Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard"

Transkript

1 Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard En aften for et par år siden ringede en antikvarboghandler fra København til denne artikels forfatter. Så har jeg den lød beskeden har hvad kartoffelbogen. Det var vel nok den eneste bog jeg troede, det aldrig skulle lykkes at få til min private samling af litteratur om Thy. At jeg slog til, turde være overflødigt at bemærke. Med denne artikel er det naturligvis ikke primært at delagtiggøre årbogens læsere i en privat glæde over et bogfund, men kartoffelbogen skal placeres i et bredere perspektiv. Med sine kun 32 sider er bogen uanseelig, trykt på groft karduspapir og bærer en tidstypisk, snurrig titel: Kort Vejledning til at avle Kartøfler i Thylands Sandklitter. Med et Tillæg af Peder Christian Bendix, Sognepræst for Vestervig og Agger Menigheder og Forligelses-Commisair i Thylands søndre District. - mindre kunne ikke gøre det først i 1800 årene. Bogen er trykt i året 1807 i Viborg af P. S. Fønss, der blot fem år tidligere også havde trykt Aagaards velkendte beskrivelse af Thy. Kartoffelbogen hører således til blandt de tidligst kendte topografiske skrifter - deraf dens store sjældenhed. Bogen fører læserne vidt omkring i kartoffeldyrkningens kunst: forbehandling af jorden, lugning og hypning, optagning, tørring, opbevaring, de forskellige kartoffelsorters anvendelighed og brugen af gødning. Som et pædagogisk element indeholder bogen også adskillige eksempler på kartoffelplantens alsidige anvendelsesmuligheder. Inden vi ser nøjere på disse forhold, vil det være rimeligt kort at introducere bogens hovedpersoner: Forfatteren, en idealistisk ven, der hjalp ham med sagen, aggerboerne, og ikke mindst kartoflen og dens betydning i Thy i forrige århundredes første årtier. Provst Bendix og aggerboerne På den gamle Skt. Thøgers kirkegård et par hundrede meter vest for Vestervig kirke kan man stadig finde gravmindet over den Peder Christian Bendix, der i 1807 udgav Kartoffelbogen. Det er ikke formålet her at portrættere den initiativrige provst - det gjorde sognepræst Henry Laursen til Vestervig-Agger karakterfuldt i ) For sammenhængens skyld skal væsentlige data dog anføres. Vestervig-provsten kom til verden i 1775 i Viborg, hvor faderen Peder Bendix var parykmager. Kun 23 år gammel blev han i 1798 af Christian de Moldrup til Vestervig kloster kaldet som sognepræst til Vestervig-Agger, et embede han sad inde med til sin død den 12. november Fra 1812 var Bendix tillige amtsprovst for Thisted amts søndre distrikt. Rationalismen prægede tidens gejstlige, der ofte markerede sig som fremragende landmænd, hvorimod det religiøse engagement for mange blev noget sekundært. Provst Bendix bekræftede denne tendens. Han var en 1 Henry Laursen Amtsprovst Bendix. Historisk Årbog for Thisted Amt 1937, s Prøve på provst Bendix s anvisninger til beboerne i Agger. Redaktionen har tilladt sig at ombryde den oprindelige tekst, som findes på bogens sider praktisk mand, der som han selv sagde stræber at fremme enhver god sag. Alt imens han lod kapellaner passe præstegerningen kæmpede Bendix for at forbedre Vestervig-Aggers skole- og fattigvæsen, ligesom

2 landbruget og husflidssagen stod hans hjerte nær. Han lod således præstegårdens huslærer undervise konfirmanderne i kurvefletning. Til det formål havde han ladet plante en mængde pil syd for præstegården. Og da han i 1810 søgte at få en jordemoder til sognene, annoncerede han efter en kvinde, der kunde paatage sig at give Pigebørn af Bondestanden Underviisning i almindelig Syening, samt i at vadske og stryge got. I dette skær af en engageret personlighed skal kartoffelbogen ses. Fiskerpramme ved Agger. Ill. Tidende Adelig var provst Bendix ikke, men havde dog som datidens borgerlige sit eget seglmærke. Det blev flittigt brugt i provstens omfattende korrespondance. Foto: Landsarkivet for Nørrejylland. Den var som nævnt til aggerboerne - det siger meget om Bendix som menneske. Da Aagaard udgav sin Thybeskrivelse, dediceredes den som det var tidens skik til kongelig majestæt - Bendix tænkte i stedet på de allerfattigste af sine sognebørn. Han kendte alt for godt disse aggerboere og deres elendige livsvilkår. Som han skrev i bogen: I have været Vidner til og gaaet mig til Haande ved min i nogle Aar her i Egnen ej ubetydelige Kartøffel-Avl baade i Haven og paa aaben Mark Saa det er mit Ønske, især for Eder, mine kjære Aggerboer! hvis uheldige Kaar jeg saa ofte med Bedrøvelse har betragtet - og hvis utrættelige Virksomhed jeg dog ingensinde kunde miskjende. Jeg ved det falder tungt for mange iblandt Eder, ja for den største Deel paa lovlig Maade at forhverve det daglige Brød, og derfor ville Bendix med sin bog hjælpe aggerboerne til ikke blot bedre livsvilkår men også til at vinde de præmier, der samme år var udsat for kartoffelavl i klitterne. I forbindelse med Agger, skal provst Bendix tillige have forfattet en beskrivelse over sognet i Dette arbejde blev imidlertid aldrig trykt; det skulle findes i Rigsarkivets topografiske samling, der imidlertid er blevet opløst og indholdet fordelt i andre arkiver. Manuskriptet kan for nærværende desværre ikke findes. Sandflugtskommissær Thagaard I 1799 blev Lauritz Pedersen Thagaard ( ) udnævnt til sandflugtskommissær for Thy - fra 1813 tillige i Øster og Vester Han herreder. Thagaard blev pioner i bekæmpelsen af sandflugten i de plagede havsogne, og han har spillet en rolle ved udgivelsen af Bendix bog - i hvert fald nævnes sandflugtskommissæren ved navn i indledningen. Da der i Landsarkivet for Nørrejy lland eksisterer et arkiv bestående af ikke mindre end 11 pakker Indkomne Breve til Sandflugtskommissær Thaggard i Thisted amts arkiv, skulle Thagaards rolle i denne historie kunne klarlægges. Denne mulighed er imidlertid spærret, da pakkerne fra det aktuelle tidsrum er i en sådan forfatning, at man ikke kan få adgang til dem. 2 ) Sandflugtskommissæren, der af landøkonomen Gregers Begtrup i 1812 karakteriseredes som en fortjent og virksom mand, der med utrættelig Iver paa en hensigtmæssig Maade sørger for Sandflugtens Dæmpning i Thye, - 3 ) stammede fra gården Thagård i Humlum sogn. Denne bondesøn gjorde det usædvanlig godt; i 1791 udnævntes han til amtsfuldmægtig over Dueholm, Ørum og Vestervig amter, og samme år giftede han sig over sin stand med Margrethe Johanne Christine de Moldrup af slægten på Vestervig Kloster. Et kedeligt intermezzo i Thagaards karriere udspillede sig i han afskedigedes da på grund af kassemangel. Som sandflugtskommissær og senere også vejinspektør over Thisted amt rettede dette initiativ rige menneske imidlertid til fulde op på de fejl han begik i 1790 erne. Rangen som justitsråd var ganske fortjent. 4 ) I Thagaard havde amtsprovst Bendix en fælle, når det gjaldt forsøget på at lå aggerboerne til at avle kartofler i klitterne; det var ham som havde foranlediget Landhusholdningsselskabet til at interessere sig for sagen. Selv tildeltes Thagaard i 1806 et sølvbæger med inskreptionen Fra det Kongelige danske Landhuusholdningsselskab for nyttig Opfindelse til Sandflugtens Bekæmpelse Baggrunden var, at Thagaard til selskabets modelkammer havde indsendt dels en håndplov dels en slæber eller skuffel. Ploven kunne bruges, hvor almindelige plove umuligt kunne anvendes, eksempelvis i stejle og høje sandklitter, og slæberen, der bestod af en 2 3/4 alen lang planke kunne bruges til at nedsløyfe steile Klitter, forinden de beplantes. 5 ) Agger-Sogns Beboere tilegnes disse Blade De aggerboere, som Bendix ønskede at hjælpe med sin bog havde ry af ikke at være som folk var flest. Det er næppe nogen tilfældighed af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen udgav hele to samlinger af Molbo- og 2 Landsarkivet for Nørrejylland, arkivnr. B , Thisted Amts Arkiv Indkomne Breve til Sandflugtskommissær Thagaard. 3 Gregers Begtrup Beskrivelse over agerdyrkningens Tilstand i Danmark, Kbh. 1812, bind 7 s Erling Vester Jacobsen Thagaard i 12 generationer. Malling 1986, s (Stillingen som Sandflugtskommissær i Thy blev 1829 overtaget af sønnen Peder Moldrup Thagaard). 5 Erhvervsarkivet, Landhusholdningsselskabets arkiv, journalsag 1806/23. (Der findes ifølge registraturen intet i arkivet om Bendix indsats for kartoffelavlen i 1807).

3 Aggerbohistorier. 6 ) Ved at gå rundt blandt almuen indsamlede Tang Kristensen disse på en og samme tid grove og morsomme historier, der karakteriserede de isolerede aggerboere som lidt tilbagestående med en særegen humor. Følgende eksempel passer ind i den aktuelle sammenhæng: En aggerbo begav sig op til præsten i Vestervig med en hummer han havde fanget, for han skulle have et barn døbt den følgende søndag. Hummeren kommer i lommen og aggerboen begiver sig ind i landet. Da han står foran døren til præstens studerekammer og vil hale hummeren op af lommen, kan han ikke finde den. Ærgerlig siger han Æ håer, æ håer, æ håer en forbandede stower lort håer æ! Så for han ud af præstegården. Hummeren var vel kravlet op af lommen under gåturen. 7 ) Fra Agger, tegnet af Houberg. Ill. Tidende Da man i 2. udgave af Trap Danmark i 1879 afbildede Vestervig Kirke havde den ikke ændret sig siden provst Bendix s tid. Den nøgne kirkegård understreger det forblæste landskabs karakter. Måske var det således ikke uden grund, at pastor Aagaard om aggerboerne skrev: I Særdeleshed blive Aggerboerne anseete som de mindst kultiverede (af folkene på kysten, forf. anm.), hvilket vel ikke er at undre over hos disse Folk, som allene af Søvn skal have deres Livs Ophold og hvem den stedmoderlige Natur neppe forunder en sikker Plet at bygge en Hytte paa. 8 ) Omkring 100 familier med ialt 388 mennesker boede i Agger sogn da Bendix udgav kartoffelsbogen. Intet sogn i Thy prægedes i den grad af sand og atter sand som dette ugæstfrie sted, hvor al agerdyrkning var ophørt for længst. Nogle havde en enkelt ko, men heste var der ikke en eneste af i sognet, hvis afdøde beboere til tider kom for dagen på kirkegården, når sandet knøg væk under stormene. Som et af de få sogne i Danmark var Agger overhovedet ikke sat i hartkorn. Man forstår provst Bendix omsorg for folkene derude. Flere gange havde Bendix da også ved bønskrifter til kongen bjerget såvel korn som penge til aggerboerne. Efter stormfloden i 1826 fik de således ved Bendix mellemkomst 115 tønder rug, 185 tønder byg og 500 rigsdaler sølv. At den fattige fiskerbefolkning værdsatte præstens bestræbelser på at hjælpe dem fremgår af, at de i 1814 oprettede et gavebrev, hvori de forpligtede sig og deres efterkommere til at yde provst Bendix og hans efterfølgere i embedet en hel bjergningslod på lige fod med de bjergende, når der indtraf strandinger på kysten. 9 ) Vendingen Mine kjære Aggerboer! i kartoffelbogen var udtryk for gensidig respekt. Kartoflen i Thy Om nogen var Peder Christian Bendix den rette til at belære aggerboerne om kartoffelavlen og dens muligheder. Gregers Begtrup anførte i 1812, at der kun dyrkedes meget lidet af kartofler i Thy - mest fordi de manglende hegn og diger på markerne gav svin og kreaturer gode muligheder for at grave dem op og æde dem. Men Begtrup skrev også, at -i det Store dyrkes den af Hr. Pastor Bendix i Vestervig, og enkelte flere. 10 ) Men stadig ville bønderne ikke avle kartofler, og en by som Thisted fik sit voksende forbrug af kartofler dækket ved indførsel fra Viborg; leverandører var her kartoffeltyskerne syd for stiftsstaden. Men der skete fremskridt i 1800 årenes første årtier; dels på grund af initiativrige, rationalistiske præster som Bendix, dels på grund af at Landhusholdningsselskabet begyndte at interessere sig for sagen. Da provst Djørup i 1835 forfattede sin beskrivelse af Thisted amt, kunne han da også anføre, at kartofler ikke længere hørte til sjældenhederne og at avlen bredte sig. Især efter misvækstårene 1822 og 1826 havde mange bønder i Thy erkendt, hvor vigtig kartoflen var som ernæringsmiddel. Men stadig anvendte mange bønder primært kartofler som kreaturfoder; især til stude var de velegnede, hvorimod malkekøer ikke havde godt af kartofler - mælken blev for tynd og smørret bittert. At Bendix indsats ikke har været den helt store succes fremgår af, at kartoffelavlen på Djørups tid var mest indskrænket i amtets yderkanter, hvor Sandet prædominerer. 11 ) Dette kan imidlertid ikke forklejne de nyttige råd og vejledningen i kartoffelbogen. Lyt ikke til tåbelige mennesker Provst Bendix var klar over, at et lag af folkelig uvilje og uvidenhed skulle overvindes, inden kartoffelsagen kunne vinde frem. Alle sagde jo, at af sand, kun kan komme sand - ikke mindst aggerboerne. Men det var tåbelige mennesker, der udtalte sig således; blot man gjorde 6 Evald Tang Kristensen, Molbo- og Aggerbohistorier, 1. og 2. samling, Aarhus 1892 og Ibid. 2. samling s Knud Aagaard Psysisk, oeconomisk og topografisk beskrivelse over Thye, Viborg 1802, s Henry Laursen op.cit., s , Holger Begtrup op.cit., s C. Diørup Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende, 15. stykke (om Thisted amt), Kbh. 1842, s

4 arbejdet rigtigt ville belønningen vente når efterårets høst kom. Og så fulgte provstens råd til aggerboerne: Kartofler kunne udmærket dyrkes i det rene sand, blot skulle man sørge for gødning hvert år. Sandet skulle løsnes, så plantens rødder kunne udvikle sig. Men der var ingen grund til, at aggerboerne lejede heste hos bønderne inde i landet til at pløje med; det var alt for dyrt. I stedet fremsætter Bendix det ligefremme råd: I skulle ikke skamme Eder ved at grave. At I kan grave, det ser jeg jo aarlingen, naar I arbejde i min Have. Når kartoflerne skulle lægges eller plantes som Bendix skriver, skulle det gøres med akkuratesse. En snor lige så lang som ageren skulle spændes ud; på denne skulle for hver 3/4 alen knyttes knuder, og ved hver knude skulle jorden løftes ganske let og en kartoffel puttes ned. Når en række var lagt, kunne snoren rykkes en alen og en ny række sættes forskudt som i forband. Det var uhyre vigtigt at luge og hyppe kartoflerne, som sener og ukrudt ellers kunne tage kraften fra. Hypning skulle foregå med største forsigtighed, allermest i Sandjorden, hvor der er saalidet, der støtter den. Agger by. Foto W. Kjølby. Ill. Tidende Så snart stænglerne visnede kunne aggerboerne med sindsro grave kartoflerne op. De skulle tørres hurtigst muligt. Tørringen var så vigtig at Bendix indskærpede, at Man skal derfor ikke gjerne grave dem op i Regnvejr eller naar Jorden er vaad. Kartoflerne kunne så få blå pletter, tabe deres gode smag ja blive endog usunde. Bedst var det at opbevare kartoflerne i tønder tæt ved skorstenen enten i dagligstuen eller på loftet over kakkelovnen; på den anden side skulle man så passe på, at de ikke gav sig til at spire. Heller ikke i 1807 var en kartoffel blot en kartoffel. Bendix nævner eksistensen af ca. 60 sorter allerede dengang, mindre end et århundrede efter plantens indførelse til Danmark. Han anså de såkaldte kastanjekartofler for de bedste til mad, medens de grove, røde kartofler var fremragende til kvægfoder. I Thy var den almindeligste kartoffel en glat, hvidgul sort, der som regel var flad eller rund. Den var kendt for sin frugtbarhed og egnede sig både til næring for mennesker og dyr. Tre-fire år i træk var det rimeligt at tage læggekartofler af egen beholdning, men derefter skulle der hentes friske kartofler udefra. I modsat fald udartede kartoflerne, og bladene blive meget krusede. Gødning var som nævnt vigtig at tilføre sandjorden. Men hvorfra tage vi dette? siger klitboerne, der for de flestes vedkommende ikke havde køer, højst et får eller to. De fik det råd af Bendix at samle tang, sojtørv, gamle møntørv, fiskeaffald som indvolde og hoveder, aske fra husholdningen og gamle klude, alt sammen noget der kan rådne, og som blandet kunne udgøre en fremragende gødning. Og så skulle aggerboerne lade være med at sprede denne gødning over hele kartoffelageren, og økonomisere med kostbarhederne ved at komme lidt Gjøde, i hvert Hul før Kartoflerne kastes deri. Endelig havde aggerboerne adgang til mergel idet havbakkerne ved Aalum var fyldt med det. Med de her nævnte råd in mente, sku lle aggerboerne kunne sikre sig en kartoffelhøst i årene fremover. Bendix vejledning stoppede imidlertid ikke ved dette. For hvis ideen skulle sælges til aggerboerne, måtte de først overbevises om kartoffelens utrolige nytteværdi. Fordelen af Kartøffelavl er saa mangfoldig For Almuen kunne ingen plante være så nyttig som kartoflen, mente Bendix. Det gjaldt både som næringsmiddel og handelsvare. Derpå nævner han i bogen de mest almindelige måder at anvende kartoflen på i en husholdning: kartofler i brød, kogte kartofler i salt og vand, kartofler i suppe, kartoffelpandekager, bagte kartofler, stuvede kartofler, og endelig kunne man ogsaa plukke Fisken op og blande Kartøflerne i Smaa Stykker derimellem - intet af det nævnte er fremmed for vor tid, selv med 184 år på bagen. Bendix havde sans for den praktiske detaljes værdi, i bogen er der også konkrete opskrifter på brugen af kartofler i brød: man skyller de rå kartofler meget rene, og koger dem derpå til en tyk vælling. Når denne er afkølet, kommes den i dejtruget, hvor den æltes med surdej og rugmel til en passende konsistens - der skal ingen vand i. Dejen skal derpå have 9-10 timer inden den æltes igen og tilsættes en smule mere rugmel; 3-4 timer skal dejen nu stå i god varme inden de formede brød kommes i ovnen, der skal være varmere end ved sædvanlig meldej. Et sådant kartoffelbrød var ifølge provsten en delikatesse, når der var en smule salt og kommen i dejen. Det tror man gerne. Fiskerbolig i Agger efter fotografi. Ill. Tidende Agger Strand. Ill. Tidende Kartofler kunne også anvendes til andet og mere end indvortes brug; Bendix anbefalede aggerborgerne at lave stivelse af dem, ligesom kartofler var et ypperligt middel

5 mod brandsår - en rå, knust kartoffel kunne ligefrem trække varmen ud af et forbrændt område. Apropos ild, så kunne plantens stængler gøre det ud for lyng når aggerboerne manglede ildebrændsel. Det kunne måske få dem til at lade klittaget i fred, som i mange Sneese Aar maaske har været dem en behagelig Tilflugt i Kuldens tid. Amtsprovst P. C. Bendix. Gravminde på Sct. Thøgers Kirkegård i Vestervig. Foto Hanne Mathiesen Endelig var der en faktor ved kartoffelavlen som Bendix kraftigt understregede - der var god økonomi i den. Byboerne købte nu gerne kartofler til mad, ligesom store mængder anvendtes til brændevinsbrænding og ølbrygning. Den høje pris, der fulgte af denne efterspørgsel, gjorde det muligt for provsten at opstille et regnestykke, ifø lge hvilket aggerboen i ren gevinst af en tønde land dyrket udelukkende med kartofler kunne få en indtægt på 177 rigsdaler og 3 mark. Det var ikke mindre end 165 rigsdaler og 5 mark mere end samme areal gav tilsået med byg. Det resultat var næsten for overbevisende. Og aggerboerne lod sig vel næppe helt indfange af Bendix lovord, det kunne Diørups beskrivelse af kartoffelavlens udbredelse i Thy i 1835 tyde på. Det kan imidlertid ikke forklejne den lille bogs betydning som udtryk for noget tidstypisk i en tid, hvor det danske landbrugssamfund i hidtil uset grad ændrede karakter som følge af udflytninger, udparcelleringer, overgang til selveje og nye dyrkningsmetoder som følge af den ændrede struktur. I den mentale hvirvelvind, disse ændringer udsatte den thylandske bonde for, var det provst Bendix såede sine frø, og tog det end sin tid, var det i det store perspektiv med til at sætte varige frugter. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1991, side 21-32).

Da kartoflen kom til Agger

Da kartoflen kom til Agger Da kartoflen kom til Agger Af Elly Mardal, Hurup Det er nu 200 år siden den fremsynede provst Peder Christian Bendix i Vestervig skrev og udgav en lille pjece med en kort vejledning til at avle kartofler

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Rug banan pandekager. Til Lisbet & Isabella. Ca. 30 stk. 6 æg. 5 dl letmælk. 0,5 dl rapsolie. 2 modne bananer. 2 dl havregryn.

Rug banan pandekager. Til Lisbet & Isabella. Ca. 30 stk. 6 æg. 5 dl letmælk. 0,5 dl rapsolie. 2 modne bananer. 2 dl havregryn. Rug banan pandekager Til Lisbet & Isabella Ca. 30 stk. 6 æg 5 dl letmælk 0,5 dl rapsolie 2 modne bananer 2 dl havregryn 2 dl groft rugmel 4 dl hvedemel 2 spsk. vanilje sukker (kan anbefale den fra Biogan)

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Tænketank og glade wabi sabi dage

Tænketank og glade wabi sabi dage Tænketank og glade wabi sabi dage Noget der ligner 14 dage er gået siden min første bog kom på markedet. Jeg har på sidelinje fulgt med på folks reaktioner, og finder det super interessant hvordan bogen

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere