.(ol~~,(/ 'llvl.t-t. h-d'~~\i\ r(1~1 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".(ol~~,(/ 'llvl.t-t. h-d'~~\i\ r(1~1 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN"

Transkript

1

2 .(ol~~,(/ 'llvl.t-t 0J~.+ GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN r(1~1 h-d'~~\i\

3 Denne bog tilegnes mindet om Højesteretsdommer Frants Thygesen, der var Frederik Petersens efte/jølger som generalsekretær Han tilskyndede mig til at skrive Frederik Petersens biografi, for at mindet om ham og hans virke for danskheden i Sydslesvig i årene ikke skulle blive glemt.

4 FRANZ WINGENDER GENERALSEKRETÆR FREDERIK PETERSEN En danskhedens repræsentant i Sydslesvig Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg 1990

5 ') <, f Franz Wingender: Generalsekretær Frederik Petersen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1990 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, Haderslev Bogbinderarbejde: J. P. Møller Bogbinderi, Haderslev Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1990 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Redaktion Lars N. Henningsen

6 Indhold Forord Et idealistisk valg Redaktionssekretær og generalsekretær Ufrihedens år under nazismen Skribent, taler, organisator Tysk soldat for anden gang april - den tungeste dag 31 Til vestfront og østfront »Vort stakkels haardt ribbede Mindretal« Som tolk til Danmark 43 Kendt og afholdt i Struer 46 Interneret i NI'. Nissum En flugtplans fiasko 52 Savnet - og faldet Tillæg 59 Udvalg af Frederik Petersens fotos fra krigens år 59 Udvalg af taler og foredrag Nogle feltpostbreve, Flensborg Avis Litteratur og kilder Personregister 99 5

7

8 Forord Blandt grænselandets biografier er mange mænds og kvinders levnedsløb fastholdt som en berigelse for Sønderjyllands historie. De er med til at give grænselandshistorien et bredere og et mere nuanceret billede. I dette brydningens land måtte danskheden i svære tider kæmpe for at bevare hjemstavnsretten og danskhedens folkeliv. Denne kamp blev i høj grad præget af en række enkeltpersoners mod og vilje til at gå forrest i kampen for den danske folkedels mulighed for at kunne leve sit danske fællesskab og styrkes i dette. I denne bog er søgt fastholdt billedet af en af dem, der på folkelig vis har ydet en stærk, personlig indsats for retten til at leve som dansk i Sydslesvig: Frederik Petersen, der faldt i krigens sidste fase, i april Som ung i 30'erne, med i forskellige aktiviteter inden for det danske ungdomsarbejde i vor hjemstavn - spejder- og gymnastikliv, idræt og ungdomsforening - lærte jeg Frederik Petersen at kende ved møder og stævner som taler, debattør og mødeleder. Ikke mindst når vi havde vore alvorlige debatter om Hitler Jugendloven og H. J.'s adfærd over for vore unge og om arbejdstjeneste- og militærpligt: Rejse eller blive! Men også på andre områder var Fr. Petersen altid parat til at høre på en, hvis man havde et problem. Jeg tænker på vor samtale i 1937, mens jeg i min læretid måtte besøge Flensborgs tyske handelsskole. Det var en nødvendig forpligtelse, som alle måtte opfylde for at få en anerkendt handelseksamen. Jeg gik til Fr. Petersen, fordi skolen ikke anerkendte, at vi var fritaget for at bruge den tyske hilsen. Han bifaldt vor holdning og skulle nok omgående skrive til skolen. Det skete samme dag, 16. februar Dagen efter lå brevet på skolelederens bord. Vi fik fred resten af skoletiden. Møder, debatter og samtaler med Fr. Petersen har altid stået i en god erindring hos mig; man følte, at man vidste, hvor man havde denne landsmand og følte sig tryg ved ham. Bogen bygger i første række på en række breve og fotografier, der er bevaret af nogle af Fr. Petersens mange venner og kammerater. Som tillæg til den berettende tekst er gengivet et udvalg af Fr. Petersens mange fine fotografier fra krigens år , ledsaget af hans egen tekst. Dertil kommer uddrag af nogle af hans foredrag samt en række feltpost- 7

9 breve, oprindelig offentliggjort i Flensborg Avis De er alle i høj grad præget af den vanskelige situation, i hvilken de er skrevet - og med dette i tankerne bør de læses. I et afsluttende personregister er givet supplerende oplysninger om personer nævnt i bogen. Ved udsendelsen af denne bog skylder jeg en række personer stor tak, bl.a. Fr. Petersens datter og ældre broder, overlærer Karen Lausten Petersen, Slesvig, og maskinmester Asmus Petersen, Viborg. Også Dansk Generalsekretariat, Studieafdelingen og Den slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig skylder jeg tak. Men først og fremmest tak til redaktør Otto Lippert og rektor Knud Fanø for gode råd med hensyn til redigering. Det er mit håb, at biografien om Frederik Petersen må bidrage til den store mosaik, der er med til at styrke fællesskabet i vort danske kulturliv og give det styrke i hverdagens udfordringer. Flensborg, januar 1990 Franz Wingen der 8

10 Et idealistisk valg Frederik Petersen blev født den 1. maj 1900 i Broager som søn af smedemester ~. Petersen i et bevidst dansk hjem. Han fik navnet Friedrich Heinrich, skønt faderen efter hans fødsel anmeldte hans navn som Frederik. Sognets»Standesbeamter«, kommunekontorets personregisterfører, indskrev ham som Friedrich Heinrich uden at spørge forældrene. Familien, far, mor og otte børn, flyttede senere til Styrtom ved Aabenraa, og her døde faderen i Nogle år senere blev moderen gift med landmand Johann Scharna, der havde en gård i Ausacker-Westerholz ved Husby i Angel. Frederik Petersen besluttede sig tidligt til en gerning, der kunne give ham mulighed for at øve en national indsats, og han søgte optagelse på Præparand-skolen i Aabenraa som forberedelse til en læreruddannelse. Her kom krigen imidlertid i vejen, og uddannelsen blev afbrudt af indkaldelsen til tysk militærtjeneste. Den 21. juni 1918 skulle han møde ved 2. kompagni Jager Batl. Nr. 9 til uddannelse, men takket være våbenhvilen den 11. november slap han for at komme til fronten. Den 30. november blev han hjemsendt til Styrtom. Den følgende tid var han som så mange andre engageret i afstemningskampen forud for afstemningerne 10. februar og 14. marts I december 1920 blev Frederik Petersen indrulleret i den danske hær til 2. Batl. 3. Landstormskompagni i Tønder, men nogen dansk soldatertjeneste kom han aldrig til at øve. Som andre unge, der havde været indkaldt til tysk krigstjeneste, var han optaget af at få en uddannelse. Afstemningen og Nordslesvigs genforening med Danmark åbnede for nye muligheder. Frederik Petersen rejste på højskole. Han var blevet klar over, at han ville være med i arbejdet i hjemstavnen for at fremme dansk kultur og hjælpe sine landsmænd til kendskab og forståelse af det åndsliv, de selv havde dybest rod i, men som var ved at være kvalt af det forløbne halve århundredes tvangsregimente. Frederik Petersen hørte til den kreds af unge sønderjyder, som tænkte på dem, der måtte blive syd for den nye grænse efter afstemningen den 14. marts 1920, men som ikke var slået ud af afstemnings-skuffelsen og 9

11 Generalsekretær Frederik Petersen fotograferet i Ffensborg omkring Udsnit af større f 010. havde mod på fremtiden og håb om en dansk hverdag også for deres hjemstavn. Det var den ungdom, der var med til at give mange landsmænd syd for grænsen tro på, at der - når magtforholdene ændredes - kunne komme ny dansk fremgang. Det blev til ophold på Askov Højskole i to vintre og et lærerkursus samme sted en sommer. Det vågnende nationale røre i Flensborg og i Sydslesvig i øvrigt førte for Frederik Petersen til mere alvorlige overvejelser om en indsats for det nationale virke syd for den nye grænse. Dette drøftede han med bl.a. Anna og Niels Kjems, lærer på Skibelund Efterskole tre kilometer syd for Askov Højskole. Kjems opterede for Tyskland og stod for at skulle tiltræde en stilling som rejsesekretær for Dansk Skoleforening. Frederik Petersen blev bekræftet i sin overbevisning om, at han burde gå den samme vej som Kjems. Dette resulterede i foråret 1922, mens han var på Askov Højskole, i en brevveksling med bl.a.landstingsmand H. Jefsen Christensen, Hvidding. I et brev til ham skrev Frederik Petersen, at han:»... var af den Anskuelse, at det var bedre, sikrere, hvis man i et saadant Arbejde, jeg kommer til at staa i dernede, var tysk Borger, tilligemed da ens Forældre bor dernede. - For mig personlig har det lidt at sige, men for Arbejdets Skyld, for Befolkningens Skyld, jeg arbejder 10

12 iblandt. - Talte sidste Uge med Lærer Kjems, Skibelund, som jo skal derned som Rejsesekretær for Skoleforeningen; han har samme Anskuelse. Også han er bleven tysk Statsborger... «Den 10. juni svarede Jefsen Christensen:»Er De født i Nordslesvig, og har De opholdt Dem der den 15. Juni 1920 saa er De automatisk dansk Undersaat ved Landets Overdragelse til Danmark. De vil da kunde optere for Tyskland før 1. Januar 1923.«Hermed er linien klar for Frederik Petersen. Han får tilsagn om at kunne blive vandrelærer under Skoleforeningen i landsognene uden for Flensborg, i Munkbrarup, Tarup og Fruerlund, Flensborgs østlige forstad. Han flytter til Ausacker-Westerholz og bor hjemme på gården. Den 23. december 1922 indgiver han sin opteringsansøgning, der den 29. marts 1923 meddeles godkendt fra regeringspræsidenten i Slesvig. Kun få uger senere, i april 1923, deltager Frederik Petersen i indvielsen af forsamlingsstuen»peers Pissel«i Peter Lorenzens gård på 0sterbymark i Medelby sogn. Den var blevet udvidet med et fag, og der var indrettet en stor stue, der fremover stod til rådighed til møder og gudstjenester. Vejen var nu banet, så han kunne være med i det aktive danske nationale og folkelige arbejde. Frederik Petersen kom hurtigt i forbindelse med en del af de ledende folk og blev engageret i det arbejde, der allerede var i gang. Det gjaldt således redaktør Ernst Christiansen, journalisterne Jacob Kronika, Tage Jessen og J. N. Jensen samt de af skolens folk, der med dr. Andreas Hanssen var engageret i opbygningen af Duborg Skolen, og også lederne inden for Den slesvigske Forening i Flensborg og landdistrikterne, Borgerforeningen og Ungdomsforeningen i Flensborg. Meget af hans virke kom til at udgå fra»hjemmet«imariegade - det»hjemmet«, som blev Duborg Skolens vugge. Efter afstemningen i 1920 var der søgt støtte til oprettelse af en realskole, og da de nødvendige tilsagn forelå, fik man af»flensborg-samfundet«overladt»hjemmet«til skolebrug, indtil Duborg Skolen var færdig. Da eleverne fra»hjemmet«i foråret 1923 kunne flytte op til Duborg Skolens smukke og rummelige bygning, gik»flensborg-samfundet«i gang med at restaurere huset. Lørdag den 8. september 1923 blev»hjemmet«ved en festlighed indviet som ungdomshjem for Flensborgs danske ungdom. Chr. Bovadt blev ved samme lejlighed indsat som husets bestyrer, og vandrelærer Fr. Petersen overtog stillingen som ungdomssekretær med bolig i»hjemmet«. Han skulle herefter være den praktiske leder af hele ungdomsarbejdet. Ved indvielsesfesten fremsatte skoleinspektør J. K. Petersen den 11

13 ~m~iiu9l1l1lilmllllllllmllllll~"mlllllllllllldllllrnmmmm~r11i11i1i1~ : "Hjemmet", ~ = Mariegade 20. indvies ved en Festlighed til - i Unfldomshjem s li Lørdag den 8. September; JUten Kl. 8 præcist. _ ~.Rdgang har alle særlig indbudte (med Damer) samt Medlemmer af de danske Ung ~ domsforeninger i Flensbo~g og Mellemslesvig. ~ Efter Indvielsen forlsættes der med Møde = i Borgerforeningens Lokale RI. 9, hvor.rdgangs- æ; korl eller Medlemskort forevises. æ:::æ Flensborg Ungdomsforening. :;;;;; æ:æ. == ~]liil11ll11l1llmmllllllllillllll!llllllll!i~ ii lililllllllllllllllllmll~liil1lllllllllmlllllllllllllllllli Den 5. september 1923 bragte Flensborg A vis denne annonce SOIl1 indbydelse til åbningen af»hjel1lmet«som ungdomshjem for den danske ungdoll1 i Flensborg og omegn. tanke, at de eksisterende ungdomsforeninger skulle slutte sig sammen i en fælles organisation, og alierede den 28. september 1923 blev grunden lagt til»de mellemslesvigske Ungdomsforeninger«. Det skabte mange opgaver, og det blev således en krævende start for ungdomssekretær Fr. Petersen. Ungdomsarbejdet i Flensborg omfattede Ungdomsforeningen, Dansk Gymnastik Forening Flensborg (DGF), KFUM og K samt spejderne, og kredse af unge var ved at samle sig i Harreslev, Jaruplund og Valsbøl. Hurtigt kom også Slesvig med, så sammenslutningens navn blev året efter til»de sydslesvigske Ungdomsforeninger«(DsU). En vigtig opgave for ungdomssekretæren var at få etableret et samarbejde med ungdomsorganisationerne i Nordslesvig og i det øvrige Danmark, så en vekselvirkning tværs over grænsen kunne være med til at styrke det spirende virke. Det er værd at understrege, at hele arbejdet måtte gøres på et tidspunkt, da man ikke disponerede over alle de tekniske hjælpemidler, som man i dag tager som en selvfølgelig ting. 12

14 Redaktionssekretær og generalsekretær Ved siden af alle hovedopgaverne måtte Fr. Petersen også give en hånd med i den danske presse, Flensborg Avis og den tyskskrevne danske avis. Det var jo vigtigt, at flest mulige fik noget at vide om, hvad der rørte sig af nye aktivitetet blandt ungdommen. Der kom svære år efter afstemningen i først den ødelæggende inflation, og da den sluttede i november 1923, store vanskeligheder med genrejsning af erhvervslivet og bestræbelserne for at skaffe borgerne bedre og mere sikre levevilkår. Hertil kom sidst i tyverne og i begyndelsen af trediverne stor arbejdsløshed. Under disse vilkår skulle der søges skabt rammer for et dansk liv og fællesskab. Det var foreningerne, der måtte tage initiativerne. I november 1923 forbød»indehaveren af den udøvende magt«i Slesvig-Holsten, general v. Tschischwitz med en ganske vilkårlig anvendelse af visse undtagelsesbestemmelser den tyskskrevne danske presse. Dens oplag var omkring Forbudet blev opretholdt i næsten tre måneder, og i forbudsperioden gennemførtes valutareformen, der medførte, at deflation afløste inflationen. I samme periode faldt et kvartalsskifte, og på dette vigtige tidspunkt havde man altså ikke råd til at forny abonnementet på de tre forbudsramte aviser: Der Schleswiger, Neue Flensburger Zeitung og Neue Schleswiger Zeitung. I denne situation samledes kræfterne om at holde den i juni 1920 oprettede»der Schleswiger«i live. Kun få år efter»hjemmets«indvielse og organiseringen af ungdomssekretærens arbejde herudfra, kom der bud fra pressen til Fr. Petersen. Redaktør, senere minister Helge Knudsen, skrev i»grænsevagten«1927 om den danske presse i Sydslesvig bl.a.:»nu er det en Flok Ungersvende, som fortsætter Traditionen«- fra den gamle danske»flensburger Zeitung«( ), fra Jens Jessens nye danske»flensburger Zeitung«( ) og fra den gamle danske»flensburger Anzeiger«(1868) -»med Nutidstempo, med fremragende journalistisk flair og med en imponerende Arbejdsintensitet. Der Schleswiger«s Udgiver var Ernst Christiansen, og Jacob Kronika Bladets Redaktør, dets Redaktionssekretær var i årene ungdomssekretær Frederik Petersen.»Det er beundringsværdigt, hvad Ernst Christiansen og hans Medarbejdere præsterer. De laver det redaktionelt mest moderne blad i Flensborg, der alene er baaret af en forunderlig levende Danskhedsføleise, velskrevet og fortrinligt redigeret. Et moderne Blad - der boykottes.«13

15 Nogle år senere tvang svigtende økonomi Ernst Christiansen til at opgive det meste af»der Schleswiger«. Der bevaredes kun to sider i»flensborg Avis«. De to sider»der Schleswiger«blev forbudt af nazisterne den 19. august 1937, men under forhandlingerne i det tyske propagandaministerium blev der givet»flensborg Avis«mulighed for at udsende bladet som månedsskrift.»der Schleswiger«fortsatte herefter som månedligt tidsskrift, indtil det under krigen måtte opgives. I 1927 blev Fr. Petersen gift med Hanne Lausten, datter af den kendte danske flensborger L. K. Lausten, faktor ved»flensborg Avis«og mangeårig formand for Den slesvigske Forening i Flensborg. Hanne Lausten havde i 1921 genstartet det danske pigespejderarbejde i Flensborg og virkede som tropsfører indtil Hannes bror, Viggo Lausten, var journalist på»flensborg Avis«og blev i 1931 avisens lokalredaktør i Tønder. Han var med til at starte drengespejderarbejdet i Flensborg i 1919 og var korpschef for Flensborgs danske spejdere Han blev af dansk politi efter tysk krav arresteret i Tønder den 12. april Han blev overført til tysk fængsel i Kastellet i København, hvor han døde den 4. maj Pressearbejdet var dog ikke det eneste felt, hvor Fr. Petersen fik opgaver. Hertil kom arbejdet for Den slesvigske Forening. Dens historie gik tilbage til afstemningsåret. Da man efter afstemningen i marts 1920 havde sundet sig lidt oven på nederlaget, tog man fat på at opbygge den ny forening, og den 26. juni 1920 stiftedes»den slesvigske Forening«. Navnet tog man efter den gamle»slesvigske Forening«fra 1840'erne, da danskheden i Sønderjylland trådte frem for at kræve sin ret. I september 1920 valgtes på et tillidsmandsmøde en lønnet sekretær til at varetage»den slesvigske Forening«s Flensborg-afdelings anliggender, nemlig typograf ved det danske»flensburger Annoncenblatt«Jørgen Nielsen. Til kontor fik han overladt to små kælderlokaler i sidebygningen til ejendommen Nørregade 11/13. Arbejdet bestod bl.a. i at organisere foreningens opbygning, og der blev oprettet 20 distrikter i Flensborg foruden et i Harreslev og et i Kobbermølle. De havde god brug for håndsrækninger til arrangement af møder og fester. Fra 1. oktober 1920 ansattes Ernst Christiansens svoger, tidligere smedemester Fr. Sahlmann, Flensborg til sekretær for landdistrikterne (til 1928). I slutningen af 1921 fik Jørgen Nielsen et bedre kontorlokale i huset 14

16 Jørgen Nielsen ( ) var Den slesvigske Forenings første sekretær efter foreningens oprellelse i 7920, og han virkede i delllle stilling indtil Hans erindringer»arbejder i danskhedens tjeneste«er udgivet i Nørregade 9 på første sal, hvor der også var indrettet dansk børnebibliotek og læsestue. Den store forbedring kom imidlertid med erhvervelsen af»flensborghus«. Grænseforeningen havde købt den store historiske bygning i Nørregade 76, der er bygget af sten fra det gamle Duborg Slot. Huset rummede en række mindre lokaler samt en stor sal med scene og egnede sig udmærket til dansk foreningsliv. Der var plads til bibliotek, mødelokaler, mødesal, restaurant samt kontorer til et»dansk Generalsekretariat«, som blev indrettet på første sal i I februar 1924 kunne Jørgen Nielsen flytte ind i et pænt kontorlokale, og 1. april flyttede redaktør Jacob Kronika, der var blevet udnævnt til generalsekretær, ind i et tilstødende lokale. I årene var Kronika også redaktør af det tyskskrevne danske blad»der Schleswiger«, og fra 1932 var han korrespondent for»flensborg Avis«og mindretallets uofficielle repræsentant i Berlin. Tilsyn med generalsekretariatets arbejde udøvedes af et tilsynsråd bestående af repræsentanter for de berørte foreninger og institutioner. Generalsekretariatets arbejde bestod i det væsentlige i at samordne de forskellige foreningers bestræbelser og aktiviteter. Dette var særdeles tiltrængt, idet foreningerne ikke var opstået ifølge en bestemt plan, men skabt efterhånden som man følte, at en løsning af bestemte opgaver var påtrængende. Denne linie prægede mindretallets arbejde op igennem 15

