Grundsten lagt til ny skole. SLESVIG. De første sten til den ny skole med gymnasieoverbygning

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni FOTO: LARS SALOMONSEN FOTO: TORBEN HØG Dansk Skoleforening for Sydslesvig Grundsten lagt til ny skole På besøg hos veskabsklassen Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig SLESVIG. De første sten til den ny skole med gymnasieoverbygning er nu blevet lagt. Grundstensnedlæggelsen på den gamle kasernegrund blev fejret med taler og sang fra blandt andet et fælles kor fra de to nuværende skoler i byen. Mere side 6 HOLBØL. 3. klasse på Gottorp-Skolen i Slesvig tog forleden til Holbøl for at besøge deres danske venskabsklasse. Besøget i Sønderjylland bød blandt på en en skovtur med rig mulighed for at få sved på panden og et besøg på en gård med 260 køer. Mere side 8 Stadig stor mangel på danske feriefamilier ARKIVFOTOS IT Fremtidens tavle - uden kridt FLENSBORG. I det seneste års tid har skolekonsulent Hans Christian Christiansen afprøvet og lavet undervisningsmateriale til det, der kan vise sig at blive den gamle tavles afløser: En interaktiv elektronisk tavle, der kan styres med en pegefinger. Mere side 4 ELEVKØRSEL Finansiering af elevernes transport FLENSBORG. Skoleforeningen har netop færdiggjort sit forslag til finansieringen af den fremtidige elevkørsel. Forslaget rummer blandt andet et betalingsloft, der betyder, at et årskort højst kommer til at koste 180 euro. Mere side 5 Som det ser ud lige nu, vil der i år - ligesom sidste år - være omkring 200 sydslesvigske børn, der ikke kommer af sted på ferie til Danmark. Det svarer til, at ca. hvert tredje barn, der ønsker en feriefamilie, sandsynligvis må blive hjemme. KUNSTSALG Påskekunst på auktion FLENSBORG. Forleden blev de billeder, et kunsthold på Duborg-Skolen har lavet i forbindelse med projektet»unge og påske«, sat på auktion. Pengene fra auktionen gik ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. Mere side 6 KONFERENCE FERIEBØRN En tv-kampagne har ikke kunnet få flere danske familier til at melde sig som feriefamilier for sydslesvigske feriebørn. På nuværende tidspunkt mangler der stadig familier til omkring 200 børn. FLENSBORG. På trods af en tvkampagne med en tilhørende hjemmeside og spalteplads i danske blade og aviser ser det ikke ud til, at der i år er flere danske familier end sidste år, der ønsker at få besøg af et sydslesvigsk feriebarn. - Mit umiddelbare indtryk er, at de forskellige initiativer ikke har hjulpet det helt store, siger leder af Feriekontoret, Birgitte Tychsen-Schlotfeldt. 15 nye familier Tv-kampagnen, der i en uge var at se på TV2s regionalstation TV2Øst, der dækker Sjælland minus Storkøbenhavn, blev set af omkring mennesker hver aften. Efterfølgende valgte godt 400 personer at besøge den tilhørende hjemmeside for at få flere oplysninger om feriebørnsarbejdet. Alligevel har kun 15 nye familier fra området på nuværende tidspunkt meldt sig som feriefamilier. - Vi har endnu ikke modtaget oplysninger fra de lokale komiteformænd om alle nye feriefamilier. Men meget tyder på, at vi - lige som sidste år - kommer til at mangle feriefamilier til omkring 200 sydslesvigske børn, siger Birgitte Tyschsen-Schlotfeldt. Ikke imponeret Hos Grænseforeningen er generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ikke imponeret over resultatet af kampagnen. - Når vi går ud og laver en målrettet kampagne som denne, er det ikke tilfredsstillende. En kampagne til kroner skulle gerne resultere i mere end 15 nye familier, siger Knud-Erik Therkelsen, som dog ikke mener, at det er ensbetydende med, at kampagnen har slået fuldstændig fejl. Ny familiestruktur Ifølge ham er en ændret struktur hos de danske familier med til, at så få har meldt sig. - Nutidens danske familier har travlt - både i og udenfor arbejdstiden. Derfor vælger mange at tage på ferie, når de har fri fra jobbet. Samtidig kræver det meget overskud at have et feriebarn. Derfor er det for mange familier slet ikke aktuelt at få et feriebarn oven i alle de andre gøremål, siger Knud-Erik Therkelsen, som dog håber på, at en længere artikel om de sydslesvigkse feriebørn i det seneste nummer af det danske ugeblad»ude og Hjemme«kan være med til at skaffe flere feriefamiler. En plan for fremtiden - Samtidig bliver der arbejdet på en artikel til den næste udgave af de danske landmænds fagblad»landbrugsavisen«, som vi også håber på kan få flere familier til at melde sig, siger Knud-Erik Therkelsen, som nu vil tage kontakt til de andre implicerede parter i feriebørnsarbejdet - Skoleforeningen og Landskomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser - for sammen med dem at finde ud af, hvad der kan gøres for at skaffe flere feriefamilier i fremtiden. Mere i lederen side 2 Skolerettigheder på dagsordnen TALLINN. I den estiske hovedstad debatterede repræsentanter fra de europæiske mindretal for nylig retten til uddannelse. Et katalog med titlen»grundrettigheder til uddannelse«blev vedtaget efter en lang og sej debat. Mere side 7 Hjemmesiden har siden den 15. april haft 400 besøgende. Knud-Erik Therkelsen mener, at der med den nutidige danske familiestruktur er færre og færre, der har overskud til et feriebarn.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni FOTO: CLAUS CHR. BUTT FOTO: KLAUS NIELSEN LEDER Alle sejl sættes til for at finde de sidste værtsfamilier Det er en tradition, at Sydslesvigske skolebørn hvert år kommer på ferie i Danmark, så vidt det er muligt at skaffe feriepladser nok. Ferierejserne er et tilbud til børnene fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Børnene er i alderen fra syv år og opefter, og de venter spændt på, om der bliver en ferieplads til dem igen i år. Det vigtigste formål med ferierejserne er, at børnene bruger og øver det danske sprog og at de lærer en dansk familie at kende. Ofte fører opholdet for et sydslesvigsk feriebarn til varige kontakter mellem ferieværterne og børnene og deres forældre. Der op står venskaber for livet. Vi hører mange solstrålehistorier om kontakter mellem hjemmene, med besøg og genbesøg og deltagelse i hinandens familefester f.eks. til konfirmation. At skabe denne gode kontakt kræver også en indsats fra de sydslesvigske forældres side - også de skal holde forbindelsen til feriefamilien vedlige, f.eks. ved at skrive til hinanden efter sommerferien og til jul. Zolveigh Ravn. Kirsten Tychsen Hansen. Nye ledere i Treja og Humtrup FLENSBORG. Pr. 1. juli er Zolveigh Ravn blevet ansat som skoleinspektør på Treja Danske Skole. Zolveigh Ravn kommer til Treja efter i fire år at have været ansat som lærer på Vyk Danske Skole på Før. Hun er læreruddannet fra Haderslev Statsseminarium i 1980, er 56 år og har fire voksne børn. Også den danske børnehave i Humtrup har fået ny leder. Pr. 15. maj er Kirsten Tychsen Hansen blevet børnehaveleder. Kirsten Tychsen Hansen er 37 år, mor til to og bosat i Nibøl. Hun begyndte som vikar i Humtrup i Året efter blev hun ansat som pædagogmedhjælper og begyndte i 2003 på at uddanne sig til pædagog i Haderslev. I januar i år blev hun færdig med uddannelsen og overtager nu stillingen som leder af børnehaven i Humtrup efter Margrethe Jessen, som nåede et være børnehaveleder i næsten 40 år. FOTO: CARTSEN DALGAARD Man kan have et feriebarn i 14 dage eller længere. Vi ved ULLA BAY, formand for godt, at de fleste forældre er Landskomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser udearbejdende, både i Danmark og i Sydslesvig, og derfor har hele familien brug for at holde sommerferie sammen. Men et ophold af to ugers varighed er også dejligt og udbytterigt for alle parter. Der gøres i Danmark et stort arbejde i de forskellige lokalkomiteer, for at skaffe feriehjem til de sydslesvigske børn. Mange personer er engageret i dette. Der annonceres i aviser og blade og der gøres opmærksom på feriebørnsarbejdet i annoncer, tv-spots og pressemeddelelser i ugeaviser og lokalblade. Grænseforeningen støtter denne indsats økonomisk og ved at hjælpe med pressemeddelelser i de landsdækkende aviser. I lokalkommiteerne gøres der et stort friviligt arbejde med oplysning om feriebørnsarbejdet. Efterfølgende aflægges der besøg hos værtsfamilierne for at tale med dem og for at se, hvor skolebarnet fra Sydslesvig skal tilbringe sin ferie. Placeringen af børnene er et puslespil, der lægges i samarbejde mellem lokalkomiteerne og Feriekontoret i Flensborg. Det gælder om at finde de brikker, der kan passe bedst sammen. Atter i år sætter vi alle sejl til og håber, det kan nytte at binde de rigtige kontakter sammen, så familier både i Danmark og i Sydslesvig får en positiv oplevelse. Alle må hjælpe med i dette vigtige arbejde. Her umiddelbart inden feriens begyndelse mangler vi stadig at anbringe ca. 200 feriebørn i Danmark. Ferietoget afgår i år den 5. juli. Yderligere oplysning kan fås på Grænseforeningens hjemmeside: på eller ved henvendelse til formand for Landskomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Ulla Bay, tlf , bay_ulla@hotmail.com. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Lejrskolen»Vesterled«ved Hvide Sande tog imod de første børn og voksne fra Sydslesvig i års virke for Sydslesvig VESTERLED. Den 15. maj var det 60 år siden, lejrskolehjemmet»vesterled«ved Hvide Sande for første gang åbnede dørene for børn og voksne fra Sydslesvig. Det fejres ved lejrskolens årlige sommermøde, som finder sted lørdag den 16. juni. Programmet for dagen ser således ud: FOTO: LISBET MIKKELSEN BUHL Kl. 12: Middag med stegte rødspætter og dessert. Middagen koster 100 kr. inkl. drikkevarer (betales på dagen). Kaffe og te i løbet af eftermiddagen. Kl : Årsmødetale ved generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen. Herefter selve årsmødet med orientering om det forløbne år ved formanden, fremlæggelse af regnskabet, forventninger for fremtiden, støtteforeningen og spørgerunde. Tilmelding senest mandag den 11. juni til formand Carsten Dalgaard, Ikast, tlf eller carstendalgaard@mail.tele.dk Helmut Schmidt stopper i DSiS LÆK. Overlærer på Læk Danske Skole, Helmut Schmidt, har de seneste ti år været formand for DSiS (Dansk Skoleidræt i Sydslesvig). Men på repræsentantskabsmødet på Gustav Johannsen- Skolen den 14. maj valgte han at nedlægge sit hverv som formand. Helmut Schmidt ønsker at koncentrere sig om den ny fællesskole i Læk, hvor mange opgaver venter. På mødet blev Helmut Schmidt takket for sin mangeårige indsats, hvor han - udover formandskabet - også har repræsenteret Sydslesvig i Dansk Skoleidræts hovedbstyrelse. Helmut Schmidt har været med til at sætte mange spændende initiativer i gang. Blandt andet er han en varm fortaler for at uddanne legepatruljer på skolerne. Overlærer Helmut Schmidt på DSiS repræsentantskabsmøde, hvor han blev takket for sin mangeårige indsats.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni år i Skoleforeningens tjeneste FOTO: LARS SALOMONSEN JUBILÆUM Lærer og skolekonsulent Kirsten la Cour har den 17. juni været ansat hos Skoleforeningen i 40 år. SKOVLUND. Den 17. juni 1967 drejede en flyttevogn ind i skolegården på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. Årsagen var, at en ung nyuddannet lærer fra Danmark netop havde fået job på skolen. Den ny lærers navn var Kisten la Cour. Dagen efter begyndte hun sin lærergerning i Frederiksstad og fortsatte indtil Et års orlov Efterfølgende tog hun orlov for at tage til København for at læse historie, geografi, nationaløkonomi og ungdomspædagogik på Danmarks Lærerhøjskole. Samtidig læste hun biologi på Københavns Universitet. I 1973 vendte hun tilbage til Sydslesvig, hvor hun blev ansat som skolekonsulent i historie, geografi, biologi og kristendomskundskab. Samme år blev hun ansat ved Husum Danske Skole, hvor hun var med til at udforme realeksamen fra 5. klasse efter slesvig-holstensk lovgivning. Samtidsorientering I midten af 70erne udviklede Kirsten la Cour - sammen med kollegaer fra hele Sydslesvig - faget samtidsorientering for de danske skoler i Sydslesvig. Faget, der i dag har fået navnet samfundsfag, blev oprettet som fag året efter i Kirsten la Cour var ansat i Husum fra 1973 til Herefter gik turen til Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Midt i 90erne udviklede hun faget»natur og teknik«til de sydslesvigske skoler. Faget blev en kombination af det tyske fag»fächerübergreifende Sachkunde«og det danske»natur og teknik«. I dag er Kirsten la Cour 62 år og»still going strong«. Hun underviser stadig på Gustav Johannsen-Skolen i fagene historie, geografi, biologi, kristendomskundskab og samfundsfag. Samtidig er hun Skoleforeningens skolekonsulent i seks fag. Et spejdermenneske I sin fritid har Kirsten la Cour hele sit liv beskæftiget sig med spejderbevægelsen. Da hun boede i Frederiksstad, oprettede hun en spejdertrop i byen. I Husum var hun med til at oprette»stjernetrop«, som stadig eksisterer, og da hun i midten af 80erne flyttede til Skovlund, grundlagde hun spejdertroppen»møllegruppe«. Derudover har hun været med til at oprette spejdermuseet Tydal, og er i dag leder af ledertræningen i Spejderkorpset. Som det fremgår, hører Kirsten la Cours CV ikke til blandt de korteste. Udover det ovennævnte bestrider hun en række bestyrelsesposter og har i de seneste 11 år været formand for SFF Skovlund. Mange vil sikkert vil mene, at Kirsten la Cour til tider må få åndenød af det høje aktivitetsniveau. Selv siger hun : - Jeg kan ikke lade være med at engagere mig og kunne ikke forestille mig at leve et sydslesvigsk liv uden at dele vilkår med de mennesker, der bor her. Det er min forståelse af tilværelsen, siger Kirsten la Cour. Sit jubilæum fejrer hun med en søndagsfrokost den 17. juni sammen med familie og gamle venner hun mødte, da hun kom til Sydslesvig for 40 år siden. Kirsten la Cour kan den 17. juni fejre 40-års jubilæum i Skoleforeningen. Ny mulighed for efterskolebesøg GÆSTEOPHOLD Skoleforeningen har sammen med Grænseforeningen og Efterskoleforeningen besluttet at gentage dette års succes med at tilbyde elever fra Sydslesvig at komme på efterskolebesøg i Danmark. FLENSBORG. 24 sydslesvigske skoleelever var i februar-marts på et to-ugers ophold på danske efterskoler. Eleverne blev fordelt på otte efterskoler, hvor de blev en del af hverdagen. På det efterfølgende evalueringsmøde for de deltagende elever, kom det frem, at samtlige 24 elever havde været så begejstret for opholdet, at de ville anbefale, at projektet fortsatte. På et netop afholdt møde mellem Skole-, Grænse- og Efterskoleforeningen var der enstemmighed om, at man ønskede at gentage projekt»sydslesvigske elever på gæstebesøg på efterskoler«næste år. - Projektet har indfriet forventningerne, sagde Efterskoleforeningens nyvalgte formand Troels Borring, som tilføjede, at det ved gæsteopholdene er kulturmødet, der er i centrum. - Dette projekt er praksis og ikke teori, sagde han. Også skolekonsulent ved Skoleforeningen, Lisbet Mikkelsen Buhl, kunne fortælle om projektets succes. - Eleverne har fået store oplevelser med hjem fra opholdet. Der er blevet knyttet kontakter, som eleverne selv fortsætter i form af e- mails og private besøg, sagde hun. Efterfølgende blev det besluttet, at næstes års gæstebesøg - lige som i år - bliver på 14 dage. Besøgene kommer igen til at foregå i begundelsen af foråret, da de danske efterskoleelever på det tidspunkt har lært hinanden godt at kende. Fra fire til seks skoler Det nye i næste års besøg bliver, at antallet af de sydslesvigske skoler, der kan være med i projektet, øges fra fire til seks. Samtidig øges antallet af efterskoler, der tager imod besøg fra otte til 12. Derudover skal rammerne omkring projektet udbygges med mere oplysning og information om Sydslesvig samtidig med, at emnet»mindretal og Sydslesvig«kommer til at indgå i undervisningen på de danske efterskoler, der får besøg. Derfor skal der planlægges et rammeprogram for lærerne, hvor mødet mellem de voksne deltagere i projektet tænkes med. I den forbindelse tilbød Grænseforeningen at indgå i planlægningen og financieringen af et seminar for de voksne deltagere i projektet. Et seminar, der afholdes på Christianslyst i november. DM i at læse højt FLENSBORG. I efteråret bliver der sat fokus på oplæsning. Det sker, når de danske og sydslesvigske børnebiblioteker afholder konkurrencen»hvor højt læser du? - DM i oplæsning«. DM i oplæsning sætter fokus på læsning på en sjov og uhøjtidelig måde, og formålet er, at skabe en god stemning og prestige omkring det at læse og det at være god til at læse op. Det skal med andre ord gøres sejt at læse op ved at skabe en sjov og spændende ramme omkring oplæsning. Konkurrencen er for alle 6. klasser på folkeog friskoler i Danmark og de danske skoler i Sydslesvig og løber af stablen fra september til november Konkurrencen begynder på den enkelte skole og afsluttes med en finale i Musikhuset i Århus torsdag den 15. november I Sydslesvig kan interesserede tilmelde sig hos Gabriele Fischer-Kosmol, som er skolebibliotekar på Center for Undervisningsmidler. Hun oplyser, at der stadig er plads til flere, der har lyst til at være med i konkurrencen. Tilmeldingen skal ske senest fredag den 15. juni på telefonnummer Der er præmier til alle, der kvalificerer sig til finalen i Århus og danmarksmesteren i oplæsning vinder en mobiltelefon og en to-dages tur for hele klaseen til Nordens største tivoli»liseberg«i Göteborg i Sverige. Alle ti finaledeltagere vinder en tur til DR-byen i København, hvor de skal indtale de bedste gyserhistorier fra årets gyserskrivekonkurrence på Danmarks Radio. Man kan læse mere om konkurrencen og finde drejebøger, gode råd til lærere og elever, litteraturlister og meget mere på 40 år på Feriekontoret FOTO: KLAUS NIELSEN FLENSBORG. I år er det 40 år siden Birgitte Thychsen- Schlotfeldt begyndte sit arbejde på feriekontoret. I 1967 begyndte hun som medhjælper, da Feriekontoret havde hjemme på førstesalen i den tidligere Bertha Wullf-Børnehave. I 1994 overtog hun Thyra Pedersens job med at sætte de rigtige feriebørn sammen med de rigtige feriefamiler. I dag ligger Feriekontoret i Friedrichstal i den nordlige del af Flensborg. Her klarer Birgitte Thychsen-Schlotfeldt sammen med Mona Krause arbejdet med at koordinere de sydslesvigske feriebørns årlige rejser til Danmark. Birgitte Tychsen-Schlotfeldt (t.h.) har i 40 år været på Feriekontoret, hvor hun i dag arbejder sammen med Mona Krause (t.v.). Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond. Union Bank BLZ.: Kontonummer: 11355

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Fremtidens tavle FOTOS: KLAUS NIELSEN IT De såkaldte whiteboards vinder mere og mere indpas på skolerne i Danmark, og i Sydslesvig er skolekonsulent Hans Christian Christiansen i færd med at udforske de nye tavlers muligheder. FLENSBORG. Et klasseværelse uden den traditionelle tavle med tavlekridt? Eller en lille elektronisk hukommelsespen der gør det ud for skoletaske og penalhus? Umiddelbart kan det lyde som det rene nonsens. Men rent faktisk er det, hvad fremtiden - og nogle steder nutiden - blandt andet byder på. - Nogle danske skoler har været konsekvente og allerede smidt den gamle tavle ud. Sådan siger Skoleforeningens fysik- og kemikonsulent, den tidligere lærer på Duborg-Skolen, Hans Christian Christiansen. Fremtidig undervisningsform Det handler om én af fremtidens undervisningsformer - det såkaldte whiteboard. En hvid tavle der, når man tilkobler den til en computer og en projektor, kan gøre det ud for mange af de hjælpemidler, der i generationer er blevet brugt i undervisningen. - Jeg må indrømme, at jo mere jeg har beskæftiget mig med det, jo mere begejstret er jeg blevet. Hans Christian Christiansen har i det seneste år beskæftiget sig med netop whiteboardet. - Jeg må indrømme, at jo mere jeg har beskæftiget mig med det, jo mere begejstret er jeg blevet, siger han. Styres med en finger Den hvide tavle ser ikke umiddelbart ud af så meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Når computeren og en projektor bliver tilkoblet, er der næsten ingen grænser for, hvad man kan lave. For selv om det ved første øjekast ser ud som om, projektoren bare gengiver et større billede af en computerskærm, er det ikke hele sandheden. Hemmeligheden ligger i tavlens overflade, der består af en række mikrosensorer. Disse sensorer gør det muligt at styre computeren med en finger i stedet for med en mus. Med andre ord: I stedet fakta for - som normalt - at bruge musen til at manøvrere rundt i computerprogrammerne, kan man nu styre computeren med en pegefinger. Forbinder to verdener Det giver brugeren - i dette tilfælde underviseren - mulighed for at bruge computeren som undervisningsværktøj, idet skærmbilledet har en størrelse, så hele klassen kan se, hvad der foregår. Samtidig betyder fingerbetjeningen, at underviseren ikke længere skal sidde bag en computer og musestyre computeren. Og når det gælder stile, projekter og lignenede, kan eleverne skrive Med en projektor forbundet til computeren er tavlen klar til brug. dem på deres egen computer, gemme dem på en memory-stick (en lille bærbar harddisk, der kan være i en lomme) og efterfølgende slutte den til whiteboardet og præsentere resultatet. - Det gør det betydeligt lettere at integrere IT i undervisningen med en sådan tavle. Der vil ikke længere være brug for et decideret computerrum, hvor eleverne samles, når de skal undervises via computeren. På den måde er whiteboardet med til at forbinde to verdener - tavleverdenen og IT-verdenen, siger Hans Christian Christiansen. Starthjælp Som nævnt har nogle skoler i Danmark allerede skiftet de Et whiteboard koster på nuværende tidspunkt omkring 1700 euro (godt kroner). En tilhørende projektor koster i øjeblikket omkring 1300 euro (knap kroner). Lige som der i begyndelsen af videobåndoptagernes æra fandtes flere systemer (VHS, Betamax og Video 2000), findes der i øjeblikket også flere whiteboard-systemer. Sammen med systemet SmartBoard, som er det system, der bruges i Sydslesvig, følger der et program med, der gør det muligt at bruge tavlen på en let måde. De enkelte skoler skal købe licens til nogle af de mere specielle whiteboard-computerprogrammer, men der findes også mange brugbare programmer, der kan downloades gratis på internettet. traditionelle tavler ud med whiteboards. Om dette også vil ske i Sydslesvig, er det endnu for tidligt at sige noget om. Dog bliver to af de nye tavler i øjeblikket testet i forbindelse med naturfagsundervisning på skolerne i Læk og Husum. - Hvis whiteboards skal blive en central del af undervisningen og give lærerne flere muligheder, kræver det, at de kan udnytte det og arbejde med det. En idé kunne være at starte noget fra Centret for Undervisningsmidlers side. Man kunne invitere skolerne her til Center for Undervisningsmidler til en præsentation og efterfølgende få professionelle til at undervise i brugen af whiteboards, siger Hans Christian Christiansen, som i det seneste års tid har brugt meget tid på at sætte sig ind i de hvide tavlers muligheder. Blandt andet har han udviklet et program for Skoleforeningens energi- og miljøudvalg, der udelukkende kører via whiteboard. Han har også eksperimenteret med at udvikle undervisningsmateriale til whiteboard-brug. Vigtig med en politik Han indrømmer, at al begyndelse er svær, men er alligevel gået hen og blevet ret begejstret for de nye muligheder. - Der er ingen tvivl om, at de hvide tavler vil komme til at revolutionere undervisningen. Det er bare vigtigt, at der udvikles en tilsvarende pædagogik - en pædagogik man ikke bare får. Det kræver tid, energi og kreativitet. Derfor er det vigtigt, at skolerne laver en politik for området, siger Hans Christian Christiansen. Skolekonsulent Hans Christian Christiansen viser, hvordan man - blot ved hjælp af sin pegefinger - kan manøvrere rundt på den elektroniske tavle. - Der er ingen tvivl om, at de hvide tavler vil komme til at revolutionere undervisningen. Hans Christian Christiansen. Et eksempel på en interaktiv fysikopgave. Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har fået hjælp af en miljøekspert, mågen Mugge, der hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på vandet. Mågeskriget i juni Mågen Mugge på flyvetur Mugge er i det dejligste humør. Han har været i luften siden den tidlige morgen, og bortset fra en kort pause, hvor han spiste sine middagsmuslinger, har han fløjet over alle danske skoler og børnehaver i Sydslesvig og skreget sit glade budskab ned til børnene: - Erik, erik, oruitititiitit, oruiteritiietit, orueteritiietit, oretuikeriouterikitit!«oversat til dansk: - Hej, hej, i juni skal I arbejde med emnet»livet i vandet«. Undersøg livet i vandet. Gå f.eks. til det nærmeste vandsted: vandhul, sø, bæk, å, hav. Tag et net med og se, hvad I fanger. Bestem navnene på planter og dyr, I finder. Husk at lukke dyrene ud i naturen igen.«

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Skoleforeningens forslag til finansiering af elevkørsel ELEVKØRSEL I forbindelse med det ekstraordinære fællesrådsmøde den 18. juni har Skoleforeningen nu udfærdiget sit forslag til den kommende finansiering af elevkørslen. FLENSBORG. Et maksimumbeløb på 180 euro for et årskort til skolebussen. Det er, hvad Skoleforeningen vil foreslå, når det ved det kommende ekstraordinære fællesrådsmøde skal afgøres, hvordan fremtidens finansiering af elevkørslen skal se ud. I den ny skolelov for Slesvig-Holsten, der blev vedtaget i januar i år, står der, at forældrene i fremtiden selv skal betale 30 procent af elevkørslen. Tidligere har forældre i det danske mindretal i Slesvig- Flensborg Amt betalt 60 euro om året for et buskort, der - udover kørsel mellem hjem og skole - også gav adgang til andre busruter i amtet. For forældre i de to andre amter har prisen været 48 euro om året for kørsel til og fra børnehaverne, skolerne og gymnasiet. På det seneste fællesrådsmøde i marts blev finansieringen af elevkørslen diskuteret for første gang. Dengang var det dog umuligt at vide, hvordan fremtiden ville komme til at se ud, da kun Nordfrislands Amt på daværende tidspunkt havde vedtaget midlertidige takster og rabatordninger i forbindelse med fremtidens amtslige buskørsel. Man valgte derfor indkalde til et ekstraordinært fællesrådsmøde mandag den 18. juni for at tage stilling til elevkørslen. Senere drøftelser Siden det seneste fællesrådsmøde har også Slesvig-Flensborg og Rendborg-Egernførde Amt debatteret de kommende takster, og meldt ud med takster og rabatter. Dog skal både Slesvig-Flensborg og Nordfrislands Amt senere i denne måned - henholdvis den 13. og 29. juni - endeligt behandle de kommende takster. Det er derfor endnu ikke 100 procent sikkert, at de nuværende takster også bliver de endegyldige. Men på baggrund af de tal, der foreligger på nuværende tidspunkt, er Skoleforeningens styrelse blevet enig om følgende forslag: 1. Der oprettes et betalingsloft på max. 180 euro (i Slesvig-Flensborg Amt dog 135 euro). Det betyder, at forældrene fra det kommende skoleår højst kan komme til at betale 180 euro før et årskort. 2. Samtidig følger Skoleforeningen de tre amters rabatordninger for familier med flere børn og Hartz IV-modtagere. 3. For elever fra amterne i gymnasieoverbygningen ( årgang) med mere end fire kilometer i skole betales en enhedspris på 180 euro pr. år. Ingen fælles regler Da de enkelte amter selv sætter priserne på buskørsel og eventuelle rabatordninger, er det ikke muligt for Skoleforeningen at lave fælles regler for samtlige forældre i de tre amter. I forbindelse med det ekstraordinære fællesrådsmøde, har samtlige fællesrådsmedlemmer modtaget Skoleforeningens forslag med udregninger ud fra de nuværende tilgængelige tal. Skoleforeningens forslag i tabelform: Kolonne 1 viser antallet af zoner, kolonnne 2 viser den pris, et årskort (uden det foreslåede betalingsloft) ville koste og kolonne 3 viser prisen med det foreslåede betalingsloft. Desuden gælder det i Slesvig-Flensborg Amt, at samtlige søskende, der er hjemmeboende, under uddannelse og endnu ikke er fyldt 21 år tæller med.ud fra de tal, der foreligger på nuværende tidspunkt, forventer Skoleforeningen, at forslaget kan gennemføres omkostningsfrit. I forbindelse med det ekstraordinære fællesrådsmøde, har samtlige fællesrådsmedlemmer modtaget Skoleforeningens forslag med udregninger ud fra de nuværende tilgængelige tal. Stigning i antallet af børnehavebørn FOTO: RÜDIGER ROEDEL FLENSBORG. Selv om børnetallet i Tyskland generelt er faldende, er det ikke tilfældet i det danske mindretal. Det viser en opgørelse over børn i de danske børnehaver. Den 1. juni 2006 var der 1882 børn i de danske børnehaver i Sydslesvig. Det tal er pr. 1. juni i år steget til 1954 børn - en stigning på 72 børn. Lige inden sommerferien er der som regel flest børn tilmeldt børnehaverne. Men også tallene fra december måned 2006 samt de anslåede tal for december 2007 viser en stigning. I december 2006 var der 1732 børn i de danske børnehave. I december i år forventer børnehaverne at have i alt 1877 børn tilmeldt - en stigning på 145 børn. Vuggestueproblemer - Tallene betyder, at mange børnehave allerede er meget godt belagt næste år, siger Skoleforeningens børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt, som dog i forbindelse med de positive tal kan se, at det kan betyde problemer på et andet område. - I og med at børnehaverne bliver fyldt op, bliver det vanskeligt at etablere vuggestuepladser i de eksisterende institutioner, siger Birgit Messerschmidt. Forårskoncert Forår er på mange skoler ensbetydende med forårskoncerter. Billedet her er Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, hvor årets forårskoncert fandt sted den 8. maj.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Byggeriet er i gang FOTOS: LARS SALOMONSEN GRUNDSTENSNEDLÆGGELSE Den 3. maj blev grundstenen lagt til Slesvigs kommende fællesskole med gymnasieoverbygning. relse, generalkonsul Henrik Becker Christensen, SSF-formand Dieter Küssner, SSWformand Flemming Meyer, Slesvigs borgmester Thorsten Dahl, formanden for seksmandsudvalget Kim Andersen og seksmandsudvalgets sekretær Henrik Tauber. Efter at have lagt de første sten kiggede Lone Schuldt, Thorsten Dahl og Ane Mærsk McKinney Uggla på værket. SLESVIG. - Skolen vil afhjælpe pladsmanglen på Duborg-Skolen, nedsætte transporttiden for elever fra landsdelens sydlige del og forhåbentlig inspirere flere unge til at tage en gymnasieuddannelse. Sådan lød det, da Ane Mærsk McKinney Uggla i højt solskin og med blå himmel holdt tale på grunden, hvor arbejdet med at bygge den ny skole er i fuld gang. Ane Mærsk McKinney Uggla er datter af Mærsk McKinney Møller, den nuværende formand for»a. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål«, der finansierer opførelsen af den ny skole, som får plads til 625 elever. - Vi glæder os over, hvor langt man er nået, og ser frem til, at byggeriet bliver afsluttet, så vi kan mødes her igen til skoleårets begyndelse i 2008 og tage den færdige A. P. Møller Skole i øjesyn - og i brug, sagde hun og bragte en hjertelig hilsen fra sin far, der desværre var forhindret i selv at være til stede. De mange gæster, der var mødt op til grundstensnedlæggelsen på det tidligere kaserneområde»auf der Freiheit«, talte udover Ane Mærsk McKinney Uggla blandt andet også Skoleforeningens direktionen og sty- Tidskapsel af kobber Et fælles kor af elever fra Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen sang for, inden Ane Mærsk McKinney Uggla, Skoleforeningens formand Lone Schuldt og Slesvigs borgmester Thorsten Dahl hver lagde en sten til den kommende skole. De tre sten var hentet fra Gottorp- Skolen, Hiort Lorenzen-Skolen samt fra Ansgar-Skolen, der var den første danske skole i Slesvig og senere blev lagt sammen med Hiort Lorenzen-Skolen. Tingene er gået stærkt i Slesvig. Det kom Skoleforeningens formand ind på i sin tale. - Det er ikke ret mange år siden, at der slet ingen dansk skole var i Slesvig. Der er sket en rivende udvikling, siden mindretallet begyndte at drive skole i byen i 1930 med 14 elever i en dagligstue, sagde hun. Også borgmester Thorsten Dahl var begejstret. - Skolen bliver flot med en skøn beliggenhed. Når jeg ser brochurerne, kan jeg næsten blive misundelig på de elever, der får deres skolegang her. Det bliver dog ikke kun for lærere og elever, at skolen får stor betydning, men for hele regionen, sagde borgmesteren. Efter taler og sange viste byggeleder Peter Poulsen de Rasmus Byskov (t.v.) og Kim Svagien med kobber-tidskapslen. Mærsk McKinney Møllers datter, Ane Mærsk McKinney Uggla, på talerstolen. Mursten fra tre Slesvig-skoler klar til at blive muret inde. ting frem, der - sammen med et dokument underskrevet af de tre grundstenslæggere - blev lagt i et kobberrør, der efterfølgende skulle forsegles og mures ind i væggen under grundstenene. Derudover blev en brochure om den ny skole, et eksemplar af Flensborg Avis og et af Schleswiger Nachrichten samt nogle mønter lagt i røret, inden det blev lukket, forseglet og muret inde. Byggeriet er i gang. Påskekunst for 1030 euro KUNSTSALG I sidste uge blev der holdt auktion over de billeder, Duborg- Skolens kunsthold på 13. årgang havde lavet i forbindelse med projektet»unge og påske«. FLENSBORG. Med lærer på Duborg- Skolen Jens Overgaard som auktionarius blev der i sidste uge afholdt auktion på Centralbiblioteket. Under hammeren var de ti billeder, som eleverne på Birgitte Dohms linjehold i kunst på Duborg-Skolens 13. årgang lavede i forbindelse med projektet»unge og påske«, som Dansk Kirke og Skoleforeningen søsatte i januar. FOTO: KLAUS NIELSEN Jens Overgaard som auktionarius. Konstrueret på computer Billederne, der er digitale billeder, hvilket vil sige, at de er konstrueret på computer ved hjælp af et tegneprogram, havde inden auktionen været udstillet på biblioteket i godt en uge. Sidste torsdag var det så blevet tid til at bortauktionere de ti kunstværker, der alle er lavet på computer- billedbehandlingsprogrammet PhotoShop. Til at hjælpe sig i processen havde kunstholdet fået hjælp fra to professionelle designere fra firmaet Threads i København. Der var i forvejen indløbet skriftlige bud på nogle af billederne, men der var også mødt potentielle købere op på biblioteket - heriblandt forældre til nogle af kunstnerne. Penge til Afrika Efter at samtlige ti værker, havde været budt til salg, var resultatet seks solgte billeder til en samlet pris på 1030 euro. Pengene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps projekt til forebyggelse af AIDS i den afrikanske stat Zambia. De fire billeder, der ikke blev solgt på auktionen får endnu chance, når den danske kirke i Vesterland på Sild den 8. juli holder åbent hus.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Katalog over skolers rettigheder KONFERENCE Hovedtemaet på FUEVs mindretalskonference i Tallinn var i år retten til uddannelse. På baggrund af menneskerettighederne, europæiske konventioner og sprogcharter vedtog kongressen et katalog over de uddannelsesmæssige krav og rettigheder, mindretal kan formulere over for de nationale myndigheder. TALLINN. Det danske sprog er gennem hele barnets undervisningsforløb undervisningssproget i de danske skoler i Tyskland, sagde skolekonsulent Olaf Runz fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig. - Det er vigtigt, og det er ufravigeligt, understregede Olaf Runz. Han sagde, at det danske mindretals identitet og kultur kun kan formidles på dansk. Ordene faldt på FUEVs (Föderalistische Union Europäischer Volksgruppen) kongres i Tallinn i dagene 17. til 20. maj Mindretalsrettigheder De autoktone nationale europæiske mindretals rettigheder skal sikres over for nationale stater, de eksister i. (autoktone mindretal - se faktaboks) På europæisk plan er det interesseorganisationen FUEV, der arbejder for at forbedre disse rettigheder. Den repræsenterer for tiden 84 mindretalsorganisationer fra 32 lande i Europa. FUEV holder kongres en gang om året. Kongresserne afvikles hvert år på skift i lande med et nationale mindretal. I år blev den afviklet i Tallinn i Estland, hvor der er et russisk mindretal. Mangel på definition Der findes ikke en videnskabelig definition på, hvad et nationalt mindretal er, og der findes ingen fælleseuropæiske retningslinier for, hvordan de konventioner, der eksisterer i dag, skal realiseres. Det er op til de enkelte nationalstater selv at fortolke mindretalskonventionerne. Det arbejder FUEV på at forbedre. Til dette arbejde vedtog FUEV på kongressen sidste år et charter, Charta 2006, der uddyber og underbygger de 13 hovedpunkter i Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal. (Se faktaboks) Et af de 13 punkter gøres hvert år til FUEV-kongressens hovedtema. I år var det punkt to i charteret, fakta FUEVs (Föderalistische Union Europäischer Volksgruppen) oversættelse af begrebet»autochtone nationale Minderheiten«til dansk: Et autoktont nationalt mindretal - folkegruppe, defineres som en folkegruppe, 1. der bor samlet eller spredt i en stat, 2. der i numerisk henseende er mindre en statens øvrige befolkning, 3. hvis medlemmer er borgere i denne stat, 4. hvis medlemmer i generationer og kontinuerligt har boet i det pågældende område, 5. der adskiller sig fra de øvrige statsborgere med hensyn til etniske, sproglige eller kulturelle kriterier og som ønsker at bevare disse særpræg. Blandt konferencens deltagere var tidligere formand for Sydslesvigsk Forening, Heinrich Schultz, og Judith Brankack fra det sorbiske mindretal i Rumænien.»Retten til uddannelse«. Næste år er det punkt syv,»retten til information og egne medier«, der bliver hovedtemaet. Resultatet af de delegeredes og kongressens arbejde sammenfattes i et katalog. Dette katalog skal kunne bruges af de nationale mindretal i Europa, når de forhandler principper og indhold for undervisning med de respektive lokale nationalstater, de er hjemmehørende i. Retten til uddannelse Der er talrige internationale og lokale hensyn at tage højde for, når der skal udarbejdes et katalog om»retten til uddannelse«. Dette arbejde havde Judith Walde, der tilhører det sorbiske mindretal, Lusatin Sorbet, forberedt og udarbejdet. Under dette arbejde var hendes kontaktperson til FUEV Den estiske hovedstad Tallinn dannede rammen om FUEVs nyligt afholdte mindretalskonference. FOTO: GEORG BUHL en af FUEVs visepræsidenter Heinrich Schultz fra det danske mindretal i Tyskland. Kataloget med titlen»das Grundrecht auf Bildung«(grundrettigheder til uddannelse) blev vedtaget efter en lang og sej debat. Det var her, at blandt andre Olaf Runz fra Dansk Skoleforening fra Sydslesvig kom med sine kommentarer. I forslaget stod der, at man i ARKIVFOTO fakta Grundrettigheder for mindretal: Fra Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal. Rammekonventionen er i dag ratificeret af 39 lande i Europa, blandt andet Tyskland og Danmark. For begge lande trådte den i kraft den 1. februar Kilde: Europarådet juni Mindretalsbeskyttelsen som en del af menneskerettighederne garanterer følgende grundrettigheder for de autoktone nationale mindretal (befolkningsgrupper): 1. Retten til sprog og retten til at bruge modersmålet over for myndigheder og domstolene. 2. Retten til uddannelse, og retten til egne skoler samt retten til undervisning på og i modersmålet. 3. Retten til kultur. 4. Retten til religion. 5. Retten til egne organisationer. 6. Retten til uhindrede, grænseoverskridende kontakter. 7. Retten til information og egne medier. 8. Retten til repræsentation i den offentlige forvaltning. 9. Retten til tilpassede former for selvforvaltning og kulturel autonomi. 10. Retten til politisk repræsentation og politisk aktivitet. 11. Retten til navns nævnelse på ens egen skrive- og talemåde. 12. Retten til brug og synliggørelse af de traditionelle by-, landskabs- og gadenavne samt anden geografisk skiltning. 13. Retten til beskyttelse af det traditionelle bosættelsesområde. overbygningerne skulle arbejde frem mod, at undervisningssproget gradvist skulle gå over til at finde sted på det sprog (flertalssproget), flertallet taler. Det mener Olaf Runz fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig ikke. Han mener, at et nationalt mindretal skal bevare sit eget sprog som undervisningssprog. Dog bør det klart fremgå af det faglige indhold i læseplanerne, at eleverne skal forberedes til at tage en faglig uddannelse i flertalsbefolkningens uddannelsesinstitutioner. Olaf Runz påpegede også, at der er mindretal, for hvem dette ikke kan lade sig gøre, så kataloget skal rumme individuelle tilgange. Samtidig skal det være så rummeligt, at flertallet ikke, under henvisning til kataloget, kan stille krav til mindretallene, der går imod organisationernes egne vedtægter. Den nuværende ordlyd i kataloget kan Dansk Skoleforening ikke gå ind for, da den direkte går imod Skoleforeningens vedtægter, slog han fast. Besluttet Udkastet blev besluttet som det forelå. Dog med den betingelse, at de tilskyndelser, der kom frem under debatten, herunder også Olaf Runz forslag, bliver skrevet ind i det endelige katalog. FUEV afholder en konference om»retten til uddannelse«i Flensborg fredag den 31. august i Flensborghus. Ved denne lejlighed vil man gøre kataloget færdigt. Georg Buhl

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni FOTOS: KLAUS NIELSEN Hygge omkring bålet på legepladsen på Holbøl Skole den sidste aften, inden eleverne fra Gottorp-skolen næste dag i bus blev kørt tilbage til Slesvig. PÅ VISIT 3. klasse på Gottorp- Skolen i Slesvig besøgte for nylig for første gang deres venskabsklasse i Holbøl i Sønderjylland. HOLBØL. Det er tirsdag den 15. maj. Klokken er 19. På legepladsen på Holbøl Skole sidder flere børn omkring et bål og laver popcorn. Andre har fundet et klasselokale, hvor de - med hjælp fra en ghettoblaster - har fået stablet et mindre diskotek på benene. I det hele taget er der megen aktivitet på den lille sønderjyske skole i det tidligere Bov Kommune. Det skyldes, at skolens 3. klasse i disse dage har besøg af deres kontaktklasse - den nuværende 3. klasse på Gottorp-Skolen i Slesvig. Et opkald fra Danmark I 2005 fik skoleinspektøren på Gottorp-Skolen i Slesvig en opringning fra klasselærer Helle Jepsen fra Holbøl Skole. Hun mente, at hendes 2. klasse ville have godt af at vide noget om det dansk-tyske grænseland. - Mine elever vidste ikke, hvad der var på den anden side af grænsen. Derfor besluttede jeg mig for at vise dem det, siger Helle Jepsen. Hun ringede derfor til Gottorp-Skolen, for at finde ud af, om der var mulighed for at skabe kontakt med en klasse på skolen. På Gottorp- Skolen kom Helle Jepsen til at tale med klasselærer i 2. klasse Gunnar Johannsen. - Jeg syntes, at idéen med at samarbejde med Holbøl Skole var god. For mine elever ville det være en udfordring at lære en dansk klasse at kende. Samtidig var det en måde at få styrket det danske skriftsprog på, siger Gunnar Johannsen. For i begyndelsen bestod kontakten mellem de skoler primært i, at eleverne skrev breve til hinanden. Siden har eleverne fra Holbøl Skole været på besøg i Slesvig. Nu er det så blevet Holbøl Skoles tur til at være vært. Køer og kraftanstrengelser Slesvig-eleverne ankom til Holbøl i mandag den 14. maj, og lagde ud med et besøg på landmand Christian Nissens gård, som ligger i nærheden af Holbøl. Her kunne de blandt andet opleve gårdens 260 køer blive Gottorp-klasse på besøg i Holbøl Under bueskydningen i Frøslev-lejren gjaldt det om at holde tungen lige i munden. malket på en malkekarussel. Nogle elever prøvede også at malke, som man gjorde det inden karusellens indtog. Efter besøget på gården gik turen tilbage til Holbøl, hvor de 26 Gottorp-elever fik sig indrettet i et klasselokale, som i de følgende dage - eller rettere nætter - var elevernes sovesal. Tirsdag formiddag skulle både Gottorp- og Holbøl-elever til Frøslev-lejren. I lejren ligger en stor naturlegeplads, og her skulle eleverne mødes med naturvejleder Angel Ottosen. Han havde forberedt en række aktiviteter, som eleverne i de følgende timer skulle prøve kræfter med. Efter at være inddelt i hold stod der blandt andet bueskydning, øksekast og løb og kast med brændestykker på programmet. Hen på eftermiddagen gik turen atter tilbage til Holbøl. Her havde eleverne mulighed for få hvilet lidt ud, inden det sidste punkt på dagens program: En middag for begge klasser, som nogle af Holbøl-forældrene havde indvilget i at forberede. Ingredienserne var sponsoreret af lokale butikker, og skolens nabo - den lokale kro»landbohjemmet«- havde leveret kartoffelmos, salat og flûtes i lange baner, så ingen ville komme til at gå sultne fra bordet. Mens forældrene indtog skolekøkkenet for at lave en sammenkogt ret, begav eleverne sig ned på skolens sportsplads for at spille en omgang rundbold. Da middagsmaden var serveringsklar, samledes eleverne i skolens aula, hvor et langt bord var dækket op til de to 3.klasser. Snakken gik livligt, mens maden hurtigt blev fortærret efter en dag med megen aktivitet. Flere besøg Her efter aftensmaden er mange børn så samlet omkring bålet på legepladsen, hvor nogle af popcornene mildest talt er blevet ret sorte efter for megen nærkontakt med flammerne. I morgen tidlig kommer en bus, som skal køre Gottorp- Skolens 3. klasse tilbage til Slesvig. Alt tyder dog på, at det ikke er sidste gang, de to klasse har mødtes. - Vi regner med, at vi næste år får besøg af Holbøl Skole, og at vi i 5. klasse igen skal besøge Holbøl. Derudover har vi snakket om at lave en udflugt for begge klasser til Bornholm i 6. klasse, siger klasselærer Gunnar Johannsen. Aftensmaden sørgede nogle af Holbøl-elevernes forældre for at lave. På menuen stod der blandt andet en sammenkogt ret. Efter en lang dag med mange aktiviteter var det en flok sultne elever, der satte sig til bords i Holbøl Skoles aula. Under opholdet i Holbøl overnattede Gottorpeleverne i et klasselokale der til anledningen var blevet omdannet til sovesal. Lærerne bag besøget (fra venstre): Dorte Nissen og Gunnar Johannsen fra Slesvig og Helle Jepsen og Torben Høg fra Holbøl.