VIKTORIAGADE 8 KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R VIKTORIAGADE 8 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Viktoriagade 8, 1655 København V Betegnelse: Viktoriagade 8 Fredningsår: 1984 Omfang: Forhuset (1860). BYGNINGSBESKRIVELSE I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden til bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Fredningsbeskrivelsen og værdisætningen beror på besigtigelse af følgende lejligheder: Viktoriagade 8D: st.th, 2.th., 3.th, Viktoriagade 8E: 1. og 4.sal. I Viktoriagade 8 ligger forhuset i husrækken ud til gadelinjen og bagved er et stort gårdrum. Bagved er et fritliggende baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Den grundmurede bygning er tolv fag bred og fire etager høj. Facaden følger gadeforløbet og har et let knæk mellem femte og sjette fag. I sjette fag er portåbningen og de brede yderfag er fremhævet i risalitter. Facaden er muret og pudset og over en høj, gråmalet sokkel er facaden pudset. Facaden inddeles vandret af en profileret kordongesims med buefrise, under tredje etages vinduer løber en sålbænksgesims, mens facaden afsluttes øverst under tagudhænget med en hovedgesims ligeledes med buefrise. Over vinduerne i stueog anden etage er hvidpudsede, rundbuede blændingsfelter prydet med klassiske hoveder. Under de samme vinduer er glatte, hvidmalede brystninger med forsiret pudsornamentik. Lignende blændingsfelter ses ligeledes over sidefagenes vinduer i første etage. Stueetagen er endvidere fremhævet med glatte pilastre mellem alle vinduesfag på nær de brede sidefag. Fra gaden er der nedgang til kælderetagen i andet og ellevte fag, trapperne er dækket af traditionelle skråtstillede luger, der er grønmalede. Farveholdningen er sandfarvet maling på de glatpudsede murflader med gesimser. Vinduerne er nyere traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte underrammer, der er malet mørkegrønne. Sidefagenes vinduer er trefags vinduer. Porten er en nyere, traditionelt udført, trefags port med fyldinger og et trefags vindue over med et træpanel med fyldinger under. Både port og paneler samt vinduer herover er malet mørkegrønne. Portrummet har bræddegulv og pudsede og hvidkalkede vægge og loft. Loftet har stukkanter og stukrosetter. SLOTS- OG

3 3 Mod gården er muren berappet og malet i en lys, gul nuance, murfladen afsluttes øverst af en smal trukket gesims. Vinduerne mod gården er trefags vinduer i de to sidefag, mens vinduerne i de øvrige fag varierer fra et- til trefagsvinduer. Alle vinduer er nyere, traditionelt udførte vinduer, der er hvidmalede. Portåbningen har mod gården et overstykke lignende det mod gaden, blot hvidmalet. Der er indgang til bygningens to trappeopgange gennem nyere, mørkegrønne døre med helruder øverst, herover ses opsprossede overvinduer. Bagdørene sidder i fjerde og ottende fag. Der er nedgang til fyrrum og kælderlokaler gennem henholdsvis en ældre fyldingsdør og en nyere dør lignende dem til trappeopgangene, disse døre er også mørkegrønmalede. Taget er et heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen er to pudsede skorstenspiber med sokkel og krave. Der sidder tillige en ældre, traditionel skorstenspibe i tagfladen mod gården. I begge tagflader sidder traditionelt udførte kviste med tofags vinduer, heraf fem mod gaden og fire mod gården samt enkelte tagvinduer. Trappeopgangene ligger bagerst i huset, hvoraf den søndre giver adgang til to lejligheder på hver etage og den nordre giver adgang til en lejlighed på hver etage. Tagetagen er indrettet med to lejligheder, mens den midterste del af tagetagen optages af en forbindelsesgang mellem de to trappeopgange, hvorfra der er adgang til mindre, aflåste opbevaringsrum. Alle lejligheder har tre værelser, dog er der en enkelt etværelses lejlighed i stueetagen i den søndre opgang. Alle lejlighederne har en ensartet indretning med kammer, køkken og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården. Mod gaden er der to stuer på henholdsvis et og to fag. Mellem stuerne er der tofløjede døre med tre fyldinger. I tagetagen er undertaget, der er af banevarer, synligt i de aflåste rum. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer, støbte gulve, pudsede, kalkede vægge, lofter med opsatte gipsplader. I fyrrummet ses tillige et bevaret køkkenildsted. Trapperne er begge toløbstrapper med indstemte trin i vangerne og med drejede balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene og der er oprindelige brystningspaneler op gennem alle etager. Trappen stammer fra opførelsen, mens alle hoveddøre er nyfremstillede branddøre udført med traditionelle fyldinger efter forlæg af de oprindelige fordøre. Fordørene er dannebrogsdøre med et fastoverstykke i stedet for overvinduer. I stueetagen, første, anden og tredje sal er væggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er fodpaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Lofterne er pudsede og har en profileret, klassisk loftgesims og enkelte rosetter.

4 4 De nyere traditionelt udførte vinduer har flad forkant og karnisprofil på hjørnerne, rammerne er forsynet med koblede rammer. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har tre fyldinger, Størstedelen af gerichterne er ligeledes fra opførelsen. Der er nyere greb og låsetøj, dog ses også enkelte greb af ben fra 1800-tallets anden halvdel. Gulvene er nyere bræddegulve. I alle lejligheder herunder tagetagens er der endvidere bevaret jernhamrer efter de oprindelige køkkenildsteder. BYGNINGSHISTORIE Viktoriagade 12 er opført på en af de tidligste udstykninger af terrænnet udenfor Københavns gamle befæstning, der blev nedlagt i Området kaldes Bjørnsdalsområdet efter gæstgiveriet Bjørnsdal, der lå ud til Vesterbrogade, omtrent hvor Viktoriagade møder Vesterbrogade i dag. Vesterbrogade var første del af hovedlandevejen mellem København og Roskilde og havde gennem århundreder været brugt til at drive kvæget ud på fælleden. Efter vejen blev brolagt i begyndelsen af 1600-årene havde flere og flere næringsdrivende slået sig ned langs vejen. Snedkermester Thrane købte parcellen 72a i 1860 og lod straks forhuset til Viktoriagade 8 opføre. Ejendommen blev byfornyet i 1990erne ved arkitekt Anna Højlund Rasmussen. KILDER Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København, bind 1 og 2. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1986 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Viktoriagade 8 knytter sig til bygningens placering helt ud til gadelinjen, hvorved forhuset er med til at opretholde områdets ældre og traditionelle gadestruktur. Ejendommens placering hvor Abel Cathrines Gade møder Viktoriagade gør, at bygningen ses som et markant point de vue fra Halmtorvet, både gennem Abel Cathrines Gade og Viktoriagade. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Viktoriagade 8 knytter sig i det ydre til forhuset, der står som et repræsentativt eksempel på Københavns tidlige boligbebyggelse udenfor det gamle voldanlæg. Forhuset i historicistisk stil og opført i hele fire etager, skiller sig ud fra samtidens nye boligbyggeri i området, der ligesom naboejendommene

5 5 Viktoriagade 8 og 10, oftest var karakteriseret ved blot at være to etager høje, der herved fremstår med et købstadsagtigt præg. De fire etager i Viktoriagade 8 viser således frem mod det senere boligbyggeri udenfor voldene, hvor fire etager blev den fremherskende højde. Facadens tidlige historicistiske udtryk er her kendetegnet ved dels at spille på antikke stiltræk, herunder de klassiske hoveder fra den græske mytologi og stueetagens pilastre, der viser tilbage til den tidligere stilretning, klassicismen, mens den ensartede etagehøjde, buefriserne og brystningernes forsirede ornamenter viser frem mod den dekorationsglæde, der sidenhen kom til at præge det historicistiske byggeri. Facadens mytologiske hoveder forestiller med stor sandsynlighed de græske guder Zeus og Merkur, hvoraf sidstnævnte bærer en vinget hjelm. I kontrast hertil står den enkle gårdside, hvor den eneste dekoration udgøres af den enkle, trukne hovedgesims, hvorved gårdsidens funktionsbetingede oprindelse står frem. Kontrasten med den dekorerede facade og den enkle gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, trapperum, køkkener, bad og kamre mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det tidligste boligbyggeri udenfor det nedlagte voldanlæg. Som et særegent træk er der også oprindelige køkkenildsteder i tagetagens lejligheder, hvilket viser at tagetagen allerede på opførelsestidspunktet var tiltænkt beboelse. Tidligere havde tagetagen i etageboliger primært indrettet til tørrelofter og opbevaring, men i kraft af det tiltagende befolkningsantal i storbyerne i 1800-tallets anden halvdel blev tagetagerne i stigende grad inddraget til beboelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor trapper, døre, indfatninger og panelering er veludførte og gedigne, og hvor udformning afspejler bygningen som en repræsentativ forstadsbebyggelse til Københavns ældste bykerne. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Viktoriagade 8 knytter sig til facadens taktfaste inddeling, der særlig fremhæves af de rundbuede blændinger med mytologiske hoveder og brystningerne med ornamentik. Facadens sarte farvesætningen giver den store bygning lethed og hertil kommer det lette knæk og buefriserne, der tilføjer facaden et livfuldt udtryk.

6 6 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Viktoriagade 8 knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med teglhængt heltag. Hertil kommer forhusets historicistiske facade med alle detaljer, den enkle gårdside samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, kviste, trapper, port, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden, trapperum, køkkener, bad og kamre mod gården. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, støbte gulve, pudsede vægge og lofter, skorstene, køkkenildstederne på alle etager, fyldingsdøre med gerichter, beslagværk og panelering samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales at retablere de murede kapper over køkkenildstedernes jernhamrer, således som det ses i kælderen.