PRINSENSGADE 39 A-B FREDERICIA KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R PRINSENSGADE 39 A-B FREDERICIA KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Fredericia Kommune Adresse: Prinsensgade 39A-B, 7000 Fredericia Betegnelse: Prinsensgade 39A-B Fredningsår: Omfang: Forhusbebyggelsen mod Prinsensgade (slutn. Af 1600-tallet og senere) og Kongensstræde (ca , senere ombygget) samt gårdspladsens brolægning. BYGNINGSBESKRIVELSE Prinsessegade 39 A-B ligger i den ældre del af Fredericia by inden for voldene. Bygningen ligger over et hjørne og facaderne indgår som en del af husrækken i både Prinsensgade og i Kongensstræde. Gårdsiderne indrammer en intakt brostensbelagt gårdsplads og mod Kongensstræde findes et gennemgående portrum. Forhuset er opført i én etage af overkalket bindingsværk med gennemstukne bjælkeender på en sorttjæret sokkel delvis af kampesten. Bygningen afsluttes af et heltag hængt med røde vingetegl. I tagryggen ses tre hvidtede skorstenspiber, og i gårdsidens tagflade er en del nyere udluftningshætter. Den vestligste del af facaden mod Prinsensgade er grundmuret af røde, blanke sten og fremskudt fra den øvrige facade. Den midterste del af den grundmurede facade er rejst i en bred gavlkvist, som afsluttes af et teglhængt heltag. Denne del af facaden har gråpudset, muret sokkel og i tagfladen ses få nyere tagvinduer. I den samlede facade findes tre nyere, men traditionelt udførte tofløjede, grønmalede, fyldingsdøre samt en bred tofløjet, brunmalet revleport med ældre båndhængsler til portrummet. I bindingsværksfacaden er torammede, grønmalede vinduer med småtopsprossede ruder, mens der i den grundmurede facade er hvidmalede korspostvinduer med fire eller seks rammer, alle med murede fladbuede stik og støbte sålbænke. I gårdsiden er både korspost-, et- og torammede vinduer, der alle er grønmalede. Alle vinduer er nyere og udført med koblede rammer. Mod gården findes ydermere to nyere, zinkklædte heltagskviste med termoruder og to ældre taskekviste, hvoraf den ene er muret og den anden bræddebeklædt med en revleluge. Facaden mod Kongensstræde. I det indre er bygningen opdelt i lejligheder, herunder fire i stueetagen hvoraf den ene anvendes til erhverv samt en i tagetagen mod vest. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet. Hver lejlighed har en delvist traditionel planløsning med stuer mod gaden og

3 3 køkkener samt badeværelser mod gården. Overfladerne er nye, men traditionelle, herunder brædde- og flisegulve, pudsede vægge og lofter samt lofter med brædder mellem synligt bjælkelag. Der er mange nye glatte døre eller nyere fyldingsdøre. Af ældre bevarede bygningsdele skal nævnes enkelte fyldingsdøre og en trappe fra en gennemgående forstue i den vestlige del. Under den midterste del af bebyggelsen mod Prinsensgade er, via en lem i gulvet, en lille kælder med kampestensvægge. BYGNINGSHISTORIE Den grundmurede facade mod Prinsensgade. Dele af bygningen stammer tilbage til slutningen af 1600-tallet. Omkring 1770 gennemgik bygningen er ombygning og blev i denne forbindelse forlænget. Grundmuringen af den vestlige facade mod Prinsensgade skete i forbindelse med en ombygning i 1827, hvor dele af interiøret tillige blev ændret. KILDER Kommuneatlas Fredericia, Bevaringsværdier i byer og bygninger MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for Prinsensgade 39 A-B knytter sig til den unikke placering inden for voldene, hvor hele bygningskomplekset indgår i Fredericias velbevarede bystruktur med et stringent, vinkelret gridsystem af gader, der ligger nord-syd og øst-vest. Byen er anlagt som en helhedsplan efter europæisk standard i 1600-tallet, og er et enestående eksempel i Danmark på en anlagt fæstningsby. Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til gårdrummet, hvis autenticitet højnes af brostensbelægningen og det centralt placerede træ. KULTURHISTORISK VÆRDI Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningsvolumenet omkring et hjørne, der ved sin rette vinkel er med til at understrege Fredericia byplan. Hertil kommer den traditionelle placering af et gennemgående portrum, der forbinder gaden med gårdrummet. Bygningen fremtræder dels som et eksempel på en traditionelt bygård i og 1700-tallet med bindingsværk og småtopsprossede

4 4 ruder samt ubrudte tagflader med bredt udhæng, ingen tagrender og skorstenspiber i tagryggen. De bevarede bjælkeender i facaden er tillige et almindelig konstruktionsprincip for perioden. I det indre er de dog skåret over, da bjælkelaget senere er flyttet op for at øge loftshøjden. Øvrige ombygninger, der vidner om nye tiders bygningsmetoder og tendenser, ses af den grundmurede del af facaden. Den røde, blanke mur med forskellige formsten og fladbuede stik er sammen med korspostvinduerne og den brede frontgavl lige efter forskrifterne for bygningskulturen i 1800-tallet. Forskellen mellem gadesiden og gårdsiden påviser tydeligt, hvilken side der var den repræsentative. Hertil kommer den ældre bræddeklædte kvist med luge ind til det uudnyttede tagrum samt den lille kampestenskælder, idet disse er kulturhistoriske elementer, som afspejler de oprindelige opbevaringsmuligheder. Hertil kommer den traditionelle grundplan og de bevarede bygningsdetaljer, såsom ældre fyldingsdøre og bjælkelag, der vidner om bygningens alder. Ydermere er den ældre trappe i forstuen karakteristisk for 1800-tallets dekorative dejede balustre og mægler. En af de traditionelt udførte fyldingsdøre. Hermed overvindue. ARKITEKTONISK VÆRDI Bygningens arkitektoniske værdi relaterer sig først og fremmest til den velproportionerede bindingsværksfacade, der elegant former sig om hjørnet. Det overkalkede bindingsværk har en diskret fremtræden, som understreges af den enkle farveholdning, hvor sokkel, vinduer og døre står i kontrast til den lyse facade. Hertil kommer det store ubrudte tag, hvis form ligeledes fremhæver hjørnet. Tagets udhæng tildeler en lethed og elegance til det samlede arkitektoniske udtryk, og dermed har det stor betydning, at der ikke er tagrender. På gårdsiden er dette enkle arkitektoniske udtryk videreført og her har det stor betydning, at alle sider har en ensartet materialeholdning, således at gårdrummet optræder homogent. Den arkitektoniske værdi for den grundmurede del af facaden knytter sig til symmetrien og den brede, høje frontgavl der tilsammen fremstår velproportioneret. Hertil kommer detaljeringen i murværket hvor de brændte fuger giver en levende stoflighed til murværket og spiller elegant sammen med de mange formsten. Den enkle farveholdning har i denne del af facaden tillige stor værdi. Det brede udhæng uden tagrender. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig til forhusbebyggelsens traditionel materiale- og farveholdning, samt til den brostensbelagte gårdsplads.

5 5 I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bindingsværket, kampestenssoklen og de ubrudte tagflader uden tagrender og med skorstenspiber. Hertil kommer den grundmurede del af facaden i blank, rød mur med brændte fuger samt frontgavl og murværksdetaljer. Ydermere knytter de bærende fredningsværdier sig til de traditionelt udførte døre og vinduer samt porten med ældre beslag. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med langsgående midtskillevæg, relativt små rum samt placeringen af stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gårdrummet. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer samt den traditionelle materialeholdning. Murværksdetaljer i den grundmurede facade. ANBEFALINGER Ingen angivet.