L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3

4 K0KI(^I.I(^ SILi.IOI^X

5 Ven kloge Kands indeholdende fortrinlige og provrdchuusraod oglirgemidlrr mod de meest gjcrngse Sygdomme, sucisom: A^thma, Ncerk, Gigt, Strubehoste, ^ontusioner,rheumatisme, Nerveust, Modersyge, Brystsyge, Halsbetændelse, Kjertler, Hcrshed, Frost, Hudloshed, Fruentimmcrsvcrkkelse, Forstuvelse, Vatersot, Krampe og Convulsioner, Blodspytning, Nervesvaghed, Gyldenaare, Aabne ^aar, Podagra, Gale Hundes Bid, Blodstyrtning, Slim sor Brystet, Hoste, Hovedpine og Svimmel, Ringorm, Blegsot, Svangerffabsforhindring, Moderkrampe, Sovesyge, Flod, Ildebefindende, Appetitloshed, Noeseblod, Krcestflade, Mathed, Sprukne Hcender, Bylder, Udflet, HovneFodder, Orm, Oiensygdomme, Stcer, Fregner og Finner, Tandpine, Orepine, Hverdagsfeber, Andendagsseber, Trediedagsseber, Lamhed, Colik, Koparethed, Skeeloiethed, Sovnloshed, Bollenflab, Hikke, Kopper og Moeslinger, Moderkrampe, Takker, Helvedesild, Ledevand i Kno-et, Sosyge, Rygsmerter, Rindende Oine, ^staerk Forkjolelse, Halsbrcrnding, Forstoppelse, Durklob. Humorsyge, Rygmarvst<rring, Skoldet Ansigt og Lemmer, Hjernebetændelse, Vandtroengsel, Latterkrampe, Koldbrand, Nyregruus, Guulsot, Haarscelding, Kolde Fodder, Appoplexi, Steensmerter, med mange flere. Femte Oplag. Kjsbcnhavn I Commission hos Pio, Skindergade 24.

6 Sally B. Salomons Tryk.

7 aar man ved et Ildebefindende ikke strax har en Lage ved Haanden, er det en stor Troft at have et godt provet Huusraad strax til Raadighed, da den Hjalp, der kommer hurtig er bedre og virksommere end den, der kommer senere, naar Sygdommen alt har vundet Terrain og faaet Overhaand, hvorved Lidelsen foroges og Helbredelsen vanskeliggjores. Meget ofte kommer Sygdommen saa hurtig, at det er rigtig strax at standse den. De Huusraad, vi herved frembyde, ere desuden anvendte af dygtige Lager i vanskelige Tilfalde, og Intet er fremsat uden at have varet provet mangfoldige Gange med afgjort Held, samt erklaret som fortrinlige ved lang Erfaring, Dog gjelder det her, som altid, at den Syges Alder og Constitution tages i Betragtning; Huusraadene ere gjennemsnitlig beregnede for Folk af Middelalder og Styrke. Til meget kraftige Patienter, naar Lågemidlerne have viist sig for svage, kan den anvendelige Dosis forstærkes indtil en Vs mere, og til svage Patienter eller Born. navnlig under 6 8 Aar, maae de formindskes indtil en Trediedeel. De med * betegnede Lagemidler bor enten siet ikke, eller undtageselsviis anvendes til Born under 8 Aar. Til Exempel anfore vi: For Hjerteondt og Opstod (Luftpresning) tages 30 halv Hjortetaksdraaber, halv Hofmandsdraaber i en The-

8 4 skefuld Vand 3 Gange i 24 Timer. En crldre Person, der ikke er afkræftet, kan man give 40 Draaber ad Gangen, medens et Barn paa 8 l0 Aar ikke bor have mere end 8 10 Draaber i en stsrre Dosis Vand. Naar man anvender denne Forsigtighed, ville de efterfolgende Legemidler yde den Syge fuldstændig Helbredelse og Nytte. 1. Asthma eller Trangbrystighed. Middel: Malurtdekogt. Man tager en god Haandfuld Malurtknopper til en Pot Vand, koger det i et reent Leerkar under lukket Laag, Kogningen 10 Minutter. Naar det er koldt, scettes det paa Flasker, og bruges en Barneskefuld afsiet hver 2den Time. Saasremt Midlet er for svagt, kan reven Peberrod efter Skjsn tilscrttes paa Flasken. Et Stykke hvidl Sukker til hver Skeefuld gjor god Virkning. Afforing maa vcere rigelig. En Kop Hamborgerthe daglig og Motion i fri Luft yder Legemidlet god Assistance. Asparges som vanddrivende Middel er anbefaleligt. Samme Middel viser sig ogsaa virksomt i Vattersottilfcrlde. Under stcerke Anfald scrttes Igler paa Brystet eller anvendes Aareladning eller Kopscrtniug. 2. Vcrrk i Lemmer eller Ledemod, i Lod vstum k^l-aselsi indgnides flere Gange paa det lidende Sted, fsrst med Haanden. derpaa med en varm Serviet, som derpaa paabindes med Hundeuld (helst krsllet) mellem Servietten og det smertende Sted. Efter i nogle Dage at have anvendt dette Middel, afvexles Indgnidningen med stcerk Campherspiritus, hvori er oplost venetiansk Scrbe. Vand maa ikke komme til det syge

9 5 Sted. Blodrensende The bor drikkes 2 Gange daglig. Naar Leder ville tratte sig sammen, anvendes en Salve af Laporl Vsvet. H v. Lpirit. Lal. Campher Z ii^. der, vel sammenblandet, indgnides omtrent en halv eller heel Skeefuld pr. Dag. Derpaa lcegges et Faareflind med Kjodsiden indad. Viser dette sig uvirksomt, vadfles Salven efter en Dags Forlob af med vandfrit Alkohol, og en Time derefter paalcegges det syge Sted Spanstslueplaster; naar dette har trukket Blaser, og de ere opklippede og tsmte, paalcrgges Hyldeplaster; ogsaa her maa blodrensende The anvendes daglig. Ievnlig Afforing maa ikke forssmmes, da det er den vigtigste Betingelse for enhver Helbredelse, af hvad Art Sygdommen er. 3. Strubehoste. Denne flrcekkelige Sygdom, som har udbredt Sorg og Fortvivlelse i mange Familier, har det Farlige ved sig, at den i faa Timer gjor en forfærdelig Fremgang, men den har dog det Gode ved sig, at naar den tages med Kraft fra forste Sympthom af, helbredes den sikkert og hurtigt ved efterfolgende Middel. Strubehosten angriber almindeligviis Born under 8 Aar, sjeldnere Voxne. Sygdommen yttrer sig ofte meget pludselig. Barnet vaagner med Uro og Angst, og angribes af en eiendommelig stark Hoste, der har en Slags Lighed med en gammel hcrs Hunds Gjoen, og er forenet med en underlig pibende Lyd i Brystet, samt ved Kortaandethed. Naar Hjcelp ikke oieblikkelig ydes, er

10 24 36 Timer tilstrækkelig til at lcegge det kraftigste Barn i Graven. Man koger oieblikkelig en stor Kjedel med Vand, hcelder det saa varmt, som Hinderne kan taale at dyppe en Svamp deri, i et reent Fad, tager en blod Svamp saa stor som en Mandshaand, og vrider den noget as. og lcrgger Svampen med det meget varme Indhold saa hurtig man kan paa Struben (Gorglen). Har man 2 Svampe til at stifte med, er det bedst, hvis ikke maa man efter eet Minuts Forlob skifte med et 6 dobbelt lagt Stykke Linned, dyppet i det samme ncrsten koghede Vand. Ligesaa hurtigt som det er muligt at dyppe og lidt aftrykke Svampen, paalcrgges denne atter med sit varme Indhold, saaledes at den dcekker hele Struben, Gorglen, og naaer lige tcrt op under Hagen, og ligger da atter paa 1 Minut og stiftes som forhen, saa at Halsen i Lobet af 20 Minutter er ildrod, hvor Svampen har ligget. Derved er den vcrrste Fare overstaaet, men man maa vedblive dermed om end Vandet da kan taale at vcrre mindre hedt. Man maa dog passe, at Barnets Hals ikke skoldes til Blaser, Svampen maa vedblivende, varm paalcrgges Struben hvert Minut til Barnets Krop kommer i Sved, som maa fremmes ved at lade Patienten drikke et Par Kopper affiet Hyldeeller Camillethee samt af og til Camillesirup. Har man ei dette ved Haanden, oploser man Kandissukker i Camillethee, dog maa Camillesirup hentes saa hurtig som muligt. Ved dette simple men kraftige Middel; naar det tages strax, reddes Barnet fuldkomment, og man vil bemcerke, at Svampen, naar den efter 1 Minuts Forlob tages af den Syges Strube, er ncrsten kold. Dette kjolende Vand, som tages fra Halsen, maa ikke trykkes

11 7 af i Fadet, men kastes bort. Naar Hosten og Hcrshedslyden, samt Uroen er aftagen, kan Couren formindskes. Dog maa varmt Vand paalcegges, Camilletheedrikningen samt Camillesiruppen anvendes saa lccnge der er mindste Hoste, og Barnet ikke veltildcrkket er kommen i stcerk Sved. Sveden maa ikke aftorres uden af Hovedet og Hcenderne, de sidste tildækkes med et Torklcrde. Naar Faren er overstaaet, falder den lille Patient i en sod Slummer, og befinder sig derefter saa vel, at man er i Tvivl om, at det har vceret Doden saa ncer. 4. Contusioner, sammenlsbet Blod. Man tager og Violrod, ligemeget af hvert, stoder det fiint i en Morter, tager Pulveret i Rodviin, og lcegger Indboldet paa et Stykke Linned (brugt). Pulveret maa vcrre som en Vcrlling, Omstag directe paa Blodstedet, Linnedet udenom og det Hele mellem varmt og lunkent; delved fordeler det sammenlobne Blod sig. 5. ^Rheumatisme og Gigt. Ravolie, EnebaroUe og Campherolie kan enkeltviis eller skifteviis indgnides. Er Gigten i Hovedet, anvendes: Morpkin mui-g-to, Gran, sul- Norpluir- n'uricsus, 12 Gran, oplost i Pcrgel vand- Ldiriin. urit Alcohol (absolut) ved Tilsætning af 3 'Draaber enkelt Svovlsyre. 6. Fluidummet rystes hvergang det bruges og indgnides det syge Sted med en Haandfuld. Nd. maa ikke anvendes til Born under l3 Aar, og til denne Alder og derover i ubetydelige Smaaportioner. Hjcelper oie-

12 8 blikkelig for Mavekrampe, med dobbelt Dosis udenpaa og 30 Draaber at indtage paa hvidt Sukker. 7. Nervens Hovedpine, Tandpine, hovne Fgdder afhjelpes ved forncevnte Middel: 8. Modersyge. Hjertekulen og Maven indgnides med Uoi-pkill-vkwill) Draaber indtages 2 Gange med en halv Times Mellemrum paa et Stykke hvidt Sukker. Samme Middel hjcelper mod Hikkekrampe, da Noi-pliill er et krampestillende og ekwiii et nervestyrkende Middel. 9. Brystsyge og Halsbetændelse. Man tager Uea, Sa88afra8, fljcerer i Skiver til Thee hver Morgen. Nogen Tid derefter tages fiint stodt og sigtet Jngefcrr, rort ud i Iomfruhonning. en halv Theeskefuld saa ofte man behager, fornemlig ved Sengetid. Svulmer Halsen, lcrgges varm Rugmeel som Omflag. 10. Svulmede Kjertler og Halssyge, Hcrshed. Man flraber med en reen Kniv Rodkridt i sod Flode til denne har faaet Rosafarve. Af dette tages et Par Spiseskefulde til at gurgle Halsen med. Efter at have udspyttet det Gurglede, tages en reen Spiseskefuld og nedsvælges. Efter en Times Forlob gurgles paany med en frisk Portion, og derefter nedsvcrlges atter en Spiseskefuld frisklavet Rodkridtsflode, man vil da spore en fuldstændig Bedring. il. Frost og frosne Lemmer. Petroleum (liubi-um)

13 indgnides hver Aften, og Handsker eller Skind lagges paa. Efter saa Dages Forlob er Frosten forsvunden. 13. HudlMed og saarede Brystvorter. Man paalagger agte Bladeguld af det Slags, som Apothekerne bruger til at forgylde Piller. I Forstningen maa hele Bryst-Vorten bedakkes hvergang Barnet dier. Nedsynkningen af Guldet flader ikke Barnet naar Guldet er agte. Et mindre kostbart Middel er fiint stodt hvidt Sukker i sod Flode som Paalag. Dog maa Sukkeret vare saa riigholdigt, at det med Floden nas'ten gjor en Deig. 13. Forstuvclse og Forstrækning af Haand eller Fod. Sabespiritus. dog maa man helst selv tillave den paa folgende Maade: I en reen Flaske tages 2^ 2 Pagl Cognac eller fransk Braudeviiu, 9 Lod god, haard, hvid Sabe skjares i Skiver eller Smaastykker. 1^2 Lod Viinsteenssalt og 2 Spiseskefulde Gjcrr. Dette overbindes med en Blare, hvori er gjort 3 4 Huller af en grov Knappenaal for at hindre Flaskens Sprangning. Flasken rystes godt, sattes i Solen eller paa en varm Kakkelovn, efter 24 Timers Forlob afhaldes det tynde Indhold i en reen Flaske, og tilsattes for Lugtens Skyld nogle Draaber Bergamotolie. Samme Middel anvendes mod Stivhed i Nakken og tor Bark. 14. Vatersot. 2 Potter gammel swrk Ciderviiw tilsattes en halv Pagel Sennepsfro (guul Sennep), dertil en god Haandfuld fim trevne Persillerodder og ligesaameget fiintrevet Peberrod. Alt dette vel sammenrort sattes over

14 10 en stadig men jevn Ild, saa at det ikke kommer til at koge. Det maa passes, at der ikke kommer Kog i det i 48 Timer. Derpaa tages Legemidlet af. Deraf drikkes en fuld Theekop 3 Gange daglig, det fordriver Vandet uden mindste Uleilighed for den Syge. 15. Convulsioner hos Born. I England har man med Held befriet Bsrn fra Krampetrækninger ved at tage en levende Due, plukke Fjedrene og Dunene af dens Mave og lcrgge Duens nogne Mave paa Barnets Mave. Convulsionerne ere ofte gaaede fra Barnet over i Duen; men selv om dette ikke altid er Tilfcrldet, heves Barnets Convulsioner. 16. Nervesvaghed, Blodspytning, Maveslaphed, overdreven stlvrk Gyldenaare og Diarrhoe. ^.ekillsa Mllelolwm bruges som stcerk Thee, efter Fornodenhed gjentagende. Sammes Blomst og Blade sat paa Alkohol, absolut tempereret i Sol eller Varme og blandet med god Scebespiritus. er god mod Gigt, Hovedsmerter og tort Vcerk, samt for Stod og Saar. Dette er den bekjendte Rigabalsam, men bor. for den bruges, filtreres gjennem graat Papir. Det er tillige et godt blodstillende Middel ved Hug eller Skrabning. 17. Aabne Saar helbredes ved knust frisk Mispel, som lcrgges paa Saaret, derved kan den stcrrkeste Blodning stilles. Frisk Svinemog, ligesom den falder fra Svinet, stiller Blodning sieblikkelig. 18. Podagra. Stromper af Hundehaar. De stride

15 l l Haar maae ei fraklippes, da Frotteringen og Kildningen netop er helbredende i en Tid af 24 Timer. God Tildækning, der fremkalder Sved. er nsdvendia for den syge Fod. Iordbcer med Flode befordrer Helbredelsen. 19. Gale Hundes Bid. Oieblikkelig hceldes Olie i Saaret, det udvadskes flittig med Olie og der lcrgges flittig stcrrkdyppede Oliekompresser om det Sted, hvor Saaret er. Olie. amerikansk, indtages og Lukkaolie drikkes saameget. som kan overkommes. Pulsene og Haserne, Albueledet, Hjertekulen, Armhuling og Ankler indgnides hyppigt med Olie. Jo mere Olie der i kortest mulig Tid kan trocnge ind i Legemet og Blodet, jo bedre. Helbredelsen er vis og hurtig. Passende Dicet anvendes. 20. Blodstyrtning. Fryle-Olie (LpsiZula?sr- Wn6ra I..). Strax to Spisefleefulde med 10 Minutters Mellemrum indtages. Isbenet indgnides let og sagte med en lignende Portion og en dito indsprsites ved en Modersprsite. Ssvn maa undgaaes i nogle Timer. Vcrrelset maa vcrre koldt. Intet Klædningsstykke maa vcrre varmt eller trykke. Efter en Time fornyes Indtagningen med l Skefuld og Isbenet overhcrldes atter med Olie dito i Navle og Hjertekule. Olien maa vcrre kold eller kuldflaaet. Patienten maa helst ligge paa Siden og nndgaae enhver stcerk Bevcrgelse. Det samme Middel kan bruges ved Blodgang. 21. Sliim i Brystet. Man drikke flittig 2 Lod hvidt pulveritsere Sukker i et Glas kuldflaaet (ikke iiskoldt) Vand.

16 12 Dette Sukkervand er tillige heldigt efter LErgrelse. Forskrækkelse eller stcrrk Vrede. Sukkervandet oploser Slimen og de skadelige Voedsker, som da purgeres bort. Efter stcerke Aftens- og andre Maaltider. ved Catarrh og tor Hoste er Sukkervandet meget virksomt. 22. Hovne Fodder. Enebcer knuses og scettes paa Alkohol absolut. Uldne Stykker Flonel gjennemblodes dermed og torres paa Fodderne; dette gjentages. Til Vatersot maa det ikke bruges, svr Midlet for Vatersot er brugt og har virket. 23. Hovedpine, Svimmelhed, Mresusen og Rygvcerk samt Blodstigning til Hovedet. Et varmt Fodbad med et Par Haandfulde Kogsalt, 2 eller 3 Lod knust Sennepsfro (guul Sennep), men ikke varmere, end at det kan kaldes behageligt. Man sidder kun eet Qvarteer i Badet, astorrer Benene godt og indsvober dem i Uldent eller i Stromper, og lcrgger sig i en Seng, hvis Fodende er opvarmet med varme Stykker. 24. Gyldne Aare. Naar koldt Vands Omflag ikke standser Smerten, tages knuste Mbler, kogte i Rvdviin, og lcrgges i et linned Omflag halvvarmt, varmt eller koldt efrer Patieniens egen Skjon og Folelse paa det smertende Sted. Mild Cittonlemonade som Drik er anbefalelig. Hvis en glad Sindsstemning ved en smuk Present, eller en behagelig Efterretning kan bringes den Lidende, forsvinder eller bedres Tilfcrldet betydeligt, da Humoret har storste Betydning for denne Sygdom. At ligge paa Siden, er det bedste i denne som i alle Syg

17 13 domme. Af og til at forfriske Hovedet med lidt fim OoloZQs er meget godt. 25. Naar smaa Boru ere faldne omkuld og ikke kunne forklare, hvor det smerter dem, vådsker man dem over hele Kroppen med varm Viin, men uden at brcrnde dem; det vil da strax vise sig, hvor Smerten er, hvis den ikke fordeles ved Viinbadningen. Denne Viinbadning er meget anbefalelig for Bsrns Helbred og forebygger eller helbreder for den engelske Syge eller dobbelte Led. For mindre Bemidlede kan varmt Ol bruges istedetfor Viin. 26. Ringorme. Streng Dicet, ftcerk Afforing er nsdvendig; naar Udrensning har fundet Sted i nogen Tid, paalcrgges Ringormen Spanskflneplaster, som ved fortyndet Spanskflue holdes aaben i 14 Dage eller 3 Uger. 27. Nervense Tilfcelde, Blegsot. 60 Ierndraaber og 80 Chinindraaber blandes sammen med dobbelt saameget Vand og tages hver anden Dag som Lavement med en Theeskeefnld Mandelolie og 3 Skeefulde Glutenmeel. Lavementet maa kun vcere halvlunkent eller kuldflaaet. Det maa helst beholdes ganske, hvis ikke, da saalcrnge som muligt. Mave og Bryst vadskes godt hver Aften med varm Cognac. Kronessents tages 30 Draaber 4 Gange daglig eller 20 Draaber 6 Gange daglig. Efter kort Tids Forlob vil man spore en mcrrkelig Bedring. Motion i frisk Luft er nsdvendig 2 Gange daglig 1 a 2 Timer ad Gangen. 28. Svangerstabssorhindriug hos unge Koner fjernes bedst ved fslgende Middel: En LEggeblomme pidskes

18 14 daglig og blandes med fim Sherry, saaledes at Sherryen, det rigelige hvide Sukker og Vinen neppe udgjor et Viinglas, som drikkes efter Suppen. Chinin oploft i fiin Cognac, bruges kuldflaaet til Toiletbadning (Hals, Bryst osv.). Kronessents 3 Gange daglig tages 30 Draaber ad Gangen i Vand. Styrkende Ncering, hvoriblandt Sillerisalat i Rodviin, og ikke altfor anstrengende Motion. Værelserne bor hyppigt stankes med VmaiZt-s-Ll^Zswie, ligesom ncrvnte Essents blandes i Vandet til Ansigts og Hcrnders Vadskning. Fodbade maae aldeles ikke bruges, hvorimod Reenlighed kun af og til befordres ved Aftorring med Chinin-Cognac. 29 Moderkrampe. Tykt Campherolie lunkent over Iisbenet. 20 Draaber Morphin-Chinin paa et Stykke hvidt Sukker indtages. Hvis Ondet ikke er forsvundet efter V4 Times Forlob, gjentages Curen, der er anvendelig selv for Barselkvinder. 30. Myggestik kunne vcere meget farlige naar de kloe stcerkt og irritere Huden og Blodet. Man oploser Slat i Brcrndeviin og indgnider Stikket med det salte Brcrndeviin; hvergang det kloer, kommer man friskt paa, da er Fare for Irritation fjernet. 31. Sovesyge. Prindsensdraaber 2 Gange daglig efter Alderen, engang imellem Campherpulver. Aareladning eller Blodkopscrtning paa Ryggen er meget lindrende. Spanskflue paa Siderne ere i de fleste Tilfalde vel anvendte. Man maa sorge for, at Ncrringen ikke er for righoldig, medens Nerverne dog maae styrkes

19 15 ved Kronessents og Chinincognac. Hidrorer Sovesygen og Dvaskheden fra indflaaet Podagra, maa Suurdeig nnder Fodderne anvendes. FonteneUer paa Siden af Lcrggene ere ofte blevne den Syges Frelse. 32. Vorter paa Hcender fordrives ved en Blanding af Beg og Spanflflueplaster. 33. Flod. Af Listersskalvand indtages en Spisefleefuld hver Time; kjolende Pulver 6 Gange daglig; Hampfroes-Mcrlk Morgen og Aften og jevnlig (hver Dag) en Kop Hamborgerthee til Afforing. Sure og salte Spiser maae undgaaes. I stcrrke Anfald 8 10 Cubepkapsler daglig. 34. Haarde Udvaxter smores flifteviis med Ravolie og Tobaksolie. Dog bor Afvadfkning med lunkent Vand finde Sted mellem hver Indsmoring og engang imellem afskrabes lidt med en Pennekniv. 35. Hesteplaster til Saar. Tacamahak-Plaster, blandet med gummeret Diakelplaster og en lille Smule Beg, afgiver et godt stcrrkt Hefteplaster. 36. I Barseltilfcelde bruges for at lindre Smerten at koge Safran i Mcrlk og indgive den Lidende. Fodselen befordres, eller utidige Smerter fjernes. 37. Appetitlsshed, Lede og Ildebefindende fjernes ved at lave Thee af Carbobenediktblade. der drikkes med

20 16 Samme Middel er godt for at for hvidt Sukker til. bedre Horelsen. 38. Ncescblod standses strax ved at binde en Sytraad stramt om den lille Finger paa den Side, af hvis Naseboe Blodet strsmmer. Er det af begge Naseboer, bindes om begge Fingrene. 39. Slemme Snar ved Hug, Stik, Skuring og Slag. Charpi med Rigabalsom og Tholentodt lagges paa Saaret efter at Blodningen er vel udrenset med Viin eller Eddike og Vand. Derom Hefteplaster. For ikke at irritere Saaret, lagges Charpiet paa saaret og Balsammet haldes over for at gjennemtrange Forbindingen. Fyr-Svamp, Egesvamp og Askebark (Bark af Astetrae), ere fortrinlige Midler naar de gjennemvades med Rigabalsam. honning er et godt Middel mod friste ^?aar. 40. Gamle Saar og Krcrftsaar maa forst renses ved Purgeermidler, ved at Patienten indtager engelst Salt eller Aloe (en Wrts Storrelse ad Gangen) eller en Kop Hamborgerthee daglig. Derpaa eller samtidig blodrensende Thee. Derpaa lagges Tobaksptaster paa Charpi og efter 8 Dages Forlob paalagges en tynd Blyplade af Saarets Storrelse, hvis Kanter ere smurte med Saarsalve, hver Aften forbindes Saaret, og drssfes lidt fiint Borax eller hvidt Sukker i Saaret. Blypladen afvaskes i varmt Vand og skrabes med en Kniv, som ikke maa bruges til andre Ting. Naar blodrensende og afforende Thee jevnlig bruges, vil Saaret ved Lagsalve snart heles. Dog er det forsigtigst at satte Fonteneller

21 17 paa Arme eller Been for at alle usunde Vcedsser kan fjernes. Naar Saaret er inflamatorisk. maa et varmt Hvedebrods-Omflag, kogt i Malk. paalcrgges til Inflamationen fjernes. 41. Hovedsaar udvadskes med varm Viin, en Compres dyppes i varm Viin og lcrgges paa, hvorover hcrftes Betoniaplaster. 42. Skinnebeenssaar vadffes flittig med Goulardsvand, og heles med Kjol- og Lcrgsalve. 43. Mathed. Daglig 3 Wggeblommer pidstede i Sherryviin med fiint hvidt Sukker. Chinabark, sat paa Dry-Madeira. indtages daglig 4 Spiseskefulde, og Maven vadskes med Cognac. 44. Sprcrkkcde Hlrnder. Hvidt Vox blandes med Hjortetcrlle og Iohannisolie. og indgnides flittig. Glycerin kan ogsaa anvendes. 45. Bylder. Meel og Honning sammencrltes og paalcrggcs helst varmt, da er man inden kort Tid befriet sra Ondet. 46. Pletter i Huden hos smaa Born fjernes ved at paasmore disse med Bornenes varme Afforing, efter hvilket Pletterne forsvinde. Dog er nogenlunde flittig Afforing nodvendig. 47. Udflet. Kongelys koges, og man vadsker Pa

22 18 tienten med det affiede varme Kongelysvand 8 Gange daglig. Naar ordentlig Udrensning og Dicrt varetages, folger Helbredelsen hurtig. Det samme Middel kan i storre Dimensioner bruges til Kreaturer, med en Tilsætning af Salt og Bogeaske, hvorved Midlet bliver kraftigere. 48. Orm og Kighofte. Hvidlsgsolie, (Oleum Lativi I..), hvoraf indtages fra l 8 Draaber i Sukkervand efter Alderen. Ormene gaae da bort i Slim, og Midlet gjentages, hvis det er nodvendigt. Samme Middel er meget virksomt og lindrende ved Kighoste. 49. Viensygdomme. Man kjober det saakaldte Intetpulver paa Apotheket (Xituluw ^2 Lod, oploser det i reent koldt Vand, og lader det guulagtige Bundfald satte sig. Vandet afsies da, og scrttes paa rene Flasker. Dette Oienvand bruges af og til til Vinenes Vadfkning, og engang imellem lader man lidet komme ind i selve Diet. Det styrker og helbreder til samme Tid. Svider det stcrrkt i Oinene, bader man disse efter et Ovarteers Forlob med rent koldt Vand ved Hjcelp as en Svamp, som kun bruges dertil. Koldt Theevand kan ogsaa bruges til Asbadning. Oienspiritus gnides paa Oiculaage, Pande og Tinding. Pomade med Ldww paa Hovedet. 50. Mod Stcrr, Hinde og Dunkelhed i Vinene. En udmcrrket Oiensalve laves af 8 Lod usaltet Maismor, 2 Lod lutia, l/2 Qvintin Blysukker, ^2 Qvintin Coralpulver, ^2 Qvintin Campher og et V2 Qvintin Hvidt-

23 l9 nickt, ^.Idum og ^3 Lod Spanflgront. Det maa passes, at Alt er vel udrort og sammenblandet til en Salve, der opbevares i en tcet Glasflaal. Det overbindes med Blcrrer for at vogtes for Stov og gjemmes paa et kjoligt Sted. Man smorer Patienten om Aftenen med Salve af en LErts Storrelse i det syge Dies Oienkrog, da skal man allerede ncrste Morgen spore en Bedring, Afbadning med koldt Vand kan fkee i Lobet af Dagen, ncrste Aften tages en mindre Deel i Oienkrogen, og man vedbliver med Kuren til det ikke mere behoves. En anden fortrinlig Oiensalve laves og anvendes paa folgende Maade: Man tager 2 T af de storste og friskeste Tobaksblade (Domingo eller Cuba), dypper det hurtig i Vand og afstcrnker dem, samt renser dem for Sand. Man stoder dem i en Steenmorter, og presser deraf reen Tobakssaft, som kommes i et Glaskar. Man tager en Kobberpande, som ikke er fortinnet, koger deri usaltet Smor (men det maa ikke brcrndes), over en jevn Ild, eller helst at Kobberpanden staaer i og over kogende Vand, saaledes at Vandet ikke trcrnger ind i Kobberpanden. Smorret og Tobakssaften omrores stadig under Kogningen til Saftens Fugtighed ncrsten er indkogt. Man lader da Salven kjolnes i en Glasflaal. Brugen heraf er, at man lcrgger Patienten i et msrkt Vaerelse, smorer Salven godt oven paa Oienlaaget; naar han siden lukker Oinene op, begynder det at svide, og har saaledes en god Virkning. Afbadning med koldt Vand. Ved dette simple Middel, der er mindre smertelig og mindre farlig end en Operation, ere Mange befriede fra Hinde og Stcrr, om hvilke man aldrig havde troet, at de skulde komme til at see. z*

24 Torre hvide og tykke Saar, navnlig i Ansigtet. Man tager 3 4 store Skruptudser; de koges levende i Bomolie, 1 Times Kog under lukket Laag. Olien sies da gjennem et Klode og smsres paa Saarene. Curen er hurtig og vidunderlig virksom. Inden kort Tid er Patienten som nysodt. Blodrensende Thee og Affsring assisterer. 52. Fregner, Pletter og Finner. Benzoitinktur anbringes i Vand; man vådsker sig med et Klcrde og vil snart morke Klarhed. Brondeviin, mottet med Jordbor, tempereret 8 Dage i Solen med I Lod Camphers Tilsætning. brugt til Vadskning, og siden til Afbadning koldt Vand, frembringer en Reenhed og Friskhed i Huden, som er vidunderlig. 53. Tandpine. Man tager Hvedemeel og Springkorn. godt sammenblandet til en Deig. Dette logges! den hule Tand, hvorefter Smerten dulmes eller Tanden losnes, saa at man uden Logehjolp kan befrie sig for den syge Tand. Et meget uskyldigt Middel mod Tandpine, der har helbredet Mange, er at tage frisk revet Peberrod af en Valdnsds Storrelse og logge under Linned-Compres paa det Haandled, som er den syge Tand normest. Saafremt Blaser fremkommer, hvor Peberroden har lagt, logges tort Linned om uden at stikke dem op. De loges da af sig selv. 53 b. Tandsvulst helbredes burtig ved at blande Rugmeel og Salt, varme det paa en Pande, og logge det paa Kinden saa varmt det kan taales, uden at bronde

25 21 Kinden. Napoleonsdraabcr (Drop (^orvissrt) kommes paa Bomuld og lcrgges ved Tanden. Smerten stilles oieblikkelig. 54. Hverdagsseber, tykke Fgdder og Ansats til Euulsot lceges ved 3 4 Draaber Ravolie. blandet og pidstel i en stor LEggeblomme med hvidt Sukker. Tages helst midt paa Dagen. Den folgende Dag en Draabe mindre, indtil en Draabe Ravolie i en LEggeblomme. Det hvide Sukker maa vcrre fiint som Pulver. De hovne Fodder bades samtidig med Bramdeviin og Salt. Motion, blodrensende Thee og tilbsrlig Afssring er nodvendig. 55. Lamhed, Fsleslsshed. Det syge Lem indgnides med en 6 8 Draaber Navolie, blandet i 6 Gange saa stort Qvantum varm Liin. Curen bruges hver Aften ved Sengetid. 56. Krampe i Lemmerne og svcert Aandedrlrt af Forkjolelse. Samme Cuur. Varni. tynd Campherolie anbefales. 57. ^Colik (for Voxne), ofte af Orm. 3-4 Draaber Ravolie i en LEggcblomme med hvidr Sukker (svage Personer t 2 Draaber) indtages. Hvidlog, hakket i tyk Campherolie, indgnides paa Maven og Navlen. Lavement med Havregryn, Mandelolie og 30 Campherdraaber i en halv Pcrgel Vand er smertestillende. 58. Kopar tabe sig ncrsten ganske eller blive umærkelige. naar de daglig pensles med Noddeolie og nceste

26 23 Morgen vadfles med ssd Flode (raa Flode). Et Stykke Linned, gjennemvcrdet med ssd Flode, lagt over Arrene i 12 Timer, er et godt Middel. Vi fraraade en for hurtig Cuur med Noddeolien; ved en jevn, mild Behandling, afvexlende med Flode og Noddeolie, vil en Vinter vcrre tilstrækkelig til at gjore en stork koparret Person ikjcer og glat som en ung Pige. 59. Inflammation i Kindbeen og Tandkjod. Man tager en stor Malagafigen, flakker den. steger den halve Side ved Ilden og logger den, uden at broende sig. varm paa det Inflamerede; Munden holdes til saalcenge som muligt. Det trcrkker Materien til sig; Munden udskylles med halvvarmt Vand, hvori nogle Draaber Farinas Kolnervand. Et andet meget virksomt Middel er at stryge tyndt Melonplaster ganske let paa Skind eller Linned. Blande Rugmeel. Salt og Hyldeblomster sammen med lidt Vand til en jevn Deig, varme det paa en Pande og logge det over Melonplasteret paa Kinden, man er da fris? nceste Dag. 60. Blegguul Couleur efter Feber og andre Sygdomme lages ved hver Morgen paa fastende Hjerte at spise syltet Aalandsrod. 61. Sovnlsshed. Valmuefro stedes i Viin og logges i et tyndt Klode over Hovedet. Man indretter sig efter den storre eller mindre Trang til Sovn. Det styrker Hjernen, og naar Vedkommende har sovet flere Timer uforstyrret, kan Paalogningen vaersomt aftages. Om Morgenen efter Theen tages en Spiseskeefuld Vand,

27 23 hvori 20 Chinindraaber og 20 Draaber Kronessents med et Stykke hvidt Sukker som Dessert. 62. Boldenskab som Folge af Stik uden Blod. Et Sennepsomstag i Eddike, varm paalagt, hjcrlper snart. Mcrrkes sort ved Neglen, lcrgges Havregrodsomflag istedetfor Sennep. En Igle for at udsuge Blodet er nndevtiden nodvendig; man maa da forst afvadfke Stedet med ssd Flode, scrtte en Draabe frist Blod paa Stedet og Iglen vil da gjore sin Pligt. Efter Iglen lcrgges Hvedebrod. kogt i Malk som Omstag og derpaa efter en Tids Forlob Kongesalve og tilsidst Lagsalve. 63. Arepine. Lunkent Glycerin haldes i Oret; derpaa sattes et Stykke Bomuld, hvori er stodt Eampher, 1 Oret. Valmuefro i Viin lcrgges paa Hovedet, naar Pinen er stark. Den Lidende falder snart i Sovn og vaagner helbredet. 64. Hikke. Morphin-Chinin, oplost i Alkohol, 30 Draaber paa hvidt Sukker 2-3 Gange i Lobet as en Time, helbreder en starkt angreben voxen Person. Er det en Syg. da er det mere betankeligt; da tages en Pose med Krusemynte, kogt i Eddike, og lcrgges varm paa Mave og Bryst. Morphin-Chinin. 20 Draaber 2 Gange, indgives i Vand eller paa hvidt Sukker; paa Pulsene, om Halsen og paa begge Skulderblade lcrgges Compresser med varm tyk Eampherolie. Varm Grodomstag paa Fodderne er hsist velgjorende. Et mildt Havresuppe-Lavement med Bomolie, 16 Eampherdraaber og 8 Chinindraaber er nodvendigt, men da Tilfaldet,

28 24 navnlig med kold Sved, er meget alvorligt, maa den Syge ikke ud af Sengen, men maa bruge Bakken. Af og til suur Citronlemonade nl Lcrdffning. Man lade den Syge af og til lugte til Proppen af en Iiseddikeflaske eller man stcrnke Iiseddike i Vcerelset. Varme i Sengen og i Værelset er nodvendigt. 65. Kopper og Mcrslinger bringes let til Udbrud, altsaa uden Fare, ved at stode en lille Smule Ncrvefro i Mjod og tilscrtte en dobbelt Portion Vand, som Patienten indtager. 66. Qvindesvcrkkelse, efter Menstruation, standses ved Indsproitning af Vand, blandet med Iernpulver ag brcrndt Egebark. Rhabarberrod, en halv Theefleefuld, indtages hver Aften. Morphin - Chinin i Alkohol indgnides paa Maven ved Sengelid, og suur Mixtur indtages af og til. Dicrt, dog ikke kor streng, maa holdes. En heel Dag ikke at nyde Andet end Kjodmad (Cotelet, Beufsteg. Duer. korl sagt alle Kjodvarer), Steg med lidt Sauce og ingen Suppe, uden Brsd eller Drikke, undtagen Rodviin og Madeira, kan hos Qvinder mellem 20 og 40 Aar helbrede dem for bestandig. men Cureu er vanskeligere end man troer. Den kan imidlertid gjennemfsres og lonner sig da rigelig. 67. Haar om Hjertet. Denne Sygdom med dette forunderlige Navn bestaaer i Trykken for Brystet, Ildebefindende, Bleghed, flet Humor og en vis uforklarlig Fornemmelse. Man tager en god feed Aal, skurer, flaaer

29 25 og steger den; Patienten maa spise den varm, heelt, med Been og Alt (Indmaden fraregnet); lidt Eddike dertil kan ikke stade og et Glas Rodviin er godt. Da. Aalebenene er Hovedlcrgemidlet, maa man passe paa, at ikke det mindste af disse levnes, men spises og synkes med Aalekjodet. Den ncrste Dag vil Patienten fole sig som lettet for en stor Byrde. Dette Raad er provet paa Landet og i Kjobstceder tusinde Gange og altid med Held. Mange paastaae, at Sygdommen kun er en Flauhed for Hjertet, der fordrives ved Aalebenene, der ere i hoi Grad helbredende. (Aalebenene oploses i Mavesyren til en Slags Aaleliim, der smidiggjsr Tar mene, dekomposerer Indvoldsormene og forbedrer Fordoielsen.) 68. Modersyge. Camphermos laves til Thee og drikkes; Maven og Brystet vådskes med Campherdraaber eller Morphin-Chunn-Alkohol. Kronesscnls indtages i Land. Iisbenet dcrkkes med tynd Campherolie. 69. Heftig Forskrækkelse. Kjolende Pnlvere, Sodavand med hvidt Sukker. Naar Pundsensdraaber i Vand ikke hjcrlper, indgnides Hjertekule, Mave og Pulsene med Campherdraaber, op viser ogsaa dette sig uvirksom, maa man oieblckkelig anvende stcrrkt Lavement og Aareladning. 70. Kvalme. Dette ubehagelige Onde, der altid kommer af en siet Fordoielse, afhjcrlpes ved strax at tage Lavement, drikke Iisvand med noget Cognac i. og ganske lidt hvidt Sukter i, samt ester et Mellemrum 15 Naftadraaber i Land. Mave, Bryst og Ryg indgnides med

30 26 Campherolie eller Uorpluri-Okimll Alcohol. Hvis disse Midler mod al Formodning ikke aldeles har cureret Ondet, da er det Ormevold, og man har ikke Andet at gjore end give Patienten ormdrivende Omstag (Dyvelsdrik), og samme Middel fortyndet indvendig som Lavement. Iisvandet med noget Cognac i Forbindelse med de ormedrivende Midler, ville da hurtig afhjcrlpe Ildebefindendet. 71. Takker. Urten Virumgreten kogt i Vand, sat varmt, men ikke kogbedt i et Bcrkken, hvorover den Lidende sidder. Dette gjentages flere Gange, dog med Mellemrum. Amerikansk Olie indtages, 1 Thestefuld 2 Gange daglig i 14 Dage. Bomolie indpensles, og af og til lccgges et koldt Hvedemeelsomflag paa det lidende Sted. 72. Spcrndt Mave, Forstoppelse (Skjulte Vinde). En Kop Hamborgerthee. hvori omtrent en Thestefuld eller Barnestefuld Hamborgertheeblade. Varme Omstag paa Maven, i haarde Tilfcelde varme Clysteer med Olie, og i hoieste Nodsfald Mercurialblomst og Aareladning. 73. Vindcolik Haarlemmerdraaber daglig, til Ondet er overstaaet. Scedvanlig er Ondet afhjulpet efter 2den Dosis. 74. Hovedsmerter. Hovedet bades med Cognac, hvori saameget Kogsalt, som ved Rystning kan oploses. Man lader Saltet bundscrtte, og lcegger en Compres med det Tynde paa Hovedet, samt gjor Hovedet godt

31 27 vaadt flere Gange. Ere Smerterne krampagtige, tilscettes Campher; komme Smerterne af Blodets Tilstromning til Hovedet, scettes 4 6 Igler paa eller rundtom Endetarmen. Varme Haandbade og varm Surdeig under Fodderne ere meget heldbringende. 75. Mave og Halspine. Halvvarm Campherolie indgnides. Flonels Compres. I forste Tilfalde indtages 10 k 25 Campherdraaber hver 2den eller 3die Time paa et Stykke hvidt Sukker. Til Halspine gorgles med lunkent Salvievand hver halve Time. En 30 Draaber Pimpenelle-Draaber paa et Stykke hvidt Sukker indtages hver 2den Time. Med lette Cajennebolscher holdes Halsen varm og indvendig fugtig. 76. Helvedes Ild er rode, brandende Pletter, der kloe og svie. undertiden kunne de brande som Ild, og ere piinlige. Man laxerer flittig, indgnider sig flittig med Hjortetalle, paalcrgger et starkt besmurt Tallelag paa Linned paa det brcrndende Sted. Hveranden Dag tages et varmt Bad Time), og hver Dag Middag og Aften tages kjslende Pulver. Diat er nodvendig. Kaffe forbydes, saavelsom alle hidsende Drikke. 77. Fregner forsvinde, naar man pensler dem med Benzoetinktur. Senere Afbadning med Flode. 78. Sprukne Hcrnder. Glycerin indgnides om Aftenen og tages Handsker paa. Man kan ogsaa bruge en mildere Cuur, hvidt Vox blandet med lidt Iohannisdraaber ingnides.

32 Irritation i Huden. Grsn Scrbe eller Glycerin. Badning. 80. Ledevand i Kimet. Noi-pKin-Oliillm og Portviin sammen indgnides daglig, men varsomt. Ester en Tids Forlob (!4 Dage omtrent) indpenfles Kncret med Collodium, hvori nogle Draaber Bomolie. Denne Cuur vedblives med i 8 Dage. Er Kncret ikke helbredet, begynder Cnnren forfra igjen. 81. Sgsyge. Man indtager en god Frokost med saltede og rogede Sager strax, naar man er kommen ombord, og drikker et Glas Portviin. Safran i Hjertekulen og Campher paa Maven ere velgjorende. 82. "Rygsmerter og Smerter over Lcrnderne. Collodium indgnides med en lille Lap. Paasmvvingen af Collodium maa stee gjentagne Gange; et varmt Omflag eengang imellem og Campherdraaber ere velanvendte. Ere Smerterne haarde, tages ^lorpkiai Sukkervand i folgende Forhold: Norpluir ^ 4 Gran, Lkiniii lvs Gran, og rores ud i en Spiseskeefuld Sukkervand og indtages paa engang. Patienten falder da i en rolig 4 6 Timers Sovn. Denne Dosis kan uden Fare naar Smerterne ere haarde tages hver 24 Timer ved Sengetid (af Vozne). 83. Rindende Aine bades med lunken Hyldemelk (Hyldeblomster og Melk), kolde Fodbade hver Morgen i

33 29 10 Minuter. derpaa godt astorret og en Times stcrrk Motion. Hovedet vadskes godt med Spiritus (Tindinger og Oienlaage), Scrdebad, varme Haandbade. 84. Stcrrk Forkjslelse. Svedecuur, Camillathee eller Hyldethee. Maltextractbolscher, Brystthee og kraftig gjentagende Afforing. I stcrrkt angrebne Tilscrlde maa Sengen eller Stuen holdes. 85. Halsbrcending. Magnesia eller Magnesiakager, Kridt og Flode. Dicrt og Affsring. 86. Stcrrk Hoste. Noi-pltin-Ldillin-^lkolwI i sslgende Forhold: ^Vlorp^ill Z^/z Gran. Oliinin sult. 12 Gran, Alcohol V2 Pcrgel. og 2 Draaber Svovlsyre. Det Hele sammenblandes i en reen Flaske. Heras tages hver Asten en Theefleesuld. godt rystet i en Spisefleesuld Vand, Hver Morgen en lignende Dosis og ved hvert stcrrkt Hosteanfald 25 Draaber paa hvidt Sukker. Er der fast Slim for Brystet, tages af og til Lakritsmixtur med Salmiak i. Det flader ikke, at man indgnider Brystet om Aftenen med IVIorpllin (^inin. As foring er nodvendig, da Mavehoste gserne hidrsrer sra slet Fordoielse eller sra Orm. Norpkin-Okinin befrier for den farlige Sygdom Tuberkler, der som oftest opstaaer eller sorvcrrres ved Hostens Irritation. Da Brysttbee smager ligesaa godt som almindelig Thee, tilraades dette med hvidt Sukker.

34 Brystsyge begynder altid med den starte, vedvarende Hoste. Saa hurtig som muligt at befrie sig for enhversomhelst Hoste, er altsaa Begyndelsen til at forhindre Brystsyge fra at faae Indpas. Hertil er forncevnte det virksomste Middel. Naar Hosten er standset, er Brystsygen standset, thi skjondt ikke Enhver, der hoster, har Brystsyge, saa er det vist, at Enhver, som har Brystsyge, hoster; at standse Hosten, er derfor ligesom at standse en Ildsvaade, forend den faaer Lov til at gribe om sig. Noi-xliin er krampestillende, og Hosten er en krampagtig Irritation, VKmill er styrkende, og naar de indre Dele styrkes, fjernes den Abnormitet (Uorden, Svcekkelse), som Forkjolelse eller Climaet medforer, men Lkioin og Norpkin forbundne med hinanden, have endnu en tredie velgjorende Egenskab, som ingen af dem enkelt besidder. Indgnidningen af Norxliwer saa absolut gavnlig, at det er at betvivle, at Brystsyge, Lungesvindsot eller Tcering kunne vinde Overmagt, naar ncrvnte Lågemiddel itide og omhyggelig fjerner: l. Sovnlosheden, S. Svcrkkelsen og 3. Irritationen (Hosten). Daglig indgnides Bryst, Mave, Ryg og Skuldre med stcrrk, klar, varm Honsekjodsuppe med Madeiraviin; dette er vel et dyrt, men et sikkert Middel til at styrke og omsider helbrede Patienten. 88. Trcrg Aabning lettes ved engelsk Salt, Rhabarberrod eller amerikansk Olie. 89. Rygmarvstoering. Denne farlige og vanskelige Sygdom cureres bedst ved folgende Cuur: 2 Gange daglig bades Ryggen, navnlig Hvirvlen med halv varm.

35 31 stcrrk Bouillon, halvt af fedt Oxekjod, halvt af Kalvekjod, hvori er et Glas eller et halvt Glas Madeira. Derefter indgnides Ryggen lige fra Halsbenet ned til Scedet med Chininpomade: Olunin 12 Gran, Oxemarv Vs A, Hjortetcrlle for 1 U, Mandelolie for 2 /Z, sammenrsres, det gives et let Opkog, og afkjoles. ^lorindtages 25 Draaber paa et Stykke hvidt Sukker hver Time. Naar ovenstaaende Cuur er brugt i 4 6 Uger, belcrgges Ryggen gjentagne Gange med Collodium. Kalvekjodsuppe spises saa ofte som muligt, og medens Collodiummet er paa Ryggen, indgnides Maven, Armhulingerne og Hjertekulen med Okmill-Pomaden. Til samme Tid bruges flittig Kronessents til Indtagning, men hvis Smerterne ere for heftige, eller Svækkelsen for stor, stiftes den ene Dag med Noi-xdia- Lkiom, den anden Dag med Kronessents. Man har mangfoldige Exempler paa denne Cuurs heldige Fremgang. 90. Nerveuft. Kronessents indtages flittig, og Indgnidning af Hoved, Bryst og Mave med Noi-pKin-Ldiviii-^lkokvl paa hvidt Sukker, 25 Draaber hver 3die eller 4de Time. Ved unge Damer maa Norpkm-Dosis formindskes. Saamange Aar de tcrlle, saamange Draaber tages. Mortion og Adspredelse er vigtig. Afforing maa passes noie. Man kan ogsaa indtage Okioiu-Jernpiller eller Ierndraaber i Capsler.

36 Skoldet Ansigt eller Lemmer. Uorpkm-Okmin oploft i Alkohol, Alkohollet fordampes til Halv- eller Trediedelen. og erstattes med et lige Qvantum Luccaolie. Efler kort Tid er det da lcrgt. 92, Hjernebetændelse kommer som almindeligt hos Bern under 8 Aar. og hidrsrer oftest fra en overvcrttes Mcrngde Orm. der gaaer over til Feber. Krampe og Blodets Tryk paa Hjernen. Naar de forste Symptomer. Kloen under Ncrsen. stcrrk Hede og Krampe viser sig. tages strax en stcrrk Dosis Ormefro og indgives Patienten tilligemed ormedrivende Lavement (Dyvelsdrik) Strax efter scrttes den lille Patient 3 Igler om eller paa Endetarmen, hvilke Iglehuller, naar Iglerne ere faldne af. bor blsde i 4-6 Omflage, med varm Grod i Linned. Varm. tyk Campherolie gnides flittig paa Maven, og et varmt uldent Stykke lcrgges derover. Varme Grodomsiag lcrgges hver Time paa Hcrnder og Fodder (under Fodsaalen). og inde i Haandballen lige nd til Fingerspidserne. 5 Campherdraaber i Vand gives hveranden Time. Haaret afklippes Patienten, og kolde Iisblcrrer lcrgges paa Hovedet. Man lcrgger Patienten saameget som muligt paa Siden, og vedbliver med Lavement og ormedrivende Midler. Vcrrelset maa vcrre koldt, men Patienten saa vel tildcrkket, at han kan komme i Sved. Af og til vcrdes Lcrberne med Morbcrrsaft. Det er et godt Tegn. naar Patienten tager det villigt til sig. Er Angrebet stcrikt. giver man Patientens Krop (ikke Hovedet) et russisk Dampbad i Sengen, som skeer ved Hjcrlp af Guttaperchaflauger, man leder fra et andet Vcrrelse. hvor Dampaparatet findes (nogle gloende Bolte, der lcrgges i en

37 33 tildækket Gryde med koldt Vand). Slangen ledes ind under Dynen, men scettes ikke paa nogen Deel af Legemet, men saaledes at Sengen fyldes med varm Damp. Det Hele skeer bedst ved, at Patienten er omgivet af et lunkent Voxdug, der hurtig borttages naar Inddampningen er endt. Vandafkjoling paa Kroppen maa ikke finde Sted, derimod maa man lcegge uldne Tapper om Patienten. Kommer der varm Sved. da er det gode Tegn. Det maa desvcerre siges, at Sygdommen er saa farlig, at enhver Helbredelse med Rette ansees som et Mirakkel. 93. Hcrshed. Cajennebolche smeltes i varm Luccaolie med Tilsætning af 6 8 Gran Chinin. Naar det er halvvarmt, gurgles dermed og siden tages en Theeskeefuld engang imellem. Gurgling maa finde Sted mindst 3 Gange daglig. Midlet indtages oftere. 94 Trykken for Brystet. Hjortetaksdraaber, blandet med Hoffmannsdraaber og varm Hjortetcelle paa Brystet. Motion. 95. Koldfcber, Andendags. Mestermandsrod sattes paa Brcrndeviin og man tager deraf en Spiseskefuld en af de sunde Dage. Naar dette er gjort flere Gange, kan man tage en Snaps den Dag. man marker Feberen er i Anmarsch. Man faaer den maaskee alligevel den Dag og i forceret Grad; men derefter bliver Feberen borte. Man maa ikke lade Feberpatienten alene, da Vedkommende teer sig som under en stark Runs. 96, Trediedagsfeber sattes ved at knuse en Muskat-

38 34 nod, Storrelsen efter Alderen, dele den i tre Dele, knuse hver Deel ganske fiint, tilscette ligesaa megetkopsalt, tage en Deel Salt og Muskat i en Spiseskeesuld Eddike paa fastende Hjerte om Morgenen paa de to gode Dage, men intet Feberdagen. Feberen kommer den 3die Dag. Morgenen efter indtages ligeledes paa fastende Hjerte den tredie Portion. Fra den Tid er Feberen borte. Svage Personer, der ikke troe at kunne taale Curen, kunne tage Chinin for at scette den. Men Trediedagsfeberen er et haardnakket Onde og Chininen kan kun forjage den for en halv Snees Uger; man gjsr derfor rettest i, strax at tage en Dosis Chinin naar man mcerker, at den er i Anmarsch. 97. Hikke hos Bsrn. Puddersukker; et Par Campherdraaber i Vand kan heller ikke flade. 98. Svimmelhed. 4 Igler paa Endetarmen eller 8 Blodkopper paa Ryggen. Dygtig Motion og Chinin- Cognac paa Hovedet. 99. Tandtroekninger. Tandspaan scettes paa Cognac og lcegges uden og indenfor Tandkjodet Vandtrcrngsel, uden at kunne qvittere det. Bukkeblade paafljcenkes kogende Vand. Det drikkes som Thee og virker snart. Man kan ogsaa hjcrlpe sig med 30 Haarlemerdraaber og varme Servietter paa Maven Humeursyge. Stadig Affsring med ormdrivende Middel (Hvidelsgsolie). Chinin-Spiritus lcrgges

39 35 paa Hovedet eller indgnides flittig. Motion og Selskab. Magnefia og Sodavand med Madeira, hvidt Sukker og Citron i. Hver Aften for Sengetid et varmt Fodbad. Om Formiddagen for Middagsbordet et Styrtebad i det russiske Badekammer Kjertler paa Halsen smores med kogt, halvvarmt Cameelolie Krceft. Man lade levende Skruptudser udpatte Saaret Utoi. Alunvand blandet med Lavendelolie Latterkrampe. Campherolie paa Mave, Hals og Bryst. Gjentagne Dosis Morphin-Chinin indtages; til Beroligelse gives Dyveldrcrks-Lavement. Sennepskager. der hver 10 Minutter flyttes nedad. Man lader dem ligge Minutter paa Laaret, derefter flyttes de lidt efter lidt ned indtil Lagene, hvor de blive en god halv Time. Morphin-Chinin-Alkohol som Compres paa Hovedet er meget kraftig. Man har ogsaa ordineret Brakvand, men os forekommer dette Middel for voldsomt, skjondt vi ikke tvivle paa, at Latterkrampen vil standse naar Qvalmen begynder Forstoppelse i Ncesen. Varm Merianssmsr smores om Ncrsebenet. Naar det har virket, opsnuses varmt Vand 10 Minutter ad Gangen omtrent hver Time Vanddiarrhoe, Vandlyb. Cubeperkapsler.

40 36 Mave og Iisbeen indgnides med Morphin-Chinin- Alkohol. 30 Draaber paa hvidt Sukker hver anden Time Haaraffald. Morphin-Chinin-Alkohol med lige Qvantum Haarolie. Midlet er absolut, selv efter stcerke Sygdomme Diarrhoe. Morphin-Chinin ind- og udvendig; Riis, kogt i Vand, Rodviin eller Portviin; koldt Vands Lavement Kolde Fodder. Man belcrgge Fodbladet og Ankelen med Collodium, men man maa ikke belcegge hele Foden, da man ellers udscetter sig for hovne Fsdder. Motion. Uldsokker af Hundeuld, iscrr Pudelhundeuld, ere meget varme, men de maae daglig stiftes og dampes i Noerheden af Kakkelovnen Lugtende Aande. Myrrha-Essents blandes med 6 Draaber Lavendelolie og lunkent Vand. Dermed gurgles flittig. Ormdrivende Lavement og Morphin- Chinin paa Maven og Brystet Apoplexi. Dieblikkelig Aareladning er nodvendig; stcerk Affsring og derpaa 8 Igler paa Endetarmen. Morphin-Chinin-Alkohol er her det bedste Middel, saavel mod Foleslosheden som for at bringe Blodcirkulationen tilveie. Midlet kan anvendes i ftcrrke Dosis udvendig, passende indvendig. Man pensle flittig Tungen og Lcrberne med Morbcersaft, hvori er oplsst

41 37 Morphin-Chinin. Den fsleslose Deel af Legemet indgnides flittigt med Morphin-Chininen (med Alkohol). Hvis Hjerte og Hjerne ikke ere ramte, vil Bedring efterhaanden indtråde. ilz. Fslesloshed i Hcender og Fsdder. Man koge Rodbeder i Vand og vådske Hcrnder og Fodder saa varmt, som man kan taale det Hurtigt Middel naar man har brcrndt eller skollet sig. Man smorer Blcrk eller Rendesteenssnavs paa saa hurtigt som muligt; dermed vedbliver man til man har faaet hentet Wggeolie. Derpaa lcegges Linned om Nyregrnus er en piinlig og meget farlig Sygdom, naar den ikke tages itide og med Alvor, men meget let til at helbrede, naar man bruger folgeude ufeilbare Middel. Patienten spiser Honning Morgen, Middag og Aften, Honning paa Brod istedetfor Smer, Honning istedetfor Sukker i Kaffe og Thee. Jo mere Honning Patienten nyder, jo bedre. Efter faa Dages Forlob vil det rode Gruus i Urinen vcrre mindre end tidligere, og de skarende Smerter, som Qvitteringen af Vandet tidligere foraarsagede, tabe sig ganske. Dog er det nsdvendigt at vedblive med Honningcuren til det allermindste Spor af Gruus i Urinen er forsvunden Koldbrand. Saasnart denne dsdsfarlige Sygdom har viist sit forste Kjendetegn, sortladen, inflammatorisk Havelse i Tcrer eller Fingre, maa man to Gange daglig bruge varme Barmebade 1 Time ad Gangen.

42 38 Kopsatning, for at faae Blodet til at circulere, samt blodrensende og afforende Midler ere nsdvendige. Mor- Phin-Chinin-Alkohol, at hcrlde 4 6 Gange daglig paa det syge Sted, og 30 Draaber hver anden Time paa hvidt Sukker er velgjorende. Naar Smerterne ere meget heftige, lagges varmt Grsdomflag paa det syge Sted og Chloroform paalagges Saaret. Dette maa skee med den yderste Forsigtighed og maa kun udfores af en Lage, da Indaandingen eller Lugten af Chloroform er starkt bedovende og i flere Tilfalde drabende Steensmerter. 9 Unzer Raddikefro og 8 Unzer torrede Viindruer hanges i Pose i en Otting Ol; naar det har afgjaret, klares det og drikkes, en Flaske pr. Dag. Eller '/s Unze Raddikefro og Vs Unze tsrrede Viindruer sat paa l Pagl franft Brandeviin, godt rystet i 12 Timer. Det Klare haldes af og deraf blandes en Theeskeefuld i en Spisesteefuld Honning hver anden Time. Ctronsaft i Honning indtages hver Time. Hveranden Dag 40 Haarlemerdraaber om Aftenen, et Klysteer hver Morgen og stadig varme Servietter paa Maven. Stenen oploses derved og gaaer bort i Sliim med Urinen Fistel lages med acaliseret ^lixir pro xristatis Skeelsiethed opstaaer ved en krampagtig Sammentrykning af Oienerven, der efter langere Tid tager en constant Form. Naar Nerven atter faaer sin naturlige Udstrækning, er Ulempen havet. Som det bedste Middel tages en Spiseskeefuld Morphin-Chinin i Alkohol

43 39 (Forholdet ivz Gran Morphin pr. halve Pcrgl Alkohol). Det blandes med en lige Deel Olie. Med disse 2 Spisesteesulde indgnides Tindingen, Panden, Ncesebenet mellem Oinene, Oienlaagene naar Vinene ere lukkede (man undgaae at komme noget i Oinene). Resten kommes paa Issen, bag Oret og paa Baghovedet. Denne Indgnidning skeer Formiddag ester Frokost og Aften ved Sengetid. Derpaa tager den, der onsker at helbredes, 2 tcendte Lys, scrtter dem paa et Bord en Alen fra sig og med et Mellemrum as en god halv Alen eller tre Qvarteer, og seer paa dem begge paa eengang, serst med drsmmende Dine og derpaa klartj, og vedbliver dermed saa lcrnge han kan. Hver Dag gjentages denne Exercits og Lysene flyttes lidt efter lidt lcrngere fra hinanden, indtil man efter flere Ugers Ovelse faaer strcekket Oiennerven, hvortil Indgnidningen hjcelper betydeligt. Exercitsen daglig med Udholdenhed og Villie gjor, at Tilfcrldet betydelig bedres eller ganske afhjcelpes Skjgrbllg. Irikolwm kogt paa Vand og Brcendeviin, indtages; 3 Gange daglig en Skeefuld. Det er nsdvendigt i ethvert velordnet Huus at have et lille Huusapothek, hvori Campherolie, Campherdraaber, Soebespiritus. Rhabarberrod, Hamborgerthee og deslige findes.