RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

Transkript

1 BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver fælles regler at beskytte forbrugerne, hvis varerne ikke lever op til forventningen. Den fælles europæiske småkravsprocedure sikrer effektiv behandling i køberens eget land, hvis en køber ønsker at få pengene for en vare retur. Med en ny revision af reglerne vil EU udvide beløbsgrænsen og definitionen af grænseoverskridende handel. Revisionen har til formål at gøre det nemmere for borgere og små virksomheder at få deres penge retur. Men Danmark står som det eneste EU- land uden for reglerne på grund af retsforbeholdet, og danske forbrugere og virksomheder er derfor dårligere stillet, når de handler i andre EU- lande. Tænketanken EUROPA 2015 [email protected] thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Med småkravsproceduren har EU indført fælles regler for tilbagebetaling af mindre beløb. Det sikrer forbrugere og virksomheder, når de handler på tværs af EU- landene. Danmark er ikke omfattet reglerne på grund af retsforbeholdet. De eksisterende regler har haft begrænset succes, og få borgere har benyttet sig af dem. Kommissionen har derfor fremsat et forslag til at ændre reglerne, som vil gøre det nemmere at benytte småkravsproceduren. Ændringerne i det nye forslag vil betyde, at konsekvenserne ved at stå udenfor kan blive mere mærkbare for danske forbrugere og virksomhe- der. 2

3 I løbet af de sidste 10 år er antallet af handler på tværs af de europæiske grænser fordoblet. 1 Det er især den store stigning i onlinehandel, der betyder, at vi i stadig større grad shopper på kryds og tværs mellem EU- landene. Danskerne er blandt dem, der køber allermest ind online, og det forventes, at hver femte krone, der i 2014 blev brugt på julegaver, blev brugt online. 2 Selvom de fleste indkøb gøres i danske netbutikker, foretages hvert fjerde køb i en udenlandsk netbutik. 3 Og flere og flere danskere er slet ikke opmærksomme på, hvilket land butikken er tilknyttet. 4 Handel på tværs af EU- landene er til glæde for forbrugerne, som sikres stort udvalg og lave priser. Men sommetider lever handlen ikke op til forventningerne, f.eks. hvis varen ikke når frem, er beskadiget eller på anden måde ikke er som forventet. I disse tilfælde kan det være en hård kamp for forbrugeren at få sine penge igen, og er der tale om et mindre beløb, kan det være fristende at give op. Derfor har de fleste europæiske lande regler, der sikrer forbrugere særlig nem behandling, hvis de ønsker at klage og få deres penge tilbage. Disse regler kaldes også småkravsprocedurer og retter sig mod handler for mindre beløb. 5 Men når der handles på tværs af grænser, kræver det fælles regler for at beskytte forbrugerne. Derfor har EU sikret fælles regler, der gælder i alle lande og som supplerer de nationale regler ved småkrav. Det betyder f.eks., at en fransk kunde kan indsende en klage til en fransk domstol over en vare købt i Tyskland, og at den franske domstol herefter kan rejse kravet om at returnere pengene over for den tyske sælger. Danmark står dog uden for de fælles regler grundet retsforbeholdet, og derfor står danske forbrugere dårligere end andre europæere, når de handler i andre EU- lande. Det betyder, at hvis en dansk forbruger ønsker at få penge retur for en vare købt i et andet EU- land, så skal vedkommende føre sagen i de pågældende land på det pågældende sprog. Hvis Danmark kunne tilslutte sig småkravsproce- duren, ville sagen blive ført i Danmark på dansk. 1 Fra 2002 til European Small Claims Procedure, European Parliamentary Research Service, November Danskerne lægger en femtedel af julegavebudgettet på nettet, Dansk Erhverv Danskerne køber mere i udlandet, Politiken Danskernes købsadfærd på nettet, 1. Halvår 2014, Foreningen for Dansk Internet Handel. 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. 3

4 EU- regler gør det nemt at klage Fælles regler for betalingskrav handler om at sikre ordentlig og effektiv retsbeskyttelse, når virksomheder og forbrugere handler på tværs af grænser. Reglerne er essentielle for det indre marked. På trods af fælles regler kan processen dog vise sig at være langsommelig, og EU har derfor vedtaget en særskilt politik for småkrav med en såkaldt bagatelgrænse. Ved beløb under euro skulle forbrugeren hurtigt og billigt kunne kræve sine penge igen på tværs af de europæiske grænser. Forordningen for europæisk småkravsprocedure, der trådte i kraft i , fastsætter, hvordan køberen skal håndtere kravet om tilbagebetaling. Det er vigtigt at understrege, at forordningen ikke træder i stedet for eksisterende nationale love eller harmoniserer dem. Forordningen skal udelukkende ses som et tillæg til eksisterende lovgivning, og rettighederne i forordningen kan kun anvendes ved grænseoverskridende stridigheder. Ved nationale sager skal køberen derfor benytte sig af de nationale regler på området, som kan variere fra land til land. Proceduren er, at køberen tager sagen til en domstol (som oftest i sit hjemland) ved at udfylde en skriftlig formular. 7 Det giver en fordel for køberen, da sagen så kan føres ved domstol i eget land og derved på køberens eget sprog. Det er op til de enkelte lande, om de vil udvide antallet af processprog, f.eks. har Frankrig godkendt engelsk, tysk, spansk og italiensk. I de fleste lande er det dog fortsat kun eget sprog, der kan anvendes i retten. Den afsagte dom er automatisk gældende i de berørte medlemslande og skal derfor ikke behandles af domstole i andre lande. At der ikke kan gøres indsigelser fra medlemslandenes domstole er centralt, da det gør systemet mere effektivt for forbrugeren. Forbrugeren kan derfor trygt benytte sig af det indre marked velvidende, at en eventuel betalingsstridighed vil blive behandlet hurtigt. 6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. 7 Jf. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (daglig tale kendt som Bruxelles I-forordning) kan en sag føres ved en kompetent domstol, der vurderes ud fra tilknytning til sagen. Det vil for det meste sige, at køberen kan vælge mellem at føre sagen i sit eget land eller i sælgerens land. 4

5 Som dansker kan man godt anvende den europæiske småkravsprocedure ved grænseoverskridende handel, men sagen kan bare ikke behandles af de danske domstole, og kravet skal derfor rettes til en domstol i det land, hvor varen er købt. Det betyder, at hvis en dansk forbruger eller virksomhed har købt en vare i Portugal og ønsker sine penge retur, så skal sagen anlægges ved den portugisiske domstol på portugisisk. Den primære fordel ved forordningen er ellers, at det er køber, der vælger domstolen og derved processproget, men den fordel kan danske borgere og virksomheder ikke få gavn af på grund af retsforbeholdet. Bedre forbrugerbeskyttelse på vej til andre EU- lande Brugen af den nuværende forordning har foreløbig været begrænset med ca. 100 sager pr. medlemsland om året. En undersøgelse fra Eurobarometer fra 2013 viser, at af de handlende, der havde oplevet problemer, havde 54 pct. en sag, der faldt under reglerne for småkravsprocedure, men kun 4 pct. tog sagen videre. Undersøgelsen viser også, at 86 pct. af de adspurgte EU- borgere aldrig havde hørt om EU s småkravsprocedure. Det vurderes ellers, at der er op mod en halv million handler årligt i EU, der falder under den europæiske småkravsprocedu- re. 8 I lyset af, at meget få benytter sig af den europæiske småkravsprocedure, har Kommissionen stillet et nyt forslag, der udvider procedurens rækkevidde. 9 Det vil medføre, at væsentligt flere sager vil falde ind under proceduren, og konsekvenserne ved at stå udenfor vil blive større. Især to ændringer vil have stor betydning for europæiske forbrugere og virksomheders adgang til småkravsprocedure. Det drejer sig om hhv. en udvidelse af den såkaldte bagatelgrænse samt en bredere forståelse af, hvad der skal karakteriseres som grænseoverskridende. Udvidelsen af bagatelgrænsen betyder, at beløb, der falder ind under småkravs- proceduren hæves fra til euro. Det forventes, at det vil betyde en årlig stigning på ca sager for almindelige forbrugere, da stort set alle handelssager for forbrugere fremover vil falde ind under småkravsproceduren European Small Claims Procedure, European Parliamentary Research Service, November Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure. COM 2013/ Det nuværende tal er som nævnt på ca European Small Claims Procedure, European Parliamentary Research Service, November

6 Antallet af sager relateret til virksomheder forventes at stige med og nå ca i alt. Hvor den nuværende forordning i høj grad har været møntet på forbrugere, vil et højere maksimumbeløb betyde, at mange små- og mellemstore virksomheder, der handler på tværs af grænserne, vil være beskyttet. I dag kan mange små virksomheder godt knække nakken på de alm. betalingsprocedurer, hvis de ligger i strid med store virksomheder. Med den nye forordning vil små virksomheder i flere tilfælde kunne benytte sig af den effektive småkravsproce- dure. En bredere forståelse af grænseoverskridende vil betyde, at flere sager kan tages gennem den europæiske småkravsprocedure frem for den nationale. Det ses overordnet som en fordel, da den europæiske småkravsprocedure har vist sig hurtigere end de nationale. 11 Den kommende forordning lægger op til, at sælger og køber godt kan være fra samme land, så længe årsagen til klage foregår på tværs af grænserne. Det kan f.eks. være køb af en rejse eller leje af en bil, hvor bilen bryder ned i et andet land end ens eget. Her er det vigtigt at understrege, at debatten om, hvad der defineres som grænseoverskridende, fyldte meget i udformningen af den eksisterende forordning. En vis debat må derfor også forventes med det nye forslag. Indtil videre har både Europa- Parlamentet 12 og Rådet 13 udtrykt sig positivt over for udvidelsen af betydningen. Udvidelsen vil nemlig blive set som frivillig, da man i mange af de nye sager også kan vælge at føre den nationalt. Dvs. at hvis både køber og sælger er f.eks. franske, men årsagen til klagen foregik i Spanien, er det op til køberen at vælge, om sagen skal foregå gennem den europæiske småkravsprocedure eller den nationale procedure. Udvidelsen giver dermed flere valgmuligheder for køberen. Endelig lægges der op til mindre ændringer, der skal gøre det lettere at klage. Det bliver f.eks. sværere for domstolen at kræve personligt fremmøde. Ideen er, at det skal være så nemt at klage, at det uanset beløbets størrelse er værd at klage for forbrugeren. 11 European Small Claims Procedure, European Parliamentary Research Service, November JURI udvalgsmøde, 11. november Press Release, 3354 th Council Meeting, Justice and Home Affairs, 4 and 5 December

7 Danske forbrugere lades i stikken Med de nye ændringer vil borgere i hele EU være sikret en nem og effektiv proces, hvis en købt vare udebliver eller ikke lever op til forventningerne. Virksomheder, der foretager køb op til euro, vil også være sikret. Danmark står som eneste land uden for reglerne på grund af retsforbeholdet. Vi får derfor ikke gavn af småkravsproceduren, der har til formål at beskytte køberen. Behandling af småkravsprocedurer er ikke ukendt i Danmark, og vi har en bagatelgrænse på euro. Det er også nemt at anlægge sag, da gebyret blot er 500 kr., og en advokat ikke er påkrævet. Samtidig er det kun et krav at møde op i retten én gang, og der er derfor ikke meget besvær forbundet med sagen. Hvis Danmark kunne tilslutte sig den europæiske småkravsprocedure, ville det ikke erstatte vores nationale system, men blot fungere som et supplement. Forskellen er, at en dansker ved grænseoverskridende spørgsmål kan benytte sig af småkravsproceduren ved beløb op til euro. Sagen vil stadig blive ført i Danmark, men der vil ikke kunne stilles krav om fysisk fremmøde med mindre dommeren vurderer, at det er nødvendigt for at afgøre sagen. Det nye EU- forslag for småkravsprocedure fastlægger et loft for, hvor meget et gebyr må ligge på. Gebyret må fremover højst ligge på 10 pct. af varens pris, men det er op til landene selv, hvis de vil fastsætte gebyret endnu lavere. Hvis danske forbrugere og virksomheder skal have samme beskyttelse som i resten af EU, når de handler på tværs af grænserne, er det derfor nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet eller erstatte det med en såkaldt tilvalgsordning. På den måde kan vi få gavn af den nye småkravsprocedure. 7