Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse forud for P-hus ved Smedebakken i Silkeborg

Transkript

1 Journalnummer: SIM 5169 Sted: Smedebakken II SB Stednummer: KUAS j.nr.: 17/07366 Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse forud for P-hus ved Smedebakken i Silkeborg Matr.nr.: 1a Ejerlav: Silkeborg Bygrunde Sogn: Silkeborg Herred: Gjern Gl. Amt: Skanderborg På ovenstående kort er det berørte område fremhævet med rødt (baggrundskort: GST 4cm kort). Resume: Ved forundersøgelsen blev der etableret en gravekasse i det berørte areals nordøstlige hjørne for om muligt at kunne stedfæste evt. fortidig bosættelse. Under nyere tids opfyld fremkom hårdt sammenpressede vandaflejrede sandlag uden umiddelbare spor efter historisk eller forhistorisk aktivitet. Der blev udtaget to sedimentsøjler fra de vandmættede lag. Disse kan formodentlig være nøglen til forståelse af områdets kulturhistorie fra stenalder til etablering af vandmølle i 1500-tallet. 13/ Museum Silkeborg 1

2 Nutid Paleolitikum Vikingetid Indhold Indledning... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Topografi... 5 Fortidsmindelandskabet... 6 Udgravningsdata... 7 Metode... 7 Fremtidigt arbejde... 9 Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder Middelalder Mesolitikum Neolitikum Nyere tid Maglemose Kongemose Ertebølle Tidligste Mellemste Sen Ældre Yngre Førromersk Romersk Germansk 8900 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr. 500 f.kr. år Tidslinje med de identificerede perioder. Med blåt er markeret den formodede datering for rundtømmer og nedhamrede pæle. 2

3 Indledning Sagen er opstået i forbindelse med etablering af P-hus i område med status som middelalderlig bymidte i lokalplan matr.nr. 1a, Silkeborg Bygrunde. Udgifterne til disse undersøgelser påhviler ifølge museumsloven 26 stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, der i dette tilfælde er Kommanditselskab K/S Papirfabrikken, Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Korrespondancen er ført mellem museumsinspektør, Museum Silkeborg og Torben Brylle, Årstiderne Arkitekter, Silkeborg. Undersøgelsens resultater Ved forundersøgelsen valgte museet at forundersøge et mindre hjørne af det berørte areal, der ikke var forstyrret af nedgravningen af en tidligere vandkanal. Umiddelbart under belægningen fremkom opfyldslag fra nyere tid i form af relativ løs sand med flere sten. Laget var omtrent 160 cm tykt. Hårdt sammenpresset vandaflejret sand med tydelig lagdeling. Herunder fremkom et tykt lag af hårdt sammenpresset vandaflejret sand med organisk materiale, der fortsatte mod bunden af udgravningen. Laget fremstod som tynde grå og brune striber og kan være spor efter relativt stillestående vand, hvor de små sandpartikler kunne bundfældes - muligvis i et tidligere afsnøret åløb eller i en mølledam. Midt i laget omkring kote 20,7 m over Dansk Normal Nul 3

4 var et op til cm tykt groft sandlag, der lige fra afdækningen trak vand til udgravningen. Laget tyder på, at der i en periode har været strømmende vand, der kunne transportere de noget større partikler. Det kan være tegn på et sæsonmæssigt udsving i den lange sekvens af relativt stillestående vand. Det var uvist hvilken tid de tydeligt afsatte lag repræsenterer og museet udtog derfor to sedimentsøjler for om muligt at komme en datering nærmere. Disse vil på sigt kunne bidrage med væsentlig viden om Gudenåsystemets kulturhistorie. Udtagning af pollensøjle fra bunden af udgravningen. Sideløbende med den efterfølgende spunsning og entreprenørens udgravning af hele det berørte areal til pilotering mv besigtigede museet anlægsarbejdet. Der fremkom i forbindelse med udgravning til elevatorskakt flere nedrammede runde, tilspidsede træpæle, hvoraf de to nordligste var forbundet med et stykke vandretliggende rundtømmer, der var tilpasset de nedrammede pæle. Pæle og rundtømmer har formodentlig været del af et ca. 100 år gammelt bolværk, anlagt ved den gravede kanal. Der fremkom teglsten, hvoraf enkelte var middelalderlige sammen med slagge fra Silkeborgs gamle gasværk, hvilket tyder på stærkt omrodet opfyld. Der blev hverken hjemtaget tegl eller træ fra undersøgelsen. Rundtømmer tildannet så det passer til afstanden mellem de nedhamrede pæle. 4

5 Besigtigelse af entreprenørens udgravning til elevatorskakt. Bemærk de vandrette liggende stykker rundtømmer samt resterne af en tilspidset pæl i nedgravningen i forgrunden. Topografi Det berørte område ligger ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø indenfor bebygget areal for Papirfabrikken. Arealet fremstår i dag som parkeringsplads omkring kote over dansk normal nul. Med grønt er markeret den omtrentlige placering af den tidligere vandkanal og området blev fravalgt til forundersøgelsen. 5

6 Gennemgangen af geotekniske undersøgelser viser, at der er foretaget fem boringer på arealet for det kommende parkeringshus (boring 1-5), hvilket giver følgende forsigtige udsagn; Den vestlige del af arealet er forstyrret af en tidligere gravet kanal for at lede vandet til Papirfabrikkens turbiner. Arealet hér anses for gennemgravet og ødelagt. Den østlige del af det berørte areal indeholder dog tørvelag og muldblandet fyld umiddelbart under vandspejlet. Dette antyder forholdsvis gode bevaringsforhold for organisk materiale i de iltfattige fugtige lag. Der er angivet forskellige lag i opfylden, hvilket kan afspejle materiale fra den nedrevne vandmølle på overgangen til marine aflejringer. Da opfylden i følge målingerne ligger over vandspejlet kan bevaringsforholdene for organisk materiale hér være mindre god. Ud fra det berørte areals placering sammenholdt med boreprøverne fra området må det skønnes, at der med stor sandsynlighed kan være bevaret organisk materiale både fra 1500-tallet og stenalderen i de iltfattige fugtige lag. Disse lag findes efter alt at dømme i den østlige del af det berørte areal og omfatter halvdelen af arealet, omtrent 450 m 2. Fortidsmindelandskabet Der er ikke på forhånd registreret fund eller fortidsminder indenfor selve det berørte areal, men der kan i området fremkomme rester efter Silkeborg Vandmølle, der første gang bliver nævnt i Lensregnskaberne fra Vandmøllen har en meget lang historie og der kan være forskellige placeringer og byggeri i forbindelse hermed. På de Høje og Lave Målebordsblade er møllen ikke benævnt, men der er markeret flere bygninger i forbindelse med Papirfabrikken. Ved gennemgang af kortmateriale fra 1865 er det muligt at møllen har været placeret på den lille holm midt i Remstrup Å (og dermed vest for det berørte areal) eller måske mere sandsynligt umiddelbart øst for Remstrup Å i form af bygningerne længst mod syd. Af kortmaterialet fremgår endvidere, at der på det berørte areal er gravet en kanal til turbinerne i fabrikken. Kort over Silkeborg 1865 fra Silkeborg i Billeder gennem 100 aar (udgivet af Silkeborg Byraad 1946). Bemærk afstanden mellem bygningsmassen på Papirfabrikken øst for Remstrup Å. 6

7 Lave Målebordsblade Tydelig markering af den gravede kanal for at føre vand til fabrikkens turbiner. Indenfor lokalplansområdet er der skriftlige kilder til en middelaldergård. Endvidere kommer to fund fra henholdsvis jæger- og bondestenalder, der er registreret i området. Et 14-taks kronhjortegevir blev fundet, da papirfabrikken foretog en ændring af åløbet (Sb.nr. 30). Hertil kommer en flintøkse gravet frem i Drewsens have (Sb.nr. 23). Netop udløbet af Remstrup Å i Silkeborg Langsø er oplagt til forhistorisk bosættelse/aktivitet, da der hér har været flere muligheder for jagt, fiskeri og indsamling. Museet har tidligere i forbindelse med Motorvejsbyggeriet og anlæggelse af Søsportens Hus netop stødt på udbredte kulturlag fra jægerstenalderens Maglemosekultur (ca f.kr) omkring kote 21 over dansk normal nul og der er stor risiko for at støde på lignende kulturlag hér. Udgravningsdata Sagen er journaliseret på Museum Silkeborg som. Sagsansvarlige for bygherre er Torben Brylle, Årstiderne Arkitekter. Ansvarshavende på museet er, som har stået for den indledende korrespondance. Undersøgelsen blev forestået af og Kirsten Nellemann Nielsen med hjælp af Birka Bitsch, Kaj Fredsgaard Rasmussen og Maria Thimke samt studerende Michelle Wittenberg Petersen. Udgravningens resultater er registreret løbende, og foreligger efter endt beretningsarbejde til fremvisning på museet ved anmodning. Det meste materiale foreligger i det digitale arkiv. Materialet består af digitale fotos, indmålinger og rapport. Anlægsspor og forstyrrelser er indmålt med differentiel GPS, og dette materiale ligger til grund for de her viste oversigtskort. Kortmaterialet foreligger i UTM 32, euref89, med mindre andet er angivet. Metode Entreprenørarbejdet er foretaget af maskinfører fra Gustav Hansen med rendegraver, påmonteret tiltbar rabatskovl. Belægning, opfyld og råjord er søgt holdt separat, således at de har kunnet genplaceres og komprimeres i korrekt orden, efter vi har gjort vores iagttagelser. Undersøgelsen foregik i et omtrent 3,5 x 2 m stor nedgravning med brug af gravekasse, da undersøgelsen foregik i indtil 2,6 meters dybde. 7

8 Placering af forundersøgelsen på P-pladsen umiddelbart syd for Kedelhuset. Nedgravningen er markeret med rødt. Det var i forbindelse med undersøgelserne at etablere en midlertidig pumpestation, da der hele tiden løb vand til feltet. Forud for etablering af brønden blev det nødvendigt at oprense vandmættet fyld fra arealet. Den vandmættede fyld blev kørt til en container på Eriksborgvej 86, hvor det meste vand kunne løbe fra. Herefter blev det muligt for museet at besigtige og gennemsøge fylden for evt. genstande. Etablering af gravekasse tidligt i forundersøgelsen. Bemærk opfyldslaget med gulbrunt til gråt sand. I forgrunden ses den etablerede pumpestation uden for gravekassen og det undersøgte areal. 8

9 Gennemsøgning i vandmættede fyld, fra etablering af pumpestation, midlertidigt deponeret i container for at vandet kunne løbe fra. Senere besigtigelser af arealet forekom i 2018, hvor museet fulgte entreprenørs arbejde i forbindelse med udgravning og etablering af P-huset. Fremtidigt arbejde Hermed er al arkæologisk registrering afsluttet, og bygherre kan frem over frit disponere over området. Dette er meddelt bygherre kort efter endt feltarbejde. Frigivet areal. I nordøstlige hjørne ses feltet udgravet med gravekasse og midt på arealet det fundne tømmer og nedhamrede pæle. Grøn linje markerer det formodentlige løb af den gravede kanal med opfyld mod vest. 9