Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening af 17. marts 2019

Transkript

1 Lars Søby Løgumklostervej Bylderup Bov Natur Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Sagsnummer: 18/10695 Dato: 4. april 2019 Kontakt: Rikke Klindt Matthiesen Direkte tlf.: rkm@aabenraa.dk Tilladelse til rørlægning af privat vandløb Vandløb: Privat vandløb opstrøms Bærkærbæk (Byl 32 b) Projekt: Delvis rørlægning af privat vandløb Matr. nr: 147 Bredevad, Bylderup Ansøger: Lars Søby Aabenraa Kommune har besluttet at meddele godkendelse til delvis rørlægning af privat vandløb. Godkendelsen gives med hjemmel i vandløbslovens Til afgørelsen er knyttet en række vilkår og betingelser. Beskrivelse af vandløbet Vandløbet er ikke omfattet af vandområdeplanen og har derfor intet miljømål. Vandløbet er tørt store dele af året. Den primære vegetation er græs, og der er ikke observeret typiske vandplanter. Vandløbet har udløb i Bærkærbæk (Byl 32), der igen leder til det målsatte vandløb Lundbæk. Afgørelsens grundlag Ansøgning af 9. april 2018 VVM skema af 16. januar 2019 Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening af 17. marts 2019 Ansøgers oplysninger Ansøger ønsker at rørlægge en delstrækning af vandløbet for at forhindre udsivning af næringsstoffer fra drivgangen placeret langs vandløbet. 1 Lovbek. nr. 127 af 26. januar 2017, Lov om vandløb

2 Afgørelsens vilkår Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med ansøgningens beskrivelse samt på følgende vilkår: Den rørlagte strækning etableres så ind og udløb passer med Bærkærbæks videre forløb. Drænledninger der ledes til projektstrækningen skal kobles til rørledningen. Afstrømningsforholdene i vandløbet må ikke forringes i forhold til bestemmelserne i vandløbsregulativet. Rørlægningen etableres med minimum Ø200 mm rør, og det nuværende fald bevares. Den rørlagte strækning må ikke overstige det på bilag 1 viste forløb. Udvaskning af sand og jord skal begrænses mest muligt i forbindelse med etableringen. Eventuelle fund af arkæologisk materiale skal straks anmeldes til Museum Sønderjylland og arbejdet standses, jf. museumslovens 27 stk. 2 Opdages der en forurening i jorden, skal Aabenraa Kommune underrettes i henhold til 70 i jordforureningsloven Anlægsarbejdes igangsætning Anlægsarbejdet kan igangsættes efter klagefristens udløb, såfremt der i perioden inden ikke indkommer klager der har opsættende virkning på denne afgørelse. Godkendelsens varighed Anlægsarbejdet skal være udført senest 3 år fra godkendelsesdatoen. Hvis dette ikke er tilfældet bortfalder godkendelsen. Færdigmelding Aabenraa Kommune skal orienteres, når anlægsarbejdet er udført. Høring Afgørelsen har været i høring i perioden 18. februar 2019 til og med 18. marts I høringsperioden indkom et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Aabenraa, der gør følgende indsigelser: At forureningsfarer bør afværges ved kilden, og at drivgangen derfor skal flyttes tilstrækkelig langt fra vandløbet til ikke at udgøre en risiko. Side 2 af 9

3 At rørlægning af vandløbet som middel til at afværge forureningsrisiko vil have præcedensmæssige uoverskuelige følger. At rørlægning forringer miljøkvaliteten og forhindrer dyrelivets bevægelser op og ned ad vandløbene. At det er absurd at tillade rørlægningen, når det af vandplanernes indsatsprogram fremgår, at en række nuværende rørlagte vandløbsstrækninger skal genåbnes. At der mangler vilkår om vandløbets fremtidige dimensioner og fald eller vandafledningsevne for at give opstrøms liggende lodsejere sikkerhed for vandløbets afledningsevne. Høringssvaret i sin helhed fremgår af bilag 2. Vurdering En rørlægning af strækningen vil kunne forhindre udsivning af næringsstoffer fra drivgangen til vandløbet. Vandløbet er tørt store dele af året og har karakter af afvandingskanal. Vandløbet er ikke beliggende i okkerpotentielt område, og den primære vegetation i vandløbet er græs, hvilket understøtter, at vandløbet ofte er tørlagt. Der er ingen afvandingsinteresser udover lodsejers egne. 455 m nedstrøms projektstrækningen ledes vandet i Bærkærbæk (Byl 32), der igen leder til det målsatte vandløb Lundbæk (4243) i alt 860 m nedstrøms projektstrækningen. I overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 1. juli 2015 i sagen C-461/13 og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, må der ikke meddeles tilladelse til rørlægning af et ikke-målsat vandløb, hvis dette kan medføre en forringelse af tilstanden for et målsat vandløb, eller når det indebærer en risiko for, at der ikke opnås god tilstand for et målsat vandløb. Lundbæk (4243) er målsat til god økologisk tilstand med en DVFI på 5 og opfylder på nuværende tidspunkt målsætningen. En rørlægning af et vandløb påvirker givetvis både fysiske og kemiske forhold såsom iltindhold og sedimentvandring. Da Lundbæk som nævnt er beliggende 860 m nedstrøms projektstrækningen vurderes, at vandet fra den ønskede rørlagte strækning vil være geniltet forinden udløbet i Lundbæk, og at øvrige forhold herunder sedimentforandring ikke vil medføre en forringelse af tilstanden i Lundbæk. Jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. februar 2016 (NMK ) er der givet tilladelse til rørlægning af 50 m vandløb, der ikke er beskyttet efter Naturbeskyt- Side 3 af 9

4 telseslovens 3, ikke er målsat og ikke er beliggende i okkerpotentielt område og med en afstand på 1,2 km til nærmeste målsatte vandløb. Ligeledes fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 10. oktober 2017 (NMK ) om ca. 175 m rørlægning af et ikke målsat vandløb, at der ved reguleringssager alene kan lægges vægt på den beskyttelse, vandløbet måtte have på afgørelsestidspunktet og ikke en eventuelt fremtidig målsætning. Endelig fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 23. december 2015 (NMK ) om rørlægning af et ikke målsat vandløb, at hvis der ikke forekommer beskyttelsesmæssige interesser hverken direkte eller forudsætningsvis af anden lovgivning, må det som udgangspunkt antages, at afvandingshensynet er styrende for gennemførelse af foranstaltninger efter Vandløbsloven. Herudover er vurderet, at den økonomiske og praktiske gene ved en omlægning af drivgangen ikke er proportional med naturgevinsten. På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i lignende sager og konkrete vurderinger i nærværende sag skønnes, at den ønskede rørlægning ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold, såfremt den etableres efter de listede vilkår. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 127 om vandløb: 17 Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Anden lovgivning Denne afgørelse omfatter ikke godkendelse efter anden lovgivning. Ansøger er selv ansvarlig for, at alle nødvendige og lovpligtige godkendelser er indhentet, før anlægsarbejdet sættes i gang. Vurdering i henhold til habitatdirektivet Aabenraa Kommune skal i henhold til habitatbekendtgørelsen 2 foretage en vurdering af tilladelsen i forhold til den generelle beskyttelse af visse dyre- og plantearter. Aabenraa Kommune vurderer, at projektet ikke vil beskadige yngle- og rasteområder for dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV a) eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV b). Afgørelse om at projektet ikke er VVM pligtigt Projekter omhandlende regulering af vandløb fremgår af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 3 som værende screeningspligtige. Aabenraa Kommune har truffet afgørelse om, at 2 Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 3 Bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Side 4 af 9

5 projektet ikke afkaster VVM pligt. Denne afgørelse har været offentliggjort på kommunens hjemmeside sideløbende med denne afgørelse. Klagefristen for afgørelsen om ikke-vvm pligt udløb 18. marts Aktindsigt Der gøres opmærksom på retten til aktindsigt, jævnfør Vandløbsloves 77. Klage m.v. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i klagevejledningen. Klagefristen er 4 uger fra den dato godkendelsen er meddelt, dvs. d. 25. april Klagevejledning Hvis I ønsker at klage over denne afgørelse, kan I klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I klager via Klageportalen, som I finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og hvor I logger på ligesom I plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når I klager, skal I betale et gebyr (900 kr. for privatpersoners og kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau)). I betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. I vil få besked, hvis der modtages klage. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunkt for eventuel individuel underretning. Kopi sendt til Danmarks Idræts-Forbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, dif@dif.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnaabenraa-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund v/morten Ringgive, Sandbjergvej 1, 6400 Sønderborg, mri@fleggaard.dk Side 5 af 9

6 Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Dansk Ornitologisk Forening - Lokalkomité, CO. Lene Teppel Rasmussen, Sønderballevej 36, aabenraa@dof.dk DN lokalkomité att. Ulla Lendal, Hesselkær 5, 6200 Aabenraa, lendal@nypost.dk Fiskeriinspektorat Øst, Afd. Ringsted, Frejasvej 1, 4100 Ringsted, inspektoratoest@fiskeristyrelsen.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet Sønderjylland Øst, Varnæsvej 127, 6200 Aabenraa, soenderjylland@friluftsraadet.dk Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens, slf@slf.dk LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa, info@landbosyd.dk Landbrugsrådgivning Syd, Guldagervej 2, 6240 Løgumkloster, dsh@lrs.dk Landtwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig, Industriparken 1, 6360 Tinglev, lhn@lhn.dk Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, sdj@nst.dk Sportsfiskerfoeningen Vidå v. Jens Chr. Lund, vidaa@vidaa.dk Alsiske Kystfiskere v. Jens Nielsen, jnielsen@newmail.dk Sportsfiskerforeningen Aabenraa v/ Carl D. Petersen, djcdp@petersen.mail.dk Dansk Møllerforening, danskmoller@gmail.com Sønderjyske Vandløb, Britt Bjerre Paulsen, bbp@landbosyd.dk Sønderjyske Vandløb, Louise Riemann, LHN, lhr@lhn.dk Sønderjyske Vandløb, info@soenderjyskevandloeb.dk Venlig hilsen Rikke Klindt Matthiesen Civilingeniør Bilag Bilag 1 Oversigtskort over den ansøgte rørlægning Bilag 2 Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Aabenraa Side 6 af 9

7 Bilag 1

8 Bilag 2 d. 17. marts 2019 Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa Tilladelse til rørlægning privat vandløb opstrøms af Bærbæk, (Byl 32b) Aabenraa Kommune sendte den 18. februar 2019 forslag om at give tilladelse til at rørlægge en delstrækning af et privat vandløb opstrøms Bærkærbæk i høring. Høringsforslaget er ikke forsynet med journalnummer. Det fremgår af høringsudkastet, at der langs en strækning af det private vandløb er etableret en drivergang. Fra drivergangen er der risiko for at gødningsstoffer kan sive ud i vandløbet, og det er for at undgå forurening af vandløbet, at vandløbet ønskes rørlagt. Det fremgår endvidere, at vandløbet ikke har noget miljømål og ej heller er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet på den omtalte delstrækning blev ifølge kommunens oplysninger i sagen nedklassificeret til privat vandløb den 1. november Der er i høringsudkastet ikke oplysninger om den rørlagte stræknings fremtidige dimensioner eller fald og ej heller om vandløbets fremtidige vandafledningsevne. Der er blot stillet vilkår om, at rørlægning af delstrækningen ikke må forringe vandløbets vandføringsevne. DN Aabenraa har følgende bemærkninger til høringsudkastet: Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens kap 4, 27: Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Ejeren af drivergangen har qua sin ansøgning om tilladelse til rørlægning af vandløbet godtgjort, at der fra drivergangen er fare for udledning af forurenende stoffer til vandløbet. Den fare skal selv sagt afværges, og dette gøres bedst ved f.eks. at fjerne drivergangen i så stor afstand fra vandløbet, at denne fare ikke mere eksisterer. At begrænse forureningen af naturen skal indlysende klart ikke foregå ved at ødelægge den smule natur vi har tilbage. Såfremt faren afværges ved rørlægning vil det have præcedensmæssige uoverskuelige følger, idet man blot ved anlæggelse af en drivergang eller tilsvarende forurenende aktivitet vil kunne påberåbe sig ret til rørlægning af et uoverskueligt antal vandløb. Det kan vel være, at rørlægning af den pågældende strækning i sig selv ikke vil have væsentlig forringende virkning på miljøkvaliteten længere ned ad vandsystemet, hvor der er strækninger med miljømål, men rørlægning af vandløb reducerer vandløbs selvrensende evne og lægger hindringer i vejen for dyrelivets bevægelser op og ned ad vandløbene. DN Aabenraa må på det kraftigste gøre indsigelse mod at der gives tilladelse til rørlægning af dette vandløb.

9 Hvis man er i tvivl om hvorvidt rørlægning af vandløb forringer miljøforholdene i vandløbene, kan man spørge sig selv om, hvorfor det af vandplanernes indsatsprogram fremgår, at nuværende rørlagte strækninger på mange vandløb skal genåbnes. Det forekommer på denne baggrund absurd, at Aabenraa Kommune nu vil give tilladelse til rørlægning af andre vandløbsstrækninger. DN Aabenraa har ikke set høringsforslag eller afgørelse om at privatisere den pågældende vandløbsstrækning på kommunens hjemmeside, og forholder sig på denne baggrund tvivlende til, om den omtalte privatisering af strækningen er forgået på lovlig vis. Aabenraa Kommune burde i høringsudkastet have fastsat vilkår om vandløbets fremtidige dimensioner og fald eller fastsat en vandafledningsevne, og kan ikke blot nøjes med vilkår om, at vandløbets vandafledningsevne ikke må forringes som følge af rørlægningen. Dette for at give opstrøms liggende lodsejere sikkerhed for at vandløbet fremover vil kunne afleden en nærmere bestemt vandmængde. Kommunernes administration af de små vandløb påkalder sig ekstraordinær stor opmærksomhed nu om stunder hvor miljøministeren har besluttet at tage ca km vandløb ud af vandplanerne med fare for, at hele vandsystemer kommer til at lide miljømæssig skade. Et vandsystem udgør et samlet hele fra de øverste spidser til udløb i havet, og hvad der foregår ét sted i vandsystemet influerer på den øvrige del af systemet. Med venlig hilsen DN Aabenraa ved Hans Thiil Nielsen Rise Bygade Rødekro Mob Side 9 af 9