SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET"

Helle Johnsen
7 år siden
Visninger:

1 SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET Jeg vil gerne fortælle lidt om slægtsforskning på nettet. Bagefter vil Dagny fortælle lidt om Rosendalslægtens forfædre. Vores interesse for slægtsforskning startede vel for omkring 25 år siden, jeg havde fået et slægtstræ fra noget familie i USA, som var mormoner. Det var min fars slægt tilbage til 1600 tallet. Jeg havde dengang lig fået en computer så jeg gik i gang med at lægge alle data ind i et slægtsforskningsprogram. Det var for øvrigt Brothers Keeper og er det som jeg stadig bruger. På dette tidspunkt begyndte Dagny også at lave slægtsbøger om hendes og min familie. Når man beskæftiger sig med slægtsforskning kommer man ikke uden om mormonerne, og alle bøger om slægtsforskning har derfor et afsnit om mormonerne. De har den tradition at de døber deres forfædre til mormonkirken og har derfor brug for at kende deres forfædre. Så de har en stor organisation, som sidder i Salt Lake City og laver slægtsforskning. Og derfor har de samlet persondata fra mange lande i verden. Efter 2. verdenskrig fik de lov til at mikrofilme alle de danske kirkebøger op til 1957 mod at de afleverede et sæt mikrofilm til den danske stat. Det var ca ruller mikrofilm. Formentlig i strid med moderne persondatalove. Ideen bag dåb af forfædrene er, at de så i det næste liv har mulighed for vælge at være mormoner. I øvrigt så figurerer Rosendal familiens forfædre i Mormonernes arkiver helt tilbage til 1600 tallet. De allervigtigste værktøjer til slægtsforskning er kirkebøger og folketællinger, når det gælder folketællinger er der 2 muligheder, der er de originale, hvor oplysningerne er organiseret efter sogne og bopæl og så er der noget der hedder Dansk Demografisk Database hvor frivillige har tastet alle data ind i en database, så man kan søge på et helt amt ad gangen. Kirkebøger blev indført af Christian d.4. ca Indtil 1812 var det bare en bog med blanke sider, som præsten matte udfylde som han ville, efter 1812 var der fortrykte kolonner, som gjorde kirkebogen mere overskuelig. Som sikkerhed mod brand skulle der efter 1812 altid være 2 udgaver som skulle føres parallelt og de måtte aldrig være under samme tag om natten. Og fra tiden før 1812 er mange kirkebøger gået til bl.a. den fra Brudager med jeres tipoldefars fødsel Før 1880 var kirkebøger ført med gotisk håndskrift, som er så anderledes, at det er meget svært at læse, hvis man ikke har lært det. I tiden før 1828 havde man ikke faste efternavne, det efternavn man fik var faderens fornavn efterfulgt af -sen eller -datter. Kirkebøgerne finder man på rigsarkivets hjemmeside. Fig. 1, hvor man under arkivalier online vælger kirkebøger. Fig. 2. Derefter vælges amt og under arkiv vælges det sogn man vil se. Fig.3

2 Folketællingerne blev fra 1787 landsdækkende og blev foretaget ca. hver 10. år. Som jeg sagde tidligere sagde findes der 2 typer tællinger, de originale tællinger, som går på sogne og bopæl, som også findes rigsarkivets hjemmeside: hvor man under arkivalier online vælger folketællinger. Man skal så vælge år og vælge mellem København, Købstæder eller Landdistrikter. Den anden folketælling finder man i Dansk Demografisk Database, hvor de originale folketællinger er tastet ind i en database, hvor man så kan søge i hele amter, samtidigt med dataene er meget nemmere tilgængeligt. Man finder databasen under: Fig. 4, Fig. 5, Fig. 6. Der er også et link til databasen fra Rigsarkivets hovedside: I øvrigt er man også, som det ses, i gang med at lægge kirkebøgerne ind i databasen. Bl.a. er Lunde sogn lagt ind. Fra rigsarkivets hovedside også online finde masser af andre dokumenter f.eks. Skifte protokoller, skøder og aftægtkontrakter, fæsteprotokoller, lægdsruller, brandforsikringer og meget mere. På de forskellige lokalarkiver kan man også finde megen information, f.eks findes der på Mårslet egnsarkiv en del om Johs og Rosa. De har en båndoptagelse, hvor Johs fortæller om livet på Vilhelmsborg for næsten hundrede år siden. Der findes link til de arkivalier, de har om Johs og Rosa på Dagny og Leifs hjemmeside. Fig. 7 her findes også nogle familiesider, hvor der bl.a. ligger Rosendals slægtstræ, og Dagnys Erindringer. Adgangskoden er: solglimt. Alternativt: topsoe. Jeg fortalte i starten mormonernes betydning for slægtsforskningen, de har en slægtsdatabase, hvor alle har adgang, dog skal man registrere sig først bl.a., skal man svare på om man er mormon eller ej. Adressen er: Fig. 8, Fig. 9. Som sagt tidligere er Rosendal familien med i FamilySearch, formentlig fordi en datter fra Rosendalhuset i Lunde er udvandret til USA og der har haft efterkommere, der har været mormoner. Dagny fortæller mere om dette. Når man skal slægtsforske er det nødvendigt at gøre det på computer for at få det fornødne overblik. Der findes 2 måder at gøre det på. Man kan installere et slægtsforsknings program på sin egen computer, så har man fuld kontrol med hvad der foregår. Jeg bruger et program som hedder Brothers Keeper Fig. 10, det er på dansk og kan downloades gratis, hvis man betaler nogle hundrede kroner får man nogle flere funktioner. Det kan producere nogle flotte udskrifter. En anden mulighed er at man kan bruge et program, som ligger på Internettet men der skal så vidt jeg altid betales en afgift for at bruge dem. Fordelen er at man nemt kan give andre adgang til slægtsdata både til at læse og eventuelt også til skrive. Der er også mulighed for at undersøge om man har fælles aner med andre slægter. Lone, Toves datter bruger et sådant program og det er det meget udbredte My Heritage. Fig. 11, Fig. 12

3 Man kan overføre date mellem de forskellige programmer i et filformat som hedder Gedcom. Jeg vil gerne sende en sådan fil med Rosendal familien, hvis nogen skulle være interesseret. Og så vil Dagny fortælle mere i detaljer om Rosendalslægten. Leif Olsen, 2. aug Fig. 1 Fig.2

4 Fig. 3 Fig. 4

5 Fig. 5 Fig. 6

6 Fig. 7 Fig.8

7 Fig. 9 Fig. 10

8 Fig. 11 Fig. 12

9 ROSENDAL-SLÆGTEN Jeg vil starte ved vores fælles morfar og farfar. Johannes Marius Vilhelm (Rosendal) Jensen er født i 1878 i Rødskebølle, Sørup sogn. Johannes blev udlært gartner, og var som sådan i nogle år herregårdsgartner bl. a. hos Grev Schimmelman på Dronninglund slot i Vendsyssel. Han var også gartner på Nissum højskole og det var her han traf farmor og mormor Ane Nicoline Jensen, der var elev der. Farmor var døbt Ane, men blev kaldt Anna. De giftede sig i 1902, fik et frilandsgartneri i Lundby Hede ved Ålborg. Senere i 1905 blev farfar herregårdsgartner på Lynderupgård i Nordjylland. I 1907 købte de et gartneri på Tværvej i Svendborg. Anna blev født den 22 november 1878 i Gudumlund, Gudum sogn. Tæt ved Ålborg. Hendes far døde, da hun var 5 år. Hendes mor giftede sig igen med Søren Nielsen. Han var smed i Gistrup ved Ålborg. Moderen til Anna var Johanne Cristine Nielsen født den 18 juli 1858 i Sejlflod ved Ålborg. Her kommer Sverige ind i Billedet. Johannes mor var Anna Lena Nilsdatter. Hun er født 13 juli 1826 i Gallered, Halland i Sverige. I 1856 rejste hun til Danmark Ålborg. Da hun kom til Danmark var hun enke og havde en lille søn. Hun ernærede sig som tjenestepige. Tilbage til vores oldeforældre på Rosendal siden. Johannes Jensen født november 1836 i Rosendalhus i Lunde på Fyn. Han blev gift med Karen Marie Andersen. De fik 6 børn. De boede i Egense, senere i Rødskebølle og i Kirkeby, de flyttede til Overgaden i Svendborg til sidst. Tipoldefar Jens Wilhelm Johansen født i 1800 på Brudagergård i Brudager ved Svendborg. Han blev gift mede Madseline Madsdatter i 1836 i Lunde. De boede på en ejendom navnet var Rosendalhus i Bobjerg, Lunde sogn nær Svendborg. Så navnet Rosendal stammer derfra. Deres børn blev kaldt Rosendal Jensen. Angående Rosendalhuset så ligger det endnu i Bobjerg. Da der var fætter-kusine træf på Tåsinge, kørte nogle til Bobjerg og fandt huset, dog ikke det oprindelige, nu hed stedet Rosendalens frugt og grønt. Tip tip oldefar er Johannes Christophersen født 1758 på Brudagergård ved Svendborg. Han blev gift med Maren Rasmusdatter. Han var forpagter på Brudagergård, den tidligere Brudager hovedgård. Den største gård i sognet. Da han og hans far var forpagtere var gården ejet af Broholm gods. Tip tip tip oldefar Christopher Pedersen født 1722 i Espe ved Svendborg. Han var gift med Ellen Dorothea Rasmusdatter. Han var også forpagter på Brudagergård Den sidste ane vi kan komme tilbage til er Peder Christophersen født 1690 i Espe ved Svendborg. Han blev gift i 1718 med Johanne Rasmusdatter.

10 De sidste oplysninger har Leif fået ved at gå ind på mormonsiden. En søster til Johannes Jensen Marie Kristine blev gift med en tysker Heinrick Christian Heine. De blev gift i Hannover, de emigrerede til Wisconsin i USA. Deres efterkommere er formentlig blevet mormoner, siden de står i mormonernes slægtstavle. Dagny Olsen, 2. aug

Relaterede dokumenter

Hvordan holder man styr på sine slægtsdata?

Hvordan holder man styr på sine slægtsdata? Systematikken Overblik og omhyggelighed 1 Du skal forstå Systematikken Anetræ, stamtræ og slægtstræ Proband I forbindelse med slægtsforskning betyder det personen,