Nr. 82 Klubtidsskrift for medlemmer

Transkript

1 Nr. 82 Klubtidsskrift for medlemmer

2 DKW-klubber i udlandet Tjørnegårdsvej 20 Stouby 8983 Gjerlev Tlf.: p.hegaard@tdcadsl.dk Webside: Auto-UnionVeteranen Clube.V. Uwe Lüders Ahrenweg 29 D Meinersen Deutschland Deutsche DKW Club e.v. Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring Spremberg DKW Motorrad Club e. V. Ralf Kopmann Schäfergasse Maintahl Deutschland Munga - IG Königsteinerstrasse 67 D Hattingen Deutschland Svenska AUDI-DKW Klubben Stephan Lund, Lervikstorpsvägen 14 S Ljusterö Sverige af 28. juni 1975 Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi - DKW Horch og Wanderer producerede køretøjer og motorhistoriske effekter, samt IFA totakts køretøjer. Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden. Som medlem af Dansk DKW Club optages personer, organisationer og bedrifter, som har interesse for de ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker. Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motorhistorisk Samråd Redaktion Lars Chr. Larsen (ansvarshavende) Skolegade 8 st 8850 Bjerringbro Tlf dkw.lars.larsen@bknet.dk lchrlarsen@gmail.com Forsidebillede: F5 Front-Luxus-Cabriolet 2 personers Bagsidebillede: En reklame for forsikringsselskabet Runa Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved artikler, kun med skriftlig tilladelse. Norsk DKW Union Glenn Bergseth N-3648 Passebekk Norge DKW Club Nederland Eric Cox Florijnhof NL-5551 VM Valkenswaard Holland DKW Club Belgie Marc Casteels Dorpheidestraat 31 B Diepenbeek Belgien DKW Oweners Club CH Walter Steffen Nägeliweg 3A CH-8274 Tägerwilen Schweiz Amicale Auto-Union France Michel Pesquet 2,Samadet F Noaillan Frankrig DKW Club Prag Mirko Jedlicka Pod Terebkou Nr.3 CS Praha 4-Nusle Tjekkiet DKW Club Östereich Itzlinger Hauptstrasse 48 A-5020 Saltzburg Østrig DKW Owners Club of GB Tony Bailey 6 Swinbrook Road Carterton Oxon OX18 1 DS UK England DKW Owners Club of SA P.O. Box 5565 Pretoria 0001 Republic of South Africa

3 Dansk DKW Clubs bestyrelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Formand: Per Hegaard Larsen p.hegaard@tdcadsl.dk Overordnet ansvar Næstformand: Brian Madsen brianschou@madsen.mail.dk Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest Kasserer: Hans-Willy Rasmussen hwbr@nanet.dk Klubregnskab, kontingent indbetaling Ind- og udmeldelser Sekretær: Hans Lindegaard enrum@worldonline.dk Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst Best. medlem: Henrik Hjort dkwifahen@msn.com Løbskonsulent Best. medlem: Flemming Søe Pedersen flsoe@dbmail.dk Løbskonsulent vest Best. suppleant: Preben Boisen gcb@webspeed.dk I dette Nummer: Tænkespanden ved formanden Referat fra julemøde i Agerskov Forvænt med luxus Formandens beretning Klubbens regnskab Referat fra generalforsamlingen Referat fra Julemøde på Sjælland Tanker og erindringer omkring min første DKW Aktivitets oversigt: 2009 Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Reg. Nr Konto Nr SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Restaureringskonsulenter med mere. Motorcykler: Poul Erik Sejrsen DKWsejersen@bakkegaarden.dk Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte. Hans-Willy Rasmussen, hwbr@nanet.dk Forsikring: Per Hegaard Larsen p.hegaard@tdcadsl.dk Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen, p.hegaard@tdcadsl.dk Bladredaktion: Lars Chr. Larsen dkw.lars.larsen@bknet.dk Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Kryds & Tværs Værkstedssiden Julehilsen Køb-Salg-Bytte og Nye medlemmer 4. februar Onsdagsmøde Åben 7. marts Museums besøg i Bredgade 68 Henrik Hjort Dansk Kunstindustrimuseum Hans Lindegaard marts kl Forårsfest. Samme koncept Steffensgård, Kværkeby Preben Boisen Tlf.: som julefest 1. april Onsdagsmøde Åben 3. maj Forårstur 6. maj Onsdagsmøde Jan Lemming Tlf.: juni MHS køredag Steffensgård, Kværkeby juni Midsommertræf/nordisk Nordjylland 1. juli Onsdagsmøde Åben august 2T-løb Marielyst, Falster MZ-klubben august Sensommertræf 2. september Onsdagsmøde Torben Hansen Tlf.: september Løvfaldstur Øst for Storebælt 7. oktober Onsdagsmøde Åben 8. november Generalforsamling Vest for Storebælt 6. december Julemøde Sjælland kl. 13 Hjortholmvej 21 Tølløse Kristina Tlf.: Stof til Skylleporten nr. 83 senest d

4 1. En spand kan indeholde mange ting. Og forskellige ting. 2. Et spand, om det er personer, så er det samarbejde, det drejer sig om, og vi er et 6 spand i bestyrelsen håber jeg. 3. En spand, det kan også være en bil, hvor mange tanker og ideer er blevet til under kørslen, - også for mig. 4. Man skal tænke sig om, når man restaurerer og kører et veterankøretøj. 5. Tænkespanden, det kan også være en moderne måde at lægge hovederne i blød på, for at få nye ideer Denne side har nu levet i et par år, Men da det kun er mig der er kommet med indspark til denne side, havde jeg jo nok håbet på, at der var kommet et eller andet, fra en eller anden i klubben, Nå!!! jo og så er det jo ikke så slemt end da. For det må jo være et tegn, på at folk ikke vil udbrede sig her i bladet på tryk. Men det var nu ikke lige det jeg havde tænkt mig med denne side, men nu har jeg den holdning, hvis en ting eller for den sags skyld et træf ikke kan bære. Så mener jeg ikke at vi skal være bange for at ænder på det, for at sige det helt firkantet så skal vi væk fra at tænke sådan har vi da altid gjort!!!!! og det var så denne måneds opkast fra mig. Så denne side kommer til at hedde Information 1/ 1-09 osv... De sidste 2-3 måneder har været meget stressende for mig. Da min kone, Helle pludseligt blev ramt af en blodprop i hjernen, hun er i dag næsten helt helbredt igen, jeg ved der er nogle mennesker, der har skrevet eller har ringet til mig angående klubben, jeg skal beklage hvis jeg har været lidt fraværende, men dem af jer der tog over i den tid hvor det var værst vil jeg overbringer en stor stor tak for at det alligevel gik. Den nye forsikringsordning er nu helt på plads og vi venter nu kun på det bliver nytår så vi kan komme i gang med det nye selskab som jeg mener at vi kan vente os meget af, det er et selskab som er meget nem at arbejdet med. Jeg kender selskabet, fra mit daglige arbejde med skades opgørelse. Vores redaktion har fået ny adresse, og der med mere plads til at rode på? så vores kære redaktør har kæmpet en kamp for at komme så meget på plads at han kunne få bladet færdigt til tiden, så i kan nå at få det inden nytår. Ellers vil jeg til slut ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår Per Hegaard. Julemøde d. 30. november Vi var til julemøde i det Sønderjyske i år, ved Janne og Flemming i Agerskov.Vi skulle være der kl. 13.oo, så vi kørte heldigvis hjemme fra Randers i god tid, i strålende solskin, allerede inden vi nåede ned omkring Århus var det meget tåget, det varede desværre resten af turen og dagen. Vi nåede dog frem til tiden. Traditionen tro med kaffe, æbleskiver, kager og julegodter. Efter mændene havde den obligatoriske tur i garagen, var der pakkespil om de pakker vi i indbydelsen skulle medbringe. Vi havde en rigtig god eftermiddag. Derudover var der gæsteoptræden af Tove og Richard fra Næstved. Glædelig Jul og Godt nytår til alle Jonna og Laust

5 Forvænt med Luxus. En historie om DKW F 5 Front- Luxus - Modellerne. Egentlig ville jeg derfor give mig mulighed for at sætte mig tilbage i tiden. Menneskets gamle drøm om tidsmaskinen - ofte fremvist på biograflærredet - blev vakt. Hos moderne mennesker koncentrerer denne ønskedrøm sig om et tema: nostalgi. Spurgte man mig om hvilken tid jeg ville ønske mig tilbage til, ville jeg ikke betænke mig ret længe - foråret 1933 til den internationale automobiludstilling i Berlin. Begrundelsen ville være ligeså enkel som svaret er hurtigt. På denne udstilling i juni præsenterede det i året forud grundlagte AUTO UNION A/G sig første gang for et internationalt publikum. Det er bemærkelsesværdigt hvad Auto Union havde formået at stable på benene på de få måneder op til IAA i Berlin. Hver af de fire i Auto Union sammensluttede mærker præsenterede i Berlin en ny model. Hos Audi var det Audi Front baseret på forhjulstrækket fra DKW og udstyret med den DKW Sport Meister på IAA, Berlin HK stærke 2 l., 6 cyl. Wanderer-motor, som Ferdinand Porsche havde konstrueret for Wanderer fabrikken. Horch stillede med den nye V 8-model, type 830, der var udviklet for alle de følgende Horch modeller. Wanderer præsenterede den nye modelserie W 21 / W 22 med den netop omtalte Porsche- 6 cyl., og DKW viste under modelnavnet Sport- Meister en fantastisk smuk ægte cabriolet med stålkarosseri, som var udviklet hos Horch og også blev bygget der. Undervognen i Sport-Meister svarede til DKW F 2, altså gitterramme med to tværstillede bladfjedre for og bag. For første gang brugte man den 20 HK stærke, 700 ccm. 2 cyl. motor, som fra midten af 1933 blev brugt i DKW F 2 Meisterklasse 701. Den to-sædede Sport Meister blev imidlertid en enlig sag. Forskellige grunde skulle derefter tale mod en egentlig serieproduktion. For det første var den planlagte pris på 3950 RM for en lille bil næppe gennemførlig, især fordi sporene efter den store industrikrise endnu ikke var slettet, for det andet var fremstillingsprisen muligvis for høj. Den to-sædede DKW - Front - Luxus - Cabriolet. Det skulle tage endnu 2 år, til februar 1935, før en seriefremstillet DKW - Luxus - Cabriolet med stålkarosseri kom på markedet. Karosseriet til denne model, officielt betegnet DKW F 5 Front Tosæders Luxus Cabriolet var i hvert fald udviklet af Horch og stod i sin elegance næppe tilbage for Sport-Meister årg. 1933, måske med undtagelse af de lange forskærme, som man havde givet afkald på de nye modeller. Teknisk bemærkelsesværdig var en nyudviklet centralramme med svæveaksel bagved. Det drejede sig om en stiv aksel, som var fæstnet på en overliggende, tværstillet bladfjeder. Dette akselprincip var første gang anvendt på DKW Sonderklasse 1001 fra 1933 (V 4 motor med ladepumpe og baghjulstræk). F 5 model-lens centralramme havde man forstærket en smule p.g.a. Front Luxus Cabriolet ens tungere karosseri, idet man fra de i midten udgående tværdragere, hvor karosseriet var fastgjort, havde svejset en stabil langsgående drager. Udstyret i de nye Luxus Cabriolet er gjorde navnene megen ære. Begge forsæder og dør beklædningen var udført i læder. Det smalle bagsæde, som også kunne bruges som tværstillet enkeltsæde, var af kunstlæder i passende farve. Fælge med trådeger, forkromede Riemann forlygter, gennemgående kofanger foran,

6 stålafdækning på reservehjulet, oplukkelig forrude og et udefra oplukkeligt bagagerum kompletterede det luxuøse standardudstyr. Som på alle F 5 modeller var der ikke kofanger bagpå, den blev dog tilbudt i kataloger med specialudstyr. Det hjerteformede instrumentpanel, lavet af det på den tid højmoderne Bakelit, svarede i al væsentlighed til forgængermodellen F 4 Meisterklasse. Speedometer, ur, benzinmåler og amperemeter blev efter en tid udskiftet med en ladekontrol med gearskiftediagram. Denne to-sæders Front - Luxus - Cabriolet, der i sin tid solgtes for 3250 RM, blev i almindelighed betragtet som en af de smukkeste førkrigs modeller. Sideløbende med færdig gørelsen af karosseriet på Horch-Werk i Zwickau blev der, p.g.a. den store efterspørgsel, straks inddraget yderligere 2 karosserifirmaer i arbejdet: Firmaet Baur i Stuttgart og firmaet Hornig i Meerane/Sachsen. På karosserierne fra Horch i Zwickau var et lille ovalt skilt med indskriften: Horch Karosseri anbragt på torpedoen ved siden af typeskiltet.firmaet Hornig viste sine karosserier med et firkantet skilt på torpedoen. De af firmaet Baur i Stuttgart leverede karosserier er, såvidt vides, ikke mærket. Slutmonteringen af Luxus- Cabrioleterne skete, som for de fleste DKW-Frontwagens vedkommende, hos Audi i Zwickau. Ganske vist fandtes der også bestemte serier, som ved overbelastning hos Audi, blev monteret hos Karosseriwerk Berlin - Spandau. Disse køretøjer kunne kendes på typeskiltet, hvor der blev henvist til montagested: Werk Audi, Werk Zwickau eller Werk Spandau. Naturligvis var DKW Luxus Cabrioleten som standard to-farvet. Ganske vist fandtes den også som ensfarvet sort eller sortbrun med lys kaleche og røde eller De brede døre gav bekvem indstigning Den 2-sæders F 5 Front-Luxus-Cabriolet var som standard udstyret med et udefra tilgængeligt bagagerum og afdækning af reservehjulet elfenbensfarvede trådfælge. I den tofarvede udførelse var kroppen til enhver tid ensfarvet lys og skærmene noget mørkere. De foretrukne kombinationer var: rødt karosseri /sorte skærme DKW F 5 undervogn med den bageste svæveaksel eller elfenben/sort, lys-/mørkegrå, beige / brun, lys- / mørkegrøn. Trådfælgene var for det meste holdt i karosserifarven. I tidens løb blev der gennemført enkelte forandringer. Fra midten af september 1936 fik trækakslerne gummimanchetter, som afløste de indtil da brugte metalklokker. En ændring som i øvrigt blev gennemført på alle DKW modeller med forhjulstræk. Fra omkring begyndelsen af 1937 kom de såkaldte korttrådsfælge (fabrikat Hering eller Kronprinz) med den store hjulkapsel fra Meisterklassemodellerne som erstatning for de indtil da anvendte langtrådsfælge (fabrikat Hering). I en forhandlermeddelelse fra juni 1937 blev der henvist til, at den indtil da mellem motorhjelm og dør anbragte afviservinge fra nu af sad øverst i A-stolpen, så den væsentligt bedre kunne ses bagfra. På næsten samme tid blev lygterne ikke længere forkromet, men lakeret i karosserifarven. Selvom færdig-

