- ^ - ^. M s v - - M W N ^ ^ W

Transkript

1

2

3

4 ' 7 7 ' ' F - ' ^ ' > / '. ^ - - r K0!^I65l_I65 6I6I.I0 I 5K OH , > 1 1 5Z O ^ ^ 'X " c".7. ^ E x 'X ^ X XX ^ ^ ) ^ - X 7 -X ^ -'X ^ -X X X ^,, ' '-?- 7X " >'7 '- E8 X ^ X X X ^ ^ - x x X - v ^ - - ^. - ' _ X. ^ 7 -' ^.- E > '.. X ^ ^ ' I ^ I. - x-x X,. X. - X : X -. X ' - X ^ / x X / X > E '. -^, '.. 7- V X 7-7- X X ^ x -.'- ' - ' ; - -X '.- 7.^ ^ 7 7> -' Xr. X 7 - '' ' ' ^ ' :7. - '.<- 7-- ' - -.,7....., >. ^.. 77-' 7> ,jx«.!7'x'--»-7-'-'->: ^ ^ ' '-'. 7.. ' 7 > ' ^ ^ 7 ). ^ ' 7 ' X 'X ^X 7 7 ' 7' L < X E ' "-7. X- -<.-X > -' '.-' ''' -' ' '> ^ ^. - / -'^ ' -. G. '. " E :, -.".'. '"' '. 7. X ". 7 7 " 7 ^, 7 7-7^7.7 "' ^ 7 ^. 7-. '--' ^ ^ '. ^ ,-.." > 7... '... >. - ^. <. ".77 7 : 7., ' ' - 7. V.-7 '-7,.' 7.^ '. 77^ '.^.- 7 -, 7.-7 ' ' ' ' - 7, 7 7 ^. ' -, ^ >, ' 7 ' /. - 7, ^ '., ^-. -. ^.7 7 ' ^ - 7. ^'7 7> ' 7 / - ^ 7 ' , ^ 7'- > 7 ^ ' ^ ^7'- '. 5^' ^ ^. 7 > 7 7 H ^. ^ ',.^'. -. '" ^. 77^, ^ ' '. ' - -7W M : ' - 7.^ 7.. ' ' '- E - - 7^ ' ' V - s.>.. '7 -g '.7 " '7 '-..r,7.. 7 ^ ' ? F ^ ' >77 ^ ' - 7,7!-7».-^77..7 ^.-,' v.>,. -. ^ -'''.v- ^ -"'7 -' 7--^ '.-L 7 ' 7 7 '7 7 ' ^ 7 «K., ' 1, ' 7'77" -- ' '7-^.7 <j". 7. '7 " ', 7 /...-> "5^.. -L '.L - - ^ 7 7. ^ ^ -'^,' -7'>-7^^ 7^.'7/^ 7..-^ ^ '.. ^ 7 - ^ ^ 7 ' 7 - ^ ' ^ , 7., " > ". - 7 ' - ' ^..-^>' '> ^ ^ - ^ 7 ^, 7 -^..7. ^ H ,. 7 ' -.'7. ^ ' 7 -> '7- > '? >. ^-- "7" -- ' , '.. '- < / < /, - ^ '.. ->'.!--»?.'7 7 ^ " V ' 7 ^ ^ E> ^,.,.. 7? 7 ' ^ 7 - '!"- '..77'.. ^ ^ ,. ^ ' /. E ;? '7.7 " 77-..'-' ^,-.7"^ -.^ > : 7,,7 -.7 ^ ^ ^. 7 -c. l,.-- ^ 5 '-.. '.'..- : - ^.,- ; c ^ -? '.S '.- 7 ^ ' ^.>'E'. -- 7?7. '..? 77?l f^ '.7-^., '- "7 7-7.^^7 - ' - ^ - / 7 7? 7 ^ 7 -.,. 7 "» ^ ^ r, > : 'X- -. ' ' ' ' - F / r ^? ^ W 7 W ^ 7 M L M / 7 7 ^ , 7 7 ; L 7 W ' 7 M L W M S 7 L >. ^-.7 - ^MM^ " M 7-7 ^ '? - L M ^ s ).. 7 M, , 77 7-M^77MK^'L.77 7> 7 77d ^ d ' W " ' ' ' ^ ' '. - " - ; x ^ -... < L -. EF- W FF MkEA7'-Ki^M^ -Z7- K27MT >?.7.tz;,-7.^ -.. d - ^ 7 ' - - F ' d -T F F «7, / '. ' > E... - ^ ' '.' - 7 -E.-.,-. -. r<,-7«mi' 7M N ' 7. ^ M W F ',. 7 7 ^ F ^ - ' x s c h M ' x 7 ; D S U M 8M P U M SMWS. M D... M - ^S-c -" NMUW - 77^ - 8 ^ M '. >7 7-- ^. ' ' v.,.7 s-' F - E E ' ' E E ' > 7 / -, '.- ' ". ^ > - " - ^ - ^.-r -.. I.. > _ <- ^. - >5. 7 V - 7 E 7 X - ' -. -' -'I'-.-X X ' < c > ^ ^ x ^ -. E '.^-' ^ Kr7?-.

5 t z z? ' / ' K ' ' - > ^ ^ ^ ^ ' ' H D - ' M " M ,-AMSWOM ' " K - ' ' ' - ' ' - > 7-7. ^ < /» E 4 ^ c ^ -..' -E ^ ^ 5 '.' ^ ^ I.. '. ^ " ^ ' , M - O U M E M ' M, ' ,^ i " ' ' '» - L ^ '3 ' '<»< >- >» - -x^. - - ' ' ^ - Z M i^g. - 7^>. < '.7 M M -.,. 7 '.^ ' ' ^ k - 4 ' >'^5^' ^v ^ -. ' >-' i- L-^.- ^ ' " M ' L E 7 7 F M E 7 7?! - E W M K M ^ al>> - L I... LBW ' - ' r ^ M ^ W M M - G W H c h G - ' ' K? 7 ^ ' 7 v s ^ < 7 7! 7 7 ^ v - 7 M 7 E -4» '. - -'. G 7 7 M K. W K 7, , 7 ' ' 7 - _ ' > - 1- ^ '.. '>.-,... - ' ' V' ^ '. 7 - ^ - ^. M s v - - M W N ^ ^ W. rm r7 E «.7 K --7 M ;-^ 7 7 -? W -7 ^ K.'-.-- -» L k M Z.. M «L-'..- -" ^ rk L /-4 -- ^ 7...^-.^? r - ^.' - ^ ^. j L s s ^ -. "s-. / - 7? ^ M. " ^ / - L ' S " > n ^ X ^.l.- -'-" >'V'.' ^. ' v-ed ME skm ^ - ^ >. 'N > L 7 ^7'MKMM^>MAWE?rE - - ^ ^ '-', v-.v'.' ^.'i.'" -. ^.. / >. - '- " -7 ^ E '. L ^. /. - T!.'? 'M ''-. ^ ^ '. -. >. > -. 7 " - -. ^ ' 7 V. ^ 7 ' /- ^E _ L. s. ^ ^.- - '. ^. - -.». E r " - - ^ - ' 7 ^.7 5< ' - ' -. '- ' '- " '. ' c h M 7 - M '" '- -. ' 7 ^ 'M 7 " ^ 5 ',r>> >7<-^ ^ ' V'^- >,..... M - 7 L ' F ^ 5 ' Z 7 7 ' W - ' -. '. ' " '".» r "./' >. ^. r^.> 7 7 '. - -,7.'7 K M ^. 7. ^.L. x ' ^ 1 ^ ' - < > MM «c' ^ " "7- ' ^ O S W ' M W U ' M '. ^. E G 6 ^ 7.»7. '.? - 7 ' ^... ' - ". -^- 7- ^ V -,.-.'.7 >.. ^ ''.-7-. >' " M B - F 7 ' E. ' ^. ^ 7'..^ -. : ' V-.- ' ' '. ^ ^,.. >) ' 7 '->' - ' ^. > 5 ' ' W '7. ^ 7 ' / / 7 ' ^ -?--" - i '. 7 L " - 7. '^-' 'V ^ ' -'.. L--' ^.7 -'^ ' - ^>< -» > 7.-' - ' ^ ^ -...^1...«..» ^.>Ls< 7 ^ ' ' 7 7 ^ ' 7 -> ' E ' 7 - ^ D. '7S - 7 M N M. 7 7 r V S > 7 ^ G )/. ' ^ -.<- - <-" ' ^.. -.-'^7 ^7>j» E 7. jw.'77/,.,. r,, '7 ' 7. ^ W ' 7 > -.- V.. ' ^ 7 M W E WB ' 7' '77.- ^. '" ^ : tz?-g.7 ^.* - l-'x «.' c-' - 7 -'. '7 - ' / '. l > ' ' / - ' 7 ' - ' ' -. ^ ->. " / '. 7 ^ - ' 7^- -i.!- V--7 '. - >^.'. ' ' ^ '-' G ' " ^ '" > 7»7 ' ' ?«.-.- ^ > <- ' ; '^. -7,. ' l ' >>-.,.7 ' 7' ^- > '.-^5^.- i-. ^ <? <.. " 7 7 M > ' >.- ^ '7..-?' ' --'-" _' M 7, ^ 7, ? 7 ' -' ' ' ' -. " ^.' 7-7'.- M--' ^' >/ ^M-7- -O?^- - 7 F « HW s-<-.7 ^ > M M 7M 7 - X- 7< n' > '/ f, - ^->- i. -, / H /..^. ^.- -'. -.."-' ' 7.^ ^--^ ^ ^^7 ^ X. -. ^., X < 7 ^ 7 7. G, -, d ^.. M ^ N 8 8 i - ' - ' »,. ^ U M L - ^ " ' ^./ -7 ^. -- G 7->-.."".' - '- L >» r ^ ^ '7 ^.r.- '^.,M -. ^ -V" /"..^ 4 '- G ^. " ' v - '.«-. /-" ' ^ '» '-L M - '-.7 _>/ - -'. - "^» ' " "---K' '. '-^-.. - ' ' " ;.. /. ^... 7.^.-. '...» '7../^ /,,-. '''' '' ' '^ " 5 ^ ',. ^ - 7 < 4 ^. -.Z»E 7 L ^ 7' 7- AM M 7 M, ^ 7 7 ^ 7 ^ D U - L - T M ^.">.1 -. ". ^ > : M G. 5 : ^ ^. ^ 7^ - ^ U - L ' 7 - G M ' 7 ' - P A 7 M o..'i-. Gfi - >">' G M M - A K - M 7 7 ^ 7 ^ >' ^. 77' ' -' , ''7 7. ^ " 7.. ^ ' ^ -7'^ - ->7 --. c h M ) >- --7 ^ 7-^s -. E M ^ - ' <- ^ M -. ^ v '- - 'I ' - ^. 7. '<. 7 7 M G - M E ^ W ^-7^7-7,^' ' ".. M ^ 7 M MF-W..-^, > L '7.. ^.,.7-,-7'-'-- - ' " - M. - M S M 7 A,,, -"- - ->' '7 - '-'7 ' - 7 -! ^-7, ->-.<7. '-7^- 7 7 <7. -' ^ ' ' '' - 7 ' 7.7.M-"Kt7' '< ' M >7 ^' >,^ G. > - 7., <- ' '- V.7 -->,e -.-.'. - - ^ 7-7 -i: '. - ^ ' ' < 7 7 ' 7 j 7 ' / 7' r-7. >. 7». -«-. r 7. 7 ^ 7.z W M M L ^ > > ,7 ^ ^ / ' M / ' -.. ^ > 7 ^ '. ' ^ 7-7- ^» -.. ^ '...». >. -^.n ^ --» >. 7^ ' - t -. 'E ^., - '.. 7 ^--7 '-> ^ 5^. - ' M W 7, - 7. U K A M - -. ^ ^ -. ' < - '..'. ' >-' -.. ^ ^ - - >'.- -." ^ GE. (</">."..- ' ^ -7 - ' ^ 7 --' ^ >. <. :-. ^ ' ' 1" -. ' ' W K»- 7.'- ''.' / 7L. " 7 ^ - ^ ' ' " ^ ' - ^ -^. 7 7 r ' 7. - G7^ / ' M.. M r 7 M ' 7 '. '».- -^ -.».MMM' - / > v - ^ '..-V '.-7 7 M K. -../.G '" ^-.'^ T ^ -<-^ M ," G 7'7 c7 7 ' ^ ' E h 7'M7A'"WMUM / G-. - >L4«-. E ^ 7'' ' ^ M.. W W W M ' 7 f D ' -.'. " '7.» G 7 -.,. ^ > M 7 M W 7 < M - - /., /.. -M -x >-, ^ ^ >'-^.^'5., « ^ ' 7 ' ^ '- ^ 8 ^ -. '^' / v > 5 ^...-.^ - '' - M M M. M ^ '- ' 7 'M D? E M.U. '. >7< 7..5.^^. L M si^v -r/l V -..." ' ^ ^ 7 -. v" '. '^, -. r M ' 7. ' G -. -^.-'7.. ' M - ^ '-"-x-. 7, - ''7«--' < 7..> - 7M- 7.» 77 " G... M ; E 7 - ^ E ' «-- --^.L ^..7-^. M D M M / '7""- >r' G ' -'--A M - M A K ^ 4,. 8 S ' I. 7-7; E W 7 > ^. -> '..- --r " 7. ^. ^ >,'.? 7 H...^-L., ^ - 8 r - E ' ^ >- c 7 -. H -. - M ' M ' ' M N... ' - «,, 1.'.^ --. >. -- ^ ^ - L M - ^. - '..S M - r." '7' r'.'?^ 7 : - ^c./ - -5; >t., ' - -,. 7,.. '?, M. -. ' '- ' L - -.> ' '. 4. ^ 7.->r..- ^-- - M 7 M, ^ - V,..M 7- ^ ^ L >-> -- r - 7 ^ ^ O - E ^ ' 7 7 ^.. 7, O W M 7 ^. G G M <.-' " R D M ' -i. _ ' M» A..-H.-.<»..- '.7 D - 'E -'- G, ", 7. M G.P v 'M " M 'M. ' ' ' Z -» -. ^. 7 - V 7 ^ c k... ''- fchl-,-. -..'» -^.Z r-m M >'7' ' ^. -..^

6 - " ^ 4 ". 7^-- ^ 7 - E M ^ 7?..7 V ^" ^.^ 7 - " > p 7 :... " M 7 i i ' ' >7 M 7^ ^t. 7' "^ 7 L, ' L W H A W S N. W 7 M ^ M 7 M " 7 " / ^ W W M "> ^ M W K ^ M k W S M v. -, ^ ' ''' ' M M ' M.7^7-7. ^ ">.,, "7 ' "... L- - - " - ' ' h >7!'''.7.. " ^ ' -8- '^ / ^ " '7.-"7 '- '<-r 7, 7'-,;^ 77- >< ' - ^ 7.- 7M M V 7 7 W W M ' 7 ^. ' ' s ' M W '» M k M L ^ K W, ^ M 7 «-.. " - >>» O W > 7 7 7, " 7 7 > E ' " '7 7 - ' - /. " ^,. -' '' " 7-7, ^ M 7- - ' " ' - / " z ' M A M E G M 77,«:. > 7 -. ^ - > 7. "? ( ' - 7^ ->.'7 > '. L'/ ^r- 7L^ 4 ' -"->< 'X '-' N V N '- - ' ' ^ '-' '. ' X ' ''7/ 7.^-»' 7 " - 'N L" 7 ^ -. L'^-. ". 7 7 ^ '? -..!--. -^..? -7-''.. " '7 7 W /.. -V-. v ' ^.N" ^ - ' D M " ^; / " 7 ' ^ ' ' 7 "', s -» 7 /. 7. " ^. ' '" ^ > < 7- > -7 -, " ' ' 8 "? 7 ' L A M?' L ' " ' " M 7 ' " ^ ' H H " -. ' 7 < H U " K 7 7 ^ 7-7 ^ - 7 ^ ^ '. ' i.?7 ' " / " 7, " ' " " 7. F... ^ L 7 /. ^ 7 ".7 ^ U 7 W " 'r - -'!- 7./.,, ^ ^. ^ 7> >.. ^ -4-7 '' i.'....l*! 7 7-7,. 7 ' " ' '.. 7r --k-.,/ 7«7/7...'7 - r-' > 7 - '. ^ ' 7 - ^ - 7' ' 7 '-/ 7>-' " > -» '7> '--. '>--7.7.«^ 7 ' >7.7-,.7 '..'T..7 7^' " ^ >7 '^ ^/7' - >.' i '^' "i '" >. 7 ' - ^ - ' 7..- '.--' 7 ^7>< ' '^.. '- -7: >.7 - ^ ^ : !.> ' >'- ^ - ' v '> -'' ^- >'7.r -7 " - ' ' ' 7' " 7 ' ' ' 7. * '. - <7...77j! 7 X ' '. > 7'7 ^ -. 7 ^ r., 'V. -.. l 7 7^> ^7 7 '." -7'- ^ -7 ^. >, ' >. - ' ' t 72^ - S 7. 7 L "-^ ' - -7 T» K ^ L "')^ 7 '7 " K W W N ' - N M? L L 7 7 ^ '. /--....^r 7 >'. " -.u.''-.^ > ^ L 7 7 '^ v -.- ' /"77. M 7 ' ''- 17 «- N c h M E " S - ^ / ! ^ ' M 7 ^ - 7..,. ^ ". ^. ^ 7 W " ^ 7 '. -' -^, >.. '. -. '.7' 7...' '. ' ',.'- 77< '.. " /.. ^,. -, -. 7.,. " ' E.7 ' -'7..," ' 7 -.-^' ^-7-. ' ^ 7 >7 7 " « ^'7-..--» 7 ^.-7 ^ -'.: :-. -' ) '!L < - '- M V.Z 7 7 v,. - - " - 'r - > " ^ - ^ 7 7 ' '7-...'-.-".-!? 7 ' ^ " 7 7.,.-.^.., -.'7 - L. 7 " >- '. " 7-7. >-'i- ': " " ^ ' '7 ^ ^--7.,'L ^77- '... -'-.-..., -..< _ ' O O U 7 L 7 " E 7.' -'-.. --^7. " ^ ^ - ' K / ' 7 7?.' -? - " ".> ''' '.^7 ^ 17 -^-.V >"x - W 7" L L^-.- - k, M x " 7 7» - ' : ". - - «--".-7' Z. '.. "-.- ' " A M ' ' 7 7.»? 2.".-'- ".. -7 / - 7-" : '. '-s-- ' ''. ' '-.7.. >7 /..7" - «' ^ :7 ".7 '4 7 " 7' F - M -, i'.'- 7 ' ^ >. - - ' ) > - 8. < - c h '. 7 " 7 ' 7 " ' ". 7 K M - ^ Y M S >- ^ " "7 ' E. 7 U ^ M ' " ^ 7 ' ^ 77-7 V7-. ^ - 7,.. " - - ^ ^ 7 D. - - M ' - E / M ' 7 / M 7 7 ' 7 M D M ^ ^... "... «^ E " " ' 7-7 «-8 '. '". - " 7 1 " ' /'-r ' ^--'..' ' ^. *'7"- -7 ' 4 - " 7-M MW7., ^ 7 - t G W G ^ ' 7,. ^ ^ '»-' ' >7- '^7-7- ' '. " '7 7 " W M 7 - ^. / 7. WM W... D--- '->"' - ^ " 4 W H O 7^7 ' " 7. M W N " ' i M A W W W U L 7 8 t W W,.,7 ' ' - T L E..7/7! 7' '.. ' " " " ' 7" '--.- /7.1" " ' ' ^ 7-7'"! r -.'- -»'.>-. " < M ' -> - " ', "...;. - - ",. 7 ' - ^, 1 7-^ '->-."7 4 " ' s'- ' ". I ". -.7 ^ / 7 -.^.7., " 7. '. 7,-7 n - -< '7 -' - " 777 D M 7 / V.- -. ' M W " ^ '. ' ' - ' '. ' r. - ' '. ^ ' - ^. >7- ' >- ^... >.. ^.'. ^ ' 7 -'-. 7 > "... ' > '.1 '' " 7. l i M O T., 7 -- u: ^7 > > " M 7 7 " 7. '" " - '7 '' 7"--. '"' -^7>7-... "- -7" /. '.--'-" -.-i-,' 7 '.7 ^^'.---^... '.^,^' 7 -.>....?---'^ ' '7 - > - ^ 7 ^ 7 7 " ^ / M '-... > ' »----' -. 7 :.. ^ M '.. "'... ' ' ' >. > " - 7 > ".. M ^ 7 / ' , o ^ L ' L ^ N ". 1 k.4' ' H M U U A 7 7 ' H A M " M - M. >. > -'7 - W E '... " -- ^-> M M L " K W ^ 7 ' ' " " > ^ - > > ^ ^ ^, > ,,. ^ ^"'H. < 7-' 7..^ ' 77 ' -.' 7 7^ > >. ' " --. ' 7-. n - ^^7-. ' - ' E 5 K ' 7 < -.,' ', "'v'" " '. - ' L -7 ' 7^ <..-"NV. 7-7 ' "7."-- ^ -E.7-7 /.'.7- -7^/ v. 77^' > ', ^> ^-7.. /.'' V ?>L '7 - ' < - ;..... > ^. * ^ M 7 M ' 4-. ' ^ N N ->/.x 7i-.'. i '< -7«, >-- -r

7 Niels Bredal p a a n y u d g iv e t for Universitets-Jubilceets Danske Samfund af Holger F r. R srdm n. Kjsbenhavn. Thieles Bogtrykkeri NniverfitetS-Jubilceets danske Samfund. Nr. 74.

8 V '!. - >c / ' '-'H.r. - ' ^ ^? r ^ - -../ '.':> ' ' 1- r «-.? -> S ^ ^ ^ 5 ' ' '<-:. - >. ' -r.'l M > > '

9 ^ e t S k rift, som her paany frem drages, er ikke blot mærkeligt derved, at det er en stor littere r Sjceldenhed, men navnlig derved, at det er det fyrste pcedagogifle S k rift, som vides affattet i det danske S p ro g ; det indeholder derhos adskillige kulturhistoriske Treek, der ikke ere af ringe In teresse, ligesom det i sproglig (lepikalsk) Henseende fortjener Opmærksomhed ved flere gamle O rdform er, der forlcengst ere gaaede af B ru g. F orfatteren, N i e l s B r e d a l, stammede form odentlig fra Landsbyen B red al i Engum S o g n i Ncerheden as Vejle. I ethvert Tilfcelde var hans hele Liv knyttet til den sidstnævnte B y. H er forekommer ved Aaret 1500 en P alle B re d a l som R aadm and, og ved samme T id var J e n s B red al Kapellan eller V icarius til Helligkors Alter i vor naadigste Herre Kongens Kirke" i Vejle*). Denne dyde 1522; thi S. D ionysii D ag d. A. fik M ag. J e n s Michelsen, Klerk af V iborg S tif t, Kong Christiern I l's P ræ sentation til et Vikarie i Vejle, der var ledigt ved H r. J e n s B re d a ls D yd 2). En M an d af samme N avn var i sidste H alvdel af det 16. Aarhundrede Prcest i Pjedsted og G aarslev og Provst i H olm ands Hered 3). En Slcegtning af de ncevnte B red al'er var vistnok vor N iels B redal, om hvem der sindes fylgende Optegnelse o Danst Atlas V, 945. Gaarmann, Efterretn. om Weile Kiobsteed, S. 49. Wegener, Hist. Efterretn. om And. S o r. Vedel, S Suhm s Nye Sam l. I, 385. M. Jens Michelsen er formodentlig den bekjendte M. Jens Michelsen M snbo, der siden fulgte Christiern H i hans Udlcendighed.») Ny kirkehist. S am l. VI, 659 s. 701 ff.

10 fra 1635 af Borgm ester Element Syrensen Vedel (den yngre) i et M anuskript om V ejle, som G aarm ann har ladet aftrykke i sine Efterretninger om denne B h ( S. 75): N iels B re d a l, som haver vceret her i B hen i Klosteret en M unkling, dog udi sine G ram m aticalia vel funderet, giftede sig, efter B rydrene vare borte; blev siden udi M agister H an s Tavsens T id sat til Skolemester, og var i den Bestilling over 50 Aar. H an var min fyrste Skolem ester; jeg kom et B a rn i Skolen B lev for sin Alderdom aftakket og fik af øvrigheden sin Livstid Kongens P a rt af Hover Tiende, som siden fulgte Skolemesterne i mange A ar". D et Kloster, hvorom der er T ale i ovenstaaende Optegnelse, m aa vcere D om inikaner- eller Sortebrydreklosteret, eftersom Vejle ikke har haft noget andet Kloster*). Angaaende dets Historie vide vi, at det var anlagt af Kong Christoffer II ( ). D et hyrte altsaa til de yngste Klostre as den ncevnte O rd e n s. O p rindelig havde der kun vceret R aad til at bygge det af T ym m er; men 1355 fik V aldem ar Atterdag pavelig B evilling p aa, at der m aatte tilstaas dem, der besygte Klosteret og ydede G aver dertil, fra 1 til 10 A ars A flad, for at der kunde blive M idler til at opsyre Klosteret af S ten ^). V i kunne da antage, at denne O m bygning er. foregaaet i den ncermest fylgende T id, om den end maaske ikke er bleven fuldendt fyr under D ronning M argrete, hvis R egjeringstid var scerlig gunstig for Kirker og klosterlige Stiftelser. O m Klosterets fylgende Historie er lidet eller intet bekjendt. D et er vel rigtigt nok, n aar der siges, at B ygningen stal have vceret stor og anseelig, og at Kirkegaarden var der, hvor Torvet 0 Kirkehist. Sam l. I, 411.Not. ". 2) Derfor forekommer det ikke i de Brudstykker af Dominikanerordenens Kapitelsbog, som Dr. G. Stephens har udgivet i Kirkehist. Sam l. I, 551 ff. 2) Helveg, Den danste Kirkes Hist. til Ref. II, 141 Ny kirkehist. Sam l.

11 nu er*). M en for ovrigt er det forst, den G ang Klosterets D age vare talte, at vi hore lidt ncermere om det. I S lu tn in g en af Aaret 1529 lagde nemlig den af sin tragiske Skjcebne siden bekjendte Adelsm and J e n s H vas paa Kong Frederik I 's Vegne B eflag paa Klosterets In v e n tariu m, S o lv og G ods?)". D en Fortegnelse, der gives derover, tyder dog ncermest paa en saadan Fattigdom, som egnede sig for et allerede halvt udsultet Tiggerkloster. I et Kongebrev af 4. M a rts 1531 om tales, at S o rte - brodre Kloster i Vejle nu stander ode, og B rodrene, som der inde vare, have det fo rla d t", hvorfor det tillades Borgmesters, R aad og M enighed der i B hen at tilegne sig Klosterets B ygninger, mod at de opbygge og fcerdiggjore et godt H us paa et bekvemt S te d i samme Kloster, med gode S tu e r og K am re", hvor Kongen og D ronningen kunde have deres Vcerelse, n aar de kom til B yen^). E r altsaa, som det vel m aa antages, den gamle T rad itio n rigtig, der melder om, at N iels B re d a l forst har vceret M unk, saa har han vel fra 1530 af vceret los og ledig fra M unkelivet. Rim eligvis har han da sogt sit Udkomme ved at undervise G o d t folks B o r n ; thi kun ved at antage, at han i en rum T id har vceret Lcerer, inden der i H an s Tavsens T id^) blev indrettet en Latinstole i Vejle, hvor han blev fast Skolemester kun ved en saadan Antagelse kan man komme hen imod de 50 A ar i B estillingen, som Element Sorensen tillcegger ham. Latinskolen i Vejle antages oprettet 1542, da Kongen 5. M a j d. A. gav Borgmestere og R aad sammesteds Lov at anvende til ') Daugaard, De danste Klostere, S. 433., 2) Kirkehist. S am l. I, 368 Not. Frederik l's Danste Registranter, S Wegener antager Mag. Hans Tavsens Tid" for ensbetydende med Reformationstiden (Efterretn. om A. S. Vedel, S. 13 Not). Denne Antagelse kan dog ikke bifaldes; ved det ncevnte Udtryk betegnes sikkert den Tid, da Hans Tavsen var Bistop i Ribe S tift, altsaa fra 1542.

12 Skolen og Skolem esterens Underhold de Jndtcegter, der laa til V ikarier stiftede af B orgere i V ejle, n aar de Personer dode, der nu havde dem i Forlening^). K ort fyr sin D od henlagde Christiern III ogsaa noget Korn til Underholdning for Locaten (Horeren) ved Vejle Skole?). D er er neppe nogen G rund til at tvivle om, at N iels B redal. har vceret den forste Rektor ved Vejle Latinstole. I ethvert T ilfcelde vide vi, at han her har haft B h en s beromte Fosterson, Anders S orensen V edel, som sin D iscipel og ledet hans forste S k rid t paa den studerende B ane. Vedels S vigerson, M ag. ZEgidius Lavritsen, har nemlig i den korte, men indholdsrige Levnedstegning, han har givet af sin S v ig erfad er, fortalt os folgende herom : H an s (Vedels) fromme og gudfrygtige Foroeldre have strax udi forste Ungdom (han var fodt 1542) sat denne deres S o n til latinst Skole udi Vedel, under hcederlig og vellcerd M a n d, H r. N iels B re d a l, fordum Skolemester der sammesteds. O g eftersom samme H r. N iels B red al var en fin, lcerd og stikkelig M an d til Ungdommens Optugtelse, da haver han med Flid i al T rostab oplcert denne sin. unge D iscipel med andre i G u d s frygt og andre gode Lcerdomme, saa at han i sin Alders 11te A ar kunne skrive ustraffeligen Latin og begyndte at gjore latinske V ers. D er han nu var bleven oplcert udi Vedel S kole, indtil han var fuldt 14 A ar gam m el, og forncevnte hans Skolemester sormcerkede, at han havde et drabelig godt Jngenium og Nemme til at begribe, hvad ham forelcestes, og at han kunde ikke meget forbedre sig der udi S k o len, da haver han tilraadet hans F orceldre, at de skulde forstikke ham til R iber S kole, som da var i stor F lo r og meget berom t?)." En Skole som den, der da fandtes i Vejle, hvor der foruden Skolemesteren kun var een H orer, kunde ikke fore sine Disciple til i) Danske Kirkelove , I, ) Danske Kirkelove I, ) Kirkehist. S am l. 3. R. IV, 41.

13 det akademiske M a a l, og det var vel endog de fcerreste, der kom saa vidt som Vedel, om man stal slutte af N iels B re d a ls egne Itrin g e r i Fortalen til hans B srnespejl". hvor han siger: N u er de faa, som holder deres B y rn til Skolen, og end fcerre, som lader dem lcere L atin". M en netop denne Omstændighed skyldes det, at N iels B red al blev danst F orfatter, da han Huskede at give sine danste S kolebarn den Vejledning i D yd og gode Soeder, som ellers scedvanlig blev given Skolernes Disciple paa Latin. I det sidstnævnte S p ro g foregik jo U ndervisningen i Skolerne, i alt vcesentligt, og her savnede m an ikke littercere Hjcelpemidler til den opdragende Virksomhed, som B re d a ls B yrnespejl har til F orm aal. Soerlig kan ncevnes to S k rifte r, om hvilke man med Vished kan antage, at B red al har haft dem for O je, da han skrev sit B y rn esp ejl". navnlig Jo h an n es S u lp itiu s 's V ers» v s moribu8 pusrorum in rnsn83. prsseipus 8srvun6i8^)«og ErasM Us af R otterdam s berymte B og» v s srvilituts mornm pusrilium «. Af det fyrste S k rift, der stammer fra S lu tn in g en af det 15. A arhundrede, havde P rofessor Christen M ortensen M orsing (-s 1554) besyrget en Udgave i Kjybenhavn (uden Trykkeaar), optrykt paany i Rostock Af E ra sm u s's S k rift (fra 1530) er der utallige U dgaver, da det gjennem lange T ider benyttedes som Skolebog, idetmindste i alle protestantiske Lande. B red al siger selv, at han af Latin havde paa danske R im udskrevet nogen af de fornemmeligste Lcerdomme" angaaende B y rn s symmelige Forhold hjemme og ude. Sam m enligner man im idlertid hans B yrnespejl med S u lp itiu s 's V e rs, som vistnok er dets ncermeste Forbillede, da er B re d a l langt udførligere og behandler r) Johannes Sulpitius fra Veroli holdt ved Slutningen af det 15. Aarhnndrede Skole i Rom og underviste de romerske Anglinge i den Kunst at recitere offentlig fra Skuepladsen. Han er Forfatter af en Mcengde Skrifter vedrørende Grammatik og Metrik. Det ovennævnte latinske Digt er dog det mest bekjendte af hans Skrifter. Jvfr. Grasse, Lehrbuch der allgemeinen Literatur-Geschichte II, 2, 720. II, 3, 769.

14 flere E m ner, eftersom S u lp itiu s om end ikke udelukkende, saa dog iscer syger at belcere Ungdommen om god Bordskik. E rasm u s er sin T id s Knigge og P rim on ^), om han end ncermest har U ngdommen for O je. At B red al har benhttet hans ovenncevnte B og, er kjendeligt nok; men han forholder sig frit til den, tager, hvad han har B ru g for, men lcegger meget til as sit eget. I det hele har B red als S k rift et originalt dansk Prceg, det er ingen O v ersættelse, ej heller nogen slavisk Gjengivelse af andres Tanker. M en netop derved faar den sit kulturhistoriske Vcerd, og det ikke blot i al Alm indelighed, men seerlig med Henblik paa danste Forhold i M idten af det 16. Aarhundrede. F o r deres T id ere B red als V ers ingenlunde at foragte, iscer n aar man tager Henshn til, at Emnet jo ingenlunde hyrte til dem, der let formede sig for Versemaalet. D et er aabenbart, at det gaar bedst for ham, hvor han kommer ind paa det religiyse og moralste O m raade; her fyje O rdene sig lettest og bedst om Tankerne. Scerlig kan fremhceves hans smukke M orgenbyn og B ordbyn. D en sidste har holdt sig i B ru g lige indtil vore D age. B yrnespejlet var om ikke N iels B red als eneste, saa dog uden Sam m enligning hans vigtigste littercere ^Arbejde. D et beror nemlig paa en M isforstaaelse, n aar N. M. Petersen ncevner ham i sin lange Rcekke af Forfattere af Preedikener og A ndagtsbyger fra det 16. og 17. A arhundrede?). Derim od har man endnu et D ig t paa 25 V ers af B red al om Konning Christian I ll's christelige Affgang aff denne V erden", som Anders Syrensen Vedel optog i sin S a m lin g af J t Hundrede vduaalde Viser" (Ribe 1591), og om hvilket han i Indledningen ytrer: denne ringe D iet haffuer min salig gamle Skolemester N iels B red al i Vedel ') Knigges og Primons Skrifter om god Selskabstone ere oversatte paa Danst og bleve meget lceste i Slutningen af forrige og Begyndelsen af ncervcerende Aarhundrede. -) Bidrag t. den danske Lit. Hist. III, 162. Bornespejlet omtaler N. M. Petersen derimod ikke. -'li.

15 ladet (z: efterladt) hannem (Kongen) til Amindelse *)". D et optrhktes atter i Peder S y v s D anste Viser om gamle Kemper" (etc.) Kbhvn. 1695, S. 331 ff. M en det forpger just ikke N iels B re d a ls Berømmelse som D igter, da det kun er rimet P rosa. I Vejle B harkiv fandtes i sin T id en af N iels B re d a l 1571 besprget dansk Oversættelse af Kong V aldem ar (A tterdags) P riv i legium for S ta d e n V e jle s. Bprnespejlet, som altsaa var N iels B re d a ls vigtigste littercere Arbejde, udkom i Kjvbenhavn 1568 og var af Forfatteren tilegnet hans B y s tvende Borgm esters, J e n s Michelsen og Element S prensen (den celdre), af hvilket den fvrste dvde 1571, og den sidste 1584 i den Pestepidemi, som i dette A ar paa det frygteligste hjemspgte Vejleb). D et lille S k rift har vel gjort sin G jerning i sin T id ved at indprente Ungdommen D yd og gode S ceder; men det synes dog senere at vcere blevet glem t; og havde ikke H jelm stjerne reddet det eneste Exem plar deraf, som -nu kjendes, saa havde vi ikke vidst noget derom. D et ncevnes ikke i W orm s Lexikon over loerde M cends S k rifte r, og skjvnt N yerup har Titelen i sit Literaturlexikon, har S kriftet dog undgaaet W egeners Opmcerksomhed. H an vilde jo ellers have kunnet gjpre god B rug deraf i sin S kildring af Vedels B arndom. W erlauff har dog benyttet en af B re d a ls mest karakteristiske Udtalelser i sine H i storiste Antegnelser til H olbergs 18 fprste Lystspil" ( S. 202), Molbech har optaget nogle af D igtets mcerkeligste Gloser i sit D anste G lossarium ^), og T ro els Lund har gjort ret rigelig B ru g deraf i sine S kildringer af Fortidens Sceder og Skikke. M en dermed ere vi vistnok omtrent foerdige med den littercere B e n y t telse af B prnespejlet". M u lig er det dog, at en ny Udgave 0 Ans. Skr., B l. Bb. v. ') Gaarmann, Efrerretn. om Weile Kivbstoed, S. 59. ') Gaarmann, a. Skr., S Disse ere senere gaaede over i Kalkars Ordbog til det celdre danske Sprog.

16 atter kan vcekke Interesse for det gamle S k rift, der paa en saa livagtig M aade stiller adskilligt af vore Forfoedres Levevis og Tcenkemaade frem for vort O je. S o m Helhed gjpr det, som mig synes, et elskværdigt, om end af og til lidt pudsigt Indtryk, og det er at antage, at de gode V ejle-b orgere, der modtog det som N y taarsg av e, have vidst at scette P r is paa G aven og paa den beskedne Giver. Hvad denne angaar, da blev han en gammel M and. D et er vel nok en Overdrivelse, at N iels B red al var Skolemester i over 50 A ar; men han var det dog visselig i en saa lang Aarrcekke, at det for hans T id var et helt Scersyn, da de fleste Rektorer den G ang scedvanlig kun fungerede i faa Aar. Linningerne vare nemlig saa ringe og Skolestivet saa.tcet, at det gjaldt om snarest mulig at komme til noget andet, hvorfor det ikke var ualm indeligt, at de ved deres Antagelse m aatte forpligte sig til at tjene i det mindste i tre Aar, for at Disciplene ikke skulde lide alt for meget ved det idelige Lcererskifte. M en mange saa' dog deres S n it til at komme bort, f i r den betingede T id var udliben. N iels B red al blev imidlertid paa sin P la d s. I sin Alderdom fik han sin S i n R asm v s B re d a l til M edhjcelper; ja denne ncevnes endog 1573 i et Kongebrev som Skolem ester" i V e jle s, skjint Faderen, som 0 Om Rasmus Bredal siges i Element Sorensens Optegnelser om Vejle (Gaarmann, S. 77): Hr. Rasmus Bredal var Prcest forst noget i Tyregod, kom siden til Bedel, var Horer i hans Faders, Niels Bredals, Tid, boede her i Byen, fik Vinding Kald, beholdt det hans Levetid". Hertil kan fojes: 14. Jan fik Hr. Rasmus (Bredalj, Kapellan i Vejle, Kongebrev paa Kronens P art af Tienden af Vinding Sogn i Holmands Herred, kvit og fri (D. Kirkelove II, 189). 20. Sept ncevnes han i et Kongebrev som Hr. Rasmus Bredal, Skolemester i Vejle, og det omtales, at han havde Vinding Kirketiende i Fceste (smst. S. 209). 2. Sept befaledes det i et Kongebrev, at Hr. Rasm us Bredal i Vejle, der hidtil havde voeret forlenet med Kongetienden af Grejs Sogn, fkulde afstaa denne Tiende (smst. S. 532). Men han maa have udvirket, at Befalingen blev tilbagekaldt; thi 23. Novbr udgik der et nyt Kongebrev, hvorved det bevilgedes Hr.

17 ML. Element S sren sen vidner, da endnu var i Live og endnu var knyttet til Skolen. Hvad der har sat N iels B redal i S ta n d til at blive i Rektorembedet i saa mange A ar, stjvnt Jndtcegtertie deraf vare meget ringe, er maaske, at han tillige har vceret Prcest i V inding, der ligger ncer ved V e jle s. D et kan ikke med Vished siges, n aar N iels B re d a l dsde. H an s E fterm and, P o v l Andersen C olding, angives at have tiltraad t Rektorembet 1578; men N iels B red al stal have levet endnu nogle A ar derefter. H an var S tam fad er til en stor Efterslægt. En Rcekke Prcester forplantede B red al-n av n et gjennem flere W tled, deriblandt den trondhjemste Bistop Erik B re d a l, der var en S v n n e ssn s S p n af den gamle Skolemester i Vejle. Ved Udgivelsen af B vrnespejlet" har det vceret Bestrcebelsen at gjengive det gamle S k rift saa korrekt som m ulig, dog med Rettelse af enkelte Trykfejl og U nvjagtigheder, over hvilke R ettelser en Fortegnelse fslger. P a a nogle S ted er er der hjulpet lidt paa Skilletegnene, ligesom der enkelte G ange er rettet paa store og smaa B ogstaver, n aar det fljsnnedes, at en urigtig B ru g af saadanne virkede forstyrrende paa Lcesningen. Rasmus Bredal, Sogneproest til Vinding Sogn, at han kvit og fri maatte oppebcrre Kronens P art af Tienden af Grejs Sogn til sin Underholdning (smst. S. 537). Han synes at vcere dod 20. Aug (Wiberg III. 585). Jeg formoder, at disse lidt brogede Efterretninger kunne ordnes saaledes: Rasmus Bredal blev, efter at have opgivet Tyregod Kald, Kapellan i Vejle og sin gamle Faders Medhjælper i Skolen, maaske ogsaa i Præsteembedet i Vinding. Efter Faderens Dod opgav han Kapellaniet i Vejle, og blev Sogneproest i Vinding, men blev fremdeles boende i Vejle. Wiberg, Alm. dsk. Prcestehist. IH, 585. Hdr siges, at han havde vceret Prcest i Vinding siden 1526 altsaa allerede som Munk! Vi kunne f. T. hverken bencrgte eller bekrcefte Angivelsen om, at Niels Bredal har vceret Sogneprcest i Vinding ved Siden af Rektorgjerningen, men anmcrrke kun, at han som oftest ncevnes uden Tilfojelsen af Hr.", der var Prcrstetitlen. /

18 Fezt i Originalen, sam ere rettede i normerende Udgave Fort. Lin. 20 Nyttars rettet til Nyttaars S. 3, 7 Thu The ^ f f 26 stalbroder stalbroder - 5, 17 Veed Ved - - 6, 11 msde at mede f, 12 Huorlcedis Huorledis - ^ f, 23 Brodifl Breddisk , 11 Benedicete Benedicite , 5 Med Men , 21 endfoldige enfoldige , 2 Du oc du ' " f f 12 forbiudendis forbiudis f f 17 Hackebred Hackebredt , 1 Der Det , 16 Kom Kort " s, 23 Huad Huad heller , 8 forhogt forheyt , 8 mang mand - " f f 9 end en , 16 inbinde indbinde - 24, - 1 at Foreldre, aff Foreldre') - 25, - 17 speg-l speigel - 28, Ledst Lost 17 Ad Adt ') D. e. Foraldres. Forf. dadler formentlig, at Bern ikke ville nejes med den samme Form i deres Klcededragt, som Foraldrene have brugt.

19

20 ». -

21 Hortalen. And pleyer at sige (Riere Borgemester) Det skal va?re it got B arn sig selff skal la?re etc. Der fore haffuer mange Hsylerde M end, B e synderlige L738MU8 k^owro63mu8 taget seg saa stor wmage til at beschriffue paa Latine, Huorledis vngdommen skal retteligen optucktis wdi Gudz fryct oc årlige seder, Fordi de wiide vel, At Rarret beholder gierne en smag aff det som fsrst lades der wdi. N u aere de faa som holder deris B srn til Gcholen, Mc end ferre som lade dennom laere Latine, Der fore haffuer ieg geders B srn besynderlige til tieniste) vdschreffuit paa Danske Rim N ogen de fornaemmeligste ^aerdomme, aff Latinae, Icke for den sages skyld, At i vide iu selff at optuckte eders B srn, M en paa det, At ieg saaledis kunde haffue nogen aarsage at bevise eders B srn nogen tacknemmelighedtz tegen, For de mange velgierningger i mig gjort oc bevist haffuer: Bedendis der fore gantske vnderdaneligen, At i ville tage dette til tacke, For en ringe N yttaars gaffue, Gud Aldermechtigste beuare eder medt eders ki<yre Hustrue oc B srn oc aldt det i vel ville: Gchreffuit i Weyla? fierde N yttaars dag ^nno N iels Bredal.

22 Asrst huorledis Bovn stal haffue sig Mm Morgenen. Etimeligen om M orgen skalt tu opstaa, Mc strax at drage dine Rinder paa. Riem hoffuedit, too hender oc mund, Mc tien siden Gud aff hiertens grund. Laess Budordene, Troen oc Fader wor, M edt denne B o n her effter staar. Bonen. i ^ '! ' u j ^ I > I tacker teg Fader offuer Himmel oc Jord, Ved Thristum din S o n oc euig ord, Ac tu haffuer mig aff din store naade Beuaret denne N a t fra skade oc vaade. Jeg beder, du vilt meg naadeligen forlade Synd, skyldt oc brsde i alle maade, Mc framdelis ald denne Dag til ende Ald synd oc om fra mig vende, At baade mic leffnit oc gierninger alle Runde teckis teg oc vel befalde. Thi befaler ieg mig med Legem oc Aand, Medt aldt det ieg haffuer i din Guddommelig haand. Lad din Hellige Engel ey fra meg wige, At Dieffuelen skal meg icke besuige. M A M E N.

23 5 10 Elsen Foreldre oc Folcket med flijd Mnske dennom en god Dag oc S alig tijd. Tag siden dir Rald flyttelige«ware, In g en wmag eller arbeyde skaltu spare, I Gudz fryct oc retferdighed teg at naere, Atspsre dit B rod med heder oc aere. Forbandet waere den sig svigefuld lader finde I sin Hosbondis R ald, wde eller inde. Gior du naagit gaat med arbeide och wmage, Arbeiden forgaar, Det gode bliffuer til bage. Bedriffuer du synd med lost oc glaede, Losten forgaar, M en Synden bliffuer til staede. E n liden begeringe oc stackit wellyst, Hun baer offce lang syuge oc stoor bryst. 15 HuorledLs Born stal holde seg Mm Afftenen Afftenen sialtu icke forlenge bijde, Eed Nadveren maadelige oc i tijde. Drick lempelige, siden at spaizere gaa, S a a mottu en stille oc rolige nat faa. Helfsen Foreldre oc folckit med fiijd, Mnsie dennom en goed nat oc salige tijd. La?fs Budordene, Troen oc Fader wor, M edt B onen som forschreffuit staar. Gack siden til Seng med a?re oc tucht, L<eg teg i Jesu N a v n qwemmeligt oc smucht.

24 Formoget at soffue oc lisen at w<ere, M onne Godz oc Penge snart fortåre. S yn d oc Sygdom monne det fode, Sundhed oc Helbrede legger det ode. Lormsget at vaage monne oc saa skade, Gyu Timer at soffue aere best til maade. The tingeste ingen huile monne haffue, R and icke bliffue varinde mange daffue. O m klatten at vaage, O m Dagen at soffue, E r wsundt oc icke verd at loffue. Gud haffuer skicket alle tingeste syn tijd, Huilcken huer mand skal vocte med siijd. M en viltu sund oc helbrede waere, Da skaltu M iddags ssffuen ombaere. E r det for nod, O c teg monne trenge, Gid oc soffue, Dog icke forlenge. M en om du en Dag wennis der til, Du siden det huer dag haffue vil, O c nsdis om N atten at ligge oc wage, Teg selff til megen wro og wmage. N aar du hoss din Broder skal ligge eller staa, Age eller ride: sidde eller gaa, P a a den hoyre slide laed hannem wa?re, Sa?t huer M and for tig i heder oc a?re. Lig stille oc qua?r rvden bulder oc bang, G isr ey din stalbroder wroo eller forfang. Du skalt icke Ridderne aff hannem draffue, E y stampe, sparcke, ey wlad haffue. L ig ret i sengen oc icke krum, Fortrycke ey din stalbroder, G iff hannem rom.

25 Lig teg fsrst paa den hsyre side, Det er fund, Ven teg til ac soffue med oben mund. Lig huercken wioben eller paa gruffue, Du skal ey snorcke : rude eller snuffue. Gack til Moldingen eller Beckenedt, ver ey saa loo Trenger teg en fiaerdt? Lad hinde gaa. Ellers mottu formente teg siugdom oc s?ade, Dog vaere hsffuisk oc vel til maade. The Limmer Vlaturen biuder at hylle, Dennom skalcu skyule oc dylle. Ver som Folck oc icke som fae, A t huer mand haffuer icke aff teg spot oc spae. T il drsmme faet huercken lijd eller crsst, Huad du tencker mest, Det drsmmer du fsrst. S o rg oc tancke sla aff din how, Ta fanger du ssffn : Huile oc row. Om Vlatten, du ligger oc kand icke soffue, Skaltu Gud tiene : prijse oc loffue. Tenck oc betracht huad got monne vaere, Mc icke synd eller nogen w aere. Vlaar Hanen gael, Da tenck for wist, Huor tiit du haffuer forsoren Lhrist. Fortryd det, som Sancte Peder giorde, Der hånd graed mange oc biaedske taare. Vlaar Rlocken slåer, Da tenck oppaa, Attu en tiid aff Verden skalt gaa. Bede Gud, hånd waerer teg mild oc blid, Vnde rig en goed oc Salige D sds tiid. Vlaar tiden er, saa reiss dig op, B ed Gud beuare din Siael oc krop.

26 S la a sengen sammel, pont vel til weie, Ver ey som en S o o staar aff sin leie. ^uorledrs Bsrn stal hastue seg wdi Rircken. du kommer i Rircken ind, Fald paa dine kna?, B sie hoffuedec oc Tenck du var en Hedning, som vi alle, For end Gud loed teg Vlaadelige kalde. Tack hannem for alle velgierninger sin, Der emod, fortryd alle Synder din. B ed om Vlaade, raad bode paa, B etro ham best, som du vel maa. Han forseer tig vel i angest oc nsd, For sin S o n s skyld: p in e oc Dod. S ta t siden op, gisre hannem loufs A ff gantske hjerte, sind oc houff, Ved at syunge hannem a?re oc priiss, Lad teg icke va?re forgoed eller forwiiss. Huad Prusten for Alteret monne l<rsse oc gisre, Eller hånd i Predicke stoolen monne framfsre, Lad det gaa tig til hiertens grund, Ligerrviis som Gud stood der samme lund. Du skalt icke snacke: soffue eller siumme, Tenck huor fore du til Rircken monne komme, Att du icke eniste monne see oc hore, M en och saa noget der effter giore. Til Gudz bord at gaa hafsue gierne til Lid,

27 Icke for selskab, sedwamie eller Aarsens tijd, M en der med Thristi pine at begaa, Din Tro til Gud at stadfeste der paa. Du skalt icke i Rircken spayere, Vlaar Presten monne Gudz ord håndtere, Icke paa Rirckegaardt at holde Nepsteffne,- Sw<rre oc bande at Jorden maa reffne. M en holt Rircken oc Rirckegaard wdi a?re,» Thi mangen helgens R raap huiles daere, Som paa Domme dag skal staa op aff Dsde M ed Si<el oc R raap for Gudz Dom at mode. Huorledis Born stulle ticene til Bords. endthen at aede eller dricke, E r wsunt oc beguemmer sig icke. N aar tuden er ac M aaltid sk<u staa, Aarlig eller sildig, tag vare paa. Stenck gullit med vand oc stat oc fey, S et stole: Hyonde oc alle tingeste til rvey. Bred Dugen den der rein monne vaere, Der nest skalt du Tellercken ind baere. Glem icke Brickerne at legge til laffue, Den fattige wilde helder en Brsddisk haffue. ^ent B ord kranyen : Saltkar oc skede, Rent Vand oc håndklæde lad va?re til rede. Gm nogen sig anten vil too eller tsrre, Gom seed haffuer va?ridt i -Candet forre.

28 ^ele B rod skalt du paa Bordet baere, Oc ey det skaarne eller broddet mon waere. Baer det i korffuen herssmmeligt oc smucht, Oc icke i skodet med nogen wtuckt. Saec S m sr paa bord, Flesk eller Fisk, Med andet Hosbonden wil haffue paa disk. M en for end nogen ved Madden monne rore, Da glem icke welsignelsse at gisre. Gudfryctelige oc aftadig for bordit at gaa, M edt sammellagdt hender oc obenhoffuet staa. En kort BenedLcLte. ^ 8 ^ D i I^8V t^affn gaa wi til bord, At aede oc dricke alt paa hans ord. ^annom til loff, Oc oss til gaffn, S a a aede vij oc dricke wdi Jesu N affn. AM EV7. saette Oliet paa bordet du ey forgåede, Gomme ville helder dricke end aede. ^ ad dricke karene rene waere, For end du dennom paa bordet monne baere. Skenck icke forfuld, M en vel til maade, Spild icke, O c gisr ^osbonden skade. N a a r adskillige Drick paa bordet monne staa, Da see deg fore, O c giff acht der paa. Skencke icke Win for Oll, eller Oll for Win,

29 M en lad huer honde stags i karret sin. M isd: Win oc deris luge, Skalt tu sachtelige wdi Glasset stige. M en Oll mattu lade hoyc nidfalde, s At froen stander til bredderne alle. Lige som du Dricken sterck kand kende, Der effcer lad Glasset were, stsrre eller mindre. Tag icke offuen i stoddet med din haand, Spild icke paa nogen Ouinde eller M and. 10 M ed tre fingre tag karrene smaa, De store med begge hender du tage maa. Lad dine Oygne stedtze paa B ordit va?re, See til ad inced fattis d<ere. l ^ ^ Du skalt icke rsg eller ond lucht gisre, is Vlaar du Lyusen snyder eller ilden monne rore. Du skalt icke i nogens warme staa, Icke heller mellom dennem oc Ild en gaa. G isr detiden paa I ld oc vel til maade, Oc icke Hosdonden formsget til skade, so Tag fadene aff bordet: s<ec andre paa, T il stegers oc kelder snarlige at gaa. HuorledLs Bsrn stal selff side til B ord s. W ^ A ^ W A ar dette er bestillet oc Hosbunden monne bede, At du skalt oc gaa til B o rd s at <ede, ^lederst at staa du ey forgabte, O c ey til hsye bord dig at siette. c

30 Thi det monne offte saa til gaa, At den offuerst sad kommer nederst ac staa. Rniffuen skal ved hsygre haanden waere, Oc Brsdet wed venstre, Du monne aff skarre. Du skalt icke fsrst i faddet tage, E y effter Rusiner eller M andel at rage. Tag det stycke for teg ligger nest, O c ey wduael huad paa faddet er best. -Lad en anden tage sin haand aff fad, For end du recker effter nogen mad. Vaer icke formadebrad wdi din sind, Rufs icke i faddet strax det kommer ind. At s?ere bequemmelig aff huer hande kost, Flesk, R iod, Lisk, Gm sr eller Ost, Der hor til Ronst oc msgen siijd, Ven teg der til aff B arndom s tijd. Sker ey fsrst det skulle skeris sist, Thi det er spot oc spae for wist. Leggis for teg det kraeset monne waere, B yu d ham det selff med lige flig aere. W il hånd endelig du skalt det haffue, Annammet, O c tack ham for sin gaffue. Sker lider der aff, waer ey feen, Laeg for din N abo, hues du haffuer igien. Raeck ey der effter, see huort hånd vil, M a a skee hånd acter en anden det til. Du skalt for ingen legge eller skaere, Gom i naagen ipper staat monne vaere. Thi du kant der for wtack faa, Endog du gisr det i en mening goed.

31 Tisligeste en andens hustru, om Manden er til Gkald tu viselige dricke med oc <rde, Dantze, snacke oc giore teg glad, Thi der kommer tijt aff trcrtte oc had. M en dine Foreldre, slegt oc nefte M ottu ffaere for, oc gisre det beste. Tag madden med kniff oc ey med haand, Skcrr med Rniff, bid ey med Tand. Tag ey forstore bid, Mc ey forwide, Eede hsffuiskelige wid begge side. Eed aff Munden for du monne dricke, Tor dine fingre, fiick dennom icke. Byuder nogen tig dricke, Mm Du haffuer behoff / Da drick, oc sug hannem tack oc loff. E r det saa, deg tsrster icke, Holt til munden, lad som du monne dricke. M et et linnet klede skaltu munden csrre, V7aar du haffuer drucket saa vel som forre. Du skalt icke Vlaese eller Ornene gniae, Du skalt icke benene suffue eller gnaffuae. Dine negle lad icke were forlange, Ven teg ei til Tenderne at stange. Du skalt icke snarcke eller snuffue, Icke sidde effter tidinge at lure. Vlaar du vilt hoste: snyde eller spytte, Vent dig om, oc fra bordet flytte. In g en tiid skaltu grinne eller lee, In g en skaltu fortale, spotte eller spee. Den breck Allerdommen monne gisre, Gkaltu ingen Menniske lade hore.

32 j ) Boene- Du vedst icke huad dig selff kand hende, Forend du kommer til Liffzens ende. N a a r gispe eller nyfs vil ippe sig, Holt for M unden: gisr R aars for deg. G isr der en anden? Tha sige: Lhrist signe. M and skal tiene huer anden, alle vegne. Du skalt icke Hoffuedec eller andet klaa, -Lopper oc saadant lad fare oc gaa. Seer du det paa en anden? gisre icke aff spee, Lad, som du det monne icke see. A f lidet kan ippes en stoor kufs, Gom kand forkaste baade Godz oc Lijff. Armene skaltu icke paa Bordet vdstrecke, E y helder dine fsdder for anden recke. Gkredingge eller been fleng ei paa jord, Eller andet som handles paa bord. Gulffuet bliffuer smitted oc i onde maade, Mc de fattige der afs haffuer siade. N a a r du ssbber, da holdt deg from, Laeg skeen paa gruwe, naar hånd er tom. Inden eller wden fadder maa hånd ey staa, Tsrre skeen, for en anden den monne faa. N aar du aeder E g, Besynderlige the blode, Sobbe M ad, Weldinge swre eller sode, See til at du inced monne spilde, P a a deg selff eller anden, der lader ilde. Haanden wdi saltkaret at sticke E r whsffuisk oc bequemmer seg icke. Tag S a lt med en skee eller kniiff, Glem icke, din N a b o der aff at giiff.

33 Til gammel folckis snack du ey suare skal, Wden nogen teg besynderlige til tal. Da suar korttelige oc vell, Dine ord skal waere sande oc fylge skel. 5 E r maddet gloende: bla?ss ey paa, Lad det heller lidet stund staa. Brender du teg, Det gisr teg vee, Spotter du det wd, Da haffuer du spee. Din begering ven teg at spege 10 Betimelige, men du vng monne vaere. Aldt maddet skaltu ey aff faddet rage, Lad noget komme i stegerset til bage. IVer ey forredt, wer ey forbly, Aldt huad formsgec er, skaltu siy. is Eder du forlidet, da haffuer du brest, Eder du formoget, da haffuer du last. Du leffuer icke, attu skalt <rde oc taere, M en du eder, At tu leffuinde kand vaere. ^ormsget at ede, helst om asftenen silde, so Det jkader, oc handler mangen ilde. Fornimmer du maaltiid forlenge vil staa, Lenger end du din nodtsrfft kand faa, S iid icke lenger oc snob esfter Sceeg, Gack dog ey bort til stimen eller leeg, W M en stadt for bordet oc byud deg til, Mm nogen din tieniste bruge vil. N aar alle Retter er nu kommen ind, Effcer Lantzens wanne oc Hosbondens sind, Ba?r Msten paa bordet, helst den gammel, so Thi den fortager wemmelsse aldtsammel.

34 Tag saa fsrst op, det fsrft kom paa, Huad heller Retterne <ere mange eller faa, B rsdet i Rorffuen, oc almisse i fadt, S k sn t teg snart, wer icke ladt. Gemme Rrantzen, Dugen, Talercken oc skede, At du der effter icke skalt lede. Lorware Madden vel til troer hende, Oc intedt at spilde eller formende. Hendte Vand oc håndklæde som fsrre, Om nogen sig ville too eller tsrre. Tsrre deg effter R isd, Oc too effter Lisk, S a a gaar du rein fra bord oc disk. L n fs G ratias, tack Gudt for madt, N a a r Hosbonden wil, oc varer dig adt. En Ret Gratias. Jesu Naffn saa haffuer wi edt, 3 8 ^ Aff M ad oc Oil, saa <ere wij medt. ^ E R R E Gud giffue oss der aff gaffn, At loffue oc priisse dit hellige N affn. A M E N. R iifft almysse enfoldige oc medt lyst, Icke paa wild, M en paa de fattiges bryst.

35 Dm spatzeren oc ^eeg. M aaltid er sked, oc du est mer, Skaltu deg icke til slebedrick sett. ^affuer du inted andet at vare paa, Da rnaat du at spayere gaa, O m morgenen ved E nge: Berge oc Hsffue, Om middag i Ablegaard oc Skaaff at bliffue, Ved Becke oc Aaer om afftenen gierne, Ted forlyster sind: Hoffuedet oc hierne. Dog skaltu icke plat Orckelsffe gaa, Laesse eller tal noget som magt ligger paa. B srn skulle icke alle tide forbiudis at lege, M en maa stondum seg forlofte oc'vederquege M ed skudsten, B old, Trild oc Top, M ed R lode oc keile, lsbe oc hop, At siunge, quaede, dantze oc springe, M ed Hackebredt, Tromper oc Gier at klinge, At skerme oc fickte monne ey skade, O m det er venligt oc til maade. Dog haffue deg i din leg aerlig oc wel, Far icke med losagtighed: srvig eller wssel. Vlaar mand paa B o rn is leeg w il agt giffue, Da maa vi see, huad mand the wille bliffue. M en Rorten spil oc terning at kaste, At, swere, bandes Gudz ord at laste, Doble bort Rlaederne oc Penninge aff poosse, Belted aff liffuer, oc remmerne aff hoosse,

36 Det laerer bsrn at flemme oc demme, Det laerer bsrn deris kald at forssmme. Der aff laerer de at stiele og lyffue, At drages i haar, craette oc kiffue, Theris Foreldre oc Tucktemestere at vanaere, Adc forachte ald dygd: Heder oc aere. Defligeste at fare i badt, paa iifs at flride, Effcer.^uglewnger at klaffre, Heste at ride, Stenae at kaste, G c stang at flyde, Ther aff fanger B orn bryst oc lyde. Dm Bsrne Ecrre. ^ /A v ^ A a r du flalt oc gaa hen i byu, Ad laefse, schriffue, veffue eller syu, Huad heller du est Pige eller Dreng Reifs teg god betid aff din seng. B ed Gud, hånd vnder tig it goc laere, Ellers monne alt arbed forgeffuis vaere. G isr siden din stsrste fliid, Ware paa din laere alle tiid, Gudt til loff oc M enniflen til gaffn, Gc laer siden vel wdi Jesu l^laffn. vere dennom hsrige som teg fla! laere, Deuisse dennom al tucht: heder oc aere. Gior gierne effter deris vilge oc bud, Thi de ere oc dine foreldre for Gud. Hug oc straff tolmodige fordrag, - Anurre icke eller vredelig paa dennom klag.

37 Du b a lt icke med dine staldbrodre kiffue, Icke bande: swerge: tratte eller liffue. Lsssagtige sprock, squallers wiser oc snack, Tidinge at fore eller andre at belack, Lad teg der wdi aldrige befinde, Det er whsfsuisk blank M and oc Eluinde. M en alle tingeste til det beste at fore, G c elske huer andre som systrae oc brsdre. S e til du the andre kandt offuerwinde» Wdi lcrrdom: tucht oc fauffre sinde. W iltu noget giore som magt ligger paa, G isr det om Morgenen for du M ad monne faa. Thi M ad oc Ott tynger Menniskens forstand, Adt di inted skickeligen giore kand. ^uorledis Born skal sircke sig medt ^ofsuedet: Oignene sc andre Limmer. Rme ere skabte paa brystedt at krybe, U fiskene at susmme i ^affuit hin dybe, Fuglene i lufst at fiyge oc sweua?, Dyer at lsbe oc gaa paa grwa?. M en mennisken skabte Gud effter billede sin, Vdi retferdighed oc skabninge fin, Med it opracht ansigt vnder himmelen at gaa, At tencke oc stedye diid at attraa. AdfiLllige Limmer paa Rroppen monne vaere, Det ene kand icke det andet ombåre.