Sammendrag af artikler fra bloggen marts Dagbog fra Island 3. marts.

Transkript

1 Dagbog fra Island 3. marts. Sammendrag af artikler fra bloggen marts 2009 Småsyslerne i den mørke tid Vi udnytter den mørke tid til at få restaureret stalden Vintertid - det betyder, at der er nok at gøre som altid på en gård, vi skal jo fodre og passe dyrene og træne hestene, og der er dage ind imellem som går forgæves, fordi der er for hylende koldt blæsevejr. Men, der er også mange chancer til at restaurere, hvad man ofte ellers ikke har tid til. Nu renser vi en stor del af hestestalden, børster med sæbe og gør alt fint, og pensler tømmerværk med olie så alt ser nyt og friskt ud. Det er meget hyggeligt. Jeg vil gerne bruge nogen varm dag til at skrabe maling af stalden udendørs, men i øjeblikket har vi cm dyb sne omkring stalden, så det må vente nogen dage. Vi har jo få træer i Island, og der er ikke så megen sne i areaet nu, men vinden flytter al løs sne op at det ly som findes: Husene. Så får vi nok nogen dage i de næste uger hvor der er + grader og vi skraber så maling ude. 5. marts. Årets bedækninger er besluttet Vi sender 6 hopper til hingste i år. Det er så spændende nu, man er i løbet af at gøre de sidste beslutninger, til hvilken hingste vi vil bedække næste sommer. Der er mange hingste indenfor ca. 2 timers kørsel med hestetrailer, måske at vælge fra, måske meget mere. Så, udvalget er stort og besværligt at vælge. Vi bedækker 6 hopper næste sommer, og i dette er planen nu: At tage en hoppe, Birta, til Tígull frá Gýgjarhóli (kåret med 8.60, jeg ejer en andel i ham og bedækker en hoppe med ham hvert andet år). At tage en hoppe, Elísa, til Hágangur frá Narfastöðum (kåret med 8.31, og mange 9-tal, og 119 i blup). At tage en hoppe, Glaðning, til Álfur frá Selfossi (kåret med 8,46 og 124 i blup). At tage to hopper, Harpa og Feykivinda, til Kompás, en ung ukåret hingst efter Hágangur og en super hoppe, han er født 2006 med 117 i blup og jeg synes han er meget spændende. Ungheste er altid et lotteri dog, men jeg deltager der. At tage en hoppe, Feykivinda, til Glymur frá Skeljabrekku (kåret med 8,38 og 115 i blup). Så ser man også hvornår føllene fødes exact, i forhold til hvornår hingstene slippes i foldene (vanligvis slipper man ikke flere hopper til hingstene efter at de har vært slippet til hoppene) og hvordan dette bliver til enden. Dette er også et stort økonomiskt spørgsmål, denne planlægning her foroven koster meget, inklusivt bedækningsafgifter, fodringspriser, ultrasoundpriser og benzin til kørsel, så koster disse bedækninger ikke mindre end isk (ca dkr ) så der er bedre at planlægge således, at man er glad med resultatet. Venlige hilsner Lukka. Læs mere om Lukka på hendes hjemmeside:

2 Illustration 1:Feykivinda er en af de hopper der skal til bedækning i år. Foto: Lukka Sæsonklar Faxi-bane??? Det kommer an på DIG! Vi nærmer os foråret, og vi skal derfor have gjort vores bane klar til en ny sjov, hyggelig og spændende sæson. MEN Vores bane bliver desværre ikke klar af sig selv, så vi så meget gerne en del friske Faxifolk, der vil hjælpe med at klargøre banen. Det foregår d. 4. April hvor vi mødes kl Klubben er sponsor for forplejning, så du skal bare medbringe godt humør og god arbejdsvilje. Tilmeld dig/jer hos Henning Knudsen på tlf eller mail tennings@get2net.dk Vi ses, Med venlig hilsen Baneudvalget

3 Alm. brandbæger - en giftig plante for din hest. Indlæg sakset af Dorte Sepstrup, materiale samt billederne er indsendt af webmasteren Anja. Helt uskyldig ser den ud - men den er meget giftig for din hest - den almindelig brandbæger. I det følgende kommer en en beskrivelse af synderen: hvornår på året er den at finde? Hvordan ser den ud? Hvilke symptomer er der at finde når din hest har spist planten? Hvordan kan du bekæmpe planten? Kend din brandbæger Sådan ser synderen ud Diverse stadier af brandbægeren vækstcyklus En almindelig gæst Hvornår og hvor vokser den almindelig brandbæger Planten har en lang vækstsæson. Og blomstrer fra tidligt forår og indtil frosten kommer, og desværre er denne plante en hyppig gæst på vores usprøjtede brakmarker og i vores haver. Faktisk en af de almindeligste ukrudtsplanter i Danmark. Der findes ingen modgift! Pas på - selv planter der har ligget høstet længe er stadig giftige Giften kan holde sig længe efter planten er høstet. Dvs. den er også i farlig i ensilage og hø, specielt fordi hesten her ikke har nogen mulighed for at sortere den fra. Heste vil dog på marken gå udenom den hvis der ikke er for mange. Er der mange brandbægere eller der er for lidt græs vil hesten spise dem. Giften angriber leveren og er hesten blevet forgiftet, kan dyrelægen ved en blodprøve vurdere hvor skadet leveren er blevet. Der findes ingen modtgift! Alt efter hvor store skaderne på leveren er kan man dog via fodring forsøge at udbedre ubalancen der er opstået. Se evt. mere om symptomer og behandling på:

4 Bekæmpelse Sådan bekæmper du den almindelige brandbæger Hyppig lugning hvor hele planten tages op med hakke eller skuffejern er den lettese metode. Her skal man dog huske at fjerne affaldet så det ikke ligger og slår nye rødder. Da planten er skør og let knækker er det ikke nemt at trække dem op. Efterladte rødder kan nemlig vokse videre. Symptomerne Hvilke symptomer får hesten ved en forgiftning med alm. brandbæger? Ved kronisk forgiftning: Vægtab Usikker gang ( slinger) Vandre hvileløst rundt. Presser hovedet mod væggen Blindhed Udspilet bug Væskeansamlinger (ødemer) Gule slimhinder Ved Akut forgifning: Hesten går i chok, sveder, puster, ryster, usikker gang og manglende orienteringsævne. Her skal behandling ske meget hurtigt! Som følge af den nedsatte leverfunktion vil man i nogle tilfælde kunne se fænomenet fotosensibilisering. De hvide hårpartier i pelsen vil være mere følsomme overfor sollys, hvilket giver rødme og hævelser, og det kan udvikle sig en åben hudbetændelse, hvor huden ligefrem falder af. En dag jeg aldrig glemmer Indlæg skrevet af Lisette Frederiksen Vi har modtaget et billede fra Lisette. Billedet gemmer på en enestående oplevelse, så vi bad Lisette kort beskrive, hvad der skete den dag billedet blev taget. Lukka frá Stóra-Vatnskarðí Min dag med verdens højest kåret islandske hest Jeg arbejdede fra februar til efter landsmót hos kårings rytteren Þórður Þórgeirsson. Vi var rundt til en masse kåringerne i løbet af foråret. Det var utrolig spændene og hestene var rimlig gode. Landsmót var selvfølgelig top oplevelsen af dem alle. Helt fantastisk gode heste! Þórður skulle vise rigtig mange heste, så vi var et lille team, der skulle ordne og holde heste klar.

5 Illustration 2:Vi klargører Lukka frá Stóra-Vatnskarðí. Her er det Lukka frá Stóra-Vatnskarðí som bliver gjort klar. Hun endte med kåringen 8.46 for byg, 9.18 for rid og en total på 8.89 og blev dermed verdens højst kåret islandske hest. Stemningen i stalden var rigtig fed. Det var en blanding af travlhed og spænding, og så har islændingene det jo ret nemt til latter, så det var en stor oplevelse. Mange venlige hilsner Lisette

6 Store forskelle Indlæg skrevet af Dorte Sepstrup Det dejlige forårsvejr er kommet til Danmark. Ja, lærken er kommet. Den hørte jeg i tirsdags, da jeg gik tur sammen med min mand. I morges da jeg åbnede min mailboks, lå der en masse billeder fra Lukka, vores islandske dagbogsskriver. Billederne viser på bedste vis, de kæmpe forskelle der er lige nu på vejret i Danmark og på Island. Illustration 3:Lukkas gård Mens vores danske isheste er ved at smide den varme vinterpels må deres islandske slægtninge vente lidt endnu

7 Illustration 4:Nogen af Lukkas smukke isheste Illustration 5:Huset kan bruges som kælkebakke Mange venlige hilsner Dorte

8 Hvordan vælger man den rette sadel. Indlæg skrevet af vores sadelmager, Lars Nielsen. At vælge den rigtige sadel til sin hest er en meget vigtig beslutning, hvor man intet skal overlade til tilfældighederne. Den skal passe både til dig og din hest. Når sadlen passer, går alting op i en højere enhed. Du sidder naturligt på din hest uden at skulle kæmpe med din opstilling og din hest arbejder frit og lydigt. Sadlen griber ikke negativt ind i hvordan din hest opfatter dine hjælpere, tværtimod er den med til at forstærke kommunikationen mellem dig og din hest. Ømhed og halthed undgås, og du og din hest er glade. Passer sadlen ikke dig skal du kæmpe med at blive i balance, du kan få ondt og føle dig som en dårlig rytter. Passer den ikke hesten, er det svært for den at reagere rigtigt på dine hjælpere. Den bliver modvillig og øm. Måske endda halt. Passer sadlen kun dig, er resultatet det samme. Der findes i dag utallige sadler og udbydere på markedet. Valg af sadel og udbyder er op til den enkelte. Det er naturligvis vigtigt, at det er en person med tilstrækkelig regulær viden om emnet, som kan yde den nødvendige rådgivning på redelig vis. I dag er de fleste sadler i god kvalitet, men design og pasform til hest og rytter er meget forskellig afhængig af sadelmærke. Selvfølgelig hænger pris og kvalitet også her sammen, som med alt andet i denne verden. Det som er kunsten er, at matche den rigtige sadel med den rigtige hest/rytter. Så er alle sadler gode. Er der et misforhold er det modsatte tilfældet. Der er en række faktuelle ting, som skal tages hensyn til når man vælger sadel. Hestens anatomi, her er tale om ryglængde, ryggens facon, brede på hesten, mankens brede og længde, skulderens vinkel mm. Alt dette har betydning for hvilken bom der skal være i sadlen (eller måske en bomløs). Rytterens anatomi er afgørende for placering af sadlens støtte og størrelse, sædets brede og længde, stigremslåsenes længde osv. Her skal nævnes de vigtigste checkpunkter omkring hesten. Sadlen må ikke være længere end at den holder sig foran T18, som er det punkt hvor det sidste ribben hæfter på ryggen. Bommens brede skal være parallel med hestens bygning bag skulderbladet. Sadlens talje (punktet omkring og lige bag stigremslåsen) skal være tilstrækkelig bred, til at sikre frihed omkring hestens mankeparti. Her er et bredt sadelkammer (afstanden mellem sadelpuderne) ikke nødvendigvis det samme som god plads, bommens design er afgørende for hestens velbefindende. Også på bomløse sadler kan her opstå problemer med forøget tryk omkring stigremmene. Sadlens form på langs af ryggen skal passe til hestens bygning, her kan naturlig vis korrigeres i stopningen eller lignende, men grundlæggende skal det passe. Sadelpuderne skal have kontakt hele vejen hen af ryggen, sadlen må ikke punktbære, og sædets dybeste punkt skal være midt i sadlen. Vinklen på sadelpuderne skal passe til hesten (er den tagrygget, flad eller noget midt imellem?) Sadlen må ikke vippe. Heller ikke i letridning. Den må ikke glide hverken frem eller tilbage. Her skal nævnes de vigtigste checkpunkter omkring rytteren. Hvad rytteren angår skal der tages hensyn til størrelsen på sædet samt længde af over og underben. Mange sadler er naturligvis standart monteret, men i de fleste tilfælde er det muligt at foretage individuelle tilpasninger af støtte mm. for at tilgodese rytterens opstilling. Afslutningsvis skal det nævnes, at er det nødvendigt med et kompromis må det aldrig være hesten der tvinges til at tage dette. På meget kortryggede heste, med en stor rytter, kan der opstå problemer med længden på sadlen. Men der findes i dag tekniske mulighedder for at lave den del af sadlen

9 som berøre hesteryggen så kort som muligt, og sædet i en længde, som passer rytteren. Har du generelt sadelproblemer så få dem løst professionelt. Gerne i et tværfagligt samarbejde med forskellige fagfolk, der alle kan bidrage med værdifulde input i problemløsningen. Forsøg at undgå at give op, og kun lytte til folk som måske ikke er helt opdaterede på området. Langt de fleste problemer har en løsning. God fornøjelse med dit sadelvalg. Hvis du ønsker mere info om det rigtige sadelvalg, er du velkommen til at kontakte Lars Nielsen. Hans hjemmeside er: Næste opsamlingsnummer udkommer primo maj 2009.