7 gørelsen af de nye Frontmodeller F 7 skete i dec. 1936, blev Luxus Cabrioleten stadigvæk kun tilbudt som type F 5. Mod slutningen af produktionen (fra nr ) fik F5 Luxus Cabrioleten de forkromede kofangerhjørner fra Meisterklasse til fordel for den gennemgående kofanger. Først i marts 1938 blev F 5 Luxus-Cabriolet afløst af en tilsvarende F 7 - model. Den første F 7 Luxus - Cabriolet (nr ) blev monteret den 7. marts 1938 og den sidste F 5 Luxus - Cabriolet løb af samlebåndet den 29. marts Den 4-sædede DKW F 5 Front- Luxus-Cabriolet. I august 1936 fik den 2-sædede F 5 Front- Luxus-Cabriolet en 4-sædet søstermodel ved sin side. I den teknisk samme udførelse bød denne udgave på 4 siddepladser i fuld størrelse. Yderligere adskilte denne 3400 RM. dyre 4 - sæders sig i første linje ved den manglende bagagerumsklap og den tilbagetrukne kaleche. Naturligvis var også dørene på den 4-sæders nogle cm. bredere. Betragter man disse modeller skråt forfra er det ikke helt enkelt at se forskel på den 4-sæders og den 2- sæders. Det bedste kendetegn er sidepyntelisten, som på den 2-sæders løber ovenfor det øverste dør hængsel mens den på den 4-sæders løber midt igennem dette hængsel. Spændbøjlen på kalechen er ikke, som på den 2-sæders, forkromet, men lakeret. Med hensyn til farver var den 4-sæders cabriolet fra starten som den 2-sæders, altså med et ensfarvet karosseri og en anden farve skærme. De tidlige udgaver af Front-Luxus-Modellen havde fælge med lange eger Senere fik den 4-sæders en ægte tofarvet lakering, hvor karosseriet ovenfor pyntelisten, hækken og kølergitteret havde samme farve som skærmene mens siderne på karosseriet var lakeret i en lysere farve. Indtrækket var udført i læder, men i slutningen af produktionen kom der også udgaver i kunstlæder. Med fremkomsten af den 4-sæders var produktionen af den 2-sæders på tilbagetog, så trods en kortere produktionsperiode blev der i alt bygget stk. mod stk. 2 -sæders. Den åbne 2-sæders F 5 Front Luxus En af de i nutiden vel mest beundrede førkrigs-dkw-modeller er den åbne 2- sæders F 5 Front Luxus, der i almindelig tale blev betegnet som F 5 Roadster. For 3000 RM tilbød Auto Union et køretøj som tiltalte kunden med sportslige ambitioner, men uden den helt velspækkede tegnebog. Det var den ideelle bil til de ungdommelige eller som bil nr. 2 (til fruen). Man kunne med de 20 HK ikke høste nogen sportslige laurbær, men bilen så sådan ud. En ren 2-sæders med en typisk roadster kaleche og sidestykker, som nemt kunne placeres bag lædersæderne. Undervognen havde man forkortet til en hjulafstand på 2500 mm. (Front Luxus Cabriolet havde 2610 mm), hvorved man havde opnået en yderst harmonisk linieføring. Karosseriet, som blev leveret af Fa. Hornig i Meerane, viste næppe slægtskabet til Front -Luxus- Cabriolet-en. De korte halvrunde for- Den senere udgave af Front-Luxus-Modellen havde korte eger og afviservinger i A-stolpen

8 I august 1936 kom den 4-personers udgave af F 5 Front-Luxus -Modellen. Her formodentlig en prototype eller 0-serievogn, da den 4 personers først går i produktion efter at man er gået over til de korte egerede fælge. skærme og den lange motorhjelm med en smal række kølersprækker omgivet af en pynteliste strakte - rent optisk - bilen ud. Også den korte hæk med det indbyggede reservehjul understregede dette indtryk. De dybt nedskårne døre fandtes i to udgaver: hængslet bagtil, altså åbning foran eller med hængslerne foran på A- stolpen. Instrumentpanelet var lavet af stål. Den forkromede vindspejlsramme blev holdt fast af låsemøtrikker hele vejen rundt. Naturligvis var også roadsteren udstyret med trådfælge som standard. Meget praktisk, især til længere køreture, var der en 50 l. tank, som i modsætning til alle andre F 5-modellers 28 l-tank, gav en næsten dobbelt så stor aktionsradius. Ligesom på den 2-sæders cabriolet var også den 2-farvede roadsters karosseri ensfarvet med skærmene i en mørkere farvetone. F 5 roadsteren kom i foråret 1935 sideløbende med Front - Luxus - 2 sæders - Cabrioleten og fulgte dermed den i midten af 30-erne opståede trend til sportslige 2-sæders, som næsten alle tyske bilfabrikker fulgte. På grund af de indskrænkede anvendelsesmuligheder blev disse typiske nichekøretøjer, som F 5 Roadster, ikke bygget i mere end 408 eksemplarer i tiden frem til maj Situationen i dag (1992). F 5 Front Luxus modellerne, men også de tilsvarende efterfølgende F 7 og F 8 hører i dag til de mest populære DKWførkrigs modeller. Vel på grund af deres smukke karosserier og den kendsgerning, Den 4-sædede F 5 Luxus Cabriolet i ægte 2-farvet lakering

9 F 5 Roadsterens langstrakte form blev optisk understreget af de korte skærme at et pænt antal af disse stålkarosserier med træramme mere eller mindre vellykket har klaret tidens tand. Tit stilles spørgsmålet: Hvad er sådan en bil værd nu? Svaret henviser altid til vedligeholdelsesstanden og originaliteten. Restaurering af undervognen giver næppe problemer. Reservedelssituationen kan i den henseende som regel betegnes som god. Anderledes ser det ud m.h.t. karosseriet. Flosset indtræk og en miserabel kaleche, råddent træværk under stålet, et falsk instrumentpanel (på F 5 desværre meget tit p.g.a. den skrøbelige bakelit-original), dårlige pyntelister og kofangere, som alt i alt hurtigt kan gøre en restaurering urentabel, ikke mindst set fra et rent økonomisk synspunkt. Ikke sjældent blev der i løbet af årene også indkøbt ståldele fra de efterfølgende modeller, F 7 og F 8. Således ses f.eks. kølergitteret fra F 7, som ligner F 5 (Meisterklasse og Front- Luxus). Dog er det på F 7 udelt, idet det Også i dag en drømmebil - den officielt benævnte: Front-Luxus-Cabriolet åben, F 5 Roadster. hænger sammen med det lille skråtstillede skørt, som således er en del af gitteret. På F 5 er det lille skørt skruet fast og er noget bredere end på F 7. Tilsvarende er også skærmenes udformning en anden, således at anvendelsen af et F 7 kølergitter til en F 5 kølerhjelm krævede at man fjernede et tilsvarende stort stykke af kølerhjelmen. Også ved anvendelsen af pladedele fra F 8, hvilket ikke var sjældent i 50erne og 60erne, var tilsvarende ændringer uomgængelige.

10 Hvad der dengang var snedige løsninger på reservedelsproblemer sænker i dag værdien af køretøjet. Originale F 5 pladedele var imidlertid sjældne og man skulle ved køb ubetinget se på originaliteten. Og prisen? For en virkelig velholdt eller originaltro restaureret F 5 Front-Luxus-model vil man sjældent få mere end DM - det er dog kun en DKW. For det meste er den realistiske pris mellem 20 og DM. For restaureringsobjekter kan man, hvis den er nogenlunde komplet, få knap DM.(100DM = ca. 380 kr.) Men også her gælder det, som egentlig ved alle DKWer: restaurering skal være en sjov personlig hobby. For økonomiske spekulationer er DKWer ugunstige. Thomas Erdmann Fra AUVC Nr 69 Oversat af Jens Buhl, Dansk DKW Club. Den gennemgående kofanger var et kendetegn på alle DKW Front-Luxus og Meisterklasse modeller fra type F 5.

11 Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2008 Formandsberetning 2008 Vi begyndte året i klubben med et værkstedsmøde d. 1-3 hos Preben Boysen, det var et møde hvor Laust og Lars Larsen sammen med Jan Lemming, leverede et blændende kursus i den svære kunst i at stille tænding på de 3 cyl. motorer og på 1 cyl. MC motorer. Vi har gennem året deltaget på de respektive stumpemarkeder med en klubstand, både øst og vest for bæltet, dvs. Herning Nyvang, dog kunne vi ikke i år være blandt de udvalgte der fik en stand i Fredericia. Men da vi føler at vi får en god og udbytterig respons på disse markeder vil vi også være at finde der i Året startede med forårs ture i henholdsvis Jylland og på Sjælland, søndag 4. maj. Den Sjællandske forårs tur startede fra Møllekroen i Holbæk, man kørte en hyggelig tur af de mindre veje og endte på en rastplads ved Lammefjordens bred, man slutter af med orientalske/danske retter i det grønne, tilberedt af Porntipa (Peters kone). Den jydske, tog sin start ved Industrimuseet i Horsens, med flere stop undervejs, fortalte Mogens Boisen om de seværdigheder vi kom forbi på turen, og vi sluttede af med eftermiddagskaffe på Snaptun færgekro. Midsommer træffet var i år placeret på Falster, på Marielyst camping, et yderområde af Danmark som vi normalt ikke kommer i, men placeret efter den sædvanlige devise om at det ikke skal være de samme som skal køre langt hver gang. Efter den fælles morgenmad lørdag kørte vi ud på turen, som var godt belagt med sjove og kryptiske opgaver til alles fornøjelse. Den først weekend i Juli, var en delegation fra klubben taget til Ove Rasmussens mindetur i Hochstadt ved Frankfurt, med det formål at udnævne Jürgen Skafte Rasmussen til æresmedlem af Dansk DKW Club, det var en beslutning bestyrelsen tog, på baggrund af familien Rasmussens utrolige store hjælpsomhed, med litteratur og andet materiale, som klubben flere gange har kunnet låne til diverse udstillinger igennem tiden. Årets internationale træf i Zwickau, der kan jeg kun referere til referatet i bladet, da jeg ikke selv deltog og der kun var 2 medlemmer dernede, men vist ikke det tilløbsstykke det plejer at være, med kun ca. 250 deltagere, mod normalt ca. 400 deltagere. Årets sensommertræf, var igen i år arrangeret på Nordfyn, nærmere betegnet Hasmark camping på vestsiden af Odense fjord, en utrolig flot tur, som Freddy Pedersen havde arrangeret, da de respektive arrangementsfolk er bosiddende henholdsvis på Sjælland og i Sønderjylland, et flot træf de havde fået lavet med god deltagelse fra både øst og vest, desværre var fynboerne vist stadig på sommerferie. Løvfaldsturen d. 21 september var arrangeret af Kirsten og Hans Lindegaard, mødestedet var Vallø slot, Vi kørte en tur i elverkongens rige hvor vi indtog frokosten på Stevs klint, og afslutter dagen med publikums besigtigelse på Køge torv. Julemødet på Sjælland jeg havde nær sagt som den plejer. I Jylland, denne gang i Sønderjylland, Hos Flemming Søe Pedersen. En stor tak, til dem der har og vil afholde onsdagsmøder på Sjælland, da jeg af gode grund ikke kan deltage midt på ugen. Året der er gået, har også været et turbulent år for klubbens økonomi, da året startede med at Post Danmark opsagde vores aftale om at sende Skylleporten som magasinpost, det resulterede i et blad i en kuvert. Og efter mange seje forhandlinger lykkedes det at få indgået en lignende aftale igen, dog lidt billigere end den gamle. På forsikrings fronten valgte Runa at opsige aftalen med VFK med virkning fra 2009 VKF har på nuværende truffet aftale med en ny forsikringspartner, mere herom senere, dog med samme gode aftaler som med Runa. Den nye medlemsliste er langt om længe blevet færdig, det har været et langt og sejt træk at få fremskaffet alle oplysninger. Hjemmesiden fik i år et nyt ansigt, så hvis i har billeder og andet materiale så kan bruges på siden, så send det ind til undertegnede eller webmasteren. Tusind tak for året, som er gået. Mvh.Per Hegaard.

12

13 Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2008 Hos Preben Boisen, Kværkeby. Der var fremmødt i alt 29 medlemmer. 1) Formanden bød velkommen og oplæste dagsordenen: 1. Dagsorden for generalforsamlingen 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsforelæggelse og godkendelse 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse 8. Eventuelt. 2) Som dirigent blev foreslået Preben Boisen, som accepterede. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og returnerede ordet til formanden. 3) Formanden oplæste beretningen, hvoraf det bl.a. fremgik, at forsikringsselskabet Runa har opsagt samarbejdet medveteranbilklubberne fra 1. januar. Desuden hørte vi, at midsommertræffet næste år skal afholdes i Nordjylland, idet træffet skal være fælles nordisk med deltagelse fra Norge og Sverige. Specielt nordmændene har ytret ønske om dette. Gunnar Holm tog ordet angående forsikring. Han anbefalede på det kraftigste, at alle skifter fra Runa til nyt selskab så snart, det kan lade sig gøre. Baggrunden er en meget dårlig erfaring, han har haft med et selskab i Runa s gruppe. De forsøgte med alle midler at undslå sig erstatning, og endte med kun at udbetale en brøkdel af erstatningen. Formanden bemærkede, at jo flere, der overgår til det nye selskab efter 1. januar, des mere vil det gavne klubben, idet vi får udbetalt løbende provision af selskabet. Uden denne vil regnskabet ikke balancere. Det er endnu en forretningshemmelighed, hvilket selskab det bliver. 4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et beskedent overskud. Taksten for bestyrelsesmedlemmers kilometergodtgørelse er nu nedsat fra kr. 2,50 til kr. 1,50 for at reducere omkostningerne. Inge Hansen ønskede bedre forrentning af klubbens likvide kapital. Kassereren anførte, at vi af praktiske grunde vil fortsætte med at anvende girokonto, og dens forrentning er desværre tæt på nul. Regnskabet blev godkendt. 5) Kontingentet blev fastsat uændret til kr. 300,- pr. år. 6) Fra Jan Kjærsgaard var der fremsat forslag om en vedtægtsændring: Den skulle ændre tidspunktet for generalforsamlingen, som ifølge forslaget skulle afholdes inden udgangen af oktober måned, hvorved deltagerne fik mulighed for at anvende veterankøretøjet inden vinterpausen i forsikringen. Bestyrelsen accepterede tidspunktet, men da det ligger inden for bestemmelserne, skønnes en vedtægtsændring ikke at være nødvendig, hvorfor dette bortfaldt. Man diskuterede atsammenlægge generalforsamlingen med et af klubbens træf, men det blev frarådet af deltagere, som har prøvet det i andre klubber. Erfaringen var ifølge dem, at det gav for meget rod både i generalforsamlingen og i træffet. 7) Tre bestyrelsesmedlemmer og suppleanten var på valg i år. Alle var villige til genvalg, og da der ikke var andre kandidater, blev alle genvalgt med akklamation. 8) Under eventuelt blev der efterlyst mere MC-stof i medlemsbladet. Redaktøren Lars anførte, at han selv er bil-mand, og derfor har nemmest adgang til bil-stof. Jan Lemming indskød, at da tilslutningen til to-taktsløbet var lig nul, kunne interessen for de to-hjulede formentlig ikke være stor. Bent Egholm tilbød at stille gamle, tyske blade til rådighed, hvori man kan finde prøvekørsler af mange ældre DKW-motorcykler. Lars er åben for disse tiltag. Formanden strejfede klubbens repræsentation ved diverse messer. Det ser ud til, at Herning messen giver ringe respons, medens Fredericia og Holbæk/Nyvang giver mere feed-back, så vi fortsætter på disse. Desværre fik vi ikke denne gang en stand i Fredericia, da pladsen er begrænset, og vi blev valgt fra, men vi kommer sikkert igen. Bent Egholm efterlyste fribilletter, og de har været udsendt på , men ikke til alle. Sagen om fribilletter er lidt i en gråzone, så det anbefales medlemmerne at rette henvendelse til formanden for bestilling af fribilletter.

14 Onsdagsmøderne øst for Storebælt har vist sig at være en succes. Der blev aftalt en del møder som følger: 4. februar åben 1. april Poul Anker Johansen (mangler accept) 6. maj Jan Lemming 1. Juli Frede Larsen 2. september Torben Hansen 7. oktober Arno Werner (mangler accept) Lars udgav en ny, trykt medlemsliste, som på eksemplarisk vis gengiver alle medlemmer i både alfabetisk og numerisk orden. Den rummer også køretøjer og -adresser. Listen over disse er næppe komplet. Hans Lindegaard repeterede, at øst for Storebælt er det undertegnede, der vedligeholder listen, og vest for Bæltet, er det Flemming Søe Pedersen. H.L. aftalte med Lars, at vi i næste medlemsblad vil præcisere dette, samt atter opfordre de medlemmer, der ikke modtager klubmail til at give os adressen. Efter den officielle del, var der frokost og foredrag. Preben og familie havde anrettet en lækker frokostbuffet. Tillad mig en personlig kommentar: Den hjemmelavede leverpostej var uovertruffen! Et planlagt foredrag om tuning af totaktsmotorer ved Jens Munkedal, udgik desværre, da Jens p.g.a. sygdom måtte melde afbud tre dage før mødet. Han er dog villig til at forsøge igen næste år. Trods det lykkedes det med ultrakort varsel at mobilisere Gunnar Holm, som er ekspert i smøreprodukter og som besidder et indgående kendskab til to-taktsmotorer. Han gav et særdeles interessant foredrag om smøring og olietyper, hvilket altid har ligget to-taktsfolket på sinde, og deltagernes reaktioner afslørede tydeligt, at emnet var relevant. Bl.a. fik vi styr på hvorledes moderne olier med eller uden tilsætning fungerer i vores motorer. Instruktionsbøgernes anvisninger er efter år ikke længere fuldt relevante. Hans Lindegaard. Julemødet på Sjælland d Det efterhånden traditionelle julemøde på Sjælland var igen i år godt besøgt. Der var ca. 37 personer som havde lyst til at have nogle hyggelige timer sammen med andre klubkammerater. Ideen med at hver især medbringer lidt mad, til det fælles tag selvbord gør at man ikke på forhånd ved hvad man skal have at spise. Og skulle man få lyst til det samme 2 gange gør det ikke noget, da der nogen gange er flere der har fået den samme gode mad ide. Snakken gik lystigt hele tiden om både hvad der var sket i det forgangne år, men også hvad der skal ske til næste år. Plus der sikkert også blev diskuteret et par tekniske detaljer indimellem. Efter at vi havde spist blev der også underholdt med et kinesisk lotteri, hvortil der var købt mange fine gaver. Jeg var dog ikke heldig. Meget bil kikkeri blev det dog ikke til, da de fleste har sat deres køretøjer ind for vinteren, med der var dog et par stykke der udfordrede kong vinter. Tak for en dejlig og hyggelig eftermiddag Redaktøren

15 Året er 1953, jeg er lige kommet i lære på Orlogsværftet, som klejnsmed og samtidigt fyldt 18 år, så jeg måtte ha mig et kørekort. Det var ikke så omstændigt, som det er i dag. Det lokale busselskab, havde en Taunus med globus, som de brugte til skolevogn. Jeg skulle give 12 eller 13 kroner i timen, samtidig med, at jeg lærte, at køre, kørte vi ærinder for busselskabet (der i dag hedder Nygårds Turistkørsel). Efter nogle ugers kørsel - jeg skulle jo tjene pengene til timerne og en ugeløn, som lærling, rakte jo ikke til mere end 2 timers kørsel og efter timer, syntes kørelæreren, at jeg skulle gå op til en køreprøve. Ude ved Frelserkirken på Christianshavn, samlede vi en underlig sur mand med plusforebukser op. Kørelæreren om bag i vognen og med den sure mand ved siden af mig, skulle jeg starte, men det første der skete, var, at vognen gik i stå. Jeg fik startet igen og den sure mand sagde til højre, til venstre og så videre og det gik helt godt, men pludselig sagde han, midt i en smal gade, vend og kør den anden vej. Der var jo ikke andet at gøre, end at vende og så gik vognen i stå igen. Jeg fik startet og vendt og vi kørte lidt igen. Så sagde han hold ind til siden her, og jeg kørte lidt frem og holdt ind. Det var godt, du så den indkørsel sagde han, (jeg havde sgu ikke set den indkørsel og det var mit held). Han spurgte så, om skilte, bl.a. ved jernbane-overskæringer og jeg husker tydeligt, han spurgte om lyset og må det lange lys blænde. Jeg sagde nej, det må det ikke og han svarede, at hvis jeg kunne få det til, at lade være med det, ville det være godt. Vi kørte igen, ca. et Tanker og erindringer omkring min første DKW par minutter, så ville han pludselig af. Han gav kørelæreren nogle papirer og gik. Jeg ville til, at køre igen, men så sagde kørelæreren, tror du min bil skal udsættes for mere fra din side? Jeg har nok måbet lidt, for han grinte og stak mig et lille stykke papir og sagde, at jeg skyldte ham 13 kr. for den sidste time. Så gik det op for mig, at jeg var bestået. Jeg fik så fra politimesteren i Kbh. s Nordre Birk, et grønt klapsammen kørekort, med et ovalt billede. Nu skulle der køres og jeg fik et par gange, lov til at låne min fars Anglia. Han så altid meget nervøs ud! En kammerat havde også lige fået kørekort og vi lånte også hans fars bil, en Opel Olympia, og han var lige så begejstret som min far var. En dag kom min kammerat kørende i en gammel Chrysler fra 20 erne med udvendig båndbremser og bag på vognen stod der Pluto. Den vogn syntes han, vi skulle købe sammen. Men pengene var jo små, så vi fik vognen på prøve, indtil vi havde samlet pengene sammen, ca. 500 kr. hver, en skyhøj sum. Vi kørte lidt i vognen. Sikke en masse besvær. Bremse, var den ikke meget for og starte var kun, når det passede den. Så vi rev og flåede i det startsving lyset virkede om dagen, men når det blev mørkt og vi havde brug for det, ville det absolut ikke. Vognen blev leveret tilbage! 3 sygeplejersker købte den, de havde nok flere penge. Et par år efter, købte en lærerkammerat den. Han skilte den helt ad og gjorde den i stand det første restaureringsprojekt, jeg hørte om. Det blev en meget flot vogn. Jeg var i mellemtiden blevet udlært som klejnsmed på Orlogsværftet. Fritaget for militærtjeneste - min mor kendte vores læge godt, så jeg fik en god lægeerklæring om overfølsomhed over for tæpper og hår. Jeg blev på det værksted, hvor jeg var udlært og fik nu ungsvende løn, så efter et par lønudbetalinger, måtte jeg have noget, at køre i. Det skulle være noget smart, og hos John Skårup i Mørkhøj, stod der en Morris 8 med kaleche. Men efter nogle gevaldige udregninger om udbetaling, renter og afdrag samt registrering, kunne jeg godt indse, at der skulle spares et stykke tid! Det pinte mig, kunne John Skårup godt se, så han foreslog, jeg skulle komme igen dagen efter, så havde han en DKW. Jeg kom så dagen efter og der stod en lyseblå og mørkeblå DKW Sedan med stålkarosseri og udvendig bagageklap, den

16 var fra 36 (sagde han). Der blev igen regnet på udbetaling og afdrag med renter. Nu så det lysere ud, men den var jo ikke så smart som Morris en med kaleche. Efter et par dages betænkning og mange km cykling til diverse autoforhandlere, vendte jeg tilbage til John Skårup og skrev papirer under. Et par dage efter hentede jeg min første bil, en DKW. Nu skulle der rigtigt køres! Køres ja, men det blev også til meget skille, reparere og samlearbejde. Nyvasket og pudset, havde jeg den med på arbejde, hvor jeg havde fortalt vidt og bredt om mit køb. Kolleger tog dyret under kritisk eftersyn, med diverse kommentarer. En af dem erklærede højlydt, at det dog var det dårligste køb, han havde set, for som han sagde, den klaprede så forfærdeligt i ventilerne. Han blev på det kraftigste af de andre kolleger belært om sin totale uvidenhed, når det gjaldt biler og motorer. Så der kom ikke flere kommentarer fra den side. Der var et par stykker mere på værftet, der havde DKW biler, så jeg kom ind i en lille kreds, hvor bilerne var vigtigere end frokostpausen. Der blev byttet bilfusk, mellem de forskellige værksteder på værftet. Noget af det første jeg fik til DKWen, fik jeg fra sejlmagerværkstedets asbestafdeling, hvor de lavede kapper til hedtvandsrør og udstødninger. Jeg fik et overtræk i asbestlærred til afgangsrør og den første lydpotte. Det havde en fantastisk virkning på lyden fra vognen, den blev helt anderledes. Den fik en sjov summende lyd. Men, når den havde kørt en km i et stræk, begyndte den at ryge noget så forfærdelig, og når man stoppede, blev den ved med at ryge, så man dårligt kunne finde vognen. Der skete selvfølgeligt det, at på grund af asbestkappens isolerende virkning, blev den forreste lydpotte, så varm, at de gamle olierester begyndte at brænde. Det blev aldrig nødvendigt, at brænde potten ud, som ellers var almindeligt, dengang. Bremserne på DKWen var fantastiske, man var ved, at hive rattet af stammen, når man skulle bremse. Jeg beklagede mit besvær til en af de andre DKWejere på værftet. Det er ikke noget problem, sagde han, du går bare over til værftdepotet og beder eller tigger om et stykke remvoks til belægningerne. Som sagt, så gjort, smugle en stang remvoks med ud, forbi portvagten, det var ikke så svært! Hjemme og af med alle 4 hjul og tromler, prøve at smøre remvoks på bakkerne, var svært. Jeg smeltede voksen i en lille biks og hældte det på smart. På med tromler og hjul, og prøve en tur kors første gang jeg rørte pedalen, gav det et mægtigt brag og vognen drejede en halv omgang og jeg var nær røget ud af forruden. Starte igen og prøve forsigtigt med at bremse, samme virkning. Det var jo ikke så godt! Efter gentagne forsøg, blev det noget bedre, men man skulle passe på. Så næste morgen, ud og starte DKWen og af sted på arbejde. Men hvad var det, DKWen rørte sig ikke ud af stedet, den fedtede bare i koblingen. Ind under skærmen, stramme kobling, intet hjalp, nu gik motoren bare i stå. Fat i cyklen og af sted på arbejde og hjem igen, af med hjul, men tromlerne, kunne jeg ikke få af. Efter megen kamp med diverse uoriginalt værktøj, kom de dog af. Hvad var dog det, noget underligt, hvidt i bremserne. Læse på remvoksen og selvfølgelig, remvoks bestod af voks med harpiks. Dagen før, havde jeg jo kørt bremserne varme og i løbet af natten, var de blevet kolde. Så det var størknet voks med harpiks, der havde klæbet alle 4 hjul fast. Det hvide pulver, var harpikskrystaller. Afrensning af alle bakker hjalp noget, men det endte med alle 4 tromler i tasken, og med på arbejde, og nogle øl til drejerne. Hjem og nitte nye bakker på, fra Harder på Nørrebro. Nu kunne DKWen da stoppe og køre, når det passede mig. Jeg havde ikke haft DKWen ret længe, før jeg syntes, den brugte en masse benzin. Jeg så efter, om den tabte noget og der var også noget vådt, flere steder, især under hanerne. Fat i dem ovre på værftets motorværksted. Jeg fik diverse pakninger og tætningsmaterialer til brændstofrør. Det hjalp, men kun på utæthederne. Den brugte stadig meget brændstof. Jeg kørte over til John Skårup og beklagede mig, over bilen og dens

17 forbrug. Ikke noget problem, sagde John Skårup, den skal bare have en anden dysse og jeg har tilfældigvis en anden DKW, stående ude bag ved. Vi tager bare dyssen fra den. Men, men, den passede ikke, så han byttede hele karburatoren, om med den anden, samt også luftfiltret. Min DKW startede og kørte meget bedre end før og dobbelt så langt på literen. Jeg har siden, undret mig over, hvad det var der skete, om det var en, han ville af med, hvis den gik, for nu havde DKWen et rundt luftfilter, men da jeg købte den, havde den et lille fladt filter. DKWen kørte nu helt godt, så det blev til mange ture op til stranden ved Nordsjælland. På sådan en tur, havde jeg lovet min lille nevø, at tage noget sand med hjem til hans sandkasse og som jeg tidligere har nævnt, havde DKWen udvendig bagageklap, så det var ikke noget problem. Jeg tog en stor sæk med og ved Rågeleje Kro, blev sækken fyldt lidt rigeligt, men ved venners hjælp, blev den løftet op i bagagerummet. DKWen lå noget fast på vejen og var noget længe om, at komme op i fart. Ved Helsinge gik det ned ad bakke, så der fik den fart på. Nede ad bakken, var der en jernbaneoverskæring og sikke et hop DKWen gjorde og et mægtigt brag med diverse knasende og skrabende lyde. Alt blev stille og der var kun en liflig prutten fra motoren. Et blik i bakspejlet, gennem den lille, ovale rude, var der noget underligt, henne ved jernbaneoverskæringen. Ind til siden og stoppe. Hvad havde jeg kørt over. Ved nærmere eftersyn, var det en stor, sort krydsfinerplade med søm i kanten og diverse halvrådne lister og en delvis tømt sæk sand. Det var et mægtigt, gabende hul, der mødte mig, da jeg åbnede bagageklappen. Sækken ind på bagsædet med resten af sandet og bunden bag forsæderne sammen med diverse løsdele. Det var ikke meget, sandet fyldte i min lille nevø s sandkasse. Den næste dag, var det værftets snedkerværksted, jeg måtte besøge, med et par øl i lommerne, for at få lavet nogle lister, der passede. Selve pladen til bunden, måtte jeg gå den tunge gang til Bangs Tømmerhandel og købe, da værftet ikke havde sådan nogle tynde finerplader. Det blev et helt pænt bagagerum, efter det blev restaureret. På et tidspunkt, jeg husker ikke helt, hvornår, men ca. 1957, blev benzinen rationeret og jeg husker heller ikke hvorfor, det var vist noget med en konflikt, med chaufførerne. Der blev uddelt rationeringsmærker og det var ikke meget, der blev tildelt, det enkelte køretøj. Der blev meget hurtigt, en livlig sortbørshandel, med mærker på værftet og jeg var en ivrig køber af mærker, for sådan en situation, skulle da ikke hindre, DKWen og mig i at køre. Men pludselig var rationeringen ophævet og der stod jeg med alle mine mærker, til ingen nytte. DKWen var dengang i ca , ikke med blinklys, men med afviservinger, som sad monteret på stolpen ved forruden, lige over torpedoen. Disse afviservinger var nogle underlige træge nogen. De kom altid kun halvt ud og stolpen ved ruden, skulle have et ordentligt dunk, for at de røg helt ud og lyste. Det gik meget godt med den venstre, men med den højre, var det værre, Havde man en passagerer med, måtte vedkommende dunke, men var man derimod alene i vognen, kneb det. Så det blev en udbredt fidus, at have en af værftets gummihammer, liggende ved håndbremsen, så man kunne nå, at slå ordentligt på stolpen og der blev ikke mærker. På et tidspunkt begyndte DKWen, at te sig mærkeligt. Hvis man havde fortalt sin passager, om DKWens vidunderlige bremser og man derefter brugte bremsen, begyndte motoren, at køre stærkere. Dette blev værre og værre, og til sidst, var det sådan, at bare der skete lidt uforudset i trafikken, så drønede motoren af sted. Efter et grundigt eftersyn, sammen med de andre DKWejere i en frokostpause på værftet vi kom sikkert for sent fra frokost men konklusionen blev, at alt det vognbunden skulle ligge på i siderne af karrosseriet, var mørt og råddent. Når passageren blev lidt nervøs og stemte fødderne mod bunden, trykkede vedkommende bunden ned, så langt, at torpedo og bund, tog speeder armen med ned og derved gassede motoren op. Der kom mange gode råd fra de andre DKWejere på værftet, og mine problemer blev fulgt nøje, for det kunne jo også, ske for de andre. Resultatet blev, at hele bunden, foran ved

18 forsæderne, blev hevet ud, og det viste sig jo også, at hele den trekantede tværbjælke, der gik fra karrosserihjørne til karrosserihjørne og hen over centralbjælken, var knækket i begge sider og det træ, der danner forstolpe på karrossen, og enden af kantbjælken, var rådnet - gode råd var dyre og forslagene, var mange. Men resultatet blev, at der blev lavet store trekanter i dural aluminium, så store, at de fik fat i dørstolpe og torpedostolpe og bundbjælke. Mellem disse plader, blev der monteret en profilbjælke i dural aluminium, der gik hen over centralbjælken - det skal her indskydes, at værkstedet jeg var på, havde engang været reparationsværksted for marinens vandflyvere så inde i et hjørne på lageret, stod der stadig en del gammelt materiale fra den tid, men manden i værktøjs- og materialeburet, vogtede nidkært over de gamle dele. Men han kunne også lide en øl, indimellem, så det lykkedes, at få lusket noget dural aluminium fra ham. Nå, men efter, at karrosseriet var kommet op og hænge på dette aluminiumsstel, passede både døre og kølerhjelm igen. Der skulle nu et nyt gulv i. Det blev brædder med not og fjer, for de skulle også være med til, at bære karrossen. Der kom nye gulvmåtter i og vognen blev malet igen. Den blev sørme, så flot, at se på, at det var på tide, den skulle en tur Danmark rundt på campingferie, hvilket, den klarede til bravur. På denne campingtur, rundt i Danmark, svigtede DKWen mig ikke, men jeg svigtede på et tidspunkt den. Da vi kom til Ebbevej i vadehavet, ville vi gerne over til Manø. Men min fine DKW, skulle i hvert fald ikke ud og køre i de saltvandspytter, der var på Ebbevej. Så DKWen blev parkeret på stranden, ved diget og vi spadserede over til Manø. Vi så os lidt omkring og besluttede os til, at tage tilbage, men blev hurtigt enige om, at vi ikke gad gå, så vi gik op til købmanden på øen, for derfra, kørte der en traktor med en anhængervogn. Det kunne vi godt, men vi måtte da vente, til det blev ebbe igen. Der var vist noget, vi ikke havde taget højde for og der er lang tid mellem ebbe og flod, når man venter. Men engang i løbet af aftenen, blev traktoren startet og vi kom med over. Det var nu mørkt, vi fandt DKWen og den stod troligt og ventede, hvor vi havde forladt den. Ind i vognen, for at køre tilbage til campingpladsen hvad var det, hvorfor var der vådt inde i bilen. Åh nej, den havde selvfølgelig stået i vand, mens der var flod. Det er vel her unødvendigt, at berette om de andres kommentarer til, at jeg ikke ville havde den med ud på Ebbevej, ej heller, hvad de sagde, da vognen selvfølgelig ikke ville starte og skulle skubbes op over diget. Efter nogle gevaldige skubbe ture bag diget, slog den nogle mægtige knald og begyndte, at tænde på den ene cylinder. Det varede meget længe, før den gik normalt igen og at, der blev tørt inde i vognen. Vi var to af DKW ejerne på værftet, der kørte på arbejde sammen. Vi skiftedes til, at køre en uge hver. Da det blev vinter, var det en noget kold fornøjelse, at skulle køre hjem, efter at have stået en hel dag, på et varmt værksted, for ikke at tale om, hvor svært det var, at se ud, når vinduerne duggede. Det problem, havde de andre DKWejere selvfølgelig også. Så en dag, kom en DKWejer, fra et af de andre værksteder (vist nok el-afdelingen) med en skitse af nogle mærkelige kasser, tragte og slanger til os, fra klejnsmedeværkstedet, som han mente, at vi sagtens kunne fuske. Det var et par kasser, der blev spændt sammen om køleren. Den forreste, havde en tragt, der sad lige bag kølergrillen, den anden, som blev sat bag på køleren, havde en studs, til en stor slange, som blev ført ind i vognen, ved siden af benzintanken og forsynet med en tragt, som pegede op på forruden, bag rattet fantastisk virkningen var ikke så dårlig, men det krævede, at man kørte ca. 50 km i timen og det er meget, med en dugget forrude, før det virkede. Der skulle, selvfølgelig en ventilator i så nu var det el-afdelingens tur. Men de havde sikkert, ikke så gode muligheder for at fuske, for de lavede da ikke en lille 6 V motor. Men de kom, med et par legetøjsmotorer fra Tekno og Mekano og gav dem til klejnsmedene, om de ikke kunne lave, et par propeller, til at sætte på motorerne og nogle tykke rør med overgangsstykker, til de slanger, vi havde sat på vognen. Det blev fusket sammen og det virkede, ganske godt. - Den kommende tid, blev der fusket varmeapparater, som om vi skulle levere til hele København og der ikke, var et barn mere, der havde en motor til sit Mekano. NB., man skulle nok huske, at tage hele anordningen af, når det blev varmere i vejret ellers blev man mindet om det, af nogle vældige dampstråler fra køleren. En vinterdag, havde jeg en diskussion, om forhjulstræk kontra baghjulstræk, med en kammerat, som havde en ældre Morris eller Austin. Som sagt, var det vinter og der var selvfølgelig høje sne bunker, på hver side af vejen og der blev ikke saltet eller gruset. Jeg sagde til kammeraten, at det kunne komme an på en prøve. DKWen blev startet og vi kørte afsted, på den smalle og glatte vej. Jeg slog et slag med rattet og vognen gled lidt ud til siden med bagenden. Den fik lidt gas og rettede sig elegant op. Dette gentog jeg et par gange, for rigtigt, at overbevise kammeraten om forhjulstrækkets fortræffelighed. Farten på vognen, var nu blevet betænkelig høj, til det glatte føre og samtidig med, at jeg pralende slog ud med armen og spurgte, om hans gamle høje Austin/Morris, kunne klare dette, tog jeg gassen fra vognen, snurrede rundt og kørte nu baglæns og med nogle hug fra motoren - jeg havde glemt friløbet - vognen ramte fra den ene snedrive til den anden, medens jeg kæmpede med rattet, gassen og bremserne, hvilket ikke hjalp, det mindste. Efter nogen tid, blev alt stille og vi lå halvt oppe i en snedrive og kunne hverken komme frem eller tilbage. Fra min kammerat, der var lige så hvid i hovedet, som sneen, kom der kun denne kommentar: Det tror jeg ikke, min bil kunne gøre efter. Da DKWen var hevet ud af sneen og børstet og skrabet fri for sne, så jeg et frygteligt syn. Begge bagskærme var bulede og den ene forskærm, sad så underligt, højt oppe. Den anden forskærm, sad helt inde bag forhjulet, og lygten kikkede lige op i luften. Denne gang praleri, kostede mig en ny skærm fra Harder på Nørrebro, og en masse banken med hammer, forhold og sandsæk, samt masser af spartelmasse og ny maling. DKWen blev da helt pæn igen. Dækkene på DKWen var et kapitel for sig selv. Efter et par måneders kørsel, kunne jeg da godt se, at der ikke var, så meget mønster, på dem mere. Nå, men man havde vel, som ungkarl, andet at bruge sine penge til. Jeg blev klogere. En regnfuld dag på Østerbrogade dengang med brosten stoppede den øvrige trafik for rødt lys, ved Lille Triangel. Jeg trådte på bremsen, hjulene blokerede, DKWen vendte en halv omgang og kørte baglæns, hen mod det røde lys, mellem de andre vogne. Til alt held, var der jo ikke, så tæt trafik, dengang, så jeg undgik, at ramle ind i andre. Jeg blev nu klar over, at jeg

19 nok hellere måtte se, at få gjort noget, ved de dæk. Dengang, lå der på Nørre Søgade ved Sølvtorvet, et dæk- og vulkanisørfirma i en kælder, som jeg blev anbefalet af de andre DKWejere på værftet. Ham kørte jeg ind til og beklagede min nød, med mine spejlblanke dæk, men han havde ikke nogle i den størrelse, hverken nye eller slidbaner. Han kiggede på mine dæk og sagde, at det ikke var noget problem, de skulle bare skæres op. Jeg skulle bare sætte vognen, hos ham, næste morgen på vej til arbejde, så ville den være fikset til fyraften. Som sagt, så gjort, næste dag, efter fyraften, stod min DKW i rendestenen i Nørre Søgade, på fire træklodser. Så ned i kælderforretningen og hvad var det. Han beklagede sig med, at han havde haft så travlt og jeg ved ikke med hvad, for der stod kun mine fire dæk, halvt færdigskåret. Han lovede højt og helligt, at de var færdige næste dag. Til alt held, var jeg kørt derind med en anden DKW kollega og han kørte mig hjem - da jeg jo ikke, havde penge til både sporvogn og bus, samt opskæring. - Næste dag, efter fyraften, var jeg igen i Nørre Søgade. Nu stod DKWen på alle fire hjul, med dæk, med det fornemmeste zigzag mønster. Ved nærmere øjesyn, kunne man godt se noget hvidt lærred i bunden af mønsteret. Nå hvad, det var jo heller ikke, så dyrt. Nu kunne jeg køre og bremse, uden besvær og bekymringer. Der gik vel nogle måneder, og en dag, så jeg på det ene fordæk, et fornemt rundt felt, med skiftevis hvide og sorte ringe, jeg havde slidt helt ned i lærredet. Jeg byttede fordæk med bagdæk, så kunne man da ikke rigtigt se, det kedelige dæk. Jeg talte med de andre DKWejere på værftet, om mit hurtigt slidte fordæk, for den sporede, jo nok forkert. I frokosten, blev DKWen, kørt ud midt på pladsen, bag værkstedet. To kolleger, holdt hver sit lange jernrør, på hvert forhjul. Jernrørene strittede til hver sin side den var meget ude af sporing. En af de andre DKWejere, foreslog, at jeg tog ham med ud til et værksted i Søborg, hvor vi selv kunne spore den. Som sagt, så gjort, men vi kunne ikke spore den, for flere af kugleledene, var så slidte, at hjulene kunne flyttes ca. 10 % i forhold til hinanden. Ind til Harder på Nørrebro, efter et par nye styrestænger - nu kunne det, med lidt held, lade sig gøre, at få forhjulene til at spidse lidt ind. Jeg ved ikke, hvor han havde målene på spidsningen fra - det var sikkert på slump - men den blev meget lettere, at styre og rette op. Efter nogle måneders kørsel, kunne jeg godt se, at der snart igen, ikke var mere slidbane på forhjulene. Bagdækket med det fine lærredshul, var i mellemtiden, blevet til reservehjul. Jeg måtte igen, ind i Nørre Søgade, i kælderen til vulkanisøren, for at få løst mit problem. Han havde ingen dæk, af den størrelse til DKWen, men han kunne da bare, lægge nye baner på dem, jeg havde. Et hver uge, så kunne jeg hente det, torsdag, når jeg havde fået løn og så skulle jeg jo ikke, undvære vognen. God idé, men han gav et højt hyl, da han så mine dæk, for sådan, som jeg havde mishandlet dem, kunne han ikke, bruge de dækkasser til nye baner, når jeg havde slidt hul i lærredet og mønsteret var skåret ned i lærredet. Han kunne overhovedet ikke huske, at han selv, havde skåret mønster i dækkene, et halvt år før. Det blev nu, til mange ture, fra den ene hugger plads til den anden og diverse dækfirmaer. Men jeg var jo nok for nærig, til at købe nye - jeg kan i hvert fald ikke huske, hvorfor jeg ikke fik nye dæk. Men efter et tip, om en, der havde nogle dæk i Køge og et par andre steder, blev det til fem nye baner, hos en vulkanisør i Søborg. Nu var jeg rigtig godt kørende, efter at have fået fem nye dæk og jeg må have været lidt øm over dem, for jeg besluttede, at få vognen sporet, på et DKW værksted. Det var et, der lå på Finsensvej, bag det daværende krystalisværk. Var det for øvrigt ikke der, at Banke havde DKW værksted? - Den blev sporet og nogle dele skiftet og jeg kørte på de fem nye dæk, resten af den tid, jeg havde den. Dækkene blev for øvrigt, udstyret med hvide sider. Det var noget speciel maling, man kunne købe, til at male på gummi med. Flotte blev de, i alt fald. På et tidspunkt, skulle jeg være chauffør, for min gamle morfar. Det første han sagde, om min DKW, var, at det var da, en være utæt tysker (det skal for en ordens skyld nævnes, at min morfar var skrædder og havde mange år, været saddelmager

20 hos Ford, først i Heimdalsgade, siden i Sydhavnen). Nå, men han kiggede på mine windcord, de lister, der tætner ved dørene og indtrækket og sagde, at de var intet værd og han hellere måtte se i sine gemmer, efter nogle andre windcord. Resultatet blev, at DKWen blev forsynet med nogle flotte, tykke, mørkerøde veluerwindcord. Nu var den gamle autosaddelmagers interesse vakt og han syntes så, heller ikke rigtigt, at klædningen på døre og sider, passede til windcordens farve. Så igen ned i hans gemmer. Nu fik DKWen nogle flotte mørkerøde voksdugssider. Det endte til sidst med, at han lavede en ny topcassing til DKWen. Jeg havde også i mellemtiden, fået et nyt sæt sædeovertræk, så DKWen nu, repræsenterede et indvendigt bredt udsnit, af alle Fordvogne fra 30erne og første efterkrigsmodeller. Da jeg havde haft DKWen i et årstid, begyndte den, at få startbesvær. Det var nok, det gamle batteri, der var årsagen. Heldigvis, var vognen ikke tungere, end jeg, der dengang var ung, selv kunne løbe den i gang. Men det var jo ikke særligt smart, når man havde inviteret, nogle med ud at køre og så skulle løbe den i gang. Så der kom et nyt batteri i DKWen. Men ak, det hjalp ikke spor. Nye platiner, kondensator og tændrør, blev skiftet, men uden større resultat. Jeg lånte også, et par tændspoler fra en anden DKW, der ikke havde kvaler. Heller ikke dette hjalp. - Nå, der var nu ikke andet, at gøre, jeg måtte en tur ind på Finsensvej igen, hos det rigtige DKW værksted. Det var et hårdt slag, da jeg berettede om, hvad jeg havde gjort og hvad DKWen gjorde. Dommen faldt: den motor er slidt op. Jeg og min pengepung, gjorde svære ophævelser, for DKWen kørte da godt og helt op til 80 km/t. Ja, sagde værkstedet, det er din dynastarter og krumtap med lejer, der skal skiftes. Det ville jeg ikke ofre, så måtte jeg finde mig en anden bil. - Da jeg forelagde denne dom, for de andre DKWejere, på værftet, sagde de, vrøvl, det må kunne ordnes lidt nemmere. En af dem, kendte en autoelektriker i en baggård ude på Ndr. Fasanvej, og han syntes, at jeg skulle køre ud og tale med ham først. Som sagt, så gjort. Autoelektrikeren, så lidt på vognen og sagde, den er da meget pæn, så det lille problem, må nok kunne ordnes. Jeg skulle komme, med vognen, en af de næste dage. Det gjorde jeg. Han sagde, at jeg kunne prøve, at komme dagen efter (dengang var det ikke alle, der havde telefon og slet ikke, disse baggårdsværksteder). Næste dag, tog jeg ud til Ndr. Fasanvej og stor var min forfærdelse. Der stod min DKW og så ynkelig ud. Han havde taget højre forskærm og panel, samt hjælm af - han påstod, at DKWen var så skæv, at han ikke kunne få en aftrækker ind til/på dynastarter (han havde sikkert ikke originalt værktøj). Han sagde, at jeg skulle ikke være bekymret, for han havde fikset dynastarteren, ved at dreje lidt af den. Han lagde en stor skruetrækker over klemmerne, på fodstarteren og DKWen sprang igen, med det samme. Han mente nok, at næste gang, den begynder at få startbesvær, skulle jeg kigge mig om, efter en anden vogn. Jeg mener, at kunne erindre, at han forlangte, den fyrstelige sum, af 100 kr. og så kunne jeg ellers godt selv sætte skærm og hjelm, samt panel på - for han var autoelektriker og ikke mekaniker - så der stod jeg, efter fyraften og samlede min DKW, med et par bolte, så jeg kunne køre hjem. Det krævede en del malerarbejde, bag efter. Men ellers, startede den, hver gang, resten af den tid, jeg havde den. DKW en var nu, en ganske pæn vogn, når den var nypudset og vasket. Den startede hver gang og den kørte rimeligt på literen - og med gode dæk, så måske skulle jeg se, om jeg kunne give den i bytte, på en nyere vogn, en efterkrigsvogn. Så jeg og en ven, tog en tur rundt, til diverse brugtvognsforhandlere. Jeg husker ikke, hvordan hun så ud, hende på fortovet, men min ven, åbnede døren og ville råbe, men ak, det gav et vældigt brag i vognen og døren sprang stoppet, og sad omme ved baghjulet, og bagskærmen var trykket godt ind, og en bule i døren, så der blev ikke flere forsøg med salg, i denne omgang. Med sandsæk, hammer, spartelmasse, samt slibning og maling, fik DKW en sit pæne udseende igen - Jeg var ikke mere, på ungsvendeløn, så nu skulle det, være en nyere bil. En ny runde til brugtvognsforhandlere, endte i Mørkhøj, hvor der stod en kitfarvet Opel Olympia 53. Flot vogn, så min DKW, skilte jeg mig af med, på den anden side af gaden, hvor jeg havde købt den. Men den forsvandt aldrig ud af mine tanker. Hvad mon der blev af den? Den var en stor del, af min ungkarletid! Ib Christensen Karlslunde