Dansk Pelsdyravl. Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Pelsdyravl. Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur"

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2013 Karen Hækkerup: Hatten af for pelsdyravlere / kvalitetsavlere i fremgang Se minkomsætningen i din kommune / NJF-kongres om foder Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur

2 NYHED - termisk VIDEOSIKRING direkte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral Jeg har valgt den termiske videoalarm fra Sikring Syd, da jeg anser den for at være fremtidssikret, idet alarmen går til en dansk godkendt kontrolcentral og alarm detekteringen foretages af det termiske kamera, som søger efter varme. Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt at kombinere løsningen med elhegnsalarmen, ligeledes fra Sikring Syd. Mølvadgård Mink. ZONE Det termiske kamera overvågerhele området og sørger for 100% synlighed selv i mørke og dårlig sigtbarhed. Det termiske kamera detekterer personer når de forcerer hegnet ind til farmen, sker dette vil kameraet låse sig fast på de indtrængende personer og afgive alarm. Alarmen fra det termiske kamera går direkte til F&P godkendt kontrolcentral og kontrolcentralen kobler sig op på kameraet og ser live billeder fra farmen. Se kameraet på Vi har set mange videosystemer igennem tiden og kan konstatere, at den nye termiske video alarm fra Sikring Syd virkelig giver nogle gode billeder, selv under ekstremt vanskelige forhold. Vores rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv i forhold til at verificere alarmen, og vi er dermed afhængige af gode billeder og i den forbindelse må vi sige, at det termiske kamera virkelig gør en forskel. Kontrolcentralen Rednings-Ringen, Lemvig A/S

3 INDHOLD oktober 2013 z leder: fremtidens succes kræver nutidige forandringer 5 z Landbrugets ny minister: Jeg er her for at sørge for de mennesker, som får velfærdssamfundet til at fungere 6 z Ann-Mona kickstartede kommunevalget 12 z Sæt dagsordenen i din kommune 16 z Igen et rekordår 19 z Kvalitetsfarm hærget af hvalpesyge 20 z Lønudgifter betalt af Kvalitetsprojektet 22 z Hjulet på vej i rabatten 24 z Avlsarbejde og forbedring af produktionen netop nu 26 z Pelsdirektøren: Vi skal nok få vores del af byttet 30 z Avlerbesøg sætter ansigt på kollossen Kopenhagen Fur 34 z Polsk Satellit skal bane vejen for nye leverandører 37 z KiCK vil være verdens væsentligste 38 z Faglig rådgivning øger indtjeningen på de danske minkfarme 43 z Nordiske pelsdyrforskere om foder og ernæring 44 z forekomsten af våd bug på danske minkfarme 46 z Mink med cyster ved brystbenet 47 z REGLER FOR SKINDUDSTILLINGER 48 z aktuelt 56 z navnenyt 60 Forsidefoto Jesper Clausen Nr. 7. oktober

4 MARKEDETS BEDSTE MASKINE Øger stræklængden på dine skind Nu er du også fri for indstilling af ruller ved rulleskift Krog med uppercut funktion Bestil ruller til sæsonen ring nu og få en god pris. Måling er foretaget på 4 individuelle testgrupper med vildmink fra samme avler. Der er kørt med samme værdier af tryk på begge modeller, samme rullesammensætning af PAMU ruller og samme rullehastighed. PAMU SA 100 Efter tanning er skindene sendt til NAFA, hvor alle skind er blevet både vejet og størrelses opmålt. NAFA har vurderet skindene som blindtest - dvs. de ikke på forhånd er blevet oplyst, hvilke testgrupper af skind, der er kørt på hhv. SA 100 og SA 200 XT. Det viser sig, at skindene fra testgrupperne kørt på SA 200 XT ikke kun er lettere i læderet, men også at forekomsten af M40 er væsentlig større. Det skyldes, at ved at vaske skindene i grader varmt vand med roterende copbørster og den store vandmængde på 3-4 L pr. skind *, at hårsækkene rengøres i dybden og derved øger fleksibiliteten i skindet. Vores studier har vist, at for at opnå dette banebrydende resultat, er det af største vigtighed, at vandets temperatur ikke er under 70 grader og at vandmænden samtidig er min. 3-4 liter. Således har for lille vandmængde og for lav temperatur ingen virkning. Flere stregskind vil gå over i næste størrelse. PAMU SA 200 XT Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL *(recirkulation dvs. reelt forbrug er kun 2 dl. Pr. skind) Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL. GRØNLANDSVEJ VILDBJERG

5 Fremtidens succes kræver nutidige forandringer leder AF Torben Nielsen, Sæsonens sidste auktion er overstået. Det gik godt, man fristes til at sige som sædvanligt. Alle håber naturligvis på, at de høje priser fastholdes et godt stykke tid endnu, men vi ved også, at en mild vinter, et omsving i økonomien på vore vigtigste markeder eller ændringer i moden kan trække tæppet væk under markedet pludseligt og voldsomt. Vi aner ikke, hvornår det sker, kun at det vil ske. Men samtidig kan vi glæde os over at dansk pelsdyravl aldrig tidligere har været så robust som nu. Danske skind opnår en meget stor merpris i forhold til andre europæiske skind, og vore produktionsomkostninger er ikke steget tilnærmelsesvist så meget som i det øvrige Europa. De fælles virksomheder er ligeledes i topform med høj effektivitet, kvalitet og indtjening. Så vi er mere end godt klædt på til at møde fremtiden, uanset hvad den måtte bringe. Vi har da også som erhverv fået en række fornemme anerkendelser og priser for vore resultater, og mon ikke alle fornemmer, at det omgivne samfund nikker anerkendende, når man siger, at man er pelsdyravler eller på anden vis er beskæftiget i vor branche. For fem år siden hang vi lidt med hovedet. Det gør vi heldigvis ikke længere. Så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde det. Alt er godt. Hvorfor ikke tage en pause fra nye initiativer, med rationaliseringer og andre ubehageligheder. Hver gang man foretager ændringer, kommer man jo til at træde nogen over tæerne. Medarbejdere, kunder, avlere eller nogle helt fjerde. Hvorfor ikke slappe lidt af og nyde rosen og anerkendelsen. Det går jo så godt. Vi skal naturligvis nyde successen, men vi må hele tiden have in mente, at vi ikke er kommet sovende til successen. Og hvis vi som erhverv også skal klare os godt om ti eller tyve år. Ja så grundlægger vi successen nu. Vi kan og vil ikke slappe af, fordi vort erhverv er andet og mere end forretning. Det er en fælles passion, som bygger på et stærkt værdibaseret fællesskab. Vi insisterer på at være de bedste, og vi insisterer på, at vi vil overlade vort erhverv til næste generation i en bedre form, end da vi fik ansvaret. Vi har i sensommeren gennemført en række organisatoriske ændringer i Kopenhagen Fur. Det har berørt en række avlere for så vidt, at de ikke har kunnet få den sædvanlige livdyrsorterer eller det antal dage som ønsket. Det har vi ikke fået megen ros for. Selvom vi var forberedt på at få en del heftig kritik af de berørte avlere, og selvom vi naturligvis vidste, at en række kollegaer ville blive særdeles utilfredse med ændringerne, har frygten for kritik på intet tidspunkt overskygget pligten til at gennemføre de tiltag, som vi i ledelsen mener, er helt nødvendige for at fremtidssikre Kopenhagen Fur. Uanset om vi tjener gode penge eller mindre godt, ja så skal vi hele tiden optimere ressourceanvendelsen. God indtjening er ikke et argument for lav produktivitet eller en mindre fokuseret virksomhedskultur. Vi skal være skarpe, og det skal vi være hele tiden. Dårligdomme, der udvikler sig i de gode tider, bliver dødelig i dårlige tider. Derfor ændringerne og derfor må nogle avlere desværre i år acceptere, at tingene ikke er, som de plejer, og derfor må vi som ledelse lægge ryg til mange prygl. Vi er opmærksomme på, at der er rigtig mange eksperter i ledelse i vort erhverv, og alle har deres mening om, hvordan virksomheden skal drives. Men ledelse er ikke en åben demokratisk proces. Den administrerende direktør har ansvaret inden for de rammer, som er udstukket af bestyrelsen. Han sætter holdet, og han indestår for organisationen. Og der er behov for, at organisationen bliver stedse mere professionaliseret i takt med, at vi indfører ny teknologi og en mere direkte resultatsøgende salgs- og markedsføringsstrategi. Virksomhedskulturen er under forandring. Der vil blive stillet nye krav og efterspurgt nye kompetencer. Det vil nogle mene, er en trussel mod den trygge hverdag, og vreden vil blive vendt mod dem, der så at sige er symbolet på de nye tider. Men det er at rette smed for bager. De er kommet på holdet, fordi vi har behov for deres kompetencer, og fordi Kopenhagen Fur og dansk pelsdyravl også om ti år skal være et dynamisk erhverv i verdensklasse. Og de er kommet på holdet, fordi den administrerende indestår for, at de har de ledelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige for at fremtidssikre vor virksomhed. Nr. 7. oktober

6 Landbrugets ny minister: Jeg er her for at sørge for de mennesker, som får velfærdssamfundet til at fungere. Fødevareminister Karen Hækkerup (S) tager hatten af for pelsdyrbranchen og sætter fokus på gældskrisen. Selvforskyldt eller ej, så skal vi være lydhøre overfor de landmænd, som er ramt af gældskrisen, fastslår ministeren. Men hun stiller også krav til landbruget. foto: Jens Dresling/Polfoto 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Nr. 7. oktober

8 Pelsdyrbranchen tjener rigtig mange penge ind til Danmark, og den beskæftiger direkte 6000 mennesker. Det tager jeg hatten af for. Branchen skaber rigtig meget værdi for samfundet. Karen Hækkerup (S), Fødevareminister Politik Af Stig Andersen, journalist Foto: polfoto I daglig tale kaldes hun fødevareministeren. Men hendes ambition er at leve op til den fulde titel som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Og når det handler om landbrugets fremtid kunne titlen for den sags skyld også være vækstministeren. Karen Hækkerup, der 9. august i år skiftede fra Socialministeriet til Fødevareministeriet, er nemlig helt enig med partifællen Henrik Sass Larsen, der samme dag blev udnævnt til Vækst- og Erhvervsminister, og som ved sin tiltræden proklamerede, at der skal boostes liv i dansk landbrug, og at erhvervet har førsteprioritet i regeringens bestræbelser på at skabe øget vækst og flere arbejdspladser. - For alle, der har noget med fødevarer, landbrug og fiskeri at gøre, vil jeg blive oplevet som deres minister. Det gælder dem, der direkte har deres arbejde indenfor området, og dem, hvis arbejde har tilknytning til erhvervet, siger Karen Hækkerup. - Mange spørger, hvor meget miljø skal fylde, hvor meget klima og hvor meget landbruget skal fylde. Men klimaet og miljøet har vi jo ministerier, som tager sig af. Jeg er her for at sørge for de mennesker, som er med til at betale for, at velfærdssamfundet kan hænge sammen. Og netop den rolle har landbruget i høj grad, fastslår ministeren. I netop den sammenhæng har Karen Hækkerup da også et uforbeholdent skulderklap til pelsdyrbranchen. - Pelsdyrbranchen tjener rigtig mange penge ind til Danmark, og den beskæftiger direkte 6000 mennesker. Det tager jeg hatten af for. Branchen skaber rigtig meget værdi for samfundet. Der er god grund til at være glad og stolt af den eksport og de arbejdspladser, som pelsdyrbranchen står for, fastslår ministeren. - Der skal også kvitteres for, at der i pelsdyrbranchen har været en intensiv og effektiv indsats i forbindelse med nogle dyrevelfærdssager. Men jeg kan kun opfordre til, at der konstant arbejdes på at forbedre forholdene for dyrene, siger Karen Hækkerup. Landbruget må tage en snak om etik Som en reaktion på regeringens erklærede prioritering af landbruget har direktøren i Fødevarer & Landbrug, Søren Gade, fremhævet, at erhvervet har et potentiale på 50 milliarder i eksportindtægter. Det potentiale vil Karen Hækkerup meget gerne være med til at udnytte. Men ikke uden betingelser. - Jeg har en ambition om, at det potentiale skal udnyttes, siger Karen Hækkerup, men det skal ske på en måde, som ikke kun stiller landmændene og fiskerne tilfredse, men som også er politisk spiseligt. Det omfatter bl.a. en snak om etik. Både når det handler om dyrevelfærd, miljø, og hvad der kan gøres for at undgå, at f.eks. de sojaprodukter, vi importerer, ikke er skadelige for det nærmiljø, hvor de produceres. Den ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri lægger således ikke op til, at det med hende som minister bliver relevant at stille spørgsmålet, om hun bliver erhvervets minister eller forbrugernes minister. - Jeg kan være begge dele. I fødevareministeriet handler mange ting om, hvordan vi hjælper forbrugerne i forhold til fødevarer, kostråd, sikkerhed osv. Men der ligger også hensynet til erhvervet. Det betyder ikke, at der kan gåes på kompromis med sikkerheden for forbrugerne. Landbrugserhvervet ved godt, 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Vi er klar, når du kalder HELE NOVEMBER MÅNED Ring inden kl og få dine dagligvarer leveret næste dag. Med god service og hurtig levering Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen. I pelstiden har vi åbent fra kl , og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen. Vi ønsker alle en god sæson! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Jens Jørgen Madsen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 7. oktober

10 at vil vi noget på sigt, så skal vi kunne eksportere, og at det kræver høj kvalitet og stor fødevaresikkerhed. Vi skal ikke vinde på at snyde forbrugeren, tværtimod. Det handler om at skabe de bedste produkter. Også for de dele af verden, hvor der ikke er samme adgang til sunde og sikre fødevarer. Firkantede regler skal væk Og du og regeringen vil noget med landbrugserhvervet? - Bestemt. Det arbejdes der bl.a. på i de vækstteams, der er nedsat, og i Naturog Landbrugskommissionen. Det handler om at finde metoder, der virker, og at erhvervet forpligtes til at gøre tingene på den bedste måde. Jeg kan jo allerede se nogle ting, der skaber barrierer for landmændene, men som ikke er nødvendige, og som skyldes, at vi har en lovgivning, som rammer alle ens, selv om forholdene og betingelser er forskellige fra landbrug til landbrug. De barrierer vil du fjerne? - Vi skal have fjernet de mest firkantede regler. Noget jeg her og nu kan se, ser fjollet ud, er gødningsreglerne. I dag er der landmænd, som bliver pålagt at gødske mindre, end deres jorde faktisk kan klare. Vi er ikke gode nok til at finde frem til, hvor vi kan lempe på reglerne. Men der findes også de omvendte situationer. Når man har de samme regler for alle, rammer det nogle for lidt og andre for meget. Gældskrisen den største udfordring Du har nu være minister for landbruget i godt 2 måneder. Hvad er den største udfordring for landbrugserhvervet her og nu? - Gældskrisen. Jeg hører ofte, at landbrugets store gældsproblemer ikke skyldes miljøkrav eller andet, men at man har handlet for dyrt, har spekuleret i schweizerfranc eller at man ikke har udvist rettidig omhu. Jeg kan argumentere for, at det er vigtigt, at vi holder hånden under disse landmand. For mig går der en direkte linje fra de landmænd, som sørger for at have en fornuftig drift og skaber arbejdspladser, til de mange tusinde mennesker, som forarbejder det output, der kommer fra landmændene. Hvis ikke vi får råvarerne, er der heller ikke noget at forarbejde. Så det handler ikke kun om at have fokus på landmanden, men også på hvilke samfundskonsekvenser, der er. Det er bestemt ikke alle kriseramte landmænd, som er det selvforskyldt, og fælles for alle landmænd er, at de repræsenterer et eksportoverskud, og at der er mange arbejdspladser knyttet til erhvervet. Vil du som minister være mere overbærende overfor landmænd, som har forsøgt at optimere indtjeningen, end over for andre? - Nej. Kravene til, hvordan man opfører sig økonomisk, gælder for alle. Men noget, vi kan se på, er, hvordan vi får pumpet flere penge ind i landbruget for at understøtte, at landbrug ikke går på røven. Ikke kun for at være rare overfor den landmand, som står med håret i postkassen, men også fordi jeg er optaget af de mange arbejdspladser, der er knyttet til landbrugserhvervet. Noget er selvforskyldt, men der er også mange landmænd, hvor økonomien bare er anstrengt. Som står op hver morgen og arbejder hårdt uden at vide, om det hele hænger sammen, når dagen er slut. Disse mennesker skal man være lydhøre overfor, hvis man vil have et landbrugserhverv i Danmark. Og det vil jeg gerne. Udvikling og aktive ministre Din ministerkollega, vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen, har brugt udtrykket, at landbruget skal boostes. Hvor ser du konkrete vækstmuligheder? - Mange steder. Vi eksporterer allerede meget, og regeringen har prioriteret ministertid til, at vi kan rejse ud i verden til de store eksportmarkeder. Jeg skal selv på en tur til Kina og Japan i efteråret. Det kan godt være, at mange danskere tænker: Herregud, kan det virkelig betyde noget. Men, at en minister bakker op betyder noget i mange lande. Boostet kan bl.a. bestå i, at vi som ministre går i front og viser flaget på eksportmarkederne. Men det handler også om at satse på vækst baseret på miljøteknologi og udvikling af både arbejdsprocesser og produkter. Hvad kan det være? - Jeg vil ikke løfte sløret for meget, for vi har hverken en finanslov eller et landdistriktsprogram klar endnu. Men det handler om at satse på det, som skaber arbejdspladser, og som kan løfte industrien op på et højere niveau. Et eksempel er det såkaldte månegris -projekt, som går ud på at producere mere, samtidig med, at vi passer på klimaet, forurener mindre og har dyrevelfærden i 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 højsædet. Den form for udvikling er ikke bare godt for dyrene og for klimaet, men også for vores eksport. Millioner af mennesker vil i fremtiden udgøre middelstanden i nogle af de vækstøkonomier, som vi eksportmæssigt satser på. Danmark har alle dage været foregangsland på landbrugsområdet, men det er man kun, hvis man bliver ved med netop at prioritere det. Og den prioritering har jeg. Ingen sure miner, tak! Landbruget er begejstrede for udmeldingen om vækst, og har bl.a. givet udtryk for, at der er dokumentation for, at der kan produceres mere, uden at det går ud over miljøet. Er du enig i det? - Landbrug & Fødevarer har flere gange stolt vist mig en pjece som viser, hvordan kvælstofudledningen er nedbragt samtidig med at omsætningen er øget. Her i Fødevareministeriet er der dog mange, som husker, at der har været sure miner og sværdslag hver gang, der har været tiltag, som har gjort at Landbrug & Fødevarer har nået netop de resultater. Du forventer som minister en mere positiv indstilling? - Det handler ikke om, at jeg forventer et positivt landbrug. Jeg har tænkt mig ikke at give landbruget anledning til andet end at være i positiv dialog med mig. Jeg vil gerne være minister, også for erhvervet, og det vil kun lykkes med en god kontakt og en god, respektfuld og konstruktiv dialog bygget på tillid. Det er den måde, jeg arbejder på. Og min erfaring er, at de løsninger, man finder frem når, man inddrager folk, som regel er bedre end dem, man selv har kunnet finde frem. Der skal strammes op på etikken Landbrugets reaktion på vækstambitionen er, at det kræver flere dyr på markerne, og at der slagtes og malkes mere? - Jeg vil meget gerne have flere slagtesvin. Omvendt kan jeg se, at der eksporteres en masse smågrise og sødmælkskalve, som opfostres på en levevis, som jeg ikke synes, er i orden. Jeg er villig til at gå langt for at komme erhvervet i møde, men landbruget må også hanke op i sig selv og tydeliggøre sin egen etik. Det er ikke nok med en fremstrakt hånd, der kræver kompensation eller betaling. Vi må hver især finde ud af, hvordan vi også kan give. Mangler der moral i landbruget? - Det tror jeg ikke. Den enkelte landmand skal jo have det til at fungere og bliver måske nødt til at gå på kompromis med nogle ting. I dag eksporteres der over sødmælkskalve, for få år siden var det Formentlig skyldes det krisen, at landmænd tyer til løsninger, som de i virkeligheden ikke er stolte af. Men landmændene bør - set under ét - sørge for at hæve barren. Når vi eksporterer til Kina og Japan handler det om kvalitet og fødevaresikkerhed, for vi kan ikke konkurrere på lønninger. Er det i orden at slække på etikken og kvalitetskravene, når man er lidt presset? - Det kender vi sikkert alle, at vi gør som mennesker. Men som minister er det mit ansvar at skride ind, hvis noget ikke er i orden. Og i Danmark har vi et forbud mod sødmælkskalve. Det kunne også handle om f.eks. halal-området, hvor der er et stort marked for slagtninger uden bedøvelse. Her kunne jeg ikke drømme om at gå på kompromis. Det er muligt at slagte uden bedøvelse i Danmark i dag, hvis man har en tilladelse, men en sådan tilladelse er endnu ikke givet. Og jeg fjerner den mulighed nu. Men det er ikke forbudt i resten af EU, så man kan eksportere sig ud af det. Derfor vil jeg også rejse spørgsmålet i EU. Kan ønsket om vækst i landbruget harmonere med regeringens grønne dagsorden? - Vi kan sagtens gøre begge dele. Ambitionen er en grøn dagsorden med mere økologi og bæredygtighed. Det forhindrer ikke et målrettet landbrug, som sviner mindre og har styr på tingene. Nr. 7. oktober

12 Efter Sjællandske skrev om sagen, har politikere og forvaltning offentligt vasket hænder flere gange. Minkavlerne fik lovning på svar inden fire uger, men nu dukker flere sager op, der sidder fast i det kommunale mudder. Sjællandske Næstved, 19. september 2013 Ann-Mona kickstartede kommunevalget Danske landmænd må vente på svar i årevis, mens den kommunale behandling af miljøsager går i tomgang. I Brandelev på Sydsjælland blev det for meget for en kvindelig minkavler. Efter mere end 2 års venten på svar fra kommunen og et estimeret omsætningstab på 2,5 millioner kr. om året, gik hun til den lokale avis med sin historie og så skete der pludselig noget. Politik Af Nina Brønden Jakobsen Foto: Emil Frej Hansen I den lille by Brandelev ved Næstved bor minkavler Ann-Mona Kulsø Larsen og hendes mand Henrik Nordgaard Hansen. Sammen driver de en gård, hvor de har jordbrug, svin og mink. Ann-Mona står for den daglige pasning af gårdens mink, og det er et arbejde, der lønner sig. Hun oplever en stor efterspørgsel og høje gennemsnitspriser på sine skind, og i 2011 besluttede hun sig derfor for at søge om tilladelse til at udvide sin bedrift med 900 minktæver. En investering, der kunne øge hendes indtjening med 2, 5 millioner kroner om året. Sammen med en miljøkonsulent fra Kopenhagen Fur gik Ann-Mona i gang med at lave en miljøansøgning til Næstved Kommune. - Jeg ville være sikker på, at min ansøgning var lavet rigtigt. På den måde håbede jeg på at kunne undgå unødigt tovtrækkeri med kommunen. Selvom min ansøgning var gennemarbejdet, havde jeg dog forberedt mig på, at der kunne 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 gå nogen tid, inden jeg fik en afgørelse. Men at der ville gå over 2 år, dét havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, siger Ann-Mona. Dårlig kommunikation Sagen var fra begyndelsen præget af dårlig kommunikation med Næstved kommune. Sagsbehandleren takkede nej til at komme ud og se farmen, og den miljørapport, der skulle udarbejdes af kommunens biolog, kunne Ann-Mona ikke få at se selvom hun selv delvist havde finansieret denne. Desuden rykkede kommunen hele tiden de aftalte tidsfrister. Når Ann-Mona kontaktede sin sagsbehandler fik hun at vide, at hun ville få svar efter jul. Efter jul fik hun at vide, at hun ville få svar efter sommerferien, og til sidst fik hun besked om, at sagen var overgået til et privat miljøkonsulentfirma. Det betød, at de næste mange måneder gik med spørgsmål fra den nye sagsbehandler. - Jeg kunne ikke fatte det. Den lange ventetid og alt det besvær for ingenting. Det virkede som om, det private konsulentfirma slet ikke havde sat sig ind i vores sag. Firmaet spurgte ind til ting, vi allerede havde fortalt Næstved Kommune mange gange. Havde firmaet ikke læst vores ansøgning eller miljørapporten? Mange af spørgsmålene så mærkværdige, at jeg den dag i dag ikke kan se, hvordan de kunne have noget med miljøsagen at gøre, siger hun. En sag for medierne Til sidst fik Ann-Mona nok. I slutningen af august 2013 havde sagen varet i 2 år, og Ann-Mona besluttede sig for at gå til Sjællandske Medier med sin sag. En journalist på Næstved-redaktionen fattede straks interesse. Det forestående kommunalvalg gav journalisten en oplagt vinkel til historien, og han fik fat i Ann-Monas sagsbehandler, der blev bedt om at redegøre for sagen. Han tog også på visit hos Ann-Mona i Brandelev og få dage efter ryddede historien forsi- Nr. 7. oktober

14 den af avisen under overskriften: "Kommunalt smøleri bremser virksomhed i vækst." I Næstved Kommune har minkbranchen oplevet massiv fremgang en tendens, der går igen i en lang række danske kommuner (se omsætningstal s ). Alligevel afslører nye tal fra Miljøministeriet, at sagsbehandlingen på miljøgodkendelser i Næstved Kommune i 2012 var 50 % langsommere end i en gennemsnitlig dansk kommune. Ann-Mona kom sammen med sin revisor frem til, at Næstved Kommune har snydt sig selv for estimerede kr. i kommunekassen. Alle de tal fik journalisten i hånden, og dernæst tog sagen fart i medierne. flere opfølgninger på sagen. De lokale politikere stod også i kø for at ytre sig til medierne om minkavleren fra Brandelev, der var et eksempel på, hvordan kommunen ikke tilgodeså virksomheder i vækst. Med overskrifter som "Minksmøleri kickstarter kommunevalg" og "Minkfarm på alles læber" fik Ann-Monas sag massiv dækning i pressen. Kommunen måtte ad flere omgange undskylde og forklare sig i medierne. Til sidst blev Ann-Mona bedt om at medvirke i et debatprogram på TV 2 Øst, hvor hun skulle diskutere sin sag med Michael Rex (S), der er kommunalpolitiker i Næstved. Han er også medlem af miljøudvalget, der har siddet med hendes sag. I debatten undskyldte Micheal Rex på vegne af kommunen. - Det er ikke godt nok. Jeg ligger mig fladt ned. Der er sket for mange ting, som ikke bør ske i sådan en sag. Vi har forlangt, at der politisk set bliver strammet op, siger Michael Rex og på TV lovede han, at Ann-Mona ville få en afgørelse indenfor en måned. En måned efter fik Ann-Mona så langt om længe et udkast til en godkendelse af sine nye minkhaller. Men de lokale aviser har dog ikke sluppet sagen endnu. De er gået videre med at kigge på Næstved Kommunes behandling af miljøgodkendelser fra såvel svinebønder som kvægavlere. Det har givet anledning til nye historier: "Næstved Kommune i ny sag om smøleri", hvor Ann-Monas sag danner rammen. Politikere beklager TV 2 Øst bragte historien dagen efter og Ritzau tog den også op. Over den næste uge bragte lokale og regionale medier Se omsætningstal for din kommune på side Tidslinje September 2011 Efteråret 2011 Marts 2012 Maj 2012 Midt i maj 2012 Sidst i maj 2012 Efterår 2012 Februar 2013 Maj 2013 Maj - august 2013 August 2013 Ann-Mona indsender en miljøansøgning til kommunen. Den kommunale sagsbehandler inviteres på besøg på Ann-Monas farm med tilbud om at se området og drøfte tidsplanen for sagsbehandlingen. Sagsbehandleren oplyser, at besøg på farmen ikke indgår som led i sagsbehandlingen. Ann-Mona modtager en mail med en række spørgsmål til miljøansøgningen fra Næstved kommune. I begyndelsen af maj modtager Ann-Mona en mail fra sagsbehandler om, at kommunens biolog vil komme og se farmen. Kontakter Ann-Mona sagsbehandler, der siger, at sagen fortsættes efter sommerferien. Ann-Mona orienterer sagsbehandler om, at en udvidelse af avlsdyr kun kan udtages én gang om året i november grundet minkens årscyklus. Sagsbehandleren meddeler Ann- Mona, at dette ikke har betydning for sagsbehandlingen. Besøger en biolog farmen. Han meddeler, at sagen har lange fremtidsudsigter. Ann-Mona kontakter derfor sagsbehandleren samme fredag med ønske om en kort tænkepause. Mandag morgen kontaktes sagsbehandleren igen, hvor Ann-Mona meddeler ham, at hun ønsker at beholde sin ansøgning. Sagsbehandleren fortæller, at sagen grundet Ann-Monas tænkepause henover weekenden nu vil være yderligere et halvt år forsinket. Ann-Mona modtager og betaler regningen for biologbesøget. Afdelingen for Plan og Erhverv, Næstved Kommune, sættes ind i dele af sagen, og Ann-Mona får at vide, at et eksternt firma vil overtage sagen snarest. Sagen overdrages til eksternt firma. Ann-Mona meddeles, at der er forventet partshøring og nabohøring den samt annoncering i juli/august Ann-Mona modtager flere mails fra det eksterne firma med nye spørgsmål til sagen, samt spørgsmål der allerede er at finde i ansøgningen. Medierne går ind i sagen. 10. september 2013 Sagen forelægges på lukket byrådsmøde i Næstved kommune. 17. september Ann-Monas miljøkonsulent fra Kopenhagen Fur modtager nye spørgsmål til ansøgningen. 20. september Ann-Mona modtager en mail med udkast til miljøgodkendelsen fra Næstved kommune, samt en plan for høringsfasen hos naboer og andre interessenter. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 Nr. 7. oktober

16 Sæt dagsordenen i din kommune I tider, hvor der synges klagesange om svag økonomisk vækst og stor ledighed i Danmark, kan det virke paradoksalt, at de enkelte kommuner ikke i højere grad er til for borgere og lokale virksomheder. Det gælder særligt i områder af Danmark, hvor arbejdspladser ikke hænger på træerne. Mange danske kommuner bryster sig af at være erhvervsvenlige, men i gennemsnit bruger en dansk kommune 303 dage på at behandle en sag om miljøgodkendelse indenfor husdyrbrug. Kommunalvalget den 19. november er en glimrende anledning til at fortælle historien om dansk pelsdyravl og måske få gjort op med eventuelle barrierer for vækst. Hvis du vil fortælle den gode historie om pelsbranchen op til kommunalvalget er her nogle enkelte trin, som du kan følge: 1. Find din kommune på listen 2. Noter dig, hvordan udviklingen i pelsbranchen tegner sig for din kommune 3. Find et eller flere lokale eller regionale medier fra din kommune fx din lokalavis 4. Udpeg en relevant journalist herfra og fremlæg din historie for ham eller hende 5. Tilbyd journalisten kommunetallene og inviter evt. journalisten ud at besøge dig på din farm. Det er tit relevant for journalisten, der skal have billeder til sin historie Du er altid velkommen til at kontakte Kopenhagen Furs kommunikationsafdeling, hvis du har brug for sparring eller hjælp i forbindelse med pressekontakt. kommune navn Indbyggere 2013 Antal farme 2009 antal farme 2013 antal avlsdyr 2009 antal avlsdyr 2013 beregnet skindproduktion 2009 Antal skind beregnet skindproduktion 2013 Antal skind beregnet omsætning 2009 Beregnet omsætning 2013 Omsætning pr. indbygger 2009 Omsætning pr. indbygger 2013 omsætningsvækst siden 2009 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Læsø Holstebro Jammerbugt Ringkøbing-Skjern Varde Lemvig Billund Struer Frederikshavn Vesthimmerlands Morsø Hjørring Ikast-Brande TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 kommune navn Indbyggere 2013 Antal farme 2009 antal farme 2013 antal avlsdyr 2009 antal avlsdyr 2013 beregnet skindproduktion 2009 Antal skind beregnet skindproduktion 2013 Antal skind beregnet omsætning 2009 Beregnet omsætning 2013 Omsætning pr. indbygger 2009 Omsætning pr. indbygger 2013 omsætningsvækst siden 2009 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Hedensted Brønderslev Thisted Vejen Esbjerg Herning Rebild Skive Nordfyns Nyborg Mariagerfjord Odsherred Sorø Vejle Norddjurs Viborg Syddjurs Aabenraa Kerteminde Kolding Aalborg Assens Middelfart Bornholm Holbæk Sønderborg Silkeborg Faaborg-Midtfyn Næstved Haderslev Tønder Roskilde Slagelse Randers Kalundborg Guldborgsund Horsens Odense Skanderborg Århus Nr. 7. oktober

18 360 Termisk overvågning Med en termisk videosikring fra Knop Elektronik får du en pålidelig og sikker overvågning af din farm. Masten indeholder både traditionelle styrbare videokameraer samt faste termiske kameraer, som giver dig fuld 360-graders overvågning. Alle kameraerne overvåges af den medfølgende computer, hvor billederne fra de termiske kameraer analyseres for afvigelser og bevægelser. Analyse-softwaren er udviklet af en af verdens førende virksomheder inden for overvågning og bruges bl.a. til både militære og civile overvågningsformål. Dette giver dig de bedste overvågningsforhold og reducerer falske alarmer til et absolut minimum. Uanset vejr- og lysforhold fungerer overvågningen upåvirket, da de termiske kameraer i samarbejde med analyse-soft-waren er i stand til meget præcist at identificere afvigelser. Installationen af masten er let og simpel, hvorfor din farm hurtigt bliver sikret. Efter installationen bliver masten tilsluttet en dansk kontrolcentral som 24 timer i døgnet overvåger din farm. Hvis det ikke er muligt at installere en mast på farmen, kan kameraerne også placeres langs hegnet, hvorved du opnår samme sikkerhed. Derudover er det muligt at inddele farmen i specifikke alarm-zoner, således at detekterede afvigelser kan udløse en akustisk såvel som visuel sirene, informere dig, en stedfortræder eller en vagtpatrulje gennem kontrolcentralen. Vi kan tilbyde en fordelagtig leasingaftale, som udover masten også inkluderer fuld service og vedligehold. kvalitet er ikke en tilfældighed, men et resultat af en målrettet indsats. ForDele: - 3 stk. traditionelle styrbare kameraer - Vi overvågner alle 360 grader konstant (med 25 billeder i sekundet) - Professionelt analyse-software til automatisk billedanalyse - 24-timers døgnovervågning - Enkel og hurtig installation - Centralt placeret installationspunkt - Individuelt tilpassede løsninger knop elektronik A/s Fabriksvej Struer Tlf.: Fax.: TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Igen et rekordår kvalitet Af Bjarne rasmussen, kvalitetschef Så er salgssæsonen 2012/2013 forbi. Det var igen en rekordsæson, og de danske pelsdyravlere fik en gennemsnitspris på hele 612 kr. til sammenligning har de udenlandske minkskind, som er solgt på Kopenhagen Fur, fået 494 kr. i gennemsnit. Altså en merpris på 118 kr. pr. skind til de danske avlere. Merværdien for danske skind i forhold til udenlandske skind er øget fra sidste sæsons 20,9 procent til i denne sæson 23,8 procent. Det må siges, at være et rigtigt flot resultat. Årsagen til dette er helt klart benhårdt arbejde, og den store opbakning til de aktiviteter, der bliver afholdt: Der er en Avlsdyrbank. Der er alle lokaludstilingerne, landsdelsudstillingerne og landsudstillingen i Herning. Alt dette ses tydeligt, når man kikker på tallene fra den netop overståede sæson. Velvet-procenten i hovedtyperne er steget fra 70 til 75 procent på danske skind. Velvet 2-andelen er steget fra skind til skind. Velvet 3-andelen udgør i år skind. Det er en stigning på 60 procent i forhold til sidste sæson, men dog kun 0,1 procent af det samlede udbud. Vi har altså rimelig styr på udviklingen, dog er der nogle avlere, som ligger med over 2 procent af deres skind i Velvet 3. Disse avlere skal være særligt opmærksomme på, at dette tal ikke øges yderligere til den kommende sæson. Vi skal stadig øge størrelsen samt kvaliteten på vores skind, således at vi får en endnu bedre pris for skindene. Vi skal have fokus på antallet af dækhår og silketheden. Det er vigtigt, at vores skind har rigtig mange dækhår, og det skal være de tynde fine, silkede dækhår. Vi skal sikre os, at vi får en rigtig god underuld på skindene. Vi skal sikre os, at vores gode kvalitet og størrelse ikke bliver sat til i pelsningsprocessen. Jeg opfordrer alle til at fortsætte det målrettede arbejde, så er jeg sikker på, at den positive udvikling fortsætter. Der har været over avlere på sorteringskursus i auktionshuset. Der har været holdt sorteringskurser i lokalforeningerne, hvor der yderligere har været omkring 230 avlere på kursus. Der er solgt over 800 livdyrsorteringsdage til danske avlere. Der kommer løbende artikler om kvalitet fra Kopenhagen Fur. Mutationstyperne har også haft en positiv udvikling på Velvet-andelen. Her er det dog vigtigt, at man går efter Velvet 1, fordi velvet 2 generelt ikke opnår den samme merpris som i hovedtyperne. Størrelsesudviklingen fortsætter den positive tendens, og de danske skind er igen i denne sæson blevet større. Andelen af danske Purple og Platinum skind er i den netop overståede sæson faldet lidt. Der er meget fokus på pelsningsarbejdet. De overordnede mål for den kommende sæson er: Nr. 7. oktober

20 Kvalitetsfarm hærget af hvalpesyge kvalitet Af Søren Jespersen Det gik så godt, men et udbrud af hvalpesyge i sommeren 2012 vendte op og ned på Allan Gadebergs farmdrift. Som én af de tre farme, som Kvalitetsgruppen har arbejdet med igennem nogle år, var Allan Gadeberg på en rejse fra dårlig til god kvalitet. Det arbejde gik støt fremad lige til det øjeblik, hvor hvalpesygen brød ud på farmen. Allan Gadeberg mistede hvalpe og samme år var der problemer med foderkvaliteten. Alt i alt, et rigtig skidt år for Allan Gadeberg og for den gode gænge, farmen ellers var ved at komme i. I den meget vanskelige situation havde Allan Gadeberg valget mellem at køre videre med egne dyr, velvidende at hvalpesyge sætter negative spor med lavere hvalpegennemsnit og dårligere pelskvalitet i produktionen i årene fremover eller at satse på nye dyr. Allan Gadeberg valgte den sidste, og - ifølge Kvalitetsgruppen - eneste rigtige løsning: Han skiftede konsekvent alle hanner ud til parringen i Der er fravænnet 5,7 hvalpe i år, og Allans mentor fra Kvalitetsgruppen Jens-Arne Kristiansen er optimist på Allan Gadebergs og kvalitetsprojektets vegne: - Jeg tror, at vi når vores mål. Det er min vurdering på nuværende tidspunkt, siger han. Og en tydeligt glad Allan Gadeberg er heller ikke i tvivl: - Om 3 måneder så rykker det. Ikke bare lidt, det rykker meget. Kvaliteten er lovende og dyrene har god størrelse. Op til den kommende parring skal Allan Gadeberg ud og købe omkring 50 nye hanner i Brown/Glow, og derudover skal der findes omkring 200 hanner i egne rækker. Kvalitetsgruppen mener, at det absolut er realistisk at finde gode kvalitetsdyr på farmen til den fortsatte avl. tetsgruppen overbevist om, at Allan Gadeberg kan hente noget. I det hele taget opfordrer Kvalitetsgruppen til, at man som avler og pelseri udviser omhyggelighed. Pelsningsfejl og for dårligt tanede skind koster på bundlinjen. I forbindelse med pelsningen er Kvali- 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder VI ER STÆRKERE, NÅR VI STÅR SAMMEN Sammenhold giver styrke. Styrke i forhold

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Case Kopenhagen Fur Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Illumi blev softwareleverandør hos Kopenhagen Fur, efter bureauet havde udviklet et nyt og populært dashboard, Farm Cockpit, der forbedrer

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

geoenviron ERFA VANDINDVINDING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL. 09.30-14.00 TRINITY HOTEL OG KONFERENCE CENTER GL. FÆRGEVEJ 30 SNOGHØJ 7000 FREDERICIA

geoenviron ERFA VANDINDVINDING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL. 09.30-14.00 TRINITY HOTEL OG KONFERENCE CENTER GL. FÆRGEVEJ 30 SNOGHØJ 7000 FREDERICIA VANDINDVINDING TORSDAG DEN 19. MARTS 2015 KL. 09.30-14.00 TRINITY HOTEL OG KONFERENCE CENTER GL. FÆRGEVEJ 30 SNOGHØJ 7000 FREDERICIA FIND VEJ Side 1 TIDSPLAN KL. 09.30 KL. 10:00 KL. 10.05 KL. 10:30 KL.

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere

Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere Grøndlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: 9613 3030 www.pamutec.com pa@pamutec.com Grøndlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: 9613 3030 www.pamutec.com pa@pamutec.com

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere