Sørgekåbeinvasionen 1995.

Transkript

1 1Lepidoptera A1-02 Sørgekåbeinvasionen I eftersommeren 1995 havde arten en af de største indflyvninger nogensinde i Danmark og Nordvesteuropa Af Erik Ehmsen, Øster Hæsingevej 55, 5600 Fåborg I sommeren 1995 fik mange mennesker for første gang lejlighed til at se sørgekåben (Nymphalis antiopa L.) i Danmark. En stor del af entomologerne i Danmark genså arten efter mange års fravær og endog i større tal end ved tidligere invasioner. Arten er set over hele landet med et tyngdepunkt i de østlige egne, og den er set på mange forskellige biotoper fra midt i juli til hen i november, i al slags vejr, og i alle døgnets lyse timer. Den har glædet ikke bare danskere, men folk i hele Nordvesteuropa. Fig. 1. Fund af sørgekåben Vanessa antiopa L til Bemærk prikkerne for Læsø, hvor arten først dukkede op efter Data: Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle, prikkort af P. Stadel Nielsen. Tidligere forekomst Flere entomologer, der kender sørgekåben fra ældre tid, angiver den som ynglende flere steder i landet og almindeligt forekommende. Den litteratur, der indeholder oplysninger om arten, støtter ikke synspunktet, at den var almindeligt forekommende. Arten ser ud til altid at have haft en meget svingende hyppighed her i landet, hvor invasioner forekommer med ujævne mellemrum. Ynglebestandene synes kun konstante på Læsø, på Bornholm og til dels i Nordsjælland. Informationer fra Bornholm tyder således på en meget uregelmæssig forekomst, hvor mindre invasioner afstedkommer en større ynglebestand i en kortere eller længere årrække afløst af næsten fravær. Michael Stoltze har samlet alle de ældre oplysninger om antiopa for perioden , som har været tilgængelige, hvilket har resulteret i nedenstående prikkort. Af kortet fremgår det tydeligt, at arten har en klar forekomst mod sydøst. Atlasundersøgelsen Danmarks Dagsommerfugle (kaldet ADD), som Michael Stoltze stod for i perioden , har registreret sørgekåben fra 10,6% af alle de kvadrater hvor arten kunne optræde. Her er en østlige udbredelse tydelig. Endvidere er arten kun registreret i et meget lille antal på hver lokalitet, eftersom 172 stk. er set i næsten 70 kvadrater. Da

2 2Lepidoptera A1-02 arten er registeret fra flere kvadrater på Læsø hvert af årene 1990, 1991, 1992 og 1993, er sørgekåber næsten udelukkende set enkeltvis i resten af landet. fig. 2. Om efteråret har sørgekåben behov for at indtage sukkerstoffer, formodentlig både for at klare sig gennem vinterdvalen og for at kunne udvikle æggene det efterfølgende forår. Derfor finder man tit sørgekåber på gærende, sukkerholdig nedfaldsfrugt, som her mirabeller i haven hos Peder Skou ved Stenstrup. Foto: Tom Nygaard Kristensen. Der er i alt registreret næsten 2700 sørgekåber i landet i perioden vil derfor stå som sørgekåbeåret i Danmark, da der i hele landet blev registreret næsten 2000 individer. Det er desværre ikke muligt, at lave en nøjagtig sammenligning mellem mine tal og tidligere iagttagelser, da der i mine tal indgår indberetninger fra hovedsagelig tre grupper af personer. A. Lægfolk der igennem radio (landsdækkende og Bornholm), aviser (Fyn) og lokalblade (Lolland, Falster og Møn) er blevet opfordret til at give deres viden videre. B. Ornitologer der enten tilfældigt eller på opfordring har indsendt materiale om arten til Miljøministeriets feltstationer, til Dansk Ornitologisk Forenings centrale telefonlinie for sjældenheder eller til mig. C. Entomologer/samlere der ad mange kanaler har videresendt deres oplysninger til Michael Stoltze, de entomologiske foreningers landsliste, eller til mig personligt. Ialt har 600 personer bidraget med oplysninger om sørgekåben. Ældre oplysninger er derimod hovedsagelig indkommet via samlere, eller personer med tilknytning til entomologer. Mit skøn over forholdet mellem tidligere invasioner og invasionen i 1995, er i overensstemmelse med oplysninger fra England, hvor invasionen i 1995 menes at have været 10 gange større end nogen af de tidligere invasioner. I denne sammenhæng skal det nævnes, at 10 ud af de 370 lægfolk, der deltog i undersøgelsen på Fyn, nævner at have set arten tidligere her på øen. Alle disse iagttagelser drejer sig om enkelte dyr, der ikke tidligere er publiceret. Den danske ynglebestand For at forstå artens pludselige optræden i større tal her i landet, er det nødvendigt, at se på vor egen ynglepopulation, som for nuværende desværre næsten udelukkende befinder sig i Nordsjælland, på Bornholm og specielt på Læsø. En del entomologer besøgte Læsø i foråret og enkelte lagde mærke til, at sørgekåben var endog meget talrigt flyvende. Tom Nygård Kristensen så således over 20 individer i et pilehegn sugende på raklerne. Observationen var fra Nordmarken, hvor også sørgekåber i

3 3Lepidoptera A1-02 parring blev set. Der er således god grund til at tro, at vore ynglende sørgekåber har overlevet vinteren i større tal end sædvanligt. Fra efteråret 1994 har jeg ikke hørt om ekstraordinært store tal fra Læsø, så arten må have haft en meget god overlevelsesprocent i efteråret og en god overvintring. Michael Kavin forsøgte at vurdere antallet af dyr på Læsø i efteråret 1995 ved at ophænge sukkerlokningssnore forskellige steder i et mindre område, hvorefter han undersøgte hvor stort et areal disse snore tiltrak sørgekåber fra. Han anslår ud fra denne undersøgelse antallet af sørgekåber på Læsø til mellem 2500 og 7500, og han vurderer ud fra tidligere års erfaring, at antallet af dyr i 1995 var 2-4 gange så stort, som det har været de seneste år. Selv om der således har været en stor ynglebestand på Læsø i foråret 1995, kan det ikke afvises, at denne er forøget med dyr fra invasionen. Det maximale antal blev set i midten af august. Jeg har modtaget nogle oplysninger om dyr set i Nordsjælland i foråret, men der ser ikke ud til at have været tale om ekstraordinært mange eller bare mange. Fra Bornholm er der kun få iagttagelser fra foråret. Torben Kure melder om flere ynglende dyr, end der er set de seneste år, og arten er i foråret for første gang set ved Hammeren. I det nordvestlige Jylland har arten optrådt i hvert af de sidste 4 år, og en midlertidig ynglebestand i dette område er derfor meget sandsynlig. Dette forhold gør sig også gældende for enkelte andre steder i Danmark. Selv om arten således i foråret 1995 har været mere almindelig end i de tidligere sæsoner, har antallet dog ikke været så stort, at det kan forklare invasionen. Der er desværre ingen oplysninger om fund af larver fra sommeren 1995, disse kunne ellers være medvirkende til en bedre forståelse af artens masseoptræden i efteråret. Indflyvningen Som det ses, er invasionen konstateret tidligere i de fynske haver end andre steder, dette ses tydeligt af de kun 15 observationer i juli for hele landet bortset fra Fyn, og 16 observationer fra Fyn. Her skal man huske på, at på Fyn er der ca. 370 mennesker der har set sørgekåber, medens der er over 700 tilbagemeldinger fra resten af landet. For de sidste to tredjedele af oktober er det specielt et par dage hvor arten har nydt godt af det gode vejr, blandt andet fløj antiopa flere steder den 11. oktober Det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at der på Fyn ikke ses sørgekåber i oktober måned. Det kan skyldes, at de mennesker, der har set arten på Fyn, ikke længere har haft min adresse og dermed muligheden for at videregive deres observation. Fig. 3. Sørgekåben indvandrede allerede midt i juli 1995 til landet. Kortet viser

4 4Lepidoptera A1-02 observationernes fordeling. Data indsamlet af Erik Ehmsen, prikkort af P. Stadel Nielsen. Invasionens omfang Ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået, er det ganske let at konstatere, at hele landet har haft besøg af sørgekåber, dog enkelte øer undtaget. Det er således karakteristisk, at der kun er en eneste melding fra Ærø. Som det ses af prikkortet er koncentrationen af iagttagelser meget større på Fyn og Sjælland end i resten af landet. Der er dog forholdsvis mange iagttagelser fra det sydlige Jylland når det tages i betragtning, hvor få entomologer der bor der. Følgende tal er optalt ud fra de tilbagemeldinger, jeg og andre har modtaget: Lægfolk på Fyn over 500 sørgekåber. Entomologer og ornitologer i hele landet undtagen Bornholm mellem 990 og 1000 og anslået for Bornholm minimum 400. Det vil sige, at det registrerede antal har været på ca individer. Dette tal viser klart invasionens størrelse i forhold til tidligere. Fig. 4. Registrerede individer af sørgekåben i Danmark i Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle s database. Man skal være opmærksom på, at de lange søjler i årene 1951, 1971 og især 1983 hver især skyldes en enkelt observation med et meget stort antal individer. Af de 568 individer i 1983 skyldes de 480 en enkelt dags observation på Dueodde på Bornholm. Desuden skyldes de lave antal før ca mest at der kun var ganske få samlere i dette tidsrum. Michael Stoltze har samlet oplysninger om 738 sørgekåber i perioden , 1729 eksemplarer i perioden og 172 eksemplarer i atlasperioden I hans undersøgelse er året 1983 det bedste år med 568 dyr. Det er meget vanskeligt at bedømme antallet af individer, der har gæstet landet. Nedenstående overslag kan dog give et generelt fingerpeg om invasionens størrelse. En måde at vurdere invasionen på er ud fra de tal, der er indkommet fra Fyn. Lægfolk har her videregivet oplysninger om over 500 individer og entomologer har givet meddelelse om ca. 120 sørgekåber på Fyn. Ud fra oplysningernes karakter vil jeg vurdere, at dette tal svarer til mellem 10 og 15 % af alle de sørgekåber, der har været på Fyn i efteråret Der har således været mellen 4100 og 6200 sørgekåber på øen. Den samlede danske bestand, hvis Fyn er repræsentativ for invasionen, vil derfor have været på mellem og stk. Det nok ikke muligt, ud fra mine undersøgelser, at komme en vurdering af invasionens størrelse nærmere.

5 5Lepidoptera A1-02 Større undersøgelse på Fyn I midten af august, da jeg blev klar over, at en større invasion af sørgekåber var i gang, besluttede jeg at foretage en større undersøgelse af arten på Fyn. Jeg kontaktede derfor de to store dagblade her i amtet Fyns Amts Avis og Fyns Stifttidende, for med deres hjælp at indsamle de oplysninger som læserne måtte have. Denne kontakt resulterede i to store artikler i aviserne den 18. september, hvor der var nogle fotos af arten, og oplysning om hvor læserne kunne sende deres oplysninger til. Fyns Stifttidende bragte endvidere ca. 14 dage senere en lille opfølgende artikel, der resulterede i en del flere oplysninger. Ved et uheld kom vort private telefonnummer med i den ene avis, så telefonen var rødglødende, og allerede i løbet af de første 5 timer om mandagen, hvor Fyns Stifttidende havde bragt artiklen om morgenen, modtog vi 63 opringninger. Folk var meget glade, fordi de nu kunne få bestemt Den flotte sommerfugl, de havde set. Da vi afsluttede undersøgelsen, kvitterede dagbladene igen for den store interesse læserne havde vist, ved at bringe et par større artikler om resultatet. Efter opfordring indeholdt de sidste artikler en bøn til læserne om, at hvis de stødte på sørgekåber som overvintrende eller tidligt flyvende i 1996, at indsende disse observationer. Artiklerne medførte nogle nye oplysninger. Omkring 370 mennesker reflekterede på artiklerne, og jeg ved, at en del opgav at komme igennem med deres oplysninger, da telefonen herhjemme konstant var optaget. For en anden gangs skyld, udlever ikke privatnummer, hvis du ikke har telefonsvarer. Vi var nødt til at tage røret af, når vi skulle spise. 312 af oplysningerne gjaldt iagttagelse af et enkelt dyr, 36 oplysninger gjaldt to, og 21 flere end to med et maksimum på i en flok. I alt vil jeg tro at det drejer sig om over 500 dyr, der er set og indsendt af ikke sommerfuglekyndige mennesker. Når man laver en sådan undersøgelse, er det væsentligt at vurdere hvor troværdigt materialet er. Jeg har fået tilsendt 6 fotos, hvilket jo selvfølgelig er den bedste bevisførelse. Mange af brevene indeholder oplysninger om andre arter, der var tilstede samtidig. Her mener jeg, det er væsentligt, at så mange nævner admiral i brevene, da det efter min mening er den eneste art, man kan tage fejl af, hvis observationsforholdene ikke er gode. Mange beskriver i telefonen arten så fint, at der ingen tvivl hersker om rigtigheden af iagttagelsen. Omkring en ud af ti har set arten flere gange det samme sted med flere dages mellemrum, så de har haft tid til at få bestemt den i mellemtiden. Der er selvfølgelig størst sandsynlighed for, at de tidligst flyvende dyr er fejlbestemt eller at datoen er forkert, da disse iagttagelser er mellem 14 dage og 1 måned gamle. En gennemgang af materialet fra juli måned tyder dog ikke på fejlbestemmelser. Jeg vil bedømme, at kun ganske få af de indsendte oplysninger beror på fejlbestemmelse af arten. En sådan undersøgelse kan altså bruges, hvis det drejer sig om en art, der er så karakteristisk som sørgekåbe. Offentlighedens hjælp er her endvidere uundværlig, da det viser sig, at entomologerne først sent opdager, at en invasion er i gang. Entomologer har

6 6Lepidoptera A1-02 fortalt, at de på ture til Lolland allerførst i august blev gjort opmærksom på artens optræden af lokale beboere, hvor de lokale allerede havde set sørgekåber dage før. Tusindvis på Bornholm Kun ganske enkelte entomologer har sendt informationer fra Bornholm, men Per Ketil og Lars Trolle har lavet en radioudsendelse om sørgekåben, hvor de opfordrede folk til at indsende oplysninger. Oplysningerne blev desværre ikke noteret ned med dato, fundsted, finder m.m. da Lars og Per ikke regnede med at lave en undersøgelse på informationerne. Flere gange har de dog noteret Folk ringer dagligt med oplysninger om sørgekåben. I alt har de tilsammen registreret 110 personer, der har set og givet oplysninger videre om arten fra Bornholm. De siger samstemmende, at arten har været mere talrig på øen end i de seneste år. Naturvejleder Torben Kure, der er ansat med Hammeren som udgangspunkt, fortæller, at der i midten af august kunne tælles mere end 50 dyr på en tur Hammeren rundt, og dette stod på i mere end 14 dage. I resten af efteråret var der dagligt omkring 20 dyr på en sådan tur. Hvor mange gengangere der her er tale om, kan ikke siges, men arten har fløjet i tusindvis på øen. Det første dyr af den nye generation blev set omkring den 20. juli Forekomst På oversigtskortet kan det ses, at forholdsvis mange dyr iagttages på kystlokaliteter Dette stemmer godt overens med erfaringen fra trækkende fugle, som koncentreres på småøer og kystlokaliteter. Langeland er et typisk eksempel på dette forhold, her er næsten halvdelen af sørgekåberne er set på øens nord- og sydspids. Det er jo også meget naturligt at dyrene, efter at have krydset havet, slår sig ned på den nærmeste kyst, og på vej ud over havet sunder sig på kysten inden den farlige tur ud over vandet. Mange af fundene på kystlokaliteter, er iøvrigt gjort af ornitologer. Arten er dog ikke bange for at krydse større havområder, f.ex. landede en Søgekåbe midt i august på en fiskekutter 50 sømil vest for Esbjerg. Sørgekåben er fundet sugende på mange forskellige slags bær og frugter, men det er karakteristisk, at pærer og blommer foretrækkes, medens der kun er få oplysninger om sørgekåber på æbler. Mange mennesker har set arten sugende på træsaft, og her er det karakteristisk at syge elme har været meget besøgt af sørgekåber (se her artikel i Lepidoptera Bind VI, nr. 10, 1995) men arten er mange steder også set på ege- og birketræer. Disse træarter har også huset mange admiraler. Enkelte gange er arten endvidere set i nærheden af trælastforretninger og ved nyligt fældede træer i haver for eksempel på birk. Fra tre steder i landet har jeg fået oplysning om sørgekåber, der har besøgt fuglefoderbrætter, to personer sendte endog fotos.

7 7Lepidoptera A1-02 Fig. 6. Fund af sørgekåben i Prikkerne repræsenterer godt 2000 enkeltindivider. Data indsamlet at Erik Ehmsen, prikkort af P. Stadel Nielsen. Tilflyvere fra Østeuropa Fra flere kilder er der meldinger om en ret stor bestand i Sverige, det har dog ikke været muligt at få en sammenlignende vurdering af bestanden i 1995 i forhold til tidligere. Der er ingen svenske oplysninger, der kunne tyde på, at de store mængder af sørgekåber, der har gæstet Nordvesteuropa, er kommet fra Sverige. Fra Finland går meldingerne ud på, at arten optrådte i almindeligt antal. Rejsende i det sydlige Frankrig og det nordlige Spanien fortæller, at arten her var mere talrig end i tidligere år og i 1995 kunne jeg i det nordlige Tyskland omkring Müritz konstatere arten tidligt i foråret. Men desværre uden at kunne sammenligne med tidligere år. Under ferie i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn den 11. til den 25. juli så vi blot en enkelt sørgekåbe i Risengebirge i Tjekkiet, så i disse områder var den i hvert fald ikke almindelig i den periode. Professor Janusz Wojtusiàk fra universitetet i Krakow skriver til Michael Kavin, at arten i eftersommeren 1994 var talrig i Polen, og den fløj tidligt i 1995 og i stort tal. Den nye generation af dyr i 1995 klækkede tidligt dvs. i midten af juli. Denne generation var stedvis mere talrig end lille kålsommerfugl (Pieris rapae L.). Han afslutter med følgende konklusion: Eftersom denne sommerfugl aldrig har været et talrigt dyr i Polen, må de sidste to år betegnes som exceptionelle. Denne oplysning underbygger, at i hvert fald en stor del af invasionen kan stamme fra Polen. Andre lande, hvorfra jeg desværre ikke har fået informationer, kan også have leveret en del af dyrene til invasionen. Det er tidligere nævnt at arten dukker op allerede medio juli, hvor de første meldinger er fra den 14. og 15. juli på Fyn. Disse dyr må være klækket nogle dage før, da arten ikke yngler på Fyn. Dyrene er således fra omkring den 10. til 12. juli, hvilket kunne tyde på, at de er fra populationer, der flyver tidligere, end de der yngler i vore nærmeste nabolande. I forhold til sin størrelse burde arten ikke have problemer med at tilbagelægge op til 200 km pr. dag, hvis den har vinden med sig. I indvandringsperioden havde vi netop mange dage med ret stærke østlige vinde, der kan have bragt sørgekåber til landet.

8 8Lepidoptera A1-02 Fig. 7. Sørgekåben nåede vidt omkring i eftersommeren Kortet viser observationer af arten i England, Belgien og Holland. Data og prikkort af Bart Vanholder, Belgien. Holland og England oplevede også den største invasion i mands minde. Nedenstående kort viser hvor tæt arten er registreret i Holland og England. Fra England lyder meldingen på 10 gange flere end ved tidligere invasioner. Det er endvidere tydeligt, at invasionen kun har berørt de nordlige dele af Holland og Belgien. På kortet er der kun registreret få sørgekåber i hele Belgien, og disse er alle set langs Nordsøkysten. Der skal endog være fundet et enkelt dyr på Færøerne og på Shetlandsøerne blev den 5. og 6. sørgekåbe nogensinde fundet i efteråret Ulf Eitschberger i Tyskland skriver, at sørgekåben er blevet mere almindelig de sidste 5 år efter en nedgang i de foregående år, hvor man stedvis frygtede, at den ville forsvinde som ynglende art. Desværre er oplysningerne fra samlerne i Tyskland endnu ikke blevet registreret, så der er ikke noget godt billede af artens forekomst i Tyskland i Invasion fra syd og øst Invasionen er formentlig kommet til Danmark ad to veje. Dels over Østersøen til Sydsverige og Falster, dels langs Tysklands Østersøkyst og herfra op gennem Jylland. Fra Falsterbo, den yderste spids af Skåne mod sydvest, har ornitologer observeret fugletræk hele august og september måned. Niels Kiellen i Lund meddeler, at Sorg-mantel var usædvanlig talrig dette år. Han har på dette sted observeret de sidste 15 år, og har dermed et ganske udmærket sammenligningsgrundlag. Tidligere har han kun set enkelte sørgekåber hvert år, men i august 1995 har han set mellem 75 og 125 stk. I begyndelsen af måneden kun ganske enkelte pr dag, men op til 25 stk. den 22. august, der var klart den bedste dag. Alle sørgekåberne kom fra en direkte østlig retning og trak ret vest. Det skal nævnes at han den 29. august også så to trækkende blå ordensbånd (Catocala fraxini L.).

9 9Lepidoptera A1-02 Fig. 8 Ø.tv.: Forårssørgekåbe sugende på pilerakler på Læsø. Foto. Tym Nygaard Kristensen. N.tv.: Et frisk eksemplar fotograferet ved Slangerup d. 8. september Foto: Allan Bornø Clausen. Ø.th.: Mange sørgekåber opførte sig som næsten tamme. Denne fandt noget spændende på trinnet til terrassen, Holte d. 12. august Foto: P. Stadel Nielsen. M.tv.: På Læsø blev dette par sørgekåber i parring fotograferet d. 24. april Foto: Tom Nygaard Kristensen. N.tv.: Lokaliteten Nordmarken på Læsø er en dejlig birkeskov. Langs sådan en skovvej kan man ofte finde sørgekåber, der varmer sig i solen. Her flyver iøvrigt også birkespinderen Endromis versicolora L. Foto: Tom Nygaard Kristensen. Selv om sørgekåben har trukket over en bred front, er det ud fra ovenstående, usandsynligt, at alle de eksemplarer, der har optrådt i Danmark, skulle være kommet hen over Skåne. Det er blot underligt, så få dyr der er set på Bornholm og på Falster i midten af juli, hvor i hvert fald Bornholm ellers plejer at være godt besøgt af entomologer.

10 10Lepidoptera A1-02 Nedenstående kort viser de sørgekåber, der er set i Danmark i juli måned. Der er her tale om friske individer. Som det ses, er de alle set i et bredt bælte hen over Midtsjælland, Nordfyn og Trekant-området. Kortet viser at invasionen enten er kommet fra Sjælland eller fra Jylland. Hvis den var kommet over Lolland-Falster eller over Østersøen direkte til Fyn, ville der være set sørgekåber på Langeland i juli, specielt da der i juli måned var flere aktive entomologer og ornitologer på Langeland. Entomologerne forsøgte at finde efterkommere af sidste års invasion af Grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice L.) på øen. Optegnelserne fra Fyn viser endvidere, at de sydøstlige egne af øen er der, hvor sørgekåben senest dukker op. Langeland får endvidere kun besøg af ganske få individer af arten, og fra Ærø er der blot en enkelt oplysning om arten. Overvintrende i brændestabler Det er vanskeligt at afgøre om stillesiddende sørgekåber fra kuldeperioder i slutningen af september og oktober er individer der har sat sig til overvintring. Helt klart overvintrende dyr blev fundet den 4. november i en kælder i Hvidovre og den 9. december i Rågeleje. Den 5. februar 1996 blev der i Rønne fundet 3 overvintrende sørgekåber, der alle sad på brændestykker. Familien satte dyrene tilbage i stakken, hvorfra vi må håbe, at de til foråret kan glæde bornholmerne. Arten er fundet i tækkerør, brændestabler, udestuer, garager, stak af lægter, kældre og mange andre steder, der tyder på, at de har sat sig til overvintring. Der er set mindst 40 dyr i fuld vigør i oktober måned, med de seneste som følger: Den 21. oktober, Kongelunden, NEZ set indtrækkende fra SV af Preben Berg. Den 26. oktober, ved Grimstrup, NEZ set flyvende af Erik Ehmsen Den 27. oktober, Værløse, NEZ set af Jens Meulengracht-Madsen. Den 29. oktober, Stevns, SZ, Dansk Ornitologisk Forenings medlem. Den 30. oktober, Blåvand, WJ, Dansk Ornitologisk Forenings medlem og endelig den 9. november Nordmarken, Læsø, NEJ set af Michael Kavin. Nogle af disse dyr er beskrevet som søgende efter vinterkvarter. Som det kan ses, er de ornitologiske træksteder også velegnede for observationer af trækkende sommerfugle Andre invasionsarter. De to velkendte invasionsarter tidselsommerfuglen (Cynthia cardui L.) og admiralen (Vanessa atalanta L.) optrådte også i 1995, dog var admiralen sent på den og ikke særlig talrig. Den blev først almindelig hen på eftersommeren, hvorimod tidselsommerfuglen optrådte tidligt på sommeren og var meget talrig. Gul høsommerfugl (Colias hyale L.) blev kun set ganske få steder og kun fund af enkelte dyr. Monarksommerfuglen (Danaus plexippus L.), blev set i et enkelt eksemplar på Amager, men det kan ikke udelukkes, at der er tale om et undsluppet dyr fra Zoologisk have eller lignende. Det skal dog nævnes, at arten blev observeret i usædvanligt stort antal i oktober i England som tilflyver fra Amerika eller fra Sydeuropa.

11 11Lepidoptera A1-02 Fig. 9. Observationer af sørgekåben på Fyn i juli til oktober Som det ses, er observationerne koncentret omkring byerne. Data og prikkort af Erik Ehmsen. Forårets sørgekåber De første sørgekåber dukkede frem fra vinterens gemmesteder den 6. april, hvor Hans Jacob Henriksen så to eksemplarer her på Sydfyn. Den 8. april blev arten set flere steder på Sydfyn, og Bent Møller Sørensen melder fra de sydsjællandske skove om mere en 50 flyvende sørgekåber denne dag. Min egen sørgekåbe dukkede ud af brændestakken klokken 10 den 14. april, og efter lidt opvarmning fløj den ud i verden klokken Tak til de mange der har sendt informationer videre, specielt de personer hvis indsamlede materiale jeg har fået lov at låne: Preben Berg, Per Ketil, Michael Stoltze og Bjarne Svenson. Tak til Michael Kavin for oplysninger om undersøgelser fra Læsø og information fra Polen. Bart Vanholder for kort over fund fra Holland og England og tak til Tom Nygård Kristensen, Kent Bovin og Michael Kavin for lån af billeder. Summary During the hot and dry summer 1995, Denmark was invaded by the so far biggest registered number of the Camberwell Beauty, Nymphalis antiopa. In Denmark the population of the spectacular butterfly is very fluctuating from one year to the next with the only constant occurences on the islands Læsø, Bornholm and to a lesser extent in northern Zealand. In the spring of 1995 the Camberwell Beauty seemed to have been extraordinary abundant on Læsø. The total amount of recorded Camberwell Beauties from July to late October 1995 is about animals, which roughly corresponds to 75% of all collected N. antiopa in this century up to 1993 in Denmark! The author has collected data from entomologists (collectors), ornithologists and a great many ordinary natureinterested laymen. Based on the many data the author has roughly estimated the total amount of antiopa in Denmark in 1995 to individuals. A great part of these have probably come from Poland, where the species was very common in the summer of 1994 and It is not possible to give any Particular reason for the mass occurence of As in so many other ecological contexts, there is not one, but very many decisine factors. The first reports about antiopa in the summer of 1995 are dated July 14 and 15 from the island Funen; with the easterly winds that were blowing

12 12Lepidoptera A1-02 during the summer, the butterflies could also have come from Russia either crossing the Baltic or following the baltic coast of Germany to Jutland. The last individuals not hibernating were seen on October the 26., 27., 29. and 30. and on November the 9., but many of these were probably looking for a suitable shelter for the winter.