17 tyverne. En egentlig mindretalsledelse fandtes ikke, men ved oprettelsen. af generalsekretariatet var der skabt mulighed for en vis koordination mellem foreningernes aktiviteter. En anden vigtig opgave for sekretariatet kom hurtigt til at bestå i korrespondance og forhandlinger med tyske myndigheder. Samtidig skulle foreningernes kulturelle arbejde samt den politiske indsats ved valgene til rigsdag, amter og kommuner støttes bedst muligt. Allerede nogle uger efter Kronikas tiltræden kom endnu en hjælper til, den unge flensborger I. G. Brodersen, der var udgået fra Tønder Seminarium. Hans opgave blev i det væsentlige at samarbejde med Jørgen Nielsen i arbejdet for de flensborgske distrikter og andre foreninger i Flensborg, og det blev ikke mindst ungdomsarbejdet, gymnastikken og idrætten, der her fik en engageret medarbejder. Hans vigtigste indsats kom til at ligge på det rent administrative område. Men det var også i disse år, at Fr. Petersen fik flere og større opgaver. Han var som nævnt stærkt engageret i arbejdet for»der Schleswiger«og som ungdomssekretær, og desuden kom der nu bud fra generalsekretariatet. Den 1. april 1928 blev han ansat som sekretær på»dansk Generalsekretariat«med landdistrikterne som arbejdsområde. Man havde hidtil ikke fået foreningsarbejdet i landdistrikterne organiseret i faste rammer. Dette lykkedes for Fr. Petersen i årene op til Det var efter valgnederlaget, rigsdagsvalget maj 1928, at Ernst Christiansen erkendte, at man måtte have en fastere hånd i ledelsen af mindretallets arbejde. Det lykkedes ham i løbet af sommeren at få omdannet Generalsekretariatets tilsynsråd til en uformel mindretalsledeise, som styrkelse af det foreningsmæssige og organisatoriske virke rundt om i landsdelen. Samarbejdet mellem sekretariatets nu fem medarbejdere gik godt. Jacob Kronika, der mere og mere måtte hellige sig de pressemæssige opgaver, har senere udtalt, at medarbejderne dannede et værdifuldt fællesskab, og at han betragtede dem alle som sine personlige venner. I. G. Brodersen var i december 1927 blevet valgt til formand og forretningsfører for»den slesvigske Kreditforening«, men måtte på grund af sygdom fratræde den 10. marts Ti dage senere døde han. Fr. Petersen blev hans efterfølger i Kreditforeningen og virkede på denne post indtil Der var rigeligt at arbejde med for de ansatte på Generalsekretariatet i de svære kriseår. Mange kom for at søge råd og vejledning, og det krævede en stor indsats at holde foreningsarbejdet i gang og herigennem styrke fællesskabet. I 1930 lykkedes det at få ansat endnu en god 16

18 1. G. Brodersen (/ /) var se/o'e Irer på Dansk Genera/sekretariat i årene 1924 li/ sin død i /931. medarbejder, Johan Lieb, der ved Brodersens død måtte overtage hans arbejde. Familien Lieb havde altid været aktivt med i det folkelige danske arbejde i Flensborg. Johan Lieb var handelsuddannet og i mange år prokurist i firmaet Nbbbe, men firmaet gik fallit i kriseåret 1929, og Johan Lieb blev arbejdsløs. Kort efter blev han så ansat på Generalsekretariatet. Ved udgangen af 1931 fratrådte Kronika som generalsekretær, hvorefter sekretariatets bankfuldmagt blev overdraget Fr. Petersen og Johan Lieb. Jacob Kronika overtog stillingen som korrespondent i Berlin for Flensborg A vis og blev samtidig mindretallets uofficielle talsmand over for de tyske myndigheder i rigshovedstaden. I januar 1932 fyldte Jørgen Nielsen 65 år og gik af med pension, hvorefter det blev Fr. Petersen, der kom til at stå med det daglige ansvar. Fr. Petersen måtte ofte ud til møder og forhandlinger af forskellig art, og det blev derfor som oftest Johan Lieb, der tog imod de mange medlemmer, som kom til sekretariatet med deres problemer, der i Hitler-tiden ofte var af personlig art. Johan Lieb og Fr. Petersen drøftede naturligvis nøje disse henvendelser, og de havde et nært samarbejde båret af gensidig respekt og fortrolighed. Et af de praktiske resultater blevet hemmeligt kartotek, som Johan Lieb opbyggede over alle episoder eller aktioner fra nazistisk side mod mindretallets medlemmer - herunder folk der på grund af nazistisk pres følte sig tvunget til at melde sig ud af en dansk forening. 2 Generalsekretær Frederik Pclcrsen 17

19 Ikke mindst under krigen, da Fr. Petersen var indkaldt til krigstjeneste, havde Johan Lieb og hans medhjælper Dagmar Wrang, der siden 1927 havde været ansat som kontorassistent, nogle krævende arbejdsår. Johan Lieb døde pludselig i sit 60. år den 3. maj Generalsekretariatet led allerede i 1940 et smerteligt tab, da altmuligmanden Hermann Hollensteiner døde. Han var i 1924 valgt ind i den danske gruppe i Flensborgs byråd og var i en årrække medlem af rådet. Ufrihedens år under nazismen Fra 1931 stod Fr. Petersen som generalsekretariatets ansvarlige leder, men den officielle udnævnelse til generalsekretær kom først i Det var i disse år, ikke mindst fra 1933, at Dansk Generalsekretariat for alvor kom til at fungere som centralen for det danske mindretal. Krævende opgaver stod han overfor i de svære år med krise og arbejdsløshed og senere naziregimet og krigen. Der var et utal af opgaver, som han måtte tage sig af. Samarbejdsformen organisationerne imellem var ofte til debat, og hele det kulturelle virke med møder, teater, årsmøder osv. krævede initiativ og samarbejde. Det samme gjorde valgene til rigsdagen, amterne og kommunerne. Og derudover var der enkeltpersoner, der havde brug for råd eller en håndsrækning på det ene eller det andet område - ikke mindst efter den nazistiske magtovertagelse den 30. januar I nazitiden var der også fra landboforeningen bud efter Fr. Petersen, der i foredrag ved adskillige møder talte om f.eks. det nye nazistiske»bauembund«, som alle bønder efter magthavernes opfattelse skulle være medlem af. Også»Arvegårdsloven«gjorde Fr. Petersen rede for. Den havde ret dybtgående virkninger, bl.a. derved, at den bestemte, at der kun kunne arves gennem mandslinien. Det kunne f.eks. føre til, at en uduelig brodersøn overtog en ejendom, som ejeren havde ønsket skulle tilfalde en dygtig søstersøn. Loven satte også grænser for belåning og havde en lang række bestemmelser, der indskrænkede en bondes frie dispositionsret over sin ejendom. Den danske landboforenings medlemmer nægtede at være medlemmer af»bauernbund«, men stod visse steder over for en meget aggressiv»bauernfuhrer«, der satte dem under et hårdt pres. Et eksempel på et ordskifte mellem et medlem af landboforeningen ude vestpå og hans»bauernfuhrer«er optegnet: 18

20 »Bauernfiihrer<c»Hannes, no e' de' snart o æ ti', do mælde' dæ ind!«-»hvo'fo de'? Æ e' medlem i æ landboforening, de' æ nok fa' mæ. Hvad ske' de' fo'resten nå æ et melde' mæ ind?«-»så komme' vi med æ knyppel etter dæ!«-»så vinte' æ, te I komme' med æ knyppel!«fr. Petersen havde sat sig grundigt ind i alle nazistiske love og bestemmelser, så han kunne give medlemmerne af landboforeningen og alle andre danske organisationer korrekt oplysning og yde bistand, hvor det var nødvendigt. Fremfor alt gjaldt det om ved enhver lejlighed at kunne medvirke til at styrke troen på det danske fællesskab, der skulle bevares trods alle vanskeligheder og chikanerier. Hvor Fr. Petersen færdedes rundt om i landsdelen, blev han vel modtaget. Han forstod at anslå en tone, der gav grundlag for en vis fortrolighed. Hans venlige væsen og rolige samtaleform gav tillid til, at til ham kunne man tale åbent og frit. Han var altid rede til at lytte og til at give gode råd. Hans hele imødekommende form havde stor betydning, da han senere som generalsekretær måtte tage imod mange, der kom for at få hjælp, fordi nazistiske partifolk havde søgt at skræmme og true dem. Nazisternes opfindsomhed var stor, når de f.eks. lagde pres på familier for at få dem til at melde sig ud af danske foreninger eller tage deres børn ud af den danske skole - og truede med, at de i givet fald ikke kunne beholde deres arbejde. I vennelag kunne Fr. Petersen være med til at sætte humøret i vejret, og både i alvor og i fest havde han evnen til at finde de ord - eventuelt det citat - der kunne sætte tingene i relief. Han huskes som et vennesælt menneske, der altid kom en i møde med et beskedent smil. Dog kunne han også, når det var nødvendigt, slå i bordet og sige sin mening koldt og klart. Han skabte respekt om sig - også hvor modparten havde den kyniske magt bag sig. I ufrihedens år i trediverne måtte Fr. Petersen føre mange og hårde forhandlinger, men hans faste og bestemte optræden og den altid velforberedte argumentation kunne ikke efterlade nogen i tvivl om, hvor han stod, og hvad han stod for. I de følgende år måtte megen tid og mange kræfter bruges til mundtlige og skriftlige forhandlinger med nazistiske myndigheder og partiorganer for at sikre mindretallets ret til at leve et dansk liv inden for organisationernes rammer. De følgende eksempler er fra Carsten R. Mogensens bog»dansk i hagekorsets skygge. Det tredie rige og det danske mindretal i Sydslesvig <<: Lige siden 1924 havde mindretallet udover de repræsentanter, som blev 2' 19

21 På tur med nordiske historikere, foran Sørup kirkes nordportal. Fra venstre: Erik Floderus, Stockholm, Vilh. la Co 1/1', København, Fr. Petersen (I/den hat), Sigurd Crieg, Oslo. Foto

22 indvalgt på danske lister, tillige vundet en række pladser i kommunale råd ved opstilling på fælleslister. I løbet af sommeren 1933 fik således et dansksindet medlem af kommunerådet i Nyhus besked fra landrådskontoret om, at han som marxist ikke mere kunne udøve sit mandat. Generalsekretariatet påviste, at repræsentanten aldrig havde været medlem af et marxistisk parti. Fr. Petersen henviste til mindretallets erklærede loyalitet, som hindrede, at dets valgte repræsentanter på nogen måde kunne udgøre en»fare for den offentlige ro og orden«. Sagen førte til omfattende brevveksling, men endte med, at man måtte opgive fælleslister. Flensborg A vis slutter en redegørelse for sagen med at konstatere,»at den kendsgerning bliver stående, at en dansksindet mand, som er valgt på en upolitisk fællesliste, her er sat ud af spillet som kommunerepræsentant«. En anden sag, der krævede et væld af papir og mange forhandlinger, gjaldt godkendelse af mindretallets ungdomsbevægelse. Alle politiske partier, undtagen det nazistiske, alle erhvervsorganisationer og alle fagforeninger blev forbudt og opløst i foråret Mindretallet forblev uantastet, men den 22. juni udstedtes en forordning, hvorefter alle ungdomsorganisationer inden den 15. juli skulle anmeldes til»reichsjugendfuhrer«med angivelse af en række oplysninger om bestyrelse, medlemstal m.m. Såfremt dette ikke skete, ville de pågældende foreninger være at betragte som opløste. Efter en brevveksling med Berlin drog en delegation bestående af Tage Jessen, Julius Bogensee og, som befuldmægtiget for DsU, Fr. Petersen til Berlin. En lang og drøj forhandling endte med, at det blev fastslået, at man fra tysk side ikke ønskede nogen indskrænkning af mindretallets frihed. Der var kun tale om en anmeldelse og ikke en»eingliederung«i det tyske ungdomsvæsen. Der skulle foretages en anmeldelse til»reichsjugendfiihrer«og en tilsvarende på lokalt plan. Dette udtrykte Fr. Petersen sin utilfredshed med og gjorde opmærksom på, at mindretallet havde erfaring for at møde større forståelse og imødekommenhed hos de øverste myndigheder, hvor det ofte kunne knibe hos de lokale myndigheder. Der blev svaret, at skulle dette sidste ske, skulle man blot henvende sig til kontoret i Berlin, så ville sagen blive ordnet. Efter dette møde blev foreningsfortegnelsen afsendt med de ønskede oplysninger, men vedlagt en følgeskrivelse med referat af forhandlingsresultatet hos»reichsjugendfiihrer«i Berlin. Tysk overholdelse af de givne løfter blev gjort til en betingelse for anmeldelsens gyldighed. Under samtalen i rigsungdomsledelsens kontor var det kommet frem, at ungdomsledelsen stod i nær kontakt med udenrigsministeriet, som havde 21

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.

Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87. Private personarkiver Arkiv P 218 Afl. jr. 218, 224 og 227 Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Johannsen, Svend, distriktsskoleinspektør og rektor, Slesvig, 1903-1978

Johannsen, Svend, distriktsskoleinspektør og rektor, Slesvig, 1903-1978 Private personarkiver Arkiv P 201 Johannsen, Svend, distriktsskoleinspektør og rektor, Slesvig, 1903-1978 afl.jr. 1989/P 201 Arkivet er afleveret 1988-89 af datteren, Kirsten Keuchel, Trögelsbyer Weg 66,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere