FEMTE KAPITEL, FORSON INGEN S }IELI,EtrTtrIAND.

Transkript

1 J.t {. h'orxt'tti n r1r'tts tll rl.letttrtr,un,l Skt'obelighe<1er. da lral urecllirlelde bar vot'c Sygdourme' - Matt. 8, ; Heb' 7' 26.. Vi vil nu Eaa ovel tii at undemoge, hrrcr'ledes han saaledes kunde vere ni.lcn Svncl og dog ublive sine Bredre ligu. Hans Blik er rent som Kildens Vand og 6teerkere end Solens Brand, dog i vor Midte vandrer han og tenker kun Paa Fred. Da han gik villie isin Dod' da Blodet ira hans Pande Jlod' da LiVet irem af Doden brod, han tenkte kun Paa Fred. Vort Hjerte gav han Freden sand, derfor vi tenker nu som han; ja, Herrens Fred vi 'nyde kan og tenker kun paa Fred. Lad smelte Jord, lad Hirnle IIY! Han skaber.ford o* Himmel ny. Vi ser bag 'f r;engsel Morgetlgl'r: En Vcrden fuld af Fred. FEMTE KAPITEL, FORSON INGEN S }IELI,EtrTtrIAND. rslne Brodre ligu og opiyldt al 'Medlldenhed med vore Skrsbellgheder<. l{vem hans )Brodre( er. - Hvori Lig,heden bestod. - Hvorledes han er frislet i all Ting i Liclhed m.ed os, dog uden Synd. - Frisbelserne i Orhen n. - flenes Lighed med vore. - Ved hvilke >oesaa d,e udvalgte skulde bli\.e iorfort, om det var muligt<. - I hvilken Forstand Jesus,bley iulldkommet igennem Lidels r. -- Sk6ni han var Son, lerte han dog Lydighed.,, Hvorledes han blev,skabt i s]"ndigt Kuds l-ignelse. - Dog ud n Synd. -, >Han tog yore SkrobelliEheder.< - Hvorledes han l@rte d m at kenl, 'rde,'lor n@atte han blivc sine Brsdre lig i alle Ting, lor at han hunde blive en barmhlertig oe trofasl Ypperstaprast o erlor Gutl til xl sone Folkets Synder.K * Hetr. 2, 17. n n I'O alrnirrrle)ige. lr)err hinrnden rnodsirtte Betragtl/ ningsrnaa,ler angaaelrdc dettc Emrre kommel i I'Iodstlid med alle de forskellige Udsagn i Skriften, rler handler orn Hcllerrs X'olhold ti1 Menleskeslegten: liun den tredje eller sande Betragtningsrnaade kan forrne de forskellige Skliftudsagn og tilfrerlssiille helliget, sund Fornuf t. A f de to almintlelige, men f aiskc 'frorier hevder clel one, at Jesus ral dell alnrogtige (iwl, Jehova, som blot ikledte sig llelneskekorl urietr.'irkelig at komme i Reroring netl }lenneske.hedens l'rovelser, Frisielser og Omgivelser. Den andel Teori hevcler, at han var et syndigt Menneske, delagtig i vor Slegts Skrobeligherlel som alle antlrc, lren heldigeln ctrcl antlre i sin Kamp lnod Synilelt. Vi vil hestrebe rx 1or at vise, at begge 'disse Teoricl er feilagtige, og at Sandheden ligger midt imollem, ucrnlig i rlen Kenclsgtrning, at da Logos,,qorn)val i Grrds Skikke'lsen, ej

2 11 $ lrt11v-v1111i 14 r' tt x JI,'ll r ttt trrr tt,] Sitro Bratlre Liq Il7 Annilelasctt, (tlct' Iittt,lrltr lrlrr lirkelig t't -llptrrrrsl'1,,7{enn,uket Kriet,ut,Testtso. tnett >a,1'cl'li'll f ta Synderc" - el Tutrlkomttle, / tr{enneske' hercjl til r1 'hlive 'lon,tilsrarenrltr Snmn Jo: det folstc flrldkonulc Menutrsho' hr"is Falcl rlrog helc Slegten urcd sig, og ht'is Get.rlosrriug oasar intlbcfrttcl ltcl'' Slmgtt'lr' For.at ti katr faa det retlc Svll ltaa d.'lt,'ettttt". sit'tlerles sotu skrif ben flem-ttiller rlet. r-il tlel i tletitte Fot - hinrl.eise v re rigtigt at tultlel'sogo c1c forskelligc Skli ftstecler,,cler er blctet foldrejt't og rnisbrtgt for at ]rlise, at Jesus val bcfa:ngt llled Synrl og lnderka'rtcf de samme Litlenskabel -.om dcn (rvl'ige faldne Sl':Bgt' Vi hrer.der, at om tlette hai'rle lteret Tilfreltlet, r'ilcle det ha.ve taret urnuligt {or harn, sor}l clct el' umnlipjt fol os. at holtle ethvert'irark af Gucls Lol absolut og fuldkomment. Gucls Lor- er den fnlde lfaalestok for et fuldkommen.t Menneskes Elne og ligger oler" hvarl -et ikk" ful,ilontotent llfenneske karr yde; selle d,on Kendsg rning, at cler hos Herren ikke fandtes Svntl, 'at 1lan Iehager'le Faclelert og lar antagelig sonl et S-r'ntloffer. en Gnlosningsbetal ing, etl tilslarenrle Strrn fol AtlarTr (og tlen Slagi, cler lar gaaet tabt i ham), beviser derfor inclirekte, at han lar fuldkommert, saaleiles som r-i ogsra hevder, at Skriftert oleralt leler. Men llorrdrs,rrodre n lar ikke ubesmittecle, I at ikl<e aclskili fra Syndere: hvorierlqs kuride han da -'blive sine Brotlre ligo og samtitlig vere odskiit fra Syndere? Sv,aret paa clette Sporgsnaal f inclcr l i i Erl<endelserl af, at'det ikke er Yertlelr, ikke Syndere i Alrnincielighed, der omtales sotn hans Broch'e. Atlarn blev regnet som en Ssn af Gud fra.cin Skabel'qe og incltil det Oieblik, da han faidt (Luk. 3, 38), men ikke senele. Og hele hans Slagt cr i Skriften betegnet som ovreclss Bsrnu. (Ef. 2, 3,) Kun de, tler har untlflyet Fordervelsen i Verden, og er kornmet iilbage til Halmoli mecl Gutl i Kristus, har S'kriftens Bemyndigelse til at betragte,sig sell som Gtds Born. (Joh. t, 12.) Orrr,lc, ovrigo elklercl Jesus:,I el ai del Fader Djcvelen, og eders Faders Bega:ringer r.il I gore.n (Joh. S, 44.) Jesus regnede aldrig sig selv for et af DJeve-.lens Bsrn, hellel ikke som et,vledes Bamn, tnen clkleerede, at han r.ar,udga&et og kommet fra Gudo: ug han anerkendte hellel ikke tlem, der enduu tar \tredes tlomu, sondsinc Br'odren. De eleste, Jesun iruellrendel som [3rodle, et clent, der har undflyet l'orrluvelst'n i Verrlen. el bler.et bragt nner til Faderel vi.d l{r'isti l}lod og har faaet o Sonneudkaarelseus Aandn og Loftet om fuklt ud at blire antaget sorn Sonner red Rigets Opretterlse. (Rorl. 8, 15.23; Gal. 4, 5.) liurr forrli rjo er ratlrer,liygjorta, regtret "out fri l'::a.\ilams Skvld og,sodr retfel.{lige led Klisti Bloil, cr de i logen son heist Folstand 1ig vor Herre Jesns, hans,thddrc<, paa et lignerirlc Stade i Guds Gunst og aclskilt i'm Verdeu.' Jesus siger om disse inilviecle:,de er ilrke af Yerden, ligesom jeg ikke er af Verdenn;,jeg rrrrr vllgl eder utl :rf Vr,rden,. (Joh. 17. l6: ) Irla clette Standpunkt karr vi let ildse, at Jesus bler.,,sirre Brorlre lig" - lojagtigi og i enhler Henseencle. Derrnecl er''ikke saet. rtt ilans Brodre r-ar i rlenuc 'fililrrr',1. da harr vrlrnvgc,lc sjg soll og blel l(o.l - hu,r har-cle paa den Tic{ ingcn Brodre, uniltagen for saa r.iclt sorn,clenne Klasse rar forudkendt af Gu'cl. (trjf. 1, i'. 1l: Ron. 8. 2f).) Men Guds Ordning var saaledes. :11 han foruclsaa, at han kunrle vere retfelclig og dog lotfreldiggore de Svldere, tler rnotltog Gucls Gun."t igennt,m I(ristns, og irvis Synder sorn X'otrge delaf blev tilrltkket. idet ile ikke blo.tilregnei dem, rnen harl, som ',lill lole Synder lrai'. sit Legeme op paa 'Irret<. Gud iravde foludbesteut at llrldc Ela rieel ietiderrldcr.t'nii l{r,- r,iehe,l til at hlivl ffel,rrrin,t,rud.ieru"-f,-ris/rrs, vor l{tlre, t.il ilon nf r-,rkrenkeiigc, ulresrnittedc og u,visrri,ligc -{.t'r,. solr er henlogt i Hirnmeleu. lllerl T{etrblilr lrea tlenne for'r11 lagtc P]an lrnncle Plofetelne {omrl lrlo om donr. r'li,r snalpr'k's skrrldc r:trr.r, I{r'i,sti,Rrodren.

3 118 F or s ttrtin g en s II elle nt' n and'.profeten lador Jests sige til l':rclerell:,.ieg i'il kunclgolc dit Navn for nrine Brorlre, midt i Forsamling-elr vit jeg love dig.. (Ps. 2?, 23 I Heb. 2, 12.) Saal_qdes var-cluds Ordning, at.iesur; ikkc blot skulde blive Vcrrlens Genloser. nrer ogratl el J[snstcr fol de "Brgch'eo. sorr.l skulde lmlc hans nleclalvitrger: og tlel'{or lnaatt,, han lerl l-ldfslelsen af Gluds Plan,blir-e siue Brodrt lign ialle Prsr,clsel og I')rftrringer'. Han,er lrlstet iahe Tilrg I Ligbed med os, dog uden Svndn. -- Heb * l,reg }ftullic til, at dcnre Iirltirlelsc ikkc gtral rttl ptla. :rt Jesis irlel fristet parr alle Ourraatler, ligesonl Verden fr:istes, mcn ligesolr r,i. litrus llltcrfolgere, fristes..iian blev iklie f istet i Rr:tning af forlcntlt Lyst til s.vndige Tiug, sonr nerlalr"es fra.iortliske liorroldrc: ttlett d,. iran var heilig, rlskyldig, Lrbesrnittet og adskilt fra Syrrrtere. blel han flistet i sartrtrre Reluing som hans Efter'- tolgcle i E tangelitt iilsaltlcrett, de, -solu ikke landrt'r cftrr l(oc1et, uteu efter -,\audeu. og som iklre dotnlrtes of ter cleres Kods Sr agheder, ulor) t'ftel tlei'es Sirlds Aantl, cleres nye Vil je, tlct es nvc T{icltr'. -- Rorn. 8. 1:? Itor' r Joh Yi ser dctte klart a{ Ilet'r'cls l"r'istclse.i Olliertcit, sot^. fulgte straks e{ter }rans Inrltielse og Daab letl Jot'dan. - Matt. 4, l-11. 1) Satans Indskytlt'1-"e gik folst tttl 1inn. at JesLr"* sl<ulde bruge clen gndclontneligc Magt, han havtle faaet i'od Jordau, iil ai lxtjele sine egne T'omndenhetlel rned og g6fe Stene til Brod. Dette val ikke en Fristels., sorn i nogen Grrid sk1'1dtes Alr'.:lighetl eller tlfuldkorlrrnel'lrecl. Jesus halde l.r'ei -10 l)age uden Mad, hardc studeret Oud$ Plan og -(ogl v.tl Hjel1r rif den trvs mcdtagle hellige Aands oplrse'nde Indflvdelse lt komrr ti'l Forslaaelse af, hvad der vilde vpre deu rette Frcrngangsmaacle for hanr i Lii'et for iti kutrrtt' ttdforir rlen -qtorc l\{ission. htn ral lrrrtrmet til Vclclen for at Sine.Brodre lig 119 udfore, uemlig Vet'dens Genlosling. Indskytlelsol til af bruge den aandelige Magt, rler var bibragt ham, og som han forstotl, han havde R,aadighed over, til at betjene Kodets Fornoclenheder r-ed, kunde r"ed f slste Ojekasi synes fornuftigl men Jesus saa stralcs, at en saailan Brug af Aanclens Gar"e r.ilcle vetc uret. r'ilclc vere et trfisbrug, vilde vele at berrytte tlel ti1 noget. deu ikkc lar bestemt ti1, og han {orkastede tlelfor lird'*kydelscrr rrecl de Or.d:,Ifenleskct,.kal ikke ler,e a f l]rocl tlele, rnen af hvert Orcl, sorn rltlg;ral igentrern Gutls l\{unrl...fesu,brodren er rurrlclticler udsatte {or lignende Fristelser fra Morlstantlclels Side, lnd-*kytlelsel til at brugc aarrdelige Galer til Eefordring af tirnelige Interesser': suaclaune Ind.qkytlelser el ihoj Gt'atl besuierertcle og \ruges ikke sjeldent af l[,oclstanderen til at lede Guds inclrieclc Boln til storre og stnlre llisbrug af gurlrlorlrnelige Velsigneleer. 2) llodstauderen sogfc ilelutest rrt or.ertale Jcsu.i lil at bruge Troldclornskutstel for at gore ",sin Mission kenclt for Folket - til at stl'rte sig fra Templets Tinde nbcl i l)alen ledenuntlel fot Ojnene rrf en stor l\fangde Jlcnnesker'. Naar dissc rla saa, at har-l ingen Skad" har.de baget d,er'a{, r'ilrle,det for dem liere et Bevis paa Irans ovennenne"qlielige trfagt og farrt clem til straks at rrnlage ham som tr{e."s-ias og ti1 ai sanrarbejde rnecl harn i lrans Gelniug. I\[en Jesus saa strali.c, at en saaclan i,'r'cmgangsnaade vtrr fuldsttntlig ud,c at Haltrtonr nretl Guils Plan, og ilrke cugang llodstanderens ferjlrrgtigc '\nvendelse trf et Skliftstecl (der tils4n.eladendc stotterle det urette) r'ar i Stand til at veucle hnm bort fr.a Reiferdigheclens Plincipper'. Hal slaleilc straks, rrt eu saatlan Frcmgangsmaade fra han'r Side r.ildc lple at friste d,et guddomrrielige llorsyn alcleles ube- Ioiet, hvorfor rien rrbsoirit rnaatte forkastes. th'ol Pligten bocl det, tolule Mesteren ikke ned at udsette sig {or Farc, rnen.ctoledle paa F,adercn.* INvne tii at I'r'r rrlt' lrant i rtlt, Sand Tillirl til (lur'l ni"rll'arct' inrid-

4 l20 ltorsoninyen; )l cllr: nt nan,.l Sinc Bradra lig t21 ir:r'tid iklie, trt trrart hensyuslsst udsetter sig lor' '!'are uclen guddommelig llenyndigelse, blot for at liso sig og "Jesu for at l) rale. Broilre hal Fliotelscl ogsaa i d rrne Retling og bchover derfor stailig at huske clenue Lektie og det Ekscrnprl,,ler Lel er givct tl,'rn a I r or Fnelses Ophavsrura lrl. Vi skal ikkc ukal,let stylte os seil i Falel og cleltcd alse os sorn tapre Korsets Stri'dsmand. Vi maa oi erlatle til Dieevelerrs Boru at ltere 'dutrrh'istige, det r.ilclc ikke somtne sig for Guds Bsrl. I)isse forel ctt l(auiu. so.ut lolcirel et etltlnu storre l\tod; de er katrtlet til at utlfolo 'fjenester, sorn Verclen ikke bifalder, ikke engang vrerrlsatter, m'eu som ofte med{orer Forfgleel"serl De el kalclet til at udholdc Verdens Afsky og isuot. ia, tjl at taale, 1f rl'. <ler el uomskaarne af IIj'elte'.iut.r r:1"'o allc IIrantl,' orrrlt paa for: I(risti SIi.vld.. ' I'clenne Heuseerttlc landret Efterfolgerne a{ vor Flelses ODhar,snanct i deres Forer"s Fodspol og acl den, samnre Vc;, sorn han vatlth'eclc. Og cler {orch''e storr' Ilort ti1 ikke at agte aled Skam og Varrete, sorll rnarl Lrliver Gerrstanil fol. naar rnan staat i Guds Tjeuestc, encl til at udfore cn sbor, r'idunderlig Daatl, tlel vilde vrel<kc,det naturligc N'cnneskes Tolurrtlling og RerurclrinE. En af cte r anskeligslc og vigtigste Kat.npe, sorn clc. rto' vanclrer' puu ilel snitlre Vej, hal a't udkmnlpe' cl' I(anpen irnocl Egelviljen, ett Kamp, rlel for _den_ elrkelle gaal ncl paa :rt blinge sin egen Vilje iil hel og -tulrl LTnclerkastelsc nncler clen himmelske Faders Viljc, at bei'are den del og at siyre sit eget Hjertc og r"rlrilertrvkke de der trpstaactttlo tlgerrigc Tankcr', scnn el latur'1ige seh' for det fuldkomne Menleskt'. Endliclei'e seld'er det our tt slukkc enhret' IIcl af tleurtc Art,,gaa :nalt den begyrder at ulme, og'lt fremstilie sit Legerne og sine iorrlislie Inter-esser sorn et lerende Offer i Hen'cns og hrns Sags 'l'iettestt. l)et val i ra&daurle Plor.clser, at vor Forlobel virndt siu Sejr og -.inc Laurbat', og i derure Retning gaar ogsaa hnls 'Blsdrce* Prsvelser. oden, sorn st1'rer sit Sind lbringer det i fuld Uuderkastelse un'del Guds Vilje). ei' bedre 'end deu, som indtager en Stad.n En saadan fl ogsaa bedre og stot'r'e end detr, del paa Glund af en uret Opfatlelse af Tr.o splingel nccl {ra en Tempeliinde eller begaar el anden ligneldc Durnhed. Sand 'l'ro til Gud bestaal ikke i bliud Lettroerrhed og over'- drelne Altagelsel rned llensyn til hans Forsvns Omrorg, rner) 'den bestaal tlmrtirnod i el rolig Tillid til rullc cle overr.nadcle store og dyrebare Forjettelser, sour Gud har gir,et, el Tillid, soni safter. del tr.ofaiste i Stand til at moclstan de forskellige }lestrabeiser', sour Yerden, Koilet og Djcvelen gor sig for. clerr-erl at bortlr:cle hals Oplnefksornhed, og euclviclere cn Tillid, solr ornhyggeligt folger deu Tloens og L1'.dighodens Vej, der saa klart er vist os i Grrcls Orcl. 3) Jesu tredje Fristelse bestod 'cleri, at S.rttl til;borl bam jordisk llerledomnre r-rg hurtig Frerngang i irt oprette sit Rige ucleu at lidc og c1o - utlcn Korset, mcr paa den Betingelse, ut han skulile a,nerkenrle og.sanafbejde ursd llodstancleren. Ilodstanderen paastocl - og hans Paastand blcv ikke bostridt - at han bcherskede Verden. og at clet Ret fclclsrige, ccrn.i,esus litr kornrnet {or al inclfore, hurligt hurrrle blile opr.ettet lecl hans I{jelp. Satan gav tlet lltlseenilc l1 irt han var bler..et trpt af at lede Vertlen til Synd, Itlinrllred. Oleltro og I'riderrherl. ug rrt Irrrr rlelfol lrll i Syrnpnti rnetl Jc'su }lission, rlel gik ud pna al opbjre[c,rlen stalrkc]s fal,rlne Slegt. IIan olskcvlt, imiclleltirl lt lxholdc cn ledc'ntle Stillirrg i Velrlr-,n. og,ltrfor skul'de lletalilgel for. at lrrtn l'dfto Vel.,lcu ir{l paa Retfeui{giredens Yej, I}etalingc'n 1bl hdn.r Strrrrlrbejde med rlen Herru Jesurq led Genopr.ettelst'n og \ielsignel-<en rr f Vt,r'den. r'$re r'len. l1 Jesus skuldi'

5 122 tr'orsuningens li elle m. ntatd, Sinc llrulre liq lz3 anelkendo hani. Satan. sorn Hersker over Verr-len i dcn.* geroprettede Tilstand * at Jesus saaledee skrtlde hylde ham. Vi maa huske, at Satanu Opror mod Grids Styre skyldtes hans ergerlige Lyst til selr, at vsere Hersker,,den Hsjeste lign. (Es. la, 14.) Vi husker ogsaa, at clette var den ledentle Ber-eggruncl til hans heldigt udforte Angleb par lore forste Fornl'dre i Eclens Har,e: ]ian onislrcrle nt {retrtnredgorc og a11skillc rlettr {ra CiLltl for saaledes at briuge rlcm i {l'rielrlom undel sig. Vi kal let forstaa. irt han hellele vilclc vtele Herskel orer lykkeligere Undersaabtel end deu osukkende Skabningu, at han vilde foretrrekkc Unclelsaattcr, tler' havtle evigt Liv. Dog s1'ntcs tlet, som on han endnrr ikl<c harde intlset clen Kelal.sgerning, at ei igt Liv og sarrtt Lyklrc kun kal eksistcre der, hvor der el Harrnoni.mecl Guds Lor'. Satau lar rlerfor i'illig til at ]:rlir,e Reforrnator i alle tleriscelcler undtagen i eer,; hans -l$rgcrrighecl nraatte rrorllig ti1{rerlsstilleq. lran vilde ikke rniste noget. som helst af siu l\fagt olct' Menneskeue: thi rrrr han iklic allerede clenue Velders [vlste og auer']<en<lt sour saarla,n i den hcllige Skrift? (Joh. 14, 30: 12, 31: 16, 11 ; 2 llor ) Dctte betyclel iklre, at han haldo rogen guddorrrnelig -Bernyndigelse til at r'rcr'e delne Verrtrens F.vr,ste, rnen hau har.ile selv tiir.endt sig delne Stilling, iriet htrn fili lfenneskeslir:gtel i sin Nagt paa (lrrntl uf dens Uvirler.rherl og vecl at freurstille Logn som Sandherl. trl ollrc som Lvs. Ih'et sour Ret. ['ar c]enu.c ]Irracle lravclc harr saaledcs {ollin'et. folrildt,t oc for'blirr(let \rerrleu. at hari kundt,hnvdc Stillingcr soru,t'ler)rrc Yerdens tr'r'r'- steo, otler nn er ritkst'lr i (lelstliiligh,:tlers Ilnnrn rlot store Flertal. Det seerligt flistencie i Selanc f'oruleg ltra ult*aa derr. rri tlel syrtes at tilbyile Eig eu nj Lo-qnirrg prra Spolgr-. rnaalet otl, hvorlede.s }fclnesket sl<uldc uclfries fra girr slrrrliet 'l'ilstrr nrl. Til og ni'd svntcs rli,i nt irrrlbcfrrttrr irlet lrindste el dei,,.is Alger fra Satals Side oq tr.. ll uugtred f or at l'air hanr tilbage t il Retire r.tlighudar; Vcj, forudsat at dcl kunde garalteres ham cn for.tsat Tilfredsstillelse af harrs algerrige Lyst til at lere Hersker over Undersaltter, soln var rnele lykkel.igr:, rnd det var muligt for dem ut r':erer, rneciens de levede untler han. Bedrag og var undel Syncieus Tlmldom, hvilket r.al de^. ureste Maade, hvorpaa han kuncle sikre sig l[enneskets I.ytlighed: tlri i slr:rrrrr,. Forlrolrl sorn Mennerknrr,, Ior.- lin-oter Synd og vzelrl,.rftel l{elligtiecl, i samrne For'holri vil tle lenilig blile ivrige eftel at tjonc og tilbede Gurl.,[esus tove de il<kt: lenge: h,an havcle absohtt Tillid ti-, rrt lladcrcn i sin Vi-qc1ou luridc lagt rlen herlste og r,nestu ligtige Plal. l)erfor raatlforte hau sig ikk(, rrrc,l Iio,l og IiloLl. Ir,.ll, r. ikk,. vilde lrnn lrol,sl,ia rno,l Ilodstanclerel orn Hidp til sin Gelning. I{er sel vi ogslll e'u it f ilc srcrlige Resnrcr.llscL. sorrr ]Iodstattrltr',,ri sogoi tr rrineri lr irro,l Js511 Rro,lr.,... I)et lyklieclcs haur trt {au Nar.ukirken til al'lererk: r,ira tr ridligt Tidspun)it at t'or'lr,l,. Kotscts Vo_j, tletr.rrl,i r, \rej, og'gaa i Ledtog nrecl del lerdslige l[agt og sauk,des gr'a11r'is linrle Intllivdelse paa Yeldens Ilolitilr Vcti Sanrtrlbejde merl odenne \rerdeus llerskerc,, og Irenrrncligt begnlstiget og fi.emhjulpet af trfoll,qttr rrtlcloir si)gto (lelt at oplette Kri-"ti Rige paa Jortlen vcrl cl.lie- 1,r'msorittrnt. '.ll Payo. onr hlom tnarr llft'vd(.,1o. ilt ltiltl t'rt l Iiristi Stell f ortr.a-der'. Vi har set, hvilke skrclcliqir F olgel clelte fik. hvorlerles rlerrne {alske Efterlignine i1, Iitisi irigo i Yilkclighedcrr hlev el D.jrrelerrs Risor thi,h't gjorrlc /rnirs C.elninger; r'i hlt soi Rcsrrltrlcf,l,.ra t i rlel rnolke Xlid,clelalder. og liar. set, at I{elren k,rlrlpr. Systemct 'Altiltist*. (Se Bind 1I. Kap.9.) Iikout Ref<rrlrtrtione n bler begvndt rarr tlrirligl..t,r. r r,1rg, at llodstanderen fi.istede Ref orurii tcle-nre tari slltnrne Maade, og *t de kr-rn til Dels uroilstoii Fristelsr'n, at r1c lnl iilligc iil rt slna tr.f pla Sartrllrcriol fol nt

6 12+ Liut xuttittllptts 'llellcrttnttrnrl,\int liru,lrr lirl ifb Iaa Beskyttelse og H ja:lp ba tlenne tr; ertletts lii gci i ttel I{aab, at disse paa en cllel trttdett Maacle skulde blile Ilcrrens Ri'ga. Men skout tle plotestantiske Kirkers Forbiuclelse rned clerr leldslige l'iagt har liaft mindre skadclige Folger end Pavekilkens I"orb.irrclclse rr.red,lenne terdens Riger', saa h'ar clcn dog vist sig at r ar.' rrrpeet skr,lelig og ert rtol llitr,lring Iot itlli'. :'ollr kol)r-,,,,,,1,,,,,1cr (ler,s I ndlll',1,'ls,'. -Brorlr'..rre, lnlrl Ftarlig lirltrrl,c fot ;tl bese.ir'..' dltrtto Irt isltlse Ir:r Salirn.'g l'or rrl kurrrro staa frtst i '1,'r' ljlilr",l. hlortrte'l l(t'islrrs llll' gjort os fric - clen Flihctl. dcl iklre er a1' Ycrtlertt' tttclr lxstarar i at vterc a'clskilt fla tlen. De-.rtcleu fincler t'i, tt sliottt tleli satntttc Flisttrls" kornrnol til a1lc o-llrrrth'ene(, aabcnl)aler <len sig i en let forandlet Skikkelse fra 'I'icl til a'nilcn, og tlt'tt stort' Ilodstarrtler forsoger i hlert '['il{elrle rned stot ]"or.qlagenhetl og List at gore olerfot os' sotn ltarr gjolrl'' ore].for Herien. liemlig at frernstille sig sour cn, tlel r.il in,tl fot'e en Re{olm, sorn hall gor sig tii 'Ial'stnautl for - sorn u, der af he.le sit l{ierte er i Sympati rned derr Gelning at velsigne Vcrcleu. Ilans sialsie Fristelse i detr Retnin,g kom i Skikkelse af clen folcslaaetle >sor:irltr Forbecliingo, sorn ltan uu i ltange Tilfeltle lnecl stort Held soger at faa,brsdrenesn Sintl optaget nred; )rarr srrgcr at give tlct I'dseentle af, at tnecletts tlet el (}artg,'ai nocl,'endigt tt lantlt c rleu,'stltevre Yej u. T(or'rcts Vej. cr clette nu ikke laugcn: tror.lrentligt,, tncl rt li tltt hal' natret tlot Stacle, hlor alt 1ct og hurtigt ktl ttlfores og Verilen i Alnrinclclighcti loftes op ti1 ori lrrrjere Stiliing isocirrl. aan,lclig. utor:rlsk og rcligios [Icnseentlt'. Mt'rl tlc Phler. sotu h;tn foteslttrlr. irrrlllcfattel alticl Salrrrrbci,tlc ut,:d htrtt. I ilet foleliggentlt, Ti'lfrtldc gtrr Ildskytlelseu tttl lrtrir. at irllc,.'oto li] vltte rrrotl til tlerruc r*ociale Folbi'rlring. skal fot'ct'r,, Big orll.rocial(' og politiske Relegelxr', tlcl skrrl Itrixlfot'tr tlt llrrt'onsked. Resuitater'. og hatt ci'blcvet -"rrrr dristig og stolt'i' i tlerr (irarl paa l'lortallots Statie, nt ltarr iklii'.lierr.{i't c findol r1r't tior[vcrrrligt at,'rrrrrlelst,oticn Skriftr:us l,&-.1c, sorrt fordre.r' pelronlig Onrleuriclst fra S.vlrl og Trr,Lsr, lra Fordommelse og For'ltgclse uterl l'arleten lerl cn persrulig'iro paa og Inrh ielse til lor IL:n'e "lesus Kristus, Ilan lorejaal eu so.iibl ["orbedring, der igrroler:el den lukcltc.s..\nsval og Synder og blot geldel sociale Forhold, sorn skal tjene til at gole Sa,mfurtrlet,Lentn utlatltil. Han lil halc os ti1 at tilsirle"tettc cllcr for'bigarr I(r'isti Lelc our, at huu rle, der kornnrer tii Faderen g.'rincr)r harn, er Guits Sonnel og hans o.broch'eu; detirnod vil har ]rale o.r til at tr.o, at ailc t\icnne."kcl c.r' Iilorl:r'. og at Gud el lrnl'. ]l en Iroskeslmglott s l'lrlet. ir' ingen er',\'r.edes 13olno, og al tlet.el ukristeligt. rrbarmhjertigt,, ja, forbrldelisk at tto Jesu Ot,c1 otn, at rrogle hal Djetelel til l'adr:r. []ilen altid at sigc der rled tlirekte Olcl vil han har,e os til at ignolere og negte llenneskets Falcl i Srnd. Genlosningen fra Synd. ja, hele For.qoniugstelket. I)enle Moil-qtan deren.r Fristel-"r lrdragel llr til l)ags ruinge og r-.i1 muligtis bcrlrage a1le lrrcltagen,cle udlalgte". (lfatt.?a, 21.) D'isse uch,algte,,rtortren er r1enr, cler fralger t:ct i llcstererrs l,'odspor' og som i Sterlet fol at lytte ti1 XIod stnntleleiis Inclslryr'lelser lytter til Ilenens Old; i Stedet iol at stotte sig paa rleres egle Opfatielscl og $atairs Renkel hnl dissc utlvalgtr. ', Rrodren Tro paa og'liliirl til Jchota-" ophojerlc Vi.crloirr og hals gucldornrnelige Tidsalclei'plal. De er folgelig alle,oplaert af Gurlo og verl delfor, at det, der gaar fol sig nn i Tidel. er Lrdlplgelsen a{ Kristi,Rroclren ob rleres Plor.else og enrlelig rleres clerpaa folgcndc l{erliggorelse med Herren i Riget som Abratrrans Sacl, der skal velsigne Verdeu, samt at Gutls,belejlige Tid" til at oplofte Verclen i aandelig, nrolalsk og fysisk Henseenrle.''i1 komme i den npste Tirlsakler. Derfor ken tle ucllalgte ikke forfirres af tleres underfuntlige Fjendes be- 'tr:rrerrrle Argumelter og vclk)ingende Flaser. Desuden r.r,rrodreneo ikke nvi.dende orn hans List: thi de er'

7 12fi li,,r,,'ttittrl,,tt.* ) riir.t'nnnnr Sint llyal/;p' 1i '1 I'JT bler et forud advarel tlelituotl, og de ;et ltetl til Jesus. som ikke blot' ltlel Ophavsmaml fil deles Tro r-cd at ofre sig selvr lnen soln og-qaa lil blivc dens Fuldender, laar hin gol denr rlelagtigtr i den forstt' Opstantlerlee, r sin olelmaacir, -'torc Ilcllighr:tl og isitr gttdtlotn urel igr' l{etur. Sarllaluc Irristt.lst'r' t,r' o IJtodtcrtto rrilslit' ftil', ligesor[ ogsaa tlelcs l"ot']o'bct og I"orrrl rrtl rlt't. 'l{atr ct fristet i, atle Ting i I'iqhed mpri oso, ltan lecl r'lelfor. hvorleiles han skal kottrme detn tit Flitt\r, sonr fristes. og soln ei lillige til at rnocltage haus Hjrelp paa tlen lfaec1e, ]lal vil give rlern dcl - \'L'(l sit Olcls Lrurtlourlnt' og cle ovelmaade stolo og tlvldlmrc Foljarttel."er, det inrleholder'. De Svagheder', vi er rtntlorlrastct verl Alr'. uclgjolcle ikke el l)el rr f Jcsn Flist'elser i ltau havrle il<ke en Dmnkers Ly.sf, etr lfor'dels Lii'lenskab, en Tyvs Begrerlighed I hatt r-al hcllig, nskvtrdig. adskilt fra Syltlere. Disse Lidenskaber uclgol heller ikke en DeI a f hans Broilrss Fristelser; thi de, rler verl Tro, Indvielse og Avling af den hellige Sonneuclkaarelsens Aand et bleret hans obrodleo, har misiet Tilbeielighoden til at gore onclt moil andre og har rlerilroil lnoctaget det nle Sind, Klisti Sincl. Kristi Aanc1, et sul'tlt Sinds Aand. rlen hellige Aantl - Kerlighedens Aand, som for-qt af alt soger Faderens Vil ie og clemitst soger at gole godt irnod a le, eftr:r som Lejlighed giyes. rnel) nlest ilnor1 'lroens egne. - Gal. 6, 10. Og skont dcr i de nye Skabningers Kod, i deres f,egemer. som har faae-t det nve Sintl cller den nyc Vilje, stadig ledbliver at larc nedarvede Svaghetler. en Tilbolelighod til Lidensk'abelighed elier Kivagtighed, saa at de bestandig maa \'ere paa Vagt derimod og unclertiden kan blive overrumplet af en Fejl imotl deres Vilie, bliver dog rlisse ufrivillige Sr'teghetler ikke tilregiret dem sori Syntl eller som Han'dlinger' der- er u,clfsrt a{ nclen nye Skabningn, men }rlot som I\f angler, iler tilhorer rleii garnle Natur, og som, sa,n kenge ilen ll.ir Natul gaat irro,l tletrr. r'"gnec..onr rrkiult 1,aa Crun,l nf Gerrlosrringeu - dt,l stort. Syn'loffcr'. sorrr lrlev bragt af vor Frelses Ophar,smand. Det er.dct: lve Skabuing alene. som irroves. tilpasse-", tilslibes og her.e.deti til ai blir.e tr[edarving nrerl l(risius til han's Rige, og ikke det l:itnt'lige Legeme, der hos saadarnrc reenes for.tlsdt.,fuldkommet lgennem Lldelser.n ',Thi det ssnmede sic ham lfsderen],lor httis Skyld slle Ting er, t1g terl ht,em alle Ting er, na&r han forle mange Saner til Herli* hed, ds, at fuuhotnne deres Frelses ODhavsmand igennem Lidelser." - Heb. 2, 10. Naar vi husker pan det loregaaencle, r'il rlet r.ire ict Ior os at forst^aa, at Jesus ikke bler,.fuldkornmengjort sorn Menneske verl 'det, iran led som lfenneslic; heller ikke led han noget, fsr hau blev Menneske. Den T.,ankc, rlcl cr udtlykt i dette Skrifisted, er', at cla Jesus endnrr r-ar i Verderr og allerede var fuldkorlmen som Menueske, val Faderens Billeile i Korl, flom, uskyldig, ubesnittet. adskilt fra Syndere, opnaaecle han lerl sine Ilrfaringel,rg Lidelser ell rn'l'-rr F rrltlkournreuhe,l,,.rr Frr'lrikorrrrnenhed, der tilhorte et antlet Tilr.erel -qesdlan,.qorrr han irnicllertirl var naaet ti1. D..t lar' err Tiirg tol sig, rt Logos lru fuldkornmcn, da hal vat hos Fadelcn, fol \relden val - {ulclkommen i lieie sit Y.rsen os i sit lljcltc eller sin Vil.jc - iultlkomrnen lrofast,,,d,i Forlclen. Efter derpaa frivilligt at hale for.nedlrt sig:cli iil rt blive Kod, rar hal et fuldkomrnent Menneske, adsl<ilt fra Synclere. IIen r.let el attel cn andcn Slags ['rrlt]ko:nmenhed, r'or Tek.t tllel oln, l,.rirlig,lorr, hal. lrnr i sin nuverencle hojt ophojecle Stilliug soin delagtig i der guddommeligc Natur. Gud besternte i sin Visdom, at hans enbaame Son skulde gennemgaa lisse Preaer, eom skulde berede ham til derine Onhoielsc iil,,'nre og l{mcler og Uf orkr:enkelighecl ". tii,gudilornrnelig Naturo, til denne StiUine. hr.or,a1li. rlral rer.c Srnrren, ligesorn,le ^'1p1 p2,1erjn..

8 1zil l) ) t st.trt; l ll t' tt r t\l i l r n rtr.u n i Vi mat huske, at clet r"l r i liorbiudelse tnetl diese Prover paa lrans Lyrlighul ttlcxl Fader''u' at 'lt'r vt"lli.a. it, olr en tis Glrrle. slalprles som dt't 5{'x315ft16'r'et: 'f:iot aen foliu ham liggentjc Gledes Skyld ndholdl t *,r'"t i0... itlet Iran lingeagtcilc tikanttsclcn'" (IIelr', I?, 2.) Vi nla;a fornultigtis arttage' ot rlel)ne Uledc tar: 1) 'en Glede or.er at y'cle Frrleren c)l rpi behagellg 'I'jeleste: "2) en Glrctle orr'l at qeltlosc I{ enneskeslegtel) og mtl- Iie;orc,iens Rerlning 1a Synd og I)*'l: i) err Qlr,le orel', at hrtt le'l rt ttdjsrc dellnc Uenlosnirtn ai Fadet'ert lilde bli';e agtet lartlig til at filive V;;?-* rupgtige Hersker og Velgorer,-Ko-'-tgt og P,tT:t -Vei,lerr for at sive Krrndskab onr Gurls Plau og lotte nnl,,l.r,-.ont 'il gaa inrl paa den nto l'ng{r Betingelscl" on fra Svnden I il grrrldolnmelig Guust; '+) en hlrrde oter', at han ikke blort skulde {aa den ttn.ilghect igert, sorn. han liavde ho's!'aderen, fsr Verilen v-ar, u,en "n enclttu storre lleltighecl -- bl'ive opfio;et ta"gt olcr Engle, trfyndighcder' og -fb.i(reffer ethr.ert N"ar.n, som 118\:lles. og hiilc )Ieih'egent, ovel' llniverset nest efter Fac.leren - ved Ma jestmtens to;re Haantl, del'agtig i den gudrlornrnelige Natur med lboeucle -- Liv, Udodelighed. in*" oi dmne dlecle, clcr saalectes lenbcde llerren' var afhangig a f h;trts f ulde Lvdiglrotl nrorl Fadcrens viii.. g.ir'nat,lo ganske tist- aliid teere lydig moil Fode""n, og tlet lrar'tle alticl veret hans T vst at gore Faderens Vllje; rnen alrclrig f or blel et sat paa IuI \a-" en saa haarcl Pro.'e som nu. Ilirltil havde det veret frufrus*fisi og tereiuldt for ham ai gare Faderett "nu-bes,tdd Yi]t:' men Proven i, onl lran vilde gore denno v IlJe under nedtrvkkertda. smerteftrldc og ltlmygerrde Forhoi'tl - Foihold, der til sidst vikle bringe ham rkke t1j- Drd*tt, men enclogsat Korsets vanerentle Dsd' Han bestorl denne Prove, vaklede ikke et Ojeblik' mett rii.'ist" i errhver Henseen'de ng til det nllervdcrgte Tro Sine llrertlre li(l 1 2(l l,,rir l'lrlelt'us ltetlaldighed, Iiaerlighod, Visdom og llagl. Og urlen at laklc udholdt han llodsigejse irnod.ig ai Syndt,r'l tillige nrtrl all, trior'lstalder.errs ovrigc l}t,sutt'rel'ser. og v<vl dette, nt harr udholdt Lidelselne,, lrer iste l)an luldl'ontnt,ent sin -dclkornst i:il tl rlen IIerlighed, tler ventede harn, blei. fuldliornrnct som et Vitscn af den hojeste Rang, af 'guddommelig Natulo. Srtalecleser li, at det gzcldcr orl Farleren.. cnbaarne. at,endskont han var Ssn, larte han Lydighed al det, han led, og elter at vere luldkommet blev han Aarsag til evlg Frelse lor alle dem, som lyder ham.< - Heb. 5, I)el insl.iir,elede Apostel folklarer.qaalecles, at Jesus, sorn allerede var ubesrnittet, fuldkommen, allerecle,9611o, allerede fuldi utl lydig mocl Faileren under gunstige Forhold, dog maatte lare, h'iad ilet betscl at vere lydig undel de r.anskeligste Forhold, og at han, ila han saaledes var blevet provet og havde vist sig lrerdig til tr'uldkomrnenhecl paa det hojeste Tilveerelsesplan, den guddommelige Natur, blel ftldkommet i denne, da Faderen oprejste harn fra cle dsde til den sbore Heriighecl, der ventecle ham - til at blive forst llenigh,ertrens, sit Legemes, Forloser og clernest i sin Tid en Befrier f or alle dem. som, naar de l:erer Santlherlen qt kende, vil adlyde ham. Leg Merke til Or.erensstemm elsen mellem clette og r\postelen Peters Vidnesbyrd: nvore Fadres Gucl oprc,;lste Jesus.... Ilam har Gu'cl vetl sin hojre llaand ophojet til en Fyrste og Freliser. ( - Ap. G. 5, Saaledes beviste Jesus for Fatleren, for Engie.ne og i'or os, hans,brodre<, sin {froskab mod Fa'deren og hans Love. Saaledm ophojede han Faderens Lov og h a:dred,e den, ide't han liste, at den ikke r,al for :forr'lringsfuld, at det ikke rrar umuligt for et fulclkomrnent Ilerrneske at holde den seh. under de vanslielisste Forhold. Vi, som er hans Efterfalgere. hrl gorl Qrrrnrl \rg

9 130 l!'0 rsonin lt ens llellemntantl,\irt llrorlrc lirl ill til at glorle os slllnltlcll rtrccl allc Guds lldige og- for' nuftbelavede 'skabningcr og sige: "Vercligf. cr J/aiDnet, 'd;t slagtecle. til-at fna liraftcr og-,rigdorn og - Visrtrom og Styrkc 6'9.lnre og Pris og Velsignelsc l.. - Aab Os da. Herrcl i sin her'liggjortc Til'sfancl cr vor Frclies Ophar'..tnatrcl. r or Fllste. inclbc{"!!:: 'ltl' "t allc, sorn'r'il lrcle Kor-ccts Str''i'rlsmrntl, Eftelfnlgcre af ilcres Fyrste og }Ierlan ingcl t.n ecl ham. iil ltiget, lieeleales mna 1r1.ivc lir1,il:omntel solll )ll.vc Skabnitrgcr'.. gjon.,n Provelsei' og J,idelser. Og ligesorn i1e Liclelser, i",r,tent hviiki: r'or Forlsber blct fuidkornrnet som ity 'Sknbning, bcsfcil i alt det, ltan mtratte u'dholile sotn Folge ai trtorlstanrl fra Verclen, Korlet og Djrvelen. og - r'ecl at boje sin cgen Vilje incl uuler Faclerens Vilje, saalecles ei heller'-ikke lore Liclei ser saarlanne, sorn li har {relles meil hcle clen,sukkende Skabningo' }Ien rle Liclelser, -"om har Bctvdning for vor llclvikling som,nyc Skrbningotu, et dem, som vi gerne og frivilligt tdlolder for -' Herrcns og ha'ns Orcls og han's Borns Skvld - tlen lfrzrie, r'i udholcler sonr gode Kristi Jesu Stiidsmend, n,rclens v.i ikke sogel at gore r-or egeu Vilie. men clelinrotl tt faa tor Frelsers Vilje, r'or hintmelske F,aclers Vilje, fuldkommet i os. Saaletles slral vi vanclre i hans Fodspor, idct vi s etter Yor Lid til hans Omsorg for os og staclig kommer frem for Naadeus Trone lor at faa H jrclp -fra h'am Stund for Stuncl' Vi naa stole 'lraa hans Lofte om, at atrle Tilg."ka1 tjcno os ti1 gode, og at hau ikke vil tillacle, at li fristes over Evne, rnen nt ha,t.atonten mecl Fri'stelseu vil shabe ogsaa UclEangen af den, og at han i enhver Provelse oi I ho..1n \odens Stund vil give os f ui'ilt iilstrrekkelie Naade. Saaledes er hans nbrsdreu paa Plove nu og blioer ful,dkommet som nye Skabninger i Kristus, b1il-er gjort,dygtige til at have 'Del i tle helliges Arvelocl i Lyset*. - Kol. 1, 12.,l syndlgt Kods Llgnelse,n lret, sottr \tat Lovon anuligt, del, hvoti {lcn rdr al rlr.gtig te{ Ksd(t llordi al.l Kod vor nad Brdiget Dou Grund al Sy delutdet og snuledtn ude al Slsnd tll ol vlse absolut Lr'dighed nod Loyenl, dct ciorde G$d ved st sende sin egen Sotl i M erurcskeslu gtens Kods Licnelse lhvilke tar konnel wtder SJ'ndo$ Henedonmel, ia, ved et Olfer lor Synden, son, sksnt del fordomtc Syndcn i Kodet, tuhneden ny Lirets Vei, hvort,ed Lovens Rctlerdichcd kuntle blire opllldt al os, sont ikke vandrer elter Kodet, nten eller Asnden, For saadanner d.r dt nu ingen Fordontmelse; thi,lit'ets A&nds Lov i Kris/xs.fcsls har Eiort os tri tr& Lovpaglen, der stenlplede (lle uluklkomne so 1 Strdere og lordomle d( t til Dodan. -- llom. 8, l'-.1: forklarend ()nsl,.rivniog. l)e, som ol uerc eller: rninth'r. tilbojetigc til nt bctragte Jesus sorn en Svucler', sonr et i\[cd]en af r.len lirrldnc Slagt, har hagct sig fast i ul i'lettc Skrift-sted og 1'orsogt trt blinge rlct uci af Ha luroni lrecl suutl Forruuft'og rnecl auclro Skri{tstctlcr for at faa det til at stotte dere.,r Teori, son gaar ucl paa. at 'Iiristus lrle ' gjort nojagtig 1ig,,syldigt l{od. og ikko lig Kr.rrl. ricl ikke har.de syndet - ikke lig Atlam fm llalrlet. llel ri tror, at ovenstaaerde ftic Geugilelsc lli -\postelen.,. Orcl i'il gire Laselel en lihr Forstaad,sc af irans'i'anke flerren forlod den trandclige Natuls ller'ligheid og,bler I(odu, af samne Art ellel Natur sorn rleu Sl:ngt, han var lrommet for at geulose - deri Slmgt, lrr is NrtLrl cllt,r' I(ocl var kommet rnrder Snrrletrs 'lraelclon, og solr lnl solgt u'nr1er Svn,ilen vdrl dens Starnfadc,rs, Arlarns, Lllyrlighecl; der er intet her, rler antytler.. at r o} Her.r.r,,Iesus sely r-ar en Svn'rler, tlet er blot 11e tletvrligc Oler.- settelser', del virker vildlerlerde; thi c.let cr i Virkcliqlreclel rlen.qimpleste Selvf olge, sour trcrrltes l;a n, a t hvis han var en Synrler eller pan logen ancleu Maacle rlelagtig i 'den Forbandelse, tler hr.ilecle oter. hele lfenneskeslegten, kuntle han ikke rtere bler,et et Svndo{fer for os; thi <len ene Srnder kuntle ikke vmre rroget Ulfer for den an.dcn. 'Syndens Sold cr Dod. efter ('luils Lor': hvi." Jesus i nogen CImcl hnvdo rleret en

10 132 li'orsutti tt clptts ll tlltttttttttttrrl Svnder, iiklt lturllet ro'l ltrvt' folspiljl' sir "gel l'il.lq kun,le saalc'1,'' iklt" Irale' glrr'1 I'll lipllloillrrlhf' hitnling fol Adanr eller' lot 1)ogel] :r llilt'll :l rlqcl ',Han tog vore Skrsbcllgheder'u - Matt' 8' 17' -,sandeltc, vore SvKlonrme har han tagd,lan si.' og '?"^.1:':' n" 'iii-'iiliri t ^in vi actede ham tor pltset ' staee at GM os siort eletdig Men hsrt u saoret Ior vore Overtradelser' kruisl. for i:ii, i'iliiiinliii: srarrln tou pda ho ' Ior at ui s-kutde-havt 'Fi:r7,";;;;;;;; saar hur,i rauet Lftscdottl ( - Es s3' 4 5' Fuldkomrnenhetl er r.let notlsatte o{ Skrobelighed- og -?;;;.g*,'ite,,l; "t Jesus hai'cle Skrobelighedet'' i..,ta. r"giti-t"1 Tinyttn' sotn Belis for' rrt han ikkc val fultlhomued - at uati havcle arvet rtogle af deri i;i,l;; Si;;h Svaghecler' Yi husker', at tla Je''us kernt..'i.'rtrttt"gtt.ni N't i Gethsemane Ha'c' r'ar hans S, ra rr" nf S.fsclraalrcr, og,bloclsvecln regnes af nogie tr,r..ii.ii"r." Autoliteter lot eli Sygclorn' sor)r ogsla' -i.",ti^ln-.s"t s j alcl c n t, har 1 r j cmsogi 1-!::, -'}:T l*1t D"tt. uarf"t Bevis paa stot'nerlearisptc-tlde]:c og i''':tg ne,l. Traclitionen sigel ogsan, Nt tll - -lllelren Dler il;-.;;iiltare llo"lsct pi'r Vejen tii Golgatha'.seg- ;J;"h; uncler det. og at det lar a{ tleu Grund' at i;;';;^-l;-iiyre.c bie,' ttrtrget. til-at brcre, Korset n.tt"" "i V":idt' (Ilatt' 27, t2') Der- hmvtles endffi;: ;; a"il-ot,l*u, clscle saa rneget hurtigere,enrl ;''';;'t<o;ri;;i",in,.t ttatut r1el omstardighed' at hans rij;il.;;i;lttl"o*t, a' r'' s' at clets Musklersprengtes' Dette skulde vere Aatsageu til' at tlcl efter Doden flod baade Blocl og Vond td fra SpY'dsael'ei t hflns DLct-e' I.irtt.J-nriildc lagde Jesris ikke tlen Litsfylde.og Kiaft fol Dagen. sjm lar til Stede hos Adam' det fsrsie ful.lkoine }lenneske' hvis Livskratt var saa ;;;;;til" levede 930 Aar" Det.Sporgsrnaal,opstaar nu: Er ikke ciisse Tcgn 1':ra Skrdf)ehglred nos \-ol' Herre Jesus et Bevis for, rt han tar ufuldkomrnen' o i at han enten sorn Folge tf Arr ellel ogsaa ai nogen,lirt e Brad.r e li q r33 andol Grund manglecle dei fuidkomne trlsnueskes lllner, saa at han altsaa lar et syndigt Menneslre? Ved forste Ojekast ser det saaledes ud, og kun red (luds Orcls Vejledning er vi i isband tii paa en tiifredsstillendc l\iaade at forklare for os selv eller Ior nndr" Or"erensstemnelse n tneilem disse Kendsgelninger og Slrriftens Folsikring om, at vol Frelser lat 'frotn, nsl<yltlig, ubesmittet, adskilt f la Synclereo. - Noglen heriil ligger reiop i clet Skriftstc'd' vi nu er led at betragt'c' Il ofit-en skilcirer', hr"orlecles trfessias i Lighed mecl allt' ;urch'e lliettneskcr blev slageu af Gucl og stocl ullcler Dodsilonrnen I men dernest viser han, at dette kun val til-. r'nelaclerrtle, forcli Messias ikke led for egne Syrtder.,ircn for l.ore. llans Svaghecl kom af. at han bar Byrtlen rrl vole Piner og Sorger. Ilans Dotl var en Folge af, rrt hal havcle indtaget ror Plads olerfol clen guddotnnrelige -kutrtle Lov og lecl,en retfer"dig for ureifeerilige, for-at han fjrc os hen til Guclu' Proieten siger" idet hau taler paa det koclelige Israels Vegne ved Kristi Ior'.ste Komme:,Vi agtede iram f or plaget, slagen af Gucl og gjort eiendigo, og for dernrst at forklare dem,,ri e,n -siidan Anskuel'se var urigtig, crklrer'eile rr-an : l{err han blev saaret for vore Olertradelser, og han blev knust lor vore Misgerninger. Vor Fred med Gud b1er, tilvejebragt ved clen Straf for Synd, sorn han bar. lol Lagedom blel uclvirket vc"cl clett Revselse, h:rti rrdholdt for os. Ifatthaus n'enleder Opmaerksomhcden paa Opfyldelsln af denne Profeti. traar ]ran erkler-er':,de forte urange besatte til ham-, og han uddrev Aanilerne meil et 0rrt og helbredte alle cle syge; for at det skuide opfyldes. torn ei talt vecl Profdten Esajas, der siger: Han tog lorc Skrobeligheiler og bar vore Sygdomme." - Matt. ij I)e fleste af dem, som iteser dette Skriftstecl, forstaar ikl-r' r'et. hr-ilken Forbinilelsc. 'der er tucllcnr ilette, at.lcsus helbledte tlc svge, og saa den Profeti, at han tog

11 I i'+ 1: r,r",t n i n 4 r n".11 r'll c nr ttt,ttr'l Sinc ISrodre Lig 136 roro Sklol:,c,1ighetler. Det tutages i Airlindelighed' at Jesus blot udovetle en helbrcdende Kraft, sorrl intet ko,stede ham seli' - at hau fra en usyulig, tandelig Kil,tle modtog en uutltor)rtnelig I{raft, der satte hani i Stand til at gole ailt Slags Llndergcmringer, uden at det i mindste llnatle {orrnindsketle haus egen Styrkc, ltans egen L,ivskruLft. Vi bet\:i\:ler iklie, at otlc'n I'lojestes Kraf t", som blercilet lol Qsllloscr uclen llaal, satte haln i Stanrl til ai got'",n"nge Ting paa en fuldstnltlig overnattu'lig llaadc og ilellor fulilstarltlig uden lltlrnattelse {or hatrl selr,. ll;11 r ikke betvir'ler vi, at Jcsus gjordc Brug at tlenlc ovelmel uesk'eligc Ilraft, f. liks. tla han for'- tandlecle Vand til Yil, og cla han lx'spiste Skarcrtio Men af Skriftens Reletning forstaar li, at tlen Helbr"- dcl.qe af syge, som Je.su.c urliorte, fandt iklte Sted rcd en oyerrrenneskelig Klaft, 'tler storl til hans Raadighed, men at han tr.rertimod helbrerlte rle svge paa Ilelicrstning al sin eqen Li'tskraft, og rrt han som Folgc rlera{ rn,istetle mele og mere Lir-skraft, io flere han helbledte. Sorn Ber.is paa, at tlet forholtl'er sig s:raledes, nrinder vi om den stakkels Kr"irrde, 'sour haltile haft Rlod{locl i tolv Aar, og hnn h'ar-cle rlojet meget af trtange Lager og har,cle tilsat alt, l-rlatl hun ejotle, og hun lar ikke blevet hiulpet. uren tvrrtimod, <1et var blevet r.errc rnecl hendeu. I Tro krcrnpede hun sig {rem iil Herr,en og rorte vetl Sontnreu af hirus Klaclebon, idct hun sagcle til sig seh,:,i)ersom jeg roter blot vetl hals Klrecler, irlirel jeg frelst.o Beretningen ]v'der:,og straks torrecles hencle." Blotls Kiltle, og hun rnmrkede i sit Legcme, at hnn lar bler,et heibrcdet fra sin Plage. Og straks cla Jesus m:crkede pa.a sig sclv, rt rlen Kraft r al urlgaaet f ra han, r'e.ndte han sig orn i Sknren og srgtle : IIven.r rorbe vcd mine I{lreder'? Og hans l)isciplc sagrlc til harn: Du ser, tt Skarctr tt'ttrttgr:r {ig. og du siger: Ilvcrn t'olte lecl rnig? Og ]ratt saa sig ont for rrt se hende, som havcle gjort ciette. I{an sagcle til hende: Dabter, din Tro har Jrelst dig; gaa bort med Fred, og voel helbreilet fra din Plage! o - Mark. 5, Leg ogsaa l\ierke til, hvad Lukas berctier (6, 19):,,Hele Skar.en sogte at rsre vecl h,arl; thi en Kraft gik nd fra ham og helbloclbe alle.o Paa rlannc llaacle var det altsaa, at v,or kaer.e Frelsel tog Menneskehedens Skrobeligheder og bar vore Sygdornme. Og Resultateb af, at han saalcdes Dag for Dag bortgav sin egen Livskraft for at helbrede anclre, maatte loclvendigvis blive el SvaEkkelse eiier Neclbryden rf hans egen Styrke, hans egen Livsklaft; cn'dviclere bor vi crindle, a,t denne )rals Gerning stod i Forbinrlelst rned, at han uafbrudi r.ejste omkring og pra,.ilike<1e i cle 3 Yz Aar, han virkede her. Naar vi betragter'\rore egne Erfaringer', synes dette, rt han bar andles Lir'lelser, os i ()rurrden heller ikkc saa rnarkeligt. Enhr.er, som cr medfolencle af Naturen, har sikkert olte lagt }Irerke til, at det til en vis Grad er rnuligt at d,ele er Vens'Irrelgslel og rne'd sin Sympati i logen Gracl lette den nedtrykte og tildele ham forvget.livskraft og lorlyet }Ioil. Men cn saadan hjelpende Indflydelse, en saadan l,'olelse for andres Skrobeligh.eder afhenger i ho,i Gracl af, livor strerk Medfolels' rlcn el besjelet af, som besoger de syge og nedbojoilr,- Vi ved ogsaa, at visse Dyr kan fsle l\fedlidenhed i storre cllel m,indre Grad. Blandt tr'uslene er Duen en af cle lrlirlestc og rnest mcdfolende og bl.u derfor brugt sorn et af Billederne paa vor Frelser under Lovens Husholdrring. Ofte bringer ma,n Duer ind i Verelset hos en syg, og det har virkelig i ma.nge Tilfelde vist sig velgor',ende lor clen lidende. Duen tager maaske paa Grund af sin rnedfslende Natur, el lis De1 af S.vgdommen paa sig og giver den syge noget af sin egen Liv,skr,aft i Steclet. Dette viser sig i den K,endsgerning, at Fuglene bliver syge (derm Lcmmer trekker sig sammen som af Gigt). medens Patienten i samme Grad foler Lintlrine.

12 136 L- o r s o ni n g ons ;l'l ell e nt, m an d' Naar r,i husher pua, at i'ol Kerlighed og }ledfoleise har ver.et udsatte for Faldets Folger i 6000 Aar, og naar vi husker, at vor kare Flelser var fuklkornrnen, og at hau ilerfor havtle lteclfolelse og Krrlighed i storst urulig ttdstlekning, kan vi svagt forestille os, hvorledes 'han blev berort.-med cn Fslelse a{ vore Skrobelighodero ' (Eng. Overs.) Han's rnedlidende Iljerie blev smerteligt lx r/r"t, f orcli Lans Natur var f in, f uldkomtnen og f olsotrr - ikke haalcl, ikke gjolt ufolsotn hverken vecl egetr cllel leclarvet Selviskhed og Syncl. Vi lesnr ogsaa otrl ham, at han blev grebei af- Medli clenhed, at hr n havcle Ilerliolelse rned lliengden, og at han, cla han saa Jorlerne grmde og saa trfirtha og Maria grede, blel glebet af en saadan Meclliclenhed, at han maatte grade' Fiaa lanst fra at denne ]fecllidenhecl t)"der paa Karakter- *r'aihe.l. viser del lige det moclsatte. Ilenneskets sanilc t(araktcr i Skabereni Billecic og L.iighed er ikke haartt, hieltelos og tt folsom., 1;1p11 l,lid. onr. karug og mcrlftrlende. Deifor viser alt dette os, at han, der talte, 'som aldris noset Mcnrreske har taltu, hatile I[edfo]else med.len ialclie Merrneskehecl i cleus Solger og Trangslel i en Grad, sonr ingen al tlel faldale Slegt kund" have det. Vi maa ogsaa mincle os selv on llensigten meil-kristj Komme til Verclen. Derrne Hensigt var ikke blot at aabenbare en Kraft, som intet kost'eile ham selv, nlen lran kom, som han selv elklerer, 'for at tjene og giae sit Lio til en Genlosning f or mange<. Sanclt nok, Svndens Solcl lrrr ikkc Lidelse, men Dod. Derfor kuntle Jesu Lir.lelse atrenc ikke betale Svnclen's Straf for os. Det vtrr absolut tiorlvendigt, ai han 'sntayl? Doden lor alleo. Derf or larser i'i : okristus dode lor,unre SEnd.er, e{ter Skrjfterne." (1 1(or. 15' 3.) lkkc rlesto minilre var det let, at halr veil saatrcdes at lrptle i S4niercns,Slerl, ruattte lt'fari: alt det. tler litl illrltx,tattet i.i"orbandelsen-- I)oclsstral{en Og da trfenrrcskeslagletts Docl lrrlr Iundct Sted ved et grailvist Tab Sine Brsdre liq af Livsklaft (som Folge af Sygdom og alvot Svaghed), lar det ret, at tor kpre Genlsser ogsaa skulde gennenlqaa denne Erfaring. Da han imidlertiil ikke eelv var Fynderen, maatt den Syndens Straf, cler skulde komme over ham, vare et Resultat af, at harr lar traadt i Synderens Stecl og i vort Steil tog irnod Retferdighedens slag. Ilr'ad Sygdom, Srlerte og Svaghed algik, bar Htr'- len dette paa den be'dste og gavnligste l{aatlc, nemlig ved flivilligt at udtorntne sit Liv Dag {or Dag i de il 1lt Aar, hans Offertjenoste varetle, og bortgile sin Livskraft til Mennesker, som ikke r'rerilsaf,te hans Bei'reggrund - hans Naade og Karligheci. Der el saaledes mecl Rette skrevet: uhan udtsmte sin Sjel fsit Vesen, sin Tilverelse] til Daden.o,Ilan gj'orde sin Sjel [,sit Vesen] ti1 et Syndo{fer.o (Ds. 53, : ong. Overs.) Og vi kan let se, at fla dei Ojeblik a{, da han i en Alctrer a{ 30 Aar indvioile sig og blev clobt af Johannes i Jordan, incltil Golgatha, udtomte han stadig sin Sjel; der udgik st'adig Livskraft {ra harn tii Hjelp og Ilelbredelse for clem, han tjente. Og skont alt dette ikke vilcle have veret en tilstlekkelig Betaling for vore Synder, r.ar ctret clog en Del af den Dodsproces, som vor kale Frelser genrremgik, og som enclte paa Golgatha, da han laabtc: 'Det er fuldbragtu. og den sidste Livsgnist slukkedes. Det kan betragtes som lige saa nsdvcndigt, at Jesus pna clen trfaacle ofrede sin I-ivskraft og gennemgik \.ot I)orlsproces, som at han senere hen paa Kor"set skulcl, lltre noclt til,, selv om clet knn r-ar et Ojeblik, at erfat'c Srndcrens fuidstmndige Aclskillelse fra <len himmelske Irarler, og at al overnaturlig Hjefu blev naegtet ham r dr:t Ojeblik, da han raabte:,min Gudl min Gncll hvor'- for har du forladt rnig?n Som Syncleren s Stedfor- 1r'a,rler maatte han bele Svnt.lerens Stt af cndog ti1 d,' rnintlste Elkelthecler; ikke for tla lar hans Of{crgelning fulclendt; ikke fsr han trofast havde udholdl ll1 I

13 138 I orsorr,in gen; li ell'ernin'and alt dette, havde han gernemgaaet rle Ptsver' soul Faderen ansaa for nealv trdige, for at hen.klnd: gdre ham til,vor Frelses Ophavsmandn, opnsl{ langx.over' Engle, Myndigheder og Krafter som faderens Meoregent psa Universets 'l rone' "iii; il irfari,n'ger, som den himmelskc Failer }od sin etskeite Son genlemgaa, for ha-n ophojede. ham til Ilaiestetsns hojre Haand og overdrog ham clen slolp d;i;; ut u.i*ig.'e alle Jordens var, ikke blot!13stt'' Prsuer"wa'clen inbaarnes, Logos', Trof astlhed ; mell (te ;;;;d;, eom Skriften lerei os, nodvendige' for.al i"."r" t"ira. faa Medfslelse rnecl dem, han saaledes *""i".tq for at han kuncle have }ferllidenhed merl dem ;;;;; i St""tl tii at komme tlem iil lljrelp, s:-m yil i?r"-. I 'samfund meil Guil gennem ham -Ilenigheden i denne T'idsalder og Verden i Lsbet at-'lusurdaarsriget, 'for at han kunde blive on barmhjettlg og l.of**i tpp"t'beprest lor Gudu ' 'en saatlan' sotn er fristet j aile f irlg i Lighed med osn, 'en, der kan DPre """t -"a de 'raniunilige og vitrdfarende, eftersom han oqsaa selv var stodt i Skrobelighed' ' uh.vortor hrlr ;;;;; k;" fuldkomment frelse tem' som kommer til cla uj nu-'- Ja, 'e1 saadan Ypperstepreest rar, det oqruu, ao- ssmnede sig for os. en from' ubesmrttet' of,rtiit ttt Synclene og ophojet or"er Hjmleneu ' - Heb. 2, 17. fi; a, ; 5, 2; 7' 25' 26' SJETTE KAPITEL. }'ORSONINGENS ME.LLDMIIAN D. Davlds Ssn og Davlds Herre. Hvorled'es han var Davids Ssn. - Josefs Stramtavle ge.nnem.salolnon. - Marias Starntavle genn m Nafham. - Det hsie Iornadr s, og det lq,ve ophsjes, - 'HvoT ina Knirsti Adkomst til at vane Davids Hrerr stamrr r, - Hvortledas ha'n traade var Davids R'od og Davids G,ron. - Betydningen af llans Tilel )revig Fader(. - HvorlEd,es than sikr,ede sig <l,em, og lworled,ss d m skal an'vgnd s. -,Hvem Kristi Bsrn er. - Menigihed n hans rbrodr <. - Bsrn af vor lhernos Jssu,K,ri$ii Gud og Fad r.,r,lesus spurete dem og sagde: Hvad tykhes eder om Kristas'! Hvis Ssn er hwt? De siger til hon: Devids..Han sic,er til dem. Hvorledes kon da David i Aonden lved Inspiralionl hokle lwm Herre idet han siger: Henen llehoval sagde til min Hene ladon, MesteL Hers*erl: Set rlig ved min hslre Haond, indtil lec faor lsgt dine Flendo under dine FoddeL NMr nu DavU kalder han llerre lo d o nl, hvo eiles er lun da 'lwns Son? (, - tuatt. 22, ll,[an maa forst og fremrnest legge Merke til, at Unfll dersogelsen af dette Sporgsmaal ikke angaar Jesu I'oludtilverelse, rnon blot hans Slegtskabsf orholcl til Ilenneskeslagten. Som vi har set, blev han forbundet med Menneskeslagten., i'ed at han gennem sin Moder tog vor Natur paa sig. Marias Stamiavle gaar tilbage til Davi'd genn m ileunes Ssn Nathan (se Luk. 3, 31*), medens Jose{s Stamtavle, saalede som den findes hos l\ia,ttheus, gaar tilbage ti} David gennem dennes Ssn Salomon. (Matt. 1, ) Da Josef havde gjort Maria til sin l{ustru og antaget hendes Son Jesus som sin egen Son, vilde denne Ailoptering have u,tlgjort en tilstrakkelig Grund for Jesus til at regne sig metl til Josefs Stamtavle. Men dette var ikke nodvendigt, da *) J,osef,lca'ldes her Elis Ssn, rd. v. s. han blev ved,. gteskab eller efter Loven Ssn af Eli, Marias Farder. Vi vilde kalde ham Elis Svigerson. Josef var af Fodsel Jakobs Son, s'orn fremstillet i Matt, 1, 16.