Skoleskibet Georg Stage v/ honnørkajen i Århus Havn. Foto af Kielsholm Madsen

Transkript

1 Logbogen Aarhus Søhistoriske Selskab 9. Årgang Nr. 1 Februar 2007 Ansvarshavende redacteur: Benno Blæsild. I redactionen: K. Aundorf, Tove Barlach, Niels Erik Juul Henriksen og Karl Nøhr Sørensen Skoleskibet Georg Stage v/ honnørkajen i Århus Havn. Foto af Kielsholm Madsen Indhold: Nye Udfordringer side 2 Rejser med Københavnerbådene side 13 Besøg på Århus Maskinmesterskole side 3 Havneisbryderne for 40 år siden side 14 Nyt fra Jakob side 4 Stiftelsen Georg Stages Minde 125 år side 15 Captains Diner side 5 Vil du være forbindelsesofficer? side 15 S/S Tongking side 6 Sivbåden Uru side 16 S/S Tonkings brand side 7

2 Aarhus Søhistoriske Selskab: Logbogen ISSN: Kasserer & IT-Ansvarlig Jørgen Bargisen Forteleddet 25, st. tv Risskov Tlf.: BG Bank Regnr kontonr: Redakteur Benno Blæsild Randersvej 4, Gl. Estrup 8963 Auning Tlf.: Kurt Brændekilde Holme Parkvej Højbjerg Tlf.: Næstformand Flemming Jessen Strandborgvej Risskov Tlf.: Sekretær Jakob Rønnow Katterhøjvej Højbjerg Tlf.: Formand Karl Nøhr Sørensen Byløkken Risskov Tlf.: Arkivar Søren Tikjøb Majsvænget Malling Tlf.: Side 2 Inspiration og nye udfordringer Aarhus Søhistoriske Selskab. Allerede navnet sender et signal om, at Selskabslokaler er en nødvendighed. For at bane vejen for det blev der sidste år budgetteret med kr ,- til husleje. Det beløb rækker ikke. Derfor besluttede generalforsamlingen at hæve kontingent til kr. 125,- for et personligt- og kr. 600,- for virksomhedsmedlemskab. Medlemsaktiviteter koster penge. Tag derfor vel imod girokortene. Betragt dem som det de er, en opfordring til at støtte et godt formål og betænk, at kontingentet ubeskåret går til medlemmernes bedste og Selskabets virke. Dette eksemplar af Logbogen er et godt eksempel på, hvad aktive medlemmer og andre sympatisører betyder for Selskabet. Billedet på forsiden af Logbogen Nr. 3 august 2006, et skib som ikke er Java, har resulteret i flere entydige svar i dette nummer. Fotografiet af en sivbåd i Barcelona, bragt i Logbogen november 2006, har vi ligeledes fået en god forklaring på. En redningsvest, som i mere end 25 har ligget i en teaktræskiste, har inspireret ejeren til at fortælle om Københavnerbådene. Denne opstilling af riggerværktøj har Viggo Lund Hansen inspireret redactionen til at bringe. Han havde fået en xxxx (øverst) og en klædekølle (nederst th.) af sin bådebygger. Diskussionen om, hvad sådan et stykke værktøj hedder, og hvordan det bruges, burde rigtignok foregå i Selskabslokalerne blandt Aarhus Søhistoriske Selskabs medlemmer, med professionel hjælp fra vort maritime bibliotek. Kildematerialet har vi. Mens vi arbejder på at finde de rigtige lokaler, til den rigtige husleje, hvor dette materiale kan åbnes for Selskabets medlemmer, kan vi fortælle at: De unge riggere kunne ikke huske, hvad det er for en. De ældre sagde uden tøven, at det drejer sig om en fid. Jens Kusk kalder den i (1924) for en ters (Fid/engelsk oversættelse). Captain i Søetatet, C.L.L.Harboe omtaler i Dansk Marine-Ordbog 1839 en terts som et konisk stykke træ, der bruges ved takkelagens forfærdigelse. Venlig hilsen Karl Nøhr Sørensen

3 Side 3 Besøg på Århus Maskinmesterskole Borggade 6, Århus C Århus Maskinmesterskole har eksisteret siden 1896, og har samtidig med sin over 100 årige historie, formået at tilbyde en tidssvarende og attraktiv uddannelse. Skolen er placeret under Søfartsstyrelsen i Erhvervsministeriet, og har siden 1968 været en selvejende institution med egen bestyrelse. Der er pt. ca. 250 studerende på skolen. Der er plads til flere. Forstander Anders Handberg Sørensen har reserveret plads til Aarhus Søhistoriske Selskabs medlemmer Onsdag den 28. februar 2007, kl Gå ikke glip af denne mulighed for at høre nærmere om denne Århus eneste Maritime uddannelsesinstitution - dens historie undervisningstilbud og fremtidige virke. Giv venligst Birthe Frost bifrost@mail.dk eller Karl Nøhr Sørensen kns@oncable.dk et praj senest søndag den 25. februar. På gensyn til en god aften i godt selskab. Arrangementskomiteen

4 Side 4 Nyt fra Jakob Arbejdet med at renovere bugserbåden Jakob fortsætter støt. Overskrifterne er frivilligt arbejde og begejstring for opgaverne. Jakobs faste besætning møder trofast op til arbejdsdagene hver tirsdag. Planerne for arbejdets tilrettelæggelse er fastsat ud fra Søfartsstyrelsens krav. Det betyder, at de reparationer, der er nødvendige for at opnå fartcertifikat, prioriteres højt. Svejse- og skærearbejde hører hjemme i den kategori. På øverste foto gir H2O Liquid Waste en hånd med ved tankrensning som forberedelse for evt. arbejde i tankene. For f.eks. at inspicere kædekassen måtte ankeret kobles af og ankerkæden ud til tamp. Billederne her fortæller ikke, hvor hårdt dette arbejde i virkeligheden er! I maskinrummet forberedes nu installation af brandslukningsudstyr. På hjemmesiden kan man læse mere om Aarhus Søhistoriske Selskab, Fonden Jakob og arbejdet om bord. Fonden Jakobs bestyrelse fortsætter ufortrødent arbejdet med at skaffe penge til renoveringen. Vel mødt til arbejdet i Venlig hilsen Mogens Ellerbæk Formand for Fonden Jakob

5 Side 5 Captains Diner à la Martha Bøffer og Bajer - Sylte og Rejer Små Frikadeller - Røgede Makreller m.m.m. Pris kr. 200,- incl en pilsner og en dram Til fordel for egne "selskabslokaler" Søpriser! Havnehuset Torsdag den 22. marts 2007, kl Baren åbner klokken og så viser vi "filmen af samme navn" bagefter. Gå ikke glip af denne anledning til at genopfriske gamle minder i "Godt Selskab". Giv et praj senest 19. marts 2007 Birthe Frost: bifrost@mail.dk Karl Nøhr Sørensen: kns@oncable.dk Vi udlodder en flaske til den af deltagerne, som kan identificere denne gamle steamer

6 Side 6 M/S Tongking Til "Logbogen"s redaktion. Foranlediget af det interessante foto på forsiden af "Logbogen" 3/2006, tillader jeg mig herved at komme med et bud. Efter min bedste overbevisning er det M/S "Tongking" bygget af B & W i 1914 til Ø.K. Skibet havde værftets byggenr Det var på godt 9000 tdw., og hovedmotorerne bestod af to 4-takts B&W dieselmotorer på tilsammen 3100 ihk. Skibet havde tre søsterskibe: "Malakka", "Panama" og "Australien". De to sidstnævnte forliste under Anden Verdenskrig, medens "Malakka" allerede forliste i Skibet strandede ved U.S.A.'s vestkyst og totalforliste. En af grundene til, at jeg mener, at det er "Tongking, er den stilling lossebommene indtager på foto'et. I "Sejl til Diesel" bd. III findes et foto af det brændende skib, og på dette foto er bommene i lignende stilling. "Java" er det ikke, dette skib var udrustet med flere samsonposter end "Tongking". Om selve forliset kan oplyses (se efterfølgende artikel af K. Kielsholm Madsen. Billedet stammer fra P. Brandt-Hjeresens samling. Red.) Kilder: Dansk Søulykke Statistik 1938, Dansk Søfarts Tidende og "Sejl til Diesel" bd. III. P. Brandt-Hjeresen

7 Side 7 Tongking s brand Af K. Kielsholm Madsen Det nu synes klarlagt, at forside-billedet på Logbogen, aug drejer sig om Ø.K.s M/S "Tongking, der brændte ud for Penang den 2. april 1938 og blev sat op på stranden, hvor dette billede er taget af vraget. Hvis det har interesse at følge disse oplysninger op om identifikationen, som velvilligst er indgivet af André Jensen på Bornholm og bekræftet af Henning Jensen, så vil jeg fortælle lidt om "Tongking". M/S "Tongking af København NTBK. Kølen til skibet blev strakt ca. den 20. juni 1914 på B & W s værft på Refshaleøen. Søsætningen fandt sted den 26. august Skibet har Bg. No. 295 og er et søsterskib til det for kort tid siden afleverede M/S "Malakka". Det er det 7. i rækken af dieselmotorskibe, som B & W har bygget til Ø.K. Dimensionerne er: Længde: 410', Bredde: 55'2", Lastet dybgang: 39'5". Brt t. Nt t. Tdw t. Skibet vil blive forsynet med 2 hovedmotorer, der kan udvikle tilsammen 3100 Hk. og give skibet en fart på 12,0 knob lastet. Der vil blive indrettet nogle enkelte, smukt udstyrede kamre for l0 passagerer, men i øvrigt er skibet beregnet for fragtfart. Alle spil og alt dæksmaskineri, styreapparater m.m. bliver elektrisk drevet, og der er elektrisk lys overalt. Til stabelafløbningen var repræsentanter for såvel B & W som Ø.K. Afleveringen fandt sted den 7. oktober 1914 efter en vellykket prøvetur i Sundet. Det er et lastskib, men har dog hyggelige og komfortable passager-bekvemmeligheder for et mindre antal 1. klasses passagerer. Til passagerkamrene hører baderum med koldt- og varmtvandsledninger. Efter tilendebragt prøvetur overtoges skibet af Østasiatisk Kompagni. Skibet afgik på sin jomfrurejse fra København den l0. oktober 1914 til Østasien og var tilbage i København igen den 30. marts 1915.

8 Side 8 På følgende rejser var skibet i Aarhus Havn: 2. rejse. Australien - Sydøstasien. 11/4-17/ I Aarhus Havn 5/10-16/ rejse. USA - Kina. 12/4-15/ I Aarhus Havn 9/10-14/ rejse. Malaya - Java - Bangkok. 15/1-7/ I Aarhus Havn 16/1-22/ rejse. Australien - Bangkok. - 9/ / I Aarhus Havn 19/5-22/ rejse. Nord-Pacific. - 14/ / I Aarhus Havn 1/2-3/ Plan over Aarhus havn 1933 Ud af skibets i alt 48 rejser gik mere end halvdelen til- eller via Nord-Pacific. Tongking s sidste rejse Skibets 48. rejse, som skulle blive den sidste, udgik fra København den

9 Side nov og gik til Malaya - Kina - Japan - Bangkok med Kaptajn A. Berg på broen. På rejse fra Penang til Colombo med stykgods befandt "Tongking" sig den 2. april 1938 i Malakka-strædet. Kl , da "Tongking" befandt sig på positionen 5 gr. 34 min. Nord & 99 gr. 51 min Øst, opdagedes ild i dækslasten, der bestod af copra, på no. 4 og no. 5 luger. Der forsøgtes at slukke ilden ved hjælp af skibets brandslukningsmidler samtidig med, at kursen ændredes mod Penang. Kl telegraferedes efter slukningsassistance fra land. Da det viste sig umuligt at slukke ilden, blev der lempet overbord af dækslasten, men da ca. 70 tons var lempet overbord, var heden så stærk, at ophold på agterdækket var umulig. Kl svigtede styremaskinen, hvorefter der blev styret med skruerne alene. Da vinden, der var agterind, friskede, blev skibet kl opankret ca. 3 sømil vest-nordvest af North Channel fyrskib. Kl kom lods ombord og kl blev passagererne - 5 voksne og 1 barn - sat iland af lodsbåden. Kl var det umuligt at opholde sig i maskinrummet for røg, og maskinerne blev stoppet. Kl. ca begyndte det at

10 Side 10 brænde i agterkant af maskinhuset, og kort efter stod først bagbords og derefter styrbords indvendige maskingang i flammer. Kl ankom en slukningsbåd, som straks gik i gang med at sprøjte vand på agterdækket. Kl antændtes båddækket, og telegrafisten måtte forlade radiostationen, og kl antændtes copra-dækslasten på no. 3 luge. Skibet havde nu fået 8 gr. bagbords slagside, og da det viste sig umuligt at begrænse ilden, blev størstedelen af besætningen på 39 mand taget ombord i 3 lodsbåde, som lå langs siden af "Tongking", hvorefter ankret blev stukket fra og skibet bugseret ind på lægt vand. Den 3. april kl opankredes "Tongking" ca. 3 sømil nord for Pulo Tikus på 5 favne vand, og resten af besætningen forlod skibet. Skibet er senere blevet kondemneret. Der er intet oplyst om årsagen til branden. Søforklaring og Søforhør i Penang den 7. og 8. april Indberetning til Board of Trade dateret den 12. april Søforhør i København den 28. maj Forlisanmeldelse den 4.juli 1938 Dansk Søulykkes-Statistik Dansk Søfarts Tidende Senere kunne man løbende læse i Dansk Søfarts Tidende: M/S "TONGKING" i brand ved Penang. Natten til søndag den 3/ modtog Ø.K. telegram fra Penang, der meddelte, at besætning og passagerer på motorskibet "Tongking" havde forladt fartøjet, der da lå brændende for anker på Penangs Red, efter at man i timevis havde kæmpet mod flammerne. På dette tidspunkt var det ganske usikkert, om det kunne lykkes at redde skibet, hvis last af copra og stykgods er yderst brandfarlig. Såvel besætningen som de 5 engelske passagerer og Kaptajn A. Bergs hustru var velbeholden kommet iland. Senere telegrammer viste, at det var en meget alvorlig og omfattende brand, og der er ikke megen chance for at redde skibet, hvis værdi er 3-4 millioner kroner.

11 Side 11 Totalt vrag. Efter de sidst indløbne meddelelser til Ø.K. står motorskibet "Tongking" nu på grund ved Penang. Der er vand i alle lastrum, og ved højvande står vandet op over dækket. Det menes at skibet bliver totalt vrag. DST. 13/ Halvdelen af "Tongking"s besætning på hjemvejen. En del af "Tongking"s besætning er nu på hjemrejse med forskellige af Kompagniets skibe. Med "Siam", der den 11. april passerede Penang, rejste 6 mand af den menige besætning, og de ventes til København omkring den 20. maj. Maskinmester J. Chr. M. Nielsen rejste med "AL- SIA" sammen med 5 mand den 21. april, medens Kaptajn A. Berg og frue og 1. styrmand Mørck-Jakobsen og 2. styrmand Kinch og 4 mand tog med "India" fra Singapore den 23. april. Disse to skibe ventes hertil omkring den 1. juni. Den tilbageværende del af besætningen, i alt 18 mand, vil rejse hjem med Kompagniets motorskib "Boringia", der på rejse fra Bangkok den 12. maj anløber Penang. Søforhøret angående branden vil således først kunne afholdes ved søretten i København nogle dage ind i juni måned. DST. 12/ Søforklaring vedr. branden på "Tongking". Kaptajn A. Berg og en del af besætningen afgav lørdag den 28. maj søforklaring i Sø- og Handelsretten i anledning af motorskibet "Tongking"s brand for nogle måneder sides. Der fremkom intet nyt udover de tidligere omtalte forhold ved branden, hvor "Tongking" blev ødelagt. Kaptajn Berg mente, at ilden måtte skyldes tobaksrygning under lastningen af copraen eller kortslutning i de elektriske ledninger, men dette lader sig i øvrigt ikke opklare. Alle passagerer og mandskabet nåede som bekendt velbeholdne iland. DST. 2/ Japanerne vil bjerge M/S "Tongking". Telegrambureauet Domei meddeler fra Tokio: De japanske dykkeres forbund sender en af deres dygtigste dykkere til Penang for at bringe det danske 6645 tons drægtige motorskib,

12 Side 12 "Tongking", som den 27. maj 1938 sank ud for Penang med en ladning, ris, tung olie, copra og oliekager, flot igen. Bjergningsselskaber i Penang og Singapore har efter anmodning af de britiske assurandører prøvet at bringe "Tongking" flot, men det er ikke lykkedes. Japanske skibsmæglere i Kobe købte ved en auktion i Singapore skibet for Yen. De japanske bjergningsentreprenører håber at kunne sejle skibet hjem ved dets egen kraft og derved opnå en nettofortjeneste på Yen. Hvis japanerne får magt med den vanskelige opgave, vil det åbenbart gå "Tongking" på samme måde, som det er gået med A. P. Møllers "Nora Mærsk", der brændte ved Philippinerne i Efter et par års ophold ved værft i Osaka sattes "Nora Mærsk" i fart igen under japansk flag og under navnet "Hokoku Maru. DST. 22/ (M/S Nora Mærsk, her fotograferet I Kobe bringes med tilladelse af Ole Stig Johannesen. Hvordan Nora Mærsk blev gjort søklar og kom i fart under navnet Hokoku Maru kan man læse om i Ole Stig Johannesens bog, Mærskbådene. Red) Tongking blev hævet af japanerne, men blev ophugget.

13 Side 13 Rejser med Københavnerbådene Af Landinspektør, Jørgen Staunskjær, Grenaa Da DFDS ophørte med at sejle med "Hans Broge" og "C.F. Tietgen", blev C.F. Tietgen hugget op på Masnednø. Da jeg så det i avisen, kontaktede jeg ophuggerne for at købe en af dæksbænkene af massivt teaktræ. De indeholdt redningsbælter af kork. Da dæksbænken kom med fragtmanden, viste den sig at indeholde (stopfuld) redningsbælterne! Jeg fik et særligt forhold til de to dejlige skibe, idet jeg benyttede dem i min studietid til rejsen mellem København og Århus. Sommerdage sov jeg, hvis jeg kunne få plads, på en dæksbænk. Efterårs- og vinterdage foregik rejsen i 3.klasses firemandskahyt. Siden, da jeg kom til at virke i Grenaa, benyttede min hustru og jeg bådene ofte, i hvert fald én gang om måneden. Vi overnattede i en 2.klasses tomandskahyt. Vi kørte fra Grenaa sidst på aftenen, parkerede bilen på kajen udfor båden, gik om bord, fik anvist kahytten. Næste morgen var vi i København. Jeg gik til de møder, jeg skulle, og min hustru på strøgtur. Til aften mødtes vi ved båden og sejlede til Århus og tog bilen hjem til Grenaa. En virkelig behagelig måde at rejse på. Redactionen kan tilføje: M/S C.F. Tietgen her fotograferet af Flemming Jessen 1967: byggenr. 185 A/S Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri 1928; 1850gt, 1036nt, 901dw. 1939; 1938 gt, 1065nt, 794dw forlænget A/S B&W Maskin- og Skibsbyggeri; 2785gt, 1652 nt, 935dw, x x Passagerer (1954): 1126 I, 168 II, 956 dæk. 21/ oplagt i København. 28/ ophugningen afsluttet ved A/S Jernhavnen, Masnedø. Kilde: DFDS udgivet af DFDS M/S Hans Broge blev hugget op af Haminian Laivaromu O/Y, Finland i Redningsvestene, som Jørgen Staunskær fandt i sin teaktræskiste, kan derfor med ret stor sikkerhed siges at stamme fra C.F. Tietgen. Aarhus Søhistoriske Selskab takker for Staunskærs beretning og den redningsvest, som fulgte med. Brugen af denne demonstreres her på kajkanten af Birgitte Søndergaard, Samskip.

14 Side 14 Fra bladet Århus Havn for 40 år siden Ingen isfare i Århus Havn Havneisbryderne Jakob 500 HK, Bulbider 700 HK & Hermes 1000 HK, fotograferet i lods- & bugserbådshavnen af Flemming Jessen 17/ Indtil nu har skibsfarten klaret sig forholdsvis smertefrit gennem vinteren herhjemme. Chefen for Statens Istjeneste, kaptajn K. J. Hørning, advarer dog de danske havne mod at lade denne omstændighed være en sovepude. Han pegede for nylig på, at mange havne ikke selv har anskaffet sig isbrydningsmateriel eller oprettet en eller anden ordning for assistance, og opfordrede dem til at anskaffe sig eller at leje en isbrydende bugserbåd. Han understregede, at statsisbryderne normalt kun har til opgave at bryde is ind til havnens grænser, hvorefter en havn selv må klare resten. For Århus er dette ikke noget problem, hvilket man kunne konstatere i isvinteren for fire år siden. Med tre bugserbåde står havnen godt rustet til isbrydning inden for sit eget område - og lidt til, hvis det skal være. Navnlig er»hermes«med sine 1000 hk i stand til at overkomme en del, og derudover har havnen»bulbider«(700 hk) og»jakob«(500 hk) til disposition. De havde deres del af skylden for, at Århus havn klarede vinteren 1963 så fint, som tilfældet var. Hvad Statens Istjeneste angår, mener kaptajn Hørning i øvrigt, at der er behov for en tredie ny isbryder. Erfaringerne med»danbjørn«og»isbjørn«har været så gode, at denne type efter hans opfattelse bør fastholdes. Den nye isbryder skal blot være lidt mindre. Niels Erik Juul Henriksen.

15 Side 15 Stiftelsen Georg Stages Minde runder 125 år For at markere denne milepæl i Stiftelsens arbejde med at give unge mennesker den første undervisning i praktisk sømandsgerning besøger Skoleskibet Georg Stage Århus Havn under Tall Ships Race Redactionen ønsker til lykke ved at bringe Georg Stage (II) på forsiden af Logbogen med flag over toppene. Fotografiet af Georg Stage (I) på denne side, fundet i Jul på Havet i 1969, viser en af disse to skibes markante forskelle (h.h.v. dobbelte/enkelte mærssejl og læsejl). Tæt på Georg Stage og alle de andre sejlskibe kommer man især som forbindelsesofficer under TSR Der er også brug for dig. Annonce: TSR Tall Ship s Races 2007 er i Århus havn juli 2007 For arrangementet står STI Sail Training International en velgørende organisation med det formål at tilbyde unge mennesker uddannelse og udvikling via Sail Training. Med i arrangementet er DSTA Danish Sail Training Association. DSTA arbejder for at fremme danske sejlskibes deltagelse i større nationale og internationale sejladser. På Århus kommunes vegne står Visit Aarhus Events for planlægning og afvikling af sejlskibenes besøg i Århus havn Vil du være med som forbindelsesofficer? Har du interesse for Sejlskibe? Kunne du tænke dig at tilbringe tiden juli ombord på et sejlskib i Århus havn. Kan du løse enhver opgave eller påtage dig enhver udfordring, som besætningen på dit skib stiller dig overfor? Kan du formidle informationer mellem skibsbesætningerne og STI og gøre din besætnings ophold i Århus til en god oplevelse? Vil du deltage i det forberedende arbejde omkring forbindelsesofficerernes opgaver. Har du svaret Ja til disse spørgsmål, så henvend dig til Karl Nøhr Sørensen via kns@oncable.dk eller tlf.: Læs mere om sommerens oplevelse på og og Vel mødt Karl Nøhr Sørensen

16 Afsender: Aarhus Søhistoriske Selskab V/Karl Nøhr Sørensen Byløkken Risskov Returneres ved varig adresseændring - Svar på Flere Spørgsmål november 2006 Som svar på Logbogens spørgsmål til læserne om denne sivbåd, set i Barcelona havn efteråret i 2000, har direktør Jan Skamby, Moesgård Museum, sendt følgende: Har lige siddet og kigget lidt i jeres fine tidsskrift, Logbogen og har følgende kommentarer til fotografiet på bagsiden. Det er sivbåden Uru". Den blev bygget i 1988 i Peru og er den hidtil største havgående sivbåd. Den blev ligesom Ra II og Tigris bygget af aymara-indianere fra Bolivia under ledelse af Paulino Esteban. Fire spaniere med Kitin Munos som skipper krydsede i denne sivbåd Stillehavet fra Peru til Marquesas-øerne i Polynesien. Turen på km tog 54 døgn. Jeg så Uru i Palma de Mallorca sidst på sommeren 2000, hvor den under ledelse af Paulino Esteban blev sat i stand efter den lange tur. Senere må den være flyttet til havnen i Barcelona. Jeg havde selv samme år - på Vikingeskibshallen i Roskilde - besøg af Paulino og to af hans sønner, der demonstrerede bygningen af en traditionel sivbåd fra Titicaca-søen. Ved den lejlighed havde jeg også besøg af både Thor Heyerdahl og Kitin Munos. Tryk: Werks Offset A/S. Århus