LindabComfort. Indhold. Side. Luftfordelingssystemer Opblandingsventilation Fortrængningsventilation Lyd...

Transkript

1

2 Indhold Side Luftfordelingssystemer... - Opblandingsventilation... - Fortrængningsventilation Lyd...

3 Teori Generelt om luftfordelingssystemer t i t u Løsningen på dette problem kan være motoriserede armaturer, som kan ændre indblæsningsmønsteret. En anden mulighed er at dimensionere armaturerne for kølesituationen og så supplere med lodretrettede hjælpedyser ved indblæsning af overtempereret luft. t r Opblandingsventilation Ved opblandingsventilation tilføres luften med relativ stor hastighed udenfor opholdszonen, som regel fra loft eller væg. Den store indblæsningshastighed medfører, at der medrives en betydelig mængde rumluft. Indblæsningshastigheden bør holdes på et niveau, der sikrer, at opblandingen er effektiv, og at hastigheden er faldet til det ønskede niveau, inden strålerne når opholdszonen. Dette stiller krav til indblæsningsarmaturernes effektivitet med hensyn til indblæsningshastighed og opblanding. En forøgelse af indblæsningshastigheden medfører en forøgelse af lydniveauet. Krav om et lavt lydniveau er således med til at begrænse armaturernes effektivitet. Temperatur og forureningskoncentration er stort set den samme i hele rummet, når der er tale om tilførsel af isoterm eller undertempereret luft. Opblandingsventilation er relativt ufølsom over for ydre påvirkninger og kan anvendes både til opvarmning og køling. Indblæsning af overtempereret luft Da overtempereret luft er lettere end rumluften, kræver det betydelig energi at tvinge luften ned i opholdszonen. Dette bevirker, at kravet til indblæsningshastigheden stiger med stigende lofthøjde og stigende overtemperatur. Ved stor lofthøjde er det som regel nødvendigt at blæse luften direkte lodret nedad. Indblæsning af undertempereret luft Den tungere undertempererede luft, som indblæses fra loftet, kan ved store termiske belastninger medføre for store hastigheder i opholdszonen. Strålerne fra armaturerne (normalt vandrette) og konvektionsstrømmene fra varmekilderne (personer, belysning, maskiner) resulterer i en hastighed i opholdszonen, som, udover armaturets indblæsningshastighed, afhænger af den fjernede effekt pr. arealenhed (W/m ), fordelingen på de enkelte armaturer samt armaturernes spredningsmønster. Tilførsel af både over- og undertempereret luft i samme armatur fra loftet, kan i mange tilfælde ikke opfylde kravene til temperaturgradient, ventilationseffektivitet og hastighed i opholdszonen samtidig. t r Fortrængningsventilation Ved fortrængningsventilation er det de termiske kræfter fra varmekilderne i rummet, der styrer luftfordelingen. Luften tilføres rummet direkte i opholdszonen i gulvniveau - med lav hastighed og undertemperatur. Luften udbreder sig over hele gulvet og erstatter den varme, forurenede luft, som føres til loftet af konvektionsstrømmene fra varmekilderne. Udsugning bør ske ved loft, hvor der danner sig et varmt, forurenet lag. Ventilationseffektiviteten ved fortrængningsventilation er på grund af lagdeling større end ved opblandingsventilation. Forskellen forøges ved større lofthøjde. Den samtidig forøgede temperatureffektivitet medfører, at man kan spare køleeffekt eller tilsvarende udnytte udeluftens køleeffekt bedre. Fortrængningsventilation kan under normale forhold ikke anvendes til opvarmning. Armaturets nærzone afhænger primært af den tilførte volumenstrøm, undertemperaturen samt af armaturets placering. Indenfor det anbefalede volumenstrømsområde har armaturets størrelse praktisk ingen indflydelse på nærzonen. Nærzonens geometri kan dog ændres efter behov ved at justere på fordelingsdyserne. t i t u

4 Teori Generelt om luftfordelingssystemer t i t u Valg af luftfordelingssystem De forskellige systemer har deres fordele og ulemper. Disse bør derfor nøje afvejes, inden man vælger systemløsning. Fælles for alle tre systemløsninger er at der opnås bedre termisk komfort jo flere armaturer, der anvendes og jo bedre armaturerne er fordelt i lokalet. t r Lavimpulsindblæsning Ved lavimpulsindblæsning tilføres undertempereret luft fra loftet med lav hastighed. Den rene luft fortrænger den forurenede. Det bedste resultat opnås ved at fordele den indblæste luftmængde i små portioner spredt over hele loftet. Systemet kan ikke anvendes til opvarmning. Fordele og ulemper fremgår af nedenstående oversigt. Opblandingsventilation + Kan anvendes til køling og opvarmning. + Stor induktion giver mulighed for indblæsning med stor undertemperatur. + Stort set samme temperatur i hele rummet, dvs. lille temperaturgradient. + Stabilt strømningsmønster. + Fleksibilitet med hensyn til placering af armaturer. + Ingen reduktion af brugsareal. - Risiko for kortslutning/lav effektivitet. (Specielt ved opvarmning). - Større effektbehov ved køling. - Risiko for træk ved store køleeffekter. Fortrængningsventilation + Høj ventilations- og temperatureffektivitet. + Lave hastigheder i opholdszonen, dog ikke i nærzonen. + Velegnet til køling af højloftede lokaler. - Kræver større volumenstrøm end opblandingsløsning. - Møbleringsfrihed begrænses. - Reduktion af brugsareal. - Lav induktion. - Stor vertikal temperaturgradient. - Opvarmning ikke mulig. Lavimpuls + Ingen reduktion af brugsareal. + Velegnet ved store luftskifter med begrænset undertemperatur. + Høj lokal effektivitet. - Lav induktion. - Kan ikke bruges til opvarmning. - Risiko for kortslutning ved udsugning i loftet.

5 Teori Generelt om luftfordelingssystemer Valg af luftfordelingssystem Opblanding Fortrængning Lavimpuls Dyser Riste Bagkantindblæsning Kontor Opv. + køl. 0-0 W/m 0-0 W/m >0 W/m Eensp. diffusorer Perf. diffusorer Flerkonede diffusorer Rotationsarmatur Spaltediffusorer Vægarmaturer Gulvarmaturer Stoleindblæsning Forsamling Konference Teater, biograf Auditorier Restaurant Undervisning Udstilling Forretning Butikker Supermarked Sportshaller Svømmehaller Storkøkken Laboratorier "Rene rum" Boliger Institutioner : Brugbar : God : Bedst Valg af luftfordelingssystem i industrimiljø Ventilations- Varme- Køle- Opblandings- Fortrængnings- Lavimpuls behov behov behov ventilation ventilation : Lille behov X X X X X X X X X X X : Stort behov

6 Teori Opblandingsventilation Et luftfordelingsarmatur skal tilføre en bestemt mængde luft, således at rummet bliver tilstrækkeligt gennemventileret, samtidig med, at visse krav til lydniveau, lufthastighed og temperaturgradient i opholdszonen overholdes. For at kunne overholde disse krav har man brug for visse projekteringsregler. I det følgende er angivet de vigtigste. Ved valg af armatur skal kravene til tryktab, lydniveau og kastelængde iagttages. Disse data findes for hvert enkelt produkt separat. Udvælgelses- og ydelsesdata vist i dette katalog er resultater af målinger udført i Lindabs laboratorium og er udført med moderne og nøjagtige måleinstrumenter. I praksis er forholdene sjældent så ideelle som i et laboratorium, idet bygningsmæssige forhold, møblering, placering af luftfordelingsarmaturer m.v. har stor indflydelse på stråleudbredelse i rummet. Lindab kan tilbyde at efterprøve forholdene i praksis ved at foretage et fuldskalaforsøg dette er ofte værdifuldt ved større og komplicerede opgaver. Betegnelser A rummets totale absorption m b h maksimal horisontal spredning til isovelen 0, m/s m b v maksimal vertikal spredning til isolvelen 0, m/s m F q frit areal v (v o målt) o m K ok Korrektionsværdi for lydeffektniveau db l 0 kastelængde til isovelen 0, m/s m l b afstand fra armatur til det sted hvor spredningen er maksimal m L A A-vægtet lydtrykniveau db(a) L WA A-vægtet lydeffektniveau db(a) L W ok lydeffektniveau i oktavbånd db L lyddæmpning db p t totaltrykfald Pa q volumenstrøm m /h, l/s Q retningsfaktor t temperaturdifferens mellem rumluft og indblæst luft K v o diffusorens indblæsningshastighed m/s v x Strålehastigheden i afstanden x fra centrum diffusor m/s Isoterm indblæsning Alle tekniske data gælder ved isoterme forhold. Tryktab Diagrammerne viser totaltrykfaldet (ved, kg/m ), d.v.s. summen af statisk og dynamisk tryk for armaturet (evt. inklusive trykfordelingsboks) tilslutte med lige kanal af samme dimension som armaturet. Længde: m. Lydniveau Diagrammerne angiver det A-vægtede lydeffektniveau L WA eller det A-vægtede lydtrykniveau L A ved en rumdæmpning på db for armatur og evt. trykfordelingsboks tilsluttet med lige kanal af samme dimension som armaturet. Længde: m. Kastelængde Kastelængden l 0 defineres som den største afstand fra centrum armatur til isovelen 0, m/s. Værdierne for l 0 gælder for diffusorer monteret i loft. (Fig. ). Sluthastighed: 0, m/s - 0 % fraktil. For riste gælder l 0 for montering mere end 00 mm fra loftet. (Fig. ). Sluthastighed: 0, m/s - middelværdi. Fig. Fig. > 00 l b l 0 Spredning Den største vertikale spredning b v angiver den største lodrette afstand fra loftet til isovelen 0, m/s. Den horisontale spredning betegnes b h og angiver luftstrålens maksimale spredning horisontalplanet ved isovelen 0, m/s. Afstanden fra armaturet til det plan, hvor den største spredning findes, betegnes l b. b v, b h og l b angives for de enkelte armaturer som funktion af kastelængden l 0. l b l b b v b v b h

7 Teori Opblandingsventilation Ikke isotermisk indblæsning Katalogværdierne for kastelængder gælder alle ved isotermisk indblæsning. Ved horisontal indblæsning med underkølet luft forkortes kastelængderne med,% pr. grad, og den vertikale spredning b v øges. Ved horisontal indblæsning med overtemperatur forlænges kastelængerne med % pr. grad. l 0 underkølet l 0 isoterm l 0 overtempereret Andre sluthastigheder Lufthastigheden i kernestrålen kan inden for et begrænset område beregnes efter formlen: l v x = 0 0, l eller x = 0 0, x v x x er afstanden i meter til det punkt i kærnestrålen, hvor lufthastigheden er v x m/s. Eksempel: En diffusor har en kastelængde l 0 = m Afstanden til det punkt, hvor strålehastigheden er 0, m/s bliver: x = 0, = m 0, Coandaeffekten Når luften blæses ind langs med en begrænsningsflade f.eks. et loft, opstår der et undertryk mellem luftstrålen og loftet, som får strålen til at»klæbe«til loftet (den såkaldte Coandaeffekt). Denne effekt har stor betydning, specielt ved indblæsning af underkølet luft. For at opnå så stor Coandaeffekt som muligt skal luften tilføres i små mængder pr. armatur og med så stor spredning på loftet som muligt, samt med størst mulig hastighed. Effekten forsvinder helt ved hastigheder under 0, m/s. Det er således altid bedst at indblæse luften fra diffusor i et helt 0 mønster uden afdækninger til nogen af siderne. Specielt spaltediffusorer (MTL) opdeles i aktive og inaktive sektioner for at undgå drop. Hvis en rist er monteret mindre end 00 mm fra loftet skal værdierne for kastelængden l 0 multipliceres med,. < 00 l b l 0 b v Frithængende montage Katalog værdierne for kastelængde gælder for diffusorer monteret mod loft. Ved frithængende montage forkortes kastelængden efter formlen: l 0 frithængende = 0, l 0 min. 00 Vertikal indblæsning fra loft Kastelængderne for vertikal indblæsning gælder ved isoterme forhold. Ved underkølet luft t = - C øges kastelængden med 0%. Ved indblæsning med overtempereret luft t = C skal katalogværdierne for l 0 multipliceres med 0,. Lydniveau Definitioner: Lydeffektniveau L W = log N db, hvor N 0 N = lydeffekten (W) der tilføres luften i form af tryksvingninger. N 0 = - W Lydtrykniveau L p = 0 log P db, hvor P P 0 er lydtrykket (N/m ) P 0 = - N/m. Lydværdierne L A db(a) i kataloget gælder ved en rumdæmpning på db, hvilket svarer til dæmpningen i efterklangsfeltet i et rum med en rumkonstant på m Sabine. Lydeffektniveauet findes i formlen L W ok = L A + K ok eller L W ok = L WA + K ok K ok findes i tabelform for hvert armatur. Lyddæmpningen L (db) er angivet for hvert armatur og angiver reduktionen af lydeffektniveauet fra kanal til rum (inkl. enderefleksion). l 0

8 Teori Projektering Opblandingsventilation C B A B Luftens opdrift eller fald ved ikke isoterm indblæsning. Armatur Armatur Lofthøjde 00 C 00 B Opholdszone C 00 A For at undgå hastigheder over 0, m/s i opholdszonen skal armaturerne dimensioneres således, at kastelængderne l 0 har det rigtige forhold til afstandene A, B og C. For to mod hinanden blæsende armaturer skal følgende formel overholdes: l 0 A + C For et armatur, som blæser mod væg: l 0 B + C Disse regler angiver altså armaturernes maksimale kastelængde. For at opnå en fornuftig luftfordeling bør kastelængderne ikke være mindre end % af disse maksimalværdier. K,0 Fig.,,,,,0 Opholdszone eller flere armaturer Hvis eller flere armaturer med parallelt rettet indblæsning (- vejs eller -vejs) placeres med en indbyrdes afstand A, som er mindre en b h, forlænges kastelængden efter formlen: l 0 (korrigeret) = K l 0 (diagram) K fremgår af fig.. A A l 0 Opholdszone 0, 0, 0, 0, A/ b h b h b h b h h (mm) Frit areal (m ) 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,00 0 K 0 V = m/s t = - K X - K x - K - K h 0, 0, 0, 0, Ved forhindringer i loftet (f.eks. lysarmatur) angives minimum afstande fra armatur til forhindring i fig.. y X = m,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 y/ t (m/k) Fig.. X l 0

9 Teori Projektering Opblandingsventilation Varmebelastninger i rummet skaber opadgående varme konvektionsstrømninger, og tilsvarende opstår der nedadgående kolde konvektionsstrømninger af den indblæste luft. Den beregnede maksimale hastighed v term i opholdszonen, på grund af disse termiske strømninger, er vist i efterfølgende diagram. Disse strømninger afhænger af varmebelastningen i rummet (W/m ) samt af fordeling af indblæsningsluften (antal armaturer og luftmønster), men ikke af impulsen af indblæsningen. Belastning W/armatur Risteindblæsning Rotation vejs vejs vejs vejs 0 00 Beregning af den maksimale hastighed i opholdszonen foretages ved hjælp af en empirisk model ud fra varmebelastningen (W/m ), antal armaturer (W/armatur) samt luftmønster (-, -,, - vejs). Maksimal hastighed v term i opholdszonen (m/s) W/m Diagrammet er kun vejledende og gælder for loftshøjden mindst. m.

10 Teori 0 Fortrængningsventilation Betegnelser a 0, b 0 nærzonelængde m ε t temperatureffektivitet K OK korrektionsfaktor for lydeffekt db L A A-vægtet lydtrykniveau db(a) L WA A-vægtet lydeffektniveau db(a) L W ok lydeffektniveau i oktavbånd db L P lydtrykniveau db L W lydeffektniveau db L lyddæmpning db q volumenstrøm l/s, m /h p t totaltryk Pa t i indblæsningstemperatur C t r rumtemperatur C t u udsugningstemperatur C t temperaturdifferens mellem rumluft og indblæst luft K V X hastigheden i afstanden x fra armaturet m/s Ventilationseffektivitet, temperatureffektivitet Effektiviteten ved fortrængningsventilation bliver på grund af lagdelingen større end ved opblandingsventilation. Forskellen forøges ved større lofthøjder. Den effekt, der fjernes fra rummet, er ligefrem proportional med temperaturforskellen mellem indblæsning og udsugning (t u -t i ). Da t u ved fortrængningsventilation bliver højere end rumtemperaturen t r, kan man fjerne samme effekt fra rummet med en højere t i i forhold til opblandingsventilation, hvor t u t r. Dette betyder, at man kan spare køleeffekt, eller er i stand til at udnytte udeluftens køleeffekt bedre. Fortængningsventilation er desuden delvis selvregulerende ved varierende termisk belastning, fordi en stigende belastning først og fremmest giver en større temperaturgradient og dermed højere temperatur ved loftet. Temperatureffektivitet t ε t = u - t i x 0% t r - t i Fortrængningsventilation ε t > 0 Omrøringsventilation ε t 0 ε t = temperatureffektivitet t u = udsugningstemperatur ( C) t i = indblæsningstemperatur ( C) t r = rumtemperatur ( C) Nærzone a 0, og b 0, Det område omkring armaturet, hvor den maksimale hastighed overstiger 0, m/s kaldes nærzonen. Størrelsen af nærzonen er angivet for hvert armatur ved en undertemperatur t = t r - t i = K, hvor t i er indblæsningstemperaturen og t r er rumtemperaturen målt, m over gulv. Nærzonen er målt med jævnt fordelt termisk belastning. Tryktab Diagrammerne viser totaltrykfaldet (ved densiteten, kg/ m ), d.v.s. summen af statisk og dynamisk tryk for armaturet (evt. inklusive trykfordelingsboks) tilsluttet med en lige kanal af samme dimension som armaturet. Længde: m. Lydniveau Lydværdierne L A (db (A)) i kataloget gælder ved en rumdæmpning på db, hvilket svarer til dæmpningen i efterklangsfeltet i et rum med en rumkonstant på m SABINE. Lydværdierne er målt med en lige kanal af samme dimension som armaturets tilslutning. Længde: m. Lydeffektniveau L W ok Lydeffektniveau L W ok = L A + K ok K ok angives for samtlige armaturtyper.

11 Teori Projektering Fortrængningsventilation Projekteringsråd At projektere et ventilationsanlæg efter fortrængningsprincippet, der»arbejder«på basis af de termiske kræfter, og hvor indblæsningsluften tilføres direkte i opholdszonen, stiller særlige krav til dimensionering og placering af luftfordelingsarmaturerne. Armaturerne bør eksempelvis aldrig placeres lige ved siden af en radiator. Kraftigt solindfald kan ligeledes»forstyrre«systemet og i nogle tilfælde få det til at fungere som et opblandingssystem. Store, kolde væg- og vinduesflader i lokalet kan give anledning til en tilbagestrømning af forurenet luft til opholdszonen. Systemet er ikke velegnet til opvarmningsformål og kræver derfor, at opvarmning og ventilation separeres, med mindre opvarmningsperioden falder uden for brugsperioden. Udsugning bør altid ske så højt i lokalet som muligt. Hersker der tvivl om et projekt, eller ønskes særlige forhold undersøgt, stiller vi gerne vort lufttekniske laboratorium i Farum til Deres rådighed. Konvektionsstrøm Den tilførte volumenstrøm skal mindst svare til den samlede konvektionsstrøm i rummet (fig. ). Såfremt den tilførte volumenstrøm er mindre, vil konvektionsstrømmen medrive forurenet luft oppefra, hvilket bevirker, at det forurenede lag trækkes med ned i opholdszonen (fig. ). Følgende forhold påvirker konvektionsstrømmen: Varmekildens form og overflade Varmekildens overfaldetemperatur Konvektiv andel af afgiven varmeeffekt Middeltemperatur i lokalet Forurenet zones niveau i forhold til varmekildernes niveau i lokalet Konvektionsstrømmene fra personer, lys og maskiner kan bestemmes ud fra disse varmekilders effekt og placering vertikalt i rummet (se tabel og ). Temperaturgradient Kravet til termisk komfort i opholdszonen sætter grænser for temperaturgradientens størrelse. I tabel er den af LindabComfort maksimalt anbefalede gradient angivet ved forskellige aktivitetsniveauer. Desuden er den tilsvarende maksimalt tilladelige undertemperatur (t r -t i ) angivet ved anvendelse af Comdif armaturer. Temperaturgradienten i opholdszonen (i K/m) er det halve af undertemperaturen t i -t r (i K). Tabel Erfaringsmæssige konvektionsstrømme for mennesker. Varme- Volumenstrøm l/s Aktivitet met afg. W, m o.g., m o.g. Siddende, hvile, Siddende aktivitet, Let aktivitet, stående, Middel akt., stående, Høj aktivitet, stående, met =, W/m Tabel Erfaringsmæssige konvektionsstrømme for diverse varmekilder. Volumenstrøm l/s pr. W Varmekilde, m o.g., m o.g. Bordlamper 0, 0,0 Loftsbelysning - - Maskiner 0, 0,0 Solindfald 0, 0, Tabel Maksimal tempe- Maksimal under- Aktivitet ratur gradient temperatur (K/m) t r -t i (K) Siddende, hvile,,0 Siddende aktivitet,0,0 Let aktivitet, stående,,0 Middel aktivitet,0,0 Høj aktivitet,,0 Fig. : Tilstrækkelig volumenstrøm Fig. : Utilstrækkelig volumenstrøm

12 Teori Projektering Fortrængningsventilation Nærzone Nærzonens størrelse er angivet for hvert armatur i kataloget. Hvis flere armaturer anbringes i nærheden af hinanden, vil nærzonens længde blive væsentligt forøget (fig. ). For at opnå så små nærzoner som muligt, og dermed den bedste udnyttelse af rummet, bør volumenstrømmen fordeles i så mange armaturer som muligt. Effekt For at beregne den effekt, som man kan fjerne fra rummet med et fortrængningssystem, skal man kende temperaturforskellen t u -t i, som afhænger af den termiske belastning, lofthøjden og undertemperaturen (t r -t i ). Ved beregning af temperatureffektiviteten og den nødvendige temperaturdifferens t u -t i medtages varmekilder tæt ved loftet (f.eks. belysning) med 0% af deres afgivne effekt. Af diagram kan temperatureffektiviteten Diagram t ε t = u - t i 0% t r - t i 0% t ε t = u - t i 0% aflæses. t r - t i Lofthøjde (m) Fig. : Armaturer placeret for tæt (begrænser armaturets induktion). Fig. : For stor volumenstrøm pr. armatur (stor nærzone). Fig. : Begrænset volumenstrøm pr. armatur (lille nærzone). 00% % 0% 0 0 Effekt W/m Beregningseksempel Lokale: L B H = m, Termisk belastning: personer, siddende aktivitet ( 0) W = 00 W bordlamper à 0 W ( 0 ) W = 00 W maskiner à 0 W ( 0) W = 00 W Ialt 00 W 00 0 = W/m Beregning af min. volumenstrøm: (fra tabel og ) ( ) + ( 0 0,) + ( 0 0,) = 0 l/s Nødvendig t u -t i = Φ 00 = q, 0, =, K Ifølge diagram nr. bliver ε ved t W/m og lofthøjde m: ε t = t u - t i t r - t i 0% = % t r - t i = t u - t i, =,, =,0 K dette resulterer i en temperaturgradient på,0 =, K/m, hvilket overstiger den i tabel anbefalede ( K/m). Volumenstrømmen bør øges. Temperaturgradient K/m: t r - t i = = K t u - t i =, =, K Φ 00 q = = l/s = 0 l/s t,,,

13 Teori Projektering Lyd Bestemmelse af resulterende lydniveau Katalogværdierne angiver lydniveauet i db(a) svarende til en rumdæmpning på db. For at bestemme det resulterende lydniveau i rummet skal man beregne rumdæmpningen som er L p - L WA = log ( Q + ) π r A Q : er retningsfaktoren ifølge fig. r : er afstanden fra armaturet (m) A : er rumabsorptionen ifølge fig. L p - L WA kan også bestemmes ud fra fig. Hvis rumdæmpningen er større end db, skal forskellen fratrækkes katalogværdierne. Er den mindre, skal forskellen tillægges. Ved flere lydkilder i samme rum kan det resulterende lydtrykniveau i et givet punkt findes ved hjælp af fig. og. I et rum med flere ens lydkilder med effektniveau L W kan man med god tilnærmelse beregne det resulterende lydtrykniveau i afstanden r ved at anvende formlen: L p = L WA + log ( Q + x n ) db π r A hvor n er antallet af lydkilder. Rummets absorption kan også bestemmes ud fra rummets efterklangstid ud fra formlen: A = 0, x V T s V = rummets volumen (m ) T s = rummets efterklangstid (s). Eksempel I et rum med dimensionerne H B L =, m findes stk. diffusorer i loftet, som hver har en lydværdi på db(a) ifølge kapacitetsdiagrammet. Rummet er dæmpet α = 0,. Hvad bliver det resulterende lydniveau, m over gulv: L p = L W + log ( Q + π r x n ) db A L WA = katalogværdi + db Q = ifølge fig., r =, -, = m, n = A = 0 m ifølge fig. L p = + log ( + x ) db = db (A) π 0 Fig. Fig. Ækvivalent lydabsorptionsareal (m ) A B C D E 0 A = meget dæmpet α = 0,0 B = dæmpet α = 0, C = normal α = 0, D = hårdt E = meget hårdt α = 0, α = 0, Fig Fig. L p - L W db Ækvivalent lydabsorptionsareal (m ) r/ Q (m) Differencen som adderes til højeste db-værdi (db) Differencen mellem db-værdierne (db) Rumvolumen (m ) Fig. Differencen som adderes til udgangsværdien (db) 0 0 Antal lydkilder

14 LindabSafe SLU SR BU SR MF SR DRU DRU MF SR DRU MF SR BU MF TCPU SR NPU SR XCPU MF TCPU SR Diffusor Indeklimaet og økonomien Med de høje krav, der i dag stilles til indeklimaet, følger en kostbar behandling af luften. Det er derfor vigtigt, at kanalsystemet er tæt for at holde driftsomkostningerne og totaløkonomien på et rimeligt niveau. Lækager medfører højere driftsomkostninger, indreguleringsproblemer samt overdimensionerede aggregater og røranlæg. For at imødegå disse risici har Lindab udviklet det komplette LindabSafe program. LindabSafe - det tætte kanalsystem LindabSafe er et hurtigt monteret program i spiralfalsede rør og faconstykker med fabriksmonterede dobbelte tætningslister af aldersbestandigt EPDM-gummi. Den dobbelte tætningsliste giver en tæt og tryksikker samling og er upåvirket af temperatursvingninger. LindabSafe leveres som komplet program i dimensionerne til og med mm. LindabSafe overholder tæthedsklasse C. Den høje, ensartede kvalitet og det effektive, fabriksmonterede tætningssystem betyder, at montagen kan udføres let og hurtigt. LindabSafe er tæt ved montagen, uden eftertætning.

15 LindabSafe Fordelene ved LindabSafe systemet SR DRU SR v v v v v v v Hurtig og let montage. Fabriksmonteret tætningsliste uden løse dele. Indstilleligt - kan vrides og finjusteres uden fare for lækager. Miljøvenligt da det monteres uden kit med opløsningsmiddel. Kan monteres i al slags vejr. Vedvarende temperaturbestandigt fra -0 til +0 C. Dobbelttætning som minimerer risikoen for lækage ved eventuelle skader. v Tåler overtryk op til 000 Pa. v Tåler undertryk til 000 Pa. v Intern og ekstern produktionskontrol. v Overholder tæthedsklasse C. v Æstetisk formgivning - en fordel ved synlig montage. SR NPU SR TCPU LindabSafe princippet Den dobbelte tætningsliste slutter helt tæt mod røret.

16 LindabSafe Tætningslisten Dobbelt tætningslæbe Beskrivelse Faconstykkeende Rør LindabSafe tætningssystemet baserer på en U-profil af homogent EPDM-gummi. Gummilisten ligger i et spor på faconstykkeenden og er fastgjort med et bånd af aluzink. Denne konstruktion sikrer, at gummilisten altid sidder rigtigt. Når faconstykket monteres i et rør, får man, takket være U- profilen, en dobbelt tætning, hvorved risikoen for lækage ved eventuelle skader nedsættes betydeligt. For at opnå maksimal tætning i alle dimensioner, har vi valgt forskellige størrelser af U-profiler, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Type 0 Dim For at tætningslisten kan leve op til vort strenge kvalitetskrav har vi valgt EPDM-gummi (Ethylen - Propylen - Dien - Terpolymere). Dette materiale har stor modstandsdygtighed overfor ozon og UV-stråler og er samtidig ufølsomt overfor temperatursvingninger. Gummien tåler temperaturer fra -0 C til 0 C, kortvarig -0 C til C. Materialets modstandsdygtighed overfor diverse medier fremgår af efterfølgende tabel. Ved anlæg med ekstremt høje temperaturkrav kan LindabSafe leveres med tætningslister af siliconegummi, der tåler temperaturer fra -0 C til C kontinuerlig og -0 C til 00 C kortvarig. Tæthedskontrol Ifølge DS»Norm for ventilationsanlæg«gælder forskellige tæthedsklasser for ventilationsanlæg, afhængig af anvendelsesområde. Tilladelig lækage m - s m Modtagekontrol MODTAGEKONTROL AF SAFE-GUMMILISTER Kontrollen opdeles i følgende punkter: 0 0, 0, Tæthedsklasser A (Eurovent.) ll (DIN ) B (Eurovent.) lll (DIN ) C (Eurovent.) lv (DIN ) 0, Prøvetryk (Pa) Visuel inspektion af gummitætninger for at kontrollere overflade beskaffenhed og for at afsløre eventuelle transportskader. Kontrol af gummitætningens inderdiameter. Dette er specielt vigtigt for gummiens ældningsbestandighed. Jo mere gummilisten er belastet, enten af træk eller tryk, jo hurtigere ældes den, med sprødhed og revner som følge. Gummitætningens profil måles i en profilprojektør, hvor tætningslistens dimensioner kontrolleres i h.t. gældende tolerancer. Gummilisten deformationstestes, idet en montage simuleres ved hjælp af en spændeanordning. Denne placeres i en varmeovn for at fremskynde påvirkningen. Efter varmebehandlingen kontrolleres listens elasticitet, som direkte påvirker dens tætningsegenskaber.

17 LindabSafe Resistensliste for EPDM-gummi samt silicone-gummi Uegnet Stærk påvirkning, kan kun anvendes i visse tilfælde. Lille påvirkning, kan anvendes i de fleste tilfælde. Ubetydelig påvirkning, kan anbefales. - Ingen oplysninger. Sili- EPDM cone A Acetaldehyd Acetone Acetylen Aluminiumsalte (ikke oxyderende) Alun Ammoniak, flydende Ammoniakgas, kold Ammoniakgas, varm C Ammoniumhydroxyd, fort. ammoniak Ammoniumsalte (ikke oxyderende) Amylacetat Anilin Anilinfarver Arseniksyre Asfalt Animaliske olier B Bariumsalte (ikke oxyderende) Benzin, oktan Benzin, 0 oktan Benzol Blysalte (ikke oxyderende) Boraks Borsyre Brint Brintperoxyd % % 0 C % 0 C Brom, flydende Butan Butanol, butylalkohol Butylacetat C Citronsyre D Dieselolie Dilutin E Eddikesyre fortyndet 0% Eddikesyreanhydrid Etanol, etykalkohol Ethylacetat Ethylenglycol Ethylenklorid Ethylglykol Ethylklorid Ethylen, Etan F Fenol Formaldehyd, formalin Fosforsyre % Fosforsyre % Freon Furan, furfuran Furfural G Sili- EPDM cone Garvesyre Glykose (druesukker) Glycerin, glycerol H Hydraulikolie, mineraloliebaseret Hydraulikolie, fosfatesterbaseret J Jernsalte (ikke oxyderende) Jod K Kalciumhyperklorid, ph under g/l over g/l Kalciumsalte (ikke oxyderende) Kaliumhydroxyd Kaliumsalte (ikke oxyderende) Kaustisk soda, natriumhydroxyd Kloakvand, spildevand Klorgas, fugtig Klorgas, tør Klorkalk opløsninger, se kalciumhypoklorit Kloropløsninger, 0, g/l fri klor , - g/l fri klor g/l fri klor over g/l fri klor Kobbersalte (ikke oxyderende) Kromsyre Kviksølv Kviksølvsalte (ikke oxyderende) Kvælstof L Linolie M Magnesiumsalte (ikke oxyderende) Mangansalte (ikke oxyderende) Metanol, metylalkohol, spiritus Metylenklorid Metyletylketone MEK Metylklorid Metylisobutylketone Metylisopropylketone Myresyre Mælk Mælkesyre N Natriumhydroxid, natronlud Natriumhyperklorid, max g/l fri klor over g/l fri klor Natriumsalte (ikke oxyderende) Naturgas Nikkelsalte (ikke oxyderende) Nitrobenzol Nitrøse gasser O Olivenolie Oxalsyre Ozon P Palmitinsyre Perklorethylen Petroleum Propan Propanol, propylalkohol R Radioaktiv stråling Rapsolie S Salpetersyre 0% stuetemperatur %, 0 C Sili- EPDM cone Salpetersyre 0%, 0 C %, 0 C %, stuetemperatur %, stuetemperatur Saltsyre, konc. %, 0 C Saltsyre, konc. %, stuetemperatur Saltsyre, fortyndet Svovl, smeltet Svovlklorid Svovldioxid, tør gas Svovlsyre, op til 0%, stuetemperatur op til 0%, 0 C %, 0 C %, 0 C %, 0 C Svovltrioxyd, tør gas Svovlbrinte, fugtig varm fugtig, stuetemperatur tør, stuetemperatur Svovlsyrling T Terpentin Tjære Toluen, toluol Trikloretylen V Vand, destilleret fersk fersk og destilleret, 0 C saltvand Vegetabilsk olie Vin X Xylen, xytol Z Zinksalte (ikke oxyderende) Ø Øl......

18 LindabSafe Montagevejledning Inden montagen Kanalerne skal være fri for snavs. Afkortning af rør Rør skal afskæres vinkelret og afgrates omhyggeligt. Montage af faconstykker Kontroller, at rør og faconstykker er ubeskadigede, dette gælder specielt gummitætningslisterne. Faconstykker skubbes i rør ind til stopsicken, en let drejning letter montagen. Faconstykker fastgøres til rør med selvskærende skruer eller popnitter. For at opfylde kravene til en F-0 konstruktion kræves følgende antal og dimensioner af stålskruer/popnitter: d min. diameter Antal mm mm -, 0-0, 0-0, -, , Skruer eller popnitter fordeles jævnt på omkredsen. Montagen foretages således, at Safe-gummilisterne ikke beskadiges, dvs. ca. mm fra stopsicken hhv. rørets ende. Ved evt. fejlmontage skal skrue- eller popnittehuller tætnes.

19 LindabSafe Tolerancer Tolerancer for rør Tolerancer for faconstykker d d t gælder også d, d, d. e t d d t mm nom Tol mm nom min. - max.,0 -, 0, 0 0,0-0, 0, d d t mm e mm nom Tol mm nom nom min. - max., -, 0, 0 0, -, 0, 0 0 0,0-0, 0,,0 -, 0,,0 -, 0, 0 0,0-0, 0,,0 -, 0, 0, -, 0, 0, -, 0, 0, -, 0, 0 0, -, 0, 0, -, 0, 0 0 0,0-0, 0, 0 0,0-0, 0, 00 00,0-00, 0, 0, -, 0, 0 0, -, 0, 0 00, -, 0, 0,0 -, 0, 0 0,0-0, 0,, -, 0, 0 0, -, 0, 0 0 0,0-0, 0, 00 00,0-00, 0,,0 -, 0, 0, -, 0, 0 00, -, 0, 0, -, 0, 0,0 -,0 0, 00 00,0-0,0 0, 0 0,0 -, 0, 00 00,0-0, 0, 0 0,0 -, 0,, -, 0, 0 00, -, 0, 0 0, -, 0, 0 00, -, 0, 0 0, -, 0, ,0-0, 0, 0 0,0 -, 0,,0 -, 0, 00, -, 0, 0 0, -, 0, 0 0,0-0, 0, ,0-0, 0, 00 00,0-0,0 0, 00 00,0-0,0 0,,0 -, 0,,0 -, 0, 00,0 -, 0, 0 00, -, 0, 00, -, 0,, -, 0, 0, -, 0, ,0-0,, 0 0,0 -,, 00 00,0-0,, 00, -,, 00 0, -,, 00 00, -,, 00

20 LindabSafe Tolerancer Vinkeltolerancer Længdetolerancer Længdemål L, r, r m, e tolerancer (mm) 0- ± 0 α ± () - 0 ± (0) L (rør) ± 0,%

21 LindabSafe Materialer Materialer Rør og faconstykker af galvaniseret plade. DX D + Z MA (tidligere Fe PO G) DS/EN. Andre materialer kan leveres på bestilling, for eksempel: Rustfrit syrefast stål DIN. - pressede produkter DIN. Aluminium EN H Plastbelagt plade Overflade Lindab produkter fremstilles som standard i galvaniseret plade. Overfladebehandlingen er i klasse Z, dvs. zinkbelægningen er g/m dobbeltsidet, hvilket svarer til en gennemsnitlig zinktykkelse på µ m. Temperaturgrænser Nedenstående tabel angiver temperaturgrænser for vore materialer Produkt Materiale Driftstilstand Temperaturgrænse Kontinuerligt Kortvarigt ) min. C max. C min. C max. C Kanalsystem Galvaniseret plade 00 ) 0 ) Aluminium 00 ) 00 Rustfri plade PVC-belagt plade 0 Safe-liste og EPDM gummi spjældtætninger Silicone gummi SR-tætning Nitril gummi -0 0 Spjældlejer Polyamid 00 Spjældmotorer -0 0 Kanalfiltre STR/IFU Polyester Afløbsslanger - jethætter Triaflex - 0 Lyddæmpere SLU/SLBU Rockwool lamelmåtte uldsiden 0 Rockwool lamelmåtte papirsiden 0 Lyddæmpere SLGU/SLBGU Isover 0 Lyddæmpere - papir omkring Polyester perforeret plade ) Ved ca. 00 C opstår misfarvning på galvaniseret plade. Dette er dog kun visuelt og er ingen forringelse af korrosionsbestandigheden i normalt miljø. ) Ved temperaturer op imod 00 C nedsættes zinkens vedhæftningsevne og korrosionsbestandigheden forringes. ) Aluminiumsplade bliver blød efter et par år ved 00 C. )»Kortvarig«vil sige, at det pågældende materiale max. må udsættes for den anførte temperatur i få minutter pr. døgn.

22 LindabSafe MK-godkendelse