72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

Transkript

1 Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf: MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM MASKINPARKEN Ny Viden Enkornssåning 300 hektar soja Beliggenheden er perfekt, men det er ikke helt nemt at dyrke soja. Se mere i videoen og rapporten på: traktorer.claas.com MED ELLER UDEN PLOV Et godt stykke arbejde. Traktorer fra CLAAS. 1 udfordring 3 løsninger Pløjning eller pløjefri dyrkning? Ideel ssååmaskine ne D Den en ssikre ikre sstubharve tubharve P Ploven loven e err b bedst edst

2 A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES 72 metoder mod græsukrudt testes Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger Af Merete Hattesen tlf På Fyn tager man nu alle metoder i brug i kampen mod græsukrudt. I stedet for at have mest fokus på kemiske metoder, afprøver Centrovice nu forebyggende metoder i form af forskellig jordbearbejdning, såtidspunkt og sædskifte - i kombination med kemien. Det sker i et stort nyt udviklings- og demonstrationsprojekt med titlen Integreret bekæmpelse af græsukrudt i 22 MARK NR

3 #1 Græsukrudt bliver sværere og sværere at komme til livs - ikke mindst fordi det også bliver resistent overfor kemien. Så nu afprøver Centrovice alternative løsninger i et skaktern af kombinationer. Foto: Agrofoto. #2 Pløjning er et af de allervigtigste tiltag, fordi det halverer bestanden af græsukrudt. Grunden til den store udbredelse af græsukrudt, er netop de mange pløjefri arealer og udbredt vintersæd gennem mange år, siger Helle Elander, Centrovice. Foto: Torben Worsøe. #3 Vårsæd i sædskiftet er nok den vigtigste faktor til at mindske problemer med græsukrudt. Ager-rævehale, rajgræs, vindaks, væselhale og enårig rapgræs kan godt spire og sætte frø i vårsæd, men ikke i nær så stort omfang som i vinterafgrøder. Arkivfoto: J. Tønnesen. kornrige sædskifter. Projektet skal de næste fire år illustrere effekten af forskellige metoder til kontrol af græsukrudt i hvede og vårbyg på tre fynske bedrifter, der alle har store problemer med græsukrudt. Der afprøves hele 72 forskellige behandlingsmetoder fordelt over halvanden hektar hvert sted..»det er virkelig gået galt de tre steder, vi har valgt som forsøgssteder. De er ekstremt hårdt ramt af vanskeligt græsukrudt. Det store problem hos Jens Peter Elbjerg på Langeland er agerrævehale. Hos Niels Jørgen Pedersen fra Blangstrup på Vestfyn er det ital. rajgræs. Og hos Anders Beck i Ejlskov på Nordfyn er det væselhale. Et af stederne mener vi, der er resistens, og det undersøger vi ved analyse, siger Helle Elander, planteavlskonsulent, Centrovice.«De ikke-kemiske behandlinger består af pløjning kontra ikke-pløjning kombineret med urørt stub, afpudsning af stub, stubharvning, falsk såbed eller harvning/pakning lige før såning. Det kombineres med tidlig, normal og sen såtidspunkt. Også sædskifte med vårsæd kontra vintersæd indgår. Behandlingerne kombineres på kryds og tværs også med kemiske løsninger i normal og meget høj dosis, fortæller Helle Elander. Vi ser mere og mere, at græsukrudt er resistent over for kemien. Derfor er vi nødt til at finde andre metoder. Forskning viser, at man skal kombinere flere behandlingsstrategier, hvis man vil have bugt med græsukrudt. Demo-arealerne skal illustrere, hvilke kombinationer der har den største effekt. MARK NR

4 A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES #4 Helle Elander viser demonstrationsarealet hos Niels Jørgen Pedersen på Vestfyn frem, hvor især ital. rajgræs er et stort problem bl.a. pga. mistanke om resistens. Den store udbredelse af græsukrudt og mulig resistensudvikling er en bombe under dansk planteavl. Hvis ikke vi snart kommer på forkant, vil markerne komme til at se ud som i skrækscenariet England, hvor problemet er så stort, at der nogle steder nærmest ingen udbytter er mere, og mar-ker tages ud af dyrkning for at blive saneret. Men det er svært, for det koster at lave adfærdsændringer, siger Helle Elander, Centrovice. Foto: Merete Hattesen. #5 Væselhale hænger nede i afgrøden. Let at overse før maj-juni hvor væksten eksploderer. Spirer især frem i efteråret og kræver kuldepåvirkning for at sætte frø. Umulig at bekæmpe med kemi alene. Vårsæd og pløjning er vigtig. Foto Poul H. Petersen,Seges. #6 Et kig ud over demonstrationsarealet med hvede hvor der ses parceller med tidlig og sen såning og med og uden pløjning, stubbearbejdning, halmfjerning og falsk såbed. Sidstnævnte er vigtig for at få græsfrø til at spire før såning. Foto: Merete Hattesen 24 Kemiske løsninger afprøves i hvede efterår i ukrudtsprojektet: Agerrævehale er problemet MARK NR Standardløsning mod blandet ukrudt. 3. Specifik løsning mod agerrævehale. Første sprøjtning st. 9-10: 2 l Boxer + 0,12 DFF + 10 g Lexus. Anden sprøjtning i st. 11: 0,2 Topik + 0,5 l Renol. 4. Monster-parcel (for maks. effekt). Første sprøjtning i st. 9-10: 2 l Boxer + 0,12 DFF + 10 g Lexus. Anden sprøjtning i st. 11: 2 l Adimax + 0,5 Renol. Ital. rajgræs er problemet 2. Standardløsning mod blandet ukrudt

5 #7 Sen såning er effektivt mod alt græsukrudt. Det samme er urørt stub efter høst, hvor mange græsfrø går til (undtagen hejre). Spildkorn kræver derimod let bearbejdning, og det er et dilemma. Foto: Helle Elander, Centrovice. Agerrævehale breder sig meget i danske marker i disse år. Pas #10 især på spredning fra andre arealer med maskiner. Hold øje med pletter hvorfra den hurtigt spredes. Vælg flere vårafgrøder i sædskiftet så opformering forebygges og skift mellem midler. Foto: Torben Worsøe. #8 Ital. rajgræs - her i raps - er meget svær at slippe af med, når det først er der. Frøene har begrænset spirehvile og spirer let i øverlig fugtig jord eller ovenpå jorden. De mister spireevnen i jord efter tre år. Foto: Agrofoto. Små sprøjtevinduer, der har været #9 overdækket under sprøjtning, er placeret rundt om i demonstrationsarealet, og der er tydeligvis mere græsukrudt her efter, at plastikken er fjernet. Foto: Helle Elander, Centrovice. Trappemodellen som Centrovice i store træk demonstrerer #11 i projektet. De har dog undladt øget udsædsmængde og konkurrencestærk sort, da de betyder mindre end de øvrige. Trappemodellen er målrettet ital. rajgræs, men kan overføres til de fleste andre græsser. Dog skal den videreudvikles til væselhale, som har en noget anden biologi. Kilde: Seges. 3. Specifik løsning mod ital. rajgræs Første sprøjtning st. 9-10: 1,5 l Boxer + 0,12 DFF. Anden sprøjtning st. 11: 0,2 Topik + 0,5 l Renol. 4. Monster parcel (for maks. effekt). 1. sprøjtning st. 9-10: 2 l Boxer + 0,12 DFF. 2. sprøjtning st. 11: 2 l Adimax + 0,5 Renol. Væselhale er problemet 2. Standardløsning mod blandet ukrudt 3. Specifik løsning mod væselhale. Første sprøjtning st. 9-10: 2 l Boxer + 1 Stomp CS + 0,12 DFF. Anden sprøjtning st : 0,6 Atlantis OD. 4. Monster paracel (for maks. effekt) Første sprøjtning st. 9-10: 4 l Boxer + 1 Stomp CS + 0,12 DFF. Anden sprøjtning st : 0,75 Atlantis OD. Anden sprøjtning i efteråret udføres 7-14 dage efter første sprøjtning. Forårsopfølgning er ikke fastlagt endnu. MARK NR