Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Transkript

1 comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele gulve og forrænger den varme, forurenede luf, som føres il lofe af konvekionssrøene fra varmekilderne. Udsugning bør ske ved lofe, hvor der dannes e varm, forurene lag. Den samidig forøgede emperaureffekivie medfører, a man kan spare køleeffek eller ilsvarende udnye udelufens køleeffek bedre. Venilaionseffekivieen ved forrængningsvenilaion er på grund af lagdeling sørre end ved opblandingsvenilaion. Forskellen forøges ved sørre lofhøjde. Fleksibilie ved forrængning Comdif er en serie af luffordelingsarmaurer il forrængningsvenilaion. Comdif findes i flere forskellige design il ehver formål og besår af e rykkaer med e anal dyser. Armaurerne er udsyre med silbare dyser, så de er mulig a ændre nærzonens geomeri. Armaure er som sandard udsyre med en perforere fronplade med e friareal på ca. %. Armaurerne kan leveres i speciel udførelse med flere forskellige yper af perforeringer, pladeykkelser og maerialeyper. Ligeledes kan armaurerne udføres på andre mål og anden geomeri på forespørgsel. CSC, kanine, København. CCA, cirkulær forrængningsarmaur

2 comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif en serie af forrængningsarmaurer Design Se afsni Comfor og design Tilbehør Se side Tilbehør Produk CBA Perforere armaur - halvrund Funkion Indb./uds. Sørrelse Inddækning Tilsluningskanal Sokkel Ophæng. beslag 0 CHA CQA CRA Perforere armaur - halvrund Inddækning Sokkel Ophæng. beslag Perforere armaur - hjørne Inddækning Sokkel Ophæng. beslag Perforere armaur - rekanguler Tilsluningskanal Sokkel CVA Perforere armaur - indbygning Tilsluningskanal Sokkel CEA CKA CCA Perforere armaur - rekanguler Sokkel Ophæng. beslag Perforere armaur - kvadraisk Sokkel Ophæng. beslag Perforere armaur - rund Sokkel Ophæng. beslag

3 comfor forrængningsarmaurer Comdif ilbehør Kanalinddækning Inddækninger Type 0 Gulvsokkel CHAZ- Gulvsokkel CHAZ- leveres i alle sørrelser il frisående armaurer. 0 0 Monagebeslag CHAZ- Monagebeslag CHAZ- leveres i alle sørrelser il frisående armaurer. Comdif er udsyre med e måleudag, som kan forbindes med slanger il en flowmåleenhed (FMI, FMDU, DIRU) eller lignenede i kanalsyseme. Niplerne er monere bag hullerne i fronpladen, så måling kan foreages uden a demonere fronpladen. 0 kkel. Inddækning Inddækninger leveres il forrængningsarmaurer ype CBA,CHA,CQA fra sørrelse 0 il. Type CHAZ-0, CQAZ-0 & CBAZ-0 Sr. A Maks. lofhøjde Min. løfhøjde m kg/m , , , , ,0 P

4 lindab eori 0 E luffordelingsarmaur skal ilføre en besem mængde luf, således aue bliver ilsrækkelig gennemvenilere, samidig med, a krav il lydniveau, lufhasighed og emperaurgradien i opholdszonen overholdes. For a kunne overholde disse krav har man brug for nogle projekeringsregler, hvoraf de vigigse er angive i de følgende. Ved valg af armaur skal kravene il rykab, lydniveau og kaselængde faslægges. Disse daa findes for hver enkel produk separa. Udvælgelses- og ydelsesdaa vis i Lindabs kaalog er resulaer af målinger udfør i Lindabs laboraorium og er udfør med moderne og nøjagige måleinsrumener. I praksis er forholdene sjælden så ideelle som i e laboraorium, ide bygningsmæssige forhold, møblering, placering af luffordelingsarmaurer m.v. har sor indflydelse på sråleudbredelse i rue. Lindab ilbyder a eferprøve forholdene i praksis ved adføre fuldskalaforsøg, hvilke ofe er værdifuld ved sørre og komplicerede opgaver. Beegnelser a 0, Bredde af nærzone [m] b 0, Længde af nærzone [m] ε Temperaureffekivie [-] K ok Korrekionsværdi for lydeffekniveau [db] L A A-væge lydrykniveau [db(a)] L WA A-væge lydeffekniveau [db(a)] L Wok Lydeffekniveau i okavbånd [db] L p Lydrykniveau [db] L w Lydeffekniveau [db] L Egendæmpning [db] D Rumdæmpning [db] p Toalrykfald [Pa] q Volumensrøm [m /h], [l/s] i Indblæsningsemperaur [ C] Rumemperaur (, m over gulv) [ C] Udsugningsemperaur [ C] Temperaurdifferens mellem rumluf og indblæs luf [K] v x Srålehasigheden i afs. fra armaures cenrum [m/s] Verikal emperaurfordeling På grund af den lagdele srømning er der ved forrængningsvenilaion sor forskel på emperauren op gennem rue. Ved komforvenilaion, hvor varmekilderne er placere i den nederse del af lokale, vil emperaurgradienen, dvs. emperaursigningen pr. m (K/m) være sørs i den nederse del af lokale og mindre i den øverse del. Højde over gulv Dealjere model 0%-regel Temperaur Fig., Saenligning af modeller il beskrivelse af den verikale emperaurfordeling. De simplese modeller il beskrivelse af den verikale emperaurfordeling er de såkalde %-regler. Den mes anvende er 0%-reglen, i hvilken de anages, a halvdelen af emperaursigningen fra indblæsning il udsugning sker ved gulve, og den anden halvdel sker op gennem lokale (se Figur ). Modellen er god, som en førse ilnærmelse for de flese ypiske lokaler og armaurer, men pga. sin simplicie er den ikke ilsrækkelig præcis il angivelse af emperaurgradienen i opholdszonen. Lindab anbefaler i sede a anvende en mere dealjere model, der beskriver emperaurgradienens variaion op gennem lokale. Som en god ilnærmelse kan anages, a emperaurgradienen i opholdszonen er halvdelen af emperaurforskellen mellem rumlufen og indblæsningslufen. Modellen er basere på erfaring fra en række fuldskalaforsøg og ager højde for emperaureffekivieen, sam a emperaurgradienen er sørre i den nederse del af lokale end den øverse. Temperaureffekivie Effekivieen ved forrængningsvenilaion bliver på grund af lagdelingen sørre end ved opblandingsvenilaion. Forskellen forøges ved sørre lofhøjder. Den effek, der fjernes fra rue, er ligefrem proporional med emperaurforskellen mellem indblæsning og udsugning ( ). Da udsugningsemperauren ( ) ved forrængningsvenilaion er højere end rumemperauren ( ) kan der fjernes sae effek fra rue med en højere indblæsningsemperaur ( i ) i forhold il opblandingsvenilaion, hvor. Dee beyder, a man kan spare køleeffek eller er i sand il adnye udelufens køleeffek bedre. er desuden delvis selvregulerende ved varierende ermisk belasning, fordi en sigende belasning førs og frees giver en sørre emperaurgradien og dermed højere emperaur ved lofe. Temperaureffekivieen er give ved: ε = u 00% Ved forrængningsvenilaion gælder a ε > 00 % ( ), mens ε 00 % ved opblandingsvenilaion ( ). Ved fuldsændig opblanding er ε = 00 % ( = ). Trykab Diagraerne viser de oale rykfald for armaure (ved ρ =, kg/m ), d.v.s. suen af saisk og dynamisk ryk, ilslue en lige kanal med en længde på m og sae dimension som armaure. Lydniveau Diagraerne i kaaloge angiver de A-vægede lydeffekniveau L WA for armaur ilslue en lige kanal med en længde på m og sae dimension som armaure. Lydrykniveau er e mål for lydens syrke, dvs. de ryksvingninger vi opfaer, mens lydeffekniveau er en parameer, der karakeriserer lydkilden. Begge sørrelser angives normal i enheden db (decibel), hvilke kan give anledning il en del forvirring.

5 lindab eori Lydryk (Lp) E mål for lydens syrke, karakerisere ved de ryksvingninger, der opfaes af øre eller måles med en mikrofon på en søjmåler. Lydryk måles i Pascal (Pa) og angives hyppigs som lydrykniveau i decibel (db) eller db(a). Lydeffek (Lw) Den effek, en lydkilde (fx en maskine) udsender i form af lyd. Lydeffeken måles i Wa (W) og angives hyppigs som lydeffekniveau i decibel (db) eller db(a). I Lindabs kaalog er armaurernes lydmæssige egenskaber angive som lydeffekniveau. Lydeffekniveau: N L W = 0 log [db] N re hvor N er den akuelle lydeffek [W], der ilføres lufen i form af ryksvingninger og N re = 0 - W er referencelydeffeken. Lydrykniveau: P L P = 0 log [db] P re hvor p er de akuelle lydryk [N/m ] og p re = 0 - N/m er referencelydrykke. Rumdæmpningen D [db] er forskellen mellem lydeffekniveau og lydrykniveau. L wok = L W - D De A-vægede lydeffekniveau, L WA omregnes il lydeffekniveau i de enkele okavbånd ved: L P = L WA + K ok hvor K ok er en korrekionsværdi. K ok er angive på abelform for hver armaur. Egendæmpning Angives for hver armaur redukionen af lydeffekniveaue fra kanal il rum (inkl. enderefleksion). Nærzone De område omkring armaure, hvor lufhasigheden oversiger 0, m/s, kaldes nærzonen. Sørrelsen af nærzonen er angive for hver armaur ved en underemperaur på = = K. Nærzonelængden (a 0 ) og bredden (b 0 ) gælder for jævn fordel ermisk belasning. Projekering af forrængningsvenilaion A projekere e venilaionsanlæg efer forrængningsprincippe, der»virker«på basis af de ermiske kræfer, og hvor indblæsningslufen ilføres direke i opholdszonen, siller særlige krav il dimensionering og placering af luffordelingsarmaurerne. Syseme er følsom overfor varmepåvirkninger, og armaurerne bør således aldrig placeres lige ved siden af en krafig varmekilde som fx en radiaor. Krafig solindfald kan ligeledes forsyrre syseme og i nogle ilfælde få de il a fungere som e opblandingssysem. Sore, kolde væg- og vinduesflader i lokale kan give anledning il en ilbagesrømning af forurene luf il opholdszonen. Syseme er ikke velegne il opvarmningsformål og kræver derfor, a opvarmning og venilaion separeres. Udsugning bør alid ske så høj i lokale som mulig. Hersker der vivl om e projek eller ønskes særlige forhold undersøg, ilbyder Lindab a eferprøve forholdene i praksis ved adføre fuldskalaforsøg, hvilke ofe er værdifuld ved sørre og komplicerede opgaver. Konvekionssrøm Den ilføre volumensrøm skal minds svare il den samlede konvekionssrøm i rue (Figur ). Såfrem den ilføre volumensrøm er mindre, vil konvekionssrøen medrive forurene luf oppefra, hvilke bevirker, a de forurenede lag rækkes med ned i opholdszonen (Figur ). Følgende forhold påvirker konvekionssrøen: Varmekildens form og overflade Varmekildens overfladeemperaur Konvekiv andel af den afgivne varmeeffek Middelemperaur i lokale Den forurenede zones højde i forhold il varmekildernes placering (højde) i lokale Konvekionssrøene fra personer, lys og maskiner kan besees ud fra varmekildernes effek og placering i rue (se Tabel og Tabel ). Tabel, Vejledende konvekionssrøe for personer. Varme- Volumensrøm l/s Akivie me afg. W, m o.g., m o.g. Siddende, hvile, Siddende akivie, Le akivie, sående, Middel ak., sående, Høj akivie, sående, Me: meabolisme(sofskife), me = W/m kropsoverflade. Tabel, Vejledende konvenkionssrøe for diverse varmekilder. Volumensrøm l/s pr. W Varmekilde, m o.g., m o.g. Bordlamper 0,0 0,0 Lofsbelysning - - Maskiner 0,0 0,0 Solindfald 0, 0, Fig., med ilsrækkelig volumensrøm. 0

6 lindab eori Sor volumensrøm fra e armaur kan resulere i en for sor nærzone (Figur ). Fordeles lufen i sede på o armaurer opnås mindre nærzoner (Figur ). For a opnå så små nærzoner som mulig, og dermed den bedse udnyelse af rue, bør volumensrøen fordeles jævn i rue med så mange armaurer som mulig. 0 Fig., med uilsrækkelig volumensrøm. Temperaurgradien Krave il ermisk komfor i opholdszonen sæer grænser for emperaurgradienens sørrelse. I Tabel er angive den af Lindab Comfor maksimal anbefalede gradien i opholds-zonen angive ved forskellige akiviesniveauer. Desuden er den ilsvarende maksimal illadelige underemperaur ( ) angive ved anvendelse af Lindabs COMDIFarmaurer. Temperaurgradienen i opholdszonen (K/m) kan med god ilnærmelse sæes il de halve af underemperauren (K). Tabel, Vejledende emperaurgradiener og underemperaurer. Maksimal empe- Maksimal under- Akivieaur gradien emperaur (K/m) (K) Siddende, hvile,,0 Siddende akivie,0,0 Le akivie, sående,,0 Middel akivie,0,0 Høj akivie,,0 Nærzone Nærzonens sørrelse er angive for hver armaur i kaaloge. Hvis flere armaurer anbringes i nærheden af hinanden, forøges nærzonen væsenlig (Figur 0). Fig., For sor volumensrøm på é armaur resulerer i sor nærzone. Fig., Mindre volumensrøm pr. armaur og dermed mindre nærzoner. Flere armaurer Når flere armaurer placeres for æ på hinanden ved sae væg, forøges nærzonen som vis på Figur 0, ide der kan dannes sråler mellem armaurerne. I en vis afsand fra armaurerne vil der imidlerid dannes en plan srømning med noge nær konsan hasighed. Denne sluhasighed er afhængig af den samlede volumensrøm pr. m væg og underemperauren. I Figur kan denne sluhasighed aflæses.de kan ofe være hensigsmæssig a fordele lufen ud på armaurer, der sidder på ilsødende vinkelree vægge. Her bør armaurerne også placeres jævn langs væggene, ide der også kan dannes sråler mellem for æsiddende armaurer omkring e væghjørne. V slu [m/s] T r -T i - K - K - K - K - K K Fig. 0, Armaurer placere for æ, hvorved de enkele armaurs indukion begrænses q oal pr m væg [(m /h)/m] Fig., Sluhasighed ved plan srømning.

7 lindab eori Effek For a beregne den effek, som kan fjernes fra rue med e forrængningssysem, skal emperaurforskellen, være kend (afhænger af den ermiske belasning, lofhøjden og underemperauren ( )). Ved beregning af emperaureffekivieen og den nødvendige emperaurdifferens medages varmekilder æ ved lofe (fx belysning) med 0% af den afgivne effek. Af Figur kan emperaureffekivieen ε aflæses ved forskellige kombinaioner af lofhøjde og varmebelasning. [%] ε = u 00% Lofhøjde [m]. [W/m ] Fig., Temperaureffekivie afhængig af lofshøjde og varmebelasning. Beregningseksempel Lokale: L B H = 0 m m m Termisk belasning: 0 pers., siddende akivie (0 0 W) = 00W ( W/m ) 0 bordlamper á 0 W (0 0 W) = 00 W (0 W/m ) 0 maskiner á 00 W (0 00 W) = 000 W ( W/m ) Samle belasning = 00 W ( W/m ) Mindse volumensrøm (fra Tabel og Tabel ): q min = 0 pers. l/s/pers. + 0 bordlamper 0 W/bordlampe 0, l/s/w + 0 mask. 00 W/mask. 0, l/s/w = 0 l/s Nødvendig emperaurdifferens ( ): = 0 l/s 000 l/m 00 W, kg/m 00 J/kg/K =, K Af Figur kan emperaureffekivieen aflæses il ε = % ved en lofshøjde på m og en varmebelasning på W/m q =. 00 W 000 l/m = l/s Hermed, K kan, emperaurforskellen kg/m 00 J/kg/K besees ε = u <=> = u, K = = K ε, hvilke giver en emperaurgradien i opholdszonen på, K/m (da emperaurgradienen i opholdszonen med god ilnærmelse kan sæes il de halve af underemperauren ). Lindab anbefaler en emperaurgradien på < K/m og derfor bør volumensrøen øges. En u - emperaurgradien i = 00 på WK/m giver = = K, og Kmed uændre 0 emperaureffekivie l/s, kg/m på 00 J/kg/K % bliver den accepable emperaurdifferens 000 l/m =, K. For a fjerne varmebelasningen på 00 W skal volumensrøen ændres il: q = 00 W 000 l/m = l/s, K, kg/m 00 J/kg/K 0