KREJL. Kommentar s.34 LOKALHISTORISK TIDSSKR]FT FOR LØGSTØR OG OMEGN 12.ÅRGANG NR.3 FEBRUAR 1993

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar s.34 LOKALHISTORISK TIDSSKR]FT FOR LØGSTØR OG OMEGN 12.ÅRGANG NR.3 FEBRUAR 1993"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKR]FT FOR LØGSTØR OG OMEGN 12.ÅRGANG NR.3 FEBRUAR 1993 INDHOLD: Kommentar s.34 En cykletur i Jylland i 1896 af CharlesEdwardes... s.35 Jeg fandt forleden (Malle kirke) af Kad Nielsen... s.40 Løgstør Bryghus i 100 år. Af Torsten Hansen s.43 Professor Søren Holms erindringer. af Karl Nielsen... s.48

2 KBEJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november februar og april. Omfang 16 sider pr- nummer. Redaktion: N.H.Lind hard Ekspedition: Balles boghandel, Østerbrogade, 9670 Løgsløt- Postgiro: tssn Årsabonnement: 40 kr. Tryk:Løgstør BogtrYkkeri. KÆRE UESER! Endnu engang var julekonkurrencen åbenbart for let, alle løsninger var rigtige. Ved lodtrækningen hos lykkens gudinde blev Bent Mortensen Vindblæsvej 12, udtrukket til det gratis abonnement. A propos gratis abonnement. Der er stadig en del, der praktiserer gratis abonnement uden at have vundet noget. Til dem siger vi: Se lige efter, om der er betalt tor 12. årgang. Vi lever i jubilæernes tid, og i den henseende er 1993 et godt år. I sidste nummer var det sawærket. I dette nummer Løgstør Bryghus, og senere kan vi fejre bl.a. kirke, jernbane, sygehus og apotek. Men i 1890-erne var der også gang i byen. Den steg fra ca indbyggere på to år. KREJL vit naturligvis være med til at fejre begivenhederne. Skulle der være en enkelt læser, der ikke kunne løse opgaven, kan de få svaret her: Næsbydale badehotel, Fr.7.s kanal efter stormen 1981 og Freddy Fræks jernskulptur ved Røde Kors hjemmet, FORSIDEBILLEDET. Det viser Bredgade set mod østfra Rådhusgade. Billedet er fra , og det er let at se, hvorfor Nibe Landevej blev døbt om til Bredgade. Aller forrest t.v. ses en af de gamle gaslygter, og lidt længere henne står købmand Schønning på sin trappe. Billedet er bestilt som postkort til boghandler Støckel, og det fortælles, at når fotografen var i byen, løb nogle af byens drenge med rundt, så de kom med på alle billederne. 34

3 EI{ CYKLETUR I JYLL/ND I 1896 AF CIARLES EDWARDES I året 1897 udkam der i London en bog, der hed "In Jutland with a Cycle"..Den var slcrevet af.englænderen, Charles Edwardes, der allerede havde beskrevet en del andre lande, for tr insvi s o mkrin g Midde lhav et. Turister var ikke almindelige på den tid, og de fleste af dem var englændere. Nu havde Edwardes fået den ide, at han ville cykle fra Esbjerg, hvor han var gået i land, nordpå over Viborg og Aggersund, videre til Skagen og så ned langs pstkysten til Kolding. Derfra ville han stikke tværs over tilbage til Esbjerg. Turen skulle foregå på en cykle af mærket "Sunbeam". Den må have gjort det godt, for Edwardes har tilegnet bogen til sin cykle. Det var ikke fqrste gang, Edwardes var i Danmark. Han kunne gøre sig forståelig på danslc, og gengav stednavnene næsten lcorrekt. Vi kammer ind i historien, hvor forfatteren vil forlade Viborg. "Endnu en ildevarslende morgen. Der havde været en glorie om solen ved Hald først på aftenen, og glorien viste sig at have betydning. Det blæste en halv orkan, da jeg spiste morgenmad i min Viborg kro, og regnen truede. Dog, hvadenten vejret var godt eller truende, havde jeg haft nok af Jyllands. hovedstad. Jeg agtede mig til LøEstøt, hvor kysten af Aalborg Amt næsten kysser kysten nord for "The Lim Fiord", og hvor jeg håbede at blive færget over Aggersund. Det forekom udmærket at komme et lille stykke af vejen med toget, når vejrvarslerne blev taget i betragtning. Derfor tog "Sunbeam" og jeg billetter til "Aalstrup". Det var en stormfuld lille rejse og med en utrolig stigning her i Jylland. I løbet af ca. 18 km. må vi være steget 120 meter. Lokomotivet stønnede over det og holdt af og til pause, som om det ville se sig tilbage og sige: "Tænk hvilken bedrift, jeg har udført!". Efter at vi havde kørt i 50 minutter, var vi avanceret 18 km. Og hvor det blæste hele tiden, med blæksorte skyer over de brune heder! Vognen skramlede i vindstødene. På jernbanestationerne greb damerne fat i nederdelene, blege af skræk. De havde allerede bundet sorte bånd fra deres hovedbeklædninger og ned r.inder hagerne. En vis adstadig spaniel, som sad helt ude i blæsten ved Skals, havde sine store øren blafrende frem og tilbage med en energi, der må have varmet dens tindinger; og en melankolsk høne, der havde vovet sig ud på perronen, blev.puffet forbi den blafrende spaniel med halefjerene hen over hovedet og rædselsskrig, der fik hunden til at spjætte. På disse landstationer lyste postfolkene op med deres røde frakker. Det er deres hgje embede at modtage og aflevere dagens brevsæk, og, mens de venter på togets ankomst, at være selskabelige over for de små piger med rottehaler, som skal ud at rejse. 35

4 Jeg kom til et land, som var tæt besat med grave af gamle danskere. På eet højdedrag var der syv høje "kind mod kind" ved siden af hinanden' Og dog syntes området så lidet egnet til tæt befolkning af store mænd, som noget kunne være. Hedelandets skråninger strakte sig bedrøveligt i alle retninger' op eller ned; bleggult, for det meste med sygeligt græs, men med livlige grønne oaser, hvor en eng eller en tønde land med forblæst byg var blevet gjort rede. Stabler af sorte tørv stod i hulningerne, og for hver mile eller deromkring var der en lille bondegård af røde mursten med et gråt stråtag. hvis flaksen forbi mit forhjul så ud til at være så tæt på, som det overhovedet kunne være. Området var grimt, men i Gjedsted Øjnede jeg nogle statelige huse, velvoksne træer og det tågede vand i en af de bredninger, som jeg håbede at køre mere eller mindre langs med efter middag, direkte til løgstør. Gjedsted kro var ikke et foretagende med gode manerer. De så ikke ud til at være interesseret i en gæst, og kom ikke med noget tilbud om tørre klæder. Men lidt efter lidt tgede værten op til behersket venlighed, og til slut blev det mig tilladt at sidde hos ham og en Under ordentlige vejrforhold kunne disse landskaber være maleriske for den forbipasserende rejsende, som ikke var aømf tlt at leve midt i dem. Men jeg så dem alle under en satanisk tristhed' I Aalstrup kunne jernbanen ikke komme højere uden at klatre op i skyerne' Her rystede vindstødene stationen og regnen faldt. Men jeg havde ikke tænkt mig at give op og dømme mig selv til en trist morgen i AalstruP kro' Med sådan en vind på ryggen' eller næsten, håbede j"g på at Eøre gode fremskridt, og jeg ville tage risikoen for at blive gennernblødt, før jeg nåede Gjedsted, omkring seks kilometer stik vest, hvor jeg havde tænkt mig at spise middag' Det var en ujævn og knudret vej, og jeg var snart gennemblødt af regnen. Men i mindre end tyve minutter nåede jeg Gjedsted landsby, efter at jeg hele vejen havde været fulgt af et par svaler, Edwardes havde visse kvaler med hundene. 36

5 meget tyk fiskehandler, og få min del af middagen. Hans kone vartede os op. Vi kunne gå lgs på fadene, som vi havde lyst, en beskæftigelse, som fiskehandleren udmærkede sig i. Der var et stort træsnit af Henrik Ibsen i rummet, og dog kunne de ikke forstå, hvilken forngjelse, der kunne være, ved at cykle rundt i et fremmed land uden noget yderligere motiv, som for eksempel smør, kvæg eller hø. Imidlertid indrømmede de med glæde, at det stod mig frit for at slå mig ihjel eller trætte mig på den måde, der forekom mig mest passende. Vores klinken med glassene efter det vamle, slet tillavede måltid, fjernede den sidste rest af antipati mellem os. Det var den gode aqua vita fra Aalborg, ikke overgået i Danmark. Efter to timer, med en mere klar himmel, skgnt vinden var så kraftig som nogensinde, gik jeg efter min cykle i krostalden. Den kære genstand var omringet af Gjedstedboerne, mens landsbysmeden tilsyneladende brugte den som emne for et professionelt foredrag. Smeden syntes glad for at se mig, og såvidt jeg kunne forstå af hans dialekt (de taler et afskyeligt dansk i nogle dele af Jylland), bad han de andre om at følge mine bevægelser ngje, når jeg besteg cyklen og trådte i pedalerne, og se, om han ikke havde fuldkommen ret i sine påstande. Vi lettede alvorligt på hatten allesammen, og derefter gjorde jeg mit bedste for at tilfredsstille smeden. Jeg gjorde nu triumferende fremskridt mod nord. Vinden var lige i det smalle af ryggen, og den temmelig sandede vej havde nydt godt af regnen. Ikke så snart var jeg i sadlen, før jeg vår ude af Gjedsted med bevidstheden om, at jeg havde imponeret den sløve lille lands- Vitskøls ruiner omkring år

6 by. Min "Sunbeam fik vinger, og jeg fløj afsted uden anstrengelse. Nogle hunde jagtede mig fra landsbyen under voldsom gøen, men de fik snart nok af det, og jeg var igen ude på landet med hede til alle sider, syngende lærker over mig, en sød styrkende luft at indånde og to eller tre hvide kirker med røde sadeltag til at dekorere tristheden. En knasen af min "Sunbeam"s dæk mod vejens fine, glatte overflade var lige så blid musik som lærkernes triller. Edwardes kikker på kirker undervejs, og bruger nogle som Iæ mod bygerne. Fra Strandby kørte jeg 10 km. uden stop til Bjørnsholm Kloster, tværs over "floden" Trend, og så knap en levende sjæi. En løs drift tørstige køer blokerede vejen tæt ved det ødelagte kloster, og da jeg havde passeret de trætte bæster, var jeg fri til at hvile mellem gravene og de gamle buske i dette smukke, træbevoksede hjørne, med kirkens lange, hvide masse mellem mig og vinden. Solen brændte her. Jeg fglte det, som om jeg havde kørt hele vejen til Rivieraen og havde ret til at se efter Aloe og appelsintræer i klosterhaven. Klosteret er helt borte, men omridset er tilbage. De har omdannet området til en moderne kirkegård. Der var gravet ned i det gamle bygningsområde. På en høj var der nye "sidste hilsener", kransenes bånd havde ikke taget skade af regnen, og ved siden af graven var en granitbasis til en massiv søjle dukket frem. Kapitæler med kugleudsmykning kunne ses rundt om i græsset. Et slangehoved, der var dygtigt lavet i sten, fangede også 6jet. Længere borte var der en halv tønde land eller deromkring af røde teglstensbrokker, med vegetation tæt omkring, og et krat af træer på en knold oven Ranum kro med rejsestald 38

7 over, og alle træerne med deres grene bøjet hårdt mod øst. I sin tid må dette Bjørnsholm Kloster have været meget betydningsfuldt; den hæse gøg afleverede nu en tone så patetisk som dets skæbne. Jeg kunne ikke komme ind i kirken. Men et chokerende lighus nedenunder var åbent for alle vinde, og viste en deprimerende blanding af ituslåede kister, et eller tohundrede år gamle, med deres benede indbyggere stikkende frem, som om de var blevet levende begravet og var dgde, mens de kæmpede for friheden. Sammenbygget med den rødtagede kirke, (hvis farve harmonerede fint med den nu strålende blå himmel), var en stor kaserne af en bygning, med dynger af husholdningsaffald bagved, og mange vinduer, som ikke alle var forsynet med glas. Bygningen havde beboere, for jeg kunne høre dem skændes. Og det er alt, jeg ved om det. Klosteret kunne være et sindsygehospital eller et fattighus. Dets fremtoning kvalificerer begge muligheder. Derefter, med tordenrumlen bag mig, fløj jeg til Ranum foran et stærkt, langt vindstød. Regnen begyndte, da jeg kom til Ranum kro, hvor jeg drak kaffe i et meget nydeligt gæste-rum og nød selskabet af kroværtens søn, som var så venlig at komplimentere mig for mit danske. "De kunne være en landsmand", sagde han til sidst, hvad der ødelagde det hele. Smiger er en kunst; for meget og for lidt er værre end slet ingen.(edwardes passerer Malle og Lpgsted) Og nu var L-øgstør i sigte, med et fint nyt kirketårn, og masterne fra flere små skibe mellem husene. Min kurs var ned ad bakken til den, og jeg var der snartl' fortsættes Nedkørslen til Lpgstpr

8 XEG FANDT FORLEDEN af Karl Nielsen På landsarkivet ligger der et par gamle regnskabsprotokoller i bispearkivet fra Viborg. De indeholder regnskaber for kongens kirker. I den ældste, der er for året 1685, står der oven i købet, at regnskaberne er for kongens "beholdne" kirker. Blandt regnskaberne fra Slet Herred er der bl.a. et for Malle kirke, som har interessante oplysninger. Derimod er der intet for Bjørnsholm kirke. Den har kongen altså ikke beholdt. Før vi vender os til de oplysninger, som regnskabet fra Malle kan give os, er det rimeligt at få lidt klarhed over, hvad der forstås ved de beholdte og de ikke beholdte kirker. Efter reformationen lagde kronen hånd på bispe- og klostergodset. Den tiende, bisperne hidtil havde fået, blev nu til en kongetiende, og de kirker, bispestolene og klostrene havde ejet, blev nu kronens. Med Vitskøl Kloster fik kronen ni kirker foruden klosterkirken. Det blev her kongen, der opkrævede kirkens del af tienden, og snart var det også kongen, der kaldte sognenes præster. Kirkens økonomiske administration gled ind i statens administration; men da staten ikke havde noget embedsapparat, der kunne opkræve tienden, blev den fæstet bort, ofte til adelige. De måtte opkræve tienden mod at yde en årlig afgift, ofte i korn. Kongetienden skulle de afregne til stiftslensmændene gennem stiftsskriverne. Kirketienden skulle de levere til kirkeværgerne, der skulle vedligeholde kirkerne og sørge for de fornødne anskaffelser (vin, lys m.m.) til gudstjenesten. Fæsternes fordel ved ordningen var, at de kunne opkræve mere, end de efter fæstebrevene skulle aflevere.- Svenskekrigene omkring 1660 medførte en afgjort ændring i finansiering af den danske stat, der ganske vist havde været på vej længe. Krigene stillede så store krav, at de normale indtægter fra krongods, tiender og told ikke kunne dække behovene. Staten kom derfor i bundløs gæld. For at slippe ud af denne klemme, måtte staten afstå krongods. Sådan opstod bl.a. Marselisborg og Schackenborg. Men da man nu manglede indtægterne fra krongodset, måtte man indføre årlige skatter på jord. De blev fastsat efter den nye matrikulering. Men også kirkerne kunne skaffe staten kapital. I stedet for at bortfæste tienden for et mindre årligt beløb, kunne man sælge den for et større engangsbelpb. Et tidligt eksempel på den tids "privati- 40

9 I I seringrf var netop bortsalget i 1678 af bl.a. kirketienden af Bjørnsholm sogn. Køberen var assessor i rentekammeret Niels Benzon ( O8), der lige havde arvet Vår hovedgård. Hans fader, der også hed Niels Benzon ( ), havde været læge i Aalborg.. Han efterlod en betydelig formue, som stammede både fra hans fader og svigerfader, der begge havde været borgrnestre i Randers. Den placerede han som lån bl.a. til forgældede adelige. Ved enevældens indførelse fik borgerstanden ret til at overtage jordegods, og lægen Niels Benzon overtog flere gårde. Sgnnen, der gjorde karriere i rentekammeret, fik igvrigt adeligt våbenskjold allerede i Ved skødet 1678 fik Niels Benzon kirkens andel af tienden, herligheden ov'er præstegården og kaldsretten. Kronen forbeholdt sig ganske vist tilbagekøbsretten men salget betød altså, at stiftsøvrigheden ikke skulle have tilsendt regnskab for kirken. Malle kirke blev først solgt i 1720 til Niels Poulsen på Gunderupgård. De store sogne med de mange tiendeydere blev solgt først. Det langt senere salg af kirken i Malle, der havde et meget mindre antal tiendeydere, har imidlertid bevirket, at der findes et par regnskaber for kirken her fra 1600-tallet, bl.a. det fra Regnskabet for Malle kirke rummer de sædvanlige oplysninger om de årlige indtægter og udgifter. Blandt de sidste er der et beløb for at "feje og maje (smykke med majløv) kirken". Den særlige interesse knytter sig imidlertid til oplysningerne om en stor reparation, som man har måttet foretage. Der står: "Givet Søren Nielsen murmester i Gislum for de store hugne sten på søndre side af kirken, som er udfaldne - 28 alen i længden fra det øverste til det nederste - igen at indmure, såvel som at søndre side med kalk at sømme Qævne med kalk) og reparere og en tinding (murtinde) ved tårnet at nedtage, som hængte på fald (var ved at falde ned), og igen at eftermure til ar- 30 rd. bejdsl4n Givet en kalkslager, som tjente nturmesteren i 16 dage a 12 skilling 3 rd Købt afjohan Hansen i Oue 40 td. kalk a 8 skilling 5 rd. Givet fire vogne som hentede de 20 td. kalk over 6 mil a 12 skilling 4 rd. De andre 20 td. hentet af sognets folk". Det er nok fornuftigt først at gøre sig klart, hvad det er for et møntsystem, der møder os i regnskabet. Fra tallet er vi vant til rigsbankdaler, hvor 1 rbdl. = 6 mark = 96 skilling. Her ser vi, at L6 dage a 12 skilling, altså 192 skilling regnes for 3 rd. Der er derfor her tale om sletdaleren, der var almindelig sidst i 1600-tallet, og hvor 1 rd. = 4 mark = 64 skilling. Der skulle en kyndig mand til at klare reparationen af kirken. Man måtte i- hvertfald helt til Gislum for at finde en, der kunne løse opgaven. Vi får ikke at vide, hvor længe han var om arbejdet; men han har helt givet ikke arbejdet for 12 skilling om dagen, som hans medhjælpere måtte gøre det. Kalken hentede man så langt borte som i Oue ved Mariager fjord. Den er ikke 41

10 blevet sejlet en del af vejen, men er blevet kørt tværs igennem Himmerland. Turen var over 6 mil, oplyser regnskabet. Nye kort viser, at afstanden i luftlinie er ca. 50 km. En vogn kunne medføre 5 tønder kalk, så der skulle køres otte læs. De fire betalte man for at få kørt, mens sognets folk tilbød eller fik pålagt at hente de resterende læs. Det har været en alvorlig tur at komme ud på med de veje og vogne, man havde til rådighed. For det lejede mandskab må man håbe, at der foreligger en forglemmelse ved afskriften i protokollen af det afleverede regnskab. Når hver af de fire vogne skulle have betaling for seks mil a 12 skilling, blev prisen 4x6xI2 skilling = 288 skilling = 4 rd. 2 mark. Hvis de lejede folk ikke fik de to mark eller 32 skilling, gik de jo glip af dagløn. På byggepladsen skulle kalkslageren slå kalken i stykker, formentlig også læske den og blande mørtelen. Pladskarlen har nok gået til hånde hos murmesteren. Han skulle indmure kvadrene; men når hele søndre side af kirken også skulle rømmes og repareres, tyder det på, at også murens indvendige side trængte til en kærlig hånd. Det lille regnskabsafsnit minder os om, at der gennem århundreder gang på gang er blevet udfoldet vældige anstrengelser for at bevare de gamle kirkebygninger intakte op til vor tid. 42

11 LØGSTØR BRYGHUS I 1OO AR Af Torsten Hansen I-øgslfi har haft flere bryggerier og sodavandsfabrikker. Et af disse eksisterer endnu, nemlig l-øgslør Bryghus, og det kan nu fejre 100 års jubilæum. Den 28.december 1892 sætter Edward Pedersen og hans bror annonce i I-Øgslør Avis, hvor de fortæller, at de starter l,øgstør Mineralvandsfabrik pr. dags dato. Da det ikke var almindeligt dengang, at opgive en nøjagtig adresse, ved man desværre ikke med sikkerhed, hvor fabrikken lå. Muligvis lå den allerede dengang i Bredgade 8. Edward Pedersen var uddannet brygger, muligvis hos Iver Søndergaard Mikkelsen, eller på Theilmanns bryggeri. Det var i alt fald de eneste i l-øgstøt, som bryggede øl på den tid. Lysten til at starte en mineralvandsfabrik, som var et forholdsvis nyt produkt i Danmark, har brødrene nok fået via bryggerfaget. Tilsyneladende har de ikke kunnet nøjes med at drive mineralvandsfabrik. For allerede i 1896 annoncerer de med, at de er autoriseret aftapningsanstalt for Tuborg. De aftapper Lager-, Pilsner-, Wiener-, Miinchener-, Niirnberg- og ExportøI. De har ret til at benytte en speciel halsetiket, hvor der står "autoriseret aftapning". Samme år køber Ølbrygger Iver Søndergaard Mikkelsen Matrikel nr. 200, som indeholder Bredgade 6 og 8, af Niels Peter Lassens Enke. Han forbeholder sig i et pantebrev ret til at bortsælge nogle bygninger, hvilket viser, at han fra starten ved, at han kan sælge bygningerne igen. Et år efter, 1897, sælger han Bredgade 8 til Edward Pedersen. På matriklen er, få måneder før, bygget et nyt baghus, som indrettes til sodavandsfabrik. Forhuset indeholder ifølge brandtaksationen beboelse og smedeværksted. Sodavandsfabrikken kan godt have ligget samme sted f6r, da der var blevet nedrevet en bygning, for at opføre det nye baghus. Senere samme år ændres forhuset til kun at indeholde beboelse og skyllerum. EN GOD FORRETNING Det går godt for br6drene, og de er i stand til at købe andre bygninger og grunde i byen. Samt låne penge ud til ølhandler Carl Bisgaard, da han i 1903 køber ølhandel og aftapningsanstalt af Anders Cfuistian Andersen. På et tidspunkt forlader broderen fabrikken, og Edward Pedersen fortsætler alene. Samtidig med sodavandsfabrikationen begynder Edward Pedersen at forhandle brændevin og vin. Det ses bl.a. af, at han i 1904 og 1905 bliver pålagt brændevinsafgift. I sælger Edward Pedersen sin fabrik til forhenværende Mejeriejer Thorvald Madsen. Købesummen er kr. I det beløb indgår foruden driftsinventar, også en fladvogn, samt kasser og flasker. Skødet indeholder 2 detaljer. For det første, må Edward Pedersen ikke drive handel eller fabrikation af mineralvand i området, og for det andet, må der ingensinde på matriklen drives vinhandel. 43

12 Alligevel får Edward Pedersen lov til at fabrikere al den mineralvand, som han kan afhænde til Fjerritslev Gæstgivergård, enten direkte eller genner.n trediemand. Dog ikke længere end til Man kan heraf se, at fabrikken "eksporlerede" vand til den anden side af fjorden. Åo.ug"n til, at der ingensinde måtte drives vinhandel på grunden var, at Edward Pedersen tog sin vinhandel med sig til Elmevej. Her fortsalte han med at sælge vin en gros fra sin kælder. Det var en god forretning, og han forblev en betydningsfuld mand i byen. Thorvald Madsen giorde ikke meget ud af sin overtagelse af fabrikken. Det eneste man i l-øgstør Avis kan læse i forbindelse med overtagelsen, er følgende annonce: LØGSTøR MINERALVAND ANBEFALES FABRIKKENS TE,LEFON ER NU 81. Efter kun 2% år, 1976, sælger han igen fabriken. Køberen er Georg Nielsen af Vejle. Han køber fabrikken for kr. EN SVÆR TID Georg Nielsen køber fabrikken under l.verdenskrig, og det er uden tvivl en svær tid. Han begynder snart at måtte optage lån, for at klare situationen. I L918 optager han et skadesløs-pantebrev i Banken for l-øgstør og Omegn, en slags kassekredit. Han stiller bygninger og inventar som pant må han igen låne penge. Han låner denne gang 4700 kr. af en kreditforening. De får 2. prioritet i løsøret. Af lånedokumenterne fremgår, hvad løsøret er: Fortegnelse over inventar i tøgstør Mineralvandsfabrik: 1 stk. flaskerenser med 0.6 HK elektromotor, 1 stk. blødekar, 1 stk. kar med dobbelt eftersprøjtningsventiler, 1 stk. 4 haners tappemaskine (Isonowa), 2 stk. kobber blandingskedler, 1 stk. Impreguleringspumpe (Favorit), 1 stk. propmaskine til korkpropper, 1 stk. Do. til Crown kork kapsler - automatisk tilførsel, 1 stk. Siphon tappemaskine, L stk. sukkeropløsningsgryde, stk. patentflasker - halvhvide, stk. 1/4 l. grønne flasker, 1050 kasser. Bredgade 8. Mineralvandsfabrikken var I baghuset. 44

13 Inventarlisten er interessant, fordi den fortæller, at fabrikken rådede over næsten flasker. Det er flere, end Knud Birk havde i 1950 til Samtidig viser tilstedeværelsen af en Crown cork proppemaskine, at der må have værel en aftapning af Øl på stedet. Det har utvivlsomt ikke været afegen produktion, men hvilket bryggeri, det er kommet fra, vides ikke. Det skal samtidig bemærkes, at Crown cork kapslerne først var begyndt at komme på det danske ølmarked omkring 7 år før. l-øgstfi Mineralvandsfabrik har været med på moden i Siphon tappemaskinen kan stadig have været i brug, men der nævnes ingen siphonflasker. Der findes dog idag siphonflasker fra l-øgstør Mineralvandsfabrik hos samlere. Hvor længe fabrikken har lavet siphons vides heller ikke, men allerede i 1893 kunne man læse følgende annonce i l.øgstør Avis: SODAVAND PAA SIFON FAAS HOS P. O. BRINCK Brinck var købmand, hvor han fik sine siphons fra, er svært at sige, men det kan have været fra l,øgstør Mineralvandsfabrik. Det kan også have været fra Theilmanns Bryggeri, som med sikkerhed lavede siphons på den tid. TVANGSAUKTION Det går ikke så godt for Georg Nielsen. Panteobligationen til kreditforeningen må han opgive at betale, og i 1933 begærer Jydsk Hypotekforening tvangsauktion over mineralvandsfabrikken. Hvor meget de får ud af det, er tvivlsomt, da Banken for løgslør og Omegn overtager fabrikken. Georg Nielsen skulle efter sigende skylde banken omkring kr. dengang. Banken lader Georg Nielsen drive mineralvandsfabrikken i nogle år efter tvangsauktionen. I 1937 kommer endnu en mejerist til at eje fabrikken, idet banken sælger til Mejerist S.P. Salmansen for kr. Han har på det tidspunkt løgstør Mejeri. EN BRYGGER KOMMER TIL Sandsynligvis folpagter han snart fabrikken ud. Det kan desværre ikke bekræftes, men 2 ting antyder det. D L941 får Niels Peter Steffensen Clausen næringsbrev som ølbrygger i l-øestw, men først d køber han det, man nu kan kalde bryggeriet. Salmansen er på salgstidspunktet bosat på Sjælland, så han har haft vanskeligt ved selv at drive bryggeriet. Salgsprisen er igen kr. Clausen var fødl i Gøttrup. Han var ikke ukendt med ølbryggerfaget, idet han var ud af en bryggerfamilie. Hans far og hans brødre har haft med både Skovsgaard, Brovst, Halvrimmen og Saltum bryggerier at gøre. fre nttsrt DrrlTlar 'i 45

14 NU BRYGGES DER ØL Hidtil havde fabrikken kun lavel mineralvand, og været depot/aftapning for andre bryggeriers Ø1. Men nu startede Niels Peter Clausen med brygning af hvidtøl, ved siden af mineralvandsfabrikationen. Det foregik i tiden, hvor 2. verdenskrig lige var startet. Der var problemer med råstofforsyningen, og fra november 194L var der begyndt at blive rationering af øllet. I januar bliver der også rationering på mineralvandssalget, så Clausen har haft svære tider. Det kan derfor undre, at han sælger, lige som krigen er forbi. Den sælger Clausen til formand Ejnar Cold, Aggersund. Arsagen til salget kan muligvis findes i, at Clausen har haft en god forretning, og nu kan få en god pris for den. Salgsprisen er nemlig kt., hvilket er langt mere, end Clausen selv gav. Heraf regnes de som bygningemes værdi, resten er for løsøre og afståelse af forretningen. Man må derfor lro, at det har været en god forretning på trods aftiderne. Clausen forpligter sig samtidig til ikke at drive, eller være interesseret i forretning af lign. art i løgstør og nærmeste omegn. Allerede året efter sælger Ejnar Cold igen bryggeriet. Han når på den korte tid at køre bryggeriet ned, så overtagelsen for den nye ejer bliver hård. Æligevel fik han en overordentlig god pris for bryggeriet, nemlig kr. ber 1946, og skulle overtage bryggeriet d. 15. november, så det var lige førjuletravlheden satte ind. Knud Birk fik travlt, fordi bryggeriet var temmelig nedkørt. F.eks. var der kun tre kasser flasker tilbage. Hurtigt fik han skaffet flere patenlflasker til sodavand fra Randers, så han kunne klare juleefterspørgslen. Sel om bryggeriet var kørt ned, og maskinerne var dårlige, var de alligevel bedre end de maskiner, som Knud Birk tidligere havde arbejdet med. I Køge havde Knud Birk haft mineralvandsfabrikken Ritz. Maskinerne der var meget utidssvarende, og lokalerne var dårlige. De var den direkte årsag til, at han solgte fabrikken. Maskinerne i løgslør var omtrent dobbelt så gode, og lokalerne var meget bedre. Birk var ikke kendt iløgstqr, så derfor var der af og til folk, som var lidt mistroiske over for, om han nu kunne betale for de varer han købte. Det var forståeligt nok. Men Birk fik hurtigt gang i bryggeriet, og han forstod at omgås folk, så mistroen forsvandt. Knud Birk havde givet kr. for bryggeriet, men havde samtidig fået for sin mineralvandsfabrik i Køge. Så han var ikke så tynget af gæld, som nogle måske troede. Det foregående er baseret på oplysninger fra arkiver og aviser, hvorimod det efterfølgende er baseret på interviews med Knud Birk Nielsen og Jørn Simonsen. I 1946 (31, år gammel), købte Knud Birk Nielsen løgslør Bryghus af Ejnar Cold. Knud Birk kom til l-øgstør d. 14. novem- En farvgstrålende etiket. Her i sort-hvid. (fortsættes) 46

15 Edv. Pedersen, som blev nævnt itorsten Hansens artikel, blev vingrosserer, men ejede også rutebilruten til Fjerritslev. Han havde en finger med i Aggersundfærgen. Her ses hans hus, Elmevej 1, hvor vinlageret var i kælderen. I Fredensgade var der også i 1930-erne en sodavandsfabrik. Den lå i det hvide hus lige bag lygtepælen. Bryggeren hed Regner Bjerregaard, og han havde ved siden af depot for "Stjerne" ø1. Det holdt til begyndelsen af 4O-erne, Huset blev revet ned i 1960-erne. 47

16 PROFESSOR SØREN HOLMS ERINDRINGER På en stor smuk gravsten på kirkegården i Ranum står der: Søren Holm Professor, dr. phil t Måske undrer nogen sig over, at en professor fra København er blevet begravet her. Baggrunden herfor er, at Søren Holm blev født i den gård lidt uden for Ranum, der idag har adressen Elkangårdsvej 31. Den kaldes undertiden Buskgården, og på ældre kort nævnes den som Sønderbjerggård. Bakkedraget med Galgebakken lige nord for gården kaldtes i det gamle bondesamfund for Sgnderbjerge. Her på gården levede Søren Holm sine første 15 år. Han kom derefter til Rønde og blev student i I 1926 blev han cand. theol. og i 1928 cand.mag. fra Københavns universitet var han adjunkt ved Randers Statsskole, var derpå lektor ved Katedralskolen i Aalborg, og blev i 1943 docent og fra 1947 professor i systematisk teologi ved Københavns universitet. I Dansk biografisk leksikons nye 3. udgave oplyses det, at "den altid flittige, men aldrig travle Holm" har skrevet en lang række værker i adskillige af sit fags grene, ligesom han skrev "mangfoldige indlæg i kulturdebatten". Når Søren Holm ønskede at blive begravet på kirkegården i Ranum, er grunden hertil imidlertid, at han livet igennem bevarede forbindelsen til sin barndoms by. Han besøgte jævnligt egnen og talte f. eks. ved Ranum kirkes 50-års jubilæum i Han fremdrog bl.a. minder om byggeriet og kirkens indvielse, som han havde oplevet det som barn. Søren Holms dragning mod barndomsegnen gav sig også udslag i, at han omkring 1964 udarbejdede en beretning: Folk og Egn. Ranum Da han fik den renskrevet i 1969, fyldte den ca. I2O A4 sider. Han gør opmærksom på, at det ikke er sig selv, han vil skildre, "men menneskene og miljøet. Andet og mere skal det ikke være, men da det hele er set med mine Øjne, kan jeg ikke undgå at nævne mig selv en gang imellem, selv om det er dem, jeg kendte, og det, jeg så, der er hovedsagen". På siderne oprulles der billeder af hjemmet og livet på landet, af egn og by, af kirke, skole og seminarium, samt af, hvad folk var optaget af og fortalte om. Det ville nøæppe være muligt at få erindringerne udgivet, da de kun henvender sig til en begrænset kreds. Men for folk, der er optaget af forholdene her på egnen i årene lige efter århundredskiftet, er de af stor interesse. Det er derfor glædeligt, at fru Ellen Holm, der stadig bor i København, har overladt en kopi af "Folk og egn" til det lokalhistoriske arkiv. Fru Holm synes ikke, der kunne findes en bedre ordning. Det kan man kun tilslutte sig - og takke hende for, at Søren Holms erindringer nu er blevet tilgængelige. KARL NIELSEN 48

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Cykelferie August 2016 Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Jeg siger gerne for sjov at jeg er medlem

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Sommerferie 2007. Sarau

Sommerferie 2007. Sarau Sommerferie 2007 22.7.2007 kørte vi fra Harlev i regnvejr, ned over Rødby med færgen til Puttgarten, for senere at ende i Østrig som var vores mål. Vores første overnatning var Naturcampingplatz Sarau

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design Tekst: Karen Grøn, Sys Matthiesen Illustration og layout: Stine Sørensen Redaktør: Thomas B. Wilckens Bogen er sat med Arial Designeventyr Lær og leg med

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott. PYJAMASTROLDEN Pyjamastrolden Forfatter: Erik Søndergaard Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.se ISBN: 87-988889-2-7 Af samme forfatter: Februar

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere