Udkast. 1 - Udkast, restaurering af Vildtbanegrøften. Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved

Transkript

1 1 - Udkast, restaurering af Vildtbanegrøften Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Center for Plan og Miljø Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved Udkast Dato xx-xx-2017 Sagsnr P Genåbning af afløb fra Vildtbanegrøften Vi meddeler her tilladelse til genåbning af afløb fra Vildtbanegrøften ved følgende ejendomme: Sagsbehandler Anja Rasmussen anjar@naestved.dk Langdyssevej 18, 4750 Lundby, matr. 3c, Hammer Tvede, Hammer Langdyssevej 4, 4750 Lundby, matr. 19a, Snesere by, Snesere Tilladelsen er først gyldig når klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Klagefristen udløber d. xxxxx Tilladelsen gives på følgende vilkår: Restaureringen af vandløbet kan påbegyndes efter klagefristens udløb og skal være afsluttet og færdigmeldt inden 3 år. Under anlægsarbejdet må der ikke ledes forurenende stoffer til vandløbet, og sedimenterende stoffer skal så vidt muligt undgås. Næstved Kommune skal føre tilsyn med anlægsarbejdet. Næstved Kommune skal udføre anlægsarbejdet som angivet i projektbeskrivelsen, se bilag 1. Næstved Kommune skal sikre at vandløbets vandføringsevne opretholdes under anlægsarbejdet. Når projektet er færdigt skal vandløbet opmåles Side 1 af 6 1

2 Hvem er inddraget i projektet? Næstved Kommune, Center for Plan og Miljø, som projektansvarlig. Gerda Sørensen, Langdyssevej 18, 4750 Lundby, matr. 3c, Hammer Tvede, Hammer. Lars Morten Egelund Hansen, Langdyssevej 4, 4750 Lundby, matr. 19a, Snesere by, Snesere. Kort over projektområdet Kort 1, Placering af projektområde er markeret med rød cirkel. 3c 19a Kort 2, den projekterede strækning markeret med lyseblå. Eksisterende åbne vandløb er markeret med mørkeblå. Side 2 af 6 2

3 Baggrund og formål med projektet I statens Vandområdeplaner i stilles der krav om, at den rørlagte strækning i Vildtbanegrøften frilægges. Formålet med projektet er at forbedre vandløbets tilstand og dermed muligheden for at opnå det miljømål, der er fastsat i Vandområdeplanen. Vandløbets miljømål er god økologisk tilstand (DVFI 5 og 6). Den nuværende tilstand opstrøms er dårlig (DVFI 1), og strækningen nedstrøms rørlægningen er delvist ukendt og moderat (DVFI 3-4). Rørlægningen skaber en fysisk spærring i vandløbet, som forhindrer vandrende fisk og smådyr i at indfinde sig og i at bevæge sig frit. Vandløbet lever således ikke op til vandplanernes miljømål. Ved at frilægge vandløbet skabes forbedrede forhold for fisk og andre vandløbsdyr, hvilket giver mulighed for at strækningen kan opfylde sit miljømål. Beskrivelse af projektet Det rørlagte vandløb frilægges i skellet mellem matr. nr. 3c og 19a. ned til granskoven på matr. 3c. Syd for granskoven lægges vandløbet på matr. nr. 3c gående øst-vest, se kort 2. Hvor projektstrækningen slutter, er der i dag et åbent vandløb. Den genåbende strækning er på ca. 245 m. I kanten af granskoven mod øst er der fra nord en åben rende, som forbindes til det projekterede åbne vandløb, for at sikre afløbet herfra, se kort 2. Der udlægges gydegrus og skjulesten for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet til gavn for fisk og andet dyreliv. For en mere detaljeret fremstilling, se projektbeskrivelsen i bilag 1. Dette restaureringsprojekt er lavet på baggrund af en forundersøgelse udarbejdet i juni Konsekvenser for vandafledningen Da vandløbet bevarer sin nuværende dybde, kan dræn der evt. ledes til rørledningen ligeledes sluttes til det åbne forløb uden nogen ændringer. Det åbne vandløb som kommer nordfra langs med granskoven forlænges, så det kan ledes til det åbne vandløb. Se kort 2. Projektområdet og de omkringliggende matrikler vil således have den samme afvanding som i dag. For en nærmere beskrivelse af de afstrømningsmæssige forhold, se projektbeskrivelsen i bilag 1. Fremtidig vedligeholdelse Side 3 af 6 3

4 Da projektstrækningen er et privat vandløb, påhviler det lodsejerne at varetage den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet. Hvor vandløbet ligger i skel, har begge lodsejere forpligtigelsen. Vandløbet kan renses op, når der er behov for det til de angivende bundkoter i tabel 1 på bilag 1. Sten og småsten må ikke fjernes fra vandløbet. Finansiering Projektet er finansieret af tilskud via Bekendtgørelse nr. 364 af 31. marts 2015 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Tilskuddet består af 24% midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og 76% midler fra Miljø- og Fødevareministeriet. Anden lovgivning Beskyttet natur og Natura 2000 Projektstrækningen er ikke beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og nærmeste beskyttede område er 3-beskyttet sø, eng og mose vest for projektområdet. De berøres ikke af projektet. Projektområdet er ikke beliggende i et Natura 2000-område. Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Afstanden til området er ca. 5 km. Vi vurderer, at projektet ikke vil have negativ indflydelse på de beskyttede områder. Nordvest for projektområdet er et fredet kulturarvsområde, og lige syd for er den fredede Vildtbanegrøft, der går fra Præstø Fjord til Dybsø Fjord. Ingen af områderne bliver berørt af projektet. Beskyttede dyre- og plantearter Nogle dyr og planter er beskyttet af habitatbekendtgørelsens ii 10 de såkaldte bilag IV-arter. De danske dyr og planter kan ses i habitatbekendtgørelsens bilag 11. Der kan ikke gives tilladelse efter vandløbsloven, hvis projektet kan påvirke de beskyttede arter negativt Der er i projektområdet sandsynlighed for forekomst af følgende beskyttede bilag IV-arter: Eremit, Flagermus, Markfirben, Grøn mosaikguldsmed, Spidssnudet frø, Springfrø og Stor vandsalamander. Eremit er tilknyttet meget gamle træer, flagermus findes i bygninger og gamle træer og markfirben lever på solvendte skråninger eller linjeformede terrænelementer (f.eks. skovbryn, levende hegn, stengærder o.l.). De resterende arter er alle tilknyttet vandhuller eller våde områder og direkte til vandløb. Vi vurderer, at projektet ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter. Side 4 af 6 4

5 Høring af berørte parter og eventuelle kommentar til projektet xxxxxxxxxxxxx.. Klagevejledning: De klageberettigede er dem afgørelsen er rettet til og dem, der måtte antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse organisationer. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Næstved Kommune orienteres via Klageportalen, hvis der indsendes en klage. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er annonceret, dvs. at klagefristen er den xx.xx Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. For virksomheder og organisationer er klagegebyret 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen eller med faktura. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler som udgangspunkt kun klager, der kommer gennem Klageportalen. Hvis du af særlige grunde ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning til os. Vi sender din ansøgning videre til nævnet, som beslutter om du kan fritages. Har du spørgsmål til projektet Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte mig på tlf eller anjar@naestved.dk. Venlig hilsen Næstved Kommune Anja Rasmussen Vandløbsmedarbejder Lovgrundlag Denne afgørelse er truffet med hjemmel i følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om vandløb nr. 127 af , 37 Side 5 af 6 5

6 Bilag: Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering nr. 834 af , 25 og kap. 7 Bilag 1. Projektbeskrivelse Kopi er sendt til: Gerda Sørensen, Langdyssevej 18, 4750 Lundby Lars Morten E. Hansen og Dorte Hansen, Langdyssevej 4, 4750 Lundby Stig Svenning Larsen og Signe Rosendahl Olsen, Langdyssevej 22, 4750 Lundby Anne Marie, Svend Erik og Lars Erik Petersen og Jeanna Marion Rygas, Langdyssevej 17, 4750 Lundby Jørgen Birger Christensen og Susan Dyrting, Kongskildevej 10, 4733 Tappernøje. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte cskotte@cas.org Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten lbt@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk, Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø sydvest@friluftsraadet.dk Næstved Museum, naestved@museerne.dk Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, mst@mst.dk Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Juni Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. ii Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 926 af og 10. Side 6 af 6 6

7 2 - Bilag 1, Projektbeskrivelse Vildtbanegrøften Projektbeskrivelse Genåbning af afløb fra Vildtbanegrøften Formål og begrundelse for projektet Vandløbsstrækningen er med i statens vandområdeplan (indsats NYK-438). Projektet vil forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Det gøres ved at genåbne vandløbet samt udlægge gydegrus og sten for at skabe fysisk variation i vandløbet til gavn for fisk og smådyr. Oversigtskort Kort 1. Projektstrækning. Lyseblå linje er nyt vandløb, mørkeblå linje er eksisterende vandløb. Gul linje er skel. Blå prikker er stationering pr. 50 m. Projektbeskrivelse Projektet er beliggende på følgende matrikler: Langdyssevej 18, 4750 Lundby, matr. 3c, Hammer Tvede, Hammer Langdyssevej 4, 4750 Lundby, matr. 19a, Snesere by, Snesere Det rørlagte vandløb frilægges i skellet mellem matr. nr. 3c og 19a. ned til granskoven på matr. 3c. Syd for granskoven lægges vandløbet på matr. nr. 3c gående øst-vest, se kort 1. 7 Side 1 af 4

8 Hvor projektstrækningen slutter, er der i dag et åbent vandløb. Den genåbende strækning er på ca. 245 m. Projektstrækningen får dimensioner som angivet i tabel 1. Længdeprofil fremgår af bilag 1.2 I kanten af granskoven mod øst er der fra nord en åben rende, som forbindes til det projekterede åbne vandløb, for at sikre afløbet herfra, se oversigtskort. Vandløbet tilpasses de eksisterende forhold i projektområdet og det etableres så terrænnært, som muligt, i en dybde der svinger mellem 0,5 og 2,6 meter. De første 180 m af vandløbet anlægges med anlæg 1:1 på grund af den opstrømsliggende strækning har anlæg 1. På de sidste 65 m, hvor vandløbet anlægges i en dybde på mellem 1-2,6 meter anlægges det med anlæg 1:1,5 for at undgå ustabile brinker. Tabel 1. Dimensioneringstabel for projektstrækningen St. (m) Bundkote (m) Dimension (cm) Fald (promille) Anlæg 1: Længde Start 0 15,1 50 6, tilløb 165 Xx, indmåles 6, rørbro Ø ,5 1, ,5 rørbro Ø ,5 1 Slut Der etableres en røroverkørsler Ø80 cm og en spang for passage af vandløbet. For deres placering se oversigtskortet. Den nuværende rørledning i skellet mellem matr. nr. 3c og 19a vil blive taget op. Rørledningen der går øst-vest ind over matr. nr. 3c ligger i dag lidt inde i granskoven og vil blive liggende. Den afproppes i topenden. Rørledningen vil da fortsat kunne tage evt. drænvand fra granskoven. Der skal opgraves ca. 940 m3 jord. Dette vil blive udjævnet på matr. 3c i et lag på ca. 30 cm efter aftale med lodsejer. Hvis lodsejer ønsker det, kan der på vandløbsbrinken plantes rød-el på sydsiden af strækningen på matr. 3c for at give skygge i vandløbet og reducere grødevæksten. Der anlægges gydebanker og der udlægges sten flere steder på projektstrækningen. 8 Side 2 af 4

9 Afstrømningsmæssige forhold Ud fra en antagelse om proportionalitet mellem afstrømning og oplandstilvækst er der anvendt karakteristiske afstrømninger fra den hydrometriske målestation, Hulebækshus (DMU ), i Hulebæk (opland 15,4 km 2 ) til at belyse vandføringen i afløb fra Vildtbanegrøften (opland 1 km 2 ) (Tabel 2). Tabel 2. Karakteristisk afstrømning, vandføring og dybde i det projekterede vandløb beregnet ud fra et fald på 6,5 promille og anlæg 1 Afstrømning Vandføring Manningtal 6,5 Dybde l/s/km 2 l/s cm Median min. 0,1 0, Årsmiddel 8,2 8, Median maks. 79,1 79, Median maks.* 94,9 94, Absolut maks. 132,3 132, *Median maks. klimafaktor 1,2 (2-års hændelse, 100 års horisont) Kilde: Spildevandskomiteens skrift nr. 30, Manningtallet er ovenfor fastsat ud fra hovedreglen om, at grødevæksten i et vandløb er størst i sommermånederne, hvor vandføringen som udgangspunkt er begrænset. Modsat er grødevæksten i vandløbene begrænset i vintermånederne, hvor der kan forekommer store afstrømninger fra oplandet. I henhold til tabel 2 vil vanddybden være ca. 26 cm ved median maks. ved anlæg 1. Median maks. er en hændelse der kan forekomme hvert andet år. Dybden på vandløbet er mindst ca. 50 cm eller dybere, dvs. at der normalt ikke vil forekomme oversvømmelse. Afvandningsforhold for projektområdet og for naboer I skellet lægges det åbne vandløb med samme bundkote som rørlægningen. Dvs. at evt. dræn fortsat vil kunne lede til vandløbet i samme kote. Der foreligger ikke nogle drænoplysninger for matr. 3c. Evt. dræn vil blive samlet op og ledt til vandløbet. Den åbne rende som kommer fra nord vil blive forlænget så den får udløb i det nye åbne vandløb, for at sikre afløbet herfra. Påvirkningen af de afvandingsmæssige forhold på projektstrækningen og de omkringliggende matrikler er således uændret i forhold til i dag. Økonomi Næstved Kommune/ Landbrug- og Fiskeristyrelsen /EU betaler alle omkostninger ved projektet. Anlægsudgifterne forventes at være ca kr. 9 Side 3 af 4

10 Tidsplan Forventet start på projektet er aug/sept Bilag Side 4 af 4