Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Transkript

1 Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling

2 Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser. Under normale forhold bliver disse enzymer først aktive, når de er i tyndtarmen, men ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres de i selve bugspytkirtlen og kan angribe denne. Hos 10-20% af patienterne er tilfældet så alvorligt, at der tilstøder vævshenfald og eventuelt infektion med bakterier. Sygdommen forårsages af stort alkoholforbrug (45%) og galdesten (35%). Hos de resterende er årsagen ofte stofskiftesygdomme, visse typer medicin eller følger efter operative indgreb. I en del tilfælde finder vi ingen forklaring.

3 Symptomer Pludseligt opståede mavesmerter er det hyppigste symptom, og de er typisk lokaliseret opadtil eller omkring navlen. Smerterne, som er konstante, kan stråle om til ryggen, op mod brystet eller ud mod siden. Ikke sjældent er der samtidig kvalme og opkastninger. Undersøgelser Bestemmelse af amylase, et bugspytkirtelenzym, i blodet bruges til at stille diagnosen. Findes amylasen kraftigt forhøjet, er diagnosen sikker. Endvidere tages blodprøver til bestemmelse af bl.a. lever- og nyrefunktionen samt betændelsens sværhedsgrad. Inden for 1. døgn foretages en ultralydsskanning af den øvre del af maven for at se, om der er galdesten. Ved påvisning af eller mistanke om galdesten er yderligere undersøgelser ofte nødvendige. Kikkertundersøgelse af galdegangen (ERCP), evt. med indre ultralydsskanning, kan komme på tale tidligt i forløbet, hvis betændelsen er svær, og man ønsker at fjerne en fastsiddende galdesten og/eller behandle gulsot. En anden mulighed er magnetisk skanning (MRCP), som typisk foretages i milde tilfælde, hvor der kun er mistanke om galdesten. CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, som bruges til vurdering af vævshenfald i bugspytkirtlen. Undersøgelsen bruges kun i de svære tilfælde. Behandling Behandlingen vil i de to første døgn bestå af proteinrig kost eller flydende kost, gerne ernæringsberigede drikke, samt tilskud af saltvand i en blodåre. Hvis der er stærkt generende kvalme og/eller opkastning, vil der blive nedlagt en tynd sonde til aflastning af mavesækken samt givet kvalmestillede medicin. Fra 1. dag gives smertestillende behandling med stikpiller eller Diclon tablet evt. injektion af morfin præparat. Hvis der ved førnævnte CT-skanning er fundet vævshenfald er forebyggende behandling med antibiotika nødvendig for at forebygge infektion i vævshenfaldet. Ca. 80% er lette tilfælde, som klinger af inden for 1-5 døgn. Blodprøver (bl.a. CRP) måles dagligt, og hvis ikke disse er særligt forhøjede efter to døgn, og hvis normal kost tåles, kan udskrivelse finde sted.

4 Er der ved ultralyd konstateret galdesten er disse muligvis årsag til den akutte bugspytkirtelbetændelse. Yderligere undersøgelser med føromtalte ERCP/ultralyd eller MRCP vil være nødvendig for at se, om der er sten i galdegangen. Der vil derefter blive taget stilling til, om operation for galdestenene er nødvendig. Komplikationer Sygdomsforløbet ved akut bugspytkirtelbetændelse (akut pancreatitis) er hyppigst ukompliceret (80%). Hvis der tilstøder vævshenfald (nekroser), cystedannelse, bylder og nedsat funktion af andre organer, som f.eks. nyrer, hjerte og lunger, betegner man tilfældet som kompliceret. Afhængig af hvilke komplikationer der opstår, kan punktur af cyster og bylder komme på tale, men også operation og behandling med respirator og dialyse på intensiv afdeling kan være nødvendig. I tilfælde af gentagne anfald af akut pancreatitis kan der udvikles en kronisk tilstand af bugspytkirtelbetændelse, som kan medføre funktionstab af bugspytkirtlen, og som ofte er ledsaget af smerter. Der henvises til vores patientinformation om kronisk bugspytkirtelbetændelse. Efter udskrivelsen Såfremt der forud for det aktuelle sygdomsanfald har været et stort alkoholforbrug, er det meget væsentligt helt at undgå dette fremover. Såfremt det er vanskeligt at efterleve, kan egen læge selv behandle eller henvise til alkoholambulatoriet, som specielt tager sig af patienter med alkoholmisbrug. I tilfælde af vi ingen sikker årsag har til anfaldet, og hvis anfaldet har været kompliceret, kan videre ambulante undersøgelser komme på tale. Skulle der inden for 2 døgn efter De er udskrevet opstå feber eller tiltagende smerter bedes De kontakte vores vagthavende læge på Tlf Ellers kontaktes egen læge eller vagtlæge. Med venlig hilsen Personalet Kirurgisk afdeling Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Udarbejdet af: overlæge Svend Dueholm 2005

5

6

7

8 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID Udarbejdet 06/2007/revideret 09/12/revideres 09/15. Godkendt af afdelingsledelsen.