EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?"

Transkript

1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd. Vækst og arbejdspladser EU s sammenhørighedspolitik er med til at støtte vækst og udvikling over hele EU. Se side 12 Læs også om... Europa-kommissionen EU-Domstolen Europa i bevægelse Et stort økonomisk fællesskab betaler sig EU sikrer cool shopping Miljø og klima Europa-Parlamentet EU og klimaet EU og Landbruget EU s landbrugspolitik er et emne som ofte er til debat Se side 4

2 2 EU i hverdagen Det danske EU-formandskab Det er en stor opgave for Danmark at få muligheden for at præge udviklingen i EU det kommende halve år. Vi kan dog ikke helt selv bestemme, hvad vi ønsker at bruge formandskabet på. Meget er fastlagt til forhånd, idet der er en række store og vanskelige emner, det danske formandskab ikke slipper uden om. Udgivet af: EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd. Sidst Danmark havde formandskabet for EU var i 2002, hvor udvidelsen af EU blev forhandlet på plads. Helt så pompøst bliver det ikke denne gang, hvor det danske formandskab skal stå i spidsen for forhandlingerne om EU s flerårige budgetrammer den finansielle ramme for perioden Budgetrammerne udstikker de overordnede principper for EU s budgetter over en flerårig periode. Derfor kommer forhandlingerne bl.a. til at dreje sig om strukturfonds- og landbrugsbevillinger samt et antal større rammeog handlingsprogrammer inden for områder som miljø, forskning, konkurrenceevne og innovation. Støtten til det europæiske landbrug under den fælles landbrugspolitik udgør en meget stor del af EU s budget. Kommissionen har allerede fremlagt et forslag til en ny land brugs- politik og ikke mindst, hvordan de mange penge skal fordeles. Her skal Danmark påbegynde arbejdet med at forhandle en aftale på plads, sideløbende med at vi også skal forsvare de danske interesser på landbrugsområdet. Formandslandet har stor betydning - i forhold til det arbejde, der udføres i Ministerrådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrette- Den Danske Europabevægelse Rosenørns Allé 35, 1.th Frederiksberg C Telefon: I samarbejde med Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark Redaktion: Christa STELLING, Europa-Parlamentet Mette Lykke Nielsen, Sekretariatschef Jens-Kristian Lükten, Informationskonsulent Produktion: Den Danske Europabevægelse

3 EU i hverdagen 3 lægge og lede Ministerrådets møder. Næste år er det derfor danske ministre, der kommer til at stå i spidsen for møderne. Tidligere var det ligeledes formandslandets statsminister eller præsident, som stod i spidsen for møderne mellem Europas stats- og regeringschefer. Det har ændret sig med Lissabon-traktaten, således at EU i dag har en fast formand, som leder møderne i Det Europæiske Råd. I øjeblikket er det belgieren Herman van Rompuy, der har formandsposten. Formålet med at have en fast formand - er at skabe større kontinuitet i EU s beslutningsproces. Samtidig er det også lettere for omverdenen at forholde sig til EU, når formanden ikke udskiftes hvert halve år. For yderligere at styrke kontinuiteten arbejder formandskaberne sammen i en trio. Danmark er i trio med Polen og Cypern. I den forbindelse er der lavet et trio-program, som strækker sig over 18 måneder. Her har de tre lande valgt at sætte fokus på den økonomiske situation i EU, herunder hvordan vi kommer ud af krisen og får skabt vækst og nye arbejdspladser. Inden for trioen kan man deles om de opgaver, der følger med formandskabet. For meget små lande, som eksempelvis Cypern, kan det være vanskeligt at overkomme de mange opgaver selv. Det betyder, at Danmark, som en del af trioen, kommer til at stå i spidsen for EU s arbejde på klimaområdet under det cypriotiske formandskab. Regeringen har endnu ikke fastlagt prioriteterne for det danske formandskab. Vi kender dog allerede en del af de sager, der vil blive behandlet under formandskabet, da de er under forberedelse i Kommissionen eller til forhandling i Europa-Parlamentet. Fokusområder ventes at være den økonomiske situation, vækst, klima, energi, miljø samt retlige og indre anliggender. Alt tyder på, at Europa i fortsat vil lide under følgerne af den økonomiske og finansielle krise. Dette vil også afspejle sig i dagsordenen under det danske formandskab, hvor der bl.a. vil være fokus på at skabe vækst og sikre bedre økonomisk koordination landene i mellem er 20-års jubilæet for lanceringen af Det Indre Marked. Det er et af EU s største og mest succesfulde initiativer, og har bragt vækst, beskæftigelse og velstand til EU-landene. Det er imidlertid ikke muligt at hvile på fortidens triumfer. Det Indre Marked skal konstant udvikles og reformeres. Under det danske formandskab skal det bl.a. debatteres, hvordan miljøhensyn og forbrugerbeskyttelse kan integreres bedre i Det Indre Marked. Et andet centralt tema vil være det digitale område, hvor der er mulighed for at skabe grundlag for europæisk vækst fremadrettet. Under det danske formandskab vil en række store sager vedrørende klima, energi, miljø og fødevarer skulle behandles. Det drejer sig blandt andet om at opstille pejlemærker for EU s fremtidige energipolitik samt forbedre energieffektiviteten og energiinfrastrukturen i EU. Det er områder, hvor Danmark er førende, og hvor vi derfor kan være med til at trække resten af EU i samme retning.

4 4 EU i hverdagen EUog landbruget EU s landbrugspolitik er berygtet for overskudslagre, toldmure og for at bruge 40 procent af EU s budget. De senestes års reformer af den fælles landbrugs politik har betydet, at fokus i dag ikke kun er på forsyningssikkerhed, men i stigende grad også på dyrevelfærd og miljø. Samtidig er de europæiske markeder blevet åbnet for ulandene. Landbruget spiller stadig en afgørende rolle for dansk økonomi. Ifølge tal fra Landbrug Fødevarer, er 11 procent af den danske arbejdsstyrke, indenfor den private sektor, beskæftiget i fødevareerhvervet, og hele 20 procent af den samlede danske eksport stammer fra landbruget eller tilknyttede erhverv. Efter Anden Verdenskrig var der brug for at øge fødevareproduktionen i EU. Det blev gjort ved at sikre høje minimumspriser til de europæiske landmænd, og samtidig indføre told på landbrugsvarer produceret udenfor det europæiske fællesmarked. Derudover blev der ydet direkte tilskud til produktion af fødevarer i form af for eksempel hektarstøtte. Det satte gang i fødevareproduktionen, og hurtigt opstod der et nyt problem: Der blev nu produceret alt for meget. Det blev løst ved at indføre kvoter for, hvor meget den enkelte landmand må producere, samtidig med at EU blev nødt til at støtteopkøbe for at sikre den høje minimumspris. Det blev begyndelsen på enorme overskudslagre, og ofte endte det med at fødevarerne blev destrueret. Selvom det lyder vanvittigt først at give støtte til produktion og derefter bruge penge på at destruere, så er der bred politisk enighed om, at det er fornuftigt at have en fælles landbrugspolitik. Var der ikke fælles regler for landbrugsstøtte, så ville de enkelte lande i EU have deres egne ordninger for beskyttelse af deres egne landmænd. Det nuværende system er derfor muligvis det mindst værste af to onder.

5 EU i hverdagen 5 EU s landbrugsstøtte er på 60 milliarder euro om året, svarende til 40 procent af EU s budget. Det er ikke kun EU, der giver landbrugsstøtte, det samme gør USA og verdens andre store landbrugsnationer. Der har i verdenshandelsorganisationen WTO været mange forsøg på at begrænse landbrugsstøtten, men det er altid endt med at slå fejl. Landbrugspolitik og ulandene EU s landbrugspolitik er tæt forbundet med handelspolitikken. For at beskytte de europæiske landmænd blev der indført told på landbrugsvarer produceret udenfor EU. Som følge heraf blev produkter, som både var billigere og bedre, holdt udenfor de europæiske markeder. Det er en negativ konsekvens for mange ulande, som næsten udelukkende lever af landbrug, og hvis eneste eksport er fødevarer. Situationen blev yderligere forværret for ulandene, fordi EU tidligere i stor stil gav eksportstøtte til europæiske landbrugsprodukter. Den slags dumpingpriser, er der ingen som kan konkurrere imod, og taberne blev bønderne i ulandene. Det blev ændret i Da indgik EU en handelsaftale med en lang række af verdens allerfattigste lande. De kan nu sælge deres landbrugsprodukter til EU, uden at blive ramt af straftold. Aftalen kaldes Everything but Arms, fordi der må handles frit med alt undtagen våben. Samtidig er de stærkt kritiserede ordninger med eksportstøtte reduceret drastisk. Flere krav og muligheder Det er ikke længere forsyningssikkerheden, som er ene om at bestemme EU s landbrugspolitik. I dag ser man meget mere bredt på landbrugspolitikken. Der gives i dag i højere grad støtte til egnsudvikling i stedet for at støtte produktion af usælgelige fødevarer. EU s struktur og regionalfonde giver støtte til projekter, der kan skabe ny vækst i landområderne og hjælpe ejere af urentable landbrug over i andre brancher. Udviklingen i landbrugspolitikken har ligeledes betydet, at der kun udbetales fuldt tilskud, hvis landmanden overholder en række krav til miljø og dyrevelfærd. Derudover er den udskældte braklægnings ordning afskaffet og kvotesystemet er under afvikling. Klimaudfordringen og målet om at reducere udledning af CO2 er en stor mulighed for landbruget. Produktion af bioætanol og biomasse er områder, hvor landbruget kommer til at spille en afgørende rolle. Det kræver omstilling, men kan samtidig også betyde nye arbejds pladser og vækst i EU s udkantsom råder. Fremtidens landbrugspolitik Med udvidelsen af EU i 2004, og senest i 2007 med en række nye Central- og Østeuropæiske lande, blev antallet af landbrug i EU kraftigt forøget. Det er meget billigere at købe jord og producere i Østeuropa end i for eksempel Danmark. Det var et af argumenterne for, at landbrugsstøtten til de nye medlemslande er væsentligt lavere, end den støtte som udbetales til landmænd i de gamle EU-lande. Der er ingen tvivl om, at fuld støtte til Østeuropas mange landmænd ville have uoverskuelige konsekvenser for EU s budget. I forbindelse med forhandlingerne om EU s kommende landbrugspolitik fra 2013, er en af de store diskussioner, hvor meget støtten mellem gamle og nye medlemslande skal udjævnes. Danmark ønsker sammen med Storbritannien, at støtten helt skal afskaffes, men det er der på nuværende tidspunkt langt fra flertal for blandt EU-landene. Det bliver under det danske EU-formandskab i 2012, at de afgørende forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte kommer til at foregå.

6 Europa- Kommissionen Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne har hver sit politiske ansvarsområde f.eks. landbrug, klima og sundhed. Hovedopgaver: Fremlægge lovforslag Kommissionen har initiativret til at udarbejde forslag til ny EU-lovgivning, som den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemførelse af EU s politikker og budget som EU s udøvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemføre EU s budget. Håndhævelse af EU s love Kommissionen er traktatens vogter. Det betyder, at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre, at EU s love anvendes i alle medlemsstater. Repræsentation af EU på den internationale scene via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med én stemme i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Lissabon-traktaten Grundlaget for samarbejdet i EU er skrevet ned i traktater. Når man har brug for at lovgive om noget nyt eller ændre noget, laver man en ny traktat. Men de gamle traktater gælder stadigvæk, undtagen på de punkter, hvor den nye traktat siger noget andet. Det er et meget kompliceret system. Derfor fremlagde stats- og regeringscheferne i 2004 en traktat, der samlede alle traktater i ét dokument. Denne traktat blev kaldt Forfatningstraktaten. Den nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi hollænderne og franskmændene stemte nej til den ved nationale folkeafstemninger. Det betød, at man måtte lave en ny traktat Lissabon-traktaten hvor man ændrede nogle af de ting, befolkningerne var utilfredse med. Denne traktat fungerer derfor på samme måde som de gamle traktater, dvs. den bygger ovenpå de gamle traktater. Derfor er de gamle traktater stadig gældende. Lissabon-traktaten trådte i kraft pr. 1. december 2009, og den betyder blandt andet, at retlig politik bliver overstatslig, at der kommer mere fælles udenrigspolitik, at de nationale parlamenter får mere indflydelse og at en million borgere kan få Kommissionen til at tage et emne op.

7 EU i hverdagen 7 EU-Domstolens - opgave er at sørge for, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene. Hermed sikres, at alle EU-borgere er lige for loven. Domstolen sørger også for, at medlemsstaterne og EU opfylder deres forpligtelser over for hinanden, over for borgere og over for virksomheder i medlemslandene. EU-domstolen består af 27 dommere og otte generaladvokater. Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genudnævnelse. Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar Dommerne skal ligesom Kommissærerne være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres eget lands interesser. Eftersom hvert medlemsland har sit eget sprog og særlige retssystem, er det nødvendigt, at EUdomstolen er en flersproget institution. Domstolen anvender derfor en sprogordning, som man ikke finder hos nogen anden retsinstans i verden. Der arbejdes nemlig på alle EU s 23 officielle sprog. Hovedopgaver: Legalitetskontrol med EU-institutionernes retsakter. Kontrol med at medlemsstaterne overholder deres fællesskabs retlige forpligtelser. Fortolkning af fællesskabsretten efter anmodning fra de nationale domstole.

8 8 EU i hverdagen

9 EU i hverdagen 9

10 10 EU i hverdagen Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Danmark er en lille, åben økonomi. Det betyder, at vi lever af eksport, og er meget afhængige af at have adgang til et stort marked, hvor der er fælles regler og fri bevægelighed. Danmark har ikke indført euroen mange eksperter mener, at det koster kroner. Men det er vel også en del af den danske identitet at have kroner og øre? Under den økonomiske krise mellem første og anden verdenskrig prøvede alle de europæiske lande at beskytte sig ved at bygge høje toldmure. Det betød, at landenes egne industrier blev favoriserede, og udenlandske virksomheder ikke havde mulighed for at komme ind på markedet. Det kunne ikke afværge krisen. Tusinder af mennesker døde af sult, og arbejdsløsheden var høj. Efter anden verdenskrig prøvede man derfor noget andet. Man ville gøre det nemmere at handle over landegrænser i Europa. Håbet var, at det ville skabe vækst, og at nye krige mellem de europæiske lande kunne undgås, når landene var indbyrdes afhængige af samhandel. Den proces førte til skabelsen af EF, som Danmark blev medlem af i Det Indre Marked Med EF var et af de vigtigste formål oprettelsen af et Indre Marked, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. I dag kan du derfor nemt sælge produkter i andre EU-lande, du kan sælge din arbejdskraft, flytte til et andet EU-land, eller du kan investere dine penge, hvor i Europa du vil. Mobilitet på tværs af landegrænser af investeringer, personer, ydelser og varer er et vigtigt fundament for at skabe økonomisk vækst. Økonomiske analyser viser også, at velstanden i Europa er steget på grund af denne øgede mobilitet. Det økonomiske samarbejde fuldendtes med indførelsen af den fælles valuta euroen. Der er 17 lande, der i dag har euroen. Estland indførte den fælles valuta d. 1. januar 2011 og flere er på vej. Euroen er blevet så stærk, at nogle eksperter vurderer, at den snart kommer til at overhale dollaren som verdens førende reservevaluta. Inden for det økonomiske samarbejde kan man sige, at euroen er kronen på værket. Det økonomiske fællesskab For Danmark har det stor betydning at være medlem af det europæiske fællesskab ikke mindst økonomisk. I stedet for at have et marked på fem mio. danskere har danske virksomheder et marked på knap 500 mio. europæere. Danmark afsætter i dag 70 pct. af sin eksport i EU. Kroner eller euro? Alligevel er Danmark ikke fuldt ud med i det økonomiske samarbejde. Danmark har en undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet, og det betyder, at vi har den danske krone, indtil et flertal af den danske befolkning stemmer ja til at ophæve undtagelsen. De fleste økonomer mener, at det vil være en fordel, at få euroen som valuta i Danmark. Det ville gavne danske virksomheder, den danske vækst og danskerne generelt, for euroen gør det let at handle og sammenligne priser på tværs af landegrænser. Men valuta er mere end kolde kontanter. Mange mennesker synes, at det er en del af den danske identitet at have en særlig dansk valuta. På den anden side er danskhed et diffust begreb, der hele tiden ændrer sig. En dag tager vi måske for givet, at euroen er en del af den danske identitet? Grækenland og krisen Den globale finansielle krise ramte også EU-landene. Især blev Grækenland, Irland og Portugal hårdt ramt. De to sidst nævnte er ved at komme ud af krisen, og kan se lys for enden af tunnelen. Grækenland er derimod fortsat i dybe økonomiske problemer, og har flere gange måtte bede om yderligere hjælp fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF. Lånene til de kriseramte lande gives under betingelse af, at der bringes balance i de offentlige budgetter, og at der gennemføres økonomiske reformer.

11 EU i hverdagen 11 EU sikrer cool shopping Med sine ca. 500 mio. indbyggere er EU verdens største marked. Den stigende handel på tværs af landegrænserne betyder, at EU s overordnede mål er, at sikre dine rettigheder som forbruger. EU spiller derfor en central rolle i de beslutningsprocesser, der har relevant betydning for danske forbrugere. Som forbruger i EU har du dagligt adgang til en lang række varer og tjenesteydelser indenfor EU s grænser. Indførelsen af den fælles valuta i de 17 euro-lande, og den stigende brug af internettet og e-handel har øget EU s fokus på forbrugerpolitik. Derfor tildelte man i 2007 forbrugerområdet sin helt egen Kommissær for forbrugerbeskyttelse. En post der i dag varetages af den maltesiske Kommissær John Dalli. Her er det EU s overordnede mål, at sikre dine rettigheder som forbruger, både når du handler lokalt og på tværs af EU s grænser. Således skal det være ligeså trygt at handle i udlandet som i ens eget hjemland. I Danmark vedtages en stor del af al forbrugerpolitik på EU-niveau. Her er det EU s prioritet at fremme forbrugernes interesser, så man nemt og bekvemt kan handle på tværs af grænserne og samtidig nyde godt af det samme beskyttelsesniveau. Siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1998 har EU taget adskillige initiativer til gavn for forbrugerne. F. eks har man indført et fælles sæt regler om forbrugerbeskyttelse, sundhed og sikkerhed, økonomiske og juridiske interesser, og indført regler for mærkningsbestemmelser. Det betyder, at du som forbruger kan være tryg ved, at de produkter du køber ikke er sundhedsskadelige eller farlige for dig. F.eks. har EU forbudt en lang række skadelige stoffer i madvarer, legetøj, mobiltelefoner, hårshampoo og sminke, og indført mærkningsordningen for at sikre, at EU s forbrugere kan få adgang til fuldstændige oplysninger om varernes indhold og sammensætning. Visse fødevarer er desuden underlagt særlige regler. Det gælder f.eks. genmanipulerede fødevarer, allergifremkaldende fødevarer, fødevarer til spædbørn og diverse drikkevarer. Mærkning af visse nonfood-varer skal også indeholde særlige oplysninger som en garanti for, at de anvendes sikkert og gør det muligt for forbrugerne at foretage et reelt valg. Desuden skal emballeringen af fødevarer overholde visse regler for fremstilling, så varerne ikke bliver dårlige. Hvilke rettigheder sikrer EU de europæiske forbrugere? Som EU-borger er du sikret en høj grad af sikkerhed når du handler. Det betyder, at hvis du handler via en hjemmeside, hvor sælger er bosat i et EU-land, så har du med visse und - tagelser ret til at fortryde dit køb. Fortrydelsesretten gælder både for varer og tjenesteydelser, og returfristen skal som minimum være syv dage, når du handler indenfor Unionens grænser. EU har også indført fælles copyright - regler, så EU-borgerne frit kan handle kultur på nettet på tværs af grænser. Det betyder, at du har mulighed for at købe musik og film overalt i EU og dermed købe der, hvor det er billigst. Det er samtidig positivt for producenterne af musik og film, der således vil kunne nå ud til at langt større publikum end tidligere. Beslutningen om at indføre fælles copyrightregler medfører derudover, at eftersom der er en fælles adgang til rettighederne i alle europæiske lande, vil store internationale producenter, som eksempelvis Apple og Toshiba, ikke droppe deres projekter på grund af besværlige rettighedsforhandlinger med samtlige lande. De vil i stedet kunne forhandle med et samlet EU, hvilket vil komme dig som forbruger til gode i form af lavere priser og standardiserede bytteog reparationsregler i hele EU. Så ligegyldigt i hvilket land du køber dine varer, vil du være berettiget til den samme service du er vant til. Endvidere har EU søgt at harmonisere priserne på en række ydelser indenfor EU. F.eks. greb Kommissionen i 2007 ind over for teleselskabernes høje roamingpriser, og fik nedsat priserne på mobilopkald og sms-beskeder i udlandet med op til 70 %. Det betyder, at man som mobilkunde i Danmark ikke kan blive afkrævet højere takster end eurotaksten på 3,20 kr. pr. minut, når man benytter sin mobiltelefon i udlandet.

12 12 EU i hverdagen EU s FAKTA Størstedelen af de strukturmidler, der er afsat til EU s regioner, er derfor de såkaldte mål-1 midler. De går til de fattigste områder af EU, hvilket især vil sige Syd- og Øst - europa. Derudover findes der mål-2 midler, som går til de mere velstillede områder af EU. Det er de midler, som de danske regioner får del i. Endelig findes der mål-3 midler, som går til grænseoverskridende samarbejde. regionalstøtte fordeles efter det enkelte områdes særlige behov. EU s samhørighedspolitik er med til at fremme vækst og udvikling over hele EU. Størstedelen af strukturmidlerne går til EU s fattigste regioner, men også danske regioner har stor gavn af de mange muligheder, som EU s strukturfonde tilbyder. Støtte til regionaludvikling er sammen med EU s landbrugsstøtte den suverænt største post på EU s budget. Regionalstøtten er en del af EU s samhørighedspolitik, som har til formål at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. Det er traktatfæstet, at samhørighedspolitikken skal stræbe efter at støtte udviklingen i de mindst begunstigede områder. Det er f.eks. landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent karakter, såsom øer og grænseområder. Europæiske midler - lokal forankring I EU er det den østrigske kommissær Johannes Hahn, der har ansvaret for EU s strukturfonde. Han kan dog ikke gøre det alene, - den lokale forankring spiller en stor rolle. I Danmark er det Erhvervs og Byggestyrelsen, der har det overordnede ansvar for EU s strukturmidler, og som hjælper de danske regioner med at udnytte strukturmidlerne bedst muligt. I Danmark er det Vækstforum, som fordeler EU-støtten. Det betyder ifølge Preben Gregersen fra Erhvervsog Byggestyrelsen, at de mange EUmidler fordeles af dem, som har fingrene nede i bolledejen. Der findes Vækstforum i hver af regionerne og på Bornholm. Vækstforum er sammensat af repræsentanter fra Regionsrådet, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner mv. På den måde sikrer man, at de støttede projekter er lokalt forankrede, og at midlerne Kommissionen lægger op til, at samarbejdspolitikken i fremtiden skal fokusere mere på vækst og arbejdspladser end tidligere. Det kommer blandt andet til at ske gennem en omfattende inddragelse af politikken i Europa 2020-strategien, der er EU s plan for at sikre øget vækst og arbejdspladser i EU de næste ti år. Hvert enkelt medlemsland skal ifølge planen indgå partnerskabskontrakter med Kommissionen, hvor der udvælges konkrete områder, som samhørighedspolitikken skal styrke i det pågældende land, forklarer Johannes Hahn. I kraft af sin østrigske baggrund har han stort kendskab til, hvordan regionalpolitikken har været med til at udvikle udkantsområder i hjemlandet. EU's regionalpolitik er konstant under beskydning for at være for bureaukratisk; især ansøgningsproceduren kan for nogle regioner virke uoverskuelig. Johannes Hahn og hans medarbejdere i Bruxelles arbejder dog på at gøre proceduren væsentligt lettere Vi er arbejder på at gøre det lettere, men vi må huske på, at vi er 27 medlemslande, hvor der er forskellige erfaringer og traditioner i forhold til for eksempel offentlige anskaffelser.

13 EU i hverdagen 13 Miljø og klima EU er verdens grønne leder. EU har nogle af de strengeste miljøkrav i verden. De er blevet udviklet over lang tid og dækker mange forskellige områder. De prioriterede indsatsområder er for tiden at øge indsatsen mod klimaændringerne, at bevare biodiversiteten (biologisk mangfoldighed), begrænse sundheds - problemerne som følge af forurening og udnytte naturressourcerne mere ansvarligt. Det overordnede mål er at beskytte miljøet, men indsatsen kan også bidrage til økonomisk vækst ved at styrke innovation og iværksætteri. Danske virksomheder står stærkt i konkurrencen på miljø- og klimaområdet inden for bl.a. vindmøller, termostater, vandløsninger, enzymer mv. Danmark har siden starten af 1970erne været aktiv i udviklingen af EU's miljø- og klimapolitik. Det er en del af baggrunden for, at Ritt Bjerregaard blev miljøkommissær i 1990erne, og at Connie Hedegaard er blevet klimakommissær fra Klimaændringer Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står overfor. EU arbejder på at få en global aftale om at begrænse udslippet af drivhusgasser senest i København i december 2009 og har selv taget store skridt for at vise vejen. I december 2008 godkendte EU's ledere en omfattende pakke af initiativer for at reducere udslippet af drivhusgasser. EU vil reducere sit udslip af drivhusgasser med mindst 20 % frem til 2020 (sammenlignet med 1990). EU er indstillet på at gå op til 30 % reduktion i 2020, hvis der kommer en forpligtende international aftale om begrænsning af drivhusgasser. EU vil øge den vedvarende energis markedsandel til 20 % i EU vil sænke det samlede energiforbrug med 20 % frem til På transportområdet skal 10 % af brændstofferne komme fra vedvarende energikilder som biobrændsel, el og brint i Europa-Kommissionen fremlagde i foråret 2010 en rapport, der viser, at finanskrisen og den økonomiske afmatning allerede har bidraget betragteligt til at reducere EUs udslip af drivhusgasser, og at der er basis for at diskutere at sætte målet højere end 20 % i 2020, således at ambitionerne fastholdes omkring reduktion og udvikling af ny teknologi mv. Fortsættes næste side...

14 14 EU i hverdagen Miljø og klima fortsat... Det er dog også vigtigt, at USA og Kina reducerer drivhusgasudslippet, idet de hver især i 2020 vil stå for ca. 30 % af den globale udledning af drivhusgasser, og EU for ca. 15 %. Selvom Kina ikke har været særlig aktiv i klimaforhandlingerne, så rykker Kina kraftigt ift. udvikling og afprøvning af klimateknologier. Det sætter alt andet lige både europæiske og amerikanske virksomheder under et konkurrencemæssigt pres. Danmark er pt. det land i EU, der har den største eksport af vedvarende energiprodukter, men også danske virksomheder oplever øget konkurrence fra kinesiske virksomheder. Handel med udledningskvoter er et vigtigt led i EU's klimastrategi. Virksomheder, der udleder mindre CO2, belønnes, og virksomheder, der overskrider deres kvoter, straffes. Ordningen indebærer, at EU-landene fastsætter kvoter for, hvor meget CO2 energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker må udlede. Hvis en virksomhed vil udlede mere end sin kvote, må den opkøbe ekstra kvoter. Ordningen blev indført i 2005 og omfatter ca fabrikker og anlæg, der står for godt halvdelen af EU's udslip af CO2, hovedårsagen til den globale opvarmning. I fremtiden vil der også blive indført kvoter for andre virksomheder, bl.a. flyselskaber og den petrokemiske industri. EU forhandler også i søfartsorganisationen IMO med henblik på at reducere drivhusgasudledningen internationalt fra skibe. Biodiversitet (biologisk mangfoldighed) EU har påtaget sig at standse tilbagegangen i truede arter og levesteder. EU ønsker bl.a. flere Natura 2000-områder, som er særlige beskyttelsesområder for dyr, planter og deres levesteder. Der er allerede over sådanne områder i EU. Der er som på klimaområdet også internationale forhandlinger omkring stop for tabet af biologisk mangfoldighed. Miljøets sundhed Støj, badevand, sjældne arter og katastrofeberedskab det er bare nogle af de områder, der er underlagt EU's omfattende miljøregler. Reglerne fastsætter først og fremmest sundhedsstandarter for forurenende stoffer, og pålægger EU-landene at overvåge en lang række forurenende stoffer og gribe ind, hvis de fastsatte grænseværdier overskrides. EU-landene skal bl.a. mindske eksponeringen af fine partikler i byområder, der udledes af biler og lastbiler, som kan give luftvejssygdomme, med gennemsnitligt 20 % frem til 2020 (sammenlignet med 2010). Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling har længe været et af EU's centrale mål. EU's ledere lancerede den første strategi for bæredygtig udvikling i 2001, og ajourførte den i 2006 for at afhjælpe mangler og tage hensyn til nye udfordringer. Strategien er nært koblet til klimaog energipolitikken. I 2009 foreslog Kommissionen en initiativpakke, der skal fremme miljøvenlige produkter, bl.a. gennem øget brug af energimærkning, som den der findes for vaskemaskiner.

15 EU i hverdagen 15 Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består ligesom det danske Folketing af politiske grupper. Hvem, der hører til hvor, kan du få et overblik over her. Ofte bliver Danmarks indflydelse i EU gjort op i, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet vi har. De danske medlemmer af Europa-Parlamentet sidder imidlertid ikke sammen i en gruppe for sig. I stedet tilhører de forskellige europæiske partier eller grupper, som sidder sammen på tværs af nationalitet. Derfor bør man egentlig måle sin politiske indflydelse i Europa-Parlamentet på, hvor mange repræsentanter den politiske gruppe, man er mest enig med, har. Der er 736 medlemmer af Europa- Parlamentet, og de 709 af dem er organiserede i syv forskellige politiske grupper. To af disse grupper er oprettet efter valget til Europa-Parlamentet den 7. juni Der udover findes der 27 medlemmer, som ikke tilhører en politisk gruppe. Disse medlemmer kaldes for løsgængere, som man også kender det fra Folketinget. Ingen af de 13 danske Europa-parlamentarikere er løsgængere. Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (EPP-ED) Gruppen er med sine 265 medlemmer den største i Parlamentet. Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti sidder med i gruppen. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) Fra Danmark er Socialdemokraterne repræsenteret i denne gruppe. Der er 184 medlemmer af gruppen i Europa- Parlamentet. Danmark er repræsenteret i gruppen med fire medlemmer: Christel Schaldemose, Dan Jørgensen, Ole Christensen og Britta Thomsen. Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) Venstre sidder i denne gruppe, som har 84 medlemmer. Fra partiet sidder Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rhode. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Greens-EFA) Der er 55 medlemmer i denne gruppe. Af danske partier kan man finde SF her, og Danmark er repræsenteret med Margrete Auken og Emilie Turunen. De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) Gruppen er oprettet efter det nylig overståede valg og har 54 medlemmer, Anna Rosbach er medlem af denne gruppe. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre (GUE-NGL) Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret i denne gruppe, som har 35 medlemmer. Søren Søndergaard er Folkebevægelsen mod EU s repræsentant i gruppen. Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) Gruppen er den anden af de to nye grupper, og er med sine 31 medlemmer Parlamentets mindste. Her er Dansk Folkeparti repræsenteret med Morten Messerschmidt.

16 16 EU i hverdagen EU og klimaet Af Connie Hedegaard, EU s klimakommissær Indimellem kunne man næsten ønske sig, at klima-skeptikerne havde ret. At truslen fra klimaforandringerne var stærkt overdrevet, at det hele var nåja en storm i et glas vand. Men sagen er desværre, at klimaudfordringen er så virkelig og presserende som nogensinde. Den danske sommer i år har været præget af regn og rusk i en grad, som ikke ligefrem leder tankerne hen på højere globale temperaturer. Faktisk gav 2011 den næstvådeste sommer nogensinde, siden man begyndte at måle systematisk i 1874, og danske aviser har kunnet berette om helt nye sportsdiscipliner: Kanosejlads i villahaven og udspring på Lyngbyvejen ved København, hvor vandet på et tidspunkt stod meterhøjt. Men mens Danmark og store dele af Europa har stået under vand, ser situationen helt anderledes ud andre steder i verden. Over 12 millioner mennesker på Afrikas Horn lider under sult og hungersnød som følge af den værste tørke i 60 år. Sidste år sås samme mønster. Tyskland og Polen oplevelse oversvømmelser, mens Rusland var præget af enorme skovbrande, der begravede Moskva og andre storbyer under en dyne af røg i ugevis. Globalt stemmer vejrliget med uhyggelig præcision overens med det, klimaeksperterne i årevis har advaret imod. Tørke, styrtregn og oversvømmelser. Ekstremt vejr med voldsomme omkostninger både økonomiske og menneskelige. De seneste mange måneder har verdens statsledere haft travlt med at finde løsninger på den globale, økonomiske krise. Og når krisen kradser her og nu, kan nogle have en tendens til at skubbe klimaspørgsmålet lidt i baggrunden. Men det er en helt forkert måde at gå til tingene på. Energi- og klimavenlige løsninger er nemlig en del af svaret på vores økonomiske problemer og ikke en en del af problemet. I Europa har grønne teknologier allerede i dag skabt 3,4 millioner europæiske arbejdspladser, og ifølge prognoserne vil den grønne industri vokse 10 % om året i de næste mange år. Grønne teknologier er altså en af de ting, vi skal leve af i fremtiden, og Europa står godt i den internationale konkurrence. Men vi er ikke de eneste, der har set mulighederne i grøn teknologi. Kina er i dag verdens største vindmølleproducent og tæt på at overhale os, når det handler om grønne investeringer. Mange andre lande er også i gang Sydkorea og Brasilien bare for at nævne et par stykker. Selv Saudi Arabien, som ellers har levet af olieindtægter i mange år, planlægger på sigt at eksportere mere solenergi end olie. Som EU s klimakommissær arbejder jeg for, at EU også om fem år er verdens mest klimavenlige region, og at vi stadig er i front på et af de områder, som skal drive vores vækst og dermed være med til at betale for vores velfærd og goder som f.eks. skoler og sygehuse. Det arbejde handler ikke kun om de internationale klimaforhandlinger, men også om at indarbejde klima- og energieffektive løsninger i en lang række forskellige politikområder som transport, landbrug, industri samt forskning og udvikling. Og det handler om at sætte krav til virksomhederne og tilskynde dem til at komme op med nye løsninger. Det handler også om, hvordan vi kan få borgerne til at lave lidt om på deres vaner, f.eks. tage cyklen i stedet for bilen, slukke for lyset og computeren, når vi ikke bruger den, og huske at tage mobilopladeren ud af stikket. For hvis alle gør en lille forskel i deres dagligdag, kan det faktisk gøre en stor forskel for klimaet. Sådan har vi alle et ansvar: Politikerne, erhvervslivet og hver eneste borger. Ikke mindst os, der er så privilegerede at leve i et af verdens rigeste lande.

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

regionerne en region i udvikling

regionerne en region i udvikling eu & regionerne EU & SJÆLLAND en region i udvikling eu-sjaelland.indd 1 26-09-2011 11:56:49 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne i Danmark;

Læs mere

regionerne NORDSJÆLLAND en region i udvikling

regionerne NORDSJÆLLAND en region i udvikling eu & regionerne EU & NORDSJÆLLAND en region i udvikling eu-nordsjaelland.indd 1 26-09-2011 11:55:59 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

regionerne en region i udvikling

regionerne en region i udvikling eu & regionerne EU & KØBENHAVN en region i udvikling eu-kbh_omegn.indd 1 26-09-2011 11:52:44 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne i Danmark;

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

regionerne en region i udvikling

regionerne en region i udvikling eu & regionerne EU & BORNHOLM en region i udvikling eu-bornholm.indd 1 26-09-2011 11:49:51 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne i Danmark;

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND eu & regionerne EU- & SYD/SØNDERJYLLAND en region i udvikling eu-sonderjyl.indd 1 26-09-2011 11:57:48 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

eu & regionerne EU & NORDJYLLAND - en region i udvikling eu-nordjylland.indd 1 26-09-2011 11:54:59

eu & regionerne EU & NORDJYLLAND - en region i udvikling eu-nordjylland.indd 1 26-09-2011 11:54:59 eu & regionerne EU & NORDJYLLAND - en region i udvikling eu-nordjylland.indd 1 26-09-2011 11:54:59 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

XDin. stemme tæller. Europa-Parlamentet er demokratiets tovholder Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og har stor magt.

XDin. stemme tæller. Europa-Parlamentet er demokratiets tovholder Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og har stor magt. Den Danske Europabevægelse STEM nu! 2009 - www.eubev.dk XDin stemme tæller Den 7. juni 2009 er der valg til Europa-Parlamentet. Det er din mulighed for at være med til at vælge, hvilken vej Europa skal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU Jeppe Kofod: Farvel til fusk og fejl i EU Den 9. maj fejrer vi Europa-dagen. Her markerer vi årsdagen for det europæiske samarbejdes fødsel. Og vi minder hinanden

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST Jean Monnet Center of Excellence, AAU 6.10.2015 kl. 16.15-18.00 Rendsburggade 14, lokale 4.105 (Create), Aalborg. Hvad gør EU speciel/ NAFTA,

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere