Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 78,27 MWh fjernvarme. 416 kwh el 269,69 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Rolfs Plads 8 Postnr./by: 2000 Frederiksberg BBR-nr.: Energikonsulent: Leo Staun Christensson Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,30 MWh fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 78,27 MWh fjernvarme kr kr. 14,4 år 2 Isolering af pumper på spidsloft 1,25 MWh fjernvarme 500 kr kr. 4,1 år 3 Udskiftning af glødepærer med sparepærer på fællesarealer kwh el kr kr. 1,0 år 4 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 416 kwh el 269,69 MWh fjernvarme kr kr. 31,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 15 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 15 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Efterisolering af eageadskillelse mod 9,09 MWh fjernvarme 6 Isolering af ventilationskanaler på spidsloft 0,55 MWh fjernvarme kr. 200 kr. 7 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr. 8 Udskiftning af 2 lags termorude og 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude. 48,49 MWh fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen har gennemgået en gennemgribende renovering i begyndelse af 2010 både klimaskærme og de tekniske installationer. De tekniske installationer i varmecentralen er alle udskiftet og mekaniske ventilationsanlæg er monteret til betjening af lejlighederne. Etageadskillelse og skillevæge mod uopvarmet tagrum er i forbindelse med etablering af lejeligheder i tagetagen opdateret til nutidigen krav. Generelt er brugt betydelige ressourcer på vedligeholdelse og opgraderinger, og driften varetages kompetent. Ejendomens energikaraktér E - 163,7 kwh/m² - skyldes hovedsagligt at ydervæggene, i forhold til moderne standarter, mangler efterisolering. Bygningens statusforbrug er ifølge beregningen 163,7 kwh/ m² - svarende til energimærke E - og programmet beregner forbruget til 68,5 kwh/m² hvis ALLE forslag til forbedringer gennemføres, hvilken svare til energimærke B. I resultatlisten er forslag til forbedringer opdelt i forslag som umiddelbart kan betale sig at gennemføre med "korte" tilbagegbetalingstider, samt i forslag som først bør igangsættes forbindelse med andre renoveringstiltag. Belysningen er optalt på stedet. Der kan forekomme mindre afvigelser i ydelsen på lyskilderne pga. afskærmning. Nogle konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er enkelte af de eksisterende konstruktioner anslåede.

4 SIDE 4 AF 15 Der er ikke foretaget destruktiv undersøgelse af klimaskærmen for bestemmelse af isoleringsforhold i ydervægge. Da der er uopvarmet høj kælder i bygningen er der ikke medregnet linietab ved fundament. Teknisk ansvarlige var til stede ved besigtigelsen. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08. Bygningen drives af PrivatBo. Denne energimærkning dækker Rolfsplads 8-14 og Rolfsvej 39. Den samlede afkøling for ejendommen er beregnet til 35,6 C hvilket er lige over afkølingskravet. Det vurderes at indreguleringen af varme og brugsvandsanlæg fungerer. Bygningen anvendes hovedsagligt som beboelse, med en mindre del erhverv, under Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBo. Opvarmet areal er bestemt ud fra opmåling på tegninger og kontrolmål på stedet. COWI opgørelse af opvarmet etageareal 4251 m². BBR meddelsen opgiver : beboelses areal til 3809 m² og erhverv 78 m². Forklaringen på differencen er at 409 m² af tagetagen er inddraget til bolig. Dette fremgår ikke af BBR meddelsen. Privat BO har oplyst forbrug for el, vand og varme. Ejendommen har inden for det sidste år gennemgået en gennemgribende renovering. Dette gør at det oplyste forbrug er markant forskelligt fra det beregnede, både fordi at bygninger er blevet bedre rent energimæssigt og fordi der i gennem renoverings processen har været et øget energiforbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet spidsloft er isoleret med ca. 300 mm Skråvægge i tagetagen er isoleret med 300 mm mineraluld. Ydervægge Ydervægge består af 34 cm massiv teglvæg.

5 SIDE 5 AF 15 Ydervægtykkelsen på 34 cm er et udtryk for et vægtet gennemsnit af de forskellige vægtykkelser på stue- og 1. sal, 2. og 3. sal, 4. sal og brystningerne. Linietab i ydervæggen er indregnet i ydervæggens U-værdi. U-værdiern er udregnet i Rockwool Energy Design 3.4. Forslag 4: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Forslag 8: Alle vinduer og lang de fleste yderdøre er monteret med to lag termo vinduer. Udskiftning af 2 lags termorude og 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Linietab er indregnet i bygningsdele Forslag 1: Isolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod kælder med 150 mm mineraluld. Der udføres krydsforskalling hvori monteres yderligere 100 mm mineraluld. Der afsluttes med montering af godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at

6 SIDE 6 AF 15 føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Forslag 5: Efterisolering af etageadskillelse mod skunkrum med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Ventilation Ventilation Der er monteret fem nye mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer hele bygningen. Der er indblæsning i beboelsesrum og udsugning i bad og køkken. Ventilationsanlægget er med krydsvarmeveksler og varmeflade er placeret på spidsloft. Anlægget er fabrikat Exhaust type Exstream VEX 100, V150 HL FC1W. Det er oplyst af anlæggene køre hele døgnet og anlæggene er indstillet så det suger 30 % mindre end kravet i bygningsreglementet (15-20 liter sek.) og indblæser halvdel af den luftmængde der suges ud. Der er benyttet Standardværider for ventilationsanlæg for flerfamiliehuse fra "Håndbog for energikonsulenter version 3". Fem ventilationsanlæg er placeret på spidssloftet. Kun ventilationskanaler til indblæsning og udsugning er isoleret med 50 mm lamelmåtte isolering fra fabrikat Rockwool. Varmetabet er beregnet i Rockwools beregningsprogram Rocktec. kanallængde 5 meter pr. anlæg = 25 meter. Ventilationskanaler til luftindtag og afkast er uisoleret. 5 meter pr. anlæg = 25 meter. Forslag 6: Isolering af ventilationskanaler med 50 mm lamelmåtte og afslutningsbeklædning. Varme Varmeanlæg Varmecentralen er placeret i kælderen adresse Rolfsvej 39. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med en isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Der spædes med fjernvarmevand. Varme:

7 SIDE 7 AF 15 Varmt vand Veksler fra Megatherm type SL140TL-1/40EE, WPH helloddet veksler, 250 kw isoleret med 30 mm mineralduld pg afsluttet med aluminiumskasse. Veksler ventilation: Veksler fra Megatherm type SL70/TL-1/20BB WPH helloddet veksler, 250 kw isoleret med 30 mm mineralduld pg afsluttet med aluminiumskasse. I repræsentant fra PrivatBO og følgeseddel i varmecentral er alle tekniske installationer udskiftet i I boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forbruget antages jævnt fordelt over året. Fordelingssystem Nye varmtvandsbeholder på 1800 liter med 66 effekt. Varmtvandsbeholder er fra fabrikant MegaTherm Type DF. Varmtvandsbeholder isoleret med 50 mm mineralduld. Beholder er behandlet af et katalyseanlæg. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 59 W. Pumpen er af fabrikat WILO STRATOS ECO. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Rør udenfor den opvarmede del af bygning, nemlig i kælderen og spidsloft er opmålt cirka til 250 meter. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. Varmefordelingsrør udenfor opvarmerede del af bygning, nemlig kælder og spidsloft. incl. fem blandingssløjfer på spidsloft til varmefalde i ventilationsanlæg. Cirka opmålt til 400 meter. På varmefordelingsanlægget er monteret to automatisk modulerende pumper med en effekt på 400 W og 335 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos Magna. Anlægget er forsynet med delstrømanlæg for rensning af anlægsvand. Pumpen driver delstrømsfilter- Pumpen er en WILO Stratos ECO med effekt på 59 W. Delstrømfilter er fra fabrikat Silhorko.

8 SIDE 8 AF 15 På blandingssløjferne på spidsloftet til fem ventilationsvarmeflader er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 37 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna. Fem pumper på spidsloftet som betjener ventilationsvarmeflader er uisoleret. Forslag 2: Isolering af uisolerede pumpermed specielle isoleringskappe. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Forslag 7: Montering af solceller på bygningens sydvestvendte tagflader. Det anbefales at der etableres solceller af typen Monokrystalinsk silicium med et areal på ca. 20 m², monteret på eksisterende tagflade. Monokrystalinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. Den samlede systemvirkningsgrad på solcellerne er sat til 0,8 jf. Gaia Solar, da der er mulighed for placering af solcellerne uden skyggevirkning. Varmepumper Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt rentabelt at etablere anlæg med varmepumpe. Solvarme Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt rentabelt at etablere anlæg med solvarme. El Belysning Belysningen i køkkentrappeopgangen bygning 2 består af glødepære. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat.

9 SIDE 9 AF 15 Belysningskilderne består 15 stk. 40 W glødeprære Der er installeret ca. 600 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 11,1 W/m². Belysningen i hovedtrappeopgangen bygning 2 består af glødepære. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningskilderne består 15 stk. 40 W Glødeprære Der er installeret ca. 600 W excl. spoleforbrug hvilket svarer til 5,0 W/m². Belysningen på den uopvarmet tagetage bygning 2 består af armaturer med almindelige glødelamper. Manuel styring. Belysningskilderne består 2 stk 36 w lysstofrør Der er installeret ca. 72 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 0,36 W/m². Belysningen i det fælles kælderområde bygning 2 består lysstofrør, sparepære og glødepære. Manuel styring. Belysningskilderne består 15 stk 9 w sparepære 4 stk 11 w sparepære 7 stk 18 w lysstofrør, 3 stk 36 w lysstofrør 5 stk 9 w sparepære Der er installeret ca. 485 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 2,17 W/m². Belysningen i køkkentrappeopgangen bygning 1 består af glødepære. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat.

10 SIDE 10 AF 15 Belysningskilderne består af: 10 stk. 40 W glødeprære Der er installeret ca. 400 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 11,1 W/m². Belysningen på den uopvarmet tagetage bygning 1 består af armaturer med almindelige glødelamper. Manuel styring. Belysningskilderne består 5 stk 36 w lysstofrør 1 stk 40 w glødelampe Der er installeret ca. 840 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 1,87 W/m². Belysningen i det fælles kælderområde bygning 1 består lysstofrør, sparepære og glødepære. Manuel styring. Belysningskilderne består 1 stk 18 w lysstofrør, 3 stk 36 w lysstofrør 9 stk 9 w sparepære og 1 stk 60 w glødepære Der er installeret ca. 267 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 1,05 W/m². Forslag 3: Udskiftning af alle 40 og 60 w glødepærer med sparepærer på hovedtrapper, køkkentrapper, samt fælles tag og kælder arealer Andre elinstallationer Det forudsætte at Privatbo personale foretager udskiftningen. Der er monteret et Hydrofor-anlæg til brugsvand. Pumper er tilsluttet konstant - men kører reelt højst 1/3 af dagen. Pumpe el-effekt 2200 W.

11 SIDE 11 AF 15 Vand Toiletter Værdien er udarbejdet på baggrund af bilagsdelen til Håndbog for energikonsulenter tabel Landsgennemsnit for vandforbrug efter bolig/virksomhedstype - (Etagebolig 0,84 m³/m²år) Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Armaturer Værdien er udarbejdet på baggrund af bilagsdelen til Håndbog for energikonsulenter tabel Landsgennemsnit for vandforbrug efter bolig/virksomhedstype - (Etagebolig 0,84 m³/m²år) Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l.

12 SIDE 12 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1925 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 3809 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 78 m² Opvarmet areal: 4251 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 342,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 3.887,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskab er udleveret af PrivatBo. Varmeregnskabet fordeles efter BBR areal. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

13 SIDE 13 AF 15 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelser med bad og toilet kr. 2 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 4 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 4 værelser med bad og toilet kr. 2 værelser med bad og toilet kr. 2 værelser med bad og toilet kr. 2 værelser med bad og toilet kr. 2 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet - Erhverv/ Offentlig Administration kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr. 3 værelser med bad og toilet kr.

14 SIDE 14 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

15 SIDE 15 AF 15 Energikonsulent Firma: COWI A/S (Kongens Lyngby) Adresse: Parallelvej Kongens Lyngby Telefon: loi@cowi.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.