L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3 S? :>mhedcnk

4 1.-2.L ?7 7

5

6

7 vclmlzige Raad til alle hrndes MM og lrldre Sostre i den forforerifte Verden om, hvorledes de lkulle vedligeholde deres Skjsnhed og Sundhed, og skaffe den igjen tilbage, dersom den er gnact tabt, saaledes, at de, naar de ere 60 Aar, endnu knnne foengsle de flygtige Mttnd. Udgivet af L. Lund. Kjobtilljavn. I Commission hos B. Pio, Skindergade Nr. 24. Sallv B, Sawmmis Trvk

8

9 Zndhold. Lidt. Mine Selvbekjendelser 5. Om almindelig Dicet 7. hvorledes Ansigtet kan holdes i god Stand og faae en smuk, frist og livlig Farve 8, Vaskevand til Ansigtet, der giver en smuk ren og hvid Farve, borttager Fregner, andre Pletter og Solbrændthed 8. at tillave hvid Sminke 10. at tillave rod do 10. Mod Finner i Ansigtet 10. Modermærker i Ansigtet eller andetsteds 10. Om Vaskepulver til Hoenderne, der giver en smuk hvid og smidig Hud Pomade til at give smukke blode Hcender II. Tandpulver til hurtigt at borttage al Urenlighed af Tcenderne og gjore disse hvive 11. Tandpulver til meget gule eller sorte Teender billig Haarpomade I?. Voxpomade >2. hvorledes man kan gjore Haaret smukt sort 12. at tillave en styrkende italiensk Haar-Balsom styrkende og vellugtende Vande mod Besvimelser og Hovedpine 13. Raad mod overdreven Fedme 13. at styrke en svag Mave 13.

10 Mod slem Smag i Munden Side. 14. ildelugtende Aande 14. Opstsd og Roeben 14. Gulsot 14. Besvimelser 15. Krampe 15. aabne flydende Saar 16. Rosen 16. Ringorm 16. Podagra 16. Gigt 17. Frost 17- Om at fordrive Ligtorne 17- at fordnve Vorter 18. Mod Tandpine 18. Oiensvaghed 18. Dovhed 19. Om at rense Guldkjoeder, eic 19. at vaske Perler 19. at rense LEdelstene 20. Slutningsbemcerkninger 20.

11 Mine Selvtiekjendelser. eg er nu en gammel Pige, fodt-i Begyndelsen af dette Aarhnndrede, der har gjennemlevet meget og oplevet meget. Min Fader var Jcrger hos en ældgammel Baron med en ung Kone, min Moder Kammerjomfru hos en gammel grim Grevinde, der, hvem veed hvorfor, havde cegtet en ung, smnk Hnsarosficeer. Kort sagt, Jcrgeren og Kammerjomfruen blev gifte v^d Nytaarslid, man sagde ester et stormende Optrin i Grevindens Anus, og dcn forste Mai ncrstefter mcrrkvcrrdig tidlig efter Brylluppet, men hvad undertiden skal skee med den Forstesodte, der ikke ncrr skal behove de almindelige 9 Maaneder til sin Udvikling; hl'ad ogsaa skal vcrre Grund til at jeg altid har varet meget sremlig og vedblivende ung blev jeg fodt. I Daaben blev jeg kaldt Flora og efter min Moders Mand, der var en Holstener, fik jeg Navnet Jmmerjung. ^et var intet lykkeligt Wgteskab mine Forcrldre fsrte og det endte da ogsaa efter nogle Aars Forlob

12 6 med Skilsmisse. Grunden til Uenigheden skal have vcrret, at min Moder vedblivende viste stor Forkjcrrlighed for Husarofficerer og alle andre Cavallerister, en Svaghed jeg har arvet efter hende, idet jeg altid har fvcrrmet for alle Slags Ryttere- Jeg var et opvakt Barn, lcrrte tidlig at lcrse, saaledes at jeg kunde lcrse rigtig deilig rorende Romaner hoit for min Moder, der ikke var stcrrk i boglige Kunster, hvorimod hun var dygtig til at synge og dandse, hvori hun ogsaa bibragte mig al dcn Fcrrdighed hun selv besad. Men saa blev hun gift anden Gang mcd en omreisende Kunstner, der foruden andre Ting, ogsaa var Professor i Bngtaleri. Nu kom der en sorgelig Tid, hvor jeg maatte flakke om med vort Selskab, snart i et Land, snart i et andet; fik oste flere Prygl end Mad men lcrrte at behage det stcrrkere Kjem. Endelig, da jeg var 16 Aar, dode min Moder som Folge af nogle Contufioner hendes kjcrre Mand uforvarende var kommet til at tildele hende og jeg stod nu ene i Verden, overladt til min Stedfaders Tyranni- Ncrsten ntrostelig lod jeg mig trvste af en italiensk Kunstberider, der en bcrlmork Nat bortfsrte mig fra min Stedfader som jeg senere aldrig horte noget til. Jeg kom til Ungarn, lcrrte at ride, gjorde stormende Lykke som Beridcrske; forelskede mig i en spansk Dandsemester med hvem jeg flygtede til Castilien, hvor det nu gik lystigt ester Castagnetternes Klang. Dog, det vil blive for trcrttende for mine Lcrserinder at folge Gangen i mit lange bevcrgede Liv; jeg kan fatte mig kort. Jeg har vcrret Beriderske, Danserinde, Sangerinde, overalt gjort Lykke. Jeg har reist

13 7 den halve Verden rundt med engelske Lorder, franske Grever og russiske Baroner, ja jeg har endog i langere Tid vcrret sorste Haremsdame hos en agyptifk Prinds og engang nar bleven gift med en rig Plantageejer paa Den Martinique i Vestindien men saa dode han. Jeg har havt mange glimrende Tilbud, men har altid skattet min Frihed hoiere, og dem jeg har villet havt, ja de har ikke villet have mig. Nu er jeg endelig efter mange mange Aar atter havnet i mm Fodeby og har moret mig med i de Timer, hvor jeg ikke har havt Besog af gamle Bekjendte eller nye Venner, at optegne mine Erfaringer i Livet om hvorledes man kan vedligeholde sin Skjsnhed og Sundhed og bode derpaa, naar de i Livets Modgang har taget Skavank, tilligemed Et og Andet der oltsammen kan vare nyttigt og sornoieligt for mine Veninder, Damerne af Verden. Om almindelig Dilrt. Det kan vel ikke hjalpe stort at jeg vil fortcrlle Dem, mine Veninder, hvorledes de sknlle leve, da enhver jo helst vil leve som de har Lyst til; men jeg stal dog kortelig anfore nogle Regler, hvorved jeg har befundet mig vel. Man bor helst spise 3 eller 4 Gange om Dagen og ikke for nar ved Sengelid, altid tygge sin Mad godt og drikke dertil, om ikke andet saa Vand. Man maae spadsere, eller bevage sig paa anden Maade, mindst en Timestid om Dagen og aldrig vanne sig til Midvagsssvn. Tranger man, paa Grund af Nattevaagen, til Sovn om Dagen, da sove man i ethvert Tilfalde fsr Bordet.

14 8 Man dsr skylle sin Mund hvergang man har sprst og aldrig spise eller drikte noget der er brændende varmt, samt bver Morgen stylle sin Mund og Hals og borste sine Tander. Har man ved en eller anden Leiligbed spist saameget at man soler sig besvaret deraf, drikke man en stor Kop god Tbe, med Saften af V2 Citron i ogsnkker, uden Flode, samt hvile sig en Timestid paa en Sopha, dog uden at sove. Om hvorledes Ansigtet kan holdes i god Stand og saae en smuk, livlig og frist Farve. Man vogte sig for Sminke og al Vasken med lugtende Vande og andre Spirituoser, der snerpe Huden sammen, give tidlig Rynker og bleg og gusten Farve. Derimod kan man bruge et Vaskemiddel tillavet af 4 Lod venetiansk S abe, der knuses, mattes med Mandelolie og altes vel sammen til en Kugle. Man vasker sig med denne som med almindelig Sabe og gnider Ansigtet bagefter over med et Klade og Pudder. Eller ogsaa tage man Aronrod og hvidt Blyhvidt, I Lod af hver, meget fint pulveriseret, og blaude det med saameget Rosenvand, som behoves for deraf at lave en passende Teig. Med et Klade dyppet heri bestryger man Ansigtet; det giver en smuk, frisk og livlig Farve. Et Vastcvaud til Ansigtet, der stiver en smuk ren og hvid Farve, borttager Fregner, andre Pletter og Solbrcrudthed. I en almindelig 3-Pagllflaske kommer man I Pagel 8 Brandevin og 4 Lod grovstodt spansk Beg, over

15 binder den nied Blcrre, hvori man stikker en Knappenaal, og opvarmer den lidt efter lidt indtil man tilsidst bringer den i en sv^g Kogning. Naar Bcrdflen overalt i Flasken er ligesarvet er den kogt nok; man tager da Flasken bort sra Varmen, propper den godt til og strtter den hen at klare til den faaer en lys Ru dm farve. Vil man lave Vaskevandet, hcrlder man nogle Draaber af ovenncrvnte Vanske i almindelig rent Band, der deraf jtrax faaer Mælkefarve, kommer 2 Fingerfulde Salt deri, rorer om og sier det igjeunem et Klcrde. Naar man vasker sig med delte Vand, lader man det torre af sig selv og vedbliver man i longere Tid hermed, hver eller hveranden Tag, faaer man en smuk hvid Farve i Ansigtet og bliver fri for alle Pletter. Eller: 2 Lod pulveriseret Solverglod kommes i en Flaske med en P^rgel bedste Vineddike og rystes i Lobet af et Par?age vel om; naar Solverglodeu har bundsat sig, filtreres Eddiken igjennem Trcrkpapir over i en ren Flaske; derpaa keges i en halv Time over svage Gloder 1 Vod finslodt Allun i en Pagel Maidugvaud og naar dette er noget askjolet, blandes det med Eddiken, der nu faaer en mcrlkeagtig Farve. Man vasker sorst Ansigtet i almindelig Vand og astorrer det, dercher bestryger man de pletlede Steder med ovenmrvnle Band, der forst maa lunkes, og lader det torre as sig selv. Man vedbliver hermed Morgen og Aften saaltrnge til Pletterne ere borte, men vogter sig for raa Luft eller stcrrk Solskin.

16 10 At tillave hvid Sminke. Man fylder et stort Glas halvt med klare velrensede Risengryn, overholder disse med Vand, og tildakker Glasset med Papir, for at intet Stov stal komme til, og lader dem saaledes staae i Ro til de begynde at gaae i Forraadnelse; nu udvaskes de godt, mases dygtig, torres og sigtes igjennem en fin Haarsigte og gjemmes til Brug. tillaves af Behag. Rod Sminke den hvide mcd Tilsætning af Carmin efter Mod Finner i Ansigtet vasker man sig hver Morgen i en lige Blanding af Citronsaft og Rosenvand; Finnerne gaae bort og Huden faaer et stjert Udseende. Modermcrker i Ansigtet eller andetsteds kan borttages ved at lcrgge et svensk Hefteplaster omkring Mcerket, der maa vcrre blottet, hvorpaa derimod lcrg^es en tillavet Deig af ligemeget ren hvid Scrbe og pulveriseret ulcrstet Kalk, der holdes paa Mcrrket ved en overlagt Comprcs og Hefteplaster. Efter t2 Timers Forlob aftages Forbindingen og afpilles da forsigtig den dannede Skorpe; man vedbliver med Mellemrum indtil Modermerrket er borte. Vaskepulver til Hlrnderne, der giver en smuk hvid og smidig Hnd. Mandelklid og stodte Hest^castanier, ^ «Pund af hver, Bonnemeel 3 Lod, Viustenssalt ^ Lod, indiansk Saar-

17 Il balsam og Bergamotolie, SO Draaber af hver Slags, blandes og crltes vel sammen og opbevares i Glas med Prop. Lidt deraf med Vand giver en smuk hvid og smidig Hud. Pomade t.l at give smukke, blsde Hlrnder. 2 Lod ren hvid Vox smeltes, tilsattes l Lod Spermacet, og, naar dette er forenet, 3 Lod sod Mandelolie; naar det er godt sammenrort udvasker man det Z eller 4 Gange i Vand. Det bruges som almindelig Sabe og giver en smuk blod Haand. Taudpulver til hurtigt at borttage al Urenlighed af Tlruderue og gjore disse hvide. 1^2 Lod Cremortartari, pulveriseret bnrndt Allun og Cochenille, 1 Qvintin af hver, Japansk Jord og Drageblod, ^2 Qvintin as hver, rives meget fint, sammenblandes og tilscrttcs K Draaber Rosenolie og 2 Gran Kanelolie og gjemmes i et veltilproppet Glas. Brugt hveranden Dag giver det smukke hvide Tcrnder og frisk Tandkjod. Taudpulver til meget gule eller sorte Tiender. V4 Pund brcrndt Rugbrodsskorpe, en Haandsuld tsrrede Salvieblade, 2 torrede Wggeskaller, en Theskefulo brlrndt Hjortetak, præpareret Krebssine og prcrpareret Vinsten, V2 Qvintin af h>'er, stsdes og gjennemsigtes meget fint, tilsaeites 3 Draaber Rosenolie og gjemmes under Glasprop. Ved stadig Brug reuses de sorteste Tcrnder og blive friste og hvide.

18 12 En billig Haarpomade kan laves ved at smelte frisk Svineister over svage Glober, flaae det op i en Fajanceskaal og rore del faalcrnge om med en Treeske til det atter er blevet rent hvidt. Det udvaskes derefter saalcrnge i koldt Band, der gjentagende skiftes, til det er lugtfri og tilscrttes Bergamotolie efter Behag. Voxpomade. l Lod Hjortetcrlle og 2 Lod Lammetaelle udtvcrres med Rosenvand til det har tabt sin ubehagelige Lugt, sammensmeltes derefter med 3 Lod holdt Vox over svage Gloder. Naar det er blandet, tilsattes l Lod sod Mandelolie og senere, naar det ucrsten er koldt, 15 Draaber Lavendelolie og ligesaameget Bergamotolie, hvorester det fyldes i Papirstutter til Brug. Vil man have det sort, blandes det med lidt Bensort. Hvorledes man kan gjsre Haaret smukt sort. Man tager bittre Mandler, Kork og Kortpapir, ligemeget af hver, brcrnder det til Kul. stoder og gj.unemsigtcr det til et fint Pulver og indpudrer dermed ved Sengetid Haaret efter forst at have indgnedet det med Svinesedtpomaden. Det giver et smukt, naturligt sort Haar. At tillave en styrkende italiensk Haarbalsam. Vs Lod hvidt Vox smeltes over svage Glober, tilsattes ^2 Lod Hjortetcrlle, der forst er udvasket i Rosenvand, omrores med en Troespaan og iblandes l Lod Mnskalbalsam. Naar det er vel sammenblandet tages bet fra Ilden og tilsattes Lavendelolie, Kruse

19 13 mynteolie og Agatstenolie, af hver V? Qvintin og 15 Gran, Hjertensfrydolie og Majoranolie, l Qvintin af hver, Wlnflatbtommeolie 15 Gran og derefter, naar Blandingen er ncrsten kold, 15 Gran finreven Kampher. Styrkende og vellugtende Vande mod Besvimelser og Hovedpine. "2 Pot Lpii-. vini tilsattes ^/2 Lod Lavendelolie, 1 Qn'nlin Rosmarinolie og 2 Draaber Kanelolie og sammenrystes. Pot 8pir. vini tilfcrttes 1^/2 Lod Nosmarinolie, l Qvintin Lavendelolie og et Par Draaber Kanelolie og sammenrystes. Naad mod overdreven Fedme. Da jeg under mit orkeslose Liv hos min crgyptiske Prinds paadrog mig en betydelig Corpnlence, der synlig tiltalte ham, men besvarede mig meget da jeg atter kom ud i Verden, henvendte jeg mig til en beromt engelsk Lcrge, der selv tidligere havde lidt meget af Corpulence. Jeg maatte give ham 50 Pund Sterl. (omtrent ^5l) Ndl.) for at faae det Raad hver Aften nciar jeg gik i Seng at indtage 1 Lod italiensk Sabe i Vand; det var et dyrt og ikke velsmagende Lcrgemiddel, men det hjalp. 2 Aar efter var jeg 50 Pund lettere. Om at styrke en svag Mave. Paa 1 Pot gammel hvid Vin sa-ttes 4 Lod fkaaren Alantrod og ligesaamegel Kalmnsrod, en Haandfnld hakket Tusindgylden og 4 Lod frisk Jerufilspaan; det skal tra'kke 24 Timer ved Varme og ofte omrystes.

20 14 Efter det er filtreret, drikker man heraf en lille Thekopfuld 3 Gange om Dagen. Slem Smag i Munden forandres naar man efter at have kogt Katrineblommer med lidt Sennesblade, afsier det, drikker Theen og spiser Blommerne. Mod ildelugtende Aande. l Lod Salt og Qvintin Ambratinctur oplsses i en Pcrgel Rosenvand; med en Theflefnld af denne Blanding i Vand skyller man jevnlig Munden. Mod Opstsd og Rcrben er det godt i Forening med en god Dicrt at drikke Krusemyntethe; under Menstruatioustilfcrlde giver denne The ogsaa Lindring. Gulsot. Man maa saameget som muligt bevoege sig naar Veirliget tillader det. Paa 3 Haandfulde Kongelys og ligfsaameget Katostblomst samt l Lod fiittskrabet hvid Scrbe slaaes Pot kogende Vand og V2 Pcrgl gammel hvid Vin. Efterat det er assiet og udpresset, indtager man en lille Theskefuld heraf 2^3 Gange om Dagen. Eller: 1 Lod grovstaaret Kirsebccrbark indkoges med en Pot Vand til det Halve, assies og indtages 3 s. 4 Spiseskefulde om Dagen. Det er godt Morgen og Aften i lcrngere Tid at gnide Maven med et Flonelsklcrde og derefter paaloegge et linned Stykke, der er dyppet i varm Eddike.

21 15 I Besvimelser som Folge af overdreven Nattevaagen, Udskejelser etc., loses alle Baand og hvad der sidder stramt paa Kroppen og Patienten bringes helst i Seng, tildcrkkes godt og gnides overalt med varmet Flonel. Hjertehulen tildcrkkes med et Stykke Flonel dyppet i en varm Decokt af Vin eller Brcrndevin med fordelende Urter, Sengen gjennemrsges med Sukker og Kanelbark, den Syge gives stcrrke Vande at lugte til og noget Vin, kogt med Kanel og Sukker, at drikke. Man vedbliver med Gnidningen saalcrnge til Besvimelsen harves, hvorefter Patienten gives nogen styrkende Ncrring, Bouillon med ZEggeblomme eller lignende. Har Besvimelsen sin Aarsag i heftige Sindsbevægelser, som Jalousi, Vrede, ZErgrelse eller lignende, kan den Lidende ofte flere Timer itrcrk falde fra en Besvimelse i en anden. Man bor helst lade Patienten have No, holde stcrrk Eddike under Ncvsen og give hende en god Kop varm Melissethee engang imellem, men ellers Intet. Folger efter Besvimelse en vedvarende Sovnighed gives et Lavement af to Haandfulde Katosturt og 2 Lod Honning, overgydt med en Pcrgl kogende Vand og assiet. Kramper kan stilles ved at smore det lidende Sted med varm Terpentinolie og indgnide det godt med et Aaleskind, der bagefter ombindes.

22 16 Aabne flydende Saar paa Benene, eller andre Steder, lcrges ved at paalcrgge linnede Klude, dyppede i hvidt Harpix. smeltet paa en Tintallerken over svage Gloder. Man paaloegger friste Klude Morgen og Aften, men maa iforveien have brugt Laxitiv og Svedemidler. Noscn. Sveddrivende Midler engang imellem, f. Ex. Hyldethe med Salpeter; man maa hverken nyde Kjod, Wg, Vin, Kaffe eller fede og kryddrede Sager, men gjerne Gront og kan man faae det, da i lcrngere Tid vedblivende drikke 3 Potter Mcrlkevalle daglig, blandet med lidt Cremortartari og Honning. Udvortes kan man paallrgge Grontfager, som Korvel, Petersille eller Hyldeblomster, eller ogsaa skifte med kolde terre Linklcrder, Ringorme smsrer man med Papirolie, eller med Saften af Svaleurt, faalcrnge til de gaae bort. Papirolie kan man skaffe sig ved at antcrnde Skrivpapir og opfange Dampen heraf i et Krcrmmerhnus, som man holder over samme, da denne Damp afsætter sig heri til en Olie. Podagra 2 Unzer pulv. Gummi-Guajak kommes i en Potflaske futd af gammel Rom, dirigeres i Solen eller ved mild Varme i 8 Dage og omrystes imellem vel til al Gummien er oploft, hvorefter det filtreres.

23 17 Hver Morgen fastende indtager man en Spiseskefuld af denne Elixir, samtidig holdes en maadelig Dicrt. Gigt. Det smertefulde Sted gnides flittigt med et uldent Klcrde, der skiftevis er gjennemrevet med Kampher eller gjennemrvget af Enebcrr paa Glsder. Man kan ogsaa smore Sledet med Saltolie eller paalcrgge friske Skræppeblade. Frost. Det kraftigste Middel er flere Gange om Dagen, nogle Minutter, at dyppe Hcrnderne i meget koldt Vand, der er ncrr ved at blive Is, derefter aslorre dem godt og paatrcrkke Skindhandsker; efter 3, 4 Dages Forlob vil Frosten vcrre borte. Jstedetsor at dyppe Hcrnderne i Vand kan man ogsaa vaske dem i Sne, naar saadan haves. Den ulideligste Kloe kan man stille ved at stikke Hcrnderne i koldt Vand. Det er ogsaa et godt Middel at have Handsker eller Sokker paa af Hnndeskind, Nat og Dag, eftersom Frosten er i Hcrnder eller Fodder. Saalcrnge man lider af Frost gjor man bedst i at holde Dicrt og s,rtter Frosten Saar maa man holde strcrng Dicrt og paalcrgge Klude, dyppet i smeltet Vox. Ligtorne at fordrive. Man bader Fodderne og naar Ligtornen er bleven blod, afskraber man saameget som mnug med en Pennekniv, uden at berore de sunde Dele, og paalcrgger et Blad Huslog udblodt i Vineddike. Eller ogsaa paalcrgger man, esterat have afskrabet

24 18 det Haarde, et rundt, tykt, blodt Stykke Lcrder, omtrent faa stort som et 16-Skillings>thkke, der er fkaaret tyndt i Udkanten, med et Hul i Midten, lidt ftorre end Ligtornen, paa samme og over Ligtornen et Diachylonsplaster. Denne Bandage bescrstes med Hefteplaster og bliver liggende i nogle Uger, medens man engang imellem fornyer Plasteret. Vorter at fordrive. Vorter kan enten bortskjcrres med en skarp Kniv eller afbindes med Silketraad og derefter paalagges et lille Gummi Diachylonsplaster, der soraarsager en lille Betcrndelse, som tjener til at bortskaffe Vorteroden. Ligeledes kan man om Sommeren terre Vorter bort ved ofte at bestryge dem med Saften af Fandensmcrlk, Svaleurt eller Portulak, ogfaa med en Oplosning af stcrrk Vineddike og saameget Salt som samme vil sluge. Bestryger man Vorten en halv Snes Gange om Dagen med en lille Pensel, dyppet i Spanstsluetinctur, gaaer den ogsaa bort. Naad imod Tandpine. Er Tanden hul, prove man at stikke en lille Bomuldsprop i samme, vccdet i spansk Humleolie eller Nellikeolie. Lidt stsdt Peber og Kampher, blandet sammen i en Klud, og blodt i Kampheispiritus hjcrlper ogsaa ofte naar man enten holder det ved Tanden, eller lagger det bag Bret paa den Side hvor Pinen er. Middel mod Aiensvaghed. Til at stille Smerte i Vinene efter Forkjolelse kan man tillave en Salve af en haardkogt LEgge-

25 19 blomme, ndtvcrret i sod Mcrlk med lidt iblandet Sasfran og pulveriseret Allun; man la'gger denne Salve i et linned Omslag og binder den over Vinene naar man gaaer iseng. Man kan ogsaa vaste Mnene i et Vand, der bestaaer af Rosenvand med Kobberrog og lidt Kampher, og som kan faaes paa ethvert Apothek. Hjcelp for Dgvhed. Man brcrnder gronne Askegrene med Barken paa og samler det Vand som Ilden uddriver af Grenenes Ender, hvilket blandes med Olie, der udtrykkes af en tyk Aal, som til samme Brug steges paa en Rist. Esterat det dove Bre forst er vel renset med lunket Mcrlk, hcrlder man nogle Draaber af denne Blanding deri og, naar man gaaer iseng, tilstopper man det med Bomuld, dyppet i samme Blanding. Saalcrnge man vedbliver med denne Kuur maa man iscrr vogte sig for stcrrke Drikke. Guldkjceder, etc. at rengjsre. l Lod finfkrabet venetiansk Scrbe og en Pot Regnvand koges sammen i ^/4 Time, toges af Ilden og pidskes til Skum; heri vasker man Guldsagerne ved Hjcrlp af Hcrnderne og en blod Borste og afskyller dem forst i lunket, saa i koldt Vand. Derpaa lcrgger man Guldet Vs Time i frisk sund Uriu, afskyller det i rent Vand og torrer det mellem linnede Klcrder, hvorefter det ser ud som nyt. Perler at vaske rene. Man kommer de skidne Perler i et smalt Glas, hcrlder derpaa l Qvintin Benzoetinctur og saameget

26 20 Regnvand at det staaer vel over Perlerne, der maa vcrre trukne paa en Snor, rerer dem om imellem og lader dem ligge 2 Timer i denne Blanding, Nu tager man Perlerne op, tagger dem i en Skaal med Nismel og gnider dem vel mellem Hcrnderne, hvorefter de afskylles i 2, 3 Vand, til alt Melet er borte; aftsrres med et blodt Klcrde og henlcrgges nogle Timer paa et varmt Sted paa et Ark hvidt Papir, at de kan torres. ædelstene at rengjort. Brcrndt Marieglas og pulveriseret Vinsten, l Lod af hver, stedes og gjennemsigtes saa fint som et Melpulver; med dette Pnlver paa en blod Borste aspndses de Stene man vil rense og afgnides bagefter med et blodt Hjorteskind, hvorved de blive befriede for al Urenlighed og faae deres forrige Glands. Denne Behandling kan man ogfaa anvende paa alt Guld- og Solvtoi for at rense samme. Forfatterindens Stutningslicnmrkninger. Idet jeg nu flutter mine Anvisninger og Raad onsker jeg at disse maa gjore Andre samme Nytte som de tidt og ofte have gjort mig, og stal kun tilfoie, at det ville glcrde mig, om de af mine Sostre i Verden, der hoste Nytte af Et eller Andet i denne min lille Bog, offrede en velvillig Tanke paa Deres gamle Veninde Flora Jmmerjung.

27

28 - '

29

30