Operation for kræft i mavesækken.

Transkript

1 . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft. Den kan forhåbentlig også være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille spørgsmål til læge eller sygeplejerske på sygehuset, eller tale med dine pårørende om sygdommen. Vi håber, du kan bruge informationerne til at skabe overblik sammen med de oplysninger, der gives på sygehuset. Bag i hæftet er der en blank side, hvor du kan notere eventuelle spørgsmål. At få en kræftdiagnose opleves ofte uoverskueligt og kan virke skræmmende. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker helst vil vide god besked om deres sygdom og behandlingsmuligheder. Side 1 af 7 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf Hjemmeside: Mave- og Tarmkirurgi Nørrebrogade, afsnit L1, bygning 7, 1. sal

2 BAGGRUND FOR SYGDOMMEN Mavesækken Mavesækken er et cirka 30 cm langt hulorgan, som fører føden fra spiserøret til tolvfingertarmen. Mavesækken er opbygget af flere lag og inderst er en slimhinde. Det er oftest heri, at kræftsygdommen opstår. Omkring mavesækken er der lymfeknuder, som er forbundet med lymfekar. Lymfeknuderne er en del af immunforsvaret og findes mange steder i kroppen. Hvad er kræft? Kroppens celler deler sig normalt og udskiftes. Opstår der fejl i cellerne, kan de udvikle sig til kræftceller, der deler sig ukontrolleret og ødelægger de sunde celler. Kræftceller kan danne en svulst. Andre ord for svulst er knude eller tumor. En kræftsvulst kan vokse ind i et blodkar eller et lymfekar. På den måde kan løsrevne kræftceller føres rundt i kroppen og danne nye svulster. De kaldes dattersvulster eller metastaser. Metastaser sidder hyppigst i lymfeknuderne omkring svulsten, men i nogle tilfælde vil de findes i lever eller lunger. Hyppighed Kræft i mavesækken rammer ca.300 mænd og 200 kvinder i Danmark per år og ses meget sjældent hos personer under 50 år. Symptomer Det mest almindelige tegn på kræft mavesækken er brændende smerter i toppen af maven. Kvalme og opkastninger er typiske tegn, og i nogle tilfælde kommer der et vægttab. Svulsten kan give anledning til blødning, hvilket kan medføre blodmangel og træthed. Årsag Antallet af kræfttilfælde er faldende i Europa og USA. Årsagen er sammenhængen mellem infektion med bakterien Helicobacter Pylori der forårsager kronisk betændelse i mavesækken der med tiden udvikler sig til kræft. Antallet af danskere med Helicobacter er faldende og dermed er der færre der får kræft. Sygdommen synes ikke at være arvelig. Undersøgelser Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (Gastroskopi), hvor der tages en vævsprøve (biopsi). Vævsprøven undersøges i mikroskop for at afgøre, om der er kræftceller i prøven. Når diagnosen er stillet, kan yderligere undersøgelser vurdere sygdommens udbredelse, og om det er muligt at tilbyde dig operation. Endoskopisk ultralydsskanning (EUS) er en kikkertundersøgelse, der viser, hvor dybt svulsten vokser, og om den er vokset igennem mavesækken. Ved undersøgelsen kan der tages vævsprøver. Laparoskopisk ultralydsskanning (LUS) er en kikkert- og ultralydsundersøgelse af bughulen, der gøres for at se om sygdommen har spredt sig udenfor mavesækken. Denne undersøgelse foregår i fuld bedøvelse. Side 2 af 7

3 PET/CT-skanning er en røntgenundersøgelse, der viser kroppens indre. Man kan i samme undersøgelse skanne bryst- og bughule. PET/CT-skanning anvendes sammen med de øvrige undersøgelser til at vurdere, om svulsten vokser igennem mavesækken og om den har spredt sig. Du vil få udleveret separat vejledning omkring de enkelte undersøgelser. Efter dette undersøgelsesprogram vil du ved en samtale med lægen få orientering om behandlingsmulighederne. BEHANDLING Behandling med operation En del patienter med kræft i mavesækken kan tilbydes operation, hvor man fjerner mavesækken helt eller delvist. Hovedparten af patienterne skal forbehandles og efterbehandles med kemoterapi. Behandling uden operation Hvis svulsten hindrer passagen gennem maveporten, kan der placeres en stent (rør) gennem svulsten. Herved kan passagen holdes åben, så føden kan passere til tolvfingertarmen. En anden mulighed er at brænde en passage for føden gennem svulsten (argon beaming). I nogle tilfælde er den bedste behandling kemoterapi, og såfremt det er tilfældet for dig, vil du få en uddybende orientering om dette på Onkologisk Afdeling. Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du har smerter. Der findes mange muligheder for at lindre smerter. FØR INDLÆGGELSEN. Det er vigtigt for et godt operationsforløb at du ikke ryger og drikker alkohol. Hvis du har problemer med at afholde dig fra dette, kan du få hjælp på afsnit L1 eller hos din egen læge. Før du siger ja til operationen, skal du vide, at der kan tilstøde komplikationer som kan forlænge dit sygehusophold. Endvidere er der få, som dør af operationen (5%). Det kan være nødvendigt at holde pause med blodfortyndende medicin i forbindelse med din behandling. Du bedes læse teksten i dit indkaldelsesbrev angående dette. For hurtigere gang i maven anbefales det at bruge tyggegummi efter operationen. Dette skal du selv medbringe, når du indlægges. INDEN OPERATIONEN Operationen er planlagt til dagen efter indlæggelsen. På indlæggelsesdagen vil der ske følgende: Der optages journal. Du vises rundt i afdelingen Du får taget blod- og urinprøver. Du får taget mål til støttestrømper, som du skal have på, indtil du efter operationen er oppegående igen det meste af dagen. Dette forebygger blodpropdannelse i benene. Side 3 af 7

4 Dagen bruges desuden til samtaler med sygeplejerske, narkoselæge og kirurg. Du vil få barberet evt. hår af overkroppen, maven og højre lår. Du må ikke spise fra kl natten før operationen, men kan drikke tynde væsker indtil kl. 6 på operationsdagen. Du bør drikke noget saftevand eller andet sødt, inden du går i seng aftenen før operationen, og det tilrådes at drikke et glas saft kl. 6 om morgenen. Herefter må du hverken spise eller drikke. Har du brug for det, kan du få sovemedicin. Du skal have blodfortyndende medicin som indsprøjtning kl dagen før operationen. Du skal sove hjemme og møde fastende den dag, du skal opereres. Er du selvhjulpen og bor langt fra hospitalet, kan du muligvis overnatte på patienthotellet. Kun hvis lægen skønner det nødvendigt, kan du overnatte på afsnit L1. På operationsdagen: Måles temperatur, blodtryk og puls Du skal i bad Du får hospitalsskjorte, underbukser og støttestrømper på Du får smertestillende som stikpille Hvis du selv kan gå over på operationsgangen får du et par lange bukser på og følges af personale Før bedøvelsen, anlægges der af en narkoselæge et lille kateter i ryggen (epidural) til smertebehandling efter operationen Dine pårørende er velkomne til at opholde sig på afsnit L1, mens du bliver opereret. SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN Ved operationen fjernes hele mavesækken med de lymfeknuder der ligger omkring. For at kunne spise normalt bagefter genskabes fordøjelseskanalen ved opsyning af tyndtarm til spiserøret. Der er en lille risiko for, at der opstår blødning fra milten, og det kan være nødvendigt at fjerne milten. Side 4 af 7

5 EFTER OPERATIONEN Efter operationen bliver du flyttet til observationsafsnittet, hvor du overvåges og får den smertestillende behandling, der passer netop til dig. Du må gerne få besøg på observationsafsnittet, hvis du ønsker det. Når du ikke har brug for intensiv overvågning bliver du flyttet tilbage til afsnit L 1 Du følger en dag for dag plan, hvor det er planlagt nøje, hvad du må og skal. Denne plan er gennemgås sammen med en sygeplejerske. Smerter Efter operationen kan der være smerter fra operationssåret. Styrken af smerterne er meget individuel, men det er vigtigt, at du er så smertefri, så du kan trække vejret igennem, hoste eventuel slim op og uden problemer komme ud af sengen. For at give dig en god smertebehandling er det vigtigt, at du fortæller personalet, hvis du har ondt. Kateter i blæren Under operationen får du lagt et kateter i blæren, så urinen løber ned i en pose de første dage efter operationen, hvorefter kateteret fjernes. Ernæring Ved operationen lægges en tynd ernærings sonde gennem næsen og ned forbi operationsstedet til tyndtarmen. Der startes langsomt op med sondemad efter individuel plan fra kirurgen. For at sammensyningen mellem spiserøret og tyndtarmen kan få ro til at vokse sammen, må du kun indtage is/vand de første døgn efter operationen og herefter overgå til flydende kost. Dette for det meste efter en uge. Endvidere vil du få protein- og energirig væske i et drop, som oftest ligger på halsen (central vene kateter). Du vil komme til at tale med både en sygeplejerske og en diætist om ernæring. Iltbehandling De første dage efter operationen får du ekstra ilt tilskud via en plastikslange, der sættes op til næsen. Fysioterapi Efter operationen vil fysioterapeuten besøge dig dagligt og vejlede dig i vejrtræknings- og hosteteknik. Øvelserne skal holde lungerne rene for slim og hjælpe med til, at du kan bevæge dig uden unødvendige smerter. Mobilisering Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer ud af sengen. Derfor vil plejepersonalet flere gange om dagen hjælpe dig ud af sengen. Vaccination I tilfælde af at milten fjernes under operationen skal du efterfølgende vaccineres mod infektion med visse bakterier (pneumokokker) efter udskrivelsen. Udskrivelsen Normalt vil du blive udskrevet ca dage efter operationen. Inden udskrivelsen taler du med en sygeplejerske og en læge for at drøfte eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med udskrivelsen og fremtiden. Hvis du har brug for hjælp efter udskrivelsen, sørger vi for kontakt til hjemmesygeplejen/ hjemmehjælpen. Side 5 af 7

6 EFTER UDSKRIVELSEN Ambulant kontrol Cirka 7 dage efter udskrivelsen bliver du kontaktet af kontaktsygeplejersken. Du skal til kontrol 14 dage samt 3 og 6 mdr. efter operationen. Ved kontrolbesøget bliver du vejet og har samtale med kirurg. Derefter kontaktes du telefonisk af en sygeplejerske 12 mdr. efter operationen. Ved behov kontakter sygeplejersken lægen og arrangerer evt. en ambulant kontrol. Medicin Du skal livslangt have 2 jerntabletter, 1 vitaminpille dagligt, samt indsprøjtning med vitamin B12 ca. hver 3. måned. Desuden fortsættes der med blodfortyndende indsprøjtninger ialt 28 dage efter operationen Arbejde Det er individuelt, hvornår du er i stand til at genoptage dit arbejde. De fleste kan begynde 3-5 måneder efter operationen. Hvis du har stressende eller fysisk arbejde, anbefaler vi ofte en længere rekreationsperiode. Bilkørsel og fysisk aktivitet Der er ingen egentlige restriktioner i forhold til bilkørsel efter en operation i mavesækken. Dog vil vi tilråde, at du først genoptager bilkørsel, når bevægeligheden i nakken er som forud for operationen, og når du ikke er påvirket af smertestillende medicin i en sådan grad, at det nedsætter fatte- og reaktionsevnen. Normalt kan bilkørsel tidligst genoptages efter to uger. Efter operationen er bugvæggen svag, og pga. risiko for brok dannelse bør du ikke løfte mere end 5-8 kilo ad gangen de første 4 uger. Ernæring Se speciel vejledning. I nogle tilfælde er det nødvendigt at fortsætte med sondemaden som tilskud til almindelig kost efter udskrivelsen. Har du problemer med at få proteiner/energi nok, findes der proteindrikke både som kosttilskud og generel kost. Du kan købe de færdige drikke på apoteket, og vil da få en recept med herpå. I afdelingen findes der opskrifter på proteinholdige drikke. Spørg personalet. Dumpingsyndrom Efter operationen er der risiko for, at der kan opstå det såkaldte dumping syndrom, når maden fra spiserøret løber direkte ned i tyndtarmen. Symptomerne ligner svær køresyge med oppustethed, kvalme, koldsved, hjertebanken, mathedsfølelse og diare. Symptomerne opstår specielt efter store måltider med højt indhold af sukker, frugt eller mælk. Det er fuldstændig godartet og forsvinder i løbet af kort tid. Et par tips, så du undgår for mange gener: - spis små, hyppige måltider (6-8 måltider dagligt) - undgå at spise umiddelbart før sengetid - sov med let hævet hovedgærde (30 ) - undlad at ligge ned før en time efter måltidet - sid op, når du spiser - drik mindst to liter væske dagligt - tyg maden grundigt - drik ikke til måltidet, men ½ time før og ½ time efter Side 6 af 7

7 Din smagsopfattelse vil oftest være ændret efter operationen, og du vil opleve, at appetitten/lysten til mad mangler. Det er vigtigt, at du får proteiner og energi, så du må forsøge at tvinge dig til at spise. Smerter Efter udskrivelsen kan der forekomme smerter. Hvis dette er tilfældet, skal du kontakte egen læge for at få den rette smertebehandling. Men vi bestræber os på at fastlægge den rette smertebehandling før udskrivelsen. Motion Du har i høj grad gavn af motion og genoptræning. Når du kommer hjem, kan du godt gå ture; gerne flere ture om dagen og gradvist længere ture hver dag. Du kan blive forpustet, når du går op ad en bakke eller trappe. Brug den åndedrætsteknik, du har lært af fysioterapeuten. Du må gerne cykle, svømme og løbe, men mere anstrengende sport bør vente seks uger. Seksuel aktivitet Du skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når du føler, at du har lyst til det. Det kan på ingen måde skade dig. Psykisk reaktion Efter en stor operation kommer der psykiske reaktioner. Det skyldes ofte, at du har været urolig og angst for indlæggelsen, operationen og resultatet og måske har du været urolig for at komme hjem igen. Det er derfor naturligt, at du i perioder føler dig deprimeret og uligevægtig. Det er vigtigt, at du og dine omgivelser er klar over, at det er en normal reaktion, der godt kan vare op til nogle måneder. Familie, venner og din praktiserende læge kan være en god støtte for dig. Desuden har Kræftens Bekæmpelse forskellige tilbud. Adresserne er: Hejmdal - Kræftpatienternes Hus i Århus Peter Sabroes Gade Århus C Tlf.: mail: aarhus@cancer.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag: kl Fredag kl Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftlinien Mandag-fredag kl Lør- og søndage kl Telefon Venlig hilsen Personalet i afsnit L1 Mave- og Tarmkirurgi, tlf Side 7 af 7