Maleinspiration i Las Vistillas i Coín 2013

Transkript

1 Maleinspiration i Las Vistillas i Coín 2013 Ons. 1. maj tirs. 7. maj Las Vistillas Las Vistillas er et privat landsted på en bjergside i den andalusiske by Coín, 35 km vest for Malaga. Las Vistillas ligger på en bjergskråning i udkanten af byen. Et stort hus med en kæmpehave og en fantastisk smuk udsigt over bjergene og ud over Coín. I 1973 overtog Jørgen Poulsen Las Vistillas og har boet her sammen med sin kone Anne Steen Jensen indtil sin død i Jørgen havde i 25 år restauranten Hacienda del Retamar, og senere var han rådgiver for udlændinge i Spanien. Jørgen og Anne har to børn, Camilla og Joachim, som er vokset op i Las Vistillas, og som nu bor i henholdsvis London og Madrid. De er meget tit hjemme og besøge deres mor og barndomshjem. Maleinspirations ophold i Las Vistillas I Las Vistillas er der skøn plads ude og inde for inspiration til tegning, akvarel-, akryl- og oliemaling. Kirsten havde samlet en gruppe, bestående af to maleveninder fra Mable Rose malerkursus i Rudersdal og en maleveninde fra Vietnam, hvor de sammen studerede lak maleri på Hanoi Academy of Fine Arts. Deltagere Annemette Holm Ingrid Andersen Kirsten Allerup (Kirsten A.) Kirsten Broager (Kirsten B.) Deltagerne blev inspireret af stedet, omgivelserne, naturen og af hinanden. Der var masser af tid til at male, og samtidig lærte deltagerne af hinanden ved daglige oplæg af ca. 1 times varighed. 1

2 Anne Steen Jensen stod for al madlavning og Mogens Poulsen, gift med Kirsten Broager og bror til Jørgen Poulsen, gik til hånde og var chauffør og guide. Sønnen Joachim og hans kone Sandra var også hjemme, og de hjalp til, da Joachim altid har mange opgaver med hus og have. Sandra klarer IT systemet. Onsdag 1. maj Klokken lidt i 11 fløj vi i et ret nyt Norwegian fly fra Kastrup, og vi kom af sted før tid. Alt meget fint, og bagagen ankom i lufthavnen - ganske vist fik Kirsten A. den absolut sidste kuffert, men den var der! Anne afhentede i lufthavnen, mens Mogens skulle køre i lejet bil til Coin. Kæmpe kø ved Europcar skranken, og det tog en time at få bilen. Europcar har fundet ud af, at de også kan tjene penge på, at man betaler en fyldt benzintank og så afleverer man nok bilen med en del benzin. Andre udlejningsfirmaer havde ingen kø, så det er absolut sidste gang at Mogens bruger Europcar. Mogens var lidt forvirret og kunne ikke få GPS en i gang, men han troede at han kendte vejen. Det gjorde han ikke helt og kørte forkert, men en politimand hjalp, så vi kom da til Coín - men igennem alle byerne. Ingrid blev køresyg af de mange rundkørsler. Endelig kom vi frem til Las Vistillas klokken halv seks, og så var der Cava (spansk champagne). Fiesta de la Primavera (Forårsfestival) foregår hvert år fra maj. Man fejrer det arbejdende folk og egnens frugtbarhed. Vi stod på den øverste balkon på Las Vistillas og så Coin s skytshelgen La Senora de la Fuensanta blive båret ud til Ermitaen (Lille kapel), som ligger ca. 5 km fra Coin på en lille bjergtop. Skytshelgenen er et smukt lille kunstværk i sølv, filigran og brillanter, som siges at være blevet bragt til Coin af en korsridder. Hele maj måned er hun i Ermitaen, folk valfarter derop og der bliver afholdt messe hver dag. Middagen var dejlige avokadoer med salsa marrakesh og hovedretten var kogt røget skinke med grønsager og kartofler. Dertil dejlig hvidvin fra Rueda og Piorat rødvine. Annes søn Joachim og hans kone Sandra var kommet fra Madrid, og vi var nu otte til bords. 2

3 Torsdag 2. maj Dagen startede kl. 9 med den dejligste morgenmad i storstuen. Altid friskpresset appelsinjuice, hjemmelavede marmelader af frugter fra haven, nybagt brød, yoghurt, blødkogte æg, ost, kaffe og te. Denne fantastiske morgenmad fik vi bare hver dag. Efter morgenmaden gik deltagerne i gang med at male rundt om i haven. Først var der dog et oplæg fra en af deltagerne. I dag var det Kirsten B. der startede. Dernæst fordelte man sig rundt i haven for at finde passende motiver. Kl. 15 ringede klokken, og så var der frokost med grøn salat, advokater, boquerones (ansjoser), pulpo (blæksprutter) og meget andet. Så var det tid til at se om forårsfestivalen i Coin var kommet i gang. Centrum af byen (Plaza de la Alameda) ligger kun 500 meter fra Las Vistillas. Der er en lidt stejl vej ned til byen, men der er også kommet en trappe. På Plazaen var der endnu ikke meget liv, men der var opsat restaurant telte og den permanente pavillons scene var klar til at de forskellige bands og optrædener kunne finde sted her. I det gamle rådhus, som nu er pensionistklub, var Domino konkurrencen og Kortspilskonkurrencen i fuld gang. Der var mange pengepræmier at hente i forskellige konkurrencer under festivalen. 3

4 På Santa Maria gaden ligger Kulturhuset. Det var tidligere en moske, som i 1800 tallet blev omdannet til kirke/franciskanerkloster. I 2009 blev det indviet som byens kulturhus. Her er nu udstillingslokaler, et egns museum, keramikværksted og andre værksteder. Der er en meget sjov afdeling med små keramiktableauer af hverdagslivet i gamle dage. Der er en keramiker skole kaldet San Telmo, og elevernes værker var udstillet rundt omkring i bygningen. Vi gik videre og så den største kirke San Juan de la Bautista, som nu var uden skytshelgen (som jo var taget på ferie på landet i en måned). En stor træskulptur af Jesus på korset var der dog endnu, men den skulle snart være centrum i en procession rundt i byen. Et trommeband af mænd og kvinder i grønne uniformer dukkede op og buldrede løs på trommerne. Der var ca. 30 (mest overvægtige) unge mennesker. Otte unge mænd bar Jesus på korset på deres skuldre, og med trommerne i spidsen begyndte processionen rundt i byens gader. 4

5 Vi fulgte med optoget til pladsen San Andres, hvor mange folk var samlet. Jesus på korset blev rejst op ved siden af et stort flot blomsterkors. Der var nu messe og præsten sagde blandt andet, at det galt om ikke kun at tænke på Jesus på denne korsets dag, men man skulle tænke på ham og hans gode gerninger hver dag. Tilbage til Las Vistillas, hvor vi fik artiskokker med skinke og kylling i tunsovs. Og naturligvis også dejlige vine. Fredag 3. maj - Korsdagen Efter morgenmaden gik vi alle en tur ned i byen for at se, hvad byens beboere i nattens løb havde lavet af store blomsterkors, og hvordan gader var dekoreret med blomster og palmegrene. Spiste lidt churros undervejs. Det første kors var placeret på Calle de La Cruz, som er den gade hvor Las Vistillas hører til, så Anne havde bidraget med nogle Euro til blomster etc. Meget flot kors. Vi så også hvordan Plaza San Andres så ud i dag, blandt andet kunne vi tage det smukke blomsterkors nærmere i betragtning. Blev vist rundt i et af de smukke huse, hvor en 5

6 dame var ved at vande blomster. Smukt hjem, og hun fremviste stolt et billedbroderi og fortalte om sine børn og fire børnebørn. Videre til en meget smuk dekoreret gade, hvor der var strøet rosmaringrene og timian på gaden. Palmegrene dannede guirlander. Overalt blomster og naturligvis et meget flot kors. Maleholdet gik hjem, og i dag holdt Ingrid oplægget. Anne, Mogens og Joachim gik også hjem og begyndte at lave Paella. Paellaen blev særdeles god og dertil blev serveret grøn salat med løg og tomater. Damerne malede videre efter frokost. Omkring kl. 19 førte Mogens an på en tur i byen. Jesus havde også i dag været på rundtur, og i dag var det med et orkester i røde uniformer. 6

