Team Vand og Natur. Christian Nordling Trælløsevej Herlufmagle.

Transkript

1 1 - Tilladelse til minivådområde, Lundvej 12, 4700 Næs Christian Nordling Trælløsevej Herlufmagle hovedskovgaard@yahoo.dk Team Vand og Natur Næstved Kommune Dato Sagsnr P CPR-nr. Tilladelse til minivådområde på ejendommen Lundvej 12, 4700 Næstved Kære Christian Nordling Sagsbehandler Anja Rasmussen anjar@naestved.dk Du har via Landboforeningen VKST søgt om tilladelse til at etablere et minivådområde på dit drænsystem på din ejendom, Lundvej 12, 4700 Næstved, matr. 1a, Lund By, Vallensved. Vi giver dig tilladelse til at ændre i dit drænsystem og etablere minivådområdet. Tilladelsen gives på baggrund af ansøgningen samt supplerende materiale: - Ansøgning om minivådområde: 13. juni Supplerende materiale: 19. juni 2019 Projektet er desuden blevet VVM-screenet, og der er meddelt en landzonetilladelse efter Planloven til projektet. Tilladelsen er først gyldig når klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Klagefristen udløber den Hvad skal I helt konkret gøre? I skal overholde følgende vilkår: 1. Etablering af minivådområdet og omlægning af dræn kan påbegyndes efter klagefristens udløb og skal være afsluttet og færdigmeldt inden 3 år. Side 1 af 8 1

2 2. Du skal som bygherre sørge for, at der føres tilsyn med anlægsarbejdet. 3. Du må ikke tillede forurenende eller sedimenterende stoffer til vandløbet under anlægsarbejdet. 4. Anlægsarbejdet skal udføres som angivet i projektbeskrivelsen, samt jævnfør jeres ansøgning. 5. Vådområdet skal i øvrigt anlægges i henhold til Landbrugsstyrelsens vejledning om tilskud til etablering af minivådområder. 6. Du skal sikre at vandløbets/drænenes vandføringsevne opretholdes under anlægsarbejdet. 7. Når projektet er færdigt, skal du give besked til kommunen om det udførte arbejde. Materialet skal indeholde de endelige anlægstegninger som udført i marken, samt med angivelse af alle rørdimentioner. Derudover skal følgende koter oplyses: bundkote på drænindløb til pumpebassin, koter på pumpeinterval, kote på udløb fra pumpen, bundkote på minivådområdets udløb til iltningstrappen (alm udløb og nødoverløb), samt bundkote på udløbet til det rørlagte vandløb. Materialet sendes til vandloeb@naestved.dk, senest 2 måneder efter projektet er færdigt. Anlægstekniske forhold 8. Vådområdet må ikke give anledning til opstuvning i drænene opstrøms vådområdet, således at det kan give problemer for afvandingen af naboarealer. 9. Pumpen/pumperne skal have en samlet kapacitet på min. 182 l/sek, og de skal være med automatisk styring og alarm. 10. Pumpen skal pumpe fra kote 20,9 eller derunder til kote 22,7 for indløb til sedimentationsbassin. 11. Afløb fra minivådområdet skal svare til vandspejlskoten dvs. kote 22,4 og nødoverløbet skal ligge mindst 10 cm højere. Side 2 af 8 2

3 12. Afløbsledninger fra minivådområdet og til iltningstrappen skal dimensioneres, så udledningen maksimalt kan være 182 L/sek, svarende til 1 l/sek/ha opland. Dette gælder for det alm afløb og for nødoverløbet. 13. Hvis I under anlægsarbejdet støder på dræn, som kommer til at ligge under minivådområdet skal disse dræn sløjfes. Hvis det er nødvendigt at deres funktion opretholdes, f.eks. hvis drænet modtager dræn- /spildevand fra tredje mand, skal der etableres et omfangsdræn. Omfangsdrænet skal dimensioneres og have et fald så afvandingen fra dræn opretholdes og er uændret. Hvad er baggrund og formål med projektet? VKST har henvendt sig til Næstved Kommune med et projekt om at etablere et minivådområde på din ejendom. Hovedformålet med minivådområdet er at få reduceret mængden af kvælstof i dit drænvand. Projektet hører under statens vandområdeplan og er en del af de kollektive virkemidler i indsatsen for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Beskrivelse af projektet Det eksisterende hoveddræn fra øst bliver ført ud i et pumpebassin med afløb til en pumpebrønd hvorfra vandet pumpes ind i minivådområdet. Efter det sidste bassin i minivådområdet ledes vandet over en iltningstrappe og via udløbsbrønd til det eksisterende rørlagte vandløb. Se kort 1. For en nærmere beskrivelse af projektet, se bilag 1. Der er stillet vilkår om, at hvis man under anlægsarbejdet støder på dræn, som kommer til at ligge under minivådområdet skal disse dræn sløjfes uanset om de fungere eller ej. Ligeledes skal den eksisterende hovedledning sløjfes under bassinerne, så der ikke er risiko for at vand fra minivådområdet kan sive ned i gamle ledninger. Ud fra drænkort fra Hededanmark er hovedledningen en Ø450 cm. Kort over projektområdet Side 3 af 8 3

4 Kort 1. Oversigtskort over område for placering af minivådområdet. Minivådområdet ligger indenfor blå boks. Grønne streger er rørføringer mellem bassinerne. Grønt skraveret område er fredsskov. Side 4 af 8 4

5 Kort 2. Drænkort. Drænoplysningerne er usikre. Gule streger er drænoplysninger fra HedeDanmarks drænarkiv. Lyseblå streger er drænoplysninger fra det tidligere Storstrøms Amt. Konsekvenser for vandafledningen Oplandet til minivådområdet er oplyst til at være ca. 182 ha. Se kort i bilag 1. Vi vurderer, at projektet ikke vil påvirke afvandingen af de opstrømsliggende arealer, da indløb til minivådområdet foregår via en pumpeløsning, som pumper alt drænvand op i minivådområdet. Der fastsættes vilkår om, at vådområdet ikke må give anledning til opstuvning i drænene opstrøms vådområdet, således at det kan give problemer for afvandingen af naboarealer. Det er oplyst, at der i området ligger eksisterende dræn som ikke længere fungere. Disse dræn vil blive fjernet ifbm. gravearbejdet. Der kan dog også være dræn som fortsat skal fungere. Det er f.eks. oplyst, at der muligvis er et dræn med spildevand på fra ejendommen mod nord. Dette dræn vil med omfangsdræn blive ført til sedimentationsbassinet. Alternativ kan det føres til pumpebassinet afhængig af drænets dybde. Der stilles vilkår til dette. Ligeledes stilles der vilkår om, at afvandingen skal sikres fra øvrige dræn, hvor der fortsat er et behov for at de fungere. Afhængig af drænenes dybde kan der være behov for at de føres til pumpebassinet. Formålet med minivådområdet er at reducere drænvandets indhold af kvælstof og fosfor. Dvs. at vandet, der udledes til nedenstrøms liggende vandløb, vil have en forbedret vandkvaliteten med hensyn til indholdet af kvælstof og fosfor. Iltindholdet i vandet kan være lidt reduceret i bassinerne, men der etableres en iltningstrappe for geniltning. På den baggrund vurderer vi, at der ikke vil være en negativ påvirkning af vandkvaliteten af nedenstrømsliggende vandløb eller målsatte vandløb i. Udløbsmængden til vandløbet forventes i dag at være omkring 1 l/sek/ha dvs. maks. ca. 182 l/sek. Der fastsættes vilkår om, at udledningen fra vådområdet maks. må være 182 l/sek. Dvs. at udløbsrøret skal have en dimension som sikre, at udledningen ikke kan være større end 182 L/sek. Udledningen til vandløbet forventes derfor at være uændret. Hvem betaler for projektet? Lodsejer Christian Nordling står for finansieringen af projektet, evt. via EUmidler via det danske landdistriktsprogram Anden lovgivning Tilladelse til at grave bassinerne kræver en landzonetilladelse efter planloven. Beskyttede dyr og planteliv og Natura 2000-område Nogle dyr og planter er beskyttet af habitatbekendtgørelsens 11 de såkaldte bilag IV-arter. De danske dyr og planter kan ses i Side 5 af 8 5

6 habitatbekendtgørelsens ii bilag 11. Der kan ikke gives tilladelse efter vandløbsloven, hvis projektet kan påvirke de beskyttede arter negativt. Der skal fældes nogle grantræer i områdets vestlige side for at gøre plads til minivådområdet, og ellers etableres minivådområdet på en græsmark. Nord for projektområdet ligger der en fredsskov, som ikke berøres af projektet. Der er i projektområdet sandsynlighed for forekomst af følgende beskyttede bilag IV-arter: Flagermus, eremit, grøn mosaikguldsmed, spidssnudet frø, springfrø, stor Vandsalamander, markfirben og løgfrø. Markfirben lever på solvendte skråninger eller linjeformede terrænelementer (f.eks. skovbryn, levende hegn, stengærder o.l.). I forbindelse med projektet bliver der fældet nogle rækker grantræer, men hele skoven mod vest fældes ikke, og ligeledes ligger der i forlængelse af området en fredsskov mod nord, som ikke berøres. Der vil derfor fortsat være leve steder for markfirben på lokaliteten. Eremitter holder til i gamle træer, og flagermus kan have overnatningssted i store træer. Der bliver ikke fældet store eller gamle træer, og arterne vil derfor ikke blive påvirket af projektet De resterende arter er alle tilknyttet vandhuller eller våde områder. På græsmarken i projektområdet er der et mindre vådt område. Ud fra luftfoto er området opmålt til at være en ca. 50 m2 stor sø, som kan være opstået pga. et nedfaldshul til et dræn. Enkelte år er søen større, men den har primært en størrelse på 50 m2, og søen er derfor ikke beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3. Vi vurderer, at der ikke er stor sandsynlighed for, at den lille sø kan være levested for frøer. Det er dog sandsynligt, at den kan være levested for stor vandsalamander. I nærheden er der flere andre vandhuller, som ligeledes er potentielle levesteder for stor vandsalamander, og det vil derfor ikke have væsentlig betydning for arten, at det lille vandhul fjernes, da der er andre levesteder i området. Vi vurderer således, at projektet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte bilag IV-arter. Det nærmeste Natura2000-område er Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Den nærmeste del af Natur2000-området ligger ca. 3 km nord og øst for projektområdet og består af habitatområde H194, samt Fuglebeskyttelsesområde F93. Fuglebeskyttelsesområde skal opretholde og sikre levesteder for fuglene. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Dvs. arter, som er sjældne, truede, eller følsomme over for ændringer af deres levested. Det er arter som er hjemmehørende eller regelmæssigt er i Danmark under deres træk, for at fælde fjer, raste eller overvintre. Habitatområderne skal beskytte sjældne naturtyper samt beskytte dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. Side 6 af 8 6

7 På grund af den forholdsvis store afstand der er til Natura2000-området, vurderer vi, at projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil påvirke de beskyttede naturområder eller de arter der er på udpegningsgrundet. Andre forhold du skal være opmærksom på Forud for alle jordarbejder har bygherre/lodsejer altid mulighed for frivilligt at indhente en udtalelse jf. Museumslovens 25 hos det arkæologisk ansvarlige museum, Næstved Museum, Ringstedgade 4, 4700 Næstved. Herved gives de bedste muligheder for at undgå standsning af anlægsarbejdet og udgifter til arkæologisk undersøgelse jf. Museumslovens 27. En udtalelse fritager dog ikke dig som bygherre/lodsejer fra forpligtelsen til altid at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis du finder arkæologiske levn. Dette kan være samlinger af sten, sortfarvet jord, knogler, potteskår, mønter o.l. Hvis der under bygge- eller jordarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal du underrette kommunen, jf. 71, i jordforureningsloven. Høring af naboer og eventuelle indsigelser Udkast til godkendelsen har været partshørt i 4 uger, frem til Naboerne, der er blevet hørt i sagen, er dem der ligger i den nedre del af oplandet til minivådområdet samt tilstødende matrikler til minivådområdet og er følgende ejendomme: Gunderslevvej 15 og 17, 4160 Herlufmagle, Lund Møllevej 15 og 26, Lundvej 10, 15 og 16, Stubberupvej 5 og 9, 4700 Næstved. Assensvej 212, 5500 Middelfart. Vi har desuden informeret om projektet på vores hjemmeside og orienteret om, at man kan komme med bemærkninger til projektet inden for en frist på 4 uger. Hvis du vil klage over afgørelsen Tilladelsen kan påklages inden for en frist på 4 uger til Miljø- og Fødevareklagenævnet. De klageberettigede er dig som ansøger samt dem, der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og visse organisationer. Klager skal behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på Du vælger det nævn, du vil klage til og logger på klageportalen med NemId. Din klage er indgivet, når den er tilgængelig for os på klageportalen. Vi får automatisk besked, når nogen klager. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret reguleres én gang om året. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen eller med faktura. Klagen skal være modtaget i klageportalen senest den Side 7 af 8 7

8 Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Har du spørgsmål til afgørelsen Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte mig på tlf eller Venlig hilsen Anja Rasmussen Vandløbsmedarbejder Næstved Kommune Hvilken lov ligger til grund for afgørelsen? Denne afgørelse er truffet efter vandløbslovens bestemmelser. Bekendtgørelse af Lov om vandløb nr. 127 af Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering nr. 834 af , 3 og kap. 5. Du kan finde bekendtgørelserne på Kopi VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, att. Mikael Kirkhoff Samsøe Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte cskotte@cas.org i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter 8, stk. 3. ii Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af med senere ændringer Side 8 af 8 8

9 2 - Projektbeskrivelse, minivådområde, Lundvej 12, 470 Bilag 1 Projektbeskrivelse, minivådområde, Lundvej 12, 4700 Næstved Oplysningerne stammer fra ansøgningsmaterialet samt de tilsendte supplerende oplysninger. Placeringen af vådområdet fremgår af kort 1. Kort 1. Oversigtskort. Minivådområde er markeret med blåt. Minivådområdet består af flere bassiner samt et sedimentationsbassin. Bassinerne er internt forbundet med rørledninger og er skiftevis dybde og lave bassiner. Drænvandet som skal ledes ind i minivådområdet kommer fra et dræn fra øst. Det er oplyst, at drænet ligger med bundkote 20,9 og pumpebassin etableres med bundkote i 20. Dvs. at bunden af bassinet er ca. 90 cm under indløb fra drænet. Fra pumpebassinet bliver drænvandet pumpet over i et sedimentationsbassin. Udløb fra pumpen er i kote 22,7 og vandspejlet i bassinet er fastsat til 22,4. Pumpesystemet etableres med alarm og der er ikke planer om at etablere et nødafløb på anlægget. 9 Side 1 af 3

10 Når drænvandet har passeret gennem alle bassinerne i minivådområdet ledes det via et afløb ud over en iltningstrappe. Se kort 2. Afløbet til iltningstrappen lægges i kote 22,4. Vandspejlet i minivådområdet er oplyst til at være i kote 22,4. Der etableres også et nødoverløb fra bassin og til iltningstrappe i kote 22,5. Iltningstrappen er en rende som fyldes med sten. Efter iltningstrappen ledes vandet til eksisterende rørlagt vandløb. Udledningen sker til samme vandløb som i dag. Udledningen er på maks. 182 l/sek. Kort 2. Detailkort. Grøn stiblet streg er eksisterende drænledning. Grønne streger er nye rørledninger. Blåt område er minivådområde. Grønt skraveret område er fredsskov. Ansøger har oplyst, at eksisterende dræn i området ikke længere fungerer og fjernes ifbm. gravearbejdet. Der findes muligvis en spildevandsledning fra ejendommen mod nord denne føres med omfangsdræn til sedimentationsbassinet. Jorden fra de gravede bassiner anvendes til at lave diger om bassinerne. Dige højden går fra ca. 0 meter i øst til ca. 1,15 m mod vest. Overskudsjorden (muld) placeres 800m mod syd indenfor matriklen i en naturlig lavning i marken. Jorden udlægges i optil et 0,5m tykt lag. Oplandet til minivådområdet er oplyst til at være på ca. 182 ha. Se kort 3. Side 2 af 3 10

11 Kort 3. Opland til minivådområdet. Minivådområdet rødt skraveret. Drænledninger er som hovedregel dimensioneret til en afvanding på omkring 1 l/sek/ha. Dvs. at der kan forventes en kapacitet på 182 l/sek. Side 3 af 3 11