FGU Prøvevejledning for kommunikation og medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FGU Prøvevejledning for kommunikation og medier"

Transkript

1 FGU Prøvevejledning for kommunikation og medier

2 Indhold 1. Indledning Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Afsluttende prøve... 6 Prøvens fokus... 6 Rammerne for prøven Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Prøveeksempler Bilag: Guide til god praksis ved prøveafholdelse i faget

3 1. Indledning Denne vejledning udfolder, forklarer og eksemplificerer nogle af bestemmelserne om prøverne i FGUfagbilaget for kommunikation og medier, men vejledningen indfører ikke nye bindende krav. Vejledningen udfolder hermed fagbilagets afsnit 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt og afsnit 4.3 Afsluttende prøve. 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt Faglig dokumentation Den faglige dokumentation spiller en væsentlig rolle i undervisningen både i forbindelse med den løbende evaluering og vejledning af eleven og i forbindelse med afslutningen af undervisningen, hvis elevens standpunkt her skal bedømmes. Dokumentationen er en del af bedømmelsesgrundlaget både for den løbende evaluering og for det afsluttende standpunkt. Faglig dokumentation i kommunikation og medier Den faglige dokumentation varierer fra fagområde til fagområde, men der er en række fællesnævnere, idet fx dokumentationsfotos og skriftlige notater indgår i alle fagområder. På de værksteder, hvor man har valgt at arbejde med arbejdsportfolio, vil denne danne ramme om den løbende faglige dokumentation. En række af fagområderne inden for kommunikation og medier har i sig selv visuel karakter, og det giver eleven mulighed for at inddrage eksempelvis udtræk af billedmateriale direkte fra sine produktioner. I disse tilfælde er der tale om færdige resultater, som ad den vej inddrages i dokumentationen, og det kan derfor være nødvendigt, at man er særligt opmærksom på, at eleven også dokumenterer sine arbejdsprocesser, så det er tydeligt, hvilke overvejelser eleven har haft i arbejdsprocessen, hvilke valg eleven har truffet, og hvad eleven har lært af processen. Foruden de gængse dokumentationsformer som notater og fotos kan dokumentationen også rumme udskrifter af mailkorrespondancer med kunder, filmklip, som dokumenterer reparationsprocesser på et it-værksted, eller lydfiler fra et tekstværksted, som producerer podcasts. Der kan også indgå dokumentation af events, hvis en produktion afsluttes med en præsentation på fx et plejehjem eller et bibliotek. De nærmere krav til og rammer for den faglige dokumentation fastsættes og beskrives på institutionsniveau. Når institutionen (lederen/lærerne) vælger dokumentationsform, skal der ud over faglige hensyn også tages hensyn til elevens evner og muligheder for at dokumentere sin læring og sit arbejde. Læreren må derfor differentiere i forhold til det konkrete arbejde, som eleven udfører, og i forhold til hvad eleven kan præstere. Det er ligeledes vigtigt at arbejde med progression i dokumentationen, så eleven løbende afprøver forskellige dokumentationsformer og gradvis øger 2

4 kompleksiteten og korrektheden i dokumentationen, så elevens evne til at udforme dokumentationen ud fra de krav, der stilles til form og indhold, gradvis øges. Afsluttende standpunktsbedømmelse Eleven skal have en standpunktsbedømmelse, hvis eleven afslutter et fagligt tema på FGU-niveau 1 eller FGU-niveau 2. Standpunktsbedømmelsen resulterer i vurderingen bestået/ikke bestået. Den afsluttende standpunktsbedømmelse er en absolut bedømmelse, der skal vise elevens aktuelle standpunkt målt i forhold til undervisningens mål. Bedømmelsen af en elev må ikke foregå ved en sammenligning med de øvrige elevers kunnen. Dokumentationen skal bidrage til bedømmelse af elevens standpunkt ved afslutningen af et niveau, men udgør ikke hele bedømmelsesgrundlaget. Kommunikation og medier indeholder mål, som omhandler arbejdsprocesser, sikkerhed, miljøbevidsthed, ressourcebevidsthed, samarbejde og kreativitet. Den type mål skal også inddrages i bedømmelsen, selvom de primært kommer til udtryk og bedst kan bedømmes i forbindelse med den daglige undervisning og de arbejds- og læreprocesser, som eleven gennemfører. Der kan også være undervisningsmål som eleven er blevet undervist efter i starten af uddannelsesforløbet, der ligeledes skal inddrages i den afsluttende bedømmelse. Det kan være en faglig disciplin, som hører til fagets grundlæggende teknik, og som er planlagt i første del af undervisningen. Ofte vil et sådant indholdselement ikke indgå senere i forløbet, men elevens præstation i disciplinen skal stadigvæk indgå i bedømmelsen. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke på denne måde utilsigtet kommer til at bedømme eleven ud fra de kompetencer, som eleven havde i begyndelsen af undervisningen, da standpunktsbedømmelsen altid skal afspejle elevens kompetencer på bedømmelsestidspunktet. Elevens dokumentation vil således sjældent kunne danne grundlag for bedømmelsen af alle de mål, som kommunikation og medier omfatter. Derfor skal der tages højde for kommunikation og mediers forskelligartede kompetencer og konkret tages stilling til, hvordan bedømmelsen skal foregå. I den forbindelse er det afgørende at tage stilling til konkrete bedømmelseskriterier, som angiver, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen. 3

5 De overordnede bedømmelseskriterier for standpunktsbedømmelsen ses i tekstboksen nedenfor: Bedømmelseskriterier for mad og ernæring på FGU-niveau 1 og FGU-niveau 2, jf. fagbilaget I standpunktsbedømmelsen lægges der vægt på, at eleven: FGU-niveau 1: kan anvende de mest grundlæggende fagudtryk i relevante sammenhænge har et grundlæggende kendskab til de mest basale arbejdsmetoder, materialer og sikkerhedsforanstaltninger kan anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder på et basalt niveau kan udarbejde simple produkter eller dele af produkter med en acceptabel kvalitet kan medvirke til produktion/service gennem simple arbejdsprocesser og på baggrund af supervision. FGU-niveau 2: kan anvende korrekte fagudtryk i relevante sammenhænge kan redegøre for forskellige basale arbejdsmetoder, materialer og sikkerhedsforanstaltninger inden for fagområdet kan anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter kan forholde sig til kvaliteten af udarbejdede produkter, dele af produkter eller serviceydelser, og kan give forslag til forbedringer og korrektioner kan med begyndende selvstændighed tage ansvar for arbejdsprocesser (herunder gruppearbejde) til produktion/service. De overordnede bedømmelseskriterier vil ofte skulle konkretiseres på den enkelte institution ud fra den kontekst, som kommunikation og medier foregår i, så eleven og læreren ved, præcis hvad der lægges vægt på i bedømmelsen. Eksempelvis kan bedømmelseskriterierne variere, alt efter hvilket fagområde det drejer sig om, og alt efter hvilken specifik del-undervisning der er tale om. På et fotoværksted er der således forskel på, om bedømmelseskriterierne vedrører fotografering i et studie, eller om de vedrører et dokumentarisk projekt, hvor der fotograferes ude i den virkelige verden. Og på et grafisk værksted er der forskel på, om bedømmelseskriterierne vedrører arbejdet med blad-layout i InDesign, eller om de vedrører arbejdet med T-shirt-tryk i et serigrafiværksted. Bedømmelseskriterier er i sin enkelhed det, man lægger vægt på ved en bedømmelse, men det er altid vigtigt, at læreren bruger sin professionelle faglighed til at vurdere elevens samlede kompetencer inden for det faglige tema, når der gives en bedømmelse. 4

6 Nedenfor gives eksempler på, hvordan udvalgte af ovenstående bedømmelseskriterier for standpunktsbedømmelsen kan konkretiseres yderligere. FGU-niveau 1 konkretisering af udvalgte bedømmelseskriterier Kriterier Eleven kan anvende de mest grundlæggende fagudtryk i relevante sammenhænge Konkretisering Fagområdet fotografi: Eleven kan anvende grundlæggende betegnelser for kamerafunktioner på et DSLR-kamera, herunder begreber som ISO, lukkertid, blændeåbning og filformater. Eleven har et basalt kendskab til de forskellige funktioner, deres indvirkning på hinanden og deres betydning for fotograferingen. Eleven kan desuden anvende grundlæggende fagudtryk, som beskriver egenskaber ved færdigt fotografisk arbejde, fx billedkomposition eller basale fotografiske virkemidler. Eleven kan anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder på et basalt niveau Eleven kan medvirke til produktion/service gennem simple arbejdsprocesser og på baggrund af supervision. Fagområdet fotografi: Eleven kan fotografere på et basalt niveau og opnå brugbare resultater. Eleven kan eksempelvis udarbejde en arkitekturserie med gennemfotografering af en udvalgt bygning, hvor der indgår krav om at inkludere udvalgte, definerede billedtyper, og eleven kan arbejde med billedvinkler og -komposition i forhold til dette. Eleven kan også portrætfotografere på et basalt niveau. Fagområdet fotografi: Eleven kan fotografere i et studie under supervision af fx en holdkammerat med længere tids erfaring. I forbindelse med fotografering af fx et produkt eller et portræt for en kunde kan eleven medvirke i og udføre dele af opgaven, men er afhængig af supervision for at kunne betjene det tekniske udstyr, særligt flashanlægget og dets interaktion med kameraudstyret samt arbejdet med den korrekte lyssætning til opgaven. FGU-niveau 2 konkretisering af udvalgte bedømmelseskriterier Kriterier Eleven kan anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter Konkretisering Fagområdet fotografi: Eleven kan klargøre et fotostudie til fotografering, det vil sige pakke et flashanlæg ud og opstille det og foretage de nødvendige indstillinger på kameraet, så det fungerer sammen med flashanlægget, herunder valg af ISO, lukkertid, hvidbalance mv. Eleven kan desuden vælge den bedst egnede optik (brændvidde) til opgaven og betjene en radiosender til flash-syncro. Eleven kender til studielysets karakter og særkende, alt efter om der benyttes soft-boks, paraply, skærm, beauty-dish eller andet på flashhovederne, og eleven kan foretage det rette valg til opgaven og placere lyset rigtigt for at opnå det ønskede resultat. Eleven kan forholde sig til kvaliteten af udarbejdede produkter, dele af Fagområdet fotografi: Eleven kan vurdere kvaliteten af det udførte arbejde. Ud fra et færdigt billedmateriale kan eleven vurdere, om der i fotograferingen er arbejdet bevidst med framing og billedkomposition, og om fotograferingen hvis den er foregået on location er udført med et godt resultat, eller om det kunne have været 5

7 Kriterier produkter eller serviceydelser, og kan give forslag til forbedringer og korrektioner Eleven kan med begyndende selvstændighed tage ansvar for arbejdsprocesser (herunder gruppearbejde) til produktion/service Konkretisering gjort anderledes. Eleven kan desuden vurdere, om kameraindstillingerne har været optimale, og om billedbehandlingen er veludført. Hvis fotograferingen er foretaget i et studie, kan eleven vurdere egenskaber ved lyssætningen, og om evt. medvirkende personer er optimalt placeret, hvad angår lys, baggrund og kamera. Eleven kan også vurdere, om den fotograferede synes at have været tryg ved fotograferingssituationen, og hvilken betydning det evt. har haft for billedet. Fagområdet fotografi: Eleven kan begynde at tage aktivt del i planlægningen af arbejdet og opgaverne på værkstedet. I forbindelse med gruppearbejde, fx i forbindelse med tværfaglige projekter med andre værksteder, kan eleven overskue arbejdsgangene og deltage i planlægningen af, hvornår noget skal udføres og af hvem. I forbindelse med udførelsen af kundejobs kan eleven overskue en opgaves omfang og karakter og kan således være med til at lægge en plan for opgavens udførelse. 3. Afsluttende prøve I kommunikation og medier skal institutionen vælge én af tre mulige prøveformer: 1. Praktisk prøve på én arbejdsdag 2. Praktisk prøve over flere arbejdsdage 3. Portfolioprøve. Fagbilaget beskriver de overordnede rammer for alle tre prøveformer. Derudover er der en række forhold, der skal tages stilling til, når man som lærer planlægger og gennemfører en konkret prøve i kommunikation og medier. Det er for at sikre, at eleven er klar over, hvordan prøven foregår, og hvordan eleven bliver bedømt, og for at sikre, at man kan gennemføre en sikker og fair prøve. Derfor skal man som lærer på forhånd tage stilling til og skabe klarhed over de forhold, der har betydning for prøvens gennemførelse. Læreren fungerer som eksaminator i forbindelse med prøven. Prøvens fokus En prøve vil altid have karakter af en stikprøve, da det sjældent vil være muligt at afprøve eleven i alle undervisningens mål. Det vil sige, at en prøve aldrig kan afprøve alle de mål, som eleven skal have nået gennem deltagelse i undervisningen. Derfor er det vigtigt at beslutte, hvad prøvens faglige fokus skal 6

8 være. Valget af fagligt fokus er først og fremmest et spørgsmål om væsentlighed og prioritering. De faglige mål, som eleven skal bedømmes ud fra ved prøven, skal være væsentlige og centrale for bedømmelsen af elevens kompetencer i kommunikation og medier. Til væsentlighed hører også, at målene er egnede i sammenhæng med prøven, det vil sige, at prøven skal være udformet, så den giver et godt grundlag for at bedømme de kompetencer, der sigtes mod. De praktiske prøver At udforme en god praktisk prøve forudsætter et sikkert fagligt blik for, hvordan målene kan bringes i spil i prøvesammenhæng. Her bliver valget af eksaminationsgrundlag, det vil sige den udarbejdede praktiske opgave, der eksamineres ud fra, og valget af bedømmelsesgrundlag, det vil sige de produkter, processer eller præstationer, der bedømmes, derfor helt afgørende. Portfolioprøven Selvom det sjældent vil være muligt at afprøve eleven i alle mål, skal man være særligt opmærksom på, at elevens præsentationsportfolio får et indhold, der afspejler elevens kompetencer i forhold til flest mulige at temaets mål. Derfor bliver lærerens vejledning af eleven helt central, når der arbejdes med udvælgelse og klargøring af materiale til portfolioen. Præsentationsportfolioen skal udarbejdes i en proces, hvor læreren vejleder eleven, så portfolioen får et fokus, som rammer det faglige temas væsentligste mål. I det faglige tema kommunikation og medier er det centralt, at eleven kan anvende udstyr og teknikker inden for det enkelte fagområde. Dette skal derfor medtænkes i udformningen af præsentationsportfolioen, fx ved at inddrage materiale, som dokumenterer elevens anvendelse af det pågældende udstyr og de pågældende teknikker. Rammerne for prøven Den valgte prøveform på FGU-institutionen skal beskrives helt konkret, og den faglige kontekst skal være synlig i prøvebeskrivelsen. Det er vigtigt, at forholde sig til prøvens rammer, herunder faserne før prøven, under prøven og efter prøven. Bilag 1 indeholder en tjekliste, som institutionen kan anvende til at sikre, at der er taget stilling til en række centrale forhold med væsentlig betydning for prøvens planlægning og gennemførelse. Institutionen skal kunne dokumentere beskrivelsen af prøven, så den kan formidles til censor og til lærerne på FGU-institutionen. 7

9 3.1 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra, og som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere sine opnåede kompetencer eksaminationsgrundlaget er det, man taler med eleven om. Ved den praktiske prøve på én arbejdsdag er eksaminationsgrundlaget den praktiske opgave, som eksaminanden får stillet. Ved den praktiske prøve over flere arbejdsdage er eksaminationsgrundlaget den praktiske opgave, som eksaminanden får stillet. Ved portfolioprøven er eksaminationsgrundlaget eksaminandens præsentationsportfolio. Eksaminationsgrundlaget skal give eksaminator og censor mulighed for at iagttage elevens arbejde, indgå i dialog med eleven og stille spørgsmål, som aktiverer og udfordrer elevens kompetencer. For eleven skal eksaminationsgrundlaget give mulighed for at vise praktiske kompetencer, besvare spørgsmål, forklare og argumentere. Eksaminationsgrundlaget skal overvejes grundigt, og det er vigtigt at tage stilling til følgende: Giver det valgte eksaminationsgrundlag gode muligheder for at bringe de faglige mål, som eleven skal bedømmes ud fra, i spil? Hvordan tilgodeses undervisningens mål om viden, færdigheder og kompetencer i eksaminationsgrundlaget og den praktiske udformning af det? Er der en klar sammenhæng med det, som eleven kender fra undervisningen? Er der i eksaminationsgrundlaget taget højde for de fysiske rammer, som prøven foregår inden for? Er der god sammenhæng mellem eksaminationsgrundlaget og prøvens og evt. forberedelsestidens varighed? Giver eksaminationsgrundlaget lige muligheder for alle elever? Den praktiske prøve på én arbejdsdag Den praktiske prøve gennemføres på én dag, hvor både eksaminator og censor er til stede. Det giver god mulighed for at bedømme eleven med hensyn til både proces og produkt. Prøven kan eksempelvis bygge på en opgave, hvor der stilles krav om planlægning, udførelse og aflevering af et produkt. Det kan fx være en lille virksomhed, der har brug for en serie af personaleportrætter, som skal optages i et fotostudie. Ved at stille en række krav til proces og produkt kan man sikre, at de væsentligste faglige mål bringes i spil under prøven. 8

10 Den praktiske prøve over flere arbejdsdage Den praktiske prøve over flere arbejdsdage gennemføres over to-fem dage og afsluttes med en mundtlig eksamination. Som grundlag for den mundtlige eksamination stilles eksaminanden i den sidste del af undervisningen en praktisk opgave, som skal løses inden for en periode, som fastsættes af institutionen, dog højst fem arbejdsdage. Opgaven kan være en konkret salgbar produktion eller serviceydelse, eller den kan være tilrettelagt med prøven som formål. Det kan eksempelvis være en præsentationsvideo for en lokal forretningsdrivende, der skal bruges i forbindelse med markedsføring, et grafisk identitetsprogram for en lokal forening med fx plakat, foldere og visitkort, et dokumentationsprojekt for en institution i lokalområdet med fotos og/eller video eller et fotoprojekt, som skildrer en bestemt bydel, med henblik på udstilling på et lokalt bibliotek. Det er denne opgave, der er eksaminationsgrundlaget. Portfolioprøven Præsentationsportfolioens indhold opbygges på baggrund af undervisningens indhold eksempelvis med afsæt i en opgave, som eleven har løst, et projekt, som eleven har gennemført, eller et konkret job, som eleven har haft, i forbindelse med undervisningen. Der kan inddrages opgaver fra både den generelle værkstedsundervisning, tværfaglige projekter på skolen og selvvalgte opgaveprojekter samt opgaver for eksterne kunder. Elevens praktiske erfaringer med konkrete projekter og produktioner og med levering til kunder samt elevens refleksioner i tilknytning hertil er relevante at dokumentere i portfolioen. At vejlede eleven forudsætter et sikkert fagligt blik for, hvordan eleven bedst vejledes under arbejdet med sin præsentationsportfolio, og hvordan målene kan bringes i spil ved den efterfølgende eksamination. 3.2 Bedømmelsesgrundlag Det er afgørende at skelne mellem eksaminationsgrundlaget og bedømmelsesgrundlaget. Kort sagt er eksaminationsgrundlaget det, der eksamineres ud fra, og bedømmelsesgrundlaget er det produkt, den proces eller den præstation, der bedømmes. 9

11 Ved den praktiske prøve på én arbejdsdag er bedømmelsesgrundlaget det produkt, der er fremstillet i løbet af prøvedagen, dets kvalitet, arbejdsprocessen, metodikken samt den faglige dialog i løbet af prøvedagen. Ved den praktiske prøve over flere arbejdsdage er bedømmelsesgrundlaget eksaminandens mundtlige præstation, og det eksaminandfremstillede produkt skal indgå i den samlede bedømmelse. Ved portfolioprøven er bedømmelsesgrundlaget eksaminandens præsentationsportfolio, mundtlige præstation og den faglige dialog under eksaminationen. Bedømmelsesgrundlaget og det faglige fokus i prøven skal spille sammen og give eleven de bedste muligheder for at vise sin opnåelse af de faglige mål. I forbindelse med alle de tre prøveformer indgår der flere dele i bedømmelsen, fx et produkt/en proces og elevens mundtlige præstation. Det kan derfor være relevant, at institutionen fastsætter bestemmelser om, hvad der tæller med hvilken vægt i forbindelse med bedømmelsen. Tillægger institutionen prøveelementerne forskellig vægt, er det vigtigt at være opmærksom på at give eleven gode muligheder for at vise det, som er højt vægtet, og evt. også i forbindelse med den tid, der afsættes til et højt vægtet element. Dog skal der i alle tilfælde anvendes et fagligt skøn og foretages en helhedsvurdering af elevens præstation. Eksaminator, censor og eleven skal alle være klar over, hvad der tæller med i bedømmelsen og med hvilken vægt. Det gælder for alle fagområder inden for det faglige tema kommunikation og medier, at der i bedømmelsen lægges størst vægt på produktet. Det faglige temas primære formål er at skabe kommunikation gennem medier og medieproduktioner. Derfor vægtes produktet højest, hvilket også er af hensyn til de elever, som ikke er stærke verbalt, men som har ressourcer til at udøve det. Bedømmelsen skal foregå på baggrund af elevens præstation og en vurdering af, hvordan den matcher bedømmelseskriterierne. Den dygtige elev skal have mulighed for at kunne præstere på topniveau, og den mindre dygtige elev skal have mulighed for at kunne bevise, at præstationen netop er bestået. Bedømmelsen og begrundelsen herfor kræver en god forståelse af bedømmelseskriterierne, og at bedømmerne er enige om, hvad der er væsentlige og mindre væsentlige styrker og mangler ved en elevs præstation. Derfor er det afgørende at fastsætte og være enige om prøvens bedømmelseskriterier. 10

12 3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens præstation lever op til de faglige mål. Bedømmelseskriterierne er det, eksaminator og censor lægger vægt på i bedømmelsen, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem prøvens mål og bedømmelseskriterierne. I forbindelse med bedømmelsen skal der være formuleret bedømmelseskriterier, som sikrer, at bedømmerne fokuserer på det samme ved elevens præstation. Ellers kan bedømmelsen blive tilfældig, og der kan opstå store uenigheder mellem eksaminator og censor om, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Bedømmelseskriterierne skal med andre ord sikre, at det, som eksaminator og censor ser på/lytter efter, er det samme. Bedømmelseskriterierne skal bidrage til at fastholde det faglige fokus i forbindelse med prøven og sikre, at det er de væsentligste faglige mål, der bedømmes ud fra. Samtidig er det vigtigt, at bedømmerne bruger deres professionelle faglighed til at vurdere elevens præstation, så bedømmelsen bliver foretaget ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven. Bedømmelseskriterierne skal være fastsat af den prøveafholdende institution, og eleverne og censor skal være orienteret om dem. Kriterierne skal tage udgangspunkt i de kriterier, der er fastsat i fagbilaget, og skal være konkretiseret med henblik på den aktuelle prøve. Den prøveafholdende institution har både retten og pligten til at fastsætte og konkretisere den enkelte prøves bedømmelseskriterier, og eksaminator og censor skal bedømme ud fra de fastsatte kriterier. Med dette udgangspunkt er det væsentligt, at man i forbindelse med prøveplanlægningen overvejer følgende: Hvordan er sammenhængen mellem prøvens fokus, bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne? Hvordan kan bedømmelseskriterierne beskrives så enkelt og forståeligt som muligt? Hvordan forklares kriterierne for eleverne? Er censor informeret om bedømmelseskriterierne? Nedenfor gives eksempler på, hvordan bedømmelseskriterierne kan konkretiseres yderligere som bedømmelseskriterier for afsluttende prøvebedømmelse: 11

13 Eksempler på kriterier for den praktiske prøve på én arbejdsdag Kriterier At kvaliteten af det praktiske produkt/serviceydelse lever op til den stillede opgaves krav Konkretisering Eksaminanden har udført den stillede opgave med et resultat, som har den fornødne kvalitet, og på en sådan måde, at opgaven kan betegnes som færdiggjort. På et fotoværksted skal prøven vise, at eksaminanden behersker den fotografiske teknik, har en forståelse af opgavens krav til formidling af et indhold og kan videregive dette gennem sit valg af teknik, form og visuelt udtryk. I det færdige arbejde er det også synligt, at eksaminanden er fortrolig med genrer, trends eller andre normer, som den stillede opgave evt. har relation til. At eksaminanden kan anvende korrekt fagsprog i sin kommunikation med eksaminator og censor Eksaminanden kan kommunikere ubesværet om det udstyr, som indgår i prøven. Omgangen med fagsproget indikerer, at eksaminanden er fortrolig med begreberne og kender deres betydning og de dermed forbundne funktioner. Til prøven på et fotoværksted drejer det sig om sproglige betegnelser for kameraudstyr generelt, optik, flashanlæg og andet udstyr i et fotostudie samt software og hardware, som anvendes til billedbehandling. Til prøven kan der også indgå fagsprog, som viser, at eksaminanden kan kommunikere om æstetiske og indholdsmæssige aspekter af det færdige fotografiske arbejde. Til prøven på et it-værksted kan eksaminanden udtrykke sig både mundtligt og skriftligt og benytte et stort antal tekniske fagudtryk, som sikrer en præcis kommunikation om opgaven. Eksempler på kriterier for den praktiske prøve over flere arbejdsdage Kriterier Eksaminanden demonstrerer i den mundtlige eksamination kendskab til fagets begreber og metoder Konkretisering I forbindelse med fremlæggelsen af det færdige produkt kan eksaminanden begrunde de dispositioner, som er foretaget i forbindelse med opgaveløsningen. Til prøven på et film/tv-værksted kan opgaven være en kort præsentationsfilm for en forening eller en lille virksomhed. Eksaminanden forklarer produktionens tilblivelse fra planlægning til færdigt produkt og redegør for disponeringen af storyboard, valget af locations og udstyr, egenskaberne for lyddesignet og intentionerne med redigeringen. Eksempler på kriterier for portfolioprøven Kriterier Eksaminandens præsentationsportfolio indeholder relevant og tilstrækkelig dokumentation af de valgte Konkretisering Til portfolioprøven har eksaminanden på baggrund af sin arbejdsportfolio samlet og bearbejdet dokumentationen af sit arbejde i en præsentationsportfolio. Til prøven på et fotoværksted har arbejdsportfolioen den særlige karakter, at den ikke alene indeholder dokumentation af arbejdsprocesser og produkter, men i høj grad også egentlige færdige produktioner. Dette er en følge af, at det, der produceres, netop er fotos, som også ofte bruges som dokumentation i portfolioer. Fotoeleven 12

14 Kriterier Konkretisering produktioner/processer er derfor privilegeret ved at kunne vise 1:1-produktioner i sin præsentationsportfolio, men så meget desto mere skal eleven sørge for også at fokusere på sine arbejdsprocesser og på dokumentationen af dem. Det skal være tydeligt, hvilke overvejelser eleven har haft i forbindelse med de enkelte projekter, hvilke valg der er truffet vedrørende udstyr og materialer, og hvad eleven har lært i processen. Eksaminanden kan forklare de særlige faglige udfordringer i de beskrevne arbejdsprocesser Eksaminanden har i præsentationsportfolioen fremlagt dokumentation for sine projekter, og til prøven kan eksaminanden redegøre for sine faglige overvejelser og udfordringer i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser. Her er et eksempel fra prøven på et fotoværksted: Til en bladproduktion har eksaminanden fremstillet et iscenesat portræt, som skal illustrere en artikel om unge og computerspil. Eksaminanden ønsker et fotografisk udtryk, der er konstrueret, så artiklens hovedperson fotograferes med et sceneri fra World of Warcraft som baggrund. Eksaminanden vil gerne undgå at bruge Photoshop til at samle portrættet og baggrunden, fordi hun ønsker et lidt groft og collage-lignende udtryk. Hun bruger derfor en projektor i studiet til at vise sceneriet i baggrunden og fotograferer personen og baggrunden i samme optagelse. Eksaminanden forklarer de tekniske udfordringer ved dette: at den lyskilde, hun vil anvende på personen, ødelægger projektionen af baggrunden. Hun bruger et almindeligt flashanlæg og har forsøgt at afgrænse lyset fra dette, men hun kan desværre ikke styre det. Hun forsøger i stedet med et lille LED-panel, og det fungerer. Eksaminanden fortæller også om endnu en fordel ved dette valg: at LED-panelet og projektorbilledet i baggrunden ligger meget tæt på hinanden, hvad angår lysstyrke, så det var lettere at få en ensartet lysmængde i billedet som helhed. Eksaminanden redegør desuden for udfordringen ved at skulle løse de tekniske problemer samtidig med at skulle håndtere kontakten med personen og instruktionen af ham. 13

15 4. Prøveeksempler Eksempel på prøve på et it-værksted med prøveformen praktisk prøve på én arbejdsdag Eleven får anvist et arbejdsbord, hvor håndværktøj, skærm, tastatur og mus samt strøm og netværk er tilgængeligt, og hvor prøven skal afholdes. Eleven får udleveret en adskilt stationær computer med alle dele inkl. skruer m.m. Eleven skal: Samle computeren efter de regler, som gælder for denne type opgave Installere et Windows-styresystem Sørge for, at alle drivere og opdateringer er installeret Navngive computeren efter gældende standard Installere software ud fra en liste. Eleven skal verificere, at Windows-styresystemet og Microsoft Office-pakken er aktiveret. Eleven skal installere et hardware- og software-testprogram, gennemføre en komplet test og verificere, at testresultatet er rigtigt. Eleven skal registrere computeren på skolens elevnet eller NT-domæne. Eleven skal logge på som elev fra fx medieværkstedet og verificere, at elevbrugeren får tildelt de rigtige netværksdrev og -printere. Bedømmelse Læreren og censor bedømmer eleverne under prøven ved at gå rundt og tale med eleverne og spørge om de forskellige indholdselementer. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Der lægges vægt på følgende indholdsmomenter: At eleven under samlingen af computeren håndterer computerdele og håndværktøj rutineret, og at samlingen foregår håndværksmæssigt forsvarligt At eleven forstår boot-processen, så der bootes fra et installationsmedie At eleven kan håndtere installationen af styresystemet At eleven kan verificere, at drivere og opdateringer er installeret At eleven kan overskue, hvad der sker, når computeren registreres på skolens elevnet eller NTdomæne. 14

16 Eksempel på prøve på et film-/tv-værksted med prøveformen praktisk prøve over flere arbejdsdage Eleverne får stillet en eksamensopgave af læreren. Opgaven er i dette tilfælde at illustrere et begreb/et enkelt ord gennem en film på maksimalt 2,5 minutter. Eleverne har fem arbejdsdage til at producere en færdig film. Eleverne danner grupper a minimum to personer. Grupperne skal gennemføre en brainstorm eller en ideindkredsning, definere genren, skrive historien, udfærdige et storyboard og beskrive præproduktionsfasen, optagefasen og postproduktionsfasen. Filmen må kun indeholde materiale, der er optaget af eleverne i prøveperioden. Eleverne må i begrænset omfang bruge læreren som konsulent under produktionen, og læreren kan stille faglige spørgsmål til eleverne undervejs. Censor får de færdige film tilsendt og må stille opklarende spørgsmål til læreren. Efter de fem arbejdsdage afholdes prøven, hvor censor, læreren og eleverne er til stede. Til prøven viser eleverne udvalgte sekvenser af filmen og fremlægger, så alle elever medvirker og bliver hørt, og censor stiller spørgsmål om eksempelvis ide, planlægning, filmens fortælling, brug af virkemidler, billedudsnit, lys, lyddesign, musik og redigering i flow. Eleverne får en faglig vurdering og får vurderingen bestået/ikke bestået. 15

17 Bilag: Guide til god praksis ved prøveafholdelse i faget Den nedenstående tjekliste anvendes i forbindelse med prøveplanlægningen. Ikke alle punkter vil være lige relevante ved alle prøver det afhænger af den konkrete prøves form og kontekst. Det er en god ide at skrive de vigtigste beslutninger om prøven ned, så de kan deles med censor og mellem lærerne på FGU-institutionen. Hvad skal prøvens fokus være? Hvad skal bedømmelseskriterierne være? Før prøven Skal der være tale om en individuel prøve eller en gruppeprøve? Ved gruppeprøve: Hvor mange elever er der i gruppen [NB: Husk at følge antallet i fagbilaget], og hvordan skal de samarbejde? Hvordan udarbejdes eksaminationsgrundlaget? Er der særlige krav til eleverne for at kunne deltage i prøven? Skal læreren godkende det elevarbejde, der skal indgå som eksaminationsgrundlag? Hvornår starter prøven? Udarbejder eleverne noget i undervisningen, som de medbringer til prøven? Eller starter prøven med udlevering af en opgave, som skal løses samme dag? Tidsramme for prøven: Er der forberedelse, og hvad er rammerne for denne? Er der særlige krav til, hvilke fysiske rammer prøven skal foregå inden for? Hvilke hjælpemidler har eleverne til rådighed? Er der nogle elever, der skal have særlige prøvevilkår? Skal der være en tidsplan for elevernes arbejde på dagen? Hvor mange elever kan være til prøve samtidig eller på samme dag? Hvordan informeres censor, og hvad skal censor informeres om? Hvordan sendes der materiale til censor (hvis materialet indgår som bedømmelsesgrundlag)? Hvilke praktiske informationer skal censor have? Hvordan forberedes eleverne til prøven undervejs og i den sidste afsluttende fase af undervisningen? 16

18 Under prøven Hvem er den prøveansvarlige, som kan tilkaldes i problematiske situationer? Læreren er eksaminator, men hvad er censors rolle? Hvordan skal kommunikationen med eleverne være? Hvordan skabes der en god og tryg prøvesituation? Hvordan får eleverne de bedste muligheder for at vise, hvad de kan? Hvad skal eksaminator og censor iagttage? Hvordan holder eksaminator og censor styr på iagttagelser og vurderinger af den enkelte elev anvendes der skemaer eller andre værktøjer? Hvordan sikres det, at eleverne får de samme (ens) muligheder under prøven? Hvornår og hvordan voteres der? Hvordan meddeles bedømmelsen til eleverne? Efter prøven Hvordan håndteres uenighed om bedømmelsen? Hvem tager sig af elever, der ikke består? Hvem oplyser om muligheden for omprøve? Hvordan udformes, underskrives og afleveres karakterlister? Hvilke erfaringer gav prøvens udformning? Giver disse erfaringer anledning til ændringer i prøvetilrettelæggelsen og prøveafholdelsen? 17

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve

Læs mere

FGU Prøvevejledning for motor og mekanik

FGU Prøvevejledning for motor og mekanik FGU Prøvevejledning for motor og mekanik Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice

FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk

FGU. Prøvevejledning for dansk FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for PASE

FGU Prøvevejledning for PASE FGU Prøvevejledning for PASE Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for mad og ernæring

FGU Prøvevejledning for mad og ernæring FGU Prøvevejledning for mad og ernæring Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion

FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3

Læs mere

FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg

FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 3 3. Afsluttende prøve 5 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for service og transport

FGU Prøvevejledning for service og transport FGU Prøvevejledning for service og transport Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for samfundsfag

FGU Prøvevejledning for samfundsfag FGU Prøvevejledning for samfundsfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for engelsk

FGU Prøvevejledning for engelsk FGU Prøvevejledning for engelsk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 7

Læs mere

FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed

FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for industri

FGU Prøvevejledning for industri FGU Prøvevejledning for industri Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri

FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3.

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Fagbilag Motor og mekanik

Fagbilag Motor og mekanik Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else

FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk som andetsprog

FGU. Prøvevejledning for dansk som andetsprog FGU Prøvevejledning for dansk som andetsprog Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve 6 Prøvens

Læs mere

Fagbilag Turisme, kultur og fritid

Fagbilag Turisme, kultur og fritid Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.

Læs mere

Fagbilag Byg, bolig og anlæg

Fagbilag Byg, bolig og anlæg Fagbilag Byg, bolig og anlæg 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Fagbilag Industri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Der arbejdes med

Læs mere

FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid

FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

Fagbilag Mad og Ernæring

Fagbilag Mad og Ernæring Fagbilag Mad og Ernæring 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske

Læs mere

Fagbilag Handel og kundeservice

Fagbilag Handel og kundeservice Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et

Læs mere

FGU Prøvevejledning for matematik

FGU Prøvevejledning for matematik FGU Prøvevejledning for matematik Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve.

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. 1: Indledning I dette notat præsenterer arbejdsgruppen en overordnet ramme for, hvordan arbejdet med præsentationsportfolioen

Læs mere

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag Byg, bolig og anlæg - Fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Skabelon til prøveformen Portfolio

Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon: Portfolio Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Portfolio er en prøveform, hvor deltageren dokumenterer en samling af f.eks. produkter, opgaver

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Indhold Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen... 1 Evaluering og indstilling til grundforløbsprøve... 1 Løbende evaluering i grundforløbet...

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Klare MÅL. Fysik F/E

Klare MÅL. Fysik F/E Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

FGU Prøvevejledning for naturfag

FGU Prøvevejledning for naturfag FGU Prøvevejledning for naturfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere