Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj"

Jørgen Kristoffersen
8 år siden
Visninger:

1 Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen, der udkom i Jeg- fortælleren er alene hjemme. Moren kommer hjem fra ferie næste dag. Der skal ryddes op, men pludselig ringer telefonen Novellen som genre er karakteriseret ved et begrænset persongalleri og få miljøer. Denne novelle bliver fortalt igennem den ydre personsbeskrivelse, da jeg- fortælleren ikke kender til de omkringværende personers synspunkter, væremåde, idéer mm. Novellen bliver fortalt via personal position, da læseren ser lige så meget, som hvis man selv var en af personerne. Handlingen udspiller sig hjemme hos jeg- fortællerens mor, Hanne. Derudover hører man senere om onklens ferie i Brasilien. Det er ikke entydigt let at beskrive, hvem der er hovedpersonen i denne novelle. De to personer, der er mest synlige i novellen, er jeg- fortælleren og hans mors lillebror, Søren. Jeg- fortælleren er den første vi introduceres til og forbliver navnløs gennem hele af novellen. Han er flyttet hjemmefra og bor nu på et kollegieværelse, men hans [ ] mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. 2. Jeg- fortællerens mors badeværelse bliver nøgternt beskrevet med alle de mange plastikflasker, der står på badekarret, og de er alle [ ] tilsyneladende beregnet til vidt forskellige personer. 3. Det er moren, Hanne, der tydeligst bliver beskrevet i denne novelle trods hendes manglende tilstedeværelse. Det er altså gennem hendes eget badeværelse, at hun bliver beskrevet. Kaos. Der er et kaos på badeværelset. Alle de kropsplejemidler, der alle henvender sig til forskellige hudtyper, får hende til at fremstå som en kvinde, der er ligeglad med, hvilke produkter hun bruger, bare så længe de fungerer. Dog tænker jeg- fortælleren noget helt andet: Jeg forestiller mig hende i supermarkedet efter en stresset dag på hospitalet, hvordan hun rækker ud efter en tilfældig flaske på hylden 4. Det kan da også være, at hun konstant er stresset, men ingen kvinder vil nogensinde komme til at købe en flaske babyshampo. 1 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 1 2 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 1 3 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 8 4 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 10 1

Der skal ryddes op, men pludselig ringer telefonen Novellen som genre er karakteriseret ved et begrænset persongalleri og få miljøer.

2 Der er heller ikke mange, der ringer til hende, mens hun er på ferie. Den eneste der ringer er jeg- fortællerens onkel, Søren. Søren er novellens anden hovedperson. Han bliver overfladisk beskrevet og ikke ned i de mindste detaljer. Han er lige kommet hjem fra en ferie i Brasilien. Det var ikke en vellykket ferie, da menneskene - ifølge onklen - kun taler portugisisk og En tredjedel er analfabeter, og en tredjedel har kun gået fire år i skole. 5. Han er en mand, der passer på sig selv og han havde på forhånd hjemmefra lavet nogle forholdsregler, da han aldrig havde være i Brasilien før 6. Jeg plejer kun at gå ud til livet [ ] 7, siger Søren, hvilket kun er en forholdsregel, der normalt gælder små børn. Dette får læseren til at opfatte Søren som en mand, der er skrøbelig og forsigtig. Og netop dette står i kontrast til jeg- fortælleren, da han til hverdag bliver fremstillet som en mere afslappet person, der tager tingene som de kommer. Jeg- fortælleren er ikke helt sikker på, om moren er til et møde eller en konference, hvilket igen får ham til at fremstå som en person der er ligeglad med omverdenen. Desuden får han [ ] øje på en hårbørste, der ligger under sofaen. 8, men der bliver ikke yderligere skrevet, om han fjerner den og lægger den på plads, selvom han egentlig er i lejligheden for at rydde op. Ved dette kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ligger en hårbørste der. Har jeg fortælleren haft pigebesøg, eller viser det bare igen at moren er et rodehoved? Under telefonsamtalen med sin onkel, kommer jeg- fortælleren til at fremstå som en rigtig teenager. Der er korte præcise svar, hvorpå han prøver at signalere til modtageren i den anden ende, at han faktisk ikke gider at snakke i telefon. Dette sker når han siger: Jo, eller til en konference. Det sædvanlige. 9 eller når han bruger lange pauser: Det var da helt vildt. 10. I netop denne sætning, får det ham også til at fremstå ironisk. Selvom hans onkel var på grænsen til at dø, giver han ikke udtryk for bare en smule bekymring. Dog får jeg- fortællerens stemme en mærkelig tynd klang, når han har hører om onklens ulykke, hvilket han også selv synes er underligt. 5 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 34 6 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 32 7 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 41 8 Maja Lucas: Hjem side 4, linje 38 9 Maja Lucas: Hjem side 5, linje Maja Lucas: Hjem side 5, linje 71 2

Det var ikke en vellykket ferie, da menneskene - ifølge onklen - kun taler portugisisk og En tredjedel er analfabeter, og en tredjedel har kun gået fire år i skole. 5.

3 Når man kører i bil eller sådan noget, så kan man jo komme ud for et eller andet, hvor man tænker hov, det var tæt på. Men hvad var det egentlig, man er tæt på, ved man ikke rigtigt. 11. Denne sætning har en vigtig rolle i novellen. Det er første gang der i novellen skrives bag linjerne, og onklen udtaler bagefter, at han godt ved, hvad han var tæt på. Her er det op til læseren selv at finde ud af, hvad onklen var tæt på at dø i en drukkenulykken. Desuden giver ovenstående citat også mulighed for læseren til at reflektere over vendingen hov, det var tæt på. For det er en sætning, der ofte bliver brugt, men i realiteten ved man ikke, hvad der vil ske, før det er sket. Men har en formodning om, at denne ulykke vil ske - også alligevel ikke. Igennem novellen går jeg- fortælleren fra at rydde op og samle aviser sammen til at tænke [ ] om det er mig, som har lagt dem der [aviserne], eller om de har ligget der hele tiden. 12. Han er altså ikke lige så villig til at rydde op, som da han ankom til lejligheden, og han beslutter også til sidst, at der vist ikke er mere, han kan gøre. Da jeg- fortælleren kigger i sin mors lægebøger, står hans fars navn på titelbladet, hvilket indikerer, at jeg- fortællerens far og mor heller ikke er så grundige til at få gjort tingene færdige, ligesom dengang de blev skilt. Helt ubevidst får dette jeg- fortælleren til ikke at have behovet for at rydde op efter sig. Maja Lucas gør brug af scenisk fremstillingsform, hvor begivenhederne ikke strækker sig ud over længere tid, men det er i stedet en her og nu - situation, som kun forløber sig over én aften. Læseren dykker ned i historien, da jeg- fortælleren en aften cykler hen til morens lejlighed og lidt senere cykler hjem igen. Derfor gør Maja Lucas også brug af kronologisk opbygning, da begivenheder kommer i samme rækkefølge som de er sket i virkeligheden, således at den ydre komposition også passer til den indre komposition. Maja Lucas gør brug af dette for at gøre historien mere læsevenlig for læseren. Hvis man først skulle have fulgt onklen på sin ferie og derefter have haft telefonsamtalen med nevøen, ville novellen blive meget uoverskuelig og rodet. Desuden gør hun også brug af de informerende sproghandlinger, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når badeværelset bliver beskrevet, men også når onklen fortæller om sin tur til Brasilien. 11 Maja Lucas: Hjem side 5, linje Maja Lucas: Hjem side 6, linje 95 3

Her er det op til læseren selv at finde ud af, hvad onklen var tæt på at dø i en drukkenulykken.

4 Men vi ses jo til Torbens fødselsdag i næste måned [ ] 13 er en af de få regulerende sproghandlinger, Maja Lucas vælger at have med i sin novelle. Dette gør hun for at både onklen og nevøen skal opretholde en social kontakt, selvom historien slutter. Novellens budskab handler om, at selvom man er en smule doven engang i mellem, kan det være godt at tage et initiativ også selvom man ikke lige orker det. Desuden handler den om, at man skal forholde sig til sine medmennesker og gøre noget godt for andre. Dette er det samme tema som Helle Helle arbejder med i hendes novelle Film fra Helle Helle er kendt for at gemme budskaberne bag linjerne, hvilket er lidt det samme som Maja Lucas også gør brug af i sin novelle. I begge noveller skal læseren selv tænke sig frem til, hvad meningen er med lige netop deres tekst. Desuden skriver de begge i et meget læsevenligt og enkelt sprog, hvor der kun bruges få adjektiver til at underbygge begge teksters enkelthed. Begge noveller gør også brug af både de informerende og de regulerende sproghandlinger, hvilket som sagt kommer til udtryk når fortælleren beskriver badeværelset i Hjem. I Helle Helles novelle, bliver der også gjort brug af en jeg- fortæller, dog ejer fortælleren her det indre syn, hvilket bl.a. kommer frem idet hun bruger udtryk som: Jeg beder ham om at dæmpe sig 14. I begge tekster bliver personerne ikke beskrevet ned til mindste detalje, hvilket er en af kendetegnene ved minimalisme, selvom Maja Lucas novelle ikke fra samme periode som Helle Helles tekst. Dog kan man se at Maja Lucas finder inspiration fra minimalisme, da der er fokus på menneskelige hverdagserfaringer, som kommer til udtryk gennem teksten. I Film er der udeladt en del information, som læseren selv skal tænke sig frem til: Jeg forestiller mig den cola, han har drukket. At den er inde i hans krop skvulpende og mørk. Jeg rykker væk fra ham. 15. Det samme gælder for Hjem (s) afsluttende del: I en af dem står min fars navn på titelbladet. Måske fik de ikke ordnet bøgerne så nøje. 16 Novellen skildrer altså en såkaldt teenager- konflikt, hvor det kan være svært at vide, hvad der er rigtigt at gøre i forskellige situationer, og hvordan man agerer over for sine medmennesker. Dovenhed er ikke vejen frem i livet og man må nogle gange selv tage initiativ. 13 Maja Lucas: Hjem side 6, linje Helle Helle: Film 15 Helle Helle: Film 16 Maja Lucas: Hjem side 6, linje 97 4

Novellens budskab handler om, at selvom man er en smule doven engang i mellem, kan det være godt at tage et initiativ også selvom man ikke lige orker det.

5 5

Relaterede dokumenter

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller