SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

Transkript

1 SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten Solen skinner denne 4. juni, hvor jeg besøger Søfryd og allerede ved indgangen får en lille snak med to piger. De skal i skole efter sommerferien fortæller de. Den ene skal gå i Funder, den anden på Vestre Skole. De glæder sig - og så undrer de sig over at jeg ved indgangen tager billeder af de fine kalkler. Hvorfor fotograferer du? spør de. Fordi jeg arbejder med at kigge på det børn laver, svarer jeg. Det lyder sjovt, sir de.

2 Inden for bliver jeg mødt af Heidi, som viser mig ud på legepladsen, hvor børnene og Ann er fuldt optagede af at fange gåsebiller. Ellers ødelægger de vores græs siger Ann og børnene elsker at fange dem. Det er tydeligt. Jeg tager et billede af de rødlige biller i den røde spand. Det synes børnene er en god idé.

3 Ann og jeg går en tur rundt på legepladsen. Her kommer vi forbi hytten med fine drømmefangere og læderlapper der danser i vinden. Det er alt sammen fra vores indianerprojekt. Det var så godt at være fordybet i et emne i de tre uger projektet kørte. Ann fortæller om den enkle perlebrænding hvor lerperler lægges i en kagedåse med halm som påsættes med ild hvorefter låget straks sættes på. Herefter lægges perlerne ned i de glødende kul på et bål og sådan skaber man fine sorte perler.

4 Vi går rundt ved yderkanten af legepladsen som er krat-område ; små hemmelige rum gjort af stier og buske og træer. Steder hvor børnene kan lege i fred og indrammet af grene og blade. Vi snakker om vores egen barndom og hvordan vi tydelig husker fornemmelsen af at være i en anden verden med jord og vand. Jeg lavede mad til plejehjemmet, fortæller Ann. Jeg vidste ikke hvad et plejehjem var bare at de gamle skulle ha mad og det ville jeg gerne lave til dem. Vi sørger for at grenene er studset sådan at børnene kan være her og det er fremkommeligt. De her uderum er vigtige, sir hun.

5 Vi går videre ud foran huset hvor de små vuggestue-børn har deres uderum. Mens vi står her ser vi en politibil holde ved Mariehøjkirken. Kirsten får også øje på politibilen da den er ved at køre bort. Hun standser bilen og spør betjentene om de har travlt og hvis ikke, kan I så holde her foran børnehaven sådan at børnene kan se jeres bil? Snart efter er politibilen fyldt til randen med børn, som på skift skal prøve at sidde i en ægte politibil. Betjentene er tålmodige og lader alle børn komme til. Inden bilen kører væk sættes blink og hyletonen til. Tak, tak! - råber pædagoger og børn efter bilen da den kører igen.

6 På vej ind til huset viser Ann mig en gammel hestepærer. I forbindelse med indianerprojektet havde børnehaven lånt en hest fra Them. Et af børnene havde været så optaget af hestepæren og nøje fulgt insekternes færden på den. Alt er undersøgelser værd nævner vi for hinanden.

7 Inde i huset viser Ann mig først rundt i vuggestue afdelingen og fortæller at det har frisat en masse god energi for børn og voksne at man har aldersopdelt de små og de større vuggestuebørn. Nu kan vi meget nemmere gøre noget med de større og de små er beskyttede mod det meget direkte kropssprog de større kan ha når de små tager deres ting. På vejen rundt i den funktionelle og fint indrettede institution støder vi på et væld af børnenes kultur-spor:

8 Modifikationer inspireret af Asger Jorn.

9 Skønne tichtegninger som til sammen bliver til et værk.

10 En helt almindelig IKEA sofa - er blevet en ganske ualmindelig sofa. (billedet til højre er et lille udsnit)

11 I kælderen åbenbarer der sig et helt usædvanligt rum: et børneværksted. Et værksted sirligt indrettet med en værkstøjstavle, en høvlebænk og et hæve/sænke bord til at tegne ved. Kirsten, som har indrettet rummet, dukker op. Vi snakker om at ha en god værkstedskultur og lære børnene at de kan skabe alt muligt med deres hænder og at man skal rydde op efter sig. Og at man kan finde meget gratis når man bare har øjne og ører åbne. Reolen her er fra rådhuset i Them, fortæller Ann. Vi går alle tre længere ned gennem kælderen og her falder snakken på drømme. Ann fortæller mig om den store inspiration det var at se Drømmeudstillingen ved skolebørn på Museum Jorn. Vi så børn, somr havde fået affotograferet deres hoveder på puder og på papirdynen var der en collage med deres respektive drømme. Vores børn var meget optagede af at læse skolebørnenes drømme. Vi må lave noget lignede. Vi fortæller hinanden at det er vigtigt at lade børnene drømme og at vi voksne husker at drømme og se muligheder. Så er der måske én af drømmene der går i opfyldelse. Ann er god til at sige ja til vores drømme, nævner Kirsten. Jeg sætter stor pris på min handlefrihed,- supplerer Ann. Det drypper på personalet og på børnene.

12 Ann følger mig til døren og vi taler vi om at bare vejret holder den 14. juni, hvor husrådet har arrangeret Farvefestival. Det krydser vi fingre for. Inden vi siger farvel kigger vi sammen på kaklerne og snakker om Lissi fra Kunstbussen og at hun gennem sit arbejde har sat sig mange værdifulde spor sammen med børnene. Tak for tid, rundvisning - et inspirerende og lærerigt besøg til personalet i Søfryd og til Ann. Ghita Warrer Børnekultur Silkeborg [email protected] 4. juni 2013