De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Transkript

1 De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

2 Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer... 2 Mål for temaet sprog... 2 Mål for kulturelle udtryksformer og værdier... 3 Mål for temaet natur og naturfænomener... 4 Mål for temaet krop og bevægelse... 4 Evaluering... 5 Eksempel på udmøntning af læreplan

3 Mål for barnets personlige udvikling Vuggestuen forsøger at tilgodese hvert barns behov og forskelligheder. Her er det vigtigt med en god dialog mellem vuggestuen og forældrene. Barnet skal føle sig anerkendt, inkluderet og værdifuld i stuens fællesskab og have tillid til, at de voksne vil hjælpe ham/hende med, at få dets behov dækket. Dette kan være basale behov, som en tår at drikke, en jakke på eller en ble skiftet. Men også behov for trøst, et kram eller hjælp til at få en bil ned fra hylden. Vi tilstræber i dagligdagen at give barnet trygge og forudsigelige rammer med faste ritualer og gentagelser. Personalet vil forsøge at opmuntre barnet til at blive selvhjulpen. Dette kan være at guide barnet til selv at kravle op på stolen, selv at tage bluse på, selv sige til når bleen skal skiftes m.v. Personalet tilstræber at give barnet udfordringer, der passer til det niveau, som det er på, så barnet får succesoplevelser og derved lyst til at udvikle sig. Mål for barnets sociale kompetencer Børnene skal lære at indgå i sociale relationer med hinanden og med de voksne. De skal lære at respekterer og udvise empati for hinanden, selv om vi er forskellige. Børnene skal lære, at ikke alt kan foregå på deres måde, men at de er nødt til at tænke på hinanden og vise hensyn og omsorg for at få en positiv relation. Vi tilstræber, at børnene bliver delt op i mindre eller større grupper alt efter hvilken alder der er tale om eller hvilken aktivitet. Personalet forsøger at lære børnene, at have empati overfor hinanden. Børn og voksne siger godmorgen til hinanden, når de kommer om morgenen og siger farvel når de går. Vi siger også tak for mad og velbekomme inden vi går fra bordet. Mål for temaet sprog I vuggestuen tilstræber vi, at gøre vores til at barnets sprog udvikles i dagligdagen. Dette sker, når børnene kommunikerer med hinanden og med personalet. Først ved hjælp af pludresprog og senere det talte sprog. Personalet forsøger at lære børnene at bruge og aflæse kropssprog, og verbalt sige fra i stedet for at slå, bide og rive. Jo større ordforråd barnet får, jo større bliver glæden ved at kommunikere. Barnet oplever, at andre lytter til det og det er i stand til at indgå i en dialog med de andre børn og personalet. 2

4 F.eks. hvis et barn har taget et stykke legetøj fra et andet barn, fortæller personalet, at det må han/hun ikke, for så bliver det andet barn ked af det. Barnet får mulighed for at reflektere over det og får hjælp til at blive gode venner med det andet barn i stedet for, at de kommer op at toppes. Vi arbejder med den gode talemodel, som går ud på at tale i nedsat tempo. I kommunikationen med børnene bruges korte sætninger med enkelte ord. Vi sætter ord på det vi gør, og det vi ser, når vi f. eks er på tur eller i dagligdagen, eller når der dækkes bord. Vi bruger sproget, når vi leger med f. eks rim og remser og når der synges på stuen eller på legepladsen. Vi tilstræber at dokumentere hverdagen i vuggestuen ved hjælp af dagbøger og billeder. Disse billeder er også oplagte til at samtale med børnene. F.eks. hvis man har været på tur med bussen, så taler man om den konkrete tur og ofte vil et barn nævne, at han/hun også har kørt med bus og derved er dialogen i gang. Når vi ser problemer med sprogudviklingen, inddrager vi forældrene for sammen med dem at finde muligheder for hvordan vi på bedste måde kan støtte barnet sprogligt. Er dette ikke nok hentes der hjælp fra PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Mål for kulturelle udtryksformer og værdier Uanset hvad man foretager sig eller hvor man går hen, er der en eller anden form for kultur med. Børnene oplever glæden ved sang og musik i vuggestuen eller til de musikalske arrangementer, som de bliver taget med til. De lærer såvel nye som gamle sange at kende og fagterne dertil. Børnene føler fællesskab, når vi sidder på gulvet i rundkreds og synger. De store børn kender både tekst og fagter og guider de mindre børn i hvordan man skal gøre til f. eks lille Peter edderkop. Igennem de teaterforestillinger vi har mulighed for at se, får børnene gang i fantasien og kreativiteten. De sidder enten helt stille og lytter til aktøren eller forestiller sig, at være det som aktøren siger, de skal være. F. eks et træ der svajer i vinden. Vi tilstræber at synge hver dag med børnene. De skiftes f.eks. til at vælge en sang i stuens sanghæfte. Sangene er illustreret med billeder eller tegninger, så barnet kan genkende sangen fra gang til gang. Vi forsøger at præsenterer børnene for forskellige musikgenre. Alle stuer har mulighed for at sætte en CD i et anlæg, så børnene kan danse til musikken. Nogle stuer bruger klassisk musik, når børnene skal sove til middag. 3

5 Vi vil også i år 2012 melde os til teater og film i Reprisen i Holte. Vi tager bussen til Holte, hvilket i sig selv er en stor oplevelse. Forestillingerne er udvalgt, så de svarer til børnenes alder. Oplevelserne taler vi med børnene om på vejen fra arrangementet og senere i vuggestuen. Mål for temaet natur og naturfænomener Da vuggestuen ligger tæt på skov og sø, falder det helt naturligt, at drage nærmiljøet ind i dagligdagen. Det kan være en tur op til fårene en tur over til søen ved Søllerød Park. Børnene lærer at nyde og værdsætte naturen på alle årstider og får et godt forhold til at færdes på ujævne skovstier og våde græsmarker. Der er også store oplevelser ved at være ude på legepladsen, hvor der er små snegle, grene og blade, der nok er værd at undersøge. Metode Vi er optaget af det, som vi møder på turene og i skoven. Vi kigger på blade og på små dyr i skovbunden. Personalet fortæller på et niveau, der svarer til børnenes alder om skoven og dens dyr og planter. Personalet kommer med konkrete eksempler på dyr og dyrespor, hvis man er så heldig,at finde sådan et. Materialer fra skoven tages også med hjem til vuggestuen, så man får mulighed for at fordybe sig i det. Vi tilstræber også i år at være rigtig meget ude i vores herlige omgivelser. I 2011 blev vores højbed færdigt. Der blev høstet radiser og tomater og ærter, og dufter til citronmelisse og lavendel. Mål for temaet krop og bevægelse Mange børn bliver i dag båret rundt eller kørt i bil fra A til B. Det er derfor vigtigt, at vuggestuen er med til at udvikle børnenes glæde ved at bevæge sig. De får større accept af deres kroppe og forståelse for alle de ting, som de kan gøre med den: gå, løbe, danse, cykle m.m. Børnene lærer ved hjælp af, at se i spejle og på hinanden, hvordan de ser ud; hoved, arme, ben osv. De lærer at sætte ord på de forskellige legemsdele og, at kroppen kan bruges til at udtrykke sig med. F. eks at give et kram eller vinke. Børnenes motorik bliver styrket ved hjælp af udfoldelser på stuen eller legepladsen. Til de helt store udfoldelser har vuggestuen én gang om ugen mulighed for at tage i gymnastiksalen på Vangeboskolen. Der bliver løbet, balanceret, klatret i ribber, spillet med bold og danset til musik. Finmotorikken bliver styrket, når vi tegner og maler med børnene, bygger med lego, laver puslespil eller samler små pinde op i skoven osv. Vi tilstræber at indrette stuen, så der også kan foregå fysisk aktivitet. Vi tager daglig initiativ til lege med kroppen (en sangleg, en dans, laver ikke røre jord osv.). 4

6 Når vi pusler børnene, arbejdes der naturligt med bevidstgørelse af ansigt/grimasser og benævnelse af kroppens dele. Vi tager børnene ind til os, når de trøstes og støtter dem i at have omsorg for hinanden. De voksne sætter bevægelseslege i gang på legepladsen og finder på aktiviteter alt efter, hvad børnene er optaget af. Det kan være boldspil, cykling, lave en gå-bane m.m. Evaluering I vuggestuen evaluerer vi vores aktiviteter, traditioner og pædagogik på stuemøder og personalemøder, således at vi hele tiden afstemmer aktiviteterne efter det udbytte, vi som voksne vurderer, at børnene får. Vi tager børneperspektivet ved, at observere reaktionerne hos børnene. Vores udgangspunkt er, at børnene skal være aktive, nysgerrige og glade. For at fastholde fokus, og reflekterer over egen praksis bruger vi flg. Metode, hvor vi i stikordsform beskriver indsatsen for børnene/børnegruppen. 1: Hvilke ændringer/tegn vil vi gerne se. 2: Hvilken metode vil vi anvende for at nå vores mål. (Vi sætter tid af, hvor det der er aftalt efterprøves). 3: Vi evaluerer. Opnåede vi de resultater vi gerne så, måske skal der vælges en ny indsats eller hvis vi har opnået at se de tegn, vi gerne vil se, kan vi tage et nyt fokus. Eksempel på udmøntning af læreplan Eksempel på hvordan vores læreplaner kommer i spil i vuggestuen: I vores daglige arbejde bevæger vi os naturligt på tværs af læreplanernes 6 temaer i større eller mindre grad. Går vi f.eks. en tur i skoven med den hensigt at nyde, hvad skoven byder på af blade og blomster, samt hvad der gemmer sig af insekter under sten og bark, får børnene altid frit lejde til at løbe op og ned af de skråninger, vi har på vejen op i skoven. Derved har vi kombineret naturen og naturfænomener med krop og bevægelse. De sociale kompetencer og barnets personlige udvikling kommer også i spil, da vores børn skal holde i hånd og det er ikke altid man lige vil holde den voksne i hånden, man får tildelt og så må vi bytte og finde ud af hvordan vi løser det sammen. Nogle af vores børn sidder i klapvogn eller går ved siden af hinanden og her skal de lære at respektere sidemandens grænser (ikke hive i hår, ikke nusse hvis sidemanden ikke vil, holde hånd, dele pladsen osv.). Også når vi finder noget at kigge på, må man give plads for alle, så alle kan se. Hvis vi vil have musikken og kulturelle udtryksformer ind over, finder man en sang der passer til det man møder (ex. Mariehønen Evigglad, Sommerfuglen, ) eller man synger sangene på stuen hjemme og taler om det sete. Det kulturelle aspekt kan også inddrages ved at samle kogler, mos, gran, grene m.m. til traditioner som jul og fastelavn. 5

7 Den sproglige udvikling bliver sat i fokus, når vi sætter ord på begreber og taler med børnene om det vi ser og det børnene finder interessant på deres vej. 6

8 7