7 Vi gik hen imod San Augustin parken, men det var alt for meget larm og musik og det var umuligt at komme frem for folk. I stedet gik vi ned til floden og den gamle keramikfabrik, hvor der nu er markedsplads. Et stort omrejsende tivoli var stillet op, men der var ingen folk og det virkede noget dødt, for klokken var kun otte. Damerne blev dog fristet og købte bukser og lidt lædervarer i en bod, der solgte indiske varer. En varevogn agerede prøverum for Ingrid, så hun fik prøvet bukserne før indkøb. Hun var nu lidt nervøs for at sælgeren skulle bortføre hende, men det gjorde han slet ikke. Så gik vi op i byen. Der var megen leben foran kirken og masser af mennesker. Korset med Jesus stod rejst i døren til kirken. Kl. 21 skulle vi spise på Casa Antonio (Calle Canuelo nr. 4), som ligger tæt på kirken. Sandra, Joachim og Anne kom også, og vi fik en dejlig aften. Der var stuvende fuldt, men Joachim havde bestilt bord hos hans ven, der ejer stedet. En flok af det grønne broderskab ankom senere med deres damer i hvide flamingo kjoler med grønne prikker. Mændene havde enten grønne slips eller var i grønt jakkesæt. Dejlig mad, specielt den spanske sortfods grise skinke (Jamon Iberico) faldt i alles smag. Men der var også muslinger, rejer, fisk, entrecote, steak, og vi delte de mange retter. Dertil dejlig vin og øl. På Plazaen var der nu musik i pavillonen og her spillede Trio Malakos, der bestod af seks sangere og musikere, så det var en lidt stor trio. Fik en godnat drink på Plazaen. Nogen fik kaffe, andre cognac, øl eller anis. Det var en glad aften, og vi gik hjem i seng. Lørdag 4. maj Tur til Malaga Efter morgenmad kørte Mogens med maleholdet til Malaga. Parkerede i parkeringshus under Plaza de la Marina, gik op ad trappen og den første vi mødte var H.C. Andersen, der sad og ventede os på bænken. Han var glad for at se os igen. 7

8 Gik forbi Fonda del Oriente, som engang var et hotel, da Andersen og Collin boede her. Der er opsat en mindeplade, hvorpå der står at Andersen ikke andre steder havde følt sig så godt hjemme, som i Malaga. På Antigua Casa de Guardia fra 1840 fik vi et glas Malaga vin. Vi oplevede den gamle torvehal Mercado Central de Atarazanas. Det var oprindelig et gammelt skibsværft, og den gamle port fra bymuren er flyttet hertil. Imponerende glasmalerier. Det er en fantastisk torvehal med alt godt fra havet og fra landet. Gik langs den næsten udtørrede flod Guadalmedina og så den tyske bro. Museet Carmen Thyssen ligger tæt på floden i et restaureret palads fra 1600 tallet. Museets permanente samling tilhører Baronessa Carmen Thyssen, som blev Miss Spanien i 1961, og efter nogle forliste ægteskaber giftede sig med Baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza. Hun er lidenskabelig kunstsamler og mæcen. De fleste af de 230 malerier er romantiske værker fra 1800 tallet. Der er værker af Zurbaran, Joaquin Sorolla og også en ret ubetydelig skitse af Gauguin. Der er en træskulptur af den døde Kristus fra 1200 tallet, som er et museets vigtigste klenodier. 8

9 Vi så er en særudstilling for Julio Romero de Torres, den berømte maler fra Cordoba, der levede fra 1874 til Billederne var udlånt fra Julio Romero de Torres museet i Cordoba. Han malede meget smukke kvinder både med og uden tøj. Mange motiver er ofte Flamenco dansere, tyrefægter og motiver fra Andalusien. Vi fortsatte til Plaza de la Constitución (Forfatningspladsen), som har været den vigtigste plads i Malaga siden middelalderen. I den ene ende af pladsen finder man Fuente de Genova, som er en 12-kantet marmorfontæne. I den anden ende af pladsen finder man fem store bronzeplader lagt ned i fliserne. Det er forsider fra aviserne den 7. december 1978, som er datoen for den spanske forfatning. Vi gik hen til domkirken og passerede det smukke lyserøde palads, hvor Malagas biskop bor og arbejder. Domkirken blev påbegyndt i 1528, men afbrudt i Imponerende marmortrin fører op til den vestlige forside af den storslåede kirke. De tre søjlegange er flankeret af to tårne, hvoraf kun nord tårnet er gjort færdigt. Derfor kaldes den i daglig tale "La Manquita" (den enarmede). 9

10 Vi så kun domkirken udefra, fordi vi hurtigt ville videre til Picasso museet. Men her var lang kø, så damerne valgte først at se Picassos fødehjem på Plaza de la Merced. På Plaza de la Merced er en statue af general Torrijos, som blev henrettet i Ideen med at man kan sidde på en bænk ved siden af H.C. Andersen er blevet kopieret, og derfor kan man også sætte sig på en bænk ved siden af Picasso. Picassos fødehjem er indrettet som det så ud i hans tid, og huset er også center for Picasso fundatsen. Der er et dokumentations Center, hvor der holdes udstillinger, konferencer og seminarer. Paulo på et æsel Malet af Picasso i 1923 Så var det blevet frokosttid, og Anne var nu også kommet. Vi spiste på Cortijo de Pepe på Plaza de La Merced 2. Dejligt sted, hvor vi sad ovenpå og fik en kande øl, asparges med ægge stand, bønner med skinke, avocadoer, salat og manchego ost. Således opløftede fortsatte vi til det romerske teater, som stammer fra det første århundrede f.kr. Det blev genfundet i 1951, er blevet udgravet og bruges nu som friluftsteater. Oppe på bjergskråningen bagved det romerske teater ligger Alcazaba, en maurisk befæstning fra det 8. århundrede. 10

11 Der er installeret en elevator, som førte os op til dejlige haver, springvand og en fantastisk udsigt. Der findes et lille arkæologisk museum med pottemagerfund fra romer tiden og keramik fra maurer tiden. Derefter så vi Poulsen Roser i rådhushaven fra Det er en rosenhave, hvor de fleste roser er Poulsen Roser fra det verdensberømte danske firma, som også er repræsenteret i Malaga. Man ser roser med navne som Flora Danica, Tivoli, Ingrid Bergman og Victor Borge. Så delte vi os op, og nogle kørte med Mogens hjem og andre med Anne. Mogens hold gik ad Alamedaen, som ligger ud til havet og er fantastisk flot. Kom lige igen forbi H. C. Andersen og sagde farvel. Kørte hjem til Coin uden problemer. Annes hold kørte op og så fæstningen Gibralfaro inden de kørte tilbage til Coin. Lidt forfriskninger ved poolen i aftensolen i Las Vistillas, senere spiste vi dejlige boquerones en vinagre, tomater, skinke, artiskokker, chorizo (pølser), salchichón (også spansk pølse) og nød lidt røde og hvide vine. Og naturligvis havde vi lys i vinduerne - det var jo 4. maj. Søndag 5. maj Igen en dejlig morgenmad, og efter morgenmaden gik maleholdet i gang med dagens oplæg ved Kirsten A. Mogens gik lidt rundt i byen, her på den sidste dag for forårsfesten. Ved Juan kirken var der udstilling af arbejdsredskaber og af frugt og grønt. Igen var der præmier for de bedste arbejdsredskaber og ikke mindst for frugt og grønt. Det var nogle imponerende store porrer, løg og meget andet. 11

12 Mogens gik videre ned til floden, hvor der stadig bygges, og han fortsatte rundt ad omfartsvejen om Coin tilbage til Las Vistillas. Der var frokost på landevejskroen La Cruz de Piedra som ligger på vejen til Monda/Marbella. Det var samtidig afsked med Sandra og Joachim, som skulle tilbage til Madrid og på arbejde mandag morgen. Gazpacho, rejer, friterede boquerones (ansjoser), grøn salat og tortilla. Meget god mad og dertil vin og øl. Vi var så klar til at tage op til Ermita de Nuestra Senora La Fuensanta. Damerne kørte med Anne, mens Mogens gik. På vejen besøgte vi den belgisk fødte kunstner Annette Deletaille, som bor sammen med sin østrigske mand Manfred dels i en gammel mølle ved floden dels i et hus lidt højere oppe. Den nu 87-årige Annette har boet i Coin i mere end 30 år og hendes keramikarbejder ses overalt i byen. Hun viste sin scrapbog frem over en imponerende karriere. Manfred har dyrket et stykke land og har blandt andet mange træer med Feijoa frugten. Den kendte Annemette fra New Zealand, hvor hun er opvokset. Annemette fik et glas Feijoa syltetøj med hjem. 12

13 Så gik vi op til Ermitaen fulgt af Annettes to hunde, og nu var det lille kapel åben og vi kunne gå ind og se jomfruen, som nu er en måned på landet. Kirsten og Mogens spadserede hjem, mens damerne kørte med Anne. Så nød vi et glas pink Cava i solen ved swimmingpoolen. Jeg hedder Xita og jeg er vagthund i Las Vistillas Lidt sen aftensmad med skinke, ost, salat med mere og naturligvis dejlig vin. Mandag 6. maj Igen en dejlig morgenmad og efter morgenmaden gik maleholdet i gang. Dagens oplæg ved Annemette. Mogens kørte på indkøb efter skinke og andet som damerne ønskede at få med hjem. Det var især sort fods skinken, som var populær. Der var nu ved at blive ryddet op i byen efter byfesten, og byen begyndte at ligne sig selv. I dag fik vi besøg af Marisa og Gustav Rey Henningsen som er et ægtepar sidst i halvfjerdserne, der i syv år har boet i Pizarro ikke så langt fra Coin. Marisa er født i Madrid, men blev gift med Gustav i 1957 og har boet det meste af sit liv i Danmark. Man kan ikke høre, at hun ikke er dansk. Hun har oversat H.C. Andersen til spansk og det er både eventyr og Rejsen til Spanien fra Hun har også oversat meget 13

14 andet til spansk blandt andet meget af det, Gustav har skrevet. Hun har også skrevet en del selv, og gravet meget frem om H.C. Andersen på det Kongelige bibliotek. Hun har i arkiverne i Madrid prøvet at finde noget om H.C. Andersen, men det var ikke meget, der var skrevet om ham i 1862, fordi han var ret så ukendt i Spanien. Gustav har været ansat i Dansk Folkemindesamling som seniorforsker indtil Han har skrevet om skrøner, kloge folk og hekse. Efter studieophold i Madrid udkom hans disputats The Witches' Advocate (1980) om heksebrændingernes tidlige ophør i Spanien. Hans opgør med en række myter om inkvisitionen har været medvirkende til en opblomstring af den internationale forskning på området, og han har været indbudt til Vatikanet og talt med pave Johannes Paul II, som ønskede at den katolske kirke beklagede fortidens hekseafbrændinger under inkvisitionen. Et særdeles spændende par, som også er blevet meget glade for Anne, og de var også glade for at møde nogen, som interesserede sig for H. C. Andersen og for hekseforfølgelsen. Marisa havde haft maveproblemer og kunne ikke spise noget, men drak colaer. Hun er blevet opereret i øjnene, men det er ikke gået så godt, og hun ser dårligt. Gustav har nervebetændelse i benene og går med rollator. Men han kan køre bil, så Mogens parkerede bilen ved den nedre port, hvor det er muligt at komme ind uden at skulle op af de mange trapper. Vi spiste presa ibérica (svineskinke), grønne bønner med hvidløg, kartofler i fad, myntegelé. Til dessert is med marinerede appelsiner. 14

15 Efter Marisa og Gustav var kørt, gik damerne ned i byen for at gøre de sidste indkøb. Anne og Mogens stillede an i storstuen, så kunstnerne senere kunne vise hvad de havde præsteret under opholdet. Så da damerne var tilbage, viste de hver især hvad de havde lavet og fortalte om det. Anne og Mogens var dommerpanel, og de var ret imponeret over hvad der var blevet lavet. Kunstnerne havde også malet et takke billede til Anne. 15

16 Det var ikke den store sult men lidt tomater, appelsin/avokado salat, skinke, ost kunne man jo godt spise og et glas vin kunne jo også konsumeres på denne sidste aften. Tirsdag 7. maj Igen en dejlig morgenmad og det sidste blev pakket ned. Klokken tolv kørte vi i to biler til Lufthavnen, hvor vi afleverede den lejede bil. Mogens havde ikke set at der manglede en hjulkapsel, da vi lejede bilen. Europcar hævdede, at vi skulle vi betale den. Dette bekræftede Mogens i, aldrig mere at bruge Europcar. Det tog lidt lang tid at tjekke ind, men vi kom dog i god ro og orden igennem sikkerhedskontrollen og fik en kop kaffe i lufthavnen. Flyet kom næsten af sted til tiden. Der var tre passagerer, der ikke var kommet, men da de endelig kom, blev de flove, da man klappede af dem. En snakkesalig dansk kaptajn førte os sikkert hjem og vi landede lidt før tiden i København. Metro og S-tog hjem Konklusion Det var et meget fint ophold, og Las Vistillas har så mange motiver for kunstnere at det ikke er nødvendigt at gå udenfor grunden. Tidspunktet var godt valgt, for forårs festivalen fandt sted samtidig og det skabte meget liv i byen. Det vil bestemt være interessant at gentage en sådan begivenhed, men det afhænger naturligvis af om Anne, som har haft det store arbejde, også synes det er sjovt. Det kan naturligvis laves på mange andre måder og man kunne måske også få fat på en lokal lærer, der kunne undervise i nogle timer. Hvis der er flere end fire malende, kunne det også være en mulighed at man kun var i Las Vistillas for at male om dagen, men så boede på et hotel nede i byen. Mange tak til Anne for et fantastisk dejligt ophold. 16