Prædiken af sognepræst Svend Aage Nielsen. Ved den økumeniske gudstjeneste i Toreby kirke 6. søndag efter påske, den 20. maj 2007.

Transkript

1 Prædiken af sognepræst Svend Aage Nielsen. Ved den økumeniske gudstjeneste i Toreby kirke 6. søndag efter påske, den 20. maj Bøn: Gud, du som ved din Søn, vor og hele verdens eneste frelser, stiftede én hellig, katolsk og apostolisk kirke på jorden! Giv os nåde til at indse, hvor stor en fare vi er i på grund af kirkens ulykkelige splittelser. Forlad os vore synder, og giv dit folk den enhed, som Du vil. Borttag al mistænkeliggørelse og fordom, for der er kun ét legeme og én Ånd, ét håb, til hvilket vi er kaldet, én Herre, én tro, én dåb, én Gud og alles Fader. Amen Dette hellige evangelium skriver evang. Johannes 15,26-16,4. Amen I Hagia Sophia kirken i Nikæa er der et ikonbillede, der minder om det af Kristus Pantokrator her i Sankt Mikaels kirke i Toreby. Dog ser hans øjne i Nikæa så vemodige ud, som var de fra det øjeblik, skærtorsdag nat, hvor de mødtes med den fornægtende Peters øjne. Ser vi op i hvælvet i Hagia Sophia i Istanbul, ser vi Den hellige Guds moder med lille Messias. Som det ses på de største ikonbilleder, ikke mindst hos Guds moder af Vladimir, ses vemod ofte i hendes øjne. Den kan være et billede på, at Maria - som enhver mor - bliver vemodig, når der er en ond splid mellem søskende. Der kan også være den grund til Jesu vemod, når den enhed, han bad Gud så inderligt om, som vi hørte det i evangelielæsningen, Johs. 17,20-26, ikke er blevet efterfulgt. At de alle må være ét, ut omnes unum sint, på latin, bad han før sin lidelse og død til Gud for at verden skal tro, at du har udsendt mig.

2 Hør også vemodet i hans ord: Hvor ofte har jeg ikke villet samle jer men I ville ikke Nu mødes vi i prædiketeksten af Jesu ord om sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, Johannes 15, 26. I tolv år, siden vort store kirkejubilæum i 1995, har jeg kaldt de ord, Den lille Trosbekendelse. For nogen kommer det ikke som en nyhed. Hvordan nu huske det? Ved at forbinde det med salmenumre: 15 er Op al den ting, som Gud har gjort 26 er Nærmere Gud til dig i Den ny Salmebog, fra Jesus udtaler i det skriftsted enhed mellem Faderen, Sønnen og Helligånden som: Én sand treenig Gud, som vi lovpriser i gudstjenesten. Kirkehistorisk blev Johs. 15, 26 lagt til grund for Den nikænske Trosbekendelses tro herom aftalt på kirkemøderne i Nikæa, Konstantinopel og Kalkedon. Betegnelsen er sprogligt inspireret af Martin Luthers ord Den lille Bibel = Johannes 3, 16. Johannes 3,16 nævner kun Faderen og Sønnen i en god teologi om Jesu gerning, at det var verden, Gud elskede. Det var økumene, der betyder den beboede verden på græsk, deraf ordet økumenisk gudstjeneste, ja det var kosmos, som der står på græsk i Johs. 3,16. Den lille Trosbekendelse er det lille ord af vor Herres egen mund. Om disse to skriftsteder gælder det, at åbenbaringen i Kristus er altid overordnet teologien om den. Teologien kan iblandes ideologi og tænke sig ud af tangenter, der fører væk fra Kristus. Det skete, da Peters ord pinsedag, indskrevet her på prædikestolen: Der er ikke salighed i nogen anden, i år 312 fik konkurrence af kejser Konstantins ord om korset på himlen: Ved dette skal du sejre. Flytningen af opmærksomheden fra Jesus som verdens frelser til korset som felttegn i krig blev skæbnetung i kirkens historie. Det

3 er det den dag i dag - ikke mindst i nationer, der bærer korset i deres banner - også i krig. Det blev også skæbnetungt, at en teologisk tangent for vestlige kirker førte til, at man her og der begyndte på det aftalebrud, at tilføje teologisk tilsætningsstof til troen på Helligånden, som udgår fra Faderen, og i selvtægt føjede til og fra Sønnen. Aftalebruddet blev - som aftalebrud ofte gør det - bygget på den usandhed, at nu var det Den udvidede Nikænum, der var Nikænum. Den usandhed holdes stædigt i hævd af dens ansvarlige. De ortodokse kirker, der ikke ville følge med i aftalebruddet, blev bebrejdet dette. Frankiske biskopper fik overbevist kejser Karl den såkaldt Store om, at aftalebruddet var rette tro. Kejser Karl udnyttede det til at gribe retttroenhedens palmer. Ja, det står der i Arne Bugges bog om den ortodokse kirke i Rusland: Moskva det tredje Rom. Sådan kan et aftalebrud sminkes, men sandt og ret er det ikke. Forvalterne af kejser Karls plads i historien skal derfor spørges: Blev Karl andet end Karl den store Fredsforstyrrer? Styrer vi mere efter magt, end efter sandhed og ret, stifter vi ikke freden, for det forstyrrer freden. En følge af aftalebruddet blev bruddet mellem Øst- og Vestkirken i Siden fulgte mere og mere forfejlede korstog også mod ortodokse medkristne - med frygtelige følger. På datoen, der er blevet historisk i sidste århundrede, den 29. maj, 1453 fulgte dødsmessen i Hagia Sophia katedralen i Konstantinopel, før den blev erobret som følge af kirkens splittelser. Stefan Zweig skriver herom i bogen Stjernestunder : Venedig og paven, alle har de glemt Byzans, optaget af deres ravnekrogs politik negligerer de ære og ed. Stadig gentager de tragiske øjeblikke i historien sig

4 Smerteligt sandt er det, at forhærdelse i aftalebruddet i over tusind år er blevet en besættelse i vestens kirker. Stædigt har vi ikke villet efterleve, at vi deri i er skilt fra vor Herres ord i Johs. 15,26. Hvad kan jeg kirkemedlem, præst eller biskop gøre ved det? Vi kan se hen til disciplen Andreas, den først kaldede. Herom står der i evangeliet: Andreas, Simon Peters bror var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: Vi har mødt Messias det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Hvorfor valgte Jesus da ikke Andreas til ordfører i discipelkredsen, men den ofte så opfarende bror, Peter? Måske vil en mand som ærkebiskop Desmond Tutu se det valg som Guds humor. Ved valget af Peter, blev det sagt af Jesus, at en ordfører i kirken har brug for at vide, at han som discipel ikke står over sin mester. Ved valget af Peter blev det sagt af Jesus: Stik dit sværd i skeden og tillige: Når du engang vender om, så styrk dine brødre. De betyder: Når du en gang vender om, så styrk Andreas og dine øvrige brødre og søstre - under alles Fader. Blev Peter valgt til ordfører, fordi han var gift? Som en Peter på Bjerget var han vel blevet hårdfør af at få af krabasken, når han trængte til den. Jesus kaldte ham klippe. Kan det være andet en klippe for kirken i dens behov for omvendelse til syndernes forladelse? Men Peter var også den, der i det daglige gjorde klogt i at følge de kendte opfordringer: Lad os ikke bore i det, der skiller os, men samarbejde om det, der forener os. Og lad os også sige til os selv: Spørg, hvad du kan gøre for dit land, dit folk og din ægte fælle. Jesu valg var ikke et fravalg af Andreas. Han forbliver den først kaldede og den, der først kaldte sin bror, Peter.

5 Hver eneste af os kan gøre som Andreas. Vi kan sige til enhver: Kom og se, hvad Jesus siger i Johs. 15,26, og hvad han ikke siger. Vi kan følge Jesu saligprisninger, den gyldne regel, det dobbelte kærligheds bud, og det nye bud, indskrevet her under vort alterbillede: I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer. De ord kan følges også i høje stillinger med mange hensyn at afveje. Min mangeårige biskop, Thorkild Græsholt gjorde det i et brev til sin kollega i København, hvori han skrev: Kunne jeg fjerne den teologiske tilsætning i Nikænum, ville jeg gøre det her og nu. Havde denne melding fået samme svar fra kollegerne, kunne den svenske kirke havde fået det svar. Den fik ikke noget svar, skønt høflighed er ikke et tegn på svaghed overfor dem, der beder om svar. Derfor nu denne bøn til hver ansvarlig: Vil du være forenet eller skilt fra Jesus i forhold til Johs. 15, 26? Husk, at Jesus i samme kapitel taler om sig selv som vintræet og os som grenene og siger: Skilt fra mig, kan I slet intet gøre Overalt i menneskeheden stilles der skarpt på: Er der sammenhæng mellem vor tro i ord og vor tro i virkeligheden? Aung San Suu Kyi i Burma sagde herom for 11 år siden til generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp om den rette ærefrygt: En sand kristen frygter kun Guds vrede og ingen andens. Det er ord i Jesu spor. Og salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Amen. Lovprisning med stille bøn under kirkebønnen Tillysninger: Pinsedag er der gudstjeneste i Sundkirken kl. 10 ved sognepræst Dan K. Månsson og her i Toreby kirke kl ved mig. Torsdag den 24. maj kl er der samvær i torsdagsklubben i Sundkirken.

6 Efter gudstjenesten her indbyder menighedsrådet til kirkekaffe i Rytterskolen, hvor alle er velkomne. Det blev besluttet i menighedsrådet den 14. marts, at der dér kan ske en 40-års markering af Kennedy Selskabets stiftelse den 29. maj 1967 netop i Rytterskolen. Kollekten i dag går til Folkekirkens Nødhjælp. - Tak til Københavns Drengekor/Det kongelige Kantori, at I er her i dag.. Da, du domkantor Ebbe Munk hørte, at domprovst em. Arne Bugge var med, svarede du spontant: Hvor hyggeligt vi kan da synge noget russisk Det er stort, at I, der løfter kongelige og kejserindelige begivenheder, synger i Rom, i Sankt Petersborg og for nyligt i Christchurch i New Zealand, viser jeres sande storhed i, at I søger de ydmyge steder. i dag to steder her på det af nogle, der ikke kender vort liv, så lidet agtede Lolland. Aldrig før kom kerubenglene her nederst på prædikestolen og serafenglene her ved dens rand sådant for øre, at I om lidt vil synge af kerubiske hymner: Blazhenni af PeterTjajkowskij. Tak til domprovst em. Arne Bugge for din sang på kirkeslavisk af Den store Trosbekendelse og for vort samarbejde. Tak, at du vil bringe vor tak til Fader Sergij med ledsager fra den russiskortodokse kirke for tilstedeværelsen her i dag. Tak til Dietrich Timmermann, mangeårig god samarbejdspartner både her i Toreby kirke og i Sankt Ansgars romersk-katolske kirke i København og igen her i dag. Tak til min mangeårige biskop, til domprovsten, provsten, menighedsråd og kolleger og hver én i menigheden, som er med. Det er en stor glæde, at vi fra de tre store opsplittede kirkedele er fælles i Kristus her i dag. Lad os sammen bede for kirkernes og folkenes fællesskab med Franz ord: Herre, gør mig til redskab for din fred - Symbolsk om vor splittede kirke, bliver der ikke nadver i dag. Her vi må se hen til nadverens indstifter alene, som hverken på

7 aramæisk eller hebræisk udtalte det udsagnsord som forargelige teologiske stridigheder om nadveren siden har stået om. Her er det en gave til menigheden her i kirken, at vi har Ham for vore øjne i koret. Det er efter hans ord Gør dette til ihukommelse af mig vi skal stile mod den fælles nadver. - Tak til domorganist Flemming Dreisig. Tak, at du kom, og du skal vide, at du - i en foromtale af gudstjenesten her i dag i avisen i landsdelen - i går blev udnævnt til domprovst. Til lykke med det. Det er i øvrigt sat på dagsordenen her i stiftet, om postludiet er udgangsspil eller gudstjenestespil? Dit valg af postludium, er tegn på, at samarbejde mellem organist og præst kan få en gudstjeneste til at gå op i en højere enhed. Johann Sebastian Bachs postludium over salmen Kom sandheds ånd og vidne giv er i sig selv en sammenfatning af hele gudstjenesten. Det er: Den lille gudstjeneste! Det vil vi derfor blive og lytte til. Når det er ved at ebbe ud, betyder det: Ebbe ud! Det er Ebbe Munk, der leder sit kor ud til bussen til forprøve til koncerten i Maribo Domkirke. Den kan vi alle nå at deltage i, den begynder kl. 17 Så når den udgang er ebbet ud, kan vi andre gøre som konen, der i bedste mening skrev på sin mands gravsten: Jeg skal komme efter dig. Dog for dem, der vil det: Først er der kaffe eller the i Rytterskolen. - Lad os til slut med apostlen tilønske hverandre: At vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund må være med os alle. Amen Her vil Arne Bugge nu takke vore russiske medkristne for deres nærvær her i dag.

8