Hvordan holder man styr på sine slægtsdata?

Transkript

1 Hvordan holder man styr på sine slægtsdata?

2 Systematikken Overblik og omhyggelighed

3 1 Du skal forstå Systematikken Anetræ, stamtræ og slægtstræ Proband I forbindelse med slægtsforskning betyder det personen, som er udgangspunktet. Aner Forældre - far og mor. Svigerforældre - svigerfar, svigermor (probandens kones eller mands forældre) Bedsteforældre - farfar, farmor, morfar, mormor (probandens forældres forældre) Oldeforældre - oldefar, oldemor (probandens bedsteforældres forældre) Tipoldeforældre - tipoldefar, tipoldemor (probandens bedsteforældres bedsteforældre) Tiptipoldeforældre Herefter tip3-, tip4- osv. Aneark ( Det bruger man ikke mere!!) digitalt Et aneark er inddelt i rubrikker beregnet til at indføre et forældrepar med børn. Der bør skrives alle oplysninger om forældreparret fra fødsel til død. Desuden skrives børnenes navne, fødsel- eller dåbsdato og fødested.

4 Anetavle, anetræ Anetavle En anetavle er en tabel-opstilling med felter, hvor hvert felt indeholder oplysninger om en person. Mandlige aner har lige numre og står til venstre for hustruen. De kvindelige aner har ulige numre I 1. række skrives probanden. Probanden har altid nummer 1. I 2. række skrives de to forældre, far og mor. Nummer 2 og 3. I 3. række skrives de 4 bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor). Starter med nummer 4. I 4. række skrives de 8 oldeforældre (farfars far, farfars mor osv.). Starter med nummer 8. I 5. række skrives de 16 tipoldeforældre (farfars farfar osv). Starter med nummer 16. Herefter kan man, hvis pladsen tillader, fortsætte med de 32 tiptipoldeforældre (benævnes også tip2-oldeforældre) og så videre.

5

6

7 Efterslægtstavle, efterslægtstræ Efterslægtstavle. Efterslægstavler kan opbygges efter forskellige principper. Der er forskellige nummereringsformer. Probanden er i denne sammenhæng den person, som er udgangspunkt for efterslægten. Du kan lave mere end én efterslægtstavle. De fleste vil nok udvælge nogle af de mest interessante aner. Indrykningssystemet Systemet opbygges sådan, at det først behandler det ældste barn, derefter dettes ældste barn, indtil denne linje ikke har flere børn. Så behandles næstældste barns linje, og så videre. Hver generation rykkes et stykke til højre i forhold til forældregenerationen, mens søskende står i samme position. Hver person angives i henholdt til et nummersystem. Generationsvis I den generationsvise opstilling behandles hver generation for sig. Først behandles første generation (forældrene), dernæst anden generation (børnene) og så videre. Dette system benyttes ofte i nyere trykt slægtslitteratur. Alle personer får et nummer, der benyttes til både at henvise fra forældre til børn og omvendt.

8 Tabel-opstilling I tabel-opstillingen der minder om den generationsvise opstilling behandles børnene sammen med forældrene på en tavle. Når børnene selv får børn, flyttes de til en ny tavle, hvor de starter som forældre Nummerering med bogstaver og tal. Ældre systemer hviler på princippet om forskellige former for nummerering af forskellige slægtled. anden generation angives med store bogstaver: A, B, C, D osv., tredje generation med arabertal: 1, 2, 3, 4 osv., fjerde generation med små bogstaver: a, b, c, d osv., hvorefter man begynder forfra dog udelandende store bogstaver med parentes til højre: 1), 2), 3), 4), så a), b)), c), d) for femte og sjette generation osv. osv. Systemet er temmelig uoverskueligt, idet man let løber sur i hvilket efterslægtsled, man befinder sig i.

9 Kommasystemet Der findes et nummereringssystem, som kan kaldes kommasystemet. Princippet er, at der for hvert nyt slægtled føjes et nyt tal til: probanden bliver således altid nr. 1, dennes ældste barn nr. 1,1, næstældste barn nr. 1,2, tredjeældste barn nr. 1,3 osv. Ældste barns ældste barn bliver herefter 1,1,1 osv. Dette system har den fordel, at man altid kan se, dels hvilket slægtled i forhold til probanden, man befinder sig i, dels hvilket barn i rækkefølgen, der er tale om (derimod ikke børneflokkens størrelse, ej heller barnets køn det ses af navnet). Således vil 1,3,2,5,2 være probandens tredjeældste barns næstældste barns femteældste barns næstældste barn vi er i fjerde efterslægtsled i forhold til probanden. Fordelen er, at nyfundne (måske dødfødte eller uægte børn) forholdsvis let lader sig indføre, idet det kun er de yngre søskende (og disses efterslægter), der skal have rettet nummereringen. Ægtefæller kan eventuelt tilføjes ved at angive et bogstav i tilknytning til nummeret, f.eks. a ved ægtefælle af første ægteskab, b ved andet ægteskab osv. Efterslægtstræ. Et efterslægtstræ (slægtstræ) består i at opstille efterslægten i en træstruktur. Drejes efterslægtstavlen til højre 90 grader mod venstre, vil det komme til at ligne et træ med det ældste forældrepar nederst. Så skal der pyntes med grene og blade, og måske skal nogle af navne-felterne flyttes noget.

10 Efterslægt - Indrykningssystemet

11 Efterslægt Tabel-opstilling Første Generation 1 Jens Nielsen Lund, født i Lund by, Gjellerup sogn (søn af Niels Christian Jensen og Maren Jensdatter), død i Skjærbæk mark, Aulum sogn, begravet i Aulum sogn. Han blev gift med Margrethe Laursen, i Ørre sogn, født i Hald, Ørre sogn (datter af Lars Larsen og Kirsten Jensdatter), død i Skærbæk, Aulum sogn, begravet i Aulum sogn. Børn: i. Kirsten Marie Nielsen, født i Skærbæk, Aulum sogn, død i Skærbæk, Aulum sogn, begravet i Aulum sogn. 2. ii. Maren Nielsen født iii. Laust Nielsen, født i Skærbæk, Aulum sogn, død i Skærbæk, Aulum sogn, begravet i Aulum sogn. iv. Kirstine Nielsen, født i Skærbæk, Aulum sogn, død i

12 Anden Generation 2 Maren Nielsen, født i Skærbæk, Aulum sogn, død i Ilskov sogn, begravet i Ilskov sogn. Hun blev gift med Niels Pedersen, i Aulum Kirke, født i Torup, Sunds sogn (søn af Peder Jensen og Mette Nielsen), død i Sunds Stationsby, Sunds sogn, begravet i Sunds sogn. Børn: 4. i. Edel Johanne Kirstine Pedersen født Nielsine Nielsen, født i Skærbæk, Aulum sogn, død i Sunds sogn, begravet i Sunds Kirkegård, Sunds sogn. Hun blev gift med Knud Pedersen, i Aulum sogn, født i Torup, Sunds sogn (søn af Peder Jensen og Mette Nielsen), død i Sunds sogn. Børn:

13 Tredje Generation 4. Edel Johanne Kirstine Pedersen, født i Ilskov Sunds sogn, død i Herning sygehus, Herning by., begravet i Herning kirkegård. Hun blev gift med Andreas Pajbjerg, i Sunds sogn, født i Vildbjerg Kirkeby, Vildbjerg sogn (søn af Jørgen Christian Pajbjerg og Johanne Krestine Christensen), død i Herning, begravet i Herning kirkegård. Børn: 6. i. Mary Margrethe Pajbjerg født ii. Hedvig Olivia Pajbjerg født iii. Inger Pajbjerg født Jenny Margrethe Pedersen, født i Torup, Sunds sogn. Hun blev gift med Valdemar Andersen Søndergaard, født i Tanderupkær, Snejbjerg sogn. Børn: i. Mads Søndergaard, født i Sunds Østermark, Sunds sogn.

14

15 2 At skabe overblik og om at være omhyggelig Brug altid et slægtsprogram Ingen løse lapper Brug altid anenummeret som reference Løse papir sættes i mapper med lommer (eller kasser). Lommerne forsynes med anens navn og nummer. Til noter på arkiver o.l. kan der muligvis bruges en dagbog (Rigsarkivet løse ark) med angivelse af dagsdato og sted. Noterne kunne så ordnes sådan: anenummer - navn hvilken type informationer kilde Hold orden på det du affotografer og det du renskriver. Det kan gøres ved at lave en mappestruktur på din computer Alt hvad du finder skal altid referere til anenummeret, søskende og andre ikke direkte aner skal stå under anenummeret som søster/broder/andet osv. Husk at tage backup at dine data

16 Slægtsprogram Det er en god idé at bruge digitale værktøjer til at holde styr på alle oplysningerne. Der findes forskellige computerprogrammer, som er rigtig gode at bruge. Nogle er gratis og andre koster kroner. Jeg bruger selv programmet "Brother's Keeper". Et par af de mere kendte programmer: Legacy og Brothers Keeper Til internettet: The Next Generation (TNG)

17 Hvad skal et slægtsprogram kunne? At der er en overskuelig visning At kunne skabe en visuel flot oversigt over slægten At kunne tilføje fotos, videoer At kunne tilføje generelle facts om hver enkelt person At der er mange Udskriftmuligheder Og meget vigtigt: Programmet skal kunne understøtter GEDCOM (GEnealogical Data COMmunication) der er et filformat til udveksling af data mellem programmet til slægtsforskning. Det er således muligt at importere eller eksportere sit slægtstræ til andre slægtsprogrammer.

18 Orden på din computer Affotograferinger Affotograferinger - skifter Renskrevet Renskrevet - skifter

19 Links Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn: Rigsarkivets introduktion til slægtsforskning: Rigsarkivets guide til slægtsforskning på nettet: Arkivalier online (Rigsarkivet): På Rigsarkivets side Arkivalier online kan du se indscannede kirkebøger, folketællinger, navneregistre og andre arkivalier. Dansk Demografisk Database (DDD): Databasen er en del af Rigsarkivet, hvor du kan søge efter oplysninger om enkeltpersoner eller familier i en lang række forskellige kilder. Rigsarkivet tilføjer hele tiden flere data til databaserne. Torben Bundgaards hjemmeside: Her forklarer Torben Bundgaard fra Nr. Broby begreber som stamtræ, anetræ og slægtstræ samt fortæller om personsøgning og hvordan man bruger kirkebøgerne online. Mormonernes hjemmeside om slægtsforskning: Siden har gratis adgang, og her kan du bl.a. søge i digitale billeder og kirkens optegnelser over fødsler, vielser, dødsattester og folketællinger. På siden kan du også få hjælp til at lære at finde din egen slægtshistorie. Privat, men anbefalelsesværdig side: Her kan du finde en masse brugbare værktøjer til at forske i din slægt. Der er bl.a. en oversigt over danske amter, herreder og sogne med antallet af folketællinger og kirkebøger.