Kapitel december Blåvand

Transkript

1 Kapitel december Blåvand Et sommerhus i Blåvand Vi stod op meget tidligt. Vi forsøgte at lave morgen jule hygge ritualet. Det faldt noget til jorden, fordi vi var så trætte, at det kun lige - med nød og næppe - kunne siges, at vi ikke gik i søvne. I løbet af natten havde det sneet. På fliserne og i græssets top, var der et fint tyndt lag sne, men ikke mere end at det hurtigt ville smelte væk. Det var end ikke faldet så meget sne, at træer og buske var pudret med det. Så hørte vi en bil standse ude foran vores hus. Vi kiggede ud af vinduet, for at se om det var vores transport. En stor varebil, med et kæmpe reklameskilt for VVS - specialist i alt med varme og sanitet døgnvagt, holdt ude foran vores hus. Det var en glimrende kamuflage for vores afrejse. Alle på vejen ved, at vores naturgas aldrig havde fungeret ordentligt. Sven skyndte sig ud og åbnede hoveddøren, mens Freja og jeg stod bagved ham og kiggede. Det var noget uhyggeligt ved den scene som udspillede sig. Der var kun en mand som kom gående, men der blev sat fodspor til yderligere tre personer. Det var ganske bizart at se 6 fodtrin dukke op i sneen, sådan helt af sig selv. Elvernes usynlighedsdragter var altså i brug - igen. Den synlige mand gik og skramlede med en lang slange, som han slæbte hen over fliserne, med det formål at slette de andres fodspor i sneen. Det larmede noget, hvilket fik vores koleriske naboer til at råbe højt ud af vinduer kan vi så ikke få noget nattero. For en gang skyld havde de ret i deres brokkeri. Men de råbte bare så højt, at det var helt sikkert, at nu var hele området vækket. VVS manden bad os hviskende om at gå helt ind i huset, hvor ingen kunne se os og derefter trække gardinerne for. 1.

2 VVS manden skramlede ind i entreen, en støj som også overdøvede at der kom andre ind i huset. Inde i stue begyndte de 3 ukendt personer at tage elvernes usynlighedsdragt af. Foran vore forbløffede øjne, begyndte der at dukke en Sven, en Freja og en af mig op. Det var faktisk temmelig uhyggeligt. Vi må have se noget forbløffede ud. Svens kopi, tog masken af, sådan nærmest en gummimaske, ligesom dem man kan købe til fastelavn, blot i en langt bedre kvalitet. De to andre, tog også maskerne af, så vi kunne se hvem de var. Det var ikke nogen dragemennesker som jeg kendte. Vi præsenterede os for hinanden. Freja viste Tina, et lille dragemenneske, som var betragtelig ældre end Freja, ind på Freja værelse. Her viste Freja hvordan hendes slanger og leopardgekkoer skulle passes. Hungav Tina en lang seddel over hvad hun skulle huske. Tilsvarende viste Sven og jeg, Carlsson og Vinga rundt i huset, så de ligesom blev bekendt med det. Carlsson og Vinga kom fra Sverige, og Tina kom fra Norge. Der var altså ikke så mange dragemennesker i verden, så det var muligt at få nogen der talte dansk.. og som i højde og drøjde kunne gå for at være os. Det handlede virkelig om, at de kun skulle ses, og ikke tale med nogen. Vores telefoner var stillet om til de nye mobiltelefoner, så vi kunne tage de telefonopkald som måtte komme. Igen var der brugt elver teknologi, så en eventuelt sporing af et telefonopkald ikke kunne registrere at der skete en videreomstilling. Det var ikke fordi vi regnede med, at der ville komme så mange opkald, for vi havde fortalt alle vores venner, at jeg var anklaget for terrorisme og at vores telefoner måske var aflyttet. Vi havde bedt vennerne og familien om ikke at fortælle det til andre og vi havde bedt dem om at lade være med at ringe til os, i december måned. De ting vi skulle have med til sommerhuset, blev båret ud i bilen, skjult i værktøjskasser, som VVS mand kørte frem og tilbage til bilen. 2.

3 Hele den del af missionen tog knapt en time, så var vi gemt inde i bilen, og vores hus overdraget til tre ukendte dragemennesker. Det var noget underligt noget, at der nu ville gå tre personer rundt og ligne os. Nu var det ikke sådan, at disse personer skulle gå rundt og agere os, også i sociale sammenhænge. Frejas kopi havde jo fri fra skole, med en begrundelse om et smitsomt hududslæt, og Sven og jeg havde af den årsag fået hver 1 måneds orlov. Det var det som dragepræsidenten havde ordnet for os tidligere. Inde i varevognen var der en behagelig kabine, hvor vi kunne sidde i nogle magelige stole, få lidt morgenmad og hvad vi nu ellers havde behov for. Stoleryggene kunne vippes langt tilbage, så det var muligt for os at få en lur. Der var ikke så meget andet at foretage sig, da der ikke var vinduer som vi kunne kigge ud af. Efter at have indtaget nogle helt friske lune kanelsnegle, og nogle kæmpekopper the, af en slags som jeg ved får en til at sove godt - som jeg insisterede på at også Freja skulle drikke - slog vi alle tre stoleryggene tilbage og lagde os til at sove. Næsten fire timer senere, blev vi vækket af stille og rolig musik, og vores chauffør fortalte, at nu var vi kommet til sommerhuset i Blåvand. Vi var friske og veludhvilede og havde fået ny energi. Uurguula, mosekonen, var altså formidabel til urter, for det var fra hende at vi havde fået theen. Jeg måtte huske på, at bede hende om noget mere, næste gang vi mødtes. Sommerhuset var hyggeligt. Men det var nu ikke sådan jeg forestillede mig et sommerhus; det var samme størrelse som vores eget hus og med mange flere faciliteter. Omkring huset var der en del mindre gæstehuse, så der var sovepladser nok. 3.

4 Huset var varmet op og var blevet luftet grundigt ud, selvom der stadigvæk var en svag duft at hengemthed, som der ofte kommer i huse, som ikke har været brugt i noget tid. Det var et ganske nydeligt hus, lidt gammeldags indrettet, med mange personlige ting hængende og stående rundt omkring. Det viste at huset ikke blot var et sommerhus til udlejning, men også et som ejerne brugte selv. Vi fandt de rum som vi syntes skulle være vores og fik pakket ud. Freja hængte julepynten op i hele huset, og jeg gik udenfor i den store have som hørte til huset og klippede et par enkelte grene gran af, så husets lugt af hengemthed kunne forsvinde. Det var vi lige nøjagtig blevet færdige med, da den næste bil dukkede op i indkørslen, Den indeholdt Torben og Viggo. Så kom elverne Kasper og Lai og så kom nisserne. Næsetiptop var der selvfølgelig, og så en nisse til som jeg ikke kendte: Krusepersille. Når man så ham kunne man godt forstå hans navn. For hans hår, bortset for farven, var lige så kruset og uregerlig som en kæmpe håndfuld med det mest krøllede krus-persille. Viggo, som ellers også havde et hår der altid strittede vildt til alle sider, måtte stå med følelsen af, at hans hår var helt glat og nydeligt, ved siden af Krusepersilles. Da vi ikke kendte Krusepersille, måtte vi alle samme igennem nissernes omstændige hilseritual. Jeg bad hviskende Viggo, Freja og Sven om at gøre og sige det samme som jeg gjorde. Torben havde prøvet det før, sidste år i Salzburgs mine, men kunne naturligvis ikke huske særligt meget af det, men havde dog hovedtrækkene på plads. Det tog mere end en halv time, før disse hilsner var gennemført, men så havde alle da også fået hilst grundigt på alle. Det var noget af en samling individer. Alle de små gæstehuse som hørte til hoved huset blev hurtigt fyldt op. Da alle var indkvarteret, spiste vi en dejlig frokost, som Sven havde bestilt nede i byen og som blev bragt ud. Henne ved 4.

5 sommerhusets telefon, hang der en masse små lapper og brochure på spisesteder, og det var en af disse sedler Sven havde ringet til. Efter en rigtig hyggelig frokost, gik vi i gang med at rydde på plads. Så var det tid til at pakke den næste varebils indhold ud. Den bil var kommet mens vi spiste. Bilen indeholdt alt muligt teknisk udstyr. Bilens chauffør, en elver, spiste med, men var ellers kun en chauffør og ikke en egentlig del af denne opgave. Inden han kørt hjem til sit bestemmelsessted, forsynede jeg ham med rester af de kager som var blevet til overs fra frokosten. Kasper og Lai kiggede fornærmet på mig. Jeg fandt Freja og Torben og bad dem om at gå en tur og finde en bager, hvor de skulle købe helt vildt ind af alle forskellige slags kager. Den var de med på, for de trængt til at strække ben. Men de satte dog den betingelse op at så ville de også have en svømmetur, lige så snart de kom tilbage. Sommerhuset havde tilknyttet en indendørs swimmingpool, spabade og en sauna. Freja var helt lykkelig, da hun havde opdaget det, indtil hun fik at vide at al den strøm der normalt går til at holde poolen varm og ren, var el der skulle bruges til alle vores tekniske installationer. Jeg sagde til Torben og Freja, at de i hvert tilfælde kunne hoppe i poolen og bade i den, så længe den var varm nok. Vand holder temmelig godt på varmen når det først er varmet op, så noget tid ville de da kunne anvende poolen. Desuden ville det vare noget inden vi fik brug for al den ekstra strøm. Sven var lykkelig, fordi nu fik han mulighed for at gense elvernes teknologi. Jeg syntes at det var lige i overkanten med alle de pc ere og andet materiale som var blevet leveret af chaufføren, fordi vi endnu ikke vidste hvordan denne mission skulle gribes an. Men jeg kommenterede ikke på det, for Kasper og Lai havde nok en eller anden grund til at fylde hele sommerhuset om med elektriske apparater, hvis funktioner jeg for det meste slet ikke kendt noget til. Så var det tid til at få planlagt missionen. 5.

6 Det startede meget enkelt med at vi ommøblerede hele sommerhuset, så det kunne opfylde vores behov. Huset blev således delt op i et arbejdsareal, hvor alt det tekniske udstyr skulle stå, et visningsareal, som ingen af os vidste hvad var, men som Kaspar og Lai hemmelighedsfuldt krævede skulle være der, og så blev det selvfølgelig sådan. Et spisehjørne hvor der var plads til os alle blev ligeså indrettet. Spisebordet blev også udnævnt som konferencebord. Et sofahjørne blev rigget til henne foran brændeovne, men dog ikke så tæt på at man blev grillet når den var tændt. Efter denne ommøblering var vi klar til at tage fat på hvordan denne mission skulle gribes an. Der blev talt frem og tilbage om emnerne og det endte i følgende hovedgrupper: 1. Vi skulle have kontakt til Olaf og have ham til at stoppe med sin artikelskrivning. Vi måtte finde ud af hvem han var, mere end den information som vi kunne finde i sagsmappen som vi havde fået af præsidenten, om den person Olaf var. 2. Vi skulle finde beviser og argumenter til advokaten, så sagen om terrorisme kunne blive frafaldet, også for mig. Vi måtte undersøge om det var muligt at finde ud af hvem der havde givet det anonyme tip til politiet. 3. Vi skulle have destrueret det sidste stykke glaskugle. 4. Vi skulle have UFO gruppens interesseområde væk fra mig. Det var sådan i hovedtrækkende hvad missionens enkeltdele skulle handle om. Sven og Kasper begyndte at søge på Internettet for at finde oplysninger omkring Olaf. Blot for at være helt sikker på, at vi nu havde alle informationer, selv de mindst betydningsfulde, om Olaf. Viggo gik i gang med at søge efter de artikler om Olaf havde skrevet, og finde ud af hvem hans kilder var. Det var altid en fornøjelse at se Viggo gå i gang med noget. 6.

7 Det var nærmest helt rituelt. Først startede han med at anskaffe sig en stor kop kaffe. Så skulle hans briller pudses, så skulle han sidder rigtig, så skulle fingrene varmes op, hvis han skulle arbejde med et tastatur. Når alle disse forberedelser var gjort, så kunne han gå i gang. Jeg gik i gang med at søge efter hvilke foredrag eller lektioner Olaf holdt, så jeg kunne komme ind på disse og derigennem få kontakt med ham. Nisserne gik i gang med at planlægge hvordan de skulle få glasstykket destrueret. Freja og Torben havde fornøjelsen af swimmingpoolen, for den smule træk der var på strømmen indtil videre, var ikke noget problem for husets elforsyning. Pludselig lød der en skratten og Jakobsen og Jakobsens stemme tonede frem lige midt på stuegulvet. Havde jeg være en hård gummiboldt, havde jeg stået og hoppet fra gulv til loft det næste lange stykke tid, så forskrækket blev jeg. Det var blot Lai der fået etableret et kommunikationssystem til Jakobsen, så vi havde en god telefonforbindelse hvor vi også kunne se hvad han viste os. Det var noget smart teknologi elverne havde. Ikke større end en femkrone og alligevel kunne telefondimsen sende over hele jorden med ganske tydelige billeder og lyde. Alt sammen i fuld størrelse, hvis man ønskede dette. Jakobsen var blevet i København, hvor han fortsatte sine egne private undersøgelser omkring anklageskriftet. Jakobsen ville også nærundersøge forholdene omkring det anonyme tip. De søgninger som jeg foretog på Olaf, viste at han var en meget privat person, som ikke gav særlig mange forelæsninger, men til gengæld var ganske flittig med skrivning. Jeg læse et par af hans artikler og måtte indrømme, at han havde mange spændende hypoteser omkring det paranormale. Det der var hans hoved levevej var, at han rejse rundt til steder som havde underlige eller uforklarlige fænomener, og der søgte at finde en videnskabelig 7.

8 forklaring på fænomenet. Han havde været mange spændende steder, og en del af de mysterier han havde mødt, havde han også løst. Jeg blev lidt spændt på at se dette menneske, for han virkede meget spændende. Jeg satte mig til at læse den famøse artikel omkring Vlads glaskugle som var blevet udgivet af forskeren fra laboratoriet. Det var ikke en artikel jeg forstod særlig meget af, det må jeg ærligt indrømme, der var alt for meget teknisk sprog. Olaf svar eller kommentar til den første artikel, den kunne jeg forholde mig til. Den havde både det tekniske så det var interessant for andre forskere, men var samtidig også skrevet, så individer udenfor forskergruppen kunne få fornøjelse af artiklen. Det Olaf nævnte i artiklen var, at han var stødt på denne kemiske sammensætning tidligere, da han var ung studerende, i forbindelse med hans kemilæres forskningsresultater. Han nævnte, at hans kemilærer havde fortalt historier om urtebryggere, der ikke var af denne verden, som kunne noget særligt. Olaf afskrev selv hans kemilærere som værende lidt for uvidenskabelig, men nævnte det blot, da formlen jo var dukket op allerede 60 år tidligere. Det var det der havde fået UFO gruppen til at vise interesse. Sætningen urtebryggere der ikke var af denne verden havde gjort forskellen. Da glasstykket og den efterfølgende politisag bandt os sammen til en helhed, havde ufo gruppen fået interesse for os. Det gav da mening, en mening jeg ikke havde haft før. Ifølge optegnelserne fra dragepræsidenten, var Olaf født i Tasjkent i Usbekistan. En by, som blev noget nær total destrueret under et kæmpe jordskælv. Her havde han mistet sin familie. Han var blevet optaget på universitetet i Moskva og havde fuldført sine studier. De sidste 10 år før Sovjetunionen krakelerede, var han forsvundet for jordens overflade. Han dukkede op igen efter murens fald, hvor han forklarede at han havde boet i 8.

9 Sibirien, samme med andre systemkritikker mennesker som var uenige i sovjet regeringens måde at styre staten på. Efterhånden havde også Sven, Kasper og Viggo fundet oplysninger omkring Olaf, og oplysningerne begyndte nu at køre i ring. Freja og Torben kom ind i stuen indhyllet i våde håndklæder og spurgte Hvad laver i. Da vi havde forklaret Freja og Torben det, blev de begge nysgerrige og ville vide mere, også gerne se hvordan han så ud. Og når vi nu var i gang, kunne vi så ikke lige vise ham gennem kommunikationsdimsen, så de kunne se hvordan den virkede. De havde ikke set den i brug før, for da havde de plasket rundt i swimmingpoolen. Det var her vi alle sammen blev klar over at der var noget galt. For der var ikke et eneste ordentlig billede af Olaf. Der var altid noget i vejen, en hat, en hånd, et par briller. Kasper tog de billedstykker der fandtes, og fik et edb program til at samle billedet så vi fik et fuldt ansigt. Da Kasper, Næsetiptop og jeg så billedet, udbrød vi nærmest i kor: Den mand har aldrig haft forældre fra Usbekistan. Han er sydamerikansk indianer. Der var noget der ikke stemte her, der var noget helt galt. 9.