EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?"

Transkript

1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd. Vækst og arbejdspladser EU s sammenhørighedspolitik er med til at støtte vækst og udvikling over hele EU. Se side 12 Læs også om... Europa-kommissionen EU-Domstolen Europa i bevægelse Et stort økonomisk fællesskab betaler sig EU sikrer cool shopping Miljø og klima Europa-Parlamentet EU og klimaet EU og Landbruget EU s landbrugspolitik er et emne som ofte er til debat Se side 4

2 2 EU i hverdagen Det danske EU-formandskab Det er en stor opgave for Danmark at få muligheden for at præge udviklingen i EU det kommende halve år. Vi kan dog ikke helt selv bestemme, hvad vi ønsker at bruge formandskabet på. Meget er fastlagt til forhånd, idet der er en række store og vanskelige emner, det danske formandskab ikke slipper uden om. Udgivet af: EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd. Sidst Danmark havde formandskabet for EU var i 2002, hvor udvidelsen af EU blev forhandlet på plads. Helt så pompøst bliver det ikke denne gang, hvor det danske formandskab skal stå i spidsen for forhandlingerne om EU s flerårige budgetrammer den finansielle ramme for perioden Budgetrammerne udstikker de overordnede principper for EU s budgetter over en flerårig periode. Derfor kommer forhandlingerne bl.a. til at dreje sig om strukturfonds- og landbrugsbevillinger samt et antal større rammeog handlingsprogrammer inden for områder som miljø, forskning, konkurrenceevne og innovation. Støtten til det europæiske landbrug under den fælles landbrugspolitik udgør en meget stor del af EU s budget. Kommissionen har allerede fremlagt et forslag til en ny land brugs- politik og ikke mindst, hvordan de mange penge skal fordeles. Her skal Danmark påbegynde arbejdet med at forhandle en aftale på plads, sideløbende med at vi også skal forsvare de danske interesser på landbrugsområdet. Formandslandet har stor betydning - i forhold til det arbejde, der udføres i Ministerrådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrette- Den Danske Europabevægelse Rosenørns Allé 35, 1.th Frederiksberg C Telefon: I samarbejde med Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark Redaktion: Christa STELLING, Europa-Parlamentet Mette Lykke Nielsen, Sekretariatschef Jens-Kristian Lükten, Informationskonsulent Produktion: Den Danske Europabevægelse

3 EU i hverdagen 3 lægge og lede Ministerrådets møder. Næste år er det derfor danske ministre, der kommer til at stå i spidsen for møderne. Tidligere var det ligeledes formandslandets statsminister eller præsident, som stod i spidsen for møderne mellem Europas stats- og regeringschefer. Det har ændret sig med Lissabon-traktaten, således at EU i dag har en fast formand, som leder møderne i Det Europæiske Råd. I øjeblikket er det belgieren Herman van Rompuy, der har formandsposten. Formålet med at have en fast formand - er at skabe større kontinuitet i EU s beslutningsproces. Samtidig er det også lettere for omverdenen at forholde sig til EU, når formanden ikke udskiftes hvert halve år. For yderligere at styrke kontinuiteten arbejder formandskaberne sammen i en trio. Danmark er i trio med Polen og Cypern. I den forbindelse er der lavet et trio-program, som strækker sig over 18 måneder. Her har de tre lande valgt at sætte fokus på den økonomiske situation i EU, herunder hvordan vi kommer ud af krisen og får skabt vækst og nye arbejdspladser. Inden for trioen kan man deles om de opgaver, der følger med formandskabet. For meget små lande, som eksempelvis Cypern, kan det være vanskeligt at overkomme de mange opgaver selv. Det betyder, at Danmark, som en del af trioen, kommer til at stå i spidsen for EU s arbejde på klimaområdet under det cypriotiske formandskab. Regeringen har endnu ikke fastlagt prioriteterne for det danske formandskab. Vi kender dog allerede en del af de sager, der vil blive behandlet under formandskabet, da de er under forberedelse i Kommissionen eller til forhandling i Europa-Parlamentet. Fokusområder ventes at være den økonomiske situation, vækst, klima, energi, miljø samt retlige og indre anliggender. Alt tyder på, at Europa i fortsat vil lide under følgerne af den økonomiske og finansielle krise. Dette vil også afspejle sig i dagsordenen under det danske formandskab, hvor der bl.a. vil være fokus på at skabe vækst og sikre bedre økonomisk koordination landene i mellem er 20-års jubilæet for lanceringen af Det Indre Marked. Det er et af EU s største og mest succesfulde initiativer, og har bragt vækst, beskæftigelse og velstand til EU-landene. Det er imidlertid ikke muligt at hvile på fortidens triumfer. Det Indre Marked skal konstant udvikles og reformeres. Under det danske formandskab skal det bl.a. debatteres, hvordan miljøhensyn og forbrugerbeskyttelse kan integreres bedre i Det Indre Marked. Et andet centralt tema vil være det digitale område, hvor der er mulighed for at skabe grundlag for europæisk vækst fremadrettet. Under det danske formandskab vil en række store sager vedrørende klima, energi, miljø og fødevarer skulle behandles. Det drejer sig blandt andet om at opstille pejlemærker for EU s fremtidige energipolitik samt forbedre energieffektiviteten og energiinfrastrukturen i EU. Det er områder, hvor Danmark er førende, og hvor vi derfor kan være med til at trække resten af EU i samme retning.

4 4 EU i hverdagen EUog landbruget EU s landbrugspolitik er berygtet for overskudslagre, toldmure og for at bruge 40 procent af EU s budget. De senestes års reformer af den fælles landbrugs politik har betydet, at fokus i dag ikke kun er på forsyningssikkerhed, men i stigende grad også på dyrevelfærd og miljø. Samtidig er de europæiske markeder blevet åbnet for ulandene. Landbruget spiller stadig en afgørende rolle for dansk økonomi. Ifølge tal fra Landbrug Fødevarer, er 11 procent af den danske arbejdsstyrke, indenfor den private sektor, beskæftiget i fødevareerhvervet, og hele 20 procent af den samlede danske eksport stammer fra landbruget eller tilknyttede erhverv. Efter Anden Verdenskrig var der brug for at øge fødevareproduktionen i EU. Det blev gjort ved at sikre høje minimumspriser til de europæiske landmænd, og samtidig indføre told på landbrugsvarer produceret udenfor det europæiske fællesmarked. Derudover blev der ydet direkte tilskud til produktion af fødevarer i form af for eksempel hektarstøtte. Det satte gang i fødevareproduktionen, og hurtigt opstod der et nyt problem: Der blev nu produceret alt for meget. Det blev løst ved at indføre kvoter for, hvor meget den enkelte landmand må producere, samtidig med at EU blev nødt til at støtteopkøbe for at sikre den høje minimumspris. Det blev begyndelsen på enorme overskudslagre, og ofte endte det med at fødevarerne blev destrueret. Selvom det lyder vanvittigt først at give støtte til produktion og derefter bruge penge på at destruere, så er der bred politisk enighed om, at det er fornuftigt at have en fælles landbrugspolitik. Var der ikke fælles regler for landbrugsstøtte, så ville de enkelte lande i EU have deres egne ordninger for beskyttelse af deres egne landmænd. Det nuværende system er derfor muligvis det mindst værste af to onder.

5 EU i hverdagen 5 EU s landbrugsstøtte er på 60 milliarder euro om året, svarende til 40 procent af EU s budget. Det er ikke kun EU, der giver landbrugsstøtte, det samme gør USA og verdens andre store landbrugsnationer. Der har i verdenshandelsorganisationen WTO været mange forsøg på at begrænse landbrugsstøtten, men det er altid endt med at slå fejl. Landbrugspolitik og ulandene EU s landbrugspolitik er tæt forbundet med handelspolitikken. For at beskytte de europæiske landmænd blev der indført told på landbrugsvarer produceret udenfor EU. Som følge heraf blev produkter, som både var billigere og bedre, holdt udenfor de europæiske markeder. Det er en negativ konsekvens for mange ulande, som næsten udelukkende lever af landbrug, og hvis eneste eksport er fødevarer. Situationen blev yderligere forværret for ulandene, fordi EU tidligere i stor stil gav eksportstøtte til europæiske landbrugsprodukter. Den slags dumpingpriser, er der ingen som kan konkurrere imod, og taberne blev bønderne i ulandene. Det blev ændret i Da indgik EU en handelsaftale med en lang række af verdens allerfattigste lande. De kan nu sælge deres landbrugsprodukter til EU, uden at blive ramt af straftold. Aftalen kaldes Everything but Arms, fordi der må handles frit med alt undtagen våben. Samtidig er de stærkt kritiserede ordninger med eksportstøtte reduceret drastisk. Flere krav og muligheder Det er ikke længere forsyningssikkerheden, som er ene om at bestemme EU s landbrugspolitik. I dag ser man meget mere bredt på landbrugspolitikken. Der gives i dag i højere grad støtte til egnsudvikling i stedet for at støtte produktion af usælgelige fødevarer. EU s struktur og regionalfonde giver støtte til projekter, der kan skabe ny vækst i landområderne og hjælpe ejere af urentable landbrug over i andre brancher. Udviklingen i landbrugspolitikken har ligeledes betydet, at der kun udbetales fuldt tilskud, hvis landmanden overholder en række krav til miljø og dyrevelfærd. Derudover er den udskældte braklægnings ordning afskaffet og kvotesystemet er under afvikling. Klimaudfordringen og målet om at reducere udledning af CO2 er en stor mulighed for landbruget. Produktion af bioætanol og biomasse er områder, hvor landbruget kommer til at spille en afgørende rolle. Det kræver omstilling, men kan samtidig også betyde nye arbejds pladser og vækst i EU s udkantsom råder. Fremtidens landbrugspolitik Med udvidelsen af EU i 2004, og senest i 2007 med en række nye Central- og Østeuropæiske lande, blev antallet af landbrug i EU kraftigt forøget. Det er meget billigere at købe jord og producere i Østeuropa end i for eksempel Danmark. Det var et af argumenterne for, at landbrugsstøtten til de nye medlemslande er væsentligt lavere, end den støtte som udbetales til landmænd i de gamle EU-lande. Der er ingen tvivl om, at fuld støtte til Østeuropas mange landmænd ville have uoverskuelige konsekvenser for EU s budget. I forbindelse med forhandlingerne om EU s kommende landbrugspolitik fra 2013, er en af de store diskussioner, hvor meget støtten mellem gamle og nye medlemslande skal udjævnes. Danmark ønsker sammen med Storbritannien, at støtten helt skal afskaffes, men det er der på nuværende tidspunkt langt fra flertal for blandt EU-landene. Det bliver under det danske EU-formandskab i 2012, at de afgørende forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte kommer til at foregå.

6 Europa- Kommissionen Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne har hver sit politiske ansvarsområde f.eks. landbrug, klima og sundhed. Hovedopgaver: Fremlægge lovforslag Kommissionen har initiativret til at udarbejde forslag til ny EU-lovgivning, som den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemførelse af EU s politikker og budget som EU s udøvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemføre EU s budget. Håndhævelse af EU s love Kommissionen er traktatens vogter. Det betyder, at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre, at EU s love anvendes i alle medlemsstater. Repræsentation af EU på den internationale scene via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med én stemme i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Lissabon-traktaten Grundlaget for samarbejdet i EU er skrevet ned i traktater. Når man har brug for at lovgive om noget nyt eller ændre noget, laver man en ny traktat. Men de gamle traktater gælder stadigvæk, undtagen på de punkter, hvor den nye traktat siger noget andet. Det er et meget kompliceret system. Derfor fremlagde stats- og regeringscheferne i 2004 en traktat, der samlede alle traktater i ét dokument. Denne traktat blev kaldt Forfatningstraktaten. Den nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi hollænderne og franskmændene stemte nej til den ved nationale folkeafstemninger. Det betød, at man måtte lave en ny traktat Lissabon-traktaten hvor man ændrede nogle af de ting, befolkningerne var utilfredse med. Denne traktat fungerer derfor på samme måde som de gamle traktater, dvs. den bygger ovenpå de gamle traktater. Derfor er de gamle traktater stadig gældende. Lissabon-traktaten trådte i kraft pr. 1. december 2009, og den betyder blandt andet, at retlig politik bliver overstatslig, at der kommer mere fælles udenrigspolitik, at de nationale parlamenter får mere indflydelse og at en million borgere kan få Kommissionen til at tage et emne op.

7 EU i hverdagen 7 EU-Domstolens - opgave er at sørge for, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene. Hermed sikres, at alle EU-borgere er lige for loven. Domstolen sørger også for, at medlemsstaterne og EU opfylder deres forpligtelser over for hinanden, over for borgere og over for virksomheder i medlemslandene. EU-domstolen består af 27 dommere og otte generaladvokater. Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genudnævnelse. Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar Dommerne skal ligesom Kommissærerne være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres eget lands interesser. Eftersom hvert medlemsland har sit eget sprog og særlige retssystem, er det nødvendigt, at EUdomstolen er en flersproget institution. Domstolen anvender derfor en sprogordning, som man ikke finder hos nogen anden retsinstans i verden. Der arbejdes nemlig på alle EU s 23 officielle sprog. Hovedopgaver: Legalitetskontrol med EU-institutionernes retsakter. Kontrol med at medlemsstaterne overholder deres fællesskabs retlige forpligtelser. Fortolkning af fællesskabsretten efter anmodning fra de nationale domstole.

8 8 EU i hverdagen

9 EU i hverdagen 9

10 10 EU i hverdagen Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Danmark er en lille, åben økonomi. Det betyder, at vi lever af eksport, og er meget afhængige af at have adgang til et stort marked, hvor der er fælles regler og fri bevægelighed. Danmark har ikke indført euroen mange eksperter mener, at det koster kroner. Men det er vel også en del af den danske identitet at have kroner og øre? Under den økonomiske krise mellem første og anden verdenskrig prøvede alle de europæiske lande at beskytte sig ved at bygge høje toldmure. Det betød, at landenes egne industrier blev favoriserede, og udenlandske virksomheder ikke havde mulighed for at komme ind på markedet. Det kunne ikke afværge krisen. Tusinder af mennesker døde af sult, og arbejdsløsheden var høj. Efter anden verdenskrig prøvede man derfor noget andet. Man ville gøre det nemmere at handle over landegrænser i Europa. Håbet var, at det ville skabe vækst, og at nye krige mellem de europæiske lande kunne undgås, når landene var indbyrdes afhængige af samhandel. Den proces førte til skabelsen af EF, som Danmark blev medlem af i Det Indre Marked Med EF var et af de vigtigste formål oprettelsen af et Indre Marked, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. I dag kan du derfor nemt sælge produkter i andre EU-lande, du kan sælge din arbejdskraft, flytte til et andet EU-land, eller du kan investere dine penge, hvor i Europa du vil. Mobilitet på tværs af landegrænser af investeringer, personer, ydelser og varer er et vigtigt fundament for at skabe økonomisk vækst. Økonomiske analyser viser også, at velstanden i Europa er steget på grund af denne øgede mobilitet. Det økonomiske samarbejde fuldendtes med indførelsen af den fælles valuta euroen. Der er 17 lande, der i dag har euroen. Estland indførte den fælles valuta d. 1. januar 2011 og flere er på vej. Euroen er blevet så stærk, at nogle eksperter vurderer, at den snart kommer til at overhale dollaren som verdens førende reservevaluta. Inden for det økonomiske samarbejde kan man sige, at euroen er kronen på værket. Det økonomiske fællesskab For Danmark har det stor betydning at være medlem af det europæiske fællesskab ikke mindst økonomisk. I stedet for at have et marked på fem mio. danskere har danske virksomheder et marked på knap 500 mio. europæere. Danmark afsætter i dag 70 pct. af sin eksport i EU. Kroner eller euro? Alligevel er Danmark ikke fuldt ud med i det økonomiske samarbejde. Danmark har en undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet, og det betyder, at vi har den danske krone, indtil et flertal af den danske befolkning stemmer ja til at ophæve undtagelsen. De fleste økonomer mener, at det vil være en fordel, at få euroen som valuta i Danmark. Det ville gavne danske virksomheder, den danske vækst og danskerne generelt, for euroen gør det let at handle og sammenligne priser på tværs af landegrænser. Men valuta er mere end kolde kontanter. Mange mennesker synes, at det er en del af den danske identitet at have en særlig dansk valuta. På den anden side er danskhed et diffust begreb, der hele tiden ændrer sig. En dag tager vi måske for givet, at euroen er en del af den danske identitet? Grækenland og krisen Den globale finansielle krise ramte også EU-landene. Især blev Grækenland, Irland og Portugal hårdt ramt. De to sidst nævnte er ved at komme ud af krisen, og kan se lys for enden af tunnelen. Grækenland er derimod fortsat i dybe økonomiske problemer, og har flere gange måtte bede om yderligere hjælp fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF. Lånene til de kriseramte lande gives under betingelse af, at der bringes balance i de offentlige budgetter, og at der gennemføres økonomiske reformer.

11 EU i hverdagen 11 EU sikrer cool shopping Med sine ca. 500 mio. indbyggere er EU verdens største marked. Den stigende handel på tværs af landegrænserne betyder, at EU s overordnede mål er, at sikre dine rettigheder som forbruger. EU spiller derfor en central rolle i de beslutningsprocesser, der har relevant betydning for danske forbrugere. Som forbruger i EU har du dagligt adgang til en lang række varer og tjenesteydelser indenfor EU s grænser. Indførelsen af den fælles valuta i de 17 euro-lande, og den stigende brug af internettet og e-handel har øget EU s fokus på forbrugerpolitik. Derfor tildelte man i 2007 forbrugerområdet sin helt egen Kommissær for forbrugerbeskyttelse. En post der i dag varetages af den maltesiske Kommissær John Dalli. Her er det EU s overordnede mål, at sikre dine rettigheder som forbruger, både når du handler lokalt og på tværs af EU s grænser. Således skal det være ligeså trygt at handle i udlandet som i ens eget hjemland. I Danmark vedtages en stor del af al forbrugerpolitik på EU-niveau. Her er det EU s prioritet at fremme forbrugernes interesser, så man nemt og bekvemt kan handle på tværs af grænserne og samtidig nyde godt af det samme beskyttelsesniveau. Siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1998 har EU taget adskillige initiativer til gavn for forbrugerne. F. eks har man indført et fælles sæt regler om forbrugerbeskyttelse, sundhed og sikkerhed, økonomiske og juridiske interesser, og indført regler for mærkningsbestemmelser. Det betyder, at du som forbruger kan være tryg ved, at de produkter du køber ikke er sundhedsskadelige eller farlige for dig. F.eks. har EU forbudt en lang række skadelige stoffer i madvarer, legetøj, mobiltelefoner, hårshampoo og sminke, og indført mærkningsordningen for at sikre, at EU s forbrugere kan få adgang til fuldstændige oplysninger om varernes indhold og sammensætning. Visse fødevarer er desuden underlagt særlige regler. Det gælder f.eks. genmanipulerede fødevarer, allergifremkaldende fødevarer, fødevarer til spædbørn og diverse drikkevarer. Mærkning af visse nonfood-varer skal også indeholde særlige oplysninger som en garanti for, at de anvendes sikkert og gør det muligt for forbrugerne at foretage et reelt valg. Desuden skal emballeringen af fødevarer overholde visse regler for fremstilling, så varerne ikke bliver dårlige. Hvilke rettigheder sikrer EU de europæiske forbrugere? Som EU-borger er du sikret en høj grad af sikkerhed når du handler. Det betyder, at hvis du handler via en hjemmeside, hvor sælger er bosat i et EU-land, så har du med visse und - tagelser ret til at fortryde dit køb. Fortrydelsesretten gælder både for varer og tjenesteydelser, og returfristen skal som minimum være syv dage, når du handler indenfor Unionens grænser. EU har også indført fælles copyright - regler, så EU-borgerne frit kan handle kultur på nettet på tværs af grænser. Det betyder, at du har mulighed for at købe musik og film overalt i EU og dermed købe der, hvor det er billigst. Det er samtidig positivt for producenterne af musik og film, der således vil kunne nå ud til at langt større publikum end tidligere. Beslutningen om at indføre fælles copyrightregler medfører derudover, at eftersom der er en fælles adgang til rettighederne i alle europæiske lande, vil store internationale producenter, som eksempelvis Apple og Toshiba, ikke droppe deres projekter på grund af besværlige rettighedsforhandlinger med samtlige lande. De vil i stedet kunne forhandle med et samlet EU, hvilket vil komme dig som forbruger til gode i form af lavere priser og standardiserede bytteog reparationsregler i hele EU. Så ligegyldigt i hvilket land du køber dine varer, vil du være berettiget til den samme service du er vant til. Endvidere har EU søgt at harmonisere priserne på en række ydelser indenfor EU. F.eks. greb Kommissionen i 2007 ind over for teleselskabernes høje roamingpriser, og fik nedsat priserne på mobilopkald og sms-beskeder i udlandet med op til 70 %. Det betyder, at man som mobilkunde i Danmark ikke kan blive afkrævet højere takster end eurotaksten på 3,20 kr. pr. minut, når man benytter sin mobiltelefon i udlandet.

12 12 EU i hverdagen EU s FAKTA Størstedelen af de strukturmidler, der er afsat til EU s regioner, er derfor de såkaldte mål-1 midler. De går til de fattigste områder af EU, hvilket især vil sige Syd- og Øst - europa. Derudover findes der mål-2 midler, som går til de mere velstillede områder af EU. Det er de midler, som de danske regioner får del i. Endelig findes der mål-3 midler, som går til grænseoverskridende samarbejde. regionalstøtte fordeles efter det enkelte områdes særlige behov. EU s samhørighedspolitik er med til at fremme vækst og udvikling over hele EU. Størstedelen af strukturmidlerne går til EU s fattigste regioner, men også danske regioner har stor gavn af de mange muligheder, som EU s strukturfonde tilbyder. Støtte til regionaludvikling er sammen med EU s landbrugsstøtte den suverænt største post på EU s budget. Regionalstøtten er en del af EU s samhørighedspolitik, som har til formål at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. Det er traktatfæstet, at samhørighedspolitikken skal stræbe efter at støtte udviklingen i de mindst begunstigede områder. Det er f.eks. landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent karakter, såsom øer og grænseområder. Europæiske midler - lokal forankring I EU er det den østrigske kommissær Johannes Hahn, der har ansvaret for EU s strukturfonde. Han kan dog ikke gøre det alene, - den lokale forankring spiller en stor rolle. I Danmark er det Erhvervs og Byggestyrelsen, der har det overordnede ansvar for EU s strukturmidler, og som hjælper de danske regioner med at udnytte strukturmidlerne bedst muligt. I Danmark er det Vækstforum, som fordeler EU-støtten. Det betyder ifølge Preben Gregersen fra Erhvervsog Byggestyrelsen, at de mange EUmidler fordeles af dem, som har fingrene nede i bolledejen. Der findes Vækstforum i hver af regionerne og på Bornholm. Vækstforum er sammensat af repræsentanter fra Regionsrådet, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner mv. På den måde sikrer man, at de støttede projekter er lokalt forankrede, og at midlerne Kommissionen lægger op til, at samarbejdspolitikken i fremtiden skal fokusere mere på vækst og arbejdspladser end tidligere. Det kommer blandt andet til at ske gennem en omfattende inddragelse af politikken i Europa 2020-strategien, der er EU s plan for at sikre øget vækst og arbejdspladser i EU de næste ti år. Hvert enkelt medlemsland skal ifølge planen indgå partnerskabskontrakter med Kommissionen, hvor der udvælges konkrete områder, som samhørighedspolitikken skal styrke i det pågældende land, forklarer Johannes Hahn. I kraft af sin østrigske baggrund har han stort kendskab til, hvordan regionalpolitikken har været med til at udvikle udkantsområder i hjemlandet. EU's regionalpolitik er konstant under beskydning for at være for bureaukratisk; især ansøgningsproceduren kan for nogle regioner virke uoverskuelig. Johannes Hahn og hans medarbejdere i Bruxelles arbejder dog på at gøre proceduren væsentligt lettere Vi er arbejder på at gøre det lettere, men vi må huske på, at vi er 27 medlemslande, hvor der er forskellige erfaringer og traditioner i forhold til for eksempel offentlige anskaffelser.

13 EU i hverdagen 13 Miljø og klima EU er verdens grønne leder. EU har nogle af de strengeste miljøkrav i verden. De er blevet udviklet over lang tid og dækker mange forskellige områder. De prioriterede indsatsområder er for tiden at øge indsatsen mod klimaændringerne, at bevare biodiversiteten (biologisk mangfoldighed), begrænse sundheds - problemerne som følge af forurening og udnytte naturressourcerne mere ansvarligt. Det overordnede mål er at beskytte miljøet, men indsatsen kan også bidrage til økonomisk vækst ved at styrke innovation og iværksætteri. Danske virksomheder står stærkt i konkurrencen på miljø- og klimaområdet inden for bl.a. vindmøller, termostater, vandløsninger, enzymer mv. Danmark har siden starten af 1970erne været aktiv i udviklingen af EU's miljø- og klimapolitik. Det er en del af baggrunden for, at Ritt Bjerregaard blev miljøkommissær i 1990erne, og at Connie Hedegaard er blevet klimakommissær fra Klimaændringer Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står overfor. EU arbejder på at få en global aftale om at begrænse udslippet af drivhusgasser senest i København i december 2009 og har selv taget store skridt for at vise vejen. I december 2008 godkendte EU's ledere en omfattende pakke af initiativer for at reducere udslippet af drivhusgasser. EU vil reducere sit udslip af drivhusgasser med mindst 20 % frem til 2020 (sammenlignet med 1990). EU er indstillet på at gå op til 30 % reduktion i 2020, hvis der kommer en forpligtende international aftale om begrænsning af drivhusgasser. EU vil øge den vedvarende energis markedsandel til 20 % i EU vil sænke det samlede energiforbrug med 20 % frem til På transportområdet skal 10 % af brændstofferne komme fra vedvarende energikilder som biobrændsel, el og brint i Europa-Kommissionen fremlagde i foråret 2010 en rapport, der viser, at finanskrisen og den økonomiske afmatning allerede har bidraget betragteligt til at reducere EUs udslip af drivhusgasser, og at der er basis for at diskutere at sætte målet højere end 20 % i 2020, således at ambitionerne fastholdes omkring reduktion og udvikling af ny teknologi mv. Fortsættes næste side...

14 14 EU i hverdagen Miljø og klima fortsat... Det er dog også vigtigt, at USA og Kina reducerer drivhusgasudslippet, idet de hver især i 2020 vil stå for ca. 30 % af den globale udledning af drivhusgasser, og EU for ca. 15 %. Selvom Kina ikke har været særlig aktiv i klimaforhandlingerne, så rykker Kina kraftigt ift. udvikling og afprøvning af klimateknologier. Det sætter alt andet lige både europæiske og amerikanske virksomheder under et konkurrencemæssigt pres. Danmark er pt. det land i EU, der har den største eksport af vedvarende energiprodukter, men også danske virksomheder oplever øget konkurrence fra kinesiske virksomheder. Handel med udledningskvoter er et vigtigt led i EU's klimastrategi. Virksomheder, der udleder mindre CO2, belønnes, og virksomheder, der overskrider deres kvoter, straffes. Ordningen indebærer, at EU-landene fastsætter kvoter for, hvor meget CO2 energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker må udlede. Hvis en virksomhed vil udlede mere end sin kvote, må den opkøbe ekstra kvoter. Ordningen blev indført i 2005 og omfatter ca fabrikker og anlæg, der står for godt halvdelen af EU's udslip af CO2, hovedårsagen til den globale opvarmning. I fremtiden vil der også blive indført kvoter for andre virksomheder, bl.a. flyselskaber og den petrokemiske industri. EU forhandler også i søfartsorganisationen IMO med henblik på at reducere drivhusgasudledningen internationalt fra skibe. Biodiversitet (biologisk mangfoldighed) EU har påtaget sig at standse tilbagegangen i truede arter og levesteder. EU ønsker bl.a. flere Natura 2000-områder, som er særlige beskyttelsesområder for dyr, planter og deres levesteder. Der er allerede over sådanne områder i EU. Der er som på klimaområdet også internationale forhandlinger omkring stop for tabet af biologisk mangfoldighed. Miljøets sundhed Støj, badevand, sjældne arter og katastrofeberedskab det er bare nogle af de områder, der er underlagt EU's omfattende miljøregler. Reglerne fastsætter først og fremmest sundhedsstandarter for forurenende stoffer, og pålægger EU-landene at overvåge en lang række forurenende stoffer og gribe ind, hvis de fastsatte grænseværdier overskrides. EU-landene skal bl.a. mindske eksponeringen af fine partikler i byområder, der udledes af biler og lastbiler, som kan give luftvejssygdomme, med gennemsnitligt 20 % frem til 2020 (sammenlignet med 2010). Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling har længe været et af EU's centrale mål. EU's ledere lancerede den første strategi for bæredygtig udvikling i 2001, og ajourførte den i 2006 for at afhjælpe mangler og tage hensyn til nye udfordringer. Strategien er nært koblet til klimaog energipolitikken. I 2009 foreslog Kommissionen en initiativpakke, der skal fremme miljøvenlige produkter, bl.a. gennem øget brug af energimærkning, som den der findes for vaskemaskiner.

15 EU i hverdagen 15 Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består ligesom det danske Folketing af politiske grupper. Hvem, der hører til hvor, kan du få et overblik over her. Ofte bliver Danmarks indflydelse i EU gjort op i, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet vi har. De danske medlemmer af Europa-Parlamentet sidder imidlertid ikke sammen i en gruppe for sig. I stedet tilhører de forskellige europæiske partier eller grupper, som sidder sammen på tværs af nationalitet. Derfor bør man egentlig måle sin politiske indflydelse i Europa-Parlamentet på, hvor mange repræsentanter den politiske gruppe, man er mest enig med, har. Der er 736 medlemmer af Europa- Parlamentet, og de 709 af dem er organiserede i syv forskellige politiske grupper. To af disse grupper er oprettet efter valget til Europa-Parlamentet den 7. juni Der udover findes der 27 medlemmer, som ikke tilhører en politisk gruppe. Disse medlemmer kaldes for løsgængere, som man også kender det fra Folketinget. Ingen af de 13 danske Europa-parlamentarikere er løsgængere. Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (EPP-ED) Gruppen er med sine 265 medlemmer den største i Parlamentet. Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti sidder med i gruppen. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) Fra Danmark er Socialdemokraterne repræsenteret i denne gruppe. Der er 184 medlemmer af gruppen i Europa- Parlamentet. Danmark er repræsenteret i gruppen med fire medlemmer: Christel Schaldemose, Dan Jørgensen, Ole Christensen og Britta Thomsen. Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) Venstre sidder i denne gruppe, som har 84 medlemmer. Fra partiet sidder Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rhode. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Greens-EFA) Der er 55 medlemmer i denne gruppe. Af danske partier kan man finde SF her, og Danmark er repræsenteret med Margrete Auken og Emilie Turunen. De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) Gruppen er oprettet efter det nylig overståede valg og har 54 medlemmer, Anna Rosbach er medlem af denne gruppe. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre (GUE-NGL) Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret i denne gruppe, som har 35 medlemmer. Søren Søndergaard er Folkebevægelsen mod EU s repræsentant i gruppen. Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) Gruppen er den anden af de to nye grupper, og er med sine 31 medlemmer Parlamentets mindste. Her er Dansk Folkeparti repræsenteret med Morten Messerschmidt.

16 16 EU i hverdagen EU og klimaet Af Connie Hedegaard, EU s klimakommissær Indimellem kunne man næsten ønske sig, at klima-skeptikerne havde ret. At truslen fra klimaforandringerne var stærkt overdrevet, at det hele var nåja en storm i et glas vand. Men sagen er desværre, at klimaudfordringen er så virkelig og presserende som nogensinde. Den danske sommer i år har været præget af regn og rusk i en grad, som ikke ligefrem leder tankerne hen på højere globale temperaturer. Faktisk gav 2011 den næstvådeste sommer nogensinde, siden man begyndte at måle systematisk i 1874, og danske aviser har kunnet berette om helt nye sportsdiscipliner: Kanosejlads i villahaven og udspring på Lyngbyvejen ved København, hvor vandet på et tidspunkt stod meterhøjt. Men mens Danmark og store dele af Europa har stået under vand, ser situationen helt anderledes ud andre steder i verden. Over 12 millioner mennesker på Afrikas Horn lider under sult og hungersnød som følge af den værste tørke i 60 år. Sidste år sås samme mønster. Tyskland og Polen oplevelse oversvømmelser, mens Rusland var præget af enorme skovbrande, der begravede Moskva og andre storbyer under en dyne af røg i ugevis. Globalt stemmer vejrliget med uhyggelig præcision overens med det, klimaeksperterne i årevis har advaret imod. Tørke, styrtregn og oversvømmelser. Ekstremt vejr med voldsomme omkostninger både økonomiske og menneskelige. De seneste mange måneder har verdens statsledere haft travlt med at finde løsninger på den globale, økonomiske krise. Og når krisen kradser her og nu, kan nogle have en tendens til at skubbe klimaspørgsmålet lidt i baggrunden. Men det er en helt forkert måde at gå til tingene på. Energi- og klimavenlige løsninger er nemlig en del af svaret på vores økonomiske problemer og ikke en en del af problemet. I Europa har grønne teknologier allerede i dag skabt 3,4 millioner europæiske arbejdspladser, og ifølge prognoserne vil den grønne industri vokse 10 % om året i de næste mange år. Grønne teknologier er altså en af de ting, vi skal leve af i fremtiden, og Europa står godt i den internationale konkurrence. Men vi er ikke de eneste, der har set mulighederne i grøn teknologi. Kina er i dag verdens største vindmølleproducent og tæt på at overhale os, når det handler om grønne investeringer. Mange andre lande er også i gang Sydkorea og Brasilien bare for at nævne et par stykker. Selv Saudi Arabien, som ellers har levet af olieindtægter i mange år, planlægger på sigt at eksportere mere solenergi end olie. Som EU s klimakommissær arbejder jeg for, at EU også om fem år er verdens mest klimavenlige region, og at vi stadig er i front på et af de områder, som skal drive vores vækst og dermed være med til at betale for vores velfærd og goder som f.eks. skoler og sygehuse. Det arbejde handler ikke kun om de internationale klimaforhandlinger, men også om at indarbejde klima- og energieffektive løsninger i en lang række forskellige politikområder som transport, landbrug, industri samt forskning og udvikling. Og det handler om at sætte krav til virksomhederne og tilskynde dem til at komme op med nye løsninger. Det handler også om, hvordan vi kan få borgerne til at lave lidt om på deres vaner, f.eks. tage cyklen i stedet for bilen, slukke for lyset og computeren, når vi ikke bruger den, og huske at tage mobilopladeren ud af stikket. For hvis alle gør en lille forskel i deres dagligdag, kan det faktisk gøre en stor forskel for klimaet. Sådan har vi alle et ansvar: Politikerne, erhvervslivet og hver eneste borger. Ikke mindst os, der er så privilegerede at leve i et af verdens rigeste lande.

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND eu & regionerne EU- & SYD/SØNDERJYLLAND en region i udvikling eu-sonderjyl.indd 1 26-09-2011 11:57:48 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

regionerne en region i udvikling

regionerne en region i udvikling eu & regionerne EU & BORNHOLM en region i udvikling eu-bornholm.indd 1 26-09-2011 11:49:51 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne i Danmark;

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013

Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes. Luxembourg og Bruxelles. September 2013 Notat til Statsrevisorerne om orientering i forbindelse med Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til Luxembourg og Bruxelles September 2013 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-

DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR Hver gang du køber ny mobiltelefon, spiser budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- Fjernsynet er lavet, så det overholder

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere