BORGSEMINAR PÅ BORNHOLMS MUSEUM JUNI RAPPORT OM BORGSEMINARET PÅ BORNHOLMS MUSEUM DEN 6. OG 7. JUNI 2012.

Transkript

1 BORGSEMINAR PÅ BORNHOLMS MUSEUM JUNI Gamleborg i Almindingen set fra sydvest.

2 Takket være økonomisk støtte fra Harboefonden og Kulturstyrelsens "Hastesum" kunne Bornholms Museum, i samarbejde med Kulturstyrelsen, gennemføre et internationalt seminar om borge og forsvarsværker i fortiden på Bornholm over to dage, den 6. og den 7. juni I forberedelsesfasen modtog Bornholms Museum også støtte fra Harboefonden, som derved ikke blot ydede et stort bidrag til gennemførelsen af seminaret, men også til præliminære undersøgelser i forbindelse med det overordnede projekt "Borgprojekt Bornholm". Til seminaret var inviteret forskere fra Norge, Sverige og Danmark. Se deltagerlisten. I mange år har det været Bornholms Museums ønske at udforske øens mange borge. Især mangler viden om deres opførselstidspunkt, samt deres indbyrdes relation og samtidighed. Museet har siden 1995 arbejdet med Ringborgen på Rispebjerg, der er dog ikke gennemført større arkæologiske undersøgelser for at afklare selve jernalderborgen. Gennem et statsligt opkøb lykkedes det i 2004 at sikre et 10 ha stort område omkring borgen. Fornyet interesse omkring borgene kom der i 2008 i forbindelse med Kulturstyrelsens restaureringsarbejder på Lilleborg. Museet var opmærksom på, at der kunne blive frilagt hidtil uforstyrrede fundlag. Ved Bornholms Museums efterundersøgelse i 2010 lykkedes det arkæolog cand.mag. Michael Thorsen, Bornholms Museum, at indsamle daterbart materiale i kontekst, så de enkelte hovedfaser i borgens historie kunne dokumenteres. Et omfattende brandlag, som af alle har været opfattet som det synlige bevis for, at Lilleborg blev erobret og afbrændt i 1259, viste sig at stamme fra overgangen mellem romersk- og germansk jernalder, omkring 400 evt. Brandlaget indeholdt store mængder forkullet træ og korn, der lå i sluttede lag sammen med jernalder keramik. Nederst i lagfølgen fandtes et neolitisk kulturlag og dele af en palisadegrøft. Palisadegrøften kan stratigrafisk dateres til yngre tragtbægerkultur ca fvt. De nye iagttagelser har radikalt ændret opfattelsen af Lilleborg, og Kulturstyrelsen blev derfor ansøgt om rådighedssummidler til projektet: Lilleborg på Bornholm et fæstningsværk gennem årtusinder? Status og perspektiver på de arkæologiske fund. Vurderingen i Kulturstyrelsen var: Der savnes imidlertid en forskningsmæssig opdatering på området, og borgforskningen står svagt. Der bør samles mere op på borgene generelt og evt. afholdes et møde med "Borgforskerforum" i Danmark og international støtte bl.a. fra Sverige, og herefter lægge en strategi på området." Borgseminaret skulle derfor imødekomme Kulturstyrelsens ønsker. Igennem mere end et år har arkæolog cand.mag. Benny Staal, støttet af Bornholms Museum, arbejdet med "Borgprojekt Bornholm", dog ikke på fuldtid. I den forløbne tid er lokaliteter besøgt, erkendt, og via Kulturstyrelsen er opnået tilladelser til at foretage nogle præliminære undersøgelser på to borge, nemlig Borgen i Rø Plantage og Gamleborg i Paradisbakkerne. Arkæolog mag. art. Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum, har i samme forbindelse foretaget arkivalske undersøgelser på Nationalmuseet, hvor såvel ældre beretninger og kortmateriale er fotokopieret og gennemgået. Genstandsmaterialet fra Gamleborg i Paradisbakkerne, bestående af keramikskår, er ligeledes gennemgået. De foreløbige resultater ydede højst overraskende ny viden, idet det ser ud til, at keramikskårende for størstedelens vedkommende skal henføres til yngre bronzealder. Gamleborg i Paradisbakkerne kan derfor være betydeligt ældre end hidtil antaget. "Borgprojekt Bornholm" er også ment som et større projekt om de forhistoriske borge og forsvarsværker i bred forstand. Således vil anlæg i det øvrige Baltikum blive inddraget. Det drejer sig om de baltiske øer, Gotland, Øland, Åland og Øsel, med komparative sammenligninger 2

3 til det øvrige Norden og områder umiddelbart syd og øst for Østersøen, der er af eksistentiel betydning for hele forståelsen funktionsmæssigt af borgbyggerierne i oldtid og middelalder. Borgprojekt Bornholm vil blive gennemført i den takt, der kan fremskaffes økonomiske midler hertil gennem fonde og legater. Idet der i Danmark ikke har været tradition for udforskning af forhistoriske borge og forsvarsværker, var det blevet bestemt at "trække" på erfaringer fra middelalderforskere, der gennem en lang årrække har beskæftiget sig med problematikkerne omkring borge i middelalderen. Hovedmålet var blandt andet at indsamle ideer og input til gavn for udforskningen af forhistoriske forsvarsanlæg, samt at få skabt et fagligt netværk med henblik på fremtidig forskning. Den 6. juni foregik Borgseminaret delvist på Bornholms Museum, hvor en let frokost blev indtaget, efterfulgt af velkomsttale ved Bornholms Museums direktør, Jacob Bjerring- Hansen. Herefter informeredes om praktiske forhold i de to seminardage af Benny Staal, Bornholms Museum. Vedr. den 7. juni blev ekskursionen kort præsenteret af Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum. Bornholms Museums direktør, Jacob Bjerring- Hansen, byder velkommen til deltagerne. Selve foredragene om onsdagen foregik på Centralbiblioteket i Rønne, blot fem minutters gang fra Bornholms Museum i Sct. Mortensgade. Her havde museet lånt et egnet foredragslokale med plads til alle deltagere samt enkelte udefrakommende tilhørere, hovedsageligt museumspersonale og amatørarkæologer. Godt 30 personer deltog således i den del af seminaret. Borgseminaret betragtes som startskuddet på selve "Borgprojektet", der skønsmæssigt vil vare seks år, forudsat fondsmidler og andre økonomiske tiltag opnås. I foredragssalen på Centralbiblioteket i Rønne. Her er det Anders Ödman, der fortæller om svensk borgforskning. 3

4 Borgseminaret forløb planmæssigt i de to dage. Der var dog nødvendigt med enkelte justeringer i forhold til programmet, hvilket i store træk skyldes deltagernes store spørge- og talelyst efter hvert foredrag. Således rakte tiden ikke til alle foredrag på Centralbiblioteket, hvorfor de sidste to foredrag blev gennemført på Bornholms Museum om aftenen, efter aftensmaden var blevet indtaget. Også om torsdagen på ekskursionen til udvalgte borglokaliteter, måtte et par ændringer til i forhold til det oprindelige program. Foredragene. Onsdag den 6. juni I store træk blev programmets foredrag fulgt, dog med få ændringer, der skyldtes afbud fra Niels-Christian Clemmensen, Kulturstyrelsen, og Michael Olausson, Länsstyrelsen i Stockholm. Clemmensens indlæg om LIDAR kort (højderelief) blev i stedet fremlagt af Michael Vennersdorf, mens Olaussons indlæg måtte udgå. Det svenske materiale blev fremlagt i Anders Ödmans, Lunds Universitet, foredrag om de sydsvenske borge, der indholdsmæssigt også dækkede Olaussons tema. Foredragene havde to hovedmål for arrangørerne. Dels at præsentere det bornholmske "Borgprojekt Bornholm" (ved Finn Ole Nielsen om status i forskningen, og ved Benny Staal om visioner etc.), dels at indhente erfaringer fra andre projekter af lignende karakter. Tillige ønskede man fra Bornholms Museums side at få et så nuanceret billede af forskningssituationen: hvad kan lade sig gøre, hvordan, osv., hvilket lykkedes. Alle foredragene ydede sit bidrag til, hvorledes borgforskningen bør gribes an på Bornholm. Deltagerlisten viser, at borgforskningen har stor interesse blandt museumsfolk. Foruden de tilmeldte/fremmødte, var der mange, der måtte melde fra, og flere af disse forskere er at finde på listen over dels Borgprojekt Bornholms styregruppe, dels følgegruppen. Middelalderborge har som nævnt længe været i forskernes søgelys, mens de forhistoriske borges, eller forsvarsanlægs opbygning, funktion og anvendelse stadigvæk er i sin spæde begyndelse. Erfaringer fra middelalderforskningen gav i stor udstrækning ideer og viden om borgfunktion etc. Selv om det sandsynligvis ikke er muligt at trække tråde til forgængerne fra middelalderen i alle henseender, så ligger de forskningsmæssige potentialer alligevel tæt på hinanden. Derfor vægtedes gennemførelse af borgseminaret meget højt fra museets side, og det skal nævnes, at borgforskningen på Bornholm stadigvæk har højeste prioritet - det være sig de forhistoriske anlæg som de rent middelalderlige (hvor de førstnævnte i flere tilfælde, ligger "gemt" under de nuværende borgruiner). Resultatmæssigt kom der også det ud af det, at der er lagt nogle strategier for den fortsatte udforskning af Bornholms mange forhistoriske forsvarsværker. Der er fra fleres side givet gode råd, og det er udtrykt, hvilke anlæg, der med fordel skal prioriteres. Prioriteringen betyder dog ikke så meget, da Bornholms Museum ønsker at få et totalt overblik over hvor forsvarsanlæggene ligger, og hvor gamle de er - alle sammen. Rent praktisk kan det dog have betydning for ansøgninger til fondsmidler, da det er nødvendigt at kunne fremlægge foreløbige resultater. Borgseminarets gennemførelse har foreløbigt bevirket, at der med fornyede kræfter er taget fat på forsøg på at skaffe midler til selve borgprojektet. Vi er blevet bekræftet i nødvendigheden af at prioritere Bornholms mange forsvarsanlæg, idet der er ny viden at hente om disse. 4

5 Her er det kun muligt at referere de enkelte foredrag meget kort, men det skal fremhæves, at der blev fremlagt sider af forskningen, som ikke umiddelbart lå ligefor. Eksempelvis kan nævnes Xenia Pauli Jensens foredrag, hvor våbenofre kan fortælle om alliancer mellem stammesamfund (belyst ved Vimosefundet), og hierarkisk styring med masseproduktion af våben/våbenudstyr (illustreret ved Illerupfundet). Xenia Pauli Jensen påpegede, at forskellige kilder vil give forskellige resultater, og at det kunne være nyttigt at tænke en visualisering af magten (den politiske, den militære og den religiøse) ind i borgforskningen, selvom man må forestille sig, at fokus fluktuerer over tid. Hun foreslog, at man så visualiseringen af magt som en fremvisning af magtens redskaber (våbnene), magtens monumenter (haller, gravhøje, borge etc.) og magtens ideologi (billedsprog, fortællinger ladet med betydning). Per Ole Rindel gennemgik hulbælterne fra jernalder, der er erkendt i Jylland, og som indtil videre er ukendte andre steder i Danmark, samt de to befæstede landsbyer, Borremose og Lyngsmose, ligeledes et jysk fænomen indtil videre. Især Lyngsmose forekommer interessant med Per Ole Rindels tolkning af en hustomt som værende kultisk. Forsvar og kult får herved en fremtrædende rolle, i forhold til hvad vi hidtil har ment. Nils Engberg gennemgik kort borgprojektet på Samsø. Her er foretaget arkæologiske undersøgelser på fem lokaliteter med borge/voldsteder. Resultatmæssigt gav undersøgelserne væsentligt nyt, der fortæller om en helt anden historie om øen, end hvad man hidtil havde antaget, hvad angår borghistorien. Hermed kan man sige, at borgforskningen stadigvæk er i sin spæde begyndelse, også på et nationalt plan. Nils Engberg fremkom, ud fra erfaringer på Samsø, med gode råd til undersøgelser på Bornholm. Blandt andet blev geofysiske undersøgelser fremhævet, hvilket forskningen på Bornholm allerede har gode erfaringer med. Desuden blev det anbefalet at publicere resultater hurtigt. Anders Ödman gennemgik udvalgte skånske forsvarsanlæg fra oldtiden og middelalderen. Sammenstillet kan her siges, at der endnu mangler gode tilbundsgående undersøgelser, men vi er på vej. De to sikre borge som findes i Skåne, Hälleberga Backe i Gumlösa sogn og Stenshuvud i Södra Mellby sogn, er begge dateret til folkevandringstid. Ved mindre undersøgelser er her konstateret trækonstruktioner og stenmure. Tillige mistænkes endnu nogle lokaliteter som værende rester af fortidsborge, men her er endnu ikke foretaget undersøgelser. Rikke Agnete Olsen viste eksempler på fæstningsanlæg og borge, f.eks. et karolingisk anlæg ved Dorestad, der havde mindelser om en romersk militærlejr. Andre virkede "gammeldags" for den tid, de var blevet til i, eller passede ikke med de forestillinger man i dag har om fortiden. Man bør huske, at hvert anlæg er et individ, der er udtryk for sin ejers og bygherres behov og muligheder og midler. Og selvfølgelig kendte og forstod man krigens midler og metoder i hele Europa også på Bornholm i middelalderen. Tom Haraldsen fremkom med teorien, at Bygdeborgene (tilflugtsborgene) kan have haft helt andre funktioner, end de, vi traditionelt går og tror. Måske var de fast opholdssted for eksempelvis kvæg, eller opsamlingssted (magasin) for sådanne formål. I det mindste viser fundog konstruktioner fremkommet ved arkæologiske undersøgelser, at bygdeborge i ældre jernalder har været regulære bopladser, muligvis med specielle tillægsfunktioner. Det underbygges også via de senere års undersøgelser på Runsaborg i Uppland. Det kan oven i købet være, at vi skal opfatte fænomenet således, at bygdeborgene har haft en "oppida" økonomi i samtiden. Ganske væsentligt er det, at bygdeborgene ikke bliver tillagt funktioner, som ikke kan forankres i fundmaterialet fra selve borgene. Desuden er det af afgørende betydning for vores forståelse af borgenes funktioner, at deres udformning - dokumenteret brug - til stadighed tilstræbes nye analyser og overvejelser på grundlag af foreliggende hypoteser. Toms indlæg afstedkom spørgsmål/kommentarer fra Jes Martens, Oslo, om dette i givet fald ville være en pendant til de store "varelagre", man finder i Holland? En slags "magasiner for landbrugsprodukter" inden udskibning, afgang til sætere etc. 5

6 Michael Vennersdorf fremlagde forskningsresultater fra sit magisterspeciale, der handler om Bornholms Østre herred og Sorte Muld i den sene jernalder. I sit andet indlæg blev LIDAR metoden fremvist ved eksempler fremstillet af Niels-Christian Clemmensen, Kulturstyrelsen. Desuden en præsentation af Ringeby ved Vestermarie, som adskiller sig topografisk fra øvrige bornholmske borge og i højere grad ligner voldsteder i det øvrige Danmark. Michael gav gode råd med hensyn til hvordan han mener den fremtidige forskning bør foregå. Ved seminariets start den 6. juni

7 Ekskursionen torsdag den 7. juni Det var på forhånd planlagt både hvilke lokaliteter, der skulle besøges, som hvilke forskere, der skulle informere om de enkelte borge. Alle ekskursionsdeltagerne ved Lilleborg i Almindingen. Lilleborg og Gamleborg i Almindingen var første stop på turen. Her fortalte Kjeld Borch Westh, Kulturstyrelsen om det netop afsluttede restaureringsarbejde, først på Lilleborg, siden på Gamleborg. Det var i hovedtræk de rent middelalderlige anlæg, som Kjeld fortalte om. De nyeste resultater fra Lilleborg, fremkommet ved arkæologiske sonderinger/undersøgelser under restaureringsarbejdet i de senere år, blev præsenteret af Michael Thorsen, Bornholms Museum. Det overraskende nye er, at et brandlag, som man hidtil har antaget at være rester af Lilleborgs endeligt (sådan da) i 1259, viste sig at være fra germansk jernalder begrundet i fund af romerske sølvmønter, dinarer og fibulaer af bronze. Foruden rester efter germansk jernalder, påvistes også rester efter en palisade, der dateres til neolitisk tid. Lilleborg har således haft en betydelig længere "brugstid", end først antaget, og sandsynligvis har borgen også haft forskellige funktioner i forskellige perioder. Det vil kun grundige undersøgelser kunne belyse. Gamleborg i Almindingen indeholder muligvis noget af Danmarks ældste murstensbyggeri med brug af mørtel. Det emne var naturligvis til diskussion, og vil også være det i fremtiden. Præcis hvornår Gamleborg blev anlagt, vides ikke, men der er fundet spor efter neolitikum på denne borg også, så hvor man slog sig ned allerede i stenalderen, viser sig at være anvendelige lokaliteter for flere forhistoriske og historiske perioder senere hen. Måske er det sådan, pga. Bornholms forholdsvis lille størrelse arealmæssigt, at man allerede meget tidligt fik lokaliseret de bedst egnede steder for forsvar og/eller tilflugt - eller til andre formål? 7

8 Ved en af indgangene i jernaldervolden på Rispebjerg. Den næste lokalitet, der blev besøgt, var Ringborgen på Rispebjerg. Her præsenterede Finn Ole Nielsen forsvarsværker fra jernalder. Naturligvis blev stenalderanlægget også berørt, men det antages at have haft en anden - kultisk - betydning. Jernalderanlægget består af den gammelkendte indre ringvold, og den nyligt erkendte ydre jordvold med voldgrav udenfor, samt med påviste indgangspartier. Det blev betonet, at der er behov for yderligere arkæologiske undersøgelser på stedet for at få klarhed over borgens/forsvarsanlæggets størrelse og betydning i jernalderen. Der blev gjort et kort ophold ved Sorte Muld udenfor Svaneke, hvor dels Klaus Thorsen, Østerlars, dels Michael Vennersdorf, Sorø, fortalte kort om jernalderkomplekset og de tusindvis af fund fra hele jernalderen og vikingetid. Stedets betydning, infrastruktur (Krøblingevejen og to naturhavde) blev nævnt af Svend Kramp, Knudsker. Frokosten blev indtaget på Restaurant Bryghuset i Svaneke. Efter frokost rakte tiden til et besøg på Hammershus Slotsruin, hvor Kjeld Borch Westh fortalte om anlægget. Igen må det erkendes, at vi ved alt, alt for lidt om denne, Danmarks største borgruin. Ved adgangsvejen til Hammershus. 8

9 I forhold til programmet måtte to lokaliteter udgå fra ekskursionen. Der var simpelt hen ikke tid nok til at besøge dem; Gamleborg i Paradisbakkerne og Borgen i Rø Plantage. To andre lokaliteter, Ruts kirke og Duebjerg blev kort omtalt i bussen, mens vi passerede lokaliteterne på vej til Rønne havn. Turen og seminaret sluttede kl ved færgen i Rønne. Hammershus Slotsruin. 9

10 Konklusion. Overordnet set vurderes seminaret at have været en stor succes, hvilket deltagerne også gav udtryk for. Der var meget at diskutere, og de mange input fra deltagernes side har hjulpet os på Bornholm på vej med nye ideer til den borgforskning, der er påbegyndt. Man kan sige, at på den forskningsmæssige side, er Bornholms Museum blevet opdateret. Der er allerede skrevet en artikel, "Bornholms Borge. Status og perspektiv omkring borgforskningen på Bornholm" af Finn Ole Nielsen og Benny Staal. Artiklen udgives på engelsk i Runsa publikationen 2013 (Red. Michael Olausson, Länsstyrelsen i Stockholm) Fra flere af deltagernes side blev der tillige udtrykt ønske om et tilbagevendende borgseminar på Bornholm. Dette forslag er stadigvæk under overvejelse, især fordi Bornholms Museum alene ikke kan oppebære en eventuel økonomisk byrde, der vil være forbundet herved. Der skal en stringent struktur med et solidt økonomisk grundlag til, før Bornholms Museum tør indlade sig på årlige borgseminarer. Ideen med et årligt tilbagevendende seminar er dog god, idet et sådant initiativ vil være medvirkende til ikke blot at fastholde borgforskningen på et højt internationalt niveau, men også udvikle og samtidig sikre, at borgforskere i fremtiden vil have et fast ståsted. Samarbejde med Danmarks Borgcenter i Vordingborg er i den forbindelse også vigtig at fastholde, ligesom det er med Nationalmuseet i København. Borgforskningen på Bornholm har via seminaret fået et "boost" og fremover vil denne forskning kunne fortsætte med fornyet kraft. I første omgang vil der blive foretaget en detektorafsøgning på Borgen i Rø Plantage. Resultaterne herfra vil være medvirkende til eventuelle yderligere undersøgelser på stedet. Benny Staal Arkæolog cand.mag. Projektleder "Borgprojekt Bornholm" 10

11 Deltagerliste: Anders Ödman, Universitetet i Lund, Sverige anders.odman@ark.lu.se Tom Haraldsen, Mjøsmuseet AS, Norge tom.haraldsen@mjosmuseet.no Jes Martens, Universitetet i Oslo, Norge jes.martens@khm.uio.no Vibeke Vandrup Martens, Oslo, Norge vvm@niku.no Helle Horsnæs, Nationalmuseet helle.horsnaes@natmus.dk Per Kristian Madsen, Nationalmuseet per.kristian.madsen@natmus.dk (sekretær: ingrid.wass@natmus.dk) Nils Engberg, Nationalmuseet nils.engberg@natmus.dk Rikke Agnete Olsen (Danmarks middelalder, Nationalmuseet) rikke@rikkeslyst.dk Kjeld Borch Vesth, Kulturstyrelsen kbv@kulturstyrelsen.dk Xenia Pauli Jensen, Moesgård xenia@nytmuseum.dk Per Ole Rindel, Københavns Universitet rindel@hum.ku.dk Jonas Christensen, Danmarks Borgcenter jc@museerne.dk Lena Mühlig, Bornholms Middelaldercenter lenamuehlig@yahoo.dk Klaus Thorsen, Bornholms Middelaldercenter guldgrisen@mail.dk Niels Erik Rasmussen, Bornholms Middelaldercenter niller@bornholmsmiddelaldercenter.dk Kim Pedersen, Statsskovdistrikt Bornholm KPE@nst.dk Michael Vennersdorf, Bornholms Museum timi@dlgpost.dk Michael Thorsen, Bornholms Museum mst@bornholmsmuseum.dk Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum fon@bornholmsmuseer.dk Benny Staal, Bornholms Museum bs@bornholmsmuseum.dk Jacob Bjerring-Hansen, Bornholms Museum jbh@bornholmsmuseum.dk Rene Laursen, Rønne rl@bornholmsmuseum.dk Henrik Vensild (Bornholms Museum) h.vensild@mail.dk Magny Andersen, Sorø magny.andersen@mail.dk Bo Iversen, Tv2Bornholm boiv@tv2bornholm.dk Jan Eskildsen, Allinge jeskildsen@gain.dk Svend Kramp, Knudsker svend@kramp.dk Kim Lund-Hansen, Nexø kim.lund.hansen@gmail.com Tim Rasmussen, Vestermarie bornholmerne@ .dk Marianne Jacobsen, Rutsker mari-ja@forum.dk Hertil Michael Olufsson, Länsstyrelsen i Stockholm: michael.olausson@lansstyrelsen.se Niels-Christian Clemmensen, Kulturstyrelsen ncc@kulturstyrelsen.dk 11

12 PROGRAM for "BORGSEMINAR 2012" - BORNHOLMS MUSEUM Onsdag den 6. juni 2012 kl : Ankomst. kl : 1) Udstillingen på museet præsenteret kort. Finn Ole Nielsen. kl ) Velkomst og introduktion på Bornholms Museum. 3) Velkommen Jacob Bjerring-Hansen. 4) Præsentation af morgendagens ekskursion. Finn Ole Nielsen 5) Praktiske oplysninger og ændringer. Benny Staal 6) Præsentation af deltagerne. kl : Frokost på Bornholms Museum. kl : Foredrag på Bornholms Centralbibliotek. Spørgetid efter hvert foredrag. 7) Kort orientering. Bornholms borge forskningshistorisk. Finn Ole Nielsen (15 min.) 8) Kort gennemgang af lokaliteter. Borgprojektet hvorfor, visioner/"hvad vil vi". Benny Staal (10 min.) 9) Militær i før romersk jernalder. Per Ole Rindel (10 min.) 10) Militær i romersk jernalder, germansk jernalder og vikingetid. Xenia Pauli Jensen (30 min.) 11) Borge i tid og rum. Rikke Agnete Olsen (20 min) 12) Samsø - erfaringer fra borgudgravninger af middelalderborge. Nils Engberg (20 min) Kaffe 13) Forhistoriske borge i Skåne, Halland og Blekinge. Anders Ödman. (40 min) 14) Bornholms borge og bebyggelsesstruktur. Michael Vennersdorf (20 min.) kl : Middag på restaurant Brazz på Store Torv i Rønne kl : Fortsættelse af foredragsrækken på Bornholms Museum 15) Borge i Norge. Tom Haraldsen (40 min) 16) Forsvarsværker og veje i topografisk perspektiv. Michael Vennersdorf (10 min.) Herefter: Borgprojektet fremtidigt - ideer - praktisk - strategi - samarbejder etc. "Smalltalk" i museets frokoststue Torsdag den 7. juni 2012 kl : Ekskursion 1) Lilleborg i Almindingen. Kjeld Borch Vesth og Michael Thorsen. 2) Gamleborg i Almindingen. Kjeld Borch Vesth og Finn Ole Nielsen. 3) Rispebjerg. Finn Ole Nielsen. 4) Sorte Muld. Klaus Thorsen, Michael Vennersdorf og Svend Kramp Frokost i Svaneke Bryghus. 6) Agerbygård. Michael Vennersdorf. 8) Hammershus. Kjeld Borch Vesth 9) Rutskirke. Benny Staal (fra bussen) 10) Duebjerg. Benny Staal (fra bussen) Rønne kl Hjemrejse kl Færge mod Ystad/København 12

13 Med forbehold for rettelser 13

14 Tv2Bornholm ved Bo Iversen, deltog i ekskursionen den 7. juni. Her på Lilleborg, hvor Kjeld Borch Vesth beretter om stedets historie og restaureringer. 14