Amagertorv 24 m.fl. Københavns Amt. Stednr KBM 3981 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 202 Amagertorv 24 m.fl. Frimands Kvarter, Helligåns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr KBM 398 Stine Damsbo Winter

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 202 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn, undergrund Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Fundmateriale Fremtidigt arbejde Litteraturliste... 4 Anlægsliste og beskrivelse Fotoliste Genstandsliste

4 Figur Det berørte område markeret med rød prik. 4

5 2 Abstract Dansk I forbindelse med etablering af fjernvarme i Klosterstræde ud for nummer 2-8 blev der ved det arkæologiske tilsyn fundet opfyldslag samt en brolægning fra et vejforløb, der med stor sandsynlighed kan dateres til 500-tallet. English An archaeological survey in Klosterstræde showed remains of cultural layers and a stone paved surface which is likely to be dated to the 6.th century. Figur 2 Det berørte område I centrum af middelalderbyen. 5

6 3 Undersøgelsens forhistorie Den arkivalske kontrol af de berørte områder viste, at opfylds- og kulturlagene, som er aflejrede i området samt tidligere generationer af bebyggelse i området, ville blive berørt ved arbejdet. En syldstensrække, der beskrives under KBM 2346/sb.nr.: , blev registreret ved anlæggelsen af de fjernevarmerør, der nu videreførtes i umiddelbar forlængelse ned af gaden. Det ansås som helt sandsynligt, at syldstensrækken også ville berøres ved fjernvarmearbejdet. Beretningen dækker gravearbejdet udført oktober 202. Figur 3 Grøften markeret med rød Figur 4 Tidligere gravninger I området 6

7 KBM nr Sb-nr. År Beskrivelse KBM 348 Klosterstræde Ved kloakarbejde stødte man på murværk i munkesten KBM 452 Klosterstræde Registrering af 3 begravelser fremkommet ved gravning i kælder KBM Registrering af fundament og humane knogler. Klosterstræde 22 KBM 790 Klosterstræde Prøveundersøgelse på grunden viste tilstedeværelsen af middelalderlige kulturlag. Desuden registrering af murværk fra tallet og lergulve. Registrering ved geoteknisk boring at der var 3-4 meter opfyld. KBM Ved kabelarbejde blev et stykke murværk i Klosterstræde KBM 2346 Klosterstræde 9 KBM 2885 Gråbrødre Torv 8 KBM 3964 Skindergade m.fl teglsten registreret. 200 Ved anlæggelse af fjernvarme i baggården til nummer 9 blev en bageovn fra renæssancen registreret sammen med en kassemur fra middelalderen og diverse nyere mure. Ved anlæggelse af fjernvarme i gaden vestlige side blev en syldstensrække registreret. Stammer sandsynligvis fra bygninger brændt i Ved gravning i kælder samt gård til Gråbrødre Torv 8 fremkom den NØ del af kampestensfundament til gråbrødremunkenens klosterkirke, samt fundament til en mur, der udgår fra kirkens NØ hjørne og skråner mod NØ. Herudover fremkom 68 begravelser samt rester af 7 individer. De fundne begravelser vurderes til at være samtidige med den fundne kirke og mur Ved anlæggelsen af fjernvarme langs gaderne fremkom kulturlag, fundamenter fra to middelalderlige klostre samt en enkelt begravelse og en del løsfundne humane knogler ligeledes fra middelalderen. Derudover fandtes en fundamenter fra nyere tid. Beretning på denne sag pågår. KBM Gravearbejde samt beretning pågår. Valkendorfsgade Figur 5 Oversigt over tidligere gravninger 4 Administrative data Københavns Energi skulle anlægge fjernvarme i Klosterstræde 2-8. I den forbindelse skulle der graves en strækning på ca. 25 meter i vejen. Strækningen blev gravet i en dybde af ca.,5 meter og en bredde på 2 meter. Sammenlagt berørtes der et rumfang på ca. 75 m3 i det middelalderlige København. Tilsynet blev udført af arkæolog Stine Damsbo Winther samt arkæolog Mikkel B. Siebken. Ansvarlig leder var Hoda El-Sharnouby. Udførelsen blev foretaget af entreprenør NCC. 7

8 Dato Beskrivelse Museet kontaktes af KE via mail angående kommende fjernvarmegravning i Klosterstræde. Museet svarede at området havde arkæologisk interesse Museet modtog ledningsplaner fra KE Museet afsendte budget til Kulturstyrelsen Museet modtog Kulturstyrelsens godkendelse af budgettet, hvorefter det blev sendt til bygherre Museet modtog bygherres godkendelse af budgettet. Undersøgelsen blev udført af Københavns Museum (KBM). Dokumentation opbevares på museet. Undersøgelserne bekostes af bygherre jfr. Museumslovens 26, stk. 2,. Pkt. Bygherre var: KE Københavns Energi Varme, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Kontaktperson: Randi Buus, tilsynsførende. 5 Øvrige data Tilsynet varede fra mandag d til torsdag d Herefter foregik opmåling samt digital registrering af dokumentationen. D skete et nedbrud på Københavns Kommune overordnede drev, der bevirkede at en stor mængde af Københavns Museums digitale data gik tabt. Herunder registrerede fotos lagt ind digitalt inden denne dato. Det har beklageligvis ikke været muligt at genskabe disse data til trods for en stor indsats fra Københavns Kommunes centrale it-enhed, Koncernservice. Beretningen er udarbejdet af Stine Damsbo Winther. 6 Topografi, terræn, undergrund Det berørte område ved Klosterstræde kan gennem ældre kortmateriale og tidligere undersøgelser ses, at have ligget centralt i den befæstede middelalderby (se figur ). Området har i begyndelsen af middelalderen ligget i landlige omgivelser og udgjort en adgangsvej til Gråbrødre Kloster, deraf navnet. Efter reformationen har der primært været bebygget til beboelse. Klosterstræde har navn efter det middelalderlige franciskanerkloster, der har ligget ved vore dages Gråbrødre Torv. Klostret blev anlagt i 238 og blev revet ned kort efter reformationen i 536. Gadenavnet brugtes fra 300-tallet 2 og er derved en af de få gader, hvis navn er bevaret uændret til vore dage 3. I middelalderen fandtes kannikebadstuen i Klosterstræde. I 530 lejer en Borger Kjeld Olsen af Hr. Jep Heye, Kannik og Vicedekanus,»en Kjøbenhavns Degnedømmes Gaard og Grund, som kaldes Kannikebadstuen i Klosterstrædet i Vor Frue Sogn, norden næst samme Degnedømmes Gaard, Boel Roes haver«, for en aarlig Afgift af 2 Mark 4. Se hvilke fotos, der er tale om i afsnit 2 2 Dahl & Gamrath 99:242 3 Henv. 2 4 Henv. 3 8

9 Københavns bryggerlaug havde efter reformationen sit hus i Klosterstræde i en fløj (refektoriet) af det nedlagte Gråbrødre Kloster 5. Lauget ophævedes i 605, men bygningen overlevede frem til bombardementet i 807. Københavns mandtalsliste fra belejringen under svenskekrigene i 659 nævner et par skomagere i Klosterstræde, og i 722 var tallet steget til 2. I Holbergs komedie "Uden Hoved og Hale" (2,8) siger Henrik kvikt: "Skomagere er noget godt ærligt Folk, men det er noget menneskeligt hos dem, at de gjerne lyver; Herrens Skomager er min Tro saa habil derudi, som han kunde have været født midt i Klosterstræde i Kjøbenhavn" 6. Hjørneejendommen Amagertorv 24/Klosterstræde 2 blev bygget i 906 af arkitekten Axel Berg og opførtes for Kjøbenhavns Laane- og Discontobank 7. Indmåling af grøften blev udført med GPS, men på grund af dårlige modtagerforhold i den forholdsvis smalle gade blev der yderligere udført manuelle målinger i forhold til eksisterende bygninger. Efterfølgende blev målingerne oprettet i museets digitale registreringsprogram IntraSIS. 7 Udgravningsmetode Undersøgelsen blev udført som tilsyn. Dokumentation blev udført i form af fotos og skitser og blev foretaget manuelt i felten. De arkæologiske forekomster blev registreret og navngivet fortløbende, ligesom tegninger og fotos blev indført med fortløbende numre i gravebog. Anlæg blev nummererede fortløbende og registrerede på kontekst ark i felten. Data blev efterfølgende indtastet i IntraSIS. Grøften var forholdsvis smal, og der var risiko for nedstyrtning af profiler på grund af den store mængde stabilsand fra recente nedgravninger. Derfor blev anlæg primært registreret fra kanten af grøften ved fotos samt skitser. 5 Henv. 2 6 Henv. 2 7 Henv. 9

10 8 Undersøgelsens resultater Der blev i alt registreret otte anlæg fordelt på to stenkonstruktioner og seks lag. Figur 6 Oversigt over fundne anlæg 0

11 00005 Kampesten. Kampestenen synes ikke at ligge in situ, da lagene omkring den virkede meget omrodede. Der var ingen andre anlæg, der var forbundet med den, og den tolkes derfor som værende en rest fra nedrevet byggemateriale eller tilført som opfyld i forbindelse med gadens opfyld gennem tid Brolægning. Granitstenene (00007) var lagt i et planeringslag (00008), der har udgjort en tidligere vejoverflade. Brolægningens overflade lå ca. 2,0 meter under nuværende overflade, hvilket svarede til udgravningsgrænsen. Brolægningen var skåret på både dens sydvestlige, nordvestlige og sydøstlige side af recente forstyrrelser, mens dens nordøstlige side fortsatte ind i grøftens profil. Denne brolægning tolkes som værende en tilsvarende brolægning tidligere fundet nord for det opgravede område og er ud fra sit genstandsmateriale dateret til 500-tallet 8. Gaderne skulle brolægges, vedligeholdes og renholdes af grundejerne og for deres penge. Gennem årene har både konge og magistrat søgt at få dem til at gøre dette på en ensartet og ordentlig måde gennem udstedelse af love og reglementer 9. Gaderne havde som formål, at indbygger og tilrejsende skulle kunne færdes med heste, hestevogn, og fodgængere kunne gå nogenlunde tørskoede 0. Derudover var der rendesten i alle gader. Disse skulle lede regnevand og spildevand til havnen. I 600-tallet var gaderne nogenlunde konstrueret så de var højest på midten, således at vandet m.m. kunne løbe ned i rendestenen. På gadens midte lå rygstenen, som fodgængere gik på. Kørsel foregik derved mellem rygstenen og rendestenen. Figur 7 Profil af vej 2 I hele 700-tallet synes gaderne at være meget uensartet brolagte 3. Dette kan forklares med, at det var den enkelte ejer af matriklen, der skulle bekoste brolægningen foran sin matrikel. Selve brolægningen bestod af forskellige sten, og der var gennem tiden forskellige måder at placere dem på 4. Naturlige sten altså ikke tilhuggede - lagt så tæt som muligt på højkant, også kaldet piksten, brugtes formentlig i København på større gader og pladser i middelalderen og i de mindre gader helt op til 900-tallet. København menes for størstedelen af gadernes vedkommende at være brolagt på denne måde omkring KBM Wiene 200:3 0 Wiene 200:4 Wiene 200:4 2 Wiene Wiene 200:4 4 Wiene 200:6

12 Figur 8 Brolægning , 00002, 00003, 00004, Generelt bestod de øverste ca. 0,60 meter af asfalt, recent stabilgrus og opfyld. Herunder lå flere lag af opfyld (ca.,20 meter ). Mange steder var der recente forstyrrelse i form af nedgravninger til kabler og rør. Syldstensrækken, der blev erkendt ved en tidligere fjernvarmegravning i gaden 5 blev ikke påtruffet ved dette nye arbejde. Undergrunden blev ikke erkendt. Der blev ikke udtaget nogen jordprøver til makrofossilanalyse. 8. Fundmateriale Fundenene består af fem stykker keramik og et stykke nedbrydningsmateriale (CBM) og er gennemgået af akæolog Claes Hadevik. Keramikken består af glaseret yngre rødgods, sandsynligvis fragmenter fra en trefodsgryde, et fad eller fladbundet skål og en saltglaseret håndtagsfæstne af stengods med plastiske og indridsede dekorationer. Stykket af CBM er antageligt et fragment af en vægkakkel af fajance. Det yngre rødbrændte keramik og muligvis også kaklen er formodentlig lokal eller i det mindste af hjemlig produktion, mens stengodset er importeret, sandsynligvis fra Tyskland. Hvis fundene forudsættes at være samtidige kan en datering sættes til tallet, selv om stengodsstykket og det rødbrændte keramik (0002) kan være ældre. Fundene er helt på linje med, hvad der kan forventes at findes i et sydskandinavisk bymiljø, og det indebærer i selv selv intet potentiale for videre forskning. Fundmaterialet var yderst sparsomt, hvilket umiddelbart synes underligt, da man i middelalderen netop brugte gaderne til at komme af med affald. Genstande fra husholdningsaffald findes ofte som del af byens kulturlag. Derved voksede gaderne i niveau over tid, og det synes oplagt også at være tilfældet med Klosterstræde. Den 5 KBM

13 manglende genstandsmængdeskal muligvis forklares ved de mange nyere tids forstyrrelser, som gaden bød på. I fortegnelsen over de brandlidte i Klosterstrædes sydlige del er optegnet en del skomagere 6. Det ville derfor være oplagt, at der i gadens opfyld fandtes genstande fra restproduktion i form af læder, som det er set fra tidligere gravninger som i Skindergade 7, hvor skindere og bundtbagere hold til. 9 Fremtidigt arbejde Resultaterne sammenholdt med tidligere gravninger i gaden viser nyere tids opfyld samt en stor grad af recente forstyrrelser. Der kan argumenteres for at fremtidigt arbejde i vejen kan frigives til en dybde af ½-2 meter under nuværende overflade, selvom dette naturligvis afhænger af det konkrete projekt. Selv om området ligger i hjertet af middelalderbyen og dermed har arkæologisk interesse, viser forholdene, at gaden gennem den seneste tid er blevet massivt gennemgravet, i højere grad end forventeligt, og dermed er det begrænset, hvad der findes bevaret af arkæologiske interesser. Skal der derimod graves dybere eller inde på matriklerne til gaden må der argumenteres for minimum tilsyn, da der vil være en formodning om, at det fortsat her er muligt at få indblik i de tidligere generationer af bebyggelse i området samt mulighed for at finde intakte kulturlag og eventuelt tidligere vejforløb. Københavns Museum 6 Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 728 :Frimands Kvater:7 7 KBM

14 0 Litteraturliste Dahl, B.W. & Gamrath, H. 99. Bykort, prospekter og byens historie. I: Bramsen, B. (red.) 99. København før og nu og aldrig, bind. København Wiene, I Vestergade. Beskrivelse af Vestergade 29-3 samt med baggrund i arkivalier. KBM Københavns Museum Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 728. Digital form på Hjemmesider Henv. Henv. 2 Henv

15 Anlægsliste og beskrivelse A-nr Intrasis nr Type Beskrivelse Foto A Lag Opfyldslag. Gråbrunt sandet ler med nistre af gulbrunt stabilgrus, lys gråt sand, trækul, rødbrændt teglstykker & dyreknogler. Dog ingen keramikskår. Toppen af laget lå i 0,25 m uno. (målt i vejen, ikke fortorvet). Sandsynligvis efter 728/795 A Lag Mørkt brunt let sandet ler, mere kompakt end A0. Indeholder en del brokker af munkesten samt mindre stykker træ, hvid mørtel, dyreknogler samt sten. I dette lag kommer en enkelt kampesten A04. Klar overgang til A00 (overliggende fyld). Fortsætter ned til udgravningsgrænsen i,8 meter under nuværende overflade. Toppen af laget lå i,0m uno (målt i vejen, ikke fra fortorvet!). A Lag Mørkt brunt let leret sand/silt med krummestruktur. Meget løs i strukturen. Har enkelte nistre af grågrønt ler. Laget er 0,4 m tykt og dets top lå.6 m uno. Virker som om det er skåret i begge ender af profilen. Se skitse af profil på kontekst ark. A Lag Homogent let sandet ler, gullig brunt. Meget "rent". Se profil A Sten- konstruktion Enkelt kampesten beliggende midt i traceet ved nedgravning til svejsehul. Dens top er i,60 m uno. Dens dimentioner er min. 0,40x0,30x0,20m. Målene er dog taget mens den lå i grøften. Kan ikke registreres yderligere, da grøften er smal og der ikke er spunset. Ligger sammen med en munkesten i fylden A0. Stenen tages op med maskine. A Lag Lag af brungråt sandet ler med enklaver af blågråt ler samt grulbrunt ler. Leren er kompakt og synes at ligge som linseklumper i laget. Heterogent. Leret er koncentreret i toppen af laget. Ellers fortsætter laget en mere homogen struktur under. Dette kan dog ikke siges med sikkerhed, da det er lige på udgravningsgrænsen. A Sten- konstruktion Brolægning af granitsten. Stenene er iregulære i form og lagt i mørkt opfyld. Ligger langs med den NØ-llige side af grøften, meter fra den nordlige ende. Brolægningen fortsætter ind i profilen. Enten var brolægningen hugget op eller også var det kanten af et større Profil P Mobil3 DSC7_0509 P3 DSC7_053 P Mobil3 DSC7_0509 P Mobil3 DSC7_0509 P Mobil3 DSC7_0509 P2 DSC7_052 P3 DSC7_053 DSC7_055-8 Grøft 5

16 området mod NØ. Brolægningen kunne ikke erkendes i grøftens modsatte side. Se skitse af plantegning på kontekst ark. A Lag Opfyld for brolægningen A06. Mørkt hummøst, fedtet lag med få keramikskår. Mål: 0,80x0,40m DSC7_ Fotoliste Grundet nedbrud på Københavns Kommunes drev d er fotos Mobil3 samt DSC7_ forsvundet og kan ikke genskabes. Derfor findes der ikke fuld fotodokumentation fra denne gravning. Nr. Motiv Set mod Dato & ini Mobil3 Skift i fylden i grøftens sydvestlige profil SV SDW DSC7_0509 Profil NV SDW DSC7_050 Kampesten A04 NV SDW DSC7_052 Profil 2, over A04 SV SDW DSC7_053 Profil 3 i svejsehul ved A04 SV SDW DSC7_055-8 Brolægning A06 +fyld A07 NØ MBS 3 Genstandsliste Id Name Number Weight Dating Context 0002 Late redware, green glaze 2,5 Post medieval Late redware, stjertpot? 4,5 Post medieval Stjertpot, green glaze 2 Post medieval Late redware, glazed vessel 2 Post medieval Stoneware jug, engraved dec. 22,5 Post medieval Faience, wall tile? 2 Post medieval Sum 6 55,5 6