Rødding - Askov. Cornelius Appel og Ludvig Schrøder. Af Jacob Appel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødding - Askov. Cornelius Appel og Ludvig Schrøder. Af Jacob Appel"

Transkript

1 Rødding - Askov Cornelius Appel og Ludvig Schrøder Af Jacob Appel I 1944 fyldte Rødding højskole 100 år, og for første gang i skolens historie kunne man markere et jubilæum, mens skolen fungerede i fuldt omfang. Man benyttede anledningen til at udgive en bog: Danmarks første Højskole og dens Mænd. Bogen, der er skrevet af daværende højskolelærer i Rødding, senere forstander for skolen og kirkeminister, Arne Fog Pedersen, søger ifølge forordet at fremdrage de vigtigste og mest afgørende begivenheder i højskolens historie, samlet om de mænd, der efter forfatterens skøn har spillet den største rolle i skolens liv. Bogen slutter med genåbningen af højskolen i Mens de andre forstandere på skolen hver har fået et kapitel, hvor deres indsats på og for skolen beskrives (uanset hvor kortvarig den har været), kommer Ludvig Schrøder (forstander ) kun ind i fremstillingen i enkelte sætninger spredt i bogen. Hans gerning blev kortvarig, men yderst virksom, og elevtallet steg, hedder det (s. 121 ); der blev bygget en lade og en gymnastiksal, og videre:»schrøder flyttede og genoptog senere et skolearbejde norden for den ny grænse i Askov i Malt sogn, hvor den senere så bekendte store skole groede op«(s. 122). Til sidst»schrøder forlod hovedkuls Rødding uden hverken over for sig selv eller for andre fyldestgørende at kunne forklare hvorfor«(s. 152) - kort sagt: efter forfatterens skøn var hans indsats nok 'yderst virksom', men alligevel uden omtaleværdigt perspektiv, og han svigtede Rødding. Synspunktet uddybes i en posthumt udgivet artikel af den tidligere Røddinglærer Johannes Rosendahl i 1970 (genudgivet 1995). Rosendahl modstiller i sin artikel Ludvig Schrøder og Cornelius Appel. Hvor den første i 1864 lidet heltemodigt lader en bror stille som soldat for sig i stedet for selv at møde op og derpå hytter sig og sine i krigsåret for senere at forlade skolen og drage til Askov, var Cornelius Appel (forstander for Rødding 1867 (65) ) en mand af en helt anden støbning. Han var en mand, der havde en overbevisning, han ville kæmpe for uanset vilkårene; han var sønderjyde og kernedansk. Han blev i 1864 af danske politikere tilbudt en stilling som forstander for et planlagt seminarium i Viborg, han sagde nej til at blive H.A. Kriigers efterfølger som rigsdagsmand i Berlin - han valgte at blive på den usikre post som lærer og senere frimenighedspræst i Rødding. Han så det som sin opgave inden for kirke og skole og med åndelige våben at slås for den danske folkegrænse mod syd, og den kamp måtte udkæmpes blandt hans landsmænd i Sønderjylland - indtil 1864 var det opgaven at vække den slumrende danskhed i hertugdømmet, efter 1864 at værne den truede danskhed. 44

2 Cornelius Appel (ca. 1881). Med stor medfølelse skildrer Rosendahl Appels sygdom og afsked med sin gerning, hans død i 190 I, og Rosendahl slutter:»appel kom således ikke til at opleve, at udsigterne for hans landsmænd blev bedre. For så vidt led han nederlag. Hans skolearbejde blev taget fra ham. Hans menighed kendte ikke til vækst. Til sidst måtte han give også denne opgave i andres hænder. Men Appel havde sejlet sin kurs. På bunden af hans milde væsen lå en vilje til at overtage den skæbne, han engang af egen drift havde valgt. Hverken ydre eller indre uro, modgang eller anfægtelser ændrede hans grundindstilling. I historien ser man nu og da et billede, der forestiller nederlagets mand, som mod al forventning er uovervindelig. Han personiflcerer en myndighed på trods af eller netop på grund af sin vanskæbne. Han er en kæmpe, der falder sejrløs. I Askov - nord for Kongeåen - fortælles en anden historie. Schrøders værk voksede under ham, elevtallet steg, højskolen blev udvidet, og den blev førende i laget. Askov beretter om medgang og fremgang. I Skibelund Krat står en kampesten, rejst for at hædre Ludvig Schrøder. Uden Øre for historiens ironi huggede man hans livs motto ind i det tålmodige materiale: Dag og Daad er Kæmperim. Ludvig SchrØder blev Ridder af Dannebrog og titulær professor. Cornelius Appel blev ført ad andre veje. Han blev belønnet med en gummigane.«' Vi skal i det følgende søge at nuancere billedet af Cornelius Appel og Ludvig Schrøder og af forholdet mellem dem og skolerne i Askov og Rødding omkring og lige efter

3 Cornelius Appel i Rødding Cornelius Appel ( ) var sønderjyde; han blev uddannet til lærer på et seminarium i kongeriget (Lyngby ved Grenå) og fik ansættelse som lærer i Sønderjylland. Efter treårskrigen ( ) ville man med den ny sprogordning indføre dansk som skolesprog i Nordslesvig, og Cornelius Appel blev opfordret til at søge stilling ved borgerskolen i Tønder. Han kom derved ind i den vanskelige kamp i det blandede sprogbælte. Sprogskiftet var ildeset i Tønder, hvis befolkning var dansktalende, men tysksindet. Det var mildt sagt vanskeligt at få et åndeligt arbejde i gang, hvor modersmålet var vraget i alle åndelige forhold. Det var nemt nok med børnene; de blev undervist på deres modersmål og kunne lide de danske sange. Vanskelighederne lå i hjemmene, og Cornelius Appel og nogle af hans gamle venner fandt hurtigt ud af, at man måtte bruge andre midler. De begyndte at holde kirkelige og folkelige møder særlig i egnen nord for Tønder. Foredragene var i reglen af en opbyggelig natur, men man gik videre. Man tog f.eks. rat på konftrmationsspørgsmålet, hvor man ville sætte skel mellem skolesag og kirkesag. Man vi lle have udskrivningen af skolen skilt fra bekræftelsen af dåbspagten. Folk skulle herigennem forstå, at kristendom var noget ganske andet end en kundskabssag. Det var i samme spor, Cornelius Appel og hans venner udviklede klosterpolitikken. Tiden efter 1850 var jo storpolitikkens tid i Danmark: Helstat, Holstens udski l- lelse, Danmark til Ejderen osv. Klosterpolitikken (navnet blev givet, fordi kredsen af mænd holdt deres første møde i Løgumkloster) var ikke storpolitik; klosterbrødrene ville lade alt det ligge og arbejdede for danskhedens sejr gennem borgerlig frihed ikke mindst i kirke og skole; derfor ville de fjerne den tvang, hvormed den danske regering i flere egne ville bevare det danske sprog imod befolkningens ønske. KlosterpoIitikkens mænd blev ikke mødt med forståelse og derfor ikke med venlighed fra de politisk ledende, hverken nord eller syd for Kongeåen, men de fandt ud af, at der i befolkningen var sangbund for tale om frisind i aue åndelige spørgsmål. Til ændringerne efter treårskrigen hørte også, at det tyske seminarium i Tønder i 1858 skulle omdannes til et dansk. Cornelius Appel blev opfordret til at søge stilling der; dog efter samtale med forstanderen valgte han ikke den faste stilling som lærer i historie og dansk, men en timelærerstiiling som skrivelærer; her vidste han, at han kunne være fri for forstanderens indblanding i undervisningen. Krigstiden 1864 blev streng for ham og hans familie; der udbrød et oprør i den tysksindede by efter Dannevirkes fald, og stenkast gennem vinduer viste, hvad man ønskede ham. Han måtte en kort tid, indtil den tyske hær kom til Tønder, forlade sit hjem (hans kone havde lige født en søn); han vendte tilbage, men i maj blev det forbudt børnene i borgerskolen at følge hans undervisning. Optøjer foran Appels hus og fornyede stenkast gennem vinduerne tvang familien til at forlade byen i maj, og sommeren og efteråret blev tilbragt hos familie og venner. Han var i efteråret 1864 i København som leder af en delegation af sønderjyder, som ville opfordre kongen til ikke at underskrive fredstraktaten. Det var under denne københavnstur, Tscherning og andre politikere opfordrede ham til at tage stiuingen i Viborg. Cornelius Appel ville tilbage til SØnderjylland, og det kom han - vist uden forestilling om, hvordan han skulle klare da- 46

4 gen og vejen for sin familie -»Du ved jo nok, hvad min hu står til... den fri stilling, den fri undervisning, kære kone, det var en dejlig ting, og at kunne håbe på at blive noget for sønderjyderne... «, skrev han til sin hustru fra København'. I januar 1865 fik familien igen eget hjem - den fik lov til at flytte ind i den ledige bolig på højskolegården i Rødding. I maj måned 1865 startede han her en højskole for piger, i december samme år en friskole for børn; det gik lige så stille, og de to skoler fik lov til at leve ganske uforstyrrede af myndighederne. I 1867 fik Cornelius Appel af højskolens bestyrelse overdraget samme myndighed over skolen, som forstanderen tidligere havde haft; det betød fri bolig og brug af haven og lidt senere ledelsen af landbruget, som en forvalter hidtil havde klaret. I 1869 enedes en kreds af egnens danske mænd om, at man skulle starte højskole for karle på skolen med Cornelius Appel som forstander; den fransk-preussiske krig standsede midlertidigt hele skolen; efter krigen genåbnede den kun som pigehøjskole; børneskolen og karleskolen blev forbudt. I løbet af vinteren 1867 blev det krævet, at alle embedsmænd i Sønderjylland skulle aflægge ed til den preussiske konge; det nægtede røddingpræsten Hans Svejstrup; han blev afskediget uden pension (men fik tildelt en efterløn af den danske stat); og i 1868 flyttede han ind til Cornelius Appel på højskolegården i Rødding; han virkede efter edsnægtelsen som fri kirkelig ordfører i sin gamle menighed indtil 1870, da han blev sognepræst i Vejen og Læborg sogne, hvortil hans venner fra Sønderjylland kunne søge for at få udført kirkelige handlinger. Hans virksomhed syd for grænsen blev imidlertid fortsat af Cornelius Appel med ugentlige søndagsmøder i højskolens forsam lingssal. Ganske naturligt måtte der hos dem, der søndag efter søndag mødte op til disse kirkelige møder, opstå et ønske om en fuldgyldig gudstjeneste med dåb og nadver, og da man fra 1873 straffede danske præster for at uddele nadver i Sønderjylland og fra 1874 ligefrem forbød danske præster at tale i offentlig forsamling i landsdelen, besluttede man i Rødding at danne frimenighed med Appel som præst. Det var et almindeligt ønske, at frimenigheden skulle være et barn af den danske folkekirke; derfor måtte præsten naturligvis ordineres i denne. Da Cornelius Appel hverken var dansk undersåt eller teologisk kandidat, turde man ikke indlade sig på at søge at få ordinationen foretaget af en dansk biskop, som normalt står for denne handling. Man måtte finde en anden udvej. Appel Ønskede, at ordinationen måtte foregå i Askov, således at menigheden i Rødding kunne deltage i højtiden. Ordinationen fandt sted d. 30. juli 1874 i højskolens gymnastiksal og blev foretaget af landets første valgmenighedspræst, Vilhelm Birkedal, og blev i ordinationsbrevet bekræftet af IS deltagende ornatklædte præster og 6 lægmænd fra den danske menighed (nord og syd for grænsen). Denne handling blev mærkelig nok ikke af tyske, men af danske myndigheder betragtet som et strafbalt overgreb. Kirkeministeren stillede præsterne for en provsteret i Holsted, herfra gik sagen til bisperet i Ribe for at ende i højesteret, der i 1877 idømte Birkedal og Svejstrup hver en bøde på 200 kr., de øvrige præster hver en bøde på 100 kr. 47

5 24. september 1891 blev Jacob Appel ( ) viet til Ingeborg Schrøder ( ), datter af Askovs forstander, Ludvig Schrøder. Dagen derpå blev dette foto - grafi taget i Askov (privateje). øverst ses Cornelius Appel, brudgommens far; derunder de nygifte. Foran dem: Sofie og Mathias, Cornelius Appels ældste søn - og far til den senere højskoleforstander (Rødding), folketingsmand m. v. Erik Appel. Foran Mathias står broderen Hans med sin kone; han blev landbrugslærer på Datum Landbrugsskole. Ved siden af dem: Axel, også søn af Cornelius Appel, s. m. sin kone Johanne, f Nutzhorn; han blev stalskonsulent i kvægavl. Yderst til venstre: Frederik Appel, der blev bogtrykker. 48

6 Mens sagen verserede, var Cornelius Appel gået i gang med sin nye gerning i Sønderjy ll and; hans menighed var ikke stor, men der blev set skævt til den fra myndighedernes side; fra september 1874 måtte gudstjenesterne i høj skolens mødesal ikke foregå i 'helligtiden', dvs. ikke på de store helligdage og på almindelige søndage først efter kj. 16; frimenighedens gudstjeneste blev således slået i hartkorn med dans og al anden sjov. Kirkeklokken måtte ikke ringe, når et medlem blev begravet, og præsten havde forbud mod at bære præstekjole. Fra 1876 skulle der tilmed ske anmeldelse af gudstjeneste til øvrigheden, og en gendarm skulle overvære gudstjenesterne. Appel fortsatte uanfægtet sin gerning, og det ydre tryk synes kun at have bidraget til, at præst og menighed sluttede sig tættere sammen. Cornelius Appel fortsatte sin skole- og præstegerning i Rødding, indtil sygdom tvang ham væk. Højskolen ophørte 1885, og i 1887 måtte han i København underkaste sig en gennemgribende operation, hvorved han mi stede venstre overkæbe og brugen af venstre øje. En forloren gane ville ikke gøre tilstrækkelig fyldest, og 1889 måtte han opgive præstegerningen. Han flyttede til Dalum, hvor venner i den danske folkekirkes menigheder skænkede ham hans alderdoms hjem, som han kaldte 'Folkely', og her døde han 25. marts Han havde ønsket at blive begravet nær sin gamle menighed og på en kirkegård, hvor hans sønner - hvoraf lire var udvandret til Danmark i 17-årsalderen - frit kunne samles ved hans grav. Derfor kunne han ikke blive begravet ved siden af sin (1 869) afdøde hustru i Rødding. Som i 1874 kom Askov derfor ind i billedet; hans sønner henvendte sig til den nydannede valgmenighed der. Han blev begravet i Askov 1. april Ludvig Schrøder i Rødding Da Ludvig Schrøder ( ) i efteraret 1861 rejste til Rødding højskole som vi kar for skolens forstander Sofus Høgsbro ( ), der var folketingsmand og derfor måtte være i København i november og december måneder, var det først og sidst arbejdet i ungdomsskolen, gerningen som ungdomslærer, der optog ham l. I de to måneder spiste Schrøder til middag hos en af skolens lærere, Jens Lassen Knudsen'. Denne var stærkt kritisk over for flere forhold på skolen. Det var f.eks. forkasteligt, at der var en økonom til at bespise eleverne og en tjener til at varte dem op, rnente han. Knudsen var endvidere meget trykket af, at skolen for den store del af den lokale befolkning stod som en helt fremmed indretning. Antallet af elever var beskedent, og det var vigende. Man kunne have ventet, at tiden efter treårskrigen ville have udmærket sig ved en øget indsats for at styrke modersmålet hos ungdommen i den landsdel, hvor sprogkampen blev udkæmpet. Men sagen var den, at mange af højskolens venner i Nordslesvig efter krigen tabte skolens hovedformål af sigte. 'Sejren' var jo vundet og danskheden sikret, mente de. Nu var det op til myndighederne, der havde skolevæsenet under sig, at holde tyskheden nede og lade den opvoksende slægt få del i dansk kultur. I højskolens inderkreds var der endog dem, der mente, at skolen burde omdannes til landbrugsskole' Schrøder sugede Knudsens kritiske bemærkninger til sig; men endnu større betydning fik det, at Knudsen også overbeviste ham om, at en høj skole burde følge 49

7 Kalds ide, og 'først og fremmest virke vækkende og opli vende, og at det ikke så meget var kundskaber som en til livet svarende oplysning, lærerne ved foredrag og samtaler skulle meddele". Kort før Ludvig Schrøder i november kom til Rødding, havde kirken fået ny præst, Hans Svejstrup ( ). Denne havde søgt den ledige stilling i Rødding, netop fordi højskolen lå der, og fordi han så et perspektiv i et nært samarbejde mellem skolen og kirken. Da Svejstrups kone endnu ikke var flyttet til Rødding, spiste også Svejstrup ofte hos Knudsen, og Schrøder lyttede, samtalerne gik og han blev overbevist om perspektiverne. Det var på det tidspunkt klart, at Høgsbro overvejede at forlade skolen, og de tre i Knudsens stue drøftede mulighederne på stedet. Schrøder hentede her megen inspiration til sin senere gerning i højskolens tjeneste. Tilbage i København benyttede Ludvig Schrøder sin fritid til at studere, hvad Grundtvig havde skrevet om folkehøjskolesagen. D. 7. januar 1862 sendte Sofus Høgsbro sin opsigelse af forstandersti llingen til Chr. Flor.' ( ; professor, initiativtager til oprettelsen af Rødding højskole). I et følgebrev nævnte Høgsbro, at Schrøder'... synes at være i besiddelse af alle ønskelige egenskaber, den ensidige grundtvigianisme til trods. Knudsen og Svejstrup ser i ham den vordende forstander, men jeg har sagt dem, at De ikke gik ind for en omdannelse af skolen'. En anerkendelse med forbehold tør man sige, men helt sikker i sin sag har Høgsbro alligevel ikke været; d. 3. februar sender han nok et brev til Flor, hvor han fortæller, at Ludvig Schrøder den følgende mandag (IO. feb.) skulle holde foredrag om Rødding højskole i 'Danske Samfund'. Det kunne måske være til gavn i den nuværende situation, hvis Flor kunne overvære mødet, mente han. Flor kom og sagde efter foredraget, at ingen var nærmere til at takke Schrøder end han; hvad der var blevet sagt, var talt ud af hans eget hjerte' Snart efter blev det aftalt, at Ludvig Schrøder skulle afløse Høgsbro som forstander for skolen, og at hans gode ven Heinrich Nutzhorn skulle afløse Jens Lassen Knudsen som lærer. Allerede i januar 1862 var Knudsen og Svejstrup imidlertid begyndt at holde møder for Røddingegnens befolkning i Kn udsens stuer; møderne skulle råde bod på den efter Knudsens udsagn manglende kontakt mellem skolen og egnens befolkning og samtidig være de første skridt for Svejstrup i hans ønske om samarbejde mellem kirken og højskolen. Der blev hurtigt trangt med plads i Knudsens stuer, og Knudsen bad derfor Høgsbro, skolens forstander, om lov til at bruge højskolens skolestue ti l disse møder. Høgsbro så i henvendelsen et udtryk for grundtvigianisme og mente derfor, at han i den givne situation burde forelægge spørgsmålet for Flor, formand for skolens bestyrelse, der dog omgående gav tilladelsen." Da Schrøder og Nutzhom i efteråret 1862 var kommet til Rødding, blev møderne lagt i fastere rammer, og de blev henlagt til spisesalen, hvor der var bedre plads; man regnede nu med mellem 120 og 150 deltagere hver gang. Emnekredsen for møderne blev udvidet, nu var der ikke blot tale om kirkelige og religiøse emner, men emner som danskheden, frihed, aktuelle politiske problemer dukkede op sammen med historiske foredrag.'o Gennem de ugentlige møder fik de unge og nye lærere i Rødding kontakt med egnens befolkning, og samarbejdet med Svejstrup medførte øget søgning til og opbak- 50

8 ning omkring skolen og øget tilslutning til Svejstrups menighed. Størst succes havde man med et grundlovsmøde i 1863, hvor man samlede ca mennesker fra mange egne i Sønderjylland; (hidtil havde beboerne på Røddingegnen søgt til Eskelund ved Brørup d. 5 juni)." Også elevbesøget i den samling, der begyndte november 1863, var godt, ca. 30 elever; men allerede 29. november måtte den første elev forlade skolen, dagen efter endnu en - det var indkaldelse til soldatertjeneste, der var årsagen, og det fortsatte; da skolen sluttede l. maj 1864 var elevtallet IO. Der kunne ikke være tale om at fortsætte eller begynde på noget nyt. l juni måned forlod lærerne skolen og allagde kun korte besøg i Rødding i løbet af sommereny Et år i opbrud - fra maj 1864 til maj 1865 Ikke uden grund var Ludvig Schrøder usikker på sin fremtid - vi kan fø lge lidt med i hans forestillingsverden gennem de breve, han skrev til Chr. Flor, Hans Svejstrup, Rasmus Fenger (lærer i Rødding) m.ll. og de breve, disse indbyrdes udvekslede gennem efteråret 1864 og de første måneder af I et brev til Flor fra begyndelsen af august spørger Ludvig Schrøder", om han skal holde sig klar til at begynde på højskolen til november, således som han plejede, eller om han skal søge en anden be- Ludvig Schnider. Fotografi/ra /862 51

9 skæftigelse. Efter præliminærfreden af I. august var der i teorien fortsat mulighed for, at Rødding kunne komme med til Danmark, men sandsynligheden for en placeling syd for den kommende grænse var dog den største. Kunne skolen mon i så fald få sådanne kår, at den kan genoptage sit arbejde i Rødding, spørger han. Han vil nødig forlade højskolearbejdet, forsikrer han Flor, men mon man dog ikke skulle overveje at lade lærerne for en tid fortsætte skolen uden for de til fjenden afståede områder, tilføjer han. Han længes efter at høre, hvad Flor forestiller sig. Brevet bærer præg af, at der ikke har været kontakt mellem de to i månederne, siden skolen ophørte, og at det først og fremmest er magtpåliggende for Schrøder at forsikre Flor om sin hengivenhed for gerningen i højskolen og sit ønske om at fortsætte sit arbejde i denne skoleform og så at få en fornemmelse af, hvad Flor forestiller sig. Et næsten samtidigt (9. aug. 1864) brev til Rasmus Fenger kan styrke denne fortolkning; Schrøder vil med brevet først og fremmest sikre sig, at de tre lærere Nutzhorn, Fenger og Schrøder fortsat er enige om, at de sammen vil videreføre skolearbejdet, hvor og hvornår man (d.v.s. Flor og den øvrige bestyrelse for Rødding) måtte ønske det, for det er vigtigere end nogen sinde, at der er en fri højskole for de slesvigske 'ungersvende', og tydeligere end til Flor gør Schrøder opmærksom på, at man jo kunne tænke sig at finde en midlertidig plads for skolen nær grænsen i Ribe amt, ja, endog i Ribe by. Den endelige fred blev underskrevet d. 30. oktober, og Rødding lå i det område, der blev afstået. Og Schrøder havde endnu ikke fået svar fra Christian Flor. Svejstrup har besluttet sig til at søge at sikre lærerne for højskolegerningen og tilbyder Schrøder at skrive til Flor om ventepenge. Schrøder forstår hensigten og rykker i sit svarbrev (af 15. november) for oplysninger om, hvad man i bestyrelsen for højskolen, som også rummer Svejstrup som medlem, forestiller sig med skolen; skal den sælges eller bortforpagtes, spørger han og videre: skal vi begynde på en ny skole og da hvor? Han foreslår et møde mellem Flor, næstfonnanden i bestyrelsen F.Helweg, Høgsbro, Nutzhorn og ham selv i København, men da skal de vide, hvad man forestiller sig i Sønderjylland. Der er lidt utålmodighed at mærke hos Schrøder, men rygterne er også løbet, og tilsyneladende er muligheden for igen at holde skole i Rødding ude af billedet for ham. Det er den imidlertid ikke for Sofus Høgsbro; ifølge Svejstrup (brev til Flor 23. nov.) har Høgsbro midt på måneden foreslået, at skolen skulle begynde igen - efter et par dages positive overvejelser forkaster Svejstrup imidlertid tanken; der vil ikke komme nogen elever, mener han; folk vil ikke tro, at skolen får lov til at fungere; det vil tilmed koste lærerlønninger; lad vinteren gå - og lad os sikre lærerne ventepenge, så vi har dem. Også Svejstrup vil gerne høre, hvilke overvejelser Flor måtte have. Denne forholder sig fortsat tavs. I december tager Schrøder til Rødding for at se nærmere på tingene. I et brev til Flor, skrevet i præstegården i RØdding 17. dec., fremsender Schrøder 3 forslag til en mulig kommende skole, Bjert, Søgaard kro og Askov (første gang stedet nævnes i korrespondancen). I Bjert havde en tidligere Rødding-elev, Lars Lautrup, en gård; som han tidligere i et brev til Schrøder (IO. november) l4 havde tilbudt i mageskifte med højskolegården i Rødding; han havde givet Schrøder tegning af stuehuset; et 52

10 par dage senere skulle denne besøge Søgaru'd kro sammen med Svejstrup og - viste det sig - Cornelius Appel. Søgård ved Vamdrup skulle nedlægges som kro, og også danske godsejere var interesserede i den som skolebygning, og de tre lærere samt Flor håber på en henvendelse fta dem (brev fra Schrøder til Svejstrup af IO. januar 1865); den kommer imidlertid ikke; godsejerne laver selv deres højskole i Søgård. Endelig i slutningen af januar begynder forholdene at afklares. 26. januar skriver Schrøder til Svejstrup, at han samme dag har udkastet en plan, som Flor har godkendt, og som han beder Svejstrup udtale sig om efter drøftelse med Cornelius Appel, som jo var flyttet ind på højskolegården i Rødding. Baggrunden er, siger Schrøder, to forhold. Det ene er, at han har fået at vide, at nogle af Rødding højskoles bedste venner i Sønderjylland ønsker at få skolen i gang som landbrugsskole, og det andet, at der først er udsigt til, at han og Nutzhorn kan få økonomisk tilskud til et højskolearbejde, når de er kommet i gang med en ny skole. Schrøders plan går ud på, at man foretager en deling af skolen, således at ejendommen i Rødding bevares for nordslesvigerne, mens skolens rede penge og en del af samlingerne overlades til den nye skole til eje eller lån. Naturligvis må den nye skole derfor have sin egen bestyrelse, og Schrøder antyder som mulighed Flor, Niels Jokum Termansen (gårdejer i Gammelby, folketingsmand), en af Lauridsen-brødrene fra Grønvang i Vejen og måske endnu en gårdejer. Man ligesom mærker, at han venter modstand mod fol'slaget, for han slutter sit brev med at fremhæve, at forslaget ikke kan siges at gå slesvigerne for nær, idet Rødding jo har fået så meget fra kongeriget tidligere, at det kan findes rimeligt, at en skole i kongeriget får en håndsrækning sydfra i tider, hvor der ikke på slesvigsk grund kan virkes for alle skolens formål. Når tiderne bliver bedre, skal skolerne atter forenes. Schrøders brev har en efterskrift, dateret 27. januar. Schrøder har - inden han får afsendt sit brev - opsøgt Termansen og indhentet dennes godkendelse af planen. Ved hjemkomsten finder han et brev fra Svejstrup (dateret 24. jan.). Dette fortæller, at man i Rødding nu har plan om at starte skolen som landbrugsskole, og at et medlem af Rødding højskoles bestyrelse, Bunde Refslund har erklæret, at 'at alt, hvad der haves til Rødding højskole, er givet til netop denne, og beregnet på netop Slesvig'. Schrøder argumenterer imod dette synspunkt; han vil rådføre sig med Flor, Termansen og Nutzhorn ('mine stadige rådgivere') og se, om det kan få nogen indflydelse på 'vor' plan om at begynde i Askov (Bjert nævnes ikke). Tanken om at vende tilbage til Rødding synes helt opgivet af Schrøder. Svejstrups og Schrøders breve får Flor til at bryde tavsheden. Først i et brev til Hans Svejstrup (8. februar 1865). Efter en lang redegørelse for sit engagement i Slesvig fortsætter Flor:...»Ligesom jeg i mine bestræbelser i og for Slesvig altid har haft de levende slesvigere og ikke landet Slesvig for øje, således har jeg ved Rødding højskole ikke forstået dens hus og ejendom, men dens virksomhed og dennes frugter. Hvis derfor Rødding højskole ved at flyttes til et sted uden for Slesvigs område kunne være til mere gavn for slesvigerne end ved at blive, hvor den er, ville jeg uden betænkning stemme for dens flytning. Da jeg nu anser Schrøder for den bedst skikkede blandt alle dem, jeg kender, til at styre Rødding højskoles virksomhed, blev jeg meget glad ved hans tilbud: at ville forsøge på at fortsætte denne uden for det afståede Slesvigs område, men i dettes nærhed, og jeg har intet øjeblik haft 53

11 eller har heller ikke endnu nogen tvivl om bestyrelsens ret til at tage af højskolens ejendom til dette brug. Jeg er nemlig enig med Dem og B. Refslund i»at alt, hvad der haves til Rødding højskole er givet til netop denne og beregnet netop på Slesvig«. Men d'hit. synes mig kun at lægge en mateliel betydning i disse ord, medens jeg og vistnok med mig samtlige givere har taget dem i åndelig betydning. Thi hvad grund skulle ellers disse have haft til at give?.... Jeg har aldeles ikke opgivet noget af mit håb om, at Slesvig, i det mindste det nordlige, igen vil komme tilbage ti l Danmark. Men da det er umuligt under de nuværende forhold at virke noget betydeligt for danskheden i Slesvig i selve Rødding, har jeg ønsket, at højskolens vi rksomhed kunne interimistisk fortsættes uden for Slesvigs område, således at slesvigerne, hvis de ville, kunne benytte den [hvis Schrøders tilbud] ikke i Nordslesvig modtages med tak og glæde og ivrig understøttelse, frygter jeg meget for, at Schrøder, der naturligvis ønsker at benytte sin kraftige ungdom til at udrette i danskhedens tj eneste så meget som muligt, modtager opfordringer og tilbud, der gøres ham andetstedsfra, og hvorfra jeg, med al min iver for slesvigernes vel, ej tør søge at afholde ham... «Endelig en klar tilkendegivelse fra Flor, må Schrøder have tænkt, og han må have glædet sig over den positive opbakning. Han lægger de sidste dages overvejelser om eventuelt at starte en skole et andet sted, på Fyn eller i Nordvestsjælland, helt vækde to planer havde kun haft en meget forbigående interesse. Flor lader det ikke blive ved det. D. 27. februar udsender han en indbydelse 'til danskhedens venner', hvori han dels omtaler sine aftaler med Schrøder, Nutzhorn og Fenger, dels starter en indsamling for at støtte de tre lærere, så de kan starte en højskole i den sydligste del af Jylland; Flor foresti ller sig et årligt beløb på rdl i 3 år." Det kom ganske vist til at knibe med at nå dette beløb; da regnskabet blev gjort op i 1868 noterede Schrøder, at han havde modtaget rdl. Også Svejstrup er virksom; d. l. marts 1865 meddeler han Flor, at han samme dag havde holdt møde med de slesvigske medlemmer af bestyrelsen for Rødding høj skole, Bunde Refslund fra Bovlund og H.D. Klappenborg fra Københoved, samt tillidsmanden Knud Knudsen, Forballum (H.A. Kruger, der også var tillidsmand, havde meldt afbud). Den lille forsamling kunne meddele Flor, at de fandt det ønskeligt, at Schrøder bringer en højskole i gang på den måde, han foreslår. Der bør dannes en selvstændig bestyrelse for den nye skole, og til denne vil man overdrage, hvad der måtte være i Rødding højskoles kasse pr. l. maj 1865 på nær 500 rdl, og hvad man kunne undvære af indbo og læremidler. Det er en lettet Ludvig Schrøder, der 7. marts 1865 kan takke Svejstrup for den ydede hjælp og gøre status. Skal de nu vælge Askov eller tage til Bjert? Analysen er kort: en skole i Askov vil ikke kunne bestå ved siden af skolen i Rødding, når denne en gang atter kan starte, medens en skole i Bjert vil kunne bestå uden at lægge Røddingskolen væsentlige hindringer i vejen. Dernæst mener Schrøder, at Bjert vil ligge bedst for tilgang af elever, også selvom den fremtidige jernbane ville komme til at gå gennem Askov. Det er heller ikke uden betydning, at Bjert er lige så smukt, som Askov skal være stygt, og hvad den hiertelige jordbund for en skole angår, da er der vel mere af den i Askov end i Bjert; dog påstår Lautrup i Bjert, at der lever et varmt ønske hos befolkningen om at få skolen til byen. 54

12 Det er en lang og kold vinter i 1865; på grund af vanskeligheder med isen kommer Ludvig Schrøder først i april til Jylland sammen med sin yngre bror, Johannes Elicser Schrøder, som er dansk jurist. De starter deres besøg d. 5. april i Bjert, hvor de efter Schrøders beretning hurtigt bliver enige med Lautrup om, at man må sunde sig lidt i Bjert, før der kan blive tale om en skole der. Brødrene bliver imidlertid to dage i Bjert, inden Lautrup kører sine gæster til Peder Lauridsen i Vejen. Hen på eftermiddagen går de derfra til Askov, hvor de beser det hus, der er ledigt. De overnatter hos ejeren og næste dag, d. 8. april, bliver man enige om vilkårene, som Johannes Schrøder nedfælder. " Stuehuset på den nedlagte gård samt et endnu ikke opført hus lejes, foreløbig for to år; ejeren kan tidligst opsige lejemålet til fraflytning l. nov Ejeren er forpligtet til at sælge bygningerne med haveplads for rdl til Schrøder eller en anden højskolemand. Lejen ville indtil evt. køb andrage 40 rdl. halvårlig. Iovennævnte breve og senere i omtale af skolens historie fremhæver Ludvig Schrøder dette med stemningen i Bjert og Askov som ret bestemmende for valget af Askov. Det er nok en sandhed med modifikationer. H.F.Feilberg anmeldte 1905 andet halvbind af Ludvig Schrøders bog om den nordiske folkehøjskole. Her fremhævede Feilberg, at han, da han i 1869 kom til sit nye job som sognepræst i Brørup, fandt, at alt, hvad der var på egnen af folk, der gjorde krav på en vis position, var imod skolen, bønder, præster og embedsmænd. Selv modtog Feilberg talrige protester og anmodninger fra sognebørn om sognebåndsløsning til nabopræster, fordi han på vejen til Brørup havde gjort ophold hos sin slægtning, Heinrich Nutzhorn i Askov. " Man startede også en højskole i Eskelund direkte for at modarbejde Askov. (Den eksisterede kun i årene )" Indirekte dementerer Schrøder også det med den særlig positive stemning i et brev til Chr. Flor, dateret fastelavnsmandag Her fortæller Schrøder, at man i Malt sogn skal have en ny præst, og at der i den anledning i sognet er en adresse i gang, om at man 'dog ikke måtte få en grundtvigsk præst, da man havde nok af den retning i Askov højskole'." Schrøder blev i Jylland blandt andet for at følge færdiggørelsen af byggeriet; det var der også meget gode grunde til; det nye skolehus blev bygget af gamle materialer, og det var lavt og dårligt, det kneb endog at få ejeren til at sætte hængsler på vinduerne. Kun en rude var beregnet til at lukkes op.'o Valget af Askov, som Schrøder så for første gang hin aprildag 1865, skyldes snarere, at det havde man råd til. Kun en overkommelig lejeafgift skulle udredes. Det korte besøg i Bjert må vel nærmest betragtes som en høflighedsvisit; Bjert var det første sted, der havde meldt sig som evt. hjemsted for en midlertidig højskole, men tilbudet i novernber 1864 gjaldt et mageskifte med højskolegården i Rødding; den mulighed var ikke til stede mere efter Schrøders plan og Flors brev fra januar og februar. I Askov var det muligt at komme i gang næsten med det samme; der var en ledig bygning, og man ville opføre et skolehus, i Bjert var der højest en mulig byggeplads. I sit lille skrift. 'Meddelelser fra Folkehøjskolen i Askov. 1869' nævner Ludvig Schrøder da også, at man i 1865 kun havde få penge, 'så vi måtte være glade ved det, da der for en billig leje blev tilbudt os en bygning på et heldigt sted'" 55

13 Forholdet mellem skolerne maj 1865 til 1874 D. I. maj 1864 var de sidste elever rejst fra Rødding - senere på måneden flygtede Cornelius Appel fra Tønder og var derefter hjemløs resten af året: Ludvig Schrøder forlod højskolen i juni. Fra maj er en pause i brevmaterialet, der først begynder at flyde igen i august. Schrøder er den udfarende kraft, allerede i de første breve ventilerer han den mulighed, at højskolen midlertidigt skal flytte nord for den nye grænse; men Chr. Flor forholder sig tavs. Januar 1865 flytter Cornelius Appel med fami - lie ind i Ludvig Schrøders lejlighed på højskolegården, tanken om at genåbne Rødding synes igen at komme op, og Schrøder er ved at miste tålmodigheden. Sidst i januar foreslår han at dele værdierne i Rødding høj skole, således at bygningerne overlades til slesvigerne, mens inventar og resterende kontanter stilles til rådighed for en skole i Askov. Modvilje i Rødding kalder for første gang Flor på banen - og han støtter ubetinget Schrøders plan, medens Cornelius Appel råder Schrøder til at vente"- Flor går videre og starter en indsamling til den nye skole. l. maj 1865 begynder Cornelius Appel en højskole for piger i Rødding; der kommer 6 elever - måneden efter, hvor Schrøder nu er flyttet til Askov, starter han ligeledes højskoleundervisning for piger med 7 elever, småt, men pigeskolerne er kommet i gang, i november starter en vinterskaie for karle i Askov og i december begynder friskolen i Rødding. Skolerne levede side om side og tilsyneladende i god forståelse med hinanden. Appel og Svejstrup i Rødding holdt en aften om ugen hver et bibelhistorisk foredrag for tilhørere i Rødding, mens Schrøder, Nutzhorn og Fenger i hver af månederne fra oktober til april holdt offentlige foredrag for Askovegnens beboere, medens de tilrettelagde deres foredrag på højskolen om onsdagene i serier, således at disse foredrag kunne følges såvel af skolens elever som af de nærmeste beboere. Der var således træk, der var fælles for skolerne, og der var mange naturlige kontakter mellem dem; når man fra menigheden i Vartov i København sendte bøger til børneskolen i Rødding, var adressaten Ludvig Schrøder i Askov, der så sørgede for det videre fornødne; Cornelius Appel holdt af og til et foredrag i Askov, i sommeren 1868 en hel serie, og da man i 1867 skulle holde ekstraordinær generalforsamling i Rødding for at ordne skolens økonomiske forhold, optrådte Ludvig Schrøder som forsamlingens dirigent; elever fra Askov gik i de første år ofte til Skrave kirke og senere til Københoved eller Rødding for at høre Hans Svejstrup i kirken, i H.D. Kloppenborgs storstue eller i høj skolens store sal. Der kan kun spores tegn på et godt forhold og samarbejde mellem skolerne og de to forstandere. Men pinselørdag (15. maj) 1869 samledes en snes af Rødding højskoles gamle venner hos gæstgiver Schmidt i Gram; de ønskede højskolearbejdet i Rødding i fu ldt omfang (med karleskole) genoptaget og så hurtigt som muligt med Cornelius Appel som forstander; denne ville godt have ventet lidt endnu, men han gav efter for stemningen; man besluttede sig for at ville gå i gang med skole for karle til november. Cornelius Appel underrettede Sofus Høgsbro om beslutningen", og denne gik videre til Chr. Flor. Dennes reaktion er ikke uinteressant. Han kunne naturligvis kun glæde sig over, at der i Slesvig var kræfter, der ønskede at vedligeholde og styrke danskheden; men han havde et par indvendinger, han måtte have frem: havde man indhentet godkendelse hos den dansksindede befolknings politiske ledere, H.A. 56

14 Kriiger og N. Ahlmann; de skulle jo kunne forsvare skridtet, og deres accept anså Flor for nødvendig. Alvorligere var nok, at Flor udtalte, at han ikke fandt noget behov for skolen; Askov lå jo i nærheden. Flor ville godt støtte initiativet,»men jeg bør tilføje«, fortsætter han,»at d'herrer forslagstillere til denne sag ikke må regne på nogen pengeunderstøltelse herfra, hverken pri vat eller offentlig« Det var en kold skulder, og der kom flere kolde gys. I foråret 1869 havde Ludvig Schrøder på Flors opfordring udsendt 'Meddelelser fra folkehøjskolen i Askov'; Flor ønskede at sende den til de personer, der havde ydet penge til den indsamling, han havde lavet til skolen i Askov. I sin artikel skrev SchrØder, at de havde været tre lærere om at starte skolen, og at skolen ikke med rette kunne kaldes Schrøders skole, selvom denne formelt stod som ejer. 'skal den nævnes efter mennesker, må den kaldes Flors Højskole efter den mand, som for 24 år siden førte Grundtvigs tanke med højskolerne ind i livet, stifteren af Rødding høj skole, som fremfor nogen anden skal have æren for at have hjulpet os med at få vor skole i gang'." Det virker, som om planen om at genåbne højskolen i Rødding i fuldt omfang har fået Schrøder til at gå videre med denne ide; ved indvielsen af den nye hovedbygning i Askov d. 23. juni 1869 bad han Flor om tilladelse til at kalde højskolen for 'Flors Højskole'. Den fik han med det samme', men for en eftertid kan det se ud, som om Ludvig Schrøder helt ville erobre Christian Flor og sikre ham for Askov; i hvert fald kunne han dårligt have fundet en for Rødding mere sårende dato for indmuringen af den nye sten med navnet Flors højskole; den blev indmuret over skolens nye hovedindgang d. 3 november 1869, samme dag som undervisningen på den genåbnede skole for karle startede i Rødding. For Schrøder må det utvivlsomt have stået sådan, at genstarten af Rødding højskole i fuldt omfang var en undsigelse af Askov; skolen der var jo startet ud fra den forudsætning, at en fri høj skoleundervisning ikke lod sig praktisere under fremmedherredømmet i Nordslesvig. Omvendt opfattede Appel i Rødding Flors undsigelse af initiativet som nærmest dræbende, og han så Schrøders navngivning af skolen i Askov som Flors højskole som en kritik af initiativet i Nordslesvig; nu skulle Askoverstalte RØdding som Flors hj ertebarn. Cornelius Appel satte ikke sine ben i Askov i to år, og han nægtede direkte at besøge stedet for at mødes med Flor." Som omtalt tidligere løste det preussiske styre denne konflikt ved at lukke skolen i Rødding i 1870; pigeskolen fik lov til at åbne i og derefter synes forholdet mellem skolerne og deres forstandere igen at være bl evet normale og venskabelige. Ordinationen af Cornelius Appel som frimenighedspræst i Rødding i 1874 fandt som bekendt sted - efter Appels ønske - i Askov høj skoles nye gymnastiksal, opført 1872; den var forøvrigt blevet opført på Flors ti lskyndelse og for en stor del bekostet afham 2 ' Epilog Schrøders gerning i Rødding var kortvarig, men yderst virksom, skrev Arne Fog Pedersen, elevtallet steg, og der blev bygget en lade og en gymnastiksal. I 1864 skrev daværende lærer i Rangstrup, Laurids Bertelsen Poulsen ( ) en række breve til Dansk Kirketidende. De blev bragt under overskriften:»fra Nordslesvig«". 57

15 Poulsen var født i Rødding, blev læreruddannet på det danske seminarium i Tønder 1862, hvor han lærte Cornelius Appel at kende. I sine breve til Dansk Kirketidende dvæler han en del ved forholdene i Rødding". Her hefter han sig ved, at højskolen de sidste par år inden krigen skiftede karakter. Efter præsteskiftet 1861, hvor Hans Svejstrup blev sognepræst i Rødding, og efter lærerskiftet på højskolen i 1862 har skolen fået en indflydelse på ikkeelever, folk fra den nærmeste omegn, idet der om vinteren er blevet holdt ugentlige aftenmøder på skolen, hvor tilstrømningen af mænd og kvinder, gamle og unge var så stor, at skolen af mangel på plads har måttet lade en ny gymnastiksal, der skulle opføres, indrette således, at den også kunne bruges til forsamlingssal. Om end L.B. Poulsen understreger præsteskiftets betydning - den forrige præst nærmest modvirkede skolen - fremhæves Schrøders og Nutzhorns virke også, og forfatterens glæde over den ændring, der er sket i kirkelig henseende, er stor; hvor der før kun kom til 'daglig brug en halv snes stykker i kirken', fyldes denne nu hver søndag af så mange, at en del må stå på gulvet, og salmesangen lyder som i ingen anden kirke på egnen osv. Schrøders virke rakte således længere, end Fog Pedersen lader ane, og vi kan da føje til, at Schrøder gennem samarbejdet med Svejstrup fik inspiration til, hvordan han senere skulle skabe kontakt til befolkningen i Askovs omegn. Det må da også bemærkes, at samarbejdet og de ugentlige møder i højskolens forsamlingssal gjorde det lettere for Røddingbeboerne at følge Svejstrup over på skolen, da kirkedøren ved edsnægtelsen 1867 blev lukket for ham. Arne Fog Pedersen skriver videre, at Schrøder hovedkuls forlod Rødding uden hyerken over for sig selv eller for andre fyldestgørende at kunne fork lare hvorfor. Vendingen er et citat fra et brev, Cornelius Appel skrev ti l skomagermester P. Mouritsen i København", en meget nær ven, der sammen med andre medlemmer af menigheden i Vartov havde ydet Cornelius Appel økonomisk støtte i årene efter Brevet er således affattet på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Appel og Schrøder mildt sagt var yderst køligt, lige før starten af karleskolen i Rødding og navngivningen 'Flors høj skole'. Som vi har set, anede hverken Cornelius Appel eller Ludvig Schrøder, hvad de skulle efter krigen. Appel ønskede en fri lærergerning og at kunne blive noget for sønderjyderne; Schrøder ville praktisk talt det samme, fortsætte sin fri gerning i højskolens tjeneste og for de sønderjyske ungersvende; men der var forskel i temperament hos de to; medens Appel hele tiden ville vente og se, ivrede Schrøder hele tiden efter tilkendegivelse og accept fra Christian Flor. I Rødding kredser man i sidste halvdel af 1864 og begyndelsen af 1865 om at genåbne skolen som landbrugsskole; det var hverken SchrØders, Flors eller Appels ønske, og det blev heller ikke til noget. Ideen om at flytte høj skolevirksomheden nord for den nye grænse kommer fra SchrØder, men det er Flors accept af ideen og konstruktive støtte, der ser ud til at være de træk, der bringer denne frem ti l virkeligheden. Den ændring, Hans Svejstrup og de unge lærere havde gennemført i Rødding, og som førte højskolen ind i beboernes bevidsthed som et centralt led i egnens åndelige liv, blev videreført af Cornelius Appel i frimenigheden i Rødding - og i senere frimenigheder i landsdelen, bl.a. 58

16 i Bovlund, hvor Cornelius Appel i 1879 ordinerede ovennævnte L.B. Poulsen som frimenighedspræst. Johannes Rosendahl bruger i sin artikel Ludvig Schrøders optræden under krigen i 1864 til at skabe en god kontrast til det billede, han ønsker at fremstille af Cornelius Appel. Rosendahl er selvfølgelig klar over, at det ikke er Ludvig Schrøders indsats i forbindelse med krigen 1864, der har inspireret Skibelundforeningen til den indskrift, den lod indhugge i den mindesten for Ludvig Schrøder, den lod rejse i 1910, men hans indsats på Askov høj skole. Formålet med artiklen må have været at tegne et smukt billede af den mand, der valgte at blive og virke blandt landsmænd i Sønderjylland, da landsdelen blev afstået til Preussen (Tyskland), og at bringe et bidrag til Røddingegnens selvforståelse. Det er en gevinst ved denne artikel, at den ud over portrættet af Cornelius Appel giver en fm tegning af Hans Svejstrup, der gennem sin gerning i Rødding skabte baggrund for den frimenighed, der blev dannet omkring Cornelius Appel, og som samtidig gav Ludvig Schrøder en klar forestilling om, hvordan en højskole skulle drives. Kunstneren Bjørn Nørgaard har i sine nye gobeliner, der nu hænger i riddersalen på Christiansborg, også fået plads til den danske folkehøjskole. Den er repræsenteret ved Ludvig Schrøder på en talerstol og med Rødding højskole. Det er vel det generelle billede, der råder i landet; Rødding som den første af alle høj skolerne, og Ludvig Schrøder som skolernes mest betydelige repræsentant i forrige århundrede, et billede Røddingtraditionen synes at være imod. Litteraturliste Aarbog for dansk Kulturhistorie Aarbog for Ri be amt Askov folkehpjskole (Udgivet af foreningen Askov Lærlinge). Begtrup, Holger: Ludvig Schrøder Danmarks højskoler. Den danske folkehøjskole gennem hundrede aar I-II Dansk kirke,idcnde, årg. t862, 1863, 1864 og Guds danske Magasin, årg Højskolebladct div. årgange. Kau. Hans: Cornelius Appel La Co ur Pedersen, Augusta: Mindeblade om Cornelius AppeL Lund, Hans: Askov høj skole Lund, Hans (udg.) : Sofus Høgsbros brevveksling og dagbøger. I., Pedersen, Arne Fog: Danmarks førsle højskole og dens mænd Rosendal, Hans: Nogle bidrag til Rødding høj skoles historie Rosendahl. Johannes: Dagværk og natarbejde Schrøder, Frederik: Ludvig SchrØders li v og gerning l-ii Schrøder, Ludvig: Den nordiske folkehøjskole Schrøder, Ludvig: Meddelelser fra folkehøj skolen i Askov Skovmand, Roar: Folkehøjskolen i Danmark Skovmand, Roar: Højskolen gennem 100 år Roar Skovmand (udg.) Højskolens ungdomstid i breve I-Il SØnderjyske Aarbøger

17 Noter I Dag\ ærk og natarbejde.( 1995) Artiklen Ludvig Schrøder og Cornelius Appel p. 20-S0. CitateL. p. 48f. 2 Brevet delvis citeret i Hans Kau: Cornelius Appel (192 1), p. 4S. 3 Sønderjyske Aarbøger 1909, unavngiven arti kel p. Iff. Børge Barløses register (1989) anfører pals, nummer 393. Ludvig Schrøder som artiklen s forfatter. Detaljer i artiklen: Ludvig Schrøder og SØnderjylland, samt trykkeåret tyder på, at detle er en fejl. Højskolebladet gør 12. nov opmærksom på artik len og hævder, at Jacob Appel er forfatter af denne. Sprogbrugen kan tyde p&, at dette er rigtigl. 4 Gads danske Magasin 1907, pal9 (artike l af Ludvig Schrøder; Minder... ). Netop denne detalje strider mod oven nævnte artikel fra 1909, der siger, at L.S. boede hos Knudsen. 5 Sønderjyske årbøger 1909, p. 6f. 6 Ludvig Schrøder: Den nordiske folkehøjskol e ( ), p.l77 7 Højskolernes ungdomstid i bre\ e Il, p ibid. p.30, brev fra Høgsbro til Flor 3/ ibid. p. 3 1 f., brev fra Høgsbro til Flor 10/ IO ibid. P 48 ff, brev fra Schrøder lil flor 30/1 O og ibid p. S6 ff, brev fra samme til sanune J ibid. p. 83ff, Schr~jders 'dagbog fo r skolen begyndt 5. juni 1863'. 12 ibid. p. 101ff, Schrøders i nole 11 anførte dagbog 13 For dette brev og følgende breve, hvor fodnote ikke angiver andel, henvises ti l Høj skolens llngdomstid i breve Il, p. 110 ff 14 Fr. Schrøder: Ludvig Schrøders liv og gerning II, p. 18. IS L. Schrøder: Meddelelser fra folkehøj skolen i Askov ( 1869), p. 12 ff. 16 Poul Bjerge: Aarbog for dansk Kuhurhistorie Artikel af Ludvig SchrØder p. 1-3S. Her p. 16ff. Schrøder benyner i artikjen flere breve fra ham selv, bl.a. et brev til Flor, dateret IO. april 186S. (heri findes kontrakten). 17 Højskolebladet 10. februar l årbogen fra Ribe amt 1932 findes artikler og breve om Feilbergs ankomst ti l Brørup i Den danske højskole gennem hundrede aar ( 1940)1, p. 2S6. 19 Højskolebladet 1. dec Fr. Schrøder: Ludvig Schrøders Liv og Gerni ng l-ii ( ) ll,p.26. Deta ljen bygger på meddelelse af 14/ til red. Karl Jørgensen, Højskolebladet. 21 anf. skrift. p I 4 22 Brev fra Corne lius Appel til Ludvig Schrøder af 14. februar 186S. Højskolens ungdomstid i breve II, p.125it. 23 Brev fra Com. Appel til Sofus Høgsbro af 20 maj 1869, Højskolens ungdomstid i breve li, p Brev fra Flor til Cornelius Appel 28. maj Høj skolens ungdomstid i breve II, p Meddelelser fra Folkehøjskolen i Askov 1869, p Hans Lund: Askov Højskole 186S- 1915, p Brev fra Sofus Høgsbro ti l Flor d. 20 nov Højskolens ungdomstid i breve II, p Frederik Schrøder: Ludvig SchrØders liv og gerning II, p. 54 ff. 29 Dansk Ki rketidende 1864, sp , , , , og ibid. sp. 692 ff. 3 1 Højskolens ungdomstid i breve, II, p. 143, brev fra C. Appel af 27/1O-I 869. Jacob Appel,! 1929, historiker. rektor for Vestre Borgerdydskole Konsulent i historie i Direktoratetfor Gymnasieskolerne og HF , Censotformand i historie ved universiteterne Har bl.a. skrevet:»den gode vilje, Træk af pædagogikums historie i den danske gymnasieskole«, Uddannelseshistorie s. 2I

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 21 januar 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Helene

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

MINDESTEN I SKIBELUND KRAT

MINDESTEN I SKIBELUND KRAT MINDESTEN I SKIBELUND KRAT TURISTFORENINGEN FOR VEJEN OG OMEGN Mindesten i Skibelund Krat Heftet MINDESTEN I SKIBELUND KRAT er udgivet i et samarbejde mellem Vejen Turistforening og Skibelundforeningen.

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Referat af FU-møde i Hjallese. Dagsorden: Dato: 23. januar 2008 Kl. 19:00. Til stede: Poul Jacobsen, Kim Skaanning, Benny Brinch og Chresten Nielsen

Referat af FU-møde i Hjallese. Dagsorden: Dato: 23. januar 2008 Kl. 19:00. Til stede: Poul Jacobsen, Kim Skaanning, Benny Brinch og Chresten Nielsen Referat af FU-møde i Hjallese. Dato: 23. januar 2008 Kl. 19:00 Til stede: Poul Jacobsen, Kim Skaanning, Benny Brinch og Chresten Nielsen Afbud: Hans Milter Pedersen Dagsorden: 1. Godkendelse af referat

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Alle var mødt frem til menighedsrådsmødet. Henriette Oxbøll var mødt som medarbejderrepræsentant. Der var mødt 3 tilhørere. Orø,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Menighedsrådet Aabenraa den 10. juni 2015 Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Afbud fra: Ivan Grube Hansen, Kirsten Sønderby, Jens Kvist,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Herning Valgmenighed

Herning Valgmenighed BERETNING PÅ GENERALFORSAMLING 11/4 2004 Indledningsvist vil jeg nævne et problem: Det har knebet meget at samle de unge i kirken og fejlen ligger dog ikke alene hos de unge! mon ikke vi skal lade de unge

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING Fortsættelse af nr.1. udvidet version Palle Flebo-Hansen Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør www-lovløsetidende.dk Mail: palleflebohansen@gmail.com

Læs mere