ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15

Transkript

1 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening

2 Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet er igen i år blevet til i et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv, Viborg Museum og Viborg Museumsforening. Fagfolk fra forskellige felter øser af deres viden. Meteorolog Jesper Theilgaard fortæller om vejrets kulturhistorie og tager os gennem en kavalkade af de bedste danske årstidssange. Han akkompagneres af pianist Claus Hostrup Hansen. Den 1. august var det 100 år siden, at 1. verdenskrig brød ud. Krigen kom til at trække lange spor. Historiker Lars Houbakke Sørensen ser nærmere på krigen og dens følger. Danmark fik i 1939 sin første saneringslov, som skulle fremme velfærd gennem nedrivningen og fornyelsen af forslummede bykvarterer. I Viborg førte det til sammenstød med bevaringsinteresser i den historiske bykerne. Historiker Kristian Buhl Thomsen beretter om sanerings- og byfornyelsespolitikkens udvikling i Viborg med et perspektiv til landets øvrige byer. Den sidste onsdag i hver måned er forhistorien sat på programmet. Arkæologer bringer spændende nyt fra de ældste tider. Så vel mødt til onsdagsforedrag. Stenalder på den danske havbund Undersøgelser af stenalderbopladser på den danske havbund er et helt nyt forskningsfelt, udviklet i de seneste ca. 20 år. Som følge af ændringer i forholdet mellem land og hav findes betydelige dele af stenalderens kyster i dag på havbunden. Centralt står pionérundersøgelsen ved Tybrind Vig på den vestfynske Lillebæltskyst; I foredraget vil der blive redegjort for dette vigtige fundsted og de mange videnskabelige resultater, som fremkom ved udgravningen. Onsdag kl Ved seniorforsker Søren Henning Andersen. Moesgård Museum.

3 Vejrets kulturhistorie De danske sange, nye som gamle, handler i vid udstrækning om den danske natur og dermed også om det danske vejr. Det er en tradition, som går helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. I samme periode er guldmalerne også i gang med at forevige den danske natur. Men hvordan opstod den tradition og hvordan fik digterne og kunstnerne den viden om vejret, som de beskriver. Jesper Theilgaard tager tilhørende gennem en kavalkade af de bedste danske sange og fortæller om digterne, deres liv og den viden de havde - ligesom han viser en del eksempler på malernes evne til at skildre vejret. En del af sangene skal naturligvis synges. Pianisten Claus Hostrup Hansen vil akkompagnere og Jesper Theilgaard, der er en dygtig korsanger, vil synge for. Jesper Theilgaard er udover at være en populær tv-meteorolog også en anerkendt forfatter. Han har skrevet ikke færre end 25 bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet. I 2007 modtog han Gyldendals faglitterære pris. Onsdag kl Ved meteorolog, forfatter og tv-vært Jesper Theilgaard. Tilmelding til kustoden eller på museets telefon

4 Porten i Danevirke Efter nedrivning af en bygning blev der i 2010 opdaget en afbrydelse i Danevirkevolden, som ved de efterfølgende arkæologiske undersøgelser viste sig at være "porten i Danevirke". I 2013 blev området ved porten, den tilhørende vej og de ældste voldfaser gravet ud. Ved udgravningen fremkom der nye indsigter i voldsystemet samt dateringer, der rykker anlæggelsen af volden et godt stykke bagud. Onsdag kl Ved museumsinspektør Frauke Witte, Museum Sønderjylland. I år kunne udgravningerne fortsættes. Hovedvægten ved årets undersøgelser ligger ved voldgravene og vejforløbet på sydsiden af volden. Foredraget vil fremlægge dugfriske resultater. 100-året for 1. verdenskrig Den 1. august var det 100 år siden, at 1. verdenskrig brød ud. Krigen blev den mest omfattende, der nogensinde var set. Og den kom til at berøre flere mennesker end nogen tidligere krige. I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen både se på krigens årsager og dens følger. Krigen kom til at trække lange spor. Den fik både følger for Europas og verdens politiske udvikling i mellemkrigstiden, for den fremvoksende nationalisme og for 2. verdenskrig. Onsdag kl Ved kommentator, forfatter og lektor Lars Hovbakke Sørensen. Tilmelding på: Selv i tiden efter 1945 og helt frem til i dag har 1. verdenskrig fået betydning for vores måde at opfatte os selv på - som europæere og som danskere. Også selv om Danmark slet ikke var med i krigen.

5 En usædvanlig jernalderlandsby Udgravningen af en jernalderlandsby i udkanten af Ringkøbing gav i 2009 anledning til forbudte tanker hos arkæologerne om tidlige småkongedømmer i Vestjylland. Aldrig før eller siden er der set en så gennemreguleret landsby fra Danmarks jernalder: på én lang række lå de ensartede gårdsparceller, nøje udlagt efter den samme skabelon. Landsbyens stramme struktur giver stof til mange spørgsmål om jernalderens samfund. Svarene er endnu sparsomme, men derfor kan det jo godt være givende at stille spørgsmålene.? Onsdag kl Foredrag ved arkæolog Marie Vang Posselt, Nordjyllands Historiske Museum. Da byen blev revet ned Danmark fik i 1939 sin første saneringslov, som skulle fremme velfærd gennem nedrivningen og fornyelsen af forslummede bykvarterer. I Viborg førte det til sammenstød med bevaringsinteresser i den historiske bykerne. F.eks. blev 166 huse i 1950 erne ryddet i Ll. Sct. Mikkels Gade, og omkring 1970 blev en tredjedel af Sct. Mogens Gades huse dømt saneringsmodne. Øget fokus på bygningskulturelle værdier satte dog en stopper for flere totale nedrivninger, og i 1983 fik Danmark en mere skånsom byfornyelseslov. Foredraget handler om sanerings- og byfornyelsespolitikkens udvikling i Viborg med et perspektiv til landets øvrige byer Onsdag kl Foredrag ved historiker Kristian Buhl Thomsen.

6 Tøj på kroppen - i oldtiden I Danmark har vi en unik samling af dragter fra oldtiden. Jernalderdragterne fra mosefundene er særlig bemærkelsesværdige, og mange små fragmenter bevaret på bronzesmykker supplerer viden om tekstil og dragter. I de senere år har nye analysemetoder fortalt os mere om tekstilernes farver og om, hvorfra dyre- og plantefibrene stammer. Med udgangspunkt i museets samling vil Margit fortælle om fremstilling og brug af tekstiler; om materialevalg og håndværket. Onsdag kl Ved konservator Margit Petersen, Viborg Museum. Margit viser eksempler på forskellige forhistoriske håndværksteknikker, og der bliver mulighed for at afprøve kopier af redskaber. Snapstinget Snapstinget: Baggrund, udvikling og anekdoter fra Jyllands samlingspunkt. Hvad er et Snapsting egentlig, og hvor stammer betegnelsen fra? Hvilken betydning havde det for Viborg og byens borgere, og hvorfor blev det afskaffet? Hør om dette og meget mere, når vi dykker ned i historien om det årligt tilbagevendende ting, der deler navn med nutidens byfest. Vi ser nærmere på byens handelsliv og de ting, det bragte med sig i 16- og 1700-tallet. Og så ser vi på de små historier, der knytter sig til dette store kapitel i Viborgs historie. Onsdag kl Ved historiker Kristine Taylor.

7 Årets udgravninger Museets arkæologer fortæller om nogle af de mest spændende udgravninger i året der gik. Vi kommer til at høre om Vikingehøvdingegården i Toftum og sikkert også om Vikingegården i Overlund, hvor en stor sølvskat bestående af 20 sølvarmringene var gravet ned. Herudover vil vi i februar have svaret på, om det var landsbyens stormand, der lå i graven ved siden af den rige kvindegrav fra Meldgård ved Rødding. Det kan også komme til at handle om kirken på Nytorv, men hvem ved, hvad der dukker op af jorden? Ofte bliver arkæologerne overraskede, så denne aften vil sikkert komme til at bestå af flere overraskelser. Onsdag kl Ved Viborg Museums arkæologer.

8 Strikkehistorie i Norden Strikning blev først rigtig almindeligt udbredt efter, at mændenes mode med korte bukser og lange velsiddende strikkede strømper slog igennem i slutningen af 1500-tallet. Herefter opstod strikkecentre i flere lande, typisk på steder hvor jorden ikke var tilstrækkelig frugtbar til korndyrkning. I det Dansk Norske rige var det især på Herningegnen, i Halland og i Dalene ved Bergen. I foredraget fortæller tekstilhistoriker Maj Ringgaard om strikningens historie i Norden. Onsdag kl Ved konservator, Maj Ringgaard, Nationalmuseet. Den tidlige bondestenalders monumentale anlæg Landbrugets indførelse i Danmark var en kompliceret og langvarig proces, der kulminerede til f.kr. Mange ritualer i samfundet var med til at understøtte overgangen fra jæger-samler- til bondesamfund. Det ses på de flot ornamenterede lerkar, store flotte flintøkser samt mange ofringer. Hertil kommer tusindvis af dysser og jættestuer samt store sarupanlæg, hvor flere hektarer er rammet ind af nedgravninger og stolpehegn. Omkring landsbyen Sarup er der undersøgt mange samtidige dysser og jættestuer, hvilket giver et nuanceret billede af perioden, hvor landbruget blev indført. Onsdag kl Ved overmuseumsinspektør Niels Andersen, Moesgård Museum.