.(ol~~,(/ 'llvl.t-t. h-d'~~\i\ r(1~1 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".(ol~~,(/ 'llvl.t-t. h-d'~~\i\ r(1~1 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN"

Transkript

1

2 .(ol~~,(/ 'llvl.t-t 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN r(1~1 h-d'~~\i\

3 Denne bog tilegnes mindet om Højesteretsdommer Frants Thygesen, der var Frederik Petersens efte/jølger som generalsekretær Han tilskyndede mig til at skrive Frederik Petersens biografi, for at mindet om ham og hans virke for danskheden i Sydslesvig i årene ikke skulle blive glemt.

4 FRANZ WINGENDER GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN En danskhedens repræsentant i Sydslesvig Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg 1990

5 ') <, f Franz Wingender: Generalsekretær Frederik Petersen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1990 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, Haderslev Bogbinderarbejde: J. P. Møller Bogbinderi, Haderslev Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1990 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Redaktion Lars N. Henningsen

6 Indhold Forord Et idealistisk valg Redaktionssekretær og generalsekretær Ufrihedens år under nazismen Skribent, taler, organisator Tysk soldat for anden gang april - den tungeste dag 31 Til vestfront og østfront »Vort stakkels haardt ribbede Mindretal« Som tolk til Danmark 43 Kendt og afholdt i Struer 46 Interneret i NI'. Nissum En flugtplans fiasko 52 Savnet - og faldet Tillæg 59 Udvalg af Frederik Petersens fotos fra krigens år 59 Udvalg af taler og foredrag Nogle feltpostbreve, Flensborg Avis Litteratur og kilder Personregister 99 5

7

8 Forord Blandt grænselandets biografier er mange mænds og kvinders levnedsløb fastholdt som en berigelse for Sønderjyllands historie. De er med til at give grænselandshistorien et bredere og et mere nuanceret billede. I dette brydningens land måtte danskheden i svære tider kæmpe for at bevare hjemstavnsretten og danskhedens folkeliv. Denne kamp blev i høj grad præget af en række enkeltpersoners mod og vilje til at gå forrest i kampen for den danske folkedels mulighed for at kunne leve sit danske fællesskab og styrkes i dette. I denne bog er søgt fastholdt billedet af en af dem, der på folkelig vis har ydet en stærk, personlig indsats for retten til at leve som dansk i Sydslesvig: Frederik Petersen, der faldt i krigens sidste fase, i april Som ung i 30'erne, med i forskellige aktiviteter inden for det danske ungdomsarbejde i vor hjemstavn - spejder- og gymnastikliv, idræt og ungdomsforening - lærte jeg Frederik Petersen at kende ved møder og stævner som taler, debattør og mødeleder. Ikke mindst når vi havde vore alvorlige debatter om Hitler Jugendloven og H. J.'s adfærd over for vore unge og om arbejdstjeneste- og militærpligt: Rejse eller blive! Men også på andre områder var Fr. Petersen altid parat til at høre på en, hvis man havde et problem. Jeg tænker på vor samtale i 1937, mens jeg i min læretid måtte besøge Flensborgs tyske handelsskole. Det var en nødvendig forpligtelse, som alle måtte opfylde for at få en anerkendt handelseksamen. Jeg gik til Fr. Petersen, fordi skolen ikke anerkendte, at vi var fritaget for at bruge den tyske hilsen. Han bifaldt vor holdning og skulle nok omgående skrive til skolen. Det skete samme dag, 16. februar Dagen efter lå brevet på skolelederens bord. Vi fik fred resten af skoletiden. Møder, debatter og samtaler med Fr. Petersen har altid stået i en god erindring hos mig; man følte, at man vidste, hvor man havde denne landsmand og følte sig tryg ved ham. Bogen bygger i første række på en række breve og fotografier, der er bevaret af nogle af Fr. Petersens mange venner og kammerater. Som tillæg til den berettende tekst er gengivet et udvalg af Fr. Petersens mange fine fotografier fra krigens år , ledsaget af hans egen tekst. Dertil kommer uddrag af nogle af hans foredrag samt en række feltpost- 7

9 breve, oprindelig offentliggjort i Flensborg Avis De er alle i høj grad præget af den vanskelige situation, i hvilken de er skrevet - og med dette i tankerne bør de læses. I et afsluttende personregister er givet supplerende oplysninger om personer nævnt i bogen. Ved udsendelsen af denne bog skylder jeg en række personer stor tak, bl.a. Fr. Petersens datter og ældre broder, overlærer Karen Lausten Petersen, Slesvig, og maskinmester Asmus Petersen, Viborg. Også Dansk Generalsekretariat, Studieafdelingen og Den slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig skylder jeg tak. Men først og fremmest tak til redaktør Otto Lippert og rektor Knud Fanø for gode råd med hensyn til redigering. Det er mit håb, at biografien om Frederik Petersen må bidrage til den store mosaik, der er med til at styrke fællesskabet i vort danske kulturliv og give det styrke i hverdagens udfordringer. Flensborg, januar 1990 Franz Wingen der 8

10 Et idealistisk valg Frederik Petersen blev født den 1. maj 1900 i Broager som søn af smedemester ~. Petersen i et bevidst dansk hjem. Han fik navnet Friedrich Heinrich, skønt faderen efter hans fødsel anmeldte hans navn som Frederik. Sognets»Standesbeamter«, kommunekontorets personregisterfører, indskrev ham som Friedrich Heinrich uden at spørge forældrene. Familien, far, mor og otte børn, flyttede senere til Styrtom ved Aabenraa, og her døde faderen i Nogle år senere blev moderen gift med landmand Johann Scharna, der havde en gård i Ausacker-Westerholz ved Husby i Angel. Frederik Petersen besluttede sig tidligt til en gerning, der kunne give ham mulighed for at øve en national indsats, og han søgte optagelse på Præparand-skolen i Aabenraa som forberedelse til en læreruddannelse. Her kom krigen imidlertid i vejen, og uddannelsen blev afbrudt af indkaldelsen til tysk militærtjeneste. Den 21. juni 1918 skulle han møde ved 2. kompagni Jager Batl. Nr. 9 til uddannelse, men takket være våbenhvilen den 11. november slap han for at komme til fronten. Den 30. november blev han hjemsendt til Styrtom. Den følgende tid var han som så mange andre engageret i afstemningskampen forud for afstemningerne 10. februar og 14. marts I december 1920 blev Frederik Petersen indrulleret i den danske hær til 2. Batl. 3. Landstormskompagni i Tønder, men nogen dansk soldatertjeneste kom han aldrig til at øve. Som andre unge, der havde været indkaldt til tysk krigstjeneste, var han optaget af at få en uddannelse. Afstemningen og Nordslesvigs genforening med Danmark åbnede for nye muligheder. Frederik Petersen rejste på højskole. Han var blevet klar over, at han ville være med i arbejdet i hjemstavnen for at fremme dansk kultur og hjælpe sine landsmænd til kendskab og forståelse af det åndsliv, de selv havde dybest rod i, men som var ved at være kvalt af det forløbne halve århundredes tvangsregimente. Frederik Petersen hørte til den kreds af unge sønderjyder, som tænkte på dem, der måtte blive syd for den nye grænse efter afstemningen den 14. marts 1920, men som ikke var slået ud af afstemnings-skuffelsen og 9

11 Generalsekretær Frederik Petersen fotograferet i Ffensborg omkring Udsnit af større f 010. havde mod på fremtiden og håb om en dansk hverdag også for deres hjemstavn. Det var den ungdom, der var med til at give mange landsmænd syd for grænsen tro på, at der - når magtforholdene ændredes - kunne komme ny dansk fremgang. Det blev til ophold på Askov Højskole i to vintre og et lærerkursus samme sted en sommer. Det vågnende nationale røre i Flensborg og i Sydslesvig i øvrigt førte for Frederik Petersen til mere alvorlige overvejelser om en indsats for det nationale virke syd for den nye grænse. Dette drøftede han med bl.a. Anna og Niels Kjems, lærer på Skibelund Efterskole tre kilometer syd for Askov Højskole. Kjems opterede for Tyskland og stod for at skulle tiltræde en stilling som rejsesekretær for Dansk Skoleforening. Frederik Petersen blev bekræftet i sin overbevisning om, at han burde gå den samme vej som Kjems. Dette resulterede i foråret 1922, mens han var på Askov Højskole, i en brevveksling med bl.a.landstingsmand H. Jefsen Christensen, Hvidding. I et brev til ham skrev Frederik Petersen, at han:»... var af den Anskuelse, at det var bedre, sikrere, hvis man i et saadant Arbejde, jeg kommer til at staa i dernede, var tysk Borger, tilligemed da ens Forældre bor dernede. - For mig personlig har det lidt at sige, men for Arbejdets Skyld, for Befolkningens Skyld, jeg arbejder 10

12 iblandt. - Talte sidste Uge med Lærer Kjems, Skibelund, som jo skal derned som Rejsesekretær for Skoleforeningen; han har samme Anskuelse. Også han er bleven tysk Statsborger... «Den 10. juni svarede Jefsen Christensen:»Er De født i Nordslesvig, og har De opholdt Dem der den 15. Juni 1920 saa er De automatisk dansk Undersaat ved Landets Overdragelse til Danmark. De vil da kunde optere for Tyskland før 1. Januar 1923.«Hermed er linien klar for Frederik Petersen. Han får tilsagn om at kunne blive vandrelærer under Skoleforeningen i landsognene uden for Flensborg, i Munkbrarup, Tarup og Fruerlund, Flensborgs østlige forstad. Han flytter til Ausacker-Westerholz og bor hjemme på gården. Den 23. december 1922 indgiver han sin opteringsansøgning, der den 29. marts 1923 meddeles godkendt fra regeringspræsidenten i Slesvig. Kun få uger senere, i april 1923, deltager Frederik Petersen i indvielsen af forsamlingsstuen»peers Pissel«i Peter Lorenzens gård på 0sterbymark i Medelby sogn. Den var blevet udvidet med et fag, og der var indrettet en stor stue, der fremover stod til rådighed til møder og gudstjenester. Vejen var nu banet, så han kunne være med i det aktive danske nationale og folkelige arbejde. Frederik Petersen kom hurtigt i forbindelse med en del af de ledende folk og blev engageret i det arbejde, der allerede var i gang. Det gjaldt således redaktør Ernst Christiansen, journalisterne Jacob Kronika, Tage Jessen og J. N. Jensen samt de af skolens folk, der med dr. Andreas Hanssen var engageret i opbygningen af Duborg Skolen, og også lederne inden for Den slesvigske Forening i Flensborg og landdistrikterne, Borgerforeningen og Ungdomsforeningen i Flensborg. Meget af hans virke kom til at udgå fra»hjemmet«imariegade - det»hjemmet«, som blev Duborg Skolens vugge. Efter afstemningen i 1920 var der søgt støtte til oprettelse af en realskole, og da de nødvendige tilsagn forelå, fik man af»flensborg-samfundet«overladt»hjemmet«til skolebrug, indtil Duborg Skolen var færdig. Da eleverne fra»hjemmet«i foråret 1923 kunne flytte op til Duborg Skolens smukke og rummelige bygning, gik»flensborg-samfundet«i gang med at restaurere huset. Lørdag den 8. september 1923 blev»hjemmet«ved en festlighed indviet som ungdomshjem for Flensborgs danske ungdom. Chr. Bovadt blev ved samme lejlighed indsat som husets bestyrer, og vandrelærer Fr. Petersen overtog stillingen som ungdomssekretær med bolig i»hjemmet«. Han skulle herefter være den praktiske leder af hele ungdomsarbejdet. Ved indvielsesfesten fremsatte skoleinspektør J. K. Petersen den 11

13 ~m~iiu9l1l1lilmllllllllmllllll~"mlllllllllllldllllrnmmmm~r11i11i1i1~ : "Hjemmet", ~ = Mariegade 20. indvies ved en Festlighed til - i Unfldomshjem s li Lørdag den 8. September; JUten Kl. 8 præcist. _ ~.Rdgang har alle særlig indbudte (med Damer) samt Medlemmer af de danske Ung ~ domsforeninger i Flensbo~g og Mellemslesvig. ~ Efter Indvielsen forlsættes der med Møde = i Borgerforeningens Lokale RI. 9, hvor.rdgangs- æ; korl eller Medlemskort forevises. æ:::æ Flensborg Ungdomsforening. :;;;;; æ:æ. == ~]liil11ll11l1llmmllllllllillllll!llllllll!i~ ii lililllllllllllllllllmll~liil1lllllllllmlllllllllllllllllli Den 5. september 1923 bragte Flensborg A vis denne annonce SOIl1 indbydelse til åbningen af»hjel1lmet«som ungdomshjem for den danske ungdoll1 i Flensborg og omegn. tanke, at de eksisterende ungdomsforeninger skulle slutte sig sammen i en fælles organisation, og alierede den 28. september 1923 blev grunden lagt til»de mellemslesvigske Ungdomsforeninger«. Det skabte mange opgaver, og det blev således en krævende start for ungdomssekretær Fr. Petersen. Ungdomsarbejdet i Flensborg omfattede Ungdomsforeningen, Dansk Gymnastik Forening Flensborg (DGF), KFUM og K samt spejderne, og kredse af unge var ved at samle sig i Harreslev, Jaruplund og Valsbøl. Hurtigt kom også Slesvig med, så sammenslutningens navn blev året efter til»de sydslesvigske Ungdomsforeninger«(DsU). En vigtig opgave for ungdomssekretæren var at få etableret et samarbejde med ungdomsorganisationerne i Nordslesvig og i det øvrige Danmark, så en vekselvirkning tværs over grænsen kunne være med til at styrke det spirende virke. Det er værd at understrege, at hele arbejdet måtte gøres på et tidspunkt, da man ikke disponerede over alle de tekniske hjælpemidler, som man i dag tager som en selvfølgelig ting. 12

14 Redaktionssekretær og generalsekretær Ved siden af alle hovedopgaverne måtte Fr. Petersen også give en hånd med i den danske presse, Flensborg Avis og den tyskskrevne danske avis. Det var jo vigtigt, at flest mulige fik noget at vide om, hvad der rørte sig af nye aktivitetet blandt ungdommen. Der kom svære år efter afstemningen i først den ødelæggende inflation, og da den sluttede i november 1923, store vanskeligheder med genrejsning af erhvervslivet og bestræbelserne for at skaffe borgerne bedre og mere sikre levevilkår. Hertil kom sidst i tyverne og i begyndelsen af trediverne stor arbejdsløshed. Under disse vilkår skulle der søges skabt rammer for et dansk liv og fællesskab. Det var foreningerne, der måtte tage initiativerne. I november 1923 forbød»indehaveren af den udøvende magt«i Slesvig-Holsten, general v. Tschischwitz med en ganske vilkårlig anvendelse af visse undtagelsesbestemmelser den tyskskrevne danske presse. Dens oplag var omkring Forbudet blev opretholdt i næsten tre måneder, og i forbudsperioden gennemførtes valutareformen, der medførte, at deflation afløste inflationen. I samme periode faldt et kvartalsskifte, og på dette vigtige tidspunkt havde man altså ikke råd til at forny abonnementet på de tre forbudsramte aviser: Der Schleswiger, Neue Flensburger Zeitung og Neue Schleswiger Zeitung. I denne situation samledes kræfterne om at holde den i juni 1920 oprettede»der Schleswiger«i live. Kun få år efter»hjemmets«indvielse og organiseringen af ungdomssekretærens arbejde herudfra, kom der bud fra pressen til Fr. Petersen. Redaktør, senere minister Helge Knudsen, skrev i»grænsevagten«1927 om den danske presse i Sydslesvig bl.a.:»nu er det en Flok Ungersvende, som fortsætter Traditionen«- fra den gamle danske»flensburger Zeitung«( ), fra Jens Jessens nye danske»flensburger Zeitung«( ) og fra den gamle danske»flensburger Anzeiger«(1868) -»med Nutidstempo, med fremragende journalistisk flair og med en imponerende Arbejdsintensitet. Der Schleswiger«s Udgiver var Ernst Christiansen, og Jacob Kronika Bladets Redaktør, dets Redaktionssekretær var i årene ungdomssekretær Frederik Petersen.»Det er beundringsværdigt, hvad Ernst Christiansen og hans Medarbejdere præsterer. De laver det redaktionelt mest moderne blad i Flensborg, der alene er baaret af en forunderlig levende Danskhedsføleise, velskrevet og fortrinligt redigeret. Et moderne Blad - der boykottes.«13

15 Nogle år senere tvang svigtende økonomi Ernst Christiansen til at opgive det meste af»der Schleswiger«. Der bevaredes kun to sider i»flensborg Avis«. De to sider»der Schleswiger«blev forbudt af nazisterne den 19. august 1937, men under forhandlingerne i det tyske propagandaministerium blev der givet»flensborg Avis«mulighed for at udsende bladet som månedsskrift.»der Schleswiger«fortsatte herefter som månedligt tidsskrift, indtil det under krigen måtte opgives. I 1927 blev Fr. Petersen gift med Hanne Lausten, datter af den kendte danske flensborger L. K. Lausten, faktor ved»flensborg Avis«og mangeårig formand for Den slesvigske Forening i Flensborg. Hanne Lausten havde i 1921 genstartet det danske pigespejderarbejde i Flensborg og virkede som tropsfører indtil Hannes bror, Viggo Lausten, var journalist på»flensborg Avis«og blev i 1931 avisens lokalredaktør i Tønder. Han var med til at starte drengespejderarbejdet i Flensborg i 1919 og var korpschef for Flensborgs danske spejdere Han blev af dansk politi efter tysk krav arresteret i Tønder den 12. april Han blev overført til tysk fængsel i Kastellet i København, hvor han døde den 4. maj Pressearbejdet var dog ikke det eneste felt, hvor Fr. Petersen fik opgaver. Hertil kom arbejdet for Den slesvigske Forening. Dens historie gik tilbage til afstemningsåret. Da man efter afstemningen i marts 1920 havde sundet sig lidt oven på nederlaget, tog man fat på at opbygge den ny forening, og den 26. juni 1920 stiftedes»den slesvigske Forening«. Navnet tog man efter den gamle»slesvigske Forening«fra 1840'erne, da danskheden i Sønderjylland trådte frem for at kræve sin ret. I september 1920 valgtes på et tillidsmandsmøde en lønnet sekretær til at varetage»den slesvigske Forening«s Flensborg-afdelings anliggender, nemlig typograf ved det danske»flensburger Annoncenblatt«Jørgen Nielsen. Til kontor fik han overladt to små kælderlokaler i sidebygningen til ejendommen Nørregade 11/13. Arbejdet bestod bl.a. i at organisere foreningens opbygning, og der blev oprettet 20 distrikter i Flensborg foruden et i Harreslev og et i Kobbermølle. De havde god brug for håndsrækninger til arrangement af møder og fester. Fra 1. oktober 1920 ansattes Ernst Christiansens svoger, tidligere smedemester Fr. Sahlmann, Flensborg til sekretær for landdistrikterne (til 1928). I slutningen af 1921 fik Jørgen Nielsen et bedre kontorlokale i huset 14

16 Jørgen Nielsen ( ) var Den slesvigske Forenings første sekretær efter foreningens oprellelse i 7920, og han virkede i delllle stilling indtil Hans erindringer»arbejder i danskhedens tjeneste«er udgivet i Nørregade 9 på første sal, hvor der også var indrettet dansk børnebibliotek og læsestue. Den store forbedring kom imidlertid med erhvervelsen af»flensborghus«. Grænseforeningen havde købt den store historiske bygning i Nørregade 76, der er bygget af sten fra det gamle Duborg Slot. Huset rummede en række mindre lokaler samt en stor sal med scene og egnede sig udmærket til dansk foreningsliv. Der var plads til bibliotek, mødelokaler, mødesal, restaurant samt kontorer til et»dansk Generalsekretariat«, som blev indrettet på første sal i I februar 1924 kunne Jørgen Nielsen flytte ind i et pænt kontorlokale, og 1. april flyttede redaktør Jacob Kronika, der var blevet udnævnt til generalsekretær, ind i et tilstødende lokale. I årene var Kronika også redaktør af det tyskskrevne danske blad»der Schleswiger«, og fra 1932 var han korrespondent for»flensborg Avis«og mindretallets uofficielle repræsentant i Berlin. Tilsyn med generalsekretariatets arbejde udøvedes af et tilsynsråd bestående af repræsentanter for de berørte foreninger og institutioner. Generalsekretariatets arbejde bestod i det væsentlige i at samordne de forskellige foreningers bestræbelser og aktiviteter. Dette var særdeles tiltrængt, idet foreningerne ikke var opstået ifølge en bestemt plan, men skabt efterhånden som man følte, at en løsning af bestemte opgaver var påtrængende. Denne linie prægede mindretallets arbejde op igennem 15

17 tyverne. En egentlig mindretalsledelse fandtes ikke, men ved oprettelsen. af generalsekretariatet var der skabt mulighed for en vis koordination mellem foreningernes aktiviteter. En anden vigtig opgave for sekretariatet kom hurtigt til at bestå i korrespondance og forhandlinger med tyske myndigheder. Samtidig skulle foreningernes kulturelle arbejde samt den politiske indsats ved valgene til rigsdag, amter og kommuner støttes bedst muligt. Allerede nogle uger efter Kronikas tiltræden kom endnu en hjælper til, den unge flensborger I. G. Brodersen, der var udgået fra Tønder Seminarium. Hans opgave blev i det væsentlige at samarbejde med Jørgen Nielsen i arbejdet for de flensborgske distrikter og andre foreninger i Flensborg, og det blev ikke mindst ungdomsarbejdet, gymnastikken og idrætten, der her fik en engageret medarbejder. Hans vigtigste indsats kom til at ligge på det rent administrative område. Men det var også i disse år, at Fr. Petersen fik flere og større opgaver. Han var som nævnt stærkt engageret i arbejdet for»der Schleswiger«og som ungdomssekretær, og desuden kom der nu bud fra generalsekretariatet. Den 1. april 1928 blev han ansat som sekretær på»dansk Generalsekretariat«med landdistrikterne som arbejdsområde. Man havde hidtil ikke fået foreningsarbejdet i landdistrikterne organiseret i faste rammer. Dette lykkedes for Fr. Petersen i årene op til Det var efter valgnederlaget, rigsdagsvalget maj 1928, at Ernst Christiansen erkendte, at man måtte have en fastere hånd i ledelsen af mindretallets arbejde. Det lykkedes ham i løbet af sommeren at få omdannet Generalsekretariatets tilsynsråd til en uformel mindretalsledeise, som styrkelse af det foreningsmæssige og organisatoriske virke rundt om i landsdelen. Samarbejdet mellem sekretariatets nu fem medarbejdere gik godt. Jacob Kronika, der mere og mere måtte hellige sig de pressemæssige opgaver, har senere udtalt, at medarbejderne dannede et værdifuldt fællesskab, og at han betragtede dem alle som sine personlige venner. I. G. Brodersen var i december 1927 blevet valgt til formand og forretningsfører for»den slesvigske Kreditforening«, men måtte på grund af sygdom fratræde den 10. marts Ti dage senere døde han. Fr. Petersen blev hans efterfølger i Kreditforeningen og virkede på denne post indtil Der var rigeligt at arbejde med for de ansatte på Generalsekretariatet i de svære kriseår. Mange kom for at søge råd og vejledning, og det krævede en stor indsats at holde foreningsarbejdet i gang og herigennem styrke fællesskabet. I 1930 lykkedes det at få ansat endnu en god 16

18 1. G. Brodersen (/ /) var se/o'e Irer på Dansk Genera/sekretariat i årene 1924 li/ sin død i /931. medarbejder, Johan Lieb, der ved Brodersens død måtte overtage hans arbejde. Familien Lieb havde altid været aktivt med i det folkelige danske arbejde i Flensborg. Johan Lieb var handelsuddannet og i mange år prokurist i firmaet Nbbbe, men firmaet gik fallit i kriseåret 1929, og Johan Lieb blev arbejdsløs. Kort efter blev han så ansat på Generalsekretariatet. Ved udgangen af 1931 fratrådte Kronika som generalsekretær, hvorefter sekretariatets bankfuldmagt blev overdraget Fr. Petersen og Johan Lieb. Jacob Kronika overtog stillingen som korrespondent i Berlin for Flensborg A vis og blev samtidig mindretallets uofficielle talsmand over for de tyske myndigheder i rigshovedstaden. I januar 1932 fyldte Jørgen Nielsen 65 år og gik af med pension, hvorefter det blev Fr. Petersen, der kom til at stå med det daglige ansvar. Fr. Petersen måtte ofte ud til møder og forhandlinger af forskellig art, og det blev derfor som oftest Johan Lieb, der tog imod de mange medlemmer, som kom til sekretariatet med deres problemer, der i Hitler-tiden ofte var af personlig art. Johan Lieb og Fr. Petersen drøftede naturligvis nøje disse henvendelser, og de havde et nært samarbejde båret af gensidig respekt og fortrolighed. Et af de praktiske resultater blevet hemmeligt kartotek, som Johan Lieb opbyggede over alle episoder eller aktioner fra nazistisk side mod mindretallets medlemmer - herunder folk der på grund af nazistisk pres følte sig tvunget til at melde sig ud af en dansk forening. 2 Generalsekretær Frederik Pclcrsen 17

19 Ikke mindst under krigen, da Fr. Petersen var indkaldt til krigstjeneste, havde Johan Lieb og hans medhjælper Dagmar Wrang, der siden 1927 havde været ansat som kontorassistent, nogle krævende arbejdsår. Johan Lieb døde pludselig i sit 60. år den 3. maj Generalsekretariatet led allerede i 1940 et smerteligt tab, da altmuligmanden Hermann Hollensteiner døde. Han var i 1924 valgt ind i den danske gruppe i Flensborgs byråd og var i en årrække medlem af rådet. Ufrihedens år under nazismen Fra 1931 stod Fr. Petersen som generalsekretariatets ansvarlige leder, men den officielle udnævnelse til generalsekretær kom først i Det var i disse år, ikke mindst fra 1933, at Dansk Generalsekretariat for alvor kom til at fungere som centralen for det danske mindretal. Krævende opgaver stod han overfor i de svære år med krise og arbejdsløshed og senere naziregimet og krigen. Der var et utal af opgaver, som han måtte tage sig af. Samarbejdsformen organisationerne imellem var ofte til debat, og hele det kulturelle virke med møder, teater, årsmøder osv. krævede initiativ og samarbejde. Det samme gjorde valgene til rigsdagen, amterne og kommunerne. Og derudover var der enkeltpersoner, der havde brug for råd eller en håndsrækning på det ene eller det andet område - ikke mindst efter den nazistiske magtovertagelse den 30. januar I nazitiden var der også fra landboforeningen bud efter Fr. Petersen, der i foredrag ved adskillige møder talte om f.eks. det nye nazistiske»bauembund«, som alle bønder efter magthavernes opfattelse skulle være medlem af. Også»Arvegårdsloven«gjorde Fr. Petersen rede for. Den havde ret dybtgående virkninger, bl.a. derved, at den bestemte, at der kun kunne arves gennem mandslinien. Det kunne f.eks. føre til, at en uduelig brodersøn overtog en ejendom, som ejeren havde ønsket skulle tilfalde en dygtig søstersøn. Loven satte også grænser for belåning og havde en lang række bestemmelser, der indskrænkede en bondes frie dispositionsret over sin ejendom. Den danske landboforenings medlemmer nægtede at være medlemmer af»bauernbund«, men stod visse steder over for en meget aggressiv»bauernfuhrer«, der satte dem under et hårdt pres. Et eksempel på et ordskifte mellem et medlem af landboforeningen ude vestpå og hans»bauernfuhrer«er optegnet: 18

20 »Bauernfiihrer<c»Hannes, no e' de' snart o æ ti', do mælde' dæ ind!«-»hvo'fo de'? Æ e' medlem i æ landboforening, de' æ nok fa' mæ. Hvad ske' de' fo'resten nå æ et melde' mæ ind?«-»så komme' vi med æ knyppel etter dæ!«-»så vinte' æ, te I komme' med æ knyppel!«fr. Petersen havde sat sig grundigt ind i alle nazistiske love og bestemmelser, så han kunne give medlemmerne af landboforeningen og alle andre danske organisationer korrekt oplysning og yde bistand, hvor det var nødvendigt. Fremfor alt gjaldt det om ved enhver lejlighed at kunne medvirke til at styrke troen på det danske fællesskab, der skulle bevares trods alle vanskeligheder og chikanerier. Hvor Fr. Petersen færdedes rundt om i landsdelen, blev han vel modtaget. Han forstod at anslå en tone, der gav grundlag for en vis fortrolighed. Hans venlige væsen og rolige samtaleform gav tillid til, at til ham kunne man tale åbent og frit. Han var altid rede til at lytte og til at give gode råd. Hans hele imødekommende form havde stor betydning, da han senere som generalsekretær måtte tage imod mange, der kom for at få hjælp, fordi nazistiske partifolk havde søgt at skræmme og true dem. Nazisternes opfindsomhed var stor, når de f.eks. lagde pres på familier for at få dem til at melde sig ud af danske foreninger eller tage deres børn ud af den danske skole - og truede med, at de i givet fald ikke kunne beholde deres arbejde. I vennelag kunne Fr. Petersen være med til at sætte humøret i vejret, og både i alvor og i fest havde han evnen til at finde de ord - eventuelt det citat - der kunne sætte tingene i relief. Han huskes som et vennesælt menneske, der altid kom en i møde med et beskedent smil. Dog kunne han også, når det var nødvendigt, slå i bordet og sige sin mening koldt og klart. Han skabte respekt om sig - også hvor modparten havde den kyniske magt bag sig. I ufrihedens år i trediverne måtte Fr. Petersen føre mange og hårde forhandlinger, men hans faste og bestemte optræden og den altid velforberedte argumentation kunne ikke efterlade nogen i tvivl om, hvor han stod, og hvad han stod for. I de følgende år måtte megen tid og mange kræfter bruges til mundtlige og skriftlige forhandlinger med nazistiske myndigheder og partiorganer for at sikre mindretallets ret til at leve et dansk liv inden for organisationernes rammer. De følgende eksempler er fra Carsten R. Mogensens bog»dansk i hagekorsets skygge. Det tredie rige og det danske mindretal i Sydslesvig <<: Lige siden 1924 havde mindretallet udover de repræsentanter, som blev 2' 19

21 På tur med nordiske historikere, foran Sørup kirkes nordportal. Fra venstre: Erik Floderus, Stockholm, Vilh. la Co 1/1', København, Fr. Petersen (I/den hat), Sigurd Crieg, Oslo. Foto

22 indvalgt på danske lister, tillige vundet en række pladser i kommunale råd ved opstilling på fælleslister. I løbet af sommeren 1933 fik således et dansksindet medlem af kommunerådet i Nyhus besked fra landrådskontoret om, at han som marxist ikke mere kunne udøve sit mandat. Generalsekretariatet påviste, at repræsentanten aldrig havde været medlem af et marxistisk parti. Fr. Petersen henviste til mindretallets erklærede loyalitet, som hindrede, at dets valgte repræsentanter på nogen måde kunne udgøre en»fare for den offentlige ro og orden«. Sagen førte til omfattende brevveksling, men endte med, at man måtte opgive fælleslister. Flensborg A vis slutter en redegørelse for sagen med at konstatere,»at den kendsgerning bliver stående, at en dansksindet mand, som er valgt på en upolitisk fællesliste, her er sat ud af spillet som kommunerepræsentant«. En anden sag, der krævede et væld af papir og mange forhandlinger, gjaldt godkendelse af mindretallets ungdomsbevægelse. Alle politiske partier, undtagen det nazistiske, alle erhvervsorganisationer og alle fagforeninger blev forbudt og opløst i foråret Mindretallet forblev uantastet, men den 22. juni udstedtes en forordning, hvorefter alle ungdomsorganisationer inden den 15. juli skulle anmeldes til»reichsjugendfuhrer«med angivelse af en række oplysninger om bestyrelse, medlemstal m.m. Såfremt dette ikke skete, ville de pågældende foreninger være at betragte som opløste. Efter en brevveksling med Berlin drog en delegation bestående af Tage Jessen, Julius Bogensee og, som befuldmægtiget for DsU, Fr. Petersen til Berlin. En lang og drøj forhandling endte med, at det blev fastslået, at man fra tysk side ikke ønskede nogen indskrænkning af mindretallets frihed. Der var kun tale om en anmeldelse og ikke en»eingliederung«i det tyske ungdomsvæsen. Der skulle foretages en anmeldelse til»reichsjugendfiihrer«og en tilsvarende på lokalt plan. Dette udtrykte Fr. Petersen sin utilfredshed med og gjorde opmærksom på, at mindretallet havde erfaring for at møde større forståelse og imødekommenhed hos de øverste myndigheder, hvor det ofte kunne knibe hos de lokale myndigheder. Der blev svaret, at skulle dette sidste ske, skulle man blot henvende sig til kontoret i Berlin, så ville sagen blive ordnet. Efter dette møde blev foreningsfortegnelsen afsendt med de ønskede oplysninger, men vedlagt en følgeskrivelse med referat af forhandlingsresultatet hos»reichsjugendfiihrer«i Berlin. Tysk overholdelse af de givne løfter blev gjort til en betingelse for anmeldelsens gyldighed. Under samtalen i rigsungdomsledelsens kontor var det kommet frem, at ungdomsledelsen stod i nær kontakt med udenrigsministeriet, som havde 21

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Jørgensen, Hans Ronald, generalsekretær, Flensborg, 1915-2002. 1. 1945-48. H.R.J. s fortrolige beretninger... 1 pk.

Jørgensen, Hans Ronald, generalsekretær, Flensborg, 1915-2002. 1. 1945-48. H.R.J. s fortrolige beretninger... 1 pk. Private personarkiver Arkiv P 131, generalsekretær, Flensborg, 1915-2002. Afl. jr. 1993/P 414 og 2002/P 771. Beretninger og rapporter 1945-64. Beretninger og rapporter... 4 pk. Nemlig: 1. 1945-48. H.R.J.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Kirkebladet Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Foråret så sagte kommer... 2 Sådan lød titlen på Kaj Munks erindringsbog, og mens disse linjer skrives, står foråret på spring. Solen skinner,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere