særudgave: stort japanskt

Transkript

1 1 exterior juni 2013 fotografier af Karin Andersen særudgave: stort japanskt

2 exterior juni den japanske have tradition Kolofon Redaktion & ekspedition Bella Graphics Dyrehavevej 119, 6000 kolding mobil: karin_767@hotmail.com Design, layout & produktion Bella Graphics Tryk Hansenberg, Designia Papir Indhold: 160 gr Omslag: 250 gr Skriftsnit Ozone Frutiger Helens have ligger med udsigt til et af byens kirkespir på toppen af en bakke. Udsigten er ligeså pragtfuld som resten af haven. Fotograf Karin Andersen Journalister Helen Holck Karin Andersen Svend Kristensen Rasmus Thode

3 3 exterior juni 2013 Hvorfor anlægge en japansk have når man bor i Danmark? Fordi den japanske have giver harmoni og glæde. Den er smuk, skulpturel på naturen og raffineret. I Danmark har vi fordel af at Japans og Danmarks klima, plantearter og adgang til lokale natursten ligner hinanden. Japanerne har meget kærlighed til naturen, alligevel er haven mere end en miniudgave af det naturlige landskab, nemlig i højere grad abstraktioner over et naturen. Frem for korrekt at gengive et smukt stykke natur i mindste detalje søger japanerne at fremmane en poetisk stemning. De har et kunstnerisk ønske om at genskabe naturens skønhed i stærk forenklet form, så kun essensen bliver tilbage. Siden viden om de japanske haver blev udbredt i enden af det nittende århundrede, har haverne vakt begejstring overalt i den vestlige verden. Indgangsdøren til den japanske haveåbner ind til en spændende og fremmed verden, hvor udtryksform er naturens skønhed formet på menneskets betingelser. Formgivningen samt en enestående evne til at forene det naturlige og det kunstfærdige. I tidens løb har japansk havekunst undergået mange forandringer, men de tre vigtigste bestanddele er og har altid været: Sten, vand og planter. De tekniske og kunstneriske principper er balance, asymmetri, uforanderlighed, perspektiv og integration mellem bygningen, haven og dens omgivelser. I dette nummer af EXTERIOR finder du artikler om Helens og Oles have i et sted i Kolding. Der er forslag til planter i en japansk have. Der er en artikel om den kulturhistoriske baggrund for de forskellige stilarter indenfor japansk havetradtion. Og endelig er der en artikel om kendetegn ved en japansk have. leder God fornøjelse.

4 4 exterior juni 2013 indhold Leder...03 Indholdsfortegnelse...04 Helens have...06 De forskellige japanske havetyper Japansk haveopbygning...14 Forslag til planter...16 Siddepladser...19 Stedsegrønt...21 Beskæring...25 Religion og haveanlæg Japansk kulturhistorie Japanske besøgshaver i Danmark...34 Rejsemål i udlandet Egons have i Struer...40 Nyt fra haveselskabet...43

5 5 exterior juni 2013 foreningen japanske haver DO you share Our passion?

6 exterior juni Helen har boet i huset på bakken i 30 år og hendes mand Ole har boet der i 45 år. Huset, som haven hører til blev oprindeligt bygget til bestyrer af Kolding elværk E.W. Hartmann. Arkitekten til tegningerne på huset er ukendt men Ernst Pedersen har tegnet tilbygningerne på grunden. Huset er fra Haven er anlagt. samme år. Huset er bygget i engelsk country cottage stil. Helens og Oles have er på 3600 m 2. Den er stor nok til at blive kaldt en landskabshave, men der findes ikke rindende vand i haven kan den ikke betegnes som sådan. Det eneste vand der er i haven er en illusionen om vandet. Skabt af en stenelv og flere små vandrette flader med hvide stenskærver som illuderer små søer. Nu om stunder, hvor Kolding er blevet større og haven har bebyggelse hele vejen rundt om sig - ja så får man stadig en fornemmelse af landlighed og af befinde sig langt ude på landet hvor himlen er tættere på og friheden helt fantastisk. På grunden findes et spændende kultur sammenstød mellem japansk traditionel havekultur og engelsk tra ditionel landstil. Ægteparret bruger meget tid i haven både på rengøring af bede, men også til afslapning. Haven har den på ægteparret som den er skabt til - at give ro og harmoni for sjæl og sind. Om aftenen sidder Ole og Helen ofte på ventebænken, som ses på fotoet til venstre, og nyder solens sidste stråler nogle gange efter en lang arbejdsdag i haven. I den japanske havetradition er en ventebænk et sted, hvor gæsten lader roen og hvilen falde på sig inden det er tid for teceremonien. Afsnittet af haven længst mod øst og syd er en te- og meditationshave. Denne del af haven har også det letteste udtryk, hvor der er gjort meget ud af at klippe letheden frem i alle vækster der gror på stedet. Beskæringen af de lette træer Målet er at skabe ro for øje og sjæl. Når Helen skaber en form i haven genskaber hun en form som allerede findes i natu-

7 ren med bløde beskæringer. I tehaven er anbragt vækster, stedsegrønt og løvfældende mellem hinanden, så de løfter hinanden og indtrykket bliver roligt og harmonisk, tyndt og let. Modsat klipningen langs husmuren ved indgangen i haven. Her er planterne klippet meget stramt. Væksternes essens klippes frem ved at bruge en klippeteknik hvor alt opret eller nedadhængende klippes væk. Så formen klippes i horizontale og vandrette flader, assymmetrisk med de bærende grene i buketter af 3 eller 5 styks. Formen af løvet klippes i puder der ikke - som mange fejlagtigt tror - er cirkelformet men klippet fladt. Her er det bløde og blide udtryk i den japanske havetradition et meget karakteristisk træken smuk kontrast mod det vilde og forrevne. Puder skal ikke klippes som kugler. Kuglens form er hård, men de klippes i stedet som champignonens form, som flade ovaler. Klipningen er vindens og vandets bevægelse henover landskabet. Bølgens skulp laver en blid rund form med stenene i vandkanten. Det samme gør vinden på over landskabet. Klipningen giver illusionen om vind og vands slid på naturelementer. Arbejdsgangen i haven - med lidt elektroniske hjælpemidler og en træplejer Tidligere klarede de alt havearbejdet selv. I dag får de hjælp hist og her. B.la. har de andet investeret i en robotstøvsuger, der arbejder vha. nogle censorer. Stille og roligt arbejder den sig henover havens kolossale græsarealer. Ole er glad for at slippe for arbejdet, haven er stor og han er ikke helt unge længere. Det store japanske pagode træ i havens sydvestligste hjørner, har de også indhentet hjælp til at få beskåret hos en professionel træplejer, så træets essen kommer frem. Træplejeren bruger en hel dag på pagodetræet. Men så er resultatet også sublimt. Havens ejer er meget bevidste om kvaliteten af alt, hvad som foregår i haven. Han er så trænet, at han ikke behøver mange klatreture op og ned ad stammen for at skabe sig et godt overblik over træets form. Andre, hvis øje ikke er så trænet må klatre turen op og ned flere gange og gå runder om træet for overblik. Og tidsforbruget på beskæringen af så stort et træ vil være væsentligt højere. For første gang har Helen ladet en gartner beskære de små træer og buske i haven. Hun plejer at gøre det selv, men en dårlig skulder, forhindrer hende i det fremover. Hun har ÅRSTID Forår Sommer Efterår Vinter STEMNING spiring og vækst Frodighed, tæthed, nydelsen efter farveintensitet i forsommeren Forfald og begyndende spiring til foråret Dvale, eftertænksomhed og genopladning ikke været helt tilfreds med resultatet og håber at gartneren over tid vil lære at udføre den præcis som hun ønsker den. Netop beskæringen er så vigtigt i den japanske havetradition. Her klippes træer- og buskes form frem. For alle siddepladser i haven gælder, at de har overblik og perspektiv til kig gennem haven. Haven er bygget omkring ro og harmoni. Inde i byen i Japan har man ikke ret meget jord. Derfor bliver det der er udnyttet mest muligt. Foran restauranter og hotelindgange i Japan ses smalle bede med sten, grus og stedsegrønt. Sådan et område har Helen skabt foran sit hus. Her er planterne meget gamle, men de ser unge ud. Det er fuldt voksne planter med næsten 60 år på bagen. Et nærmere kig på stammen viser deres virkelige alder og illusionen om ungdom. Beskæring af stammernes højder og længder på grenene har mindsket væksten opad og udad giver indtryk af en ung plante - miniature plante. Naturen gengives i måden væksterne beskæres på. Den japanske havetradition er en kultiveret abstraktion over det omgivende landskab. En poetisk abstraktion over den vilde natur. Helens have er en japansk vandringshave I havens findes mange stier og stenbelagte gange. Nogle af dem gør det ud for en stenelv. Andre stier, der fører vandreren rundt i haven til fine perspektiver og lange løb. Havens ejere kan lide at gå rundt i haven og på deres vej sætter de sig på en siddeplads og nyder kigget gennem haven, dens lange perspektiver og dybe løb. Helen håber at den der bevæger sig rundt i haven får samme oplevelse bliver ledt igenenm af de mange stenbelægninger og stier der findes på stedet. Belægninger Belægninger og sten må være i doucede farver og fra lokal området. Teglet i haven er oprindeligt. Det er hårdt brændte røde klinker som står godt til natursten.

8 8 exterior juni 2013 De forskellige japanske

9 9 exterior juni 2013 Det er vanskeligt at inddele japanske haver i helt rene stilarter, da de forskellige havetyper konstant overlapper hinanden, for den japanske folkesjæl suger alt nyt til sig uden at forkaste det bestående. I dettte afsnit beskrives nogle havetyper, hvoraf mange af de kunstneriske og tekniske principper fint kan bruges i danske parcelhushaver. Uanset om haveejeren ønsker, at hele haven skal være japansk inspireret, eller at det japanske islæt kun skal bestå af trædesten i græsplænen. Måske bliver det blot til et lille anlæg med grus, et par udvalgte sten og et træ med skulpturel vækst eller en sø. Sø- og bjerghaven, chisen - shuyu-shiki Den første kendte klassiske havetype, hvis idégrundlag var kinesisk, er sø- og bjerghaven. Den bliver også kaldet dam- og øhaven. Denne havetype bestod af kunstige søer, der ofte havde form som det japanske skrifttegn for hjerte. Endvidere var der øer, vandfald, vandløb og klipper i haven. Sø- og bjerghaven havde sin storhedstid fra , hvor den blev anlagt foran kejserpaladsets hovedbygning. Klipper, vand, vækster og højdeforskelle i terrænet forstillede øer, floder, bakker og bjerge. Vandet kom fra en bæk i nordøst og i søen, hvor folk sejlede rundt, var der nogle øer, der symboliserede drømmen om paradisets øer. På japansk kaldes øerne horai-jima, der betyder»de udødeliges øer«. Øerne, hvorpå der voksede fyrretræer, var forbundet med broer og havde form af traner og skild padder. Begge dyr er symbolet på et langt og lyk keligt livsforløb og betragtes overalt i Asien som lykkebringende. Horai-jimaøerne blev et elsket motiv og er den dag i dag et af de mest vedholdende karakteristiske træk ved japansk havearkitektur. Mange turister som besøger japan tiltrækkes og fascineres også af stedet og bliver inspireret til at anlægge japanske haver i hjemlandet. Havetraditionen er en stor inspirations kilde for haveelskere verden over. Tørlandskabshaven, kare-sansui Zenbuddhismen(zen=meditation) er en sekt inden for den buddhistiske religion, som har haft afgørende betydning for næsten alle japanske kunstarter, heriblandt havekunsten med alle dens typer. De mange tilhængere af zen, som også den magtfulde samurai-krigerkaste var tiltrukket af, byggede fra store tempelkomplekser i og omkring Kyoto, der var kejserstad i tusind år og landets kulturelle centrum. I forbindelse med klostrene blev der anlagt meditationshaver, der i størrelse varierer fra 20 op til 1000 kvadratmeter. De er flade eller næsten helt flade og ligger omgivet af bygninger og mure i templets indre gård, hvor der er velsignet ro. I kare-sansui-haveanlægget findes næsten intet af det, vi efter vestlig målestok forbinder med haver. Det er snarer et levende landskabsmaleri, hvor man har forsøgt at indfange naturens»inderste væsen«. Her er sten malerens lette penselstrøg og grus»det tomme rum«. Meditationshaven bliver spillerum for sjælen, hvor tanker flyver, når man betragter en ubegrænset verden. Kare=tør, san=bjerg og sui=havet - danner begrebet»tør landskabshave«, hvor vands tilstedeværelse er erstattet og antydet i form af et udtørret hav eller flodleje af hvide skærver. Zenmunkene river bølgende mønstre i gruset, lange lige linier angiver rolige bølger, og cirkler indikerer bevægelse og hvirvler i vandet. Bølgerne omkranser nogle få sten, der skyder op i gruset som symboler på klipper eller bjerge. Brugen af planter er minimal, men lave krybende vækster som mos og træer med skulpturel vækst får sammen med stenen haveanlægget til at fremstå ens året rundt. Planterne skal illuderer skove, og alle elementer i kompositionen er i tæt samklang med omgivelserne. Langs indersiden af murene kan der stå klippede, uklippede eller formede hække, ude bag ved murene står høje stedsegrønne træer eller et dekorativt løvfældende træ, der udfylder en væsentlig del af luftrummet over haveanlægget. Tempelbygningens træveranda, der går langsbygningen, og som er i niveau med gulvet indenfor, skaber en fin forbindelse mellem bygning og have. Når skydedørene åbnes, ser munkene ud i det næsten tomme stenlandskab, og de kan nu siddende i lotusstilling begynde at meditere. Havens abstrakte udtryksform er en hjælp for munkene til at komme i en trancelignende tilstand. Zenbuddhisternes grundholdning til livet er, ved koncentreret meditation og streng selvdisciplin, at opnå den højeste selverkendelse. Sammenholdt med ønsket om at skære alt uvæsentligt bort, skabes haver af universel skønhed. Forholdet mellem havens elementer er lige så betydningsfulde som elementerne selv. Ifølge zenfilosofien der hylder forenklingen og asymmetri må haven ikke kunne overskues på en gang, men skal hele tiden kunne ses og opleves fra mange nye vinkler. Disse århundredgamle klosterhaver, af nogle kaldt forløberne for det abstrakte maleri, er et univers uden grænser, som tiltrækker og fascinerer det moderne menneske på grund af stedets uforanderlighed, tidløshed og moderne udtryksform.

10 10 exterior juni 2013 Tehaven, roji Teceremonien, der kom stammede fra de buddhistiske klostre i Kina, nåede sit højdepunkt I Muromachi-perioden fra og Momoyama-perioden fra Under indflydelse af zen skabtes et nøje fastlagt ritual omkring den enkle handling at drikke grøn te i et terum sammen med ligesindede. Formålet med teceremonien er at give slip på hverdagen og ved hjælp af dyb koncentration at finde en indre ro og balance i krop og sind, som gør»nuet«højst nærværende. Til at begynde med blev teceremonien praktiseret af hoffet, samuraier og zenbuddhister, men bredte sig efterhånden til hele befolkningen. Den lille afdæmpede og rustikke tehave, cha-niwa, der danner ramme omkring tehuset, hvor teceremonien finder sted, virker ved første øjekastlidt uanselig i sin udtryksform. Ofte er tehaven kun en lille del af en større have, og den ligger så i havens mest afsides og fredeligste del. Tehaven er tit inddelt i en ydre og en indre tehave, og den er afgrænset ud mod resten af haven af mure eller stedsegrønne hække. En indgangsportal med strå- eller cedertræstag åbner ind til den slyngede trædesti, der danner forbindelsesled mellem de to tehaver. Helens have har den slyngede sti, men mangler portalen. Stien, der altid overrisles inden gæsternes ankomst, kaldes også roji som betyder»den duggede vej«. Roji-stien er en vigtig del af telæren, idet den symboliserer»en oplysningens vej«, hvor gæsten ifølge zenbuddhistiske tro tømmes for tanker. Ved at betræde stien og efterlade den materielle verden udenfor, er deltagerne i ceremonien psykisk forberedt på den åndelige fornyelse i terummet. Råt formede sten, som er temmelig uens i størrelse og struktur og lagt i forskellig højde og med varierende afstand, udgør rojistien, der delvis ligger i halvskygge. Ved at skulle koncentrere sig om at gå på den besværlige sti tvinges den gående til at sætte tempoet ned, så han får tid til at blive afklaret og stresse af, inden han mødes med værten. Langs stien, der slynger og bugter sig Vind-& Vandmestre mellem buske og træer, står stenlygter og lyser op i tusmørket de leder gæsten hen til tehuset, der delvist skjuler sig mellem træernes grene. Hvor vejen deler sig, eller ved særligt smukke steder i haven, ligger ekstra store delesten i stien, der er gode at stå på. De er lagt netop der, for at man skal standse op og blive opmærksom på, hvor smuk haven er fra dette udsigtssted. Nogle gange ligger der en sten på stien på størrelse med en knyttet hånd. Stenen, sekimori-ishi, er ombundet med koksgarn, signalerer, at man går i en forkert retning, hvis man fortsætter. Ved tehytten, som udelukkende er udført

11 11 exterior juni 2013 af udsøgte naturmaterialer, står et ærmeflethegn og en tsukubai-opsætning et rituelt renselseskar, hvor deltagerne symbolsk renser sig, inden de går ind i tehytten. I den ydre tehave, som har en let åben beplantning, står et ventehus med et halvtag. Her sidder gæsterne på en bænk og venter på, at værten hidkalder dem og fører dem gennem en låge, som leder ind til den indre have og tehuset. I den indre tehave, hvor der hersker ro og stilhed, vokser bregner, hosta, bambus, nåletræer og stedsegrønne planter med blanke blade. Det grønne mostæppe, der dækker bunden, skaber en stemning af eftertænksomhed og ensomhed. Planterne skal virke lette og naturlige, så de opstammes og»trimmes«igen og igen. Træer med åbne grene og sparsomt bladhang foretrækkes, så solens stråler kan trænge igennem og lande på det fløjlsbløde mostæppe, og der dannes skyggemønstre. Der finde ingen blomster i stærke farver, som kan aflede og tiltrække sig opmærksomheden, men for at understrege årets gang, plantes blomme-, kirsebær- eller ahorntræer tæt ved tehytten eller ved indgangsportalen i den ydre have. Promenade- eller vandringshaven, chisen-kaiya-shiki Er en parklignende have omkring en stor sø, hvor broer, tehuse og havepavillioner fungere som blikfang og udsigtspladser. Haven er anlagt for at fremmane berømte landskaber, bl.a. de kendte Lushan bjerge. Promenadestilen blev udviklet i Edo-perioden, I mange af haverne findes høje vandfald, der naturligt falder sammen med bjergsiderne, samt bække og lange smalle søbredder. Søbredderne skaber illusionen om den kendte kyststrækning Amonohashidate. Haven er smuk året rundt og på alle tider af døgnet, når de mange stenlygter, bygninger, broer og vandkar sammen med havens træer og buske spejler sig i vandet. I sin opbygning ligner den mest sø- og bjerghaven, men i modsætning til denne har vandringshaven trædestier. De kunstfærdigt anlagte stier bugter sig på kryds og tværs op og ned gennem det kuperede terræn. Ved en nøje planlagt anlæggelse af det komplicerede stiforløb viser det ene smukke panorama sig efter det andet, og haven skifter ustandseligt karakter. Efter at have gået bøjet på den besværlige sti løftes blikket, og nye pragtfulde scenerier åbenbares. Nogle gange er det en søudsigt, som kan være indrammet af en speciel velformet træstamme, og andre gange ser man ned i slugter og dybe dale. Små fine detaljer, som konstant åbner sig. Lidt efter lidt afslører haven sine seværdigheder, og de velovervejede udsigtsposter giver beskueren mulighed fo selv om motivet måske er det samme at se det fra en ny synsvinkel. Dette vis- og skjulprincip, mie-gakure, hvor man hele tiden går på opdagelse for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag det næste sving, anvendes ofte i store parker og palads- og tempelhaver. Lånt landskabs-teknikken anvendes. Det giver større dybde, når det omgivende landskab, måske en bjergtop, pludselig indlemmes i haven. Og haven er nu med bjerglandskab lige udenfor døren.

12 12 exterior juni 2013 Små gårdhaver tsubo-niwa Tsubo, der betyder kar eller gryde, er idag betegnelsen for en måleenhed, der svarer til 1,8 m. Niwa betyder som tidligere nævnt have, men størrelse på en tsubo-niwa kan variere fra 1 til 150 kvadratmeter. Små tsubo-niwa blev populære i de overbefolkede storbyer i Edo-tiden, , da den stærkt voksende købmandsstand blev umådelig velhavende og måtte eje jord. Et privilegium, der tidligere var forbeholdt adlen og samurai-krigerklassen. Men allerede i Heian -perioden, , blev der i kejserpaladset indrettet små gårdhaver, der kunne ses fra værelserne mellem paladsets mange korridorer og bygninger. Edo-tidens tsubo-niwaer var oprindeligt små arealer omgivet af huse på alle sider. Typisk var området meget vådt og fugtigt, da husenes store overhængende tage skyggede det meste af dagen, og vand fra tagene samlede sig der. De små arealer, nogle gange på kun tre-fire kvadratmeter, blev derfor drænet, og der blev lagt grus ud. I haven kom der høje, slanke sten samt en lille bæk, og der blev plantet stedsegrønne og skyggetålende planter. Nu fik folk noget kønt at se på blot ved at åbne skydedørene. Ligesom i tehaverne, som gårdhaverne først og fremmest er inspireret af, anvendes der i tusbo-niwa også lygter, trædestier og tsukubai-opsætninger, men her udelukkede med dekorativt formål for øje. Nyere gårdhaver kan være indrammet af mure eller bambushegn, og de er tit kun til beskuelse. Det er betragtningshaver, som sædvanligvis ikke betrædes, men som skal ses indefra eller fra verandaen. Ved at anvende lodrette sten samt luftige og lette planter med moderat vækst, som skaber lyde og bevægelse, vil himlen, solen og lysets skyggespil forstærke fornemmelsen af naturens tilstedeværelse i haven. Gårdhaven ses idag ved private boliger, restauranter og firmadomiciler. De ligger tæt op ad husmure, så planterne skal overvejende være stedsegrønne og skyggetålende, og hyppige overbrusninger af hele arealet virker befordrende på havens udseende. Jo mindre plads, jo større kreativitet og planlægning fordres der af havedesigneren. Velovervejet brug af materialer af høj kvalitet er langt vigtigere end kvantitet. For at bevare proportionerne skal alt i gårdhaven være i fuld størrelse blot i et væsentligt mindre antal. De små lukkede gårdhaver er meget individuelle og ofte stærke værker, når ejeren eller havearkitekten har fået lov til at bruge deres kunstneriske frihed til at fortælle en historie. Moderne haver Selv om der stadig anlægges haver ud fra den klassiske tradition, har den moderne have i dag ændret udseende. Tidligere var private haver betragtningshaver, som der ikke blev gået i, men idag er det først og fremmest vigtigt for den moderne japanske familie, at haven er brugbar og et sted, hvor det er rart at være. Moderne haver er ofte en blanding af de bedste elementer fra forskellige japanske havetyper, især fra tehaven, der kombineret med vestlige haveidealer giver en langt større frihed og farverigdom i plantevalget. I de moderne haver bruges kendte motiver i nye spændende udførelser. Besøgshaver i Danmark 1. Birkehaven Tågerupvej 4 Tågerup (Vestsjælland) 4291 Ruds Vedby tlf: Danmarks Japanske Have Randersvej Århus N Trige tlf: el De Japanske Haver Vøjstrupvej 43 Nørre Broby 5672 Broby tlf: Jagro Gammel Bregnerødvej Farum tlf: mobil: