Titel Natura 2000-basisanalyse Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

Transkript

1 Natura 2000-basisanalyse Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Kort over Natura 2000-område nr 19 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

2 Titel Natura 2000-basisanalyse Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Udgivet af Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato Juni 2007 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere fra Nordjyllands Amt og Miljøcenter Aalborg Kortene er produceret på baggrund af Nordjyllands Amt GIS-data samt data fra Kort- og Matrikelstyrelsen Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD

3 Indholdsfortegnelse RESUME: Beskrivelse af Natura 2000-området Beskrivelse af områdets natur og dets potentiale Udpegningsgrundlaget Nyfundne naturtyper og arter Foreløbig trusselsvurdering Beskrivelse af naturtilstanden Vandrammedirektivets basisanalyse I-II Eutrofiering Tilgroning Hydrologi Invasive arter Arealmæssige ændringer siden Forstyrrelse af arter Andre Trusler Plejetiltag, igangværende indsats mm Modsatrettede naturinteresser Liste over manglende data Lister over tilgængeligt materiale... 6 Bilag... 9 B.1 Datagrundlag for naturtyper og arter... 9 B.2 Foreløbig trusselsvurdering... 9 B.2.1 Beskrivelse af naturtilstanden... 9 B.2.2 Eutrofiering B Tålegrænser B2.2.2 N-deposition og overskridelse af tålegrænser B.2.3 Tilgroning B Vegetationshøjde B Vedplantedækning B Arealandel med græsning og/eller høslet B.2.4 Invasive arter B.3 Plejetiltag igangværende indsats mm B.4. Søer B.5. Vandløb B.6. Arter B.6.1 Hedepletvinge B.6.2 Bæklampret... 19

4 1 RESUME: Områdets vigtigste naturtyper er de store mosaik-forekomster af revling- og visse-indlandsklit, tidvis våde enge og sure overdrev. Naturtypen stilk-egekrat udgør også en stor del af områdets naturtyper, men er ikke endeligt kortlagt. Der er registreret 616 ha revling-indlandsklit, 118 ha tidvis våde enge og 22 ha sure overdrev og foreløbigt 15 ha stilk-egekrat i området. Naturtypen visse-indlandsklit indgår i mosaik med revling-indlandsklit, men er ikke detailkortlagt. Området har høj prioritet som levested for bilag II-arten Hedepletvinge, som én af de sidste to kendte bestande syd for Limfjorden. Ud fra naturtypernes nuværende tilstand, vurderes de største trusler at være: i) eutrofiering, ii) opvækst af træer og buske, samt manglende afgræsning på de tørre heder og de sure overdrev og iii) invasive arter. 1. Beskrivelse af Natura 2000-området Natura 2000-område 19 - Lundby hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede er udpeget som habitatområde nr. 21 med et samlet areal på 937 ha (se tabel 1.1 eller hjemmesiden for Vand og Natur (klik her)). Området ligger i de nye storkommuner Aalborg og Vesthimmerland med store og vigtige arealer i begge kommuner. Af Natura 2000-områdets samlede areal er 857 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Tabel 1.2). Desuden er der 8 ha løvskov og 19 ha nåleskov (kilde: Areal Information systemet, Danmarks Miljøundersøgelser). Resten af landarealet består af agerjord, byer mm. Området er omfattet af fredningerne 14-03, og Fredningen De Himmerlandske Heder nr , er med et areal på ca. 925 ha fredet som en landskabs-, udsigts-, naturvidenskabelig og historisk fredning. Fredningen omfatter langt størsteparten af habitatområdet og har overordnet til formål at bevare områdets naturtilstand og landskabelige skønhed på fredningstidspunktet. Der må ikke plantes træer, ligesom der er retningslinier for naturplejen og om konvertering af plantage og markarealer til hede. Nr. Navn Areