Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard"

Transkript

1 Om at avle kartofler i de thylandske sandklitter Esben Gtaugaard En aften for et par år siden ringede en antikvarboghandler fra København til denne artikels forfatter. Så har jeg den lød beskeden har hvad kartoffelbogen. Det var vel nok den eneste bog jeg troede, det aldrig skulle lykkes at få til min private samling af litteratur om Thy. At jeg slog til, turde være overflødigt at bemærke. Med denne artikel er det naturligvis ikke primært at delagtiggøre årbogens læsere i en privat glæde over et bogfund, men kartoffelbogen skal placeres i et bredere perspektiv. Med sine kun 32 sider er bogen uanseelig, trykt på groft karduspapir og bærer en tidstypisk, snurrig titel: Kort Vejledning til at avle Kartøfler i Thylands Sandklitter. Med et Tillæg af Peder Christian Bendix, Sognepræst for Vestervig og Agger Menigheder og Forligelses-Commisair i Thylands søndre District. - mindre kunne ikke gøre det først i 1800 årene. Bogen er trykt i året 1807 i Viborg af P. S. Fønss, der blot fem år tidligere også havde trykt Aagaards velkendte beskrivelse af Thy. Kartoffelbogen hører således til blandt de tidligst kendte topografiske skrifter - deraf dens store sjældenhed. Bogen fører læserne vidt omkring i kartoffeldyrkningens kunst: forbehandling af jorden, lugning og hypning, optagning, tørring, opbevaring, de forskellige kartoffelsorters anvendelighed og brugen af gødning. Som et pædagogisk element indeholder bogen også adskillige eksempler på kartoffelplantens alsidige anvendelsesmuligheder. Inden vi ser nøjere på disse forhold, vil det være rimeligt kort at introducere bogens hovedpersoner: Forfatteren, en idealistisk ven, der hjalp ham med sagen, aggerboerne, og ikke mindst kartoflen og dens betydning i Thy i forrige århundredes første årtier. Provst Bendix og aggerboerne På den gamle Skt. Thøgers kirkegård et par hundrede meter vest for Vestervig kirke kan man stadig finde gravmindet over den Peder Christian Bendix, der i 1807 udgav Kartoffelbogen. Det er ikke formålet her at portrættere den initiativrige provst - det gjorde sognepræst Henry Laursen til Vestervig-Agger karakterfuldt i ) For sammenhængens skyld skal væsentlige data dog anføres. Vestervig-provsten kom til verden i 1775 i Viborg, hvor faderen Peder Bendix var parykmager. Kun 23 år gammel blev han i 1798 af Christian de Moldrup til Vestervig kloster kaldet som sognepræst til Vestervig-Agger, et embede han sad inde med til sin død den 12. november Fra 1812 var Bendix tillige amtsprovst for Thisted amts søndre distrikt. Rationalismen prægede tidens gejstlige, der ofte markerede sig som fremragende landmænd, hvorimod det religiøse engagement for mange blev noget sekundært. Provst Bendix bekræftede denne tendens. Han var en 1 Henry Laursen Amtsprovst Bendix. Historisk Årbog for Thisted Amt 1937, s Prøve på provst Bendix s anvisninger til beboerne i Agger. Redaktionen har tilladt sig at ombryde den oprindelige tekst, som findes på bogens sider praktisk mand, der som han selv sagde stræber at fremme enhver god sag. Alt imens han lod kapellaner passe præstegerningen kæmpede Bendix for at forbedre Vestervig-Aggers skole- og fattigvæsen, ligesom

2 landbruget og husflidssagen stod hans hjerte nær. Han lod således præstegårdens huslærer undervise konfirmanderne i kurvefletning. Til det formål havde han ladet plante en mængde pil syd for præstegården. Og da han i 1810 søgte at få en jordemoder til sognene, annoncerede han efter en kvinde, der kunde paatage sig at give Pigebørn af Bondestanden Underviisning i almindelig Syening, samt i at vadske og stryge got. I dette skær af en engageret personlighed skal kartoffelbogen ses. Fiskerpramme ved Agger. Ill. Tidende Adelig var provst Bendix ikke, men havde dog som datidens borgerlige sit eget seglmærke. Det blev flittigt brugt i provstens omfattende korrespondance. Foto: Landsarkivet for Nørrejylland. Den var som nævnt til aggerboerne - det siger meget om Bendix som menneske. Da Aagaard udgav sin Thybeskrivelse, dediceredes den som det var tidens skik til kongelig majestæt - Bendix tænkte i stedet på de allerfattigste af sine sognebørn. Han kendte alt for godt disse aggerboere og deres elendige livsvilkår. Som han skrev i bogen: I have været Vidner til og gaaet mig til Haande ved min i nogle Aar her i Egnen ej ubetydelige Kartøffel-Avl baade i Haven og paa aaben Mark Saa det er mit Ønske, især for Eder, mine kjære Aggerboer! hvis uheldige Kaar jeg saa ofte med Bedrøvelse har betragtet - og hvis utrættelige Virksomhed jeg dog ingensinde kunde miskjende. Jeg ved det falder tungt for mange iblandt Eder, ja for den største Deel paa lovlig Maade at forhverve det daglige Brød, og derfor ville Bendix med sin bog hjælpe aggerboerne til ikke blot bedre livsvilkår men også til at vinde de præmier, der samme år var udsat for kartoffelavl i klitterne. I forbindelse med Agger, skal provst Bendix tillige have forfattet en beskrivelse over sognet i Dette arbejde blev imidlertid aldrig trykt; det skulle findes i Rigsarkivets topografiske samling, der imidlertid er blevet opløst og indholdet fordelt i andre arkiver. Manuskriptet kan for nærværende desværre ikke findes. Sandflugtskommissær Thagaard I 1799 blev Lauritz Pedersen Thagaard ( ) udnævnt til sandflugtskommissær for Thy - fra 1813 tillige i Øster og Vester Han herreder. Thagaard blev pioner i bekæmpelsen af sandflugten i de plagede havsogne, og han har spillet en rolle ved udgivelsen af Bendix bog - i hvert fald nævnes sandflugtskommissæren ved navn i indledningen. Da der i Landsarkivet for Nørrejy lland eksisterer et arkiv bestående af ikke mindre end 11 pakker Indkomne Breve til Sandflugtskommissær Thaggard i Thisted amts arkiv, skulle Thagaards rolle i denne historie kunne klarlægges. Denne mulighed er imidlertid spærret, da pakkerne fra det aktuelle tidsrum er i en sådan forfatning, at man ikke kan få adgang til dem. 2 ) Sandflugtskommissæren, der af landøkonomen Gregers Begtrup i 1812 karakteriseredes som en fortjent og virksom mand, der med utrættelig Iver paa en hensigtmæssig Maade sørger for Sandflugtens Dæmpning i Thye, - 3 ) stammede fra gården Thagård i Humlum sogn. Denne bondesøn gjorde det usædvanlig godt; i 1791 udnævntes han til amtsfuldmægtig over Dueholm, Ørum og Vestervig amter, og samme år giftede han sig over sin stand med Margrethe Johanne Christine de Moldrup af slægten på Vestervig Kloster. Et kedeligt intermezzo i Thagaards karriere udspillede sig i han afskedigedes da på grund af kassemangel. Som sandflugtskommissær og senere også vejinspektør over Thisted amt rettede dette initiativ rige menneske imidlertid til fulde op på de fejl han begik i 1790 erne. Rangen som justitsråd var ganske fortjent. 4 ) I Thagaard havde amtsprovst Bendix en fælle, når det gjaldt forsøget på at lå aggerboerne til at avle kartofler i klitterne; det var ham som havde foranlediget Landhusholdningsselskabet til at interessere sig for sagen. Selv tildeltes Thagaard i 1806 et sølvbæger med inskreptionen Fra det Kongelige danske Landhuusholdningsselskab for nyttig Opfindelse til Sandflugtens Bekæmpelse Baggrunden var, at Thagaard til selskabets modelkammer havde indsendt dels en håndplov dels en slæber eller skuffel. Ploven kunne bruges, hvor almindelige plove umuligt kunne anvendes, eksempelvis i stejle og høje sandklitter, og slæberen, der bestod af en 2 3/4 alen lang planke kunne bruges til at nedsløyfe steile Klitter, forinden de beplantes. 5 ) Agger-Sogns Beboere tilegnes disse Blade De aggerboere, som Bendix ønskede at hjælpe med sin bog havde ry af ikke at være som folk var flest. Det er næppe nogen tilfældighed af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen udgav hele to samlinger af Molbo- og 2 Landsarkivet for Nørrejylland, arkivnr. B , Thisted Amts Arkiv Indkomne Breve til Sandflugtskommissær Thagaard. 3 Gregers Begtrup Beskrivelse over agerdyrkningens Tilstand i Danmark, Kbh. 1812, bind 7 s Erling Vester Jacobsen Thagaard i 12 generationer. Malling 1986, s (Stillingen som Sandflugtskommissær i Thy blev 1829 overtaget af sønnen Peder Moldrup Thagaard). 5 Erhvervsarkivet, Landhusholdningsselskabets arkiv, journalsag 1806/23. (Der findes ifølge registraturen intet i arkivet om Bendix indsats for kartoffelavlen i 1807).

3 Aggerbohistorier. 6 ) Ved at gå rundt blandt almuen indsamlede Tang Kristensen disse på en og samme tid grove og morsomme historier, der karakteriserede de isolerede aggerboere som lidt tilbagestående med en særegen humor. Følgende eksempel passer ind i den aktuelle sammenhæng: En aggerbo begav sig op til præsten i Vestervig med en hummer han havde fanget, for han skulle have et barn døbt den følgende søndag. Hummeren kommer i lommen og aggerboen begiver sig ind i landet. Da han står foran døren til præstens studerekammer og vil hale hummeren op af lommen, kan han ikke finde den. Ærgerlig siger han Æ håer, æ håer, æ håer en forbandede stower lort håer æ! Så for han ud af præstegården. Hummeren var vel kravlet op af lommen under gåturen. 7 ) Fra Agger, tegnet af Houberg. Ill. Tidende Da man i 2. udgave af Trap Danmark i 1879 afbildede Vestervig Kirke havde den ikke ændret sig siden provst Bendix s tid. Den nøgne kirkegård understreger det forblæste landskabs karakter. Måske var det således ikke uden grund, at pastor Aagaard om aggerboerne skrev: I Særdeleshed blive Aggerboerne anseete som de mindst kultiverede (af folkene på kysten, forf. anm.), hvilket vel ikke er at undre over hos disse Folk, som allene af Søvn skal have deres Livs Ophold og hvem den stedmoderlige Natur neppe forunder en sikker Plet at bygge en Hytte paa. 8 ) Omkring 100 familier med ialt 388 mennesker boede i Agger sogn da Bendix udgav kartoffelsbogen. Intet sogn i Thy prægedes i den grad af sand og atter sand som dette ugæstfrie sted, hvor al agerdyrkning var ophørt for længst. Nogle havde en enkelt ko, men heste var der ikke en eneste af i sognet, hvis afdøde beboere til tider kom for dagen på kirkegården, når sandet knøg væk under stormene. Som et af de få sogne i Danmark var Agger overhovedet ikke sat i hartkorn. Man forstår provst Bendix omsorg for folkene derude. Flere gange havde Bendix da også ved bønskrifter til kongen bjerget såvel korn som penge til aggerboerne. Efter stormfloden i 1826 fik de således ved Bendix mellemkomst 115 tønder rug, 185 tønder byg og 500 rigsdaler sølv. At den fattige fiskerbefolkning værdsatte præstens bestræbelser på at hjælpe dem fremgår af, at de i 1814 oprettede et gavebrev, hvori de forpligtede sig og deres efterkommere til at yde provst Bendix og hans efterfølgere i embedet en hel bjergningslod på lige fod med de bjergende, når der indtraf strandinger på kysten. 9 ) Vendingen Mine kjære Aggerboer! i kartoffelbogen var udtryk for gensidig respekt. Kartoflen i Thy Om nogen var Peder Christian Bendix den rette til at belære aggerboerne om kartoffelavlen og dens muligheder. Gregers Begtrup anførte i 1812, at der kun dyrkedes meget lidet af kartofler i Thy - mest fordi de manglende hegn og diger på markerne gav svin og kreaturer gode muligheder for at grave dem op og æde dem. Men Begtrup skrev også, at -i det Store dyrkes den af Hr. Pastor Bendix i Vestervig, og enkelte flere. 10 ) Men stadig ville bønderne ikke avle kartofler, og en by som Thisted fik sit voksende forbrug af kartofler dækket ved indførsel fra Viborg; leverandører var her kartoffeltyskerne syd for stiftsstaden. Men der skete fremskridt i 1800 årenes første årtier; dels på grund af initiativrige, rationalistiske præster som Bendix, dels på grund af at Landhusholdningsselskabet begyndte at interessere sig for sagen. Da provst Djørup i 1835 forfattede sin beskrivelse af Thisted amt, kunne han da også anføre, at kartofler ikke længere hørte til sjældenhederne og at avlen bredte sig. Især efter misvækstårene 1822 og 1826 havde mange bønder i Thy erkendt, hvor vigtig kartoflen var som ernæringsmiddel. Men stadig anvendte mange bønder primært kartofler som kreaturfoder; især til stude var de velegnede, hvorimod malkekøer ikke havde godt af kartofler - mælken blev for tynd og smørret bittert. At Bendix indsats ikke har været den helt store succes fremgår af, at kartoffelavlen på Djørups tid var mest indskrænket i amtets yderkanter, hvor Sandet prædominerer. 11 ) Dette kan imidlertid ikke forklejne de nyttige råd og vejledningen i kartoffelbogen. Lyt ikke til tåbelige mennesker Provst Bendix var klar over, at et lag af folkelig uvilje og uvidenhed skulle overvindes, inden kartoffelsagen kunne vinde frem. Alle sagde jo, at af sand, kun kan komme sand - ikke mindst aggerboerne. Men det var tåbelige mennesker, der udtalte sig således; blot man gjorde 6 Evald Tang Kristensen, Molbo- og Aggerbohistorier, 1. og 2. samling, Aarhus 1892 og Ibid. 2. samling s Knud Aagaard Psysisk, oeconomisk og topografisk beskrivelse over Thye, Viborg 1802, s Henry Laursen op.cit., s , Holger Begtrup op.cit., s C. Diørup Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende, 15. stykke (om Thisted amt), Kbh. 1842, s

4 arbejdet rigtigt ville belønningen vente når efterårets høst kom. Og så fulgte provstens råd til aggerboerne: Kartofler kunne udmærket dyrkes i det rene sand, blot skulle man sørge for gødning hvert år. Sandet skulle løsnes, så plantens rødder kunne udvikle sig. Men der var ingen grund til, at aggerboerne lejede heste hos bønderne inde i landet til at pløje med; det var alt for dyrt. I stedet fremsætter Bendix det ligefremme råd: I skulle ikke skamme Eder ved at grave. At I kan grave, det ser jeg jo aarlingen, naar I arbejde i min Have. Når kartoflerne skulle lægges eller plantes som Bendix skriver, skulle det gøres med akkuratesse. En snor lige så lang som ageren skulle spændes ud; på denne skulle for hver 3/4 alen knyttes knuder, og ved hver knude skulle jorden løftes ganske let og en kartoffel puttes ned. Når en række var lagt, kunne snoren rykkes en alen og en ny række sættes forskudt som i forband. Det var uhyre vigtigt at luge og hyppe kartoflerne, som sener og ukrudt ellers kunne tage kraften fra. Hypning skulle foregå med største forsigtighed, allermest i Sandjorden, hvor der er saalidet, der støtter den. Agger by. Foto W. Kjølby. Ill. Tidende Så snart stænglerne visnede kunne aggerboerne med sindsro grave kartoflerne op. De skulle tørres hurtigst muligt. Tørringen var så vigtig at Bendix indskærpede, at Man skal derfor ikke gjerne grave dem op i Regnvejr eller naar Jorden er vaad. Kartoflerne kunne så få blå pletter, tabe deres gode smag ja blive endog usunde. Bedst var det at opbevare kartoflerne i tønder tæt ved skorstenen enten i dagligstuen eller på loftet over kakkelovnen; på den anden side skulle man så passe på, at de ikke gav sig til at spire. Heller ikke i 1807 var en kartoffel blot en kartoffel. Bendix nævner eksistensen af ca. 60 sorter allerede dengang, mindre end et århundrede efter plantens indførelse til Danmark. Han anså de såkaldte kastanjekartofler for de bedste til mad, medens de grove, røde kartofler var fremragende til kvægfoder. I Thy var den almindeligste kartoffel en glat, hvidgul sort, der som regel var flad eller rund. Den var kendt for sin frugtbarhed og egnede sig både til næring for mennesker og dyr. Tre-fire år i træk var det rimeligt at tage læggekartofler af egen beholdning, men derefter skulle der hentes friske kartofler udefra. I modsat fald udartede kartoflerne, og bladene blive meget krusede. Gødning var som nævnt vigtig at tilføre sandjorden. Men hvorfra tage vi dette? siger klitboerne, der for de flestes vedkommende ikke havde køer, højst et får eller to. De fik det råd af Bendix at samle tang, sojtørv, gamle møntørv, fiskeaffald som indvolde og hoveder, aske fra husholdningen og gamle klude, alt sammen noget der kan rådne, og som blandet kunne udgøre en fremragende gødning. Og så skulle aggerboerne lade være med at sprede denne gødning over hele kartoffelageren, og økonomisere med kostbarhederne ved at komme lidt Gjøde, i hvert Hul før Kartoflerne kastes deri. Endelig havde aggerboerne adgang til mergel idet havbakkerne ved Aalum var fyldt med det. Med de her nævnte råd in mente, sku lle aggerboerne kunne sikre sig en kartoffelhøst i årene fremover. Bendix vejledning stoppede imidlertid ikke ved dette. For hvis ideen skulle sælges til aggerboerne, måtte de først overbevises om kartoffelens utrolige nytteværdi. Fordelen af Kartøffelavl er saa mangfoldig For Almuen kunne ingen plante være så nyttig som kartoflen, mente Bendix. Det gjaldt både som næringsmiddel og handelsvare. Derpå nævner han i bogen de mest almindelige måder at anvende kartoflen på i en husholdning: kartofler i brød, kogte kartofler i salt og vand, kartofler i suppe, kartoffelpandekager, bagte kartofler, stuvede kartofler, og endelig kunne man ogsaa plukke Fisken op og blande Kartøflerne i Smaa Stykker derimellem - intet af det nævnte er fremmed for vor tid, selv med 184 år på bagen. Bendix havde sans for den praktiske detaljes værdi, i bogen er der også konkrete opskrifter på brugen af kartofler i brød: man skyller de rå kartofler meget rene, og koger dem derpå til en tyk vælling. Når denne er afkølet, kommes den i dejtruget, hvor den æltes med surdej og rugmel til en passende konsistens - der skal ingen vand i. Dejen skal derpå have 9-10 timer inden den æltes igen og tilsættes en smule mere rugmel; 3-4 timer skal dejen nu stå i god varme inden de formede brød kommes i ovnen, der skal være varmere end ved sædvanlig meldej. Et sådant kartoffelbrød var ifølge provsten en delikatesse, når der var en smule salt og kommen i dejen. Det tror man gerne. Fiskerbolig i Agger efter fotografi. Ill. Tidende Agger Strand. Ill. Tidende Kartofler kunne også anvendes til andet og mere end indvortes brug; Bendix anbefalede aggerborgerne at lave stivelse af dem, ligesom kartofler var et ypperligt middel

5 mod brandsår - en rå, knust kartoffel kunne ligefrem trække varmen ud af et forbrændt område. Apropos ild, så kunne plantens stængler gøre det ud for lyng når aggerboerne manglede ildebrændsel. Det kunne måske få dem til at lade klittaget i fred, som i mange Sneese Aar maaske har været dem en behagelig Tilflugt i Kuldens tid. Amtsprovst P. C. Bendix. Gravminde på Sct. Thøgers Kirkegård i Vestervig. Foto Hanne Mathiesen Endelig var der en faktor ved kartoffelavlen som Bendix kraftigt understregede - der var god økonomi i den. Byboerne købte nu gerne kartofler til mad, ligesom store mængder anvendtes til brændevinsbrænding og ølbrygning. Den høje pris, der fulgte af denne efterspørgsel, gjorde det muligt for provsten at opstille et regnestykke, ifø lge hvilket aggerboen i ren gevinst af en tønde land dyrket udelukkende med kartofler kunne få en indtægt på 177 rigsdaler og 3 mark. Det var ikke mindre end 165 rigsdaler og 5 mark mere end samme areal gav tilsået med byg. Det resultat var næsten for overbevisende. Og aggerboerne lod sig vel næppe helt indfange af Bendix lovord, det kunne Diørups beskrivelse af kartoffelavlens udbredelse i Thy i 1835 tyde på. Det kan imidlertid ikke forklejne den lille bogs betydning som udtryk for noget tidstypisk i en tid, hvor det danske landbrugssamfund i hidtil uset grad ændrede karakter som følge af udflytninger, udparcelleringer, overgang til selveje og nye dyrkningsmetoder som følge af den ændrede struktur. I den mentale hvirvelvind, disse ændringer udsatte den thylandske bonde for, var det provst Bendix såede sine frø, og tog det end sin tid, var det i det store perspektiv med til at sætte varige frugter. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1991, side 21-32).

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

salmer: 736,747,728,768,656

salmer: 736,747,728,768,656 Prædiken til søndag den 2. august 2015. Den søndag der ligger her midt i højsommeren og hedder noget så tørt som den 9. søndag efter trinitatis. Trinitatis som er hele perioden fra pinse og til 1. søndag

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Må ikke koiperes, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra forfatteren eller Friluftsuniversitetet.

Må ikke koiperes, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra forfatteren eller Friluftsuniversitetet. Tørring af grøntsager til friluftsbrug, side 1 Tørring af grøntsager til friluftsbrug En vegetars overvejelser over og erfaringer med tørring af grøntsager til brug på vinterfriluftsture Specialeprojekt

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere