Små vaskulitter. GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Små vaskulitter. GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom"

Transkript

1 Små vaskulitter GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom

2 Små vaskulitter GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom Vaskulitis er en stor sygdomsgruppe, som har det fælles, at der opstår en kronisk betændelse i blodkarrene. Betændelsen lukker blodkarrene, så blodforsyningen bliver utilstrækkelig, og det kan ødelægge væv og organer. Betændelsen skyldes ikke virus, bakterier eller svampe, men at immunsystemet frem for at beskytte kroppen angriber dele af den. Udover at optræde som en selvstændig sygdom kan vaskulitis også forekomme sammen med andre diagnoser, f.eks. infektionssygdomme, kræftsygdomme og bindevævssygdomme. Vaskulitterne grupperes efter, hvilke blodkar der er ramt: de store, de mellemstore eller de små. De diagnoser, der her er beskrevet, er sjældne og karakteriseret ved betændelse i de små blodkar: GPA granulomatose med polyangiitis (tidligere kaldet Wegeners granulomatose) MPA mikroskopisk polyangiitis GPA og MPA ligner hinanden og er derfor samlet under ét. Churg-Strauss syndrom er en tredje og meget sjælden vaskulitis, som optræder hos patienter, der har astma. Sygdommen rammer især lungerne, blodkarrene i mave-tarmkanalen samt blodforsyningen til nerverne. Som ved de to andre sygdomme er det vigtigt med en tidlig diagnose, så behandlingen kan iværksættes tidligt i forløbet. Behandlingen består af kraftig medicin, som undertrykker immunsystemet. Du kan læse mere om Churg-Strauss syndrom i Patienthåndbogen på: Hvad er GPA og MPA? Granulomatose med polyangiitis (GPA) er en sjælden, autoimmun sygdom, hvor immunsystemet af ukendte årsager angriber dele af patientens krop. Selvom betændelsen i blodkarrene kan ramme hele kroppen, er det primært luftvejene (bihuler, næse, luftrør og lunger) og nyrerne, der bliver angrebet. Ved granulomatose dannes forandringer i vævet. Det kan være i form af granulomer (knuder), blærer eller sår. Polyangiitis betyder betændelse i mange blodkar. Sygdommen ses i de små blodkar og typisk i f.eks. nyrer, lunger og næse. Når man har MPA mikroskopisk polyangiitis danner man ikke granulomer. Ved Side 3

3 MPA er nyrerne ofte påvirkede, men andre organer kan også være det, ligesom ved GPA. Forløbet er dog anderledes. F.eks. forsvinder symptomerne fra de øvre luftveje ofte hurtigt ved MPA, hvilket sjældent er tilfældet ved GPA. Årsagen til, at nogle mennesker udvikler GPA og MPA er ukendt. Sygdommene er ikke smitsomme, og de er heller ikke arvelige. Individuelle sygdomsforløb Der er stor forskel på, hvor hårdt man bliver angrebet af GPA eller MPA. Nogle får sygdommen i meget mild grad, og når behandlingen er overstået, mærker de ikke mere til den. Hos andre kan den være mere voldsom, og der kan opstå kroniske følger. Men selv ved de mest voldsomme forløb, overlever langt de fleste, når den rigtige behandling er iværksat. Hos ca. 50 % af patienterne kommer sygdommen kun én gang. Forekomst GPA kan opstå i en hvilken som helst alder, dog oftest i 50-årsalderen. Den rammer mænd og kvinder lige ofte. I Danmark ses kun omkring nye tilfælde af GPA hvert år. MPA er ekstremt sjælden. Kun ca. tre ud af en million mennesker udvikler sygdommen. MPA ses lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd, og den gennemsnitlige alder ved diagnosen er ca. 65 år. Symptomer Det er individuelt, hvordan sygdommene forløber, og hvilke symptomer den enkelte har. Mange patienter har problemer, længe inden sygdommen bliver konstateret. De tidligste symptomer på GPA og MPA vil ofte være en influenzalignende tilstand med led- og muskelsmerter, kraftesløshed, træthed, feber og måske udslæt og sår. De øvre luftveje: Næse, bihuler og mundhule Symptomerne fra de øvre luftveje omfatter smerter over næsen og bihulerne samt tiltagende næseflåd. Lugtesansen kan forsvinde, som regel kun midlertidigt. Der er ofte tale om en forkølelseslignende tilstand, hvor der efterhånden kommer gulligt næseflåd med blod i. Samtidig opstår der skorpedannelse i næsen. Det er typisk, at symptomerne i næsen og bihulerne ikke reagerer på almindelig behandling med antibiotika. Der kan også opstå sår i mundhulen, f.eks. i kinden, på tungen og som betændelse i tandkødet. Grunden til næseflåddet er betændelse i næsen eller bihulerne. Betændelsen kan give sår, som kan være så voldsomme, at brusken i næseskillevæggen bliver ødelagt. Det kan give et hul i næsens skillevæg, som kan få næseryggen til at falde sammen ( sadelnæse ). Betændelsen i næsen og bihulerne kan også medføre, at Side 4

4 næseslimhinden bliver ødelagt, således at der fortsat dannes skorper måske med ildelugtende sekret og smerter. Ører I det akutte forløb kan der opstå voldsomme smerter i ørerne, og hørelsen kan blive nedsat. GPA kan give kroniske problemer i mellemøret. Hørelsen bliver hyppigst nedsat på grund af tilstopning af røret mellem næsen og mellemøret (det eustakiske rør), men selve det indre øre og hørenerven kan også tage skade. Hvis skaden ikke er for omfattende, kommer hørelsen ofte igen. I nogle tilfælde vil et dræn kunne afhjælpe problemet. Andre er nødt til at have høreapparat. De nedre luftveje: Luftrør og lunger Både GPA og MPA kan angribe lungerne. Det fører ikke altid symptomer med sig, men ofte kan man opleve hoste, ophostede klatter med betændelse og blod, åndenød eller smerter i brystet. I nogle tilfælde kan åndenøden skyldes en forsnævring af luftrøret lige under struben. Dette kan også medføre hoste og hæshed. Det er typisk, at et røntgenbillede af lungerne vil vise forandringer, som kan tyde på lungebetændelse, men antibiotika har ingen virkning, da betændelsen jo ikke er forårsaget af bakterier. Muskler, led og knogler Ca. 75 % af mennesker med GPA og MPA vil opleve periodevise eller konstante smerter i muskler og led og i enkelte tilfælde også hævede led. Selvom ledsmerterne kan være meget ubehagelige, fører de ikke til varig skade eller deformering af leddene. Nyrer I mere end 75 % af sygdomstilfældene vil nyrerne blive påvirket, men det vil normalt ikke føre mærkbare symptomer med sig. Du kan dog opleve tiltagende skummende urin samt blod i urinen, og hvis nyrefunktionen bliver meget dårlig, aftager urinmængden. Ved de svære tilfælde ophobes væske og affaldsstoffer i kroppen, hænder og ben hæver, man bliver kortåndet og tager på i vægt. Samtidig stiger blodtrykket, og man føler sig utilpas med kvalme, opkastning, appetitløshed, hudkløe og træthed. Hvis det opdages i tide (ved hjælp af blodprøver, urinprøver eller nyrebiopsi), kan du hurtigt komme i gang med den rigtige behandling og dermed undgå varige skader på nyrerne. Da nyrepåvirkningen som regel ikke kan mærkes, er det vigtigt at overholde kontrolundersøgelserne. Øjne Det hyppigste problem er irritations- og tørhedsfornemmelse i øjnene, som kan veksle fra dag til dag. Tåreflåd kan opstå, fordi tårekanalen er blevet ødelagt eller tilstoppet ved indløbet i næsen. Rødme er som regel en følge af almindelig betændelse. Der kan i meget sjældne tilfælde være nedsat syn eller dobbeltsyn. Side 5

5 Hud Næsten 50 % af mennesker med GPA udvikler forandringer i huden. Det viser sig som små røde eller violette hævede pletter eller blærelignende forandringer eller som sår eller små knuder (granulomer), som kan give smerter. MPA-patienter udvikler som tidligere nævnt ikke granulomer. Nervesystem GPA og MPA kan påvirke nervesystemet i form af forbigående eller vedvarende hørenedsættelse, ansigtslammelse, synkeproblemer, hæshed, føleforstyrrelser, svimmelhed (balance- og styringsproblemer), nervebetændelse samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Andre symptomer Kæbespytkirtlerne kan i sjældne tilfælde hæve på grund af betændelse. Enkelte får problemer med maven i form af mavesmerter og blod i afføringen. Lugte- og smagssansen kan blive påvirket, måske endda forsvinde. Ofte vil der være feber og nattesved. Det kan imidlertid også være tegn på almindelig betændelse med bakterier eller virus, som er en hyppig komplikation især i de øvre luftveje. Hvordan stilles diagnosen? For at kunne behandle mennesker med GPA og MPA mest effektivt, skal diagnosen stilles tidligt i forløbet. Der indgår flere elementer i diagnosticeringen: Blodprøver Blodprøver alene kan ikke bruges til at stille diagnosen, men de kan udelukke andre sygdomme og afdække, hvilke organer der eventuelt er angrebet. Desuden kan blodprøverne være med til at understøtte diagnosen, hvis de sammenholdes med andre tests og med det individuelle sygdomsforløb. Nyrefunktionen kan vurderes ud fra blodprøver (kreatinin og urinstof). De almindelige blodprøver kan bruges til at påvise, at der er tale om en betændelsessygdom (lavt antal røde blodlegemer, forhøjet antal hvide blodlegemer og blodplader, forhøjet CRP/ C-reaktivt protein). Men de kan ikke afsløre, hvilken slags betændelse det drejer sig om. ANCA-testen Den eneste test, der kan give et nogenlunde troværdigt fingerpeg om, hvorvidt der er tale om GPA/MPA, hedder ANCA (Anti- Neutrophilocyt-Cytoplasma-Autoantistof). Den type ANCA, der ses ved GPA og MPA, er næsten altid rettet mod enzymet Proteinase-3 (PR3), som findes i store mængder i de mest almindelige hvide blodlegemer (neutrophilocyter). PR3 ANCA er et antistof, som måles i blodet. Testen kan være negativ ved GPA og MPA, men den er oftest positiv. Hos nogle afspejler ANCA sygdomsaktiviteten, men den kan også være positiv ved en række andre sygdomme. Det betyder, at man ikke kan nøjes Side 6

6 med ANCA-blodprøven til at stille diagnosen GPA eller MPA. Resultatet må sammenholdes med det kliniske billede og/ eller vævsprøver. Urinprøver Man vil også opsamle urin over flere døgn for at måle mængden af protein. Hvis nyrerne er blevet angrebet, vil man tidligt i forløbet kunne påvise små mængder af protein i urinen. Senere i forløbet kan der komme blod i urinen men patienten mærker sjældent noget til disse problemer. Røntgenundersøgelser, CT- og ultralydsskanning Røntgenundersøgelse af lungerne kan vise unormale skygger, pletter eller hulrum, der kan være delvist fyldt med væske. Undersøgelse af bihulerne foretages med CTskanning. Denne kan vise eventuel fortykkelse af slimhinden, betændelse i bihulerne samt ødelæggelse af knogle og brusk. Ved tegn på påvirkning af nyrefunktionen skannes nyrerne ved hjælp af ultralyd. Biopsi Biopsi er den eneste sikre måde at stille diagnosen GPA og MPA på. Man vil tage biopsierne fra det sted, hvor sygdommen er mest aktiv, såsom næseslimhinden, lungerne eller nyrerne. Biopsien bliver herefter undersøgt i et mikroskop for hvis der er tale om GPA at fastslå tilstedeværelsen af knuder (granulomer) og for begge diagnosers vedkommende at kunne konstatere betændelse i blodkarrene (vaskulitis). En biopsi vil også kunne vise, hvor længe sygdommen har været under udvikling, hvilket har betydning for behandlingsstrategien. Da det ikke altid er muligt at se granulomerne i nyrerne, må lægerne ud fra de øvrige prøveresultater og den kliniske tilstand vurdere, hvilken behandling der skal gives. Behandling af GPA og MPA GPA og MPA kan være alvorlige sygdomme, men med den rigtige behandling er prognosen rigtig god for de fleste patienter. Det er vigtigt, at det er specialister, der tager sig af behandlingen, da den medicinske behandling kræver specialviden. Der kan være behov for forskellige specialister: øre-, næse- og halslæge, gigtlæge (reumatolog), nyrelæge (nefrolog), øjenlæge m.fl. Sygdommene kan på kort tid medføre skader på luftveje, lunger, nyrer og nervesystem. Derfor er en hurtig og kraftig medicinsk indsats nødvendig. Der indføres løbende ny og forbedret behandling. Trods de gode behandlingsmuligheder kan sygdommene være meget generende, i nogle tilfælde invaliderende. I få tilfælde Side 7

7 kan GPA og MPA være uhelbredelige og dødelige. Mange patienter oplever, at sygdommen forbliver i ro også efter behandlingen er ophørt. Andre har gentagne udbrud. Standardbehandlingen Standardbehandlingen er i de fleste tilfælde en kombination af binyrebarkhormon (prednisolon), som reducerer betændelsen, og et stof der hæmmer immunforsvaret såsom Carloxan eller Sendoxan (handelsnavne for stoffet cyclofosfamid). Imurel (handelsnavn for stoffet azathioprin) og methotrexat er andre immunhæmmende stoffer, som ofte anvendes for at holde sygdommen i ro senere i forløbet. Hvis nyrerne er påvirkede, kan der blive tale om udskiftning af blodplasma (plasmaferese) og/eller dialyse (rensning af blodet gennem en kunstig nyre). Der kan også blive tale om lokalbehandling i næse, ører, øjne og hud m.m. Der er bivirkninger ved den medicinske behandling. De mest almindelige er omtalt herunder. Læs mere om din medicin, dens effekt og bivirkninger på Binyrebarkhormon/prednisolon Prednisolon er det mest anvendte binyrebarkhormon. Det svarer til hydrokortison, som er det naturlige binyrebarkhormon, der produceres i kroppen. Prednisolon kan i starten gives som drop i en blodåre eller som tabletter. Tabletterne tages som regel som en enkeltdosis om morgenen. Når sygdommen er under kontrol, kan mængden af prednisolon gradvist trappes ned som regel over en periode på et år. Når du tager prednisolon, stopper kroppens naturlige produktion af hydrokortison. Når du gradvist nedtrapper behandlingen igen, vil kroppens naturlige produktion efterhånden genoptages. Det er meget vigtigt, at du aldrig holder op med at tage prednisolon pludseligt. Det er et livsvigtigt hormon, som kroppen først efter nogen tid er i stand til igen at producere i de nødvendige mængder. Bivirkninger Bivirkningerne ved prednisolon er blandt andet vægtøgning, moonface (rund ansigtsform), sukkersyge, humørsvingninger samt afkalkning af knoglerne. Sørg for at få et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin for at modvirke knogleskørhed. Det er en god ide at få lavet en knogleskanning for at se, om der eventuelt skal sættes ind med yderligere forebyggende behandling for knogleskørhed. Desuden kan medicinen sløre symptomerne, hvis du har en infektion i kroppen. Cyclofosfamid Cyclofosfamid (Carloxan eller Sendoxan) er et immunhæmmende stof, der bruges for at få sygdommen under kontrol. Det Side 8

8 kan gives som drop i en blodåre cirka hver fjerde uge eller tages som tabletter (dagligt). For at undgå påvirkning af blæren er det vigtigt, at du får rigeligt med væske, når du er i behandling med cyclofosfamid. Når sygdommen er bragt i ro, udskiftes cyclofosfamid med et andet medikament, ofte methotrexat eller Imurel. Dette vil som regel ske efter 3-6 måneder. Da cyclofosfamid medfører stor risiko for langtidsbivirkninger, forskes der hele tiden i at finde bedre egnede produkter. Bivirkninger Cyclofosfamid er et kraftigt virkende middel, og der er stor risiko for bivirkninger. Det kan være kvalme, opkastning, diarré og manglende appetit især i starten. Stoffet kan hæmme knoglemarven, hvilket giver lav blodprocent og mangel på hvide blodlegemer og blodplader. Det er derfor nødvendigt, at du går til regelmæssig blodprøvekontrol. Hvis antallet af hvide blodlegemer bliver betydeligt nedsat, er der større risiko for at få infektioner og feber. Er antallet af blodplader nedsat, kan du f.eks. få blå mærker i huden eller næseblod. Der kan desuden komme hårtab og blødning fra blæren. Derudover kan man risikere at blive steril. Forhør dig derfor om mulighederne for nedfrysning af æg/sædceller hos den behandlende læge, før behandlingen igangsættes. Der er endvidere risiko for fosterskader. Derfor er det uforsvarligt at planlægge en graviditet, så længe du er i behandling. Også amning frarådes. På langt sigt er der en beskeden risiko for svulster i lymfeknuder og blæreslimhinde, når man er i behandling med cyclofosfamid. Dette er årsagen til, at man i dag kun giver stoffet i kort tid under 6 måneder. Cyclofosfamid skal indtages om morgenen for at mindske risikoen for bivirkninger i blæren. Grunden til, at man giver et så kraftigt middel, er, at sygdommen kan få alvorlige konsekvenser, hvis den ikke bringes i ro, og at det fortsat er det mest effektive middel. Imurel (azathioprin) Imurel (handelsnavn for stoffet azathioprin) er et andet immunhæmmende stof. Effekten er den samme som ved cyclofosfamid, men generelt bruges Imurel senere i faser med forholdsvis beskeden sygdomsaktivitet med henblik på at fastholde en allerede opnået fremgang. Bivirkningerne er mindre udtalte, specielt er kræftrisikoen mindre, og stoffet øger ikke risikoen for sterilitet. De mest almindelige bivirkninger er kvalme og opkastning, diarré og appetitløshed især i starten. Bivirkningerne kan mindskes ved at tage tabletterne lige efter et måltid eller før sengetid. Side 9

9 MTX (methotrexat) Methotrexat er også et immunhæmmende stof, der blandt andet bruges i behandlingen af GPA og MPA. Methotrexat tages som tabletter én gang om ugen. MTX kan ligesom cyclofosfamid og Imurel/ azathioprin - nedsætte antallet af hvide blodlegemer og blodplader i blodet. Stoffet kan desuden give feber og udslæt, og det kan også belaste leveren. Andre bivirkninger er kvalme og mundbetændelse. I sjældne tilfælde lungeirritation, som viser sig ved tør hoste og åndenød. Får du disse symptomer, skal du stoppe behandlingen og kontakte din læge. MTX kan også give fosterskader, og det er derfor vigtigt for både mænd og kvinder at stoppe behandlingen mindst tre måneder før en planlagt graviditet. Det er en god ide at tale med lægen om nedfrysning af æg/ sæd, inden du går i gang med behandlingen. CellCept (mycophenolat) CellCept (handelsnavn for mycophenolat) er et nyere immunhæmmende stof, som kan anvendes på linje med Imurel med nogenlunde samme bivirkninger. Der kan opstå mavesmerter efter indtagelsen. Biologiske lægemidler (anti-b-celle-midler) Dette lægemiddelområde er i hastig vækst, og man har en del erfaring med midlerne inden for GPA og MPA. De skal sædvanligvis gives i en blodåre (drop). Anti-B-celle-midlerne (f.eks. Rituximab) hæmmer de celler, som producerer antistof (B-lymfocytterne). Dette har vist sig at have en god virkning på GPA og MPA, men B-lymfocytterne kommer igen, og det er derfor ofte nødvendigt at give behandlingen flere gange. Behandlingen med disse nye lægemidler skal gives af specialister. EPO (erythropoietin) Blodmangel kan opstå ved MPA, GPA og andre nyresygdomme. I nyrerne dannes et hormon (erythropoietin EPO). Dette hormon er med til at stimulere dannelsen af de røde blodlegemer. Når nyrerne fungerer dårligt, er de ikke i stand til at danne dette hormon. Det ses allerede, når nyrefunktionen er nedsat til det halve. Det betyder, at der ikke er nok røde blodlegemer, og blodprocenten (hæmoglobin) vil være lav. Derfor gives der indsprøjtninger med EPO en gang om ugen. Det mindsker trætheden og kan forbedre livskvaliteten. Andre behandlinger Andre behandlinger kan være nødvendige alt efter symptomerne og igen: Det er en opgave for specialister at ordinere dem. Side 10

10 Hold øje med udviklingen De nævnte præparater er alle stærke stoffer, der undertrykker immunforsvaret. Så selv om præparaterne er nyttige i behandlingen af GPA og MPA, skal man være opmærksom på, at de kan have alvorlige bivirkninger. Da stofferne hæmmer immunforsvaret, kan de forstyrre kroppens modstand mod infektioner. Det er vigtigt, at du tager kontakt til lægen, hvis der er symptomer på infektion og især ved feber. Genopblussen af sygdommen Over 50 % af mennesker med GPA og MPA oplever, at sygdommen blusser op igen (relaps). Det sker oftest inden for to år efter, at man er holdt op med at tage medicin, men det kan i princippet ske på et hvilket som helst tidspunkt både under og efter behandlingen. Derfor er det vigtigt at følge dine kontrolaftaler hos lægen både under og efter behandlingen. Kroppens signaler Når behandlingen af GPA og MPA er sat i værk, kontrolleres forløbet ved hjælp af blodprøver og eventuelt urinprøver. Samtidig er det meget vigtigt, at du som patient selv er opmærksom på kroppens signaler, da en eventuel forværring i sygdommen ikke altid kan afsløres ved hjælp af blodprøverne. Der kan komme tilbagefald, selvom du er under behandling og tilsyn af læger. Vær især opmærksom på: Feber Ledsmerter Hovedpine Synsforstyrrelser Åndedrætsbesvær Mindsket urinproduktion og væskeophobning Tilbagefald sker oftest efter, at man har indledt en nedtrapning af binyrebarkhormon/prednisolon. Det er derfor vigtigt, at du kontakter den behandlende læge omgående, hvis nogen af de ovennævnte symptomer viser sig. Nedsat livskvalitet Den nyeste forskning fra Rigshospitalet viser, at GPA- og MPA-patienter i høj grad oplever nedsat livskvalitet som følge af sygdommen ofte også i de perioder, hvor der er konstateret ro i sygdommen. Resultaterne er så markante, at lægerne mener, den negative påvirkning af livskvaliteten bør anerkendes i den daglige kliniske praksis som en vigtig del af de problemstillinger, der er knyttet til sygdommene. Hvad kan du selv gøre? Søvn og hvile Prøv at få den nattesøvn, der er nødvendig for dig. Måske er dit behov for søvn steget. Lyt til din krop og hvil dig midt på dagen, hvis du har brug for det. Side 11

11 Motion Frisk luft, sollys og motion er godt for alle. Ved at motionere lidt hver dag, holder du kroppen i en rimelig grundkondition det giver mere energi. På finder du forslag til forskellige motionsformer og gode råd til at komme i gang og fastholde motivationen. Kost Man ved ikke meget om sammenhængen mellem GPA, MPA og kost. Men hvis du vil styrke kroppen modstandsdygtighed over for infektioner, er det vigtigt at få en kost, der tilfører kroppen de vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, der er nødvendige. Er du i tvivl, om du spiser rigtigt, kan du spørge din behandler til råds. Få eventuelt en henvisning til en diætist. Læs mere om kost og gigt på: Smitterisiko og hygiejne Når du er i behandling for GPA eller MPA, er du mere udsat for infektioner end normalt. Undgå så vidt muligt mennesker, der er forkølede, har influenza m.m. Vask hænderne tit og hold en god hygiejne i køkkenet. Følelser Når man pludselig bliver alvorligt syg, kan det være svært selv at følge med. Konsekvenserne kan være uoverskuelige, når du står midt i det hele, og usikkerheden om, hvad fremtiden bringer, kan være belastende. Humøret kan svinge, og ind imellem har du måske lyst til bare at opgive det hele. Du kan blive deprimeret, modløs og måske irritabel eller aggressiv. Det kan også være, du i en periode har brug for at trække dig lidt ind i dig selv. Symptomerne kan være en bivirkning til birnyrebarkhormon/ prednisolon, men det er under alle omstændigheder naturligt at reagere, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Husk også på, at det er normalt for alle mennesker at have dårlige dage, uanset om man har GPA/MPA eller ej. De færreste af os kan være stærke og glade hele tiden. Det kan være en stor lettelse at tale om de ting, der presser sig på, med én, du er tryg ved. Det kan være familie, venner, sygeplejersken, lægen, en præst eller måske en kollega. Også kontakt med Gigtforeningens diagnosegruppe for granulomatose med polyangiitis og andre småvaskulitter er en stor hjælp for mange. Find kontaktpersonerne via: Har du eventuelt behov for at tale med en psykolog, kan din læge skrive en henvisning, så du kan få tilskud til behandlingen. Side 12

12 Arbejde og økonomi Sygdommenes intensitet er meget varierende og individuel. I perioder kan du være så syg, at du ikke kan passe dit arbejde. Disse perioder kan være af varierende længde, og du kan risikere at miste dit arbejde. Der findes forskellige muligheder for at hjælpe dig til at fastholde dit arbejde. F.eks. kan arbejdsgiveren få refusion fra første sygedag, hvis du har øget sygefravær (mere end 10 dage om året), som skyldes grundsygdommen. Du kan også have behov for at blive omskolet til et andet job (revalidering). Fleksjob eller førtidspension kan være nødvendigt for nogle. Løsningen skal findes i et samarbejde mellem dig, din arbejdsgiver og sagsbehandleren i det lokale jobcenter. Jobcentret indhenter relevante oplysninger hos din læge, hvis det skønnes nødvendigt. Reglerne ændres ofte, men på Gigtforeningens hjemmeside opdateres oplysningerne løbende. Læs mere om dine muligheder og rettigheder på: Du kan også kontakte Gigtforeningens rådgivning enten pr. telefon eller . Se kontaktoplysningerne på næste side. Forskning Rigshospitalet er aktivt med i den internationale forskning inden for vaskulitis og deltager i det europæiske forskningsnetværk The European Vasculitis Study Group (EUVAS). Læs mere på: Referencer Teksten er udarbejdet på baggrund af NIH s website: NIH (National Institutes of Health) er et institut under det amerikanske sundhedsministerium. Tak til øjenlæge Peter Theil, Horsens, lærer Karsten Olesen, Tarm, overlæge og konsulent Niels Rasmussen, Statens Seruminstitut, overlæge Bo Baslund, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, afdelingslæge Wladimir Szpirt, Nefrologisk Afdeling, Rigshospitalet og sygeplejerske Krista Liljenholt Nielsen, Hvidovre. Denne publikation er udarbejdet i 2014 Side 13

13 Ring eller skriv til Rådgivningen og få hjælp Gigtforeningens rådgivning besvarer hvert år tusindvis af henvendelser fra mennesker, som er berørt af sygdomme eller skader i led, ryg og muskler. Vores erfarne team består af en fysioterapeut, en socialrådgiver, en ergoterapeut, en psykolog, en kostvejleder og en advokat. Via brevkassen har du desuden mulighed for rådgivning fra en speciallæge i gigtsygdomme. Vi har tid til at lytte Du kan henvende dig til Rådgivningen om spørgsmål eller tanker, som optager dig. Det kan fx være: Hvordan håndterer jeg mine smerter? Hvad med medicin og bivirkninger? Hvad betyder kost og livsstil for min sygdom? Hvordan kommer jeg i gang med at træne? Findes der hjælpemidler, der kan gøre min hverdag lettere? Kan jeg beholde mit arbejde og hvis ikke, hvad så? Hvilke rettigheder har jeg og hvilke pligter? Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg er blevet fejlbehandlet? Og meget, meget andet... Socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog Mandag til torsdag kl og fredag kl Tlf Kostvejleder Onsdag kl Tlf Advokat Torsdag kl Tlf Brevkasse Gigtforeningen Færre syge Gigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion Bedre liv Gigtforeningen arbejder for bedre livskvalitet til de mennesker i Danmark, der lever med en sygdom i led, ryg eller muskler Mere viden Gigtforeningen støtter forskningen i forebyggelse, behandling og helbredelse Flere muligheder Gigtforeningen giver mennesker viden og værktøjer til selv at handle Støtte til sagen Gigtforeningen er afhængig af indtægter fra indsamlinger, medlemmer, arv og fonde. Sms GIGT til 1241 og støt med 100 kr., eller gå ind på: * Side 14

14 Diagnosenetværk Granulomatose med polyangiitis og andre småvaskulitter er et diagnosenetværk under Gigtforeningen. Netværket arrangerer selvstændige aktiviteter og temadage for mennesker med GPA, MPA og andre småvaskulitter og deres pårørende. Derudover udgiver netværket 3-4 gange årligt sit eget blad. Formålet med diagnosenetværket er at støtte mennesker, som lever med småvaskulitter, og at udbrede kendskabet til denne sygdomsgruppe. Få mere at vide i netværkets kontaktgruppe se: eller skriv en til: GPA Granulomatose med Polyangiitis og andre småvaskulitter (Tidl. Wegeners Granulomatose)

Indledning. Granulomatose med polyangiitis - symptomer, diagnose og behandling. Symptomer på Granulomatose med Polyangiitis

Indledning. Granulomatose med polyangiitis - symptomer, diagnose og behandling. Symptomer på Granulomatose med Polyangiitis Indledning Denne pjece handler om tre forskellige sygdomme, som har det tilfælles at de kaldes vaskulitter. Granulomatose med polyangiitis- GPA (tidligere Wegeners Granulomatose) og Mikroskopisk Polyangiitis

Læs mere

Wegeners Granulomatose - generelt

Wegeners Granulomatose - generelt Wegeners Granulomatose - generelt Forekomst Wegeners Granulomatose (WG) er en sjælden sygdom. I Danmark ser vi omkring 40-50 nye tilfælde hvert år. Sygdomsaktivitet Når man har WG, har man en betændelse

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN 87-90861-12-4 Manuskript og layout Danmarks Bløderforening

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burinex 2 mg tabletter. Bumetanid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Burinex 2 mg tabletter Bumetanid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage Burinex, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere