ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Resumé af konsekvensanalysen. Ledsagedokument til

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 1406 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Resumé af konsekvensanalysen Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau {KOM(2011) 789 endelig} {SEK(2011) 1407 endelig} DA DA

2 1. Problemformulering På grund af bekymring over klimaændringerne, der skyldes den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, har EU gennemført og planlagt en række modvirkningspolitikker og -foranstaltninger. Indførelse af solide rammer for overvågning, vurdering, rapportering og verifikation er en vigtig bestanddel i denne proces, da de bl.a. sætter EU i stand til mere effektivt at udvikle og gennemføre fremtidige politikker samt til at vurdere og påvise, at EU opnår resultater og lever op til sine forpligtelser. Beslutning 280/2004/EF 1 ("overvågningsmekanisme"-beslutningen) om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen og gennemførelsesbestemmelserne (beslutning 2005/166/EF) 2 er de primære instrumenter til overvågning, rapportering og kontrol vedrørende drivhusgasemissioner. De indeholder de nærmere bestemmelser for indberetning af menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optagelse gennem dræn og for levering af oplysninger om nationale programmer for emissionsreduktion, fremskrivninger for drivhusgasemissioner samt politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). De seks års erfaring med gennemførelsen af beslutning 280/2004 og dennes gennemførelsesbestemmelser i beslutning 2005/166 samt de yderligere erfaringer, som man har opnået gennem de internationale forhandlinger og opfyldelsen af de forskellige UNFCCCkrav, har vist, at der kan gennemføres betydelige forbedringer på en række områder. Desuden medfører behovet for at forbedre vores modvirkningsforanstaltninger og opfyldelsen af nye eller kommende internationale og hjemlige forpligtelser, herunder Europa 2020-strategien, at der indføres et forbedret overvågnings- og rapporteringssystem. Med revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen søger man at løse følgende problemer: Det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem er ikke hensigtsmæssigt til opfyldelsen af nye krav, der udspringer af ny lovgivning. Klimaændrings- og energipakken, som Rådet og Europa-Parlamentet aftalte, og som Europa- Parlamentet vedtog den 17. december 2008, førte til nye krav vedrørende medlemsstaternes overvågning og rapportering, der skal medtages i en revision af beslutning 280/2004/EF, før de kan træde i kraft. Der foreligger ikke tilstrækkeligt med oplysninger på EU-niveau til at understøtte den fremtidige udarbejdelse og gennemførelse af politikker. Inden for en række områder/sektorer af stor betydning for nedbringelse af drivhusgasemissioner og gennemførelsen af foranstaltninger på EU-niveau foreligger der i øjeblikket ikke tilstrækkelige data eller tilstrækkeligt præcise data til, at det er muligt at udforme og gennemføre politikker på effektiv vis. Der er tale om følgende områder: a) søtransport, b) luftfart, c) arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og c) tilpasning. 1 EUT L 49 af , s.1 2 Kommissionens beslutning af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen. 1

3 I det nuværende overvågnings- og rapporteringssystem tages der ikke hensyn til den seneste internationale udvikling under UNFCCC, og det er ikke tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af de nye internationale forpligtelser EU har indgået en international forpligtelse til at yde betydelig startfinansiering og langsigtet finansiering på klimaområdet samt teknologisk bistand til udviklingslande. En gennemsigtig og omfattende støtte, for så vidt angår dens type og omfang, er af central betydning for at garantere EU's synlighed, effektiv levering og troværdighed i forholdet til vores internationale partnere. Ovenstående problemer har ofte medført kraftig kritik fra andre landes side, der går på, at EU og medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser, og det er nødvendigt at finde en løsning på disse. Der er behov for yderligere data og oplysninger for at overvåge fremskridtene i retning af målet for emissionsbegrænsning, navnlig under Europa 2020-strategien. Europa 2020-strategien, den nye integrerede økonomiske strategi for vækst og beskæftigelse, indeholder europæiske og nationale emissionsbegrænsningsmål som hovedmål. Der er konstateret manglende gennemsigtighed, rettidighed, konsekvens, fuldstændighed og sammenlignelighed i de oplysninger, der i øjeblikket indberettes under overvågningsmekanismebeslutningen. Den forholdsvis store andel af tilfælde med manglende overholdelse i de senere år viser, at gennemsigtigheden, nøjagtigheden, konsekvensen og effektiviteten af det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem kan forbedres. Erfaringerne har vist, at der findes et stigende behov for forenkling og strømlining af de nuværende rapporteringskrav. Erfaringerne med gennemførelsen af overvågningsmekanismebeslutningen har vist, at nogle af rapporteringskravene ikke havde de forventede virkninger, eller at oplysningerne ikke blev anvendt som forventet. Det har ligeledes vist sig, at nogle af forbindelserne mellem de forskellige rapporteringsinstrumenter kan styrkes. 2. Analyse af subsidiaritet Retsgrundlaget for dette forslag til retsakt er EUF-traktatens artikel 192, stk. 1. Forslaget til retsakt forfølger et legitimt mål i henhold til EUF-traktatens artikel 191, stk. 1, nemlig bekæmpelse af klimaændringer (modvirkning og tilpasning). Formålet med forslaget til retsakt er at forbedre adgangen til oplysninger til brug i EU's beslutningsproces samt at sikre koordinering og konsekvens i EU's og medlemsstaternes rapportering under UNFCCC. Det forfulgte mål kan ikke nås med mindre restriktive midler end forslaget til retsakt. Foranstaltninger på nationalt plan vil ikke kunne sikre overholdelsen af EU's internationale forpligtelser og vil heller ikke være tilstrækkelige til at gennemføre målsætningerne og nå de opstillede mål i beslutningen om medlemsstaternes indsats (406/2009/EF). Derfor er det nødvendigt, at EU så vidt muligt skaber en harmoniseret ramme for rapportering med henblik på at opfylde de specifikke internationale krav og EU-kravene. En indsats på EU-niveau vil også i kraft af sin effektivitet medføre klare fordele sammenholdt med foranstaltninger på nationalt plan. 3. Målene med EU-initiativet Hovedformålet er gennem rettidig og gennemsigtig, nøjagtig, fuldstændig, konsekvent og sammenlignelig rapportering på EU- og medlemsstatsniveau at: 2

4 (a) yde støtte til EU og medlemsstaterne, så de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til UNFCCC, (b) yde støtte til EU og medlemsstaterne, så de kan overholde deres hjemlige forpligtelser med hensyn til modvirkning og tilpasning, (c) støtte en effektiv udformning og gennemførelse af EU-politikker. 3.1 Specifikke og operationelle mål Gennemføre overvågnings- og rapporteringskravene i beslutningen om medlemsstaternes indsats og det reviderede direktiv om EU's emissionshandelsordning o Operationelle mål: Indføre en gransknings- og overholdelsesprocedure i henhold til beslutningen om medlemsstaternes indsats Indarbejde rapporteringskravene for brug af auktionsindtægter som anført i det reviderede ETS-direktiv Styrke den eksisterende overvågnings- og rapporteringsramme for at opfylde kravene i den fremtidige EU-lovgivning og den internationale lovgivning o Operationelle mål: Indførelse af overvågnings- og rapporteringskrav for søtransport Indførelse af rapporteringskrav for ikke-co 2 -relaterede klimapåvirkninger fra luftfarten Indførelse af rapporteringskrav vedrørende tilpasning til klimaændringer Indførelse af supplerende rapporteringskrav for LULUCF Styrke EU's og medlemsstaternes rapportering om økonomisk og teknologisk bistand til udviklingslandene for at sikre overholdelsen af de internationale forpligtelser under UNFCCC o Operationelt mål: Specificering af rapporteringskrav vedrørende økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene Sikre større konsekvens mellem rapporteringen i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen og rapporteringen i henhold til andre retlige instrumenter i EU vedrørende luftforurenende stoffer o Operationelt mål: Etablere forbindelse til rapportering om drivhusgasemissioner under EU's emissionshandelsordning, de indberettede oplysninger under det europæiske PRTR, direktivet om nationale emissionslofter og forordningen om F-gasser Styrke rapporteringen under hensyntagen til de hidtidige erfaringer med gennemførelsen o Operationelle mål Forbedre rapporteringen om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger Forbedre udarbejdelsen af rapporten om den nationale opgørelse 4. Politiske muligheder og konsekvensvurdering Revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen støtter gennemførelsen af EU's politikker og forpligtelser, navnlig EU's forpligtelser i henhold til UNFCCC, målene og retsakterne inden for klima- og energipakken og gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Man har allerede vurderet de specifikke miljømæssige, sociale og økonomiske følger for mange af de berørte områder, da klima- og energipakken blev vedtaget 3. Revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen og gennemførelsesbestemmelserne bidrager til at opnå de miljøfordele, som identificeres i konsekvensvurderingerne af disse instrumenter, ved at sikre den hensigtsmæssige overvågning af, at målene nås. 3 Konsekvensvurderingen findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "accompanying the Package of Implementation measures for the EU's objectives on climate change and renewable energy for 2020" (SEC (2008) 85/3) og det tilhørende bilag SEC (2008)85) Vol II. 3

5 Virkninger på miljøet Overvågningsmekanismebeslutningen revideres for at styrke EU's resultater på miljøområdet: a) ved at sikre adgangen til mere fuldstændige data og information af bedre kvalitet (datakvalitet/fuldstændighed), b) ved at sikre bedre overholdelse af nationale og internationale mål, forpligtelser og krav (overholdelse af nationale og/eller internationale forpligtelser), og c) ved at sikre, at der udformes, udvikles og gennemføres yderligere politiske foranstaltninger på dette område (udvikling/gennemførelse af yderligere politikker). Virkningerne på miljøet er blevet vurderet for hver af de foreslåede muligheder baseret på en kombination af de tre ovenstående kriterier (anvendt vurdering: + eller bruges til at angive henholdsvis positive og negative virkninger), = betyder ingen virkninger, +/- ringe virkning, ++/--, mellemstor virkning, +++/--- stor virkning). Aspekter vedrørende regeloverholdelse og forenkling blev vurderet specifikt. (Anvendt vurdering i forbindelse med regeloverholdelse: LS: lav sandsynlighed, MS: mellemstor sandsynlighed, SS: stor sandsynlighed). Økonomiske virkninger Overvågningsmekanismebeslutningen er et instrument for gennemførelsen af de nationale og internationale rapporteringskrav. Disse krav eksisterer på nationalt niveau, og derfor vedrører de største økonomiske følger af revisionen af overvågningsmekanismebeslutningen den administrative byrde, som vil påhvile de offentlige myndigheder i medlemsstaterne, hvis disse ændringer gennemføres. Andre virkninger (sociale, beskæftigelsesmæssige, erhvervsmæssige, SMV) De foreslåede muligheder vil have mindre sociale virkninger i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger. Disse virkninger behandles ikke specifikt i konsekvensvurderingen. Der pålægges ikke SMV eller erhvervslivet direkte eller indirekte rapporteringskrav gennem overvågningsmekanismebeslutningen, og denne vil efter al sandsynlighed heller ikke få konsekvenser for beskæftigelsen. Derfor er disse virkninger ikke vurderet nærmere. 4.1 Indførelsen af en gransknings- og overholdelsesprocedure i EU i henhold til beslutningen om medlemsstaternes indsats Mulighed 1: Ingen intern granskning på EU-niveau. Den igangværende UNFCCC-granskning anvendes. ("ingen ændring af politikken"). (Denne mulighed blev fravalgt på et tidligt tidspunkt.) Mulighed 2: Der foretages en intern granskning af opgørelsen på europæisk plan med henblik på fastsættelse af mål (første granskning), mens EU fortsat anvender granskningen af opgørelsen under UNFCCC, som under den nuværende overvågningsmekanismebeslutning, i forbindelse med den årlige overholdelsesprocedure under direktivet om medlemsstaternes indsats. (Denne mulighed blev fravalgt på et tidligt tidspunkt.) Mulighed 3: Indføre en begrænset årlig gransknings- og overholdelsesprocedure på EUniveau vedrørende gennemførelsen af direktivet om medlemsstaternes indsats og en omfattende første revision. (Den årlige granskning skal udføres over kortere tid med hovedsagelig automatiske kontrolrutiner suppleret med en analyse af de tidligere UNFCCCgranskningsrapporter baseret på eksisterende kontroller og procedurer, som i øjeblikket udføres af Det Europæiske Miljøagentur i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen). ("begrænset granskning") 4

6 Mulighed 4: Indføre en omfattende årlig gransknings- og overholdelsesprocedure i EU vedrørende gennemførelsen af direktivet om medlemsstaternes indsats sammen med en omfattende første granskning. Denne granskning vil blive kopieret efter UNFCCCgranskningen, men med en kortere tidsfrist for at give mulighed for en vurdering af overholdelsen i løbet af kalenderåret. ("omfattende granskning") Miljøvirkninger 4 Administrativ byrde Mulighed 3: begrænset granskning EUR Mulighed 4: omfattende granskning EUR Man overvejede ligeledes muligheder vedrørende behandling af omberegninger som følge af a) de sædvanlige årlige metodologiske eller datamæssige forbedringer af drivhusgasopgørelserne (mulighed 1), og b) en ændring af rapporteringsreglerne på internationalt plan (mulighed 2), i den årlige rapporterings-, gransknings- og overholdelsesprocedure. 4.2 Indarbejde rapporteringskravene for brug af auktionsindtægter som anført i det reviderede ETS-direktiv I det reviderede ETS-direktiv anføres det klart, at der skal foretages indberetning af de supplerende rapporteringskrav vedrørende brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser i rapporterne, der indsendes i medfør af beslutning nr. 280/2004/EF Indførelse af overvågnings- og rapporteringskrav for emissioner fra international søtransport Mulighed 1: Fortsætte med den nuværende overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner fra national og international søtransport i drivhusgasopgørelser uden at skabe grundlag for at forbedre de underliggende data. ("ingen ændring af politikken"). Mulighed 2: Indføre detaljerede overvågnings- og rapporteringskrav for medlemsstaterne. (Denne mulighed vil indebære, at man definerer grundlaget for overvågning, kriterier for tildeling af emissioner til medlemsstaterne og de administrative detaljer vedrørende rapportering. ("Detaljerede rapporteringskrav nu") Mulighed 3: Skabe grundlaget for nye overvågnings- og rapporteringsretningslinjer, der giver mulighed for at indføre detaljerede bestemmelser i den fremtidige lovgivning gennem komitologiproceduren, når Den Internationale Søfartsorganisation eller EU har vedtaget en foranstaltning. ("Rammer nu, detaljer senere") Virkninger på miljøet Overholdels e Administrativ byrde Mulighed 1: ingen ændring af politikken - - itr itr 4 Anvendt vurdering: + eller bruges til at angive henholdsvis positive og negative virkninger. = betyder ingen virkninger, +/- ringe virkning, ++/--, mellemstor virkning, +++/--- stor virkning. 5 Brugen af rapporterne, der indsendes i henhold til beslutning nr. 280/2004/EF, til indberetning af auktionsindtægterne er ikke specifikt rettet mod tilladelserne for "luftfart" i artikel 3d, stk. 4, men vil blive anvendt i henhold til denne for at sikre konsekvensen. 5

7 Mulighed 2: detaljerede rapporteringskrav nu + MS Mulighed 3: rammer nu, detaljer senere SS Indføre rapporteringskrav for luftfartens ikke-co 2 -relaterede virkninger på det globale klima Mulighed 1: Fortsætte med den nuværende indberetning af drivhusgasemissioner fra den nationale og internationale luftfart i drivhusgasopgørelser begrænset til CO 2 -emissioner. ("ingen ændring af politikken") Mulighed 2: Kræve, at medlemsstaterne foretager indberetninger af luftfartens ikke-co 2 - relaterede klimapåvirkninger ved at multiplicere CO 2 -virkningerme med en foruddefineret faktor. (Denne faktor vil blive ændret af Udvalget for Klimaændringer, så den afspejler de nyeste videnskabelige resultater.) ("multiplikatormetoden") Mulighed 3: Kræve, at medlemsstaterne indberetter luftfartens ikke-co 2 -relaterede klimaeffekter på grundlag af detaljerede modeller. ("modelleringsmetoden") Mulighed 4: Vedtage nye rapporteringskrav for luftfartens ikke-co 2 -relaterede virkninger for medlemsstaterne baseret på et tostrenget system. (Med denne mulighed vil de medlemsstater, der har indberettet mere end 3 % af EU's samlede CO 2 -emissioner fra luftfarten, indberette luftfartens ikke-co 2 -relaterede virkninger baseret på detaljerede modeller. (Dette vil i øjeblikket gælde for Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige, som tilsammen står for omkring 80 % af CO 2 -emissionerne.) Alle de øvrige medlemsstater kan indberette ved hjælp af detaljerede modeller, men hvis dette ikke er muligt, kan de benytte multiplikatormetoden i stedet. ("tostrenget metode") Mulighed 1: ingen ændring af politikken Mulighed 2: multiplikatormetoden Mulighed 3: modelleringsmetoden Virkninger på miljøet Overholdelse Administrativ byrde - = = + SS mio. ++ LS 6,75 mio. Mulighed 4: tostrenget metode +++ MS 1,52 mio. 4.5 Indførelse af rapporteringskrav om tilpasning til klimaændringer Mulighed 1: Fortsætte med den nuværende rapportering om virkninger af klimaændringer, sårbarhed og tilpasning i medlemsstaternes nationale meddelelser under UNFCCC og bruge disse oplysninger til EU-formål. ("ingen ændring af politikken"). Mulighed 2: Kræve, at medlemsstaterne årligt foretager omfattende indberetninger af virkningerne af deres foranstaltninger vedrørende klimaændringer, sårbarhed og tilpasning. (Denne mulighed vil bl.a. omfatte de observerede og skønnede virkninger pr. sektor, vurdering af centrale sårbarheder pr. region og pr. sektor, den nuværende nationale og/eller regionale tilpasningsstrategi samt gennemførte og planlagte foranstaltninger, information om strategier samt bilaterale og multilaterale projekter for tilpasning og de hertil afsatte budgetmidler). ("omfattende rapportering") Mulighed 3: Kræve, at medlemsstaterne årligt foretager indberetninger af deres gennemførte og planlagte nationale tilpasningsforanstaltninger over for klimaændringerne. Under denne 6

8 mulighed vil der blive stillet en liste over de oplysninger, der skal indberettes, til rådighed. ("rapportering om foranstaltninger") Mulighed 1: ingen ændring af politikken Mulighed rapportering 2:sammenlignende Mulighed 3: rapportering om foranstaltninger Virkninger på miljøet Overholdelse Administrativ byrde - = = +++ LS 1 til 2,24 mio. EUR ++ HS EUR 4.6 Indførelse af supplerende rapporteringskrav for LULUCF Mulighed 1: Fortsætte med den nuværende rapportering om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. ("ingen ændring af politikken"). Mulighed 2: Indførelse af reviderede rapporteringskrav for LULUCF-aktiviteter baseret på oplysninger fra de igangværende internationale forhandlinger (og som supplement til de eksisterende rapporteringskrav) inden for følgende områder ("detaljerede krav nu"): 6 Obligatorisk estimering og indberetning af emissioner og optag fra skovforvaltningsaktiviteter på et obligatorisk grundlag Estimere og indberette data om emissioner fra høstede skovprodukter (obligatorisk) Estimere og indberette emissioner og optag fra genfugtning og dræning 7 (frivilligt) Estimere og indberette emissioner og optag, der er omfattet af "force majeure" 8 (frivilligt) Ajourføring af referenceværdier for skovforvaltning baseret på nye data eller metodologiske forbedringer Mulighed 3: Etablering af grundlaget for nye rapporteringsretningslinjer, der giver mulighed for vedtagelse af detaljerede bestemmelser i den fremtidige lovgivning, når man har vedtaget de relevante foranstaltninger på EU-niveau eller internationalt. (Dette betyder rent faktisk, at rapporteringens dækning skal fastsættes gennem den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med lovgivning om LULUCF's rolle for EU's forpligtelser til reduktion af drivhusgasemissionerne, mens de tekniske detaljer skal fastsættes gennem delegerede retsakter ("komitologi") inden for de rammer, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget.) ("rammer nu, detaljer senere") Virkninger på miljøet Overholdels e Administrativ byrde Mulighed 1: ingen ændring af = = De detaljerede elementer er baseret på et forslag til beslutning under Kyoto-protokollen. Genfugtning og dræning er et system med praksis for genfugtning og dræning af områder med økologisk jord, der dækker mindst 1 ha. Aktiviteten vedrører alle områder, der er blevet drænet og/eller genfugtet siden 1990, og som ikke er medtaget under andre aktiviteter som defineret i dette bilag, hvor dræningen er en direkte, menneskeskabt sænkning af grundvandstanden, mens genfugtning er den direkte menneskeskabte delvise eller fuldstændige fjernelse af dræningen. Begivenheder, der ligger uden for landets kontrol, og som ikke påvirkes fysisk af landet, hvor det kan påvises, at områderne ikke har været anvendt som følge af force majeure-begivenheder, påvisning af, at hændelserne var uden for den pågældende parts kontrol, en påvisning af indsatsen for at genoprette de områder, der har været udsat for force majeure-begivenheder, og påvisning af, at emissioner i forbindelse med efterskovning ikke er ekskluderet. 7

9 politikken Mulighed 2: detaljerede krav nu + + MS til EUR Mulighed 3: rammer nu, detaljer senere HS < til EUR 4.7 Indførelse af rapporteringskrav om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene Mulighed 1: Fortsætte med den nuværende rapportering af økonomisk og teknologisk støtte til udviklingslande gennem medlemsstaternes nationale meddelelser under UNFCCC uden separate rapporteringskrav på EU-niveau. ("ingen ændring af politikken") Mulighed 2: Krav om, at medlemsstaterne frivilligt skal indberette oplysninger om deres økonomiske og teknologiske støtte hvert andet år baseret på retningslinjerne for den nationale meddelelse. ("frivillig rapportering") Mulighed 3: Krav om, at medlemsstaterne årligt skal aflægge rapport i henhold til strømlinede formater om den økonomiske og tekniske støtte, de yder til udviklingslandene, baseret på retningslinjerne for den nationale meddelelse, men som kræver flere oplysninger om teknologiprogrammer og brugen af metodologier, der er udviklet inden for EU med henblik på rapportering af økonomisk støtte og indikatorer for økonomiske strømme inden for OECD's komité for udviklingsbistand. ("omfattende rapportering") Mulighed 1: ingen ændring af politikken Virkninger på miljøet Overholdelse Administrativ byrde = = Mulighed 2: frivillig rapportering + MS EUR Mulighed 3: omfattende rapportering +++ MS EUR 4.8 Styrke konsekvensen i forhold til andre juridiske instrumenter i EU vedrørende luftforurenende stoffer Mulighed 1: Rapporteringskravene inden for overvågningsmekanismebeslutningen og andre juridiske instrumenter håndteres separat og ingen strømlining af rapportering under forskellige instrumenter. ("ingen ændring af politikken"). Mulighed 2: Indføre krav om indberetning vedrørende konsekvensen af oplysninger mellem rapporteringen under overvågningsmekanismebeslutningen og rapporteringen under EU ETS, det europæiske PRTR, direktivet om nationale emissionslofter og forordningen om F-gasser samt indberetninger om kvalitetssikring/kvalitetskontrol, der gennemføres for at sikre konsekvens på tværs af de forskellige juridiske instrumenter (herunder ETS-emissionernes andel). ("rapportering om konsekvens") Mulighed 3: Indføre krav om ændring af medlemsstaternes eksisterende nationale opgørelsessystemer for at give mulighed for at få adgang til data fra andre rapporteringsinstrumenter (f.eks. ETS, det europæiske PRTR, nationale emissionslofter) og dermed, at opgørelsesdata også stilles til rådighed for rapportering inden for andre rapporteringsinstrumenter. ("ændre det nationale system") 8

10 Mulighed 4: Indføre krav om brug af data, der indberettes direkte gennem andre instrumenter som EU ETS, det europæiske PRTR, forordningen om F-gasser eller direktivet om nationale emissionslofter ved at indordne de indberettede forureningsdata gennem disaggregering, indhold, procedurer, værktøjer og formater, som disse bruger/definerer. (Denne mulighed blev fravalgt på et tidligt stadie.) Mulighed 1: ingen ændring af politikken Mulighed 2: indberetning om konsekvens Mulighed 3: ændring af det nationale system Virkninger på miljøet Forenklin g Overhold else Administrativ byrde = Potentielle udgifter, hvis UNFCCC-revisionen påpeger manglende kvalitetssikring og - kontrol SS EUR (ekskl. forenklingsfordele) SS EUR 4.9 Styrke rapporteringen under hensyntagen til de tidligere erfaringer med gennemførelsen Mulighed 1: Beholde den eksisterende rapporteringsvejledning under overvågningsmekanismebeslutningen og gennemførelsesbestemmelserne og anvende den metodologiske vejledning, der specificeres under UNFCCC. Fortsætte ændringerne af rapporteringsvejledningen under UNFCCC. ("ingen ændring af politikken"). Mulighed 2: Kræve årlig rapportering og yderligere specificere, hvilke typer af oplysninger/data, der skal indberettes, og/eller de relevante formater ("strømline formater") Mulighed 3: Yderligere specificering af metodologisk vejledning vedrørende virkninger af politikker og foranstaltninger samt udarbejdelse af emissionsfremskrivninger for drivhusgasser. ("harmonisere metodologier") Mulighed 4: Kræve indførelse af et nationalt system for rapportering om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger 9 (i henhold til de samme hovedprincipper som for opgørelser over drivhusgasser) ("etablering af nationalt system") Mulighed 1: ingen ændring af politikken Virkninger på miljøet Overholdels e Forenkling = = Administrativ byrde Mulighed 2: strømline formaterne ++ SS ,3 mio. EUR Mulighed 3: harmonisere metodologier +++ LS - Højere end for mulighed 2 9 Formålet med det nationale system, som kendes under Kyoto-protokollen, er at garantere udarbejdelsen af en årlig drivhusgasopgørelse, der opfylder de kvalitetskriterier, der er opstillet for opgørelserne, og rapportering til sekretariatet i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCC) og EU- Kommissionen. Det nationale system frembringer emissions- og baggrundsdata til opgørelsen. Dette omfatter ligeledes arkivering af de data, der anvendes til emissionsberegninger, offentliggørelse af resultater, deltagelse i undersøgelser vedrørende opgørelserne og kvalitetsstyring af opgørelsen. 9

11 Mulighed4: etablering af nationalt system +++ MS EUR 5. Sammenligning af muligheder Hovedformålet med overvågningsmekanismebeslutningen er at støtte EU og medlemsstaterne med overholdelsen af deres nationale og internationale forpligtelser og mål samt den fremtidige udvikling af politikker ved at sikre gennemsigtig, nøjagtig, konsekvent, sammenlignelig og fuldstændig rapportering. Det foretrukne scenario sikrer, at disse mål kan nås på en effektiv og omkostningseffektiv måde. Den samlede administrative byrde ved det foretrukne scenario ligger i størrelsesordenen 4-5 mio. EUR for EU-27. I lyset af usikkerheden om den fremtidige klimaordning opererer man i det foretrukne scenario med indførelse af en revisionsproces på EU-niveau for drivhusgasdata indsendt af medlemsstaterne for at sikre, at overensstemmelsen med målene i direktivet om medlemsstaternes indsats vurderes på en omfattende, gennemsigtig, troværdig og rettidig måde i henhold til klima- og energipakken. Med hensyn til indberetning af emissioner fra international søtransport og LULUCF-sektoren, hvor der er politiske diskussioner i gang både nationalt og internationalt, følger man en forsigtig fremgangsmåde ved at sikre, at overvågningsmekanismebeslutningen udgør en hensigtsmæssig ramme for indførelse af detaljerede rapporteringskrav på et senere tidspunkt, når man når frem til konkrete politiske mål (enten nationalt eller internationalt). På denne måde sikrer man konsekvens med den fremtidige politiske ramme, og man undgår dobbeltarbejde, samtidig med at man sikrer, at EU kan gennemføre de detaljerede krav på den mest effektive måde. Med hensyn til luftfartens ikke-co 2 -relaterede klimapåvirkninger sikrer man ligeledes konsekvensen i forhold til de eksisterende nationale politikker, som kræver, at der gøres en indsats for at tage hensyn til virkningerne. Forslaget i udkastet til forordning om luftfartens ikke-co 2 -relaterede virkninger, som kræver, at Kommissionen hvert andet år vurderer disse virkninger på grundlag af de nyeste tilgængelige emissionsdata og videnskabelige fremskridt, er anderledes end dem, der undersøges i konsekvensvurderingen, og er en følge af de nyttige input, som andre tjenestegrene inden for Kommissionen har modtaget under høringsprocessen på tværs af tjenestegrenene. Dette nye forslag blev medtaget i forslaget til forordning, fordi man vurderede, at det sikrede sammenhængen med EU's eksisterende politik, og for at opnå de samme fordele med en betydeligt lavere administrativ byrde. Hvad angår finansiering og teknologisk bistand er den foretrukne mulighed med at styrke rapporteringen i henhold til fælles metoder igen konsekvent set i forhold til EU's forpligtelse til at stille gennemsigtige og fuldstændige oplysninger til rådighed om den økonomiske og teknologiske bistand, man har ydet til udviklingslandene, og resulterer i en begrænset byrde. Med hensyn til tilpasning vil den årlige rapportering om tilpasningsforanstaltningerne bidrage yderligere til at definere en EU-dækkende tilpasningsstrategi og vil ligeledes støtte EU's clearing-house-ordning. Dette er en effektiv løsning, fordi den indebærer en begrænset administrativ byrde og samtidig sikrer, at EU bliver bedre i stand til at overholde sine internationale rapporteringsforpligtelser. Endelig indeholder det foretrukne scenario også en styrkelse af det nuværende nationale system i medlemsstaterne, som bruges til at foretage indberetninger om fremskrivninger samt politikker og foranstaltninger og sikre konsekvens i forhold til andre juridiske instrumenter vedrørende luftforurenende stoffer. Dette er en effektiv løsning, for til trods for den tilhørende byrde fører den på længere sigt til bedre regeloverholdelse, forenkling af indsatsen og i sidste ende lavere omkostninger. Det foretrukne scenario giver også mulighed for bedre bestemmelser vedrørende kvalitetssikring og -kontrol samt indførelse af strømlinede rapporteringsformater og -vejledning med henblik på at styrke dataenes kvalitet og 10

12 fuldstændighed samt forenkle de eksisterende rapporteringskrav uden at indføre uforholdsmæssige administrative byrder. 6. Overvågning og evaluering Eftersom alle de politiske valgmuligheder vedrører overvågnings- og rapporteringskravene, vil fuldstændigheden, gennemsigtigheden og de resulterende rapporters overholdelse af de nationale og internationale krav vise, hvorvidt de opstillede mål er nået med den reviderede overvågningsmekanismebeslutning. Man vil ligeledes anvende et sæt specifikke indikatorer, der er i overensstemmelse med de generelle, specifikke og operationelle mål i denne konsekvensvurdering, til at overvåge og evaluere resultaterne af overvågningsmekanismebeslutningen. Disse indikatorer vil bl.a. være fokuseret på, i hvilken udstrækning de resulterende rapporter og data er i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer og/eller vejledninger, deres relevans, fuldstændighed samt konstaterede tilfælde af manglende overholdelse. Rapporterne, der udarbejdes i henhold til overvågningsmekanismebeslutningen, vil fortsat blive evalueret på EU-niveau og/eller internationalt niveau hvert år, hvert andet år og/eller hvert fjerde år. De aktører, der traditionelt har været involveret i overvågningen og evalueringen på EUniveau, er ud over GD KLIMA Miljøagenturet, FFC og Eurostat. De samme aktører vil fortsat bistå med dette fremover. Resultaterne af både EU's og de internationale vurderinger vil ud over at blive benyttet i forbindelse med regeloverholdelse også blive brugt til at styre forbedringsindsatsen og kapacitetsopbygningen på EU- og medlemsstatsniveau så effektivt som muligt. 11