Materiale til FFD s generalforsamling og årsmøde maj 2015 Nørgaards Højskole

Transkript

1 Materiale til FFD s generalforsamling og årsmøde maj 2015 Nørgaards Højskole 1

2 Indhold Program...3 Dagsorden...4 Workshops...5 Beretning Handlingsplan 2015/ Regnskab Forslag til budget FFD s nuværende bestyrelse Foreningens vedtægter Folkehøjskolernes Forening i Danmark Om foreningen Medlemsfordele Rådgivning Efteruddannelse Udgivelser Kursusoversigt Ansatte i Højskolernes Hus

3 Program TORSDAG, 28. MAJ Kl Ankomst mellem kl. 10 og 11 Indkvartering, udlevering af stemmekort mv. - kaffe og ostemad. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl. ca. 1 Velkomst v/formanden og præsentation af Nørgaards Højskole. Generalforsamlingen begynder Valg af dirigenter og stemmetællere / Godkendelse af dagsorden. Generalforsamlingen afbrydes Kulturminister Marianne Jelved taler. Generalforsamlingen genoptages Formandens beretning, inkl. præsentation af HUP-bog. Frokost Workshops 1. Højskolepædagogikken til debat 2. Åbent redaktionsmøde - Højskolebladet 3. Globale historiefortællere 4. Nye ansættelsesforhold på højskolen 5. Gør hverdagens historier til digitale fortællinger 6. Nye partnerskaber i folkeoplysningen Kaffe Generalforsamlingen fortsat Debat og godkendelse af beretning og handlingsplan - Godkendelse af regnskab. Indkomne forslag - Godkendelse af budget og medlems-/skolekontingent. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer. Slut Festmiddag med Den folkelige Sangs Pris - derefter fest Natmad FREDAG, 29. MAJ Kl Kl Kl Kl Morgenmad Stå fast! v/ Svend Brinkmann, professor, cand. psych., Phd. Højskolepædagogik og det (u)bæredygtige samfund v/ Jonas Andreasen Lysgaard, Ph.d., Institutleder, Aarhus Universitet. Frokost - derefter afrejse. 3

4 Dagsorden - i henhold til foreningens vedtægter Punkt 1 Valg af dirigenter Punkt 2 Bestyrelsens beretning forelægges til godkendelse Punkt 3 Foreningens regnskab forelægges til godkendelse Punkt 4 Fremlæggelse af handlingsplan til vedtagelse Punkt 5 Indkomne forslag Punkt 6 Budgetforslag og fastsættelse af medlemskontingent og skolekontingent Punkt 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af skolerepræsentanter Valgperioden udløber for: Stig Kaufmanas, lærer, Den Rytmiske Højskole (genopstiller) Ulla Knudgaard Fisker, forstander, Rude Strand Seniorhøjskole (genopstiller ikke) Punkt 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af personlige medlemmer Valgperioden udløber for: Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander, Hadsten Højskole (genopstiller ikke) Ivan Jeppesen, Forretningsfører, Mariager Højskole (genopstiller) Punkt 9 Valg af revisorer Punkt 10 Eventuelt 4

5 Workshops Workshop 1: Højskolepædagogikken til debat v/ Jonas Møller og Rasmus Kolby Rahbek, FFD Hvad kendetegner en aktuel højskolepædagogik, og har højskolerne en pædagogisk praksis, der har noget at sige andre end os selv? Med udgangspunkt i bogen Højskolepædagogik vil workshoppen gennem oplæg og debat på den ene side sætte bogens indhold til debat og på den anden side diskutere, hvor vidt højskolerne med udgangspunkt i deres pædagogiske praksis kan sætte en dagsorden, der rækker ud over højskolernes egen verden. Workshop 2: Åbent redaktionsmøde - Højskolebladet v/ Andreas Harbsmeier, Højskolebladet Højskolebladet har et dobbelt sigte: På den ene side at være et højskoleinternt forum for diskussion af højskolens ide og praksis samt tendenser i tiden, der vedrører højskolens klientel; på den anden side at være et vindue ud af til for, hvad højskolen er/kan/ikke kan, og hvad højskolerne beskæftiger sig med. På redaktionen forsøger vi hele tiden at finde historier, der opfylder dette dobbelte sigte. Men for at det kan fungere optimalt, kræver det involvering og engagement fra højskolens ansatte. På redaktionsmødet diskuterer vi, hvad en relevant historie i Højskolebladet er eller kunne være. Vi giver efterkritik på tidligere blade og ser på, hvordan historierne skal fortælles og på hvilke platforme, de vil have størst effekt. Workshop 3: Globale historiefortællere v/ Sara Mortensen / FFD, Peter Laugesen og Elena Askløf / Vores Europa Global dannelse er blevet et buzzword, men hvad betyder det egentlig i praksis? Hvad skal der til for at klare sig i verden og for at sikre, at verden klarer sig? Hvordan gør vi de komplekse globale tendenser og udfordringer nærværende og forståelige? Hvordan styrker vi læringen og de unikke oplevelser på studieturen? Og hvordan kan vi bruge medieproduktion som et pædagogisk redskab? I workshoppen deler vi vores erfaringer og får ny inspiration til egen praksis fra to unge, som har taget sagen i egen hånd. Workshop 4: Nye ansættelsesforhold på højskolen v/ Thor West, FFD og Ole Wille, FFD s bestyrelse Hvordan fastsættes og beskrives ansættelsesvilkårene på højskolen, efter en ny ansættelsesbekendtgørelse? Og hvilken indvirkning har det på skolens personalepolitik og dermed på alle skolens ansatte? Ud fra information om de seneste regelændringer og ud fra oplæg fra skoler om deres konkrete praksis vil vi på workshoppen drøfte højskolernes ansættelsesforhold. Workshop 5: Gør hverdagens historier til digitale fortællinger v/ Janne Bavnhøj, FFD Øvelse i at omsætte højskole-hverdagen til historier på sociale medier og bruge hverdagen med elever, lærere og gæster til at skabe digital tilstedeværelse og samtale. Vi taler både strategi, medievalg og praktiske værktøjer. Hvordan skaber og lytter du til den digitale samtale om højskole og kuraterer indholdet, så det skaber værdi for dig og for højskolen? Tag din smartphone med og også gerne en PC. Workshop 6: Nye partnerskaber i folkeoplysningen v/ Søren Børsting, FFD, Søren Soeborg, Kulturhusene og Ole Toftdahl, Ry Højskole På workshoppen kan du blive inspireret til at få nye lokale initiativer til at blomstre og til at være medskaber af den lokale udvikling. Ved hjælp af kortet over Sdr. Dannelse Kommune vil der være rig lejlighed til at blive inspireret til nye samarbejdskonstruktioner og nye samarbejdspartnere, ligesom du vil kunne præsentere dig selv, din højskole og dine egne idéer. Workshoppen foregår i en åben, uformel og folkeoplysende atmosfære. 5

6 Beretning 2014/15 Indledning Året 2014/15 har været præget af god aktivitet i foreningen. Både på det politiske og foreningsrettede område. I det følgende kan man læse om arbejdet og resultaterne på de enkelte indsatsområder. Indledningsvis skal fremhæves nogle områder, der har været særligt fokus på. Først og fremmest skal nævnes, at 2014 var året, hvor den nye lov trådte i kraft. Loven har haft sin positive virkning på flere områder. Dels er der kommet nye skoler til, og der er flere på vej i skrivende stund, og dels har den nye mulighed, for at højskoler kan lave folkeoplysende aktiviteter, haft sin virkning i form af øget aktivitet og tværgående samarbejde ikke mindst takket være de ekstraordinære puljemidler, som kulturministeren tilvejebragte. En lignende aktivitetsstigning har vi set på det internationale område. Læs mere herom i de respektive afsnit. Skolernes økonomi er over en bred kam forbedret i det seneste år. Det er dog også tiltrængt, idet mange skoler står med et stort vedligholdelsesefterslæb, ligesom det er nærmest umuligt at optage realkreditlån, når man hedder højskole til efternavn. Se mere i afsnit D. I forlængelse af lovens ikrafttræden har foreningen brugt mange kræfter på at påvirke indholdet i et kommende regelsæt for løn og ansættelse til gavn for skoleformen som sådan. Dette regelsæt har ladet vente på sig, og i skrivende stund er der stadig ingen afklaring. Vi kan nu endeligt konstatere, at den lovede tilbageførsel af Genopretningspakken ikke er blevet indfriet i denne valgperiode. De tre seniorhøjskoler med mange korte kurser fik lidt luft ved, at omstillingsmidlerne blev ført tilbage til det samlede skoleområde med en forfordeling af de 3 skoler. Samlet set skal dog konstateres, hvis vi skal vurdere skoleøkonomien i denne regeringsperiode, at vi som skoleform har beholdt den 2 pct. besparelse, som omstillingsmidlerne reelt set kunne udgøre årligt, ligesom kulturministeren har tilført området et pænt millionbeløb til forsøg og udvikling inden for en række områder. Foreningen har i en årrække arbejdet for, at reglerne for lediges deltagelse i højskoleophold blev lempet, ligesom vi har arbejdet for, at en kommende fleksuddannelse skulle give unge mulighed for deltagelse i højskoleophold. I forhold til ledige og kontanthjælpsmodtageres mulighed fik kulturministeren og beskæftigelsesministeren i fællesskab etableret en forsøgspulje. Forsøget er nu i gang på 11 skoler (ni højskoler og to frie fagskoler) med forankring i otte kommuner. Forsøget evalueres, og det er håbet, at det kan føre til en mere permanent højskolemulighed for unge i kontanthjælpsmodtagergruppen. En sådan mulighed skal også ses i lyset af, at højskolerne, sådan som vi forudså, grundet umulige betingelser er nærmest ikke-eksisterende som aktører i den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Det skal nævnes, at Kulturministeriet i det forgange år har udført en række tilsynsbesøg - primært vedrørende de korte kurser - hvor der har været fokus på både åbenhedskravet og kravet om omfanget af undervisning af bred, almen karakter. Foreningen har i den forbindelse taget initiativ til et seminar om korte kurser, hvor der bliver mulighed for både gennemgang af regelsæt og udveksling af erfaringer med de særlige udfordringer, det giver at arrangere korte kurser. Det er afgørende for et fortsat statstilskud, at vores korte kurser lever op til lovens krav, og at de har en karakter, så beslutningstagerne fortsat kan se legitimitet i et statstilskud til disse. Ser vi indad, skal her fremhæves det stort anlagte Højskolepædagogiske Udviklingsprojekt, hvor langt over halvdelen af landets højskoler er aktive. Bogen udkommer til maj 2015, og er allerede forudbestilt i over 800 eksemplarer. Læs mere herom i afsnit C. På markedsføringsområdet skal fremhæves den fortsatte kampagnevirksomhed og Folkemødet, hvor højskolerne står centralt. Se mere herom i afsnit D. På det kvantitative felt kan det konstateres, at årselevtallet ligger på samme niveau som sidste skoleår. Igen i år er det antallet af elever på de lange kurser, der trækker det samlede tal i den gunstige retning, idet antallet af kursister på korte kurser desværre er let faldende. Se afsnit E. Højskolesangbogen sælger fortsat pænt, og der har i 2014 været en stigning på 20 pct. i salget i forhold til 2013 med næsten solgte bøger. I maj måned udkom et lille hæfte Det blå sanghæfte med en række sange, som i en periode kan supplere den blå sangbog. Endelig skal nævnes, at ønsket om at opprioritere det internationale område synes indfriet med ekstra aktivitet i skoleverdenen. Læs mere herom i afsnit F. 6

7 A. Højskolens stemme FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. Ny vision om folkeoplysning Formand, bestyrelse og sekretariat har deltaget i en række eksterne konferencer og møder med folkeoplysning og dannelse på dagsordenen. Her skal fremhæves, at formanden i forlængelse af en konference om folkeoplysning sammen med formændene fra DUF, DGI og DFS skrev en kronik, hvor man adresserede den vision om fremtidens folkeoplysning, som kulturministeren offentliggjorde i begyndelsen af året. Der var her enighed om, at folkeoplysningen samlet - og i samarbejde - må markere sig som en vigtig aktør i opbygningen af et stærkere civilsamfund. Folkebevægelsen mod ensomhed Sammen med flere end 50 organisationer, virksomheder og DR satte FFD og højskolerne fokus på ensomhed i foråret 2015 og frem mod Visionen er at nedbringe antallet af ensomme frem mod Højskolerne bidrager til Folkebevægelsen mod Ensomhed med erfaringer og fortællinger om at blive løftet ud af ensomhed i kraft af højskolens forpligtende fællesskab. Omvendt kan folkebevægelsen bidrage til at styrke og bevidstgøre skolerne i deres pædagogiske arbejde med ensomme elever og kursister. ReachOutCards.dk er et konkret udbytte af et samarbejde mellem KFUMspejderne, Ventilen, URK og FFD. Folkeoplysning for flygtninge FFD er med i indsatsen om Folkeoplysning for flygtninge, hvor de folkeoplysende skoler og foreninger, der hører under DFS, vil have fokus på initiativer og aktiviteter, hvor flygtninge og danskere kan mødes, og hvor flygtninge får en reel mulighed for at blive en del af civilsamfundet. I foråret 2015 er der etableret hjemmeside, facebookside og afholdt regionale inspirationsmøder på tværs af de deltagende organisationer. Folkemødet Foreningen havde stor succes med Højskolernes Folkekøkken på Folkemødet i Flere højskoler og omkring 150 højskoleelever var involveret i at synligøre højskolerne som en aktiv medspiller, når der blev diskuteret politik og samfund. Indsatsen omfattede debatter i højskoleteltet, på hovedscenen før hvert politisk parti og et folkekøkken med god mad og netværksarrangementer. Presse og PR Foreningen har et aktivt presseberedskab, der både leverer baggrund og synspunkter til dagspressen og i forbindelse med kampagner, projekter og events aktivt er med til at sætte dagsordener, der er væsentlige for højskolernes kerneområder. Der er udgivet særtillæg i samarbejde med Politiken, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, ligesom foreningen har rådgivet og understøttet skolerne i spørgsmål vedrørende pressearbejdet. Der er desuden arbejdet målrettet med at gøre foreningens indsats på de sociale medier til mulige kilder til historier i pressen, ligesom foreningen har understøttet de enkelte højskoler og højskoleansattes aktivitet på samme område. Højskolebladet Det trykte blad er på baggrund af en udviklingsproces i bestyrelsen blevet relanceret i nyt mere involverende design med mere indhold og flere sider. Ambitionen er fortsat at skabe et blad, der ikke blot tager væsentlige højskoleinterne temaer op, men også bedriver højskole i den forstand, at højskolens praksis og idé vises og reflekteres i temavalg og i de enkelte artiklers vinkling. Bladets primære målgruppe er ansatte på landets højskoler samt interessenter inden for politik og den øvrige folkeoplysning. Som et nyt tiltag målrettes to blade årligt også nuværende og tidligere elever, der også i større omfang involveres i produktionen af bladet. Bladet udkommer nu otte gange årligt i stedet for 11, hvilket har givet rum til at opprioritere bladets tilstedeværelse på øvrige platforme, således at Højskolebladet nu har øget aktivitet og læserinvolvering på web, sociale medier og live-arrangementer, hvor dagsaktuelle nyheder og løbende debatter kan holdes kørende. Bladet understøtter desuden fortsat under redaktionel frihed foreningens øvrige projekter ved at bidrage med relevante perspektiver på projekternes indhold. 7

8 B. Interessevaretagelse C. Pædagogisk udvikling FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. Tværgående samarbejde Foreningen har særligt i første halvår af 2015 haft møder med ordførere fra de politiske partier over en bred kam. Det har på disse møder været afgørende, at vi har fremhævet den særlige styrke, som vores kerneydelse har. Ikke kun i forhold til den oplevelse og udvikling, vores elever og kursister har, men også i relation til en række samfundsmæssige og politiske indsatsområder. På møderne har vi kvitteret for den nye lov og de muligheder, den har medført for skoleformen, men også fremhævet, at vi ikke kan tåle flere nedskæringer, ligesom vi har bedt om, at den indbyggede 2 pct. besparelse, som omstillingsmidlerne udgør hvert år, må føres tilbage til skoleformen ubeskåret. Som nævnt i indledningen har der også været brugt en del krudt på en ny løn- og ansættelsesbekendtgørelse, idet en sådan jo er et afgørende værktøj for at fastholde en skoleform i god gænge og udvikling. Der har i det forgange år været gennemført en række reformer på forskellige områder, og foreningen har i videst muligt omfang forsøgt at påvirke disse, både selvstændigt og i samarbejde med andre organisationer og foreninger. Det skal ikke skjules, at det er svært at påvirke den politiske beslutningsproces, idet mange af udspillene er færdigforhandlet, inden de kommer i høring. Dette er senest oplevet ved udspillet til en ny integrationslov, hvor nyankomne flygtninge primært skal i arbejde kort efter ankomst. Herved træder uddannelsesforberedende tilbud og danskundervisning i baggrunden, og det kan ramme ikke kun nyankomne, men også de højskoler, som har et godt samarbejde med kommunerne. Vi har i vores høringssvar talt for, at det for en del nyankomne kan være afgørende med fx et højskoleophold som en både faglig og kulturel introduktion til et eventuelt liv i Danmark, hvorfor der bør levnes bedre mulighed for anvendelse af vores tilbud. Endelig skal nævnes, at vi ved en række lejligheder har gjort opmærksom på, at den såkaldte Fremdriftsreform kan have en direkte kontraproduktiv virkning i forhold til de intentioner, der er med reformen. Vi har fremført, at mange unge med muligheden for et pitstop på en højskole har haft mulighed for at genoptage - og ikke mindst gennemføre - deres studier. FFD skal understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Arbejdet med udgivelsen af bogen om højskolepædagogik som en del af Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt (HUP) har haft stort fokus i det forgangne år, mens der sideløbende er blevet gennemført netværksaktiviteter med fokus på de fremadrettede perspektiver i projektet og anvendelsen af bogen i relation til den pædagogiske udvikling på højskolerne. Der er desuden blevet lagt grund for samarbejder med eksterne forskere og praktikere fra andre pædagogiske miljøer med henblik på at sætte højskolepædagogikken i spil uden for højskolerne fremadrettet. Endelig er der blevet afholdt pædagogiske dage for nye skoler i projektet. Ny bog Højskolepædagogik - en fortælling om livsoplysning i praksis højskolepædagogik.dk Netværk og kurser Der har været afholdt en række velbesøgte kurser i foreningsregi. PRO-kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer, sekretær og forretningsførerkursus, Højskole Pædagogisk Uddannelse HPU, kursusdag for viceforstandere og souschefer, kursusdag for forstandere, bestyrelseskursus, vejlederkursus i samarbejde med efterskoleforeningen, seminar om flygtninge og asylansøgere, dialogmøder i Jylland og på Sjælland, forstandermøder, kursus for nye forstandere, mentorkursus for forstandere, lærere og TAP er, kursus for nye lærere, seminar om deltagende medborgerskab, kursus for informationsmedarbejdere, kurser om sociale medier, fællessangskursus, samt netværkskurser for vejledere, kunstlærere, køkkenpersonale. 8

9 FFD har det forgangne år deltaget aktivt i foreningen CeFU s bestyrelse, VUE Øst referencegruppe, Voksenpædagogisk forum, DFS realkompetenceforum, VIAUC referencepanel for vejledning og beskæftigelse og Nationalt Videncenter for Realkompetencer. Forsøg, udvikling og diverse puljer Der har været stor søgning til folkeoplysningspuljen i Der er søgt til 27 projekter til et samlet beløb på næsten 3.5 mio. kr. Der er bevilliget til 19 projekter til et samlet beløb på godt 2 mio. kr. Projekterne er meget forskellige, men fælles for dem er, at de styrker højskolernes rolle på det folkeoplysende område i lokalområderne. Under overskriften Nye partnerskaber i folkeoplysningen har FFD i samarbejde med Kulturhusene afholdt to inspirationsmøder med deltagelse af bl.a. højskoler, kulturhuse, erhvervsliv, kommuner, organisationer, institutioner. Den fælles grundlovsfejring i 2015 er i gang. Der er udarbejdet et inspirationsmateriale Alle får ret og oprettet en hjemmeside Herudover tilbydes historiske oplæg og workshop til højskolerne, og 18 højskoler har bestilt arrangementet. Folkeoplysnings- og International pulje (se senere) har indgået samarbejde med Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) om evaluering af de to puljer. FFD har koordineret højskolernes deltagelse i forskningsprojektet demokratiundersøgelse med DFS som tovholder. Det undersøges, om deltagelse eller ansættelse i de folkeoplysende undervisningsinstitutioner har betydning for indstilling til og deltagelse i demokratiet. Projektet bliver gennemført af Syddansk universitet. I forbindelse med projektet Deltagende Medborgerskab har der været afholdt et seminar for højskolelærere i efteråret, og der har fra foreningens side været deltagelse i div. konferencer med oplæg om projektet og den demokratiske dannelse på højskolerne. Der er bevilget Skolepuljemidler til en række udviklingsprojekter omhandlende bl.a. bæredygtighed, realkompetence og dokumentation af læringskonference Der desuden bevilget orlov med fri vikar til syv højskolelærere. Kombinationsprojektet er igen blevet forlænget med et år inden for den samme beløbsramme og slutter endeligt med udgangen af En ekstern evaluering af Kombinationsprojektet peger på, at indsatsen har haft en positiv betydning for de unges muligheder for efterfølgende at gå i gang med en ungdomsuddannelse. 78,6 pct. af de unge, som fra 2008 til 2013 har været på højskole, er i august 2013 i gang med enten arbejde (8,9 pct.), uddannelse (61,6 pct.) eller har fuldført en ungdomsuddannelse (8,1 pct.). Tallene fra Kombinationsprojektet peger således i samme retning som analysen af højskolernes effekt på uddannelse fra oktober 2013, som indikerer, at unge med afbrudte uddannelsesforløb bag sig øger chancen for at vende tilbage i uddannelsessystemet ved at tage på højskole. Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser Der har været afholdt dialogmøder på Sjælland og i Jylland. Møderne har været flittigt besøgt af vejledere fra højskolerne samt vejledere fra Studievalg, universiteter, professionshøjskoler mm. Nyhedsbrevet Vejledning på tværs er udkommet to gange. Nyhedsbrevet er et fælles udgangspunkt for den information, der er relevant på tværs af højskoler, vejlederinstitutioner og videregående uddannelser. Det ene nyhedsbrev har fokus på SU- og Fremdriftsreformen og det andet på ensomhed i relation til uddannelse. Læring for livet FFD har afholdt et inspirationsseminar på Brenderup Højskole om asylansøgere på højskole. På seminaret deltog 14 højskoler, kommuner, Røde Kors centre og kommunalt drevne asylcentre. Efterfølgende er der udarbejdet en informationsfolder med regler, muligheder og udfordringer samt eksempler på forskellige modeller for forløb for flygtninge og asylansøgere på højskoler. Der er endvidere indledt et projekt med fokus på fremtidens seniorhøjskoler med deltagelse fra foreningens sekretariat og de tre seniorhøjskoler. Uddannelsessamarbejde Ungdomsuddannelser FFD har også i det forgangne år arbejdet for at styrke samarbejdet med UU, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højskolernes tilbud til unge uden ungdomsuddannelse er velkendt og anerkendt blandt samarbejdspartnerne. 9

10 D. Information og markedsføring FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. Kampagne Højskolerne var i 2014/15 ekstraordinært synlige med kampagnen Find det, du er god til. Blandt andet med en særlig kampagne, der kørte 4 uger i løbet af sommeren. Bestyrelsen afsatte desuden midler til en ekstraordinær kampagne i november med seks nye kendte ambassadører på forskellige fagområder. Den ekstraordinære kampagneaktivitet betød bl.a. en fremgang på 23 pct. flere besøg på hojskolerne.dk. Jeg troede ikke, at jeg var en holdspiller. Sylvester Igboun, prof. fodboldspiller Vinterens kampagne blev suppleret af syv nye videoportrætter med højskoleelever og syv film med særligt fokus på fagudbud og højskoleliv. Filmene kan ses på hojskolerne.dk og spredes via de sociale medier. I løbet af forår/sommer produceres der desuden to film med fokus på korte kurser for voksne og seniorer. Forårets outdoor- og annoncekampagne henviste til Højskolernes Dag, hvor vi via en konkurrence på højskolernesdag.dk udsendte kontaktoplysninger til højskolerne på 860 potentielle højskoleelever. 33 højskoler valgte at linke fra højskolernesdag.dk til egen webside om skolens aktiviteter. Og fem højskoler deltog med 230 elever i events på Århus og Københavns banegårde. Eventen havde en forgrening til Folkebevægelsen mod ensomhed, og der blev uddelt ReachOut-kort med sociale udfordringer (se Højskolens stemme). Web og sociale medier Med foreningens nye digitale strategi er der sat markant mere fokus på de sociale medier. Foreningen er nu primært aktiv på Facebook, Twitter, Instagram, Linked- In og YouTube, mens nye medier som SnapChat og Periscope afprøves. Der er kommet nye følgere på Facebook, og alle konti har markant fremgang i antal følgere og interaktioner i Youtube-kanalen har haft 50 pct. flere visninger i Generelt har der i 2014 været en fremgang i antal sessioner på hojskolerne.dk på 11 pct., og af de ca daglige sidevisninger er 66 pct. visninger af sider i kursussøgningen. Hjemmesiden fungerer fortsat som en effektiv portal, der sørger for målrettet at videreformidle potentielle elever til højskolernes hjemmesider. I alt blev der linket videre gange - en fremgang på knap 10 pct. i forhold til sidste år. Messer og studievalgsoplæg Foreningen deltog på alle uddannelsesmesser og havde oplæg om højskolerne for godt studerende. En del færre end sidste år, da Studievalg ikke gav plads til højskoleoplæg i Herning. Som handout havde vi det nye inspirationshæfte og en flip-flap-folder om højskoleliv. Desuden blev der registreret 402 potentielle elever, hvilket blev fulgt op med personlige mails vedrørende relevante højskoler. Med 10 nye uddannede oplægsholdere markerede højskolerne sig også med højskoleoplæg direkte ude på en række ungdomsuddannelser i løbet af foråret Desuden beskæftigede 30 HG klasser sig med en case omkring højskolemarkedsføring og blev på den måde også indirekte introduceret til, hvad en højskole er. Højskolesangbogen som app Højskolesangbogen kan nu også købes som app til iphone, ipad og Android. Det er et naturligt led i udviklingen, at Højskolesangbogen også udkommer elektronisk som et supplement til den trykte udgave. De åbenlyse fordele i en elektronisk udgave er, at man bl.a. kan lære sange bedre at kende med den integrerede afspiller og få baggrundstekst fra Sanghåndbogen om alle sangene. Man har altid sang, node, melodi og sanginfo ved hånden. 10

11 Katalog og nye tryksager Katalog med korte kurser udkom i et oplag på eksemplarer, som blev distribueret til biblioteker m.v.. En undersøgelse i 2013 pegede på, at omkring halvdelen af højskolernes korte kursister fortsat foretrækker et fælleskatalog med de korte kurser. Langkursuskataloget blev erstattet af et inspirationshæfte i et oplag på eksemplarer, som foruden at blive sendt ud til alle uddannelsesinstitutioner mv. blev distribueret med Tjeck, Gaffa, GoCard og FreeCard. I forhold til international rekruttering blev der udsendt en ny engelsksproget folder til kulturinstitutter, universiteter med danskundervisning, ambassader, konsulater m.v. Desuden blev alle højskoler tilbudt at rekvirere eksemplarer af foreningens engelsksprogede materiale til egen videreformidling. Nye portrætfilm med højskoleelever: Jeg lærer en masse, jeg kan bruge i mit videre studie Emma, miljø og teknologi E. Rådgivning og konsulentbistand FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Rådgivning Rådgivningen og vejledningen i året, der gik, har været præget af den nye lov og nye regler på vej, ligesom en række tilsynsbesøg fra Kulturministeriet har medført ekstra aktivitet i sekretariatet. Som nævnt indledningsvis har der været arbejdet med en ny løn- og ansættelsesbekendtgørelse, og derudover har der været en del røre omkring beskatning af kost, momsbetaling og refusion af moms. Derudover er der opgaver, som sekretariatet gerne ville have været i gang med, men som der ikke har været resurser til. I denne sammenhæng skal der lyde en tak til kulturministeren, som med et af finansloven betinget tilsagn har gjort det muligt at opnormere i sekretariatet med en juridisk medarbejder. Elevtallet Opgørelsen over årselevtallet for skoleåret viser et samlet resultat på årselever. Der er tale om en lille nedgang i det samlede ÅE-tal på 1 pct. i forhold til skoleåret Siden 2005 har der hvert år været en lille stigning i ÅE-tallet, og selv om der i år er et lille fald i det samlede tal, er der fortsat tale om et stabilt årselevtal. Faldet er størst for de korte kurser med et fald på godt 3 pct. Fra til ÅE ÅE i alt ÅE Lange kurser ÅE Korte kurser /05 07/08 10/11 11/12 12/13 13/14 Jeg bliver udfordret på mine ideer om sundhed Jon, sundhed og ernæring Antallet af årselever under betalingsloven er konstant med beskedne 91 ÅE. For unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse er der en lille tilbagegang på 4 pct. til 608 ÅE. Med hensyn til elever, der deltager i ekstern kompetencegivende undervisning, er der fortsat stort set ingen aktivitet. 11

12 Økonomi Nedenstående tabeller viser højskolernes økonomiske resultatudvikling fra 2009 frem til 2013, der er det sidste finansår med tilgængelige regnskabsdata. RESULTATUDVIKLINGEN Årets resultat Skoler m. underskud Skoler m. overskud Skoler i alt Resultat (mio. kr.) 58,0 48,8 23,1 29,9-2,6 Tallene er dannet ud fra regnskabsportalens værdier for de respektive år. Gennem perioden er antallet af skoler med regnskabsmæssigt underskud faldet, og tilsvarende er der en stigning i antallet af skoler med overskud. Der er dog i 2013 fortsat 20 pct. af skolerne med et negativt resultat. Det forbedrede resultat hænger ikke mindst sammen med, at antallet af elever i hele perioden har været voksende, samtidig med at antallet af skoler er faldet, hvilket har givet en bedre kapacitetsudnyttelse. Det samlede resultat for hele skoleformen var i 2013 et overskud på 58 mio. kr. svarende til ca. 10 pct. af statstilskuddet, hvilket umiddelbart kan forekomme overraskende. For et stort antal skoler er der tale om et ret betragteligt vedligeholdelsesefterslæb. Flere års stram økonomi har mange steder medført, at kun det absolut nødvendige er blevet udført. Og da det ofte handler om ældre bygninger, står mange højskoler i dag med et stort behov for bygningsmæssige investeringer for at kunne være tidssvarende. Det gælder ikke mindst på energiområdet, men også for at kunne leve op til brugernes ønsker til standard, er der behov for investeringer. Siden omlægningen af tilskuddet til bygninger i midten af 90 erne, hvorefter staten ikke længere medvirkede ved låneoptagning, har skolerne finansielt været i en meget vanskelig situation. Realkreditinstitutionerne har været yderst tilbageholdende mht. at yde højskoler lån, og når det er lykkedes nogle skoler at få kreditforeningslån, har det været helt afgørende, at man ud over en fornuftig egenkapital og tilstrækkelige likvide midler har kunnet fremvise flere år med positivt resultat. På indtægtssiden er det tydeligt, at skolernes bedre kapacitetsudnyttelse til højskoledrift har reduceret øvrige indtægters andel, der for hele perioden 2009 til 13 er faldet fra 18 til 13 pct. Statstilskuddet andrager forsat ca. 50 pct. Udgiftsfordelingen er forholdsvis uændret med undervisning 44 pct., ejendomsdrift 23 pct., kostafdeling 20 pct. og administration mv. 13 pct. Samlet er der tale om en økonomisk positiv udvikling. Og set i lyset af det kontinuerlige krav til højskolerne om hele tiden at være omstillingsparate, og et stort investeringsbehov til vedligeholdelse og forbedringer, må de seneste års positive resultater for skoleformen alene betragtes som beskedne og yderst tiltrængte. Selv om der er tale om en generel positiv resultatudvikling, er der ikke alene stor forskel fra skole til skole, men også store udsving for den enkelte skole fra år til år. Næsten halvdelen af skolerne har haft et negativt resultat inden for de seneste tre finansår. Højskolerne dækker ikke som andre skoleformer et kontinuerligt uddannelsesbehov, men er hele tiden er afhængig af både målgruppens interesser og paralleludviklingen på ungdoms- og uddannelsesområdet. 12

13 F. Internationalt arbejde FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Efter en årrække med mindre fokus på det internationale og Europa er 2014 brugt til at udvikle vores indsats, og en række nye initiativer er sat i søen. Ligeledes er der i 2014 blevet nedsat et Internationalt Udvalg med ekstern repræsentation fra syv højskoler ud over bestyrelsen. Projekt Globale Historiefortællere Den største satsning i 2014 har været Globale Historiefortællere, som er et fælles internationalt projekt med henblik på at styrke elevernes globale medborgerskabsdannelse, styrke/genoplive et netværk af lærere, der arbejder med det internationale samt styrke højskolernes offentlige stemme på det internationale område. I regi af dette projekt har der været afholdt et projektudviklingsseminar, et seminar til udvikling af undervisningsmaterialer, og der er blevet tilknyttet en gruppe af unge eksperter. Et online-magasin er under udvikling. Her inviteres højskoleelever til at deltage i debatten om tidens største udfordringer med historier fra Danmark eller fra deres rejser ud i verden. Vi samarbejder med Verdens Bedste nyheder, CPH:DOX og Vores Europa, som alle har lavet workshops på højskolerne. Årets tema er På Flugt i tråd med foreningens deltagelse i Folkeoplysning for flygtninge. Der er blevet produceret en undervisningsfilm om unge i Europa samt tre metodefilm til inspiration til at arbejde med historiefortælling, når man rejser ud. Alle materialer og historier vil blive tilgængelige på globalstory.dk. Omkring 25 højskoler har indtil nu været involveret i projektet. Projektet har fået støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danida, Europanævnet og den Internationale pulje i FFD. Europa Vores aktiviteter i forbindelse med debat og oplysning om Europa har i 2014 fortrinsvis haft fokus på Europaparlamentsvalget. Der blev i samarbejde med Information udgivet et særtillæg om Europa, og der blev afholdt EU-debatter på flere højskoler i relation hertil. Endvidere har Vores Europa, som er etableret af to unge mennesker, i 2014 med stor succes afholdt i alt 17 foredragsarrangementer på forskellige højskoler. Internationale elever Der har i 2014 været en god dialog med de relevante myndigheder, og vi har drøftet muligheder og udfordringer med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Der er i øjeblikket særligt udfordringer med agentvirksomhed fra Nepal, og elever som desværre er stukket af fra højskolerne. I den forbindelse er de etiske retningslinjer for internationale elever på højskole blevet revideret og udsendt til skolerne. Danishfolkhighschools.com er blevet udvidet med Publications, en underside med litteratur på engelsk om højskolen, og der er som beskrevet i afsnit D lavet en lille engelsksproget publikation. Sekretariatet samarbejder med den Internationale Højskole i Helsingør om et projekt, der har til formål at styrke vejledningsindsatsen over for de internationale elever, som ønsker at læse videre i Danmark efter højskolen. Der vil i den forbindelse blive produceret en vejledning for vejledere. I forbindelse med seminar om Deltagende medborgerskab på Silkebog Højskole i efteråret blev der afholdt en workshop om inkluderende internationale læringsfællesskaber. Den Internationale pulje Den internationale pulje har i 2014 modtaget otte projektansøgninger på i alt kr. og fordelt 1 mio. kroner. Alle ansøgninger opnåede støtte. De støttede projekter spænder fra at udvikle en ny international linje, udvikle studierejser via nye samarbejdspartnere, projekt om vejledning af internationale elever til det større fælles projekt Globale Historiefortællere. Nordisk samarbejde På nordisk plan har der igen i år været afholdt en række møder i Nordisk Folkehøjskoleråd, og FFD overtager til september formandskabet for den næste 2-årge periode. Der er i skrivende stund indsendt en ansøgning om et fælles nordisk projekt med fokus på bæredygtighed i et meget bredt perspektiv. Projektet udspringer blandt andet af FN s netop vedtagne 2020 mål. 13

14 Handlingsplan 2015/16 STRATEGISKE MÅL FORKUSOMRÅDER OPGAVER HØJSKOLENS STEMME FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede FFD og højskolerne skal blande sig i den brede samfundsdebat. FFD og højskolerne skal være synlige i større samfunds- og kulturevents. Højskolepædagogik skal bringes i spil i den brede pædagogiske debat. Højskolebladet skal styrke sin online tilstedeværelse. - Foreningen skal fortsat indgå i relevante samarbejdsfora og netværk. - Foreningen skal knytte an til bredere samfundsinitiativer i samarbejde med andre foreninger og organisationer. - FFD er med på Folkemøderne 2015 og 2016 sammen med flere højskoler og tidligere højskoleelever. - FFD er fortsat en aktiv stemme i Folkebevægelsen mod ensomhed og Folkeoplysning for flygtninge. - Der arbejdes målrettet med at skabe presserelevante historier på baggrund af foreningens projekter. - Der skal fortsat arbejdes med inspiration til nye samarbejdspartnere, så højskolernes folkeoplysende indsats i lokalområderne styrkes. - Der arrangeres en konference om højskolepædagogik med deltagelse af folk fra andre pædagogiske miljøer. - Højskolebladet arbejder målrettet med at involvere højskolens ansatte og interessenter i den brede samtale om højskolens ide og praksis.

15 STRATEGISKE MÅL FORKUSOMRÅDER OPGAVER INTERESSEVARETAGELSE FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer I forbindelse med og forlængelse af folketingsvalg skal højskolens interesser varetages. Højskolens tilbud skal blive tilgængeligt for en bredere gruppe af både unge og ældre, så vi hermed i højere grad afspejler befolkningssammensætningen. - FFD skal kontinuerligt bidrage til arbejdet med udvikling af skoleformens love, regler, vejledninger mv. i dialog med baglandet - herunder følge op på de ændringer og nye muligheder, der fulgte med den nye højskolelov. - FFD skal forsøge at påvirke anden lovgivning af betydning for skolerne - herunder skal der fortsat arbejdes for fjernelse af barrierer, der forhindrer deltagelse i højskoleophold. - Foreningen skal fortsat samarbejde med og være repræsenteret i relevante foreninger og organisationer, hvor folkeoplysningens fælles sigte kan styrkes. - Foreningen skal fortsat arbejde for at indgå i samarbejde med andre skole- og uddannelsesformer for at Fremdriftsreformen bliver ændret.

16 STRATEGISKE MÅL FORKUSOMRÅDER OPGAVER PÆDAGOGISK UD- VIKLING FFD skal understøtte forsøgsog udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt fortsættes. En bredt anlagt lærerkonference udvikles og afholdes i november Der etableres et udviklingsprojekt med fokus på korte kurser. - Der afholdes relevante kurser og i særlig grad arbejdes der for at oprette nye netværk. - Der skal fortsat være solid rådgivning af skoler og myndigheder i forhold til særlige gruppers ophold på folkehøjskole. - Muligheder for at udvide HUP i et nordisk samarbejde undersøges. - Nyhedsbrev til vejledere udgives mindst 2 gange årligt. - Arbejdet med at opnå anerkendelse af højskoleopholds effekt fortsættes ift. at påbegynde og gennemføre uddannelse. - Arbejde med både kvantitativt og kvalitativt at synliggøre og dokumentere den uddannelsesmæssige effekt af et højskoleophold fortsættes. - Puljeforvaltning til gavn for skoleudvikling fortsættes. INFORMATION OG MARKEDSFØRING FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om højskolernes kurser/virksomhed. Kampagnen Find det, du er god til fortsætter. Højskolekatalogerne evalueres. Foreningens hjemmesider moderniseres. I 2016 skal der udvikles en ny brugervenlig webshop/ kursustilmeldingssystem. - Højskolekatalogerne drøftes i bestyrelsen med henblik på eventuelle ændringer i 2016/17. - Kampagnen Find det, du er god til fortsætter med de samme ambassadører i form af både kendte personer og almindelige højskoleelever. - Der laves nye film til de sociale medier - Foreningen er repræsenteret på UUG med messedeltagelse og studievalgsoplæg, og der er fortsat opmærksomhed på at komme ud og holde oplæg om højskolerne på landets ungdomsuddannelser. - Katalog med korte kurser og inspirationshæfte om de lange kurser udkommer 2015 i samme form som i 2014/15. - App med Højskolesangbogen skal evalueres.

17 STRATEGISKE MÅL FORKUSOMRÅDER OPGAVER RÅDGIVNING OG KONSULENTBISTAND FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Foreningens rådgivning styrkes. Der skal være fokus på løn- og ansættelsesforhold og implementering af nye regler. Foreningen skal understøtte kvaliteten af skolernes bestyrelsesarbejde. - Der skal fortsat gives relevant rådgivning og information til foreningens medlemmer og andre interesserede, bl.a. ved udarbejdelse af flere vejledninger og FaQ på nettet. - Lærernes ansættelsesforhold og ønsker til efteruddannelse undersøges nærmere. - De økonomiske analyser udbygges med individuelle økonomioversigter til de enkelte skoler. - Udviklingen omkring administrative fællesskabes følges. - Der tilrettelægges relevant efteruddannelse for de forskellige faggrupper. - Ny forretningsføreruddannelse udbydes i Der udarbejdes et inspirationshæfte til bestyrelsesmedlemmer. INTERNATIONALT ARBEJDE FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Det fælles internationale projekt Globale historiefortællere fortsætter. Der udvikles nyt engelsksproget materiale. Vejledningsindsatsen over for internationale elever styrkes. - Netværks- og efteruddannelsesaktiviteter fortsættes indenfor det europæiske og globale område. - Administration af den internationale udviklingspulje og europapuljen. - Information og vejledning ved internationale forespørgsler fra uddannelsesinstitutioner, foreninger og enkeltpersoner om den danske folkehøjskole.

18 Regnskab 2014 Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København Ledelse Niels Glahn Bestyrelse Lisbeth Trinskjær, formand Jakob Kjærsgaard, næstformand Peter Sebastian Petersen Ole Wille Jens Horstmann Søren Winther Larsen Stig Kaufmanas Ulla Knudgaard Fisker Ivan Jeppesen Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2014 for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 23. april 2015 Niels Glahn Generalsekretær Bestyrelse 18

19 Den uafhængige revisors erklæringer Til medlemmerne af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Folkehøjskolernes Forening i Danmark for regnskabsåret 1. januar december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Den uafhængige revisors erklæringer Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Supplerende oplysning vedrørende forståelsen af revisionen Foreningen har som sammenligningstal i resultatopgørelsen medtaget det godkendte budget for regnskabsåret. Budgetterne har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 23. april

20 LEDELSENS BERETNING Hovedaktivitet Foreningens formål er at arbejde for folkehøjskolens ide og frie vilkår for skoleformens udvikling. Derfor skal foreningen: 1. repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer, 2. sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet i den uddannelsespolitiske debat samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede, 3. yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer af faglig og videreuddannende karakter, 4. skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed, 5. bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt samarbejde. Foreningens drift har i 2014 været præget af god aktivitet med vægt på både foreningens basisaktiviteter i form af rådgivning af skolerne, politisk arbejde, informations- og markedsføring, højskolesangbogen, kursusaktiviteter og på den række af eksterne finansierede projekter, som foreningen står for. Derudover skal nævnes, at foreningen værdipapirer kom positivt ud i 2014 med kursregulering i plus på godt kr. Ledelsens beretning Højskolebladet har inden for det budgetlagte udgivet 11 numre i 2014 og varetaget udvikling og drift af og har 769 personlige abonnenter og 1360 abonnenter via skolemedlemskab. Bladet udkommer i et oplag på eksemplarer. Nøgletal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Overskudsgrad 1 2,9 2,7-7,1 1,7 4,3-4,4 Overskudsgran 1: Årets resultat / primære indtægter * 100 Regnskabet viser et negativt resultat i forhold til det på årsmødet 2013 vedtagne budget med et underskud på kr. mod et oprindeligt budgetteret minus på kr., sådan at foreningens egenkapital nu er på 6,1 mio. kr., hvilket dog stadig er et solidt grundlag for foreningens virke. Bag dette resultat ligger bl.a., at der i 2014 på indtægtssiden har der været en væsentlig bedre løndækning fra eksternt finansierede projekter end forudsat. Foreningens administrative udgifter har i 2014 ligget på niveau det budgetlagte. På udgiftssiden har en markant større aktivitet på markedsføringsområdet medført et merforbrug på godt , som bestyrelsen har godkendt til ekstra kampagnevirksomhed. Forlagsvirksomheden har igen i år har bidraget positivt til foreningens resultat, idet der fortsat er et pænt salg af Højskolesangbogen. I 2014 blev der solgt næsten eksemplarer, hvilket er en lille fremgang på i forhold til