Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter.

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED GENERALDIREKTORATET FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER Bruxelles, den 20. marts 2019 REV2 Erstatter meddelelse REV1, der blev offentliggjort den 1. februar 2018 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG UNIONENS FØDEVARELOVGIVNING OG UNIONENS REGLER OM KVALITETSORDNINGER 1 Det Forenede Kongerige meddelte den 29. marts 2017 sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Det betyder, at Det Forenede Kongerige med virkning fra den 30. marts 2019, kl (CET) 2 ("udtrædelsesdatoen") vil være et "tredjeland" 3. Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter. På grund af usikkerheden omkring ratificeringen af udtrædelsesaftalen bør alle interesserede parter, og navnlig de erhvervsdrivende, være opmærksomme på de juridiske konsekvenser, der skal tages hensyn til, når Det Forenede Kongerige overgår til at være et tredjeland. Medmindre den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen 4, indføres, vil Unionens fødevarelovgivning 5 og Unionens regler om kvalitetsordninger fra og med Herunder beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB), geografiske betegnelser for spiritus og aromatiserede vine samt garanterede traditionelle specialiteter (GTS). Endvidere kan Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutte, at traktaterne skal ophøre med at finde anvendelse fra en senere dato, jf. artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Et tredjeland er et land, som ikke er medlem af Unionen. Jf. fjerde del i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 66I af , s. 1). Jf. artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af , s. 1). Denne meddelelse vedrører også EU-reglerne om økologisk produktion. Denne meddelelse vedrører heller ikke indførsel til Unionen af ikke-kommercielle sendinger af animalske produkter til eget forbrug, som indgår i rejsendes bagage eller sendes som små sendinger til privatpersoner, eller som erhverves gennem fjernbestilling (f.eks. pr. post, telefon eller via internettet), og som leveres til forbrugeren (se Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2009 af 5. marts 2009 om indførsel til Fællesskabet af sendinger af animalske produkter til eget forbrug og om ændring af forordning (EF) nr. 136/2004 (EUT L 77 af , s. 1)). Læs nærmere om sidstnævnte emne i meddelelsen om

2 udtrædelsesdatoen ikke længere finde anvendelse på Det Forenede Kongerige. Det vil navnlig have følgende konsekvenser 6 : 1. FØDEVAREMÆRKNING OG FØDEVAREINFORMATION SAMT SUNDHEDS- OG IDENTIFIKATIONSMÆRKER Mærkningen af fødevarer, der markedsføres i Unionen, er harmoniseret ved Unionens fødevarelovgivning. De gældende regler findes navnlig i følgende EUregler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol 9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer 10 samt Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF 11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter 12 Sektorspecifik EU-fødevarelovgivning om mærkning af fødevarer og fødevareinformation, som f.eks. lovgivning vedrørende spiritus 13, honning 14, rejser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ( Denne meddelelse vedrører også fødevarer, der kommer fra Kanaløerne og Isle of Man (Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer (EFT L 68 af , s. 1)). EUT L 304 af , s. 18. EUT L 404 af , s. 9. EUT L 181 af , s. 35. EUT L 268 af , s. 1. EUT L 268 af , s. 24. EUT L 347 af , s Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (EUT L 39 af , s. 16). 2

3 kaffeekstrakter og cikorieekstrakter 15, kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum 16, visse sukkerarter 17, frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager 18, frugtsaft 19, marmelade og frugtgelé 20 samt visse mælkeprodukter 21 Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter 22. EU-reglerne om fødevaremærkning gælder for alle fødevarer, der markedsføres i Unionen, uanset hvor fødevaren er produceret. Fra og med udtrædelsesdatoen skal fødevarer, der markedsføres i EU-27 23, opfylde disse regler, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 178/2002. Unionens fødevarelovgivningen kan derfor i nogle tilfælde kræve en række ændringer af mærkningen af fødevarer, der markedsføres i EU-27 fra og med udtrædelsesdatoen, fordi Det Forenede Kongerige vil blive et tredjeland på udtrædelsesdatoen. Eksempelvis kan nævnes: Obligatorisk præsentation af en fødevares oprindelse, hvis det er relevant Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (EFT L 10 af , s. 47). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter (EFT L 66 af , s. 26). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum (EFT L 197 af , s. 19). Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. december 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum (EFT L 10 af , s. 53). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af , s. 1). Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum (EFT L 10 af , s. 58). Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001 om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum (EFT L 10 af , s. 67). Rådets direktiv 2001/114/EF af 20. december 2001 om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum (EFT L 15 af , s. 19). EUT L 189 af , s. 1. Begrebet "markedsføring" er defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 178/2002: ""markedsføring": besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder". Jf. f.eks. mærkningen af "EU-jordbrug" og "ikke-eu-jordbrug" i overensstemmelse med artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 eller mærkningen af honning som "blanding af honning fra EU" og "blanding af honning fra lande uden for EU" (artikel 2, nr. 4), litra a), i Rådets direktiv 2001/110/EF). 3

4 Obligatorisk angivelse af navn eller firmanavn og adresse på EU-27 importøren af fødevarer fra Det Forenede Kongerige 25 Obligatoriske sundheds- eller identifikationsmærker i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004. Fra og med udtrædelsesdatoen skal sundhedsmærket 26 eller identifikationsmærket 27 ikke længere indeholde forkortelsen "EF" 28 29, der er forbeholdt virksomheder beliggende i Unionen, men kun indeholde navnet på det land (det fulde navn eller ISO-kode på to bogstaver), hvor virksomheden er beliggende, og virksomhedens godkendelsesnummer 30. Fødevarevirksomhedsledere rådes til at vurdere behovet for mulige ændringer af mærkningen af fødevarer, der markedsføresg i EU-27, fra og med udtrædelsesdatoen. Bemærk venligst: Hvis en fødevare er blevet markedsført i EU-27 inden udtrædelsesdatoen, dvs. - besiddes i EU-27 med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, eller - sælges, distribueres eller overføres på andre måder til EU-27 31, kan denne beholdning af fødevarer fortsat sælges, distribueres eller overføres i EU- 27 fra og med udtrædelsesdatoen, uden at det er nødvendigt at ændre mærkningen 32. Dette skal vurderes for hvert enkelt produkt. Det kan f.eks. ikke gælde for en produkttype Artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (EUT L 304 af , s. 18). Afsnit I, kapitel III, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. Afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004. Afsnit I, kapitel III, punkt 3, litra c), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. Kapitel I, del B, punkt 8, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004. Animalske produkter kan mærkes (sundhedsmærke eller identifikationsmærke) i overensstemmelse med EU-retten og samtidig i overensstemmelse med et tredjelands krav. Et produkt må imidlertid ikke i henhold til EU-retten være påført to mærkninger i henhold til EU-retten, som præsenterer virksomheden som hjemmehørende i Unionen og i et tredjeland. Jf. definitionen i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 178/2002: ""markedsføring": besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder". F.eks. overholdelse for så vidt angår produktets EU-oprindelse eller producentens kontaktpunkt i Unionen. 4

5 2. FØDEVAREINGREDIENSER, FØDEVARESAMMENSÆTNING, KONTAMINANTER OG GRÆNSEVÆRDIER FOR RESTKONCENTRATIONER SAMT MATERIALER BESTEMT TIL KONTAKT MED FØDEVARER I henhold til væsentlig EU-fødevarelovgivning må visse fødevarer ikke markedsføres, medmindre de er godkendt af Kommissionen (f.eks. fødevaretilsætningsstoffer 33, fødevarearomaer 34, røgaromaer 35, vitaminer og mineraler, der anvendes i fødevarer 36, herunder i kosttilskud 37, og nye fødevarer 38 ), eller en individuel ansøger har opnået en tilladelse fra Kommissionen (f.eks. til genetisk modificerede fødevarer 39 ). Visse fødevarer er omfattet af specifikke krav til sammensætning 40, og der er i Unionens fødevarelovgivning fastsat grænser for kontaminanter og maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af aktivstoffer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af , s. 16). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (EUT L 354 af , s. 34). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af , s. 26). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af , s. 51). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af , s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol (EUT L 181 af , s. 35). Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164 af , s. 45). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer (EUT L 70 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer (EUT L 152 af , s. 11). 5

6 Materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, der markedsføres i Unionen, er omfattet af EU-reglerne 44, og visse materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer er omfattet af yderligere specifikke foranstaltninger. Unionens lovgivning om fødevareingredienser og fødevaresammensætning samt EU-lovgivning, der fastsætter grænser for kontaminanter og restkoncentrationer i fødevarer, gælder for alle fødevarer, der markedsføres i Unionen, uafhængigt af hvor fødevaren er produceret. Det samme gælder for materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer KRAV TIL FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERE, INDEHAVERE AF TILLADELSER ELLER DERES REPRÆSENTANTER OM AT VÆRE ETABLERET I UNIONEN SAMT INDGIVELSE AF ANSØGNINGER OM EU-TILLADELSER GENNEM EN EU-MEDLEMSSTAT I henhold til Unionens fødevarelovgivning skal fødevarevirksomhedsledere, indehavere af tilladelser eller deres repræsentanter i visse tilfælde være etableret i Unionen. Eksempelvis kan nævnes: I henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer skal ansøgeren om en EU-tilladelse eller dennes repræsentant være etableret i Unionen. I henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1035/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer skal fabrikanten, forarbejdningsvirksomheden eller den markedsføringsansvarlige forhandler, for så vidt angår materialer og genstande, der endnu ikke er i kontakt med fødevarer, være etableret i Unionen 46. Fra og med udtrædelsesdatoen er disse krav ikke længere opfyldt ved etablering i Det Forenede Kongerige. 44 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 338 af , s. 4). 45 Desuden er der ved EU-lovgivningen fastsat maksimalt tilladte niveauer af radioaktivitet fra cæsium, der kontrolleres ved import til EU, jf. Rådets forordning (EF) nr. 733/2008 af 15. juli 2008 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl (EUT L 201 af , s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 1609/2000 af 24. juli 2000 om fastsættelse af en fortegnelse over produkter, der undtages fra Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl (EFT L 185 af , s. 27) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1635/2006 af 6. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl (EUT L 306 af , s. 3). 46 Der er fastsat samme eller lignende krav i sektorlovgivningen om materialer i kontakt med fødevarer. Hvad angår keramiske genstande, se artikel 2a, stk. 1, i Rådets direktiv 84/500/EØF af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT L 277 af , s. 12). 6

7 I henhold til Unionens fødevarelovgivning vil EU-tilladelser i nogle tilfælde kræve, at der indgives et ansøgningsdossier gennem den kompetente myndighed i en EUmedlemsstat. Eksempelvis kan nævnes: I henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer bestemt til kontakt med fødevarer skal ansøgninger om godkendelse af stoffer indgives gennem en EU-medlemsstats kompetente myndighed. I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer skal ansøgninger om tilladelse sendes til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) gennem en medlemsstats kompetente myndighed. Fra og med udtrædelsesdatoen er det ikke længere muligt at indgive ansøgninger gennem den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige. 4. REGLER FOR FØDEVAREPRODUKTION/REGLER FOR FØDEVAREHYGIEJNE, BESTRÅLING AF FØDEVARER, ØKOLOGISK PRODUKTION OG MATERIALER I KONTAKT MED FØDEVARER Der er ved Unionens fødevarelovgivning fastsat regler for produktion af fødevarer i Unionen og i tredjelande, hvis disse fødevarer markedsføres i Unionen. I henhold til Unionens fødevarelovgivning skal der også gennemføres specifikke kontroller ved indførsel af fødevarer til Unionen Animalske fødevarer 47 Fra og med udtrædelsesdatoen er det forbudt at importere animalske fødevarer fra Det Forenede Kongerige til EU-27, medmindre visse krav er opfyldt, herunder følgende: Kommissionen har opført Det Forenede Kongerige på en liste udarbejdet med henblik på folkesundhed 48 og dyresundhed 49. For "listeopførelse" af et tredjeland finder artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 853/ , artikel 11 i 47 For så vidt angår "sammensatte produkter" (dvs. fødevarer til konsum, der indeholder både forarbejdede animalske produkter og vegetabilske produkter) er der fastsat særlige regler ved Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF (EUT L 116 af , s. 9) og Kommissionens forordning (EU) nr. 28/2012 af 11. januar 2012 om fastsættelse af krav vedrørende udstedelse af certifikater ved import til og transit gennem Unionen af visse sammensatte produkter og om ændring af beslutning 2007/275/EF og forordning (EF) nr. 1162/2009 (EUT L 12 af , s. 1). 48 Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af , s. 206). 49 Artikel 8 i Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af , s. 11). 50 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af , s. 55). 7

8 forordning (EF) nr. 854/2004 og artikel 8 i Rådets direktiv 2002/99/EF anvendelse. Kommissionen har opført den virksomhed i Det Forenede Kongerige, hvorfra produktet er afsendt, og hvor det er fremstillet eller forarbejdet, af folkesundhedsmæssige hensyn på en liste udarbejdet med henblik på folkesundhed. For så vidt angår "listeopførelse" af virksomheder finder artikel 6, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 854/2004 anvendelse. Kommissionen har "listeopført" Det Forenede Kongerige som et tredjeland, der har en overvågningsplan for restkoncentrationer, der er godkendt i henhold til direktiv 96/23/EF 51, for de dyr og produkter heraf, der er angivet i direktivet. For så vidt angår "listeopførelse" af et tredjeland finder kapitel VI i direktiv 96/23/EF anvendelse. De importerede fødevarer opfylder alle de krav til fødevarehygiejne, der er fastsat i artikel 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 852/ og artikel 3, 4, 5, 7 og 8 i forordning (EF) nr. 853/ Muligheden for, at der gennem nationale foranstaltninger kan opnås EU-fødevarehygiejnestandarder ("fleksibilitetsbestemmelser"), jf. artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 852/2004, artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 854/2004, gælder ikke længere for Det Forenede Kongerige. Fødevarevirksomhedsledere, der importerer animalske produkter, skal sikre, at importen kun finder sted, hvis ovennævnte betingelser er overholdt 54. Fra og med udtrædelsesdatoen vil det blive kontrolleret, om disse materielle krav er overholdt, når fødevarer indføres i EU-27, ved obligatorisk grænsekontrol ved det første indgangssted til Unionens område: Disse fødevarer kan kun komme ind i EU-27 gennem godkendte "grænsekontrolsteder" 55. Hver sending underkastes dokument- og identitetskontrol samt, med passende mellemrum, fysisk kontrol Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (EFT L 125 af , s. 10). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af , s. 55). Artikel 6, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 853/2004. Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (EUT L 296 af , s. 1). Afhængigt af den pågældende fødevare, se Kommissionens beslutning 94/360/EF af 20. maj 1994 om mindre hyppig fysisk kontrol af sendinger af bestemte produkter, der skal indføres fra tredjelande (EFT L 158 af , s. 41). 8

9 Hver sending skal være ledsaget af et certifikat i overensstemmelse med Unionens fødevarelovgivning Hvad angår transit af animalske produkter fra en EU-27-medlemsstat gennem et tredjeland til en anden EU-27-medlemsstat gælder der følgende: Disse fødevarer kan kun komme ind igen i EU-27 gennem et godkendt grænsekontrolsted. Hver sending underkastes simpel dokumentkontrol for at verificere, at produkterne reelt er fra EU Disse bestemmelser gælder, uanset hvilke betingelser Det Forenede Kongerige måtte kræve i forbindelse med transit gennem landets område Fødevarer af ikke-animalsk oprindelse Modsat hvad der gør sig gældende for animalske fødevarer, er import af fødevarer af ikke-animalsk oprindelse ikke omfattet af krav om opførelse af tredjelande og virksomheder på lister 60. EU-medlemsstaterne skal gennemføre regelmæssig offentlig kontrol af importerede fødevarer af ikke-animalsk oprindelse. Kontrollen tilrettelægges på grundlag af den flerårige nationale kontrolplan og i lyset af potentielle risici. Kontrollen skal omfatte alle aspekter af fødevarelovgivningen. I tilfælde af kendte eller nye risici finder EUregler om øget offentlig kontrol ved udpegede indgangssteder til Unionen eventuelt anvendelse 61. Med henblik på at sikre plantesundhedsbeskyttelsen i EU-27-medlemsstaterne gælder desuden følgende regler om plantesundhed: Artikel 14 i forordning (EF) nr. 854/2004. Artikel 9 i Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af , s. 11). Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395 af , s. 13) og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af , s. 29). Med undtagelse af spirer, der er omfattet af en specifik ordning (se forordning (EU) nr. 210/2013 af 11. marts 2013 om autorisation af virksomheder, der producerer spirer, i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (EUT L 68 af , s. 24). Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF (EUT L 194 af , s. 11). 9

10 Det er forbudt at importere knolde af arter af Solanum L. (spisekartofler) og hybrider heraf 62. For så vidt angår undtagelser finder del A, punkt 12, i bilag III til Rådets direktiv 2000/29/EF anvendelse. Import af visse frugter og grøntsager er omfattet af særlige krav 63. Ved import af fødevarer opført i bilag V til direktiv 2000/29/EF (hvoraf nogle er omfattet af importkravene i punktet ovenfor) er et plantesundhedscertifikat påkrævet. Disse fødevarer underkastes fuld dokumentkontrol (100 %) ved indgangsstedet. De underkastes også identitetskontrol og fysisk kontrol, om end ved angivne minimumsfrekvenser, afhængigt af den risiko, de udgør Bestrålede fødevarer Fødevarer, der er behandlet med ioniserende stråling, er reguleret i EU-retten 65. Fra og med udtrædelsesdatoen er det forbudt at importere bestrålede fødevarer fra Det Forenede Kongerige til EU-27, medmindre Kommissionen har opført bestrålingsanlæggene i Det Forenede Kongerige på en liste. For så vidt angår "listeopførelse" af et tredjeland finder artikel 9, stk. 2, i direktiv 1999/2/EF anvendelse Materialer og genstande af genvundet plast bestemt til kontakt med fødevarer I henhold til EU-retten skal indehavere af godkendelser underrette Kommissionen om produktions- eller genvindingssteder i tredjelande, hvor den genvindingsproces for plastmaterialer og -genstande, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 282/ , finder sted Produkter forsynet med betegnelser for økologisk produktion ("økologiske produkter") og certifikater for økologisk produktion I henhold til forordning (EF) nr. 834/ må kun produkter, der opfylder forordningens krav, være forsynet med betegnelser for økologisk produktion (f.eks. økologisk, bio-, øko- etc.) eller EU-logoet for økologiske produkter. I Del A, punkt 12, i bilag III til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af , s. 1). Del A i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. Artikel 13a i direktiv 2000/29/EF. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af , s. 16). Artikel 10, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2008 af 27. marts 2008 om materialer og genstande af genvundet plast bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 86 af , s. 9). Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af , s. 1). 10

11 henhold til artikel 29, artikel 27, stk. 4, og artikel 2, litra n), i forordning (EF) nr. 834/2007 er EU-medlemsstaternes kontrolmyndigheder og -organer ansvarlige for at udstede den dokumentation (certifikater) til erhvervsdrivende, der er nødvendig for at markedsføre sådanne produkter i Unionen. For så vidt angår et økologisk produkt fra en EU-27-medlemsstat, der markedsføres i EU-27 fra og med udtrædelsesdatoen, er certifikater udstedt i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 834/2007 af Det Forenede Kongeriges kontrolmyndigheder og -organer ikke længere gyldige. For så vidt angår et økologisk produkt fra Det Forenede Kongerige, der importeres til EU-27-markedet fra og med udtrædelsesdatoen, gælder reglerne i afsnit VI i forordning (EF) nr. 834/2007. Dette kræver, at et produkt, der skal importeres til Unionen som økologisk, ledsages af et certifikat, der er udstedt af et organ, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2 (ved import af produkter, der overholder kravene) eller artikel 33, stk. 3 (ved import af ækvivalente produkter) i forordning (EF) nr. 834/ Uden et sådant certifikat må produkter fra Det Forenede Kongerige ikke importeres til EU-27- markedet som økologiske produkter. Bemærk venligst: Hvis et økologisk produkt allerede er blevet markedsført i EU-27 inden udtrædelsesdatoen, dvs. - besiddes i EU-27 med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, eller - sælges, distribueres eller overføres på andre måde til EU-27 69, kan denne beholdning af fødevarer fortsat sælges, distribueres eller overføres i EU- 27 fra og med udtrædelsesdatoen, hvis den er omfattet af et certifikat udstedt i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 834/2007 af Det Forenede Kongeriges kontrolmyndigheder og -organer. Dette skal vurderes for hvert enkelt produkt. Det kan f.eks. ikke gælde for en produkttype. Økologiske produkter fra andre tredjelande end Det Forenede Kongerige kan fortsat markedsføres i EU-27 fra og med udtrædelsesdatoen som økologiske på grundlag af certifikater udstedt af organer, der for øjeblikket er anerkendt i overensstemmelse med artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007 for det Det er ikke længere muligt at opføre Det Forenede Kongerige på en liste i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 (jf. artikel 8, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT 334 af , s. 25)). Jf. artikel 2, litra j), i forordning (EF) nr. 834/2007 og definitionen i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 178/2002: ""markedsføring": besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder". 11

12 pågældende tredjelands vedkommende, også hvis det anerkendte organ er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige EU-REGLER OM KVALITETSORDNINGER Unionens kvalitetsordninger beskytter betegnelser for specifikke produkter med henblik på at promovere deres unikke karakteristika, der har tilknytning til deres geografiske oprindelse samt traditionel ekspertise. Produkter kan få en geografisk betegnelse, hvis de har en tilknytning til det sted, hvor de er lavet. De gældende regler findes navnlig i følgende EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 71 (vedr. beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter 72 (vedr. beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus 73 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter 74 (vedr. geografiske betegnelser). Fra og med udtrædelsesdatoen vil EU-lovgivningen om beskyttelse af de registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser, geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter ikke længere have virkning i Det Forenede Kongerige. Rettigheder, der er givet i overensstemmelse med nævnte EU-lovgivning om beskyttelse af de beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser, geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter på eller efter udtrædelsesdatoen, vil kun gælde i EU-27- medlemsstaterne. Som en konsekvens af Det Forenede Kongeriges udtræden vil beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser, geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der er registreret og beskyttet i Dette er for øjeblikket kun tilfældet for 1 organ hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, jf. bilag IV i forordning (EF) nr. 1235/2008. EUT L 343 af , s. 1. EUT L 347 af , s EUT L 39 af , s. 16. EUT L 84 af , s

13 overensstemmelse med nævnte EU-lovgivning, måske ikke være beskyttet i Det Forenede Kongerige uden afbrydelse. Berørte rettighedsindehavere bør således vurdere, om de vil prøve alternative metoder til at sikre beskyttelse af de relevante geografiske betegnelser i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges lovgivning. På Kommissionens websteder om fødevareimport ( økologisk landbrug ( og kvalitetsordninger ( findes generelle oplysninger om Unionens fødevarelovgivning vedrørende importerede fødevarer og økologisk landbrug. Disse sider opdateres om nødvendigt med yderligere oplysninger. Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 13