2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Transkript

1 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Dagplejemoren børnene, når de er søvnige. 2. Kommunen har lavet på mange veje, fordi bilisterne kører hurtigt. 3. Jeg ved ikke, børnene har fri fra skole. 4. Pigens latter var som musik i ørerne. 5. Manden gav sin kone et kærligt på armen. 6. Mange kunder i Bilka omkring spisetid. 7. Føtex har tilbud på en øl. 8. Der er hul i bådens, og vandet løber hurtigt ud af båden. 9. Mange patienter har, når de kommer til tandlæge. 10. Faren lærer sin søn at. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 1 af 10

3 11. Man kan ofte vente en, når et tog er forsinket. 12. Mange mennesker spiser for hurtigt og maden. 13. Politiet ved ikke, den skyldige er. 14. Mødet, når mødedeltagerne er kommet igennem dagsordenen. 15. Faren skal familiens tøj i weekenden. 16. På apoteket kan man købe flere gigtpræparater i. 17. Pædagogen vil den lille pige med at smøre en mad. 18. Der er meget fra byggepladsen. 19. Den pige legede med sin bror. 20. Vejret var smukt, og der var næsten ingen. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 2 af 10

4 Opgave i læseteknik Vejledning Del ordene i morfemer. Se eksemplerne nedenfor. Eksempler hentede hent ede bogreolerne bog reol er ne riskage sødere lommebogen skolemadpakken gladeste jobkonsulenterne springende fyldt lastbilchauffør kødet FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 3 af 10

5 motorcykelbetjenten træets stolene frit trænerjob vandkanonerne klimatopmøder motorvej tandpastaen kaffekop FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 4 af 10

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Håndhygiejne på sygehuset 1. Hvorfor er god håndhygiejne specielt vigtig på et sygehus? Fordi syge mennesker let får infektioner. Fordi patienterne ikke skal smitte personalet. Fordi sygehuset er en stor arbejdsplads. Fordi de syge ikke skal smitte de besøgende. 2. Hvordan skal besøgende på sygehuset forholde sig med hensyn til håndhygiejne? De skal vaske hænder med sæbe. De skal bruge håndsprit. De kan selv bestemme, om de vil bruge håndsprit eller sæbe. De skal tage deres ringe af, når de vasker hænder. 3. Hvor er der lige så mange bakterier som antallet af indbyggere i Europa? Skriv svaret her: FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 5 af 10

7 Håndhygiejne på sygehuset Information til patienter og besøgende Hvorfor? Bakterier og virus er et særligt problem på sygehuset, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige overfor infektioner end raske mennesker. Bakterier og virus bliver oftest spredt via hænderne. Håndhygiejne er med til at forebygge, at du får en infektion, mens du er indlagt på sygehuset. Håndhygiejne er medvirkende til, at du ikke smitter dine medpatienter. Før I tager mad og drikkevarer. Før og efter berøring af sår. Efter toiletbesøg. Efter nys og hoste. Er du ikke selv i stand til at udføre håndhygiejne, kan du altid spørge personalet om hjælp til det. Hvordan? Personalet har i deres arbejde meget fokus på håndhygiejnen. Det er vigtigt, at du som patient eller besøgende også har fokus på håndhygiejne. Håndhygiejne på et sygehus består enten af håndvask med vand og sæbe eller brug af håndsprit. Som patient eller besøgende kan du selv vælge, om du vil vaske dine hænder eller bruge håndsprit. Vidste du, at der under neglene er dobbelt så mange bakterier som antallet af indbyggere i Danmark. under ringen er lige så mange bakterier som antallet af indbyggere i Europa. Hvornår? Du og dine besøgende skal vaske hænder eller bruge håndsprit: Kilde: Håndhygiejne på sygehuset. Region Nordjylland - Infektionshygiejnen (Bearbejdet) Før måltider. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 6 af 10

8 Opgaver til Mor underviser indsatte i sang 1. Hvorfor ville Louise gerne være korleder i Vridsløselille? Hun ville gøre en indsats for de hårdest kriminelle. Hun ville gerne give koncerter. Hun ville gøre en social forskel og elskede musik. Hun ville arrangere kultureftermiddage. 2. Hvad har fangerne i fangekoret tilfælles? De har alle begået samme form for kriminalitet. Livet i fængslet og glæden ved musik og sang. De har ingen kontakt til omverdenen. De har samme baggrund og livsopfattelse. 3. Hvad har Louises børn bl.a. deltaget i? Koncerter. De har været med til at starte projekt Exit. Et børnekor sammen med fangernes børn. Kultureftermiddage. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 7 af 10

9 Mor underviser indsatte i sang Louise blev for 16 år siden fristet til at lære landets mest hårdkogte kriminelle at synge salmer. I dag giver fangekoret mere end 50 koncerter om året, og Louises børn er også blevet en del af sangfællesskabet. Gennem 16 år har Louise Adrian arbejdet med mennesker, som de fleste af os helst ikke vil vide eksisterer. Hun er 47 år og korleder af fangekoret i fængslet Vridsløselille, og hun har gjort en stor forskel for disse mennesker. - Jeg har ikke helt tal på, hvor mange fanger, der har været i koret gennem tiden; men det er mange, fortæller Louise. - Og de har alle været meget forskellige, både med hensyn til hvilken kriminalitet, de har begået, og hvilken baggrund og livsopfattelse de har, men de har dog to vigtige ting tilfælles: fængselslivet og sangen. Styrket selvværd Netop oplevelserne og glæden ved musik og sang er det, der for mange af fangerne har betydet en forskel i de år, de har siddet i fængsel, såvel som i tiden efter løsladelsen. - Vi taler jo om mennesker, som intet selvværd har, og som meget ofte heller ikke har nogen som helst kontakt til omverdenen. Det var glæden ved musik og trangen til at gøre en social forskel, der i sin tid fik Louise til at søge jobbet som korleder i Statsfængslet. Børnene er med Louise og hendes mand har fem børn. Ægteparret har fra starten været rigtig gode til at prioritere deres børn, så alle fem indgår i et naturligt samarbejde i familien. Deres børn har sammen med fangernes børn været med til kultur-eftermiddage, som hører under projekt Exit for folk på vej ud af fængslet. Louises børn har ligeledes sammen med fangernes børn sunget med på en af de cd er, fangekoret har udgivet. Koret er ude at give koncert cirka 50 gange om året, og alle opfører sig eksemplarisk. De vil så gerne vise, at de også er mennesker på trods af den kriminalitet, de har begået. Kilde: FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 8 af 10

10 Opgaver til Læseklubben i Præstegården 1. Hvor mange kvinder er kommet i læseklub denne aften? 25 kvinder 24 kvinder 40 kvinder 19 kvinder. 2. Hvorfor startede Inge Bastkær sin læseklub? Hun ville gerne læse moderne litteratur. Hun følte sig meget rig og ville dele sin rigdom. Hun ville gerne komme med noget nyt og opdage nye sider af livet. Hun ville gerne have gæster og fortælle spændende historier. 3. Hvorfor er der ingen mænd med i læseklubben nu? De vil ikke læse de samme bøger som kvinder. Det er kun Inge Bastkærs mand, der må være med i læseklubben. Mændene er ikke interesseret i at tale om bøgerne. Mænd er ikke velkomne i læseklubben. 4. Hvad taler de om i læseklubben? Hvad bøgerne får kvinderne til at tænke på. De små ting i livet. Vitaminer og sundhed. Om at få flere mænd med i læseklubben. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 9 af 10

11 Læseklubben i præstegården Læseklubber er populære. Rundt om i landet mødes folk privat, på arbejdspladsen eller på biblioteket for at tale om bøger. Det sociale samvær omkring bøger er en billig måde at mødes på, og udbyttet er tilmed stort. Bøgerne åbner nemlig ofte for en snak om livets store spørgsmål. Da præst Inge Bastkær flyttede til Stenløse for 25 år siden, startede hun en læseklub. Ideen var at tale om bøger og få nye perspektiver på egen læsning og på livet. I dag har klubben over 40 medlemmer, og der kommer hele tiden flere til. Har I fået læst bogen alle sammen? Spørgsmålet kommer fra Inge Bastkær. Hun er præst i Stenløse, og en gang om måneden huser hun en læseklub på 40 kvinder. I dag er 24 kvinder mødt op, og det er nok til at fylde stuen. Et par af kvinderne indrømmer, at de ikke har fået læst bogen færdig. Men sådan er det altid. Når læseklubbens kvinder alle skal læse samme bog, kan det nemlig være svært at få fat i et eksemplar fra bibliotekerne i Stenløse og de nærmeste byer. Fem af kvinderne i stuen har været med, siden Inge Bastkær startede læseklubben i julen Inge Bastkær var dengang lige flyttet til byen for at arbejde som præst og ville gerne bidrage med noget nyt. Hun fandt derfor på at lave en læseklub, hvor man skulle mødes og snakke om bøger. Siden da er det blevet til mere end 170 bøger, som kvinderne har diskuteret i hendes læseklub. Mænd er også velkomne; men i løbet af de 25 år har kun to mænd været med i gruppen. Mange af kvindernes mænd, her i læseklubben, læser de samme bøger; men de har ikke samme lyst til at mødes og tale om dem, forklarer Inge Bastkær. Den eneste mand i stuen er derfor Inge Bastkærs mand, der en gang imellem kommer ind med en kande nylavet kaffe. Jeg hører, hvad der rører sig hos folk. Man fortæller om, hvad bogen peger på i ens eget liv. Gennem årene er der derfor blevet fortalt mange spændende livshistorier i Inge Bastkærs stue. Der er en stor åbenhed og tolerance. Jeg føler mig meget rig efter en sådan aften. Det giver vitaminer at læse sammen med de mennesker, og det er samtidig sundt at blive mindet om, at livet kan leves på rigtig mange måder, og at der ikke er én facitliste, slutter Inge Bastkær. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt A, 2014 Side 10 af 10

12