By- og Landskabsstyrelsen har ved brev af 27. oktober 2009 fremsendt udkast til bekendtgørelse om prisloftregulering af vandsektoren.

Transkript

1 N OT AT Ekstern høring af udkast til bekendtgørelse om prisloftregulering af vandsektoren KL høringssvar KL takker for det fremsendte udkast. By- og Landskabsstyrelsen har ved brev af 27. oktober 2009 fremsendt udkast til bekendtgørelse om prisloftregulering af vandsektoren. Der er sket en del ændringer i bekendtgørelsen om prisloftsregulering af vandsektoren i forhold til udkastet i juli. Der tages forbehold for, at den meget korte høringsfrist ikke har gjort det muligt at gennemgå ændringerne systematisk, i forbindelse med en vurdering af i hvor høj grad bemærkningerne til det tidligere udkast er indarbejdet. Den 5. november 2009 Jnr K04 Sagsid Ref CAC cac@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 En lang række af bemærkninger fra KL s første høringssvar synes dog umiddelbart ikke at være indarbejdet. KL henviser derfor samtidig til det tidligere fremsendte høringssvar. Sammenfatning En række væsentlige bemærkninger fra KL s første høringssvar synes umiddelbart ikke at være indarbejdet i det aktuelle høringsudkast. Det drejer sig fx om: Forholdet omkring fastlæggelse af prisloftet for 2011 på baggrund af tal fra perioden Ønsket om en klarere beskrivelse af hvilke miljø- og servicemål, der kan udløse tillæg

2 Sammenhængen til kommunernes takstgodkendelse mm. Da bilaget pris- og levetidskatalog først er blevet tilgængeligt sent i høringsperioden har det ikke været muligt at gennemgå det. KL finder det positiv at Forsyningssekretariatet vil udarbejde en vejledning om selskabernes indberetninger til brug for fastsættelse af prisloftet. KL opfordrer til at denne vejledning også rummer en beskrivelse af de spørgsmål/usikkerheder som er rejst i dette og tidligere høringssvar, f.eks. omkring hvilke udgifter, der kan være omfattet af bekendtgørelsen formulering miljø- og servicemål. Generelle bemærkninger Prisloftsfastsættelsen Indledningsvis skal det kraftigt påpeges, at der er uheldige aspekter ved fastsættelse af prisloftet for En fastsættelse af prisloftet på baggrund af årene er på ingen måde retvisende i forhold til det investeringsbehov, der vil være for 2011 og årene fremover, idet der efter 2005 som altoverskyggende hovedregel er igangsat en række væsentlige invest e- ringer, som først er indarbejdet i de efterfølgende budgetter. Kommunesammenlægningen i 2007 har fx medført et stigende behov for investering i fornyelse og sanering af kloakkerne, ligesom kommende krav i vandplaner og tiltag i forbindelse med øget fokus på klimaforandringerne vil øge investeringsbehovet. Prisloftet bør derfor fastsættes under hensynt a- gen til den heraf følgende påkrævede øgede aktivitet. Spildevandsplanlægning og prisloftfastsættelse: KL har tidligere udmeldt, at f.eks. spildevandsplanen ikke er bindende for vandselskaberne. En række kommuner har imidlertid udformet en ejerstrategi, efter hvilken vandselskabet, på linie med den kommunale forvaltning, skal arbejde for og administrere efter byrådets beslutninger (kommuneplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan etc.) Det er herefter spørgsmålet, i hvilket omfang spildevandsplanens investeringer i kloakanlæg m.v. kan aftales mellem vandselskab og kommune og efterfølgende udløse tillæg til et prisloft, eller om spildevandsplanens investeringer skal udmøntes i påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Private borgere og virksomheder har ikke direkte handlepligt som følge af en vedtaget spildevandsplan. Handlepligten indtræder først når kommunen 2

3 har meddelt påbud efter miljølovgivningen i overensstemmelse med spildevandsplanen bestemmelser, f.eks. om separatkloakering af et én-strenget fælleskloaksystem. Det er uklart, hvilke forhold i en vedtaget spildevandsplan der for et vandselskab medfører direkte handlepligt, og hvilke forhold der evt. først giver handlepligt efter en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven, og dermed hvilke forhold i en spildevandsplan, der kan udløse tillæg til prisloftet. Vil prisloftet kunne forhøjes som følge af byrådets beslutninger i en spildevandsplan om en forøget indsats (f.eks. udbygning af et renseanlæg) som følge af en beslutning om ændret renseanlægsstruktur? Vil prisloftet kunne forhøjes som følge af byrådets beslutninger om merinvestering i kloakanlægget, f.eks. regnvandsbassiner på separate regnudløb, som følge af Vandplaner og kommunale handleplaner? Kan meromkostninger indregnes som tillæg til prisloftet på baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse af en kommunal handleplan? Eller kræver det, at kravene tran s- formeres over i en vedtaget spildevandsplan? Eller kræver det påbud efter miljøbeskyttelsesloven? Vil prisloftet kunne forhøjes som følge af forøget byggemodningsaktivitet, der er i overensstemmelse med byudviklingsområderne i Kommuneplan og Spildevandsplan? Har vandselskabet i henhold til spildevandsplanen en handlepligt i forhold til byggemodning af spildevandsplanens nye byudviklingsområder, f.eks. etablering af regnvandsbassiner, som er fælles for flere lokalplanområder? Eller er vandselskabernes andel af byggemodningen betinget af påbud herom? Definition af miljømål: I forlængelse af ovenstående tvivl om tillæg som følge af spildevandsforhold gjorde KL i den første høringsrunde opmærksom på en række eksempler fra forskellige planer, som det var usikkert om var helt (eller delvis?) omfattet af bekendtgørelsens formuleringer om tillæg som følge af miljømål. Disse eksempler bør stadig inddrages i diskussionerne om bekendtgørelsen, evt. i vejledningen. Det er problematisk, at Forsyningssekretariatet kan afvise gode politiske og miljømæssige initiativer, såfremt disse initiativer ikke er økonomisk effektive. Derfor bør der ikke benchmarkes på opfyldelse af miljømål. 3

4 Godkendelse af takstblade Kommunerne skal fortsat godkende vandselskabernes anlægs- og driftsbidrag (takstblade), jvf. vandforsyningslovens 53 a. Dette skal specifikt nævnes i bekendtgørelsen. For de selskaber, hvor der er fastsat et prisloft, må det antages at kommunens godkendelse skal afvente Forsyningssekret a- riatets afgørelse om prisloftet for det næste år. Dette kan ændre lidt i kommunernes hidtidige procedure for taksts godkendelse. Detaljerede bemærkninger til de enkelte paragraffer/afsnit 3 stk 3: Der kan muligvis være en berettiget tvivl om hvilke omkostninger, der inkluderes i de samlede driftsomkostninger. Vil driftsomkostninger forbundet med miljø- og servicemål kunne inkludere eksempelvis udgifter til: DDS certificering. Øget antal drikkevandsanalyser i forhold til kravene, der stilles i Tilsyn s- bekendtgørelsen. Drikkevandsbehandling, der ikke kan begrundes med krav til kvaliteten i forhold til Tilsynsbekendtgørelsen (eksempelvis afkalkningsanlæg). 3 stk. 10 Hvorfor er anlægsudgifterne ikke medregnet? 4 Investeringer kontra investeringstillæg/afskrivninger Det fremgår ligeledes af 4, stk. 1, at prisloftet for 2011 skal korrigeres ved at fratrække de gennemsnitlige udgifter til periodens investeringer for og derefter tillægge blandt andet et investeringstillæg for planlagte investeringer samt et investeringstillæg for historiske investeringer. At korrigere prisloftet (indtægterne) med de gennemsnitlige investeringsudgifter for perioden og bagefter kompensere med historiske og planlagte afskrivninger (investeringstillæg) lyder ikke særligt fornuftigt, når den historiske investeringsstruktur som sagt afviger meget fra de seneste års og fremtidige investeringsstruktur. Bl.a. er der igangsat væsentlige investeringer til forbedret spildevandsren s- ning i det åbne land. Der er afsat betydelige beløb til årlige investeringer, som vil fortsætte frem til 2016, hvor kommunerne jf. Regionplan-lægningen skal have afsluttet forbedring af spildevandsbehandlingen i det åbne land. Tilsvarende forhold er også gældende på vandforsyningsområdet. 4

5 Hvis ikke prisloftet korrigeres for sådanne investeringer, er den eneste m u- lighed, at midlerne allokeres ved at nedsætte investeringsniveauet. Konsekvensen heraf vil være, at forsyningsselskaberne ikke kan over-holde sin forpligtigelse til at opretholde et tilfredsstillende niveau for fornyelse af ledningsnettet m.v. Dette vil have negative konsekvenser bl.a. i forhold til miljøbelastning, håndtering af de øgede vandmængder og eventuelle rotteproblemer. Efter 2005 er der ligeledes sket en forøgelse af de afsatte midler til bl.a. kloaksanering. Dette har to væsentlige årsager: 1. De mindre kommuner havde før kommunesammenlægningen ikke afsat væsentlige beløb til investeringer i kloaksanering/-fornyelse. Efter kommunesammenlægningen er der i den nye spildevandsplan for de sammenlagte storkommuner taget højde for dette, hvilket har medført en forhøjelse af det årligt afsatte beløb til kloaksanering. 2. Efter 2005 er der kommet øget fokus på klimaforandringerne med den konsekvens, at kloakkernes kapacitet generelt skal forøges for at kunne håndtere de øgede vandmængder. Dette er ligeledes indarbejdet i spildevandsplanen fra 2007, og dermed også i budgettet for kloaksanering fra 2007 og fremefter. Hvis prisloftet ikke korrigeres for disse øgede behov, vil konsekvensen være en klar forringelse af service-niveauet, idet niveauet og takten for relevante saneringer m.v. vil blive sat væsentligt tilbage. Frem for at have fokus på kapacitetsudvidelser og strukturelle ændringer for at imødekomme klimaforandringerne vil man således være nødsaget til udelukkende at fokusere på renoveringer, og dette endda i betydelig mindre omfang end tidligere, da samme budget f.eks. skal fordeles på væsentlig flere km. ledning efter kommunesammenlægningen. Det foreslås bl.a., at prisloftet for 2011 i stedet fastsættes under hensynt a- gen til investeringsplanen i kommunens vandforsynings- og spildevandsplaner frem til og med 2011 med eventuelle fornødne korrektioner. Taksten bør fastsættes med baggrund i forsyningens samlede planlagte udgifter i 2011 divideret med den forventede vandmængde, jf. 3 stk. 5. 6, stk. 1 Det er rent sprogligt vanskeligt at forstå, idet hvad menes med, at overeller underdækningssaldoen pr. 31. december 2009 indregnes over 10 år, når saldoen pr. 31. december 2009 er en del af over- eller underdækningen i perioden ? 5

6 Det er svært at se det fornuftige i, at der skal fortages en afvikling af overeller underdækningen i prisloftet for de kommunale forsyninger, idet overeller underdækningen netop afspejler den prisstruktur, der har virket under hvile-i-sig-selv princippet. Generelt vil det sige, at såfremt en forsyning har haft som god politik et ønske om en jævn prisudvikling og dermed på forkant at have planlagt en opsparing til at imødekomme fremtidige investeringer, er dette spildt arbejde, idet denne opsparing nu skal tilbagebetales til forbrugerne fra og med Men da de planlagte investeringer skal udføres, må forsyningen ud og lånefinansiere til disse investeringer. Dette virker, som om der er behov for en yderligere gennemtænkning af principperne angående afvikling af overeller under-dækning. 9 Tillæg som følge af miljømål. I bemærkninger til Vandsektorlovens 9 er der en klar skelnen mellem fastsættelse af omkostninger til opfyldelse af statslige og kommunale miljømål. Den primære forskel i lovbemærkningerne er, at udgifter til dækning af statslige miljømål som udgangspunkt fastsættes ud fra enhedsbeløb (standardbeløb), mens udgifterne til opfyldelse af kommunale miljømål som udgangspunkt fastlægges på grundlag af sagkyndiges omkostningsberegninger. Denne skelnen ses ikke i udkastet til prisloftbekendtgørelse. Fremgangsmåden beskrevet i prisloftbekendtgørelsens 9 retter sig primært til de statslige miljømål. Det må dog forventes, at der vil være en lang række forskellige kommunalt fastsatte miljømål, som netop er tilpasset de lokale forhold, og hvor der er behov for større fleksibilitet i omkostningsbere g- ningerne. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt i så høj grad at fokusere på standardbeløb, men derimod bruge de metoder til fastlæggelse af omkostninger til kommunale miljømål, som er foreslået i lovbemærkningerne, nemlig sagkyndiges omkostningsberegninger og, hvis det er muligt, benchmarkingresultater for andre vandselskaber. 9, stk 1, stk 2 og stk 3. Disse handler primært om standardbeløbene og det bør tilføjes i teksten, at de omhandler statslige miljømål. KL vil foreslå, at der tilføjes et stk. 4, der omhandler tillæg som følge af kommunale (eller lokale) miljømål og at omkostningerne hertil vurderes som beskrevet i lovbemærkningerne. 6

7 18, stk. 1 og 2 Vandselskaberne skal senest den 1. maj hvert år indsende de nødvendige oplysninger til Forsyningssekretariatet til brug for sekretariatets fastsættelse af prisloftet for det følgende år. Forsyningssekretariatet fastsætter, hvilke oplysninger og data der er nødvendige til brug for fastsættelsen af prisloftet. Der er ikke sat en dato på, hvornår sekretariatet senest skal have givet denne udmelding, men den bør komme i rimelig tid inden 1. maj, således at vandselskaberne kan nå at samle materialet sammen og indsende det før fristen udløber. Der bør sættes en frist. 19 Det er uhensigtsmæssigt med blot 2 ugers høringsfrist, da det rammer efterårsferien. Forsyningssekretariatet træffer senest den 1. november hvert år afgørelse om fastsættelse af et vandselskabs prisloft det følgende år. Kommunerne skal jf. VFL 53, stk. 1 efterfølgende godkende anlægs- og driftsbidrag, og denne sene frist for fastlæggelse af prisloftet kan betyde, at der kun levnes kommunerne et tidsrum på 2 måneder til at gennemføre takstgodkendelse. Dette korte tidsrum kan måske være problematisk for kommuner hvor takster skal godkendes i de politiske udvalg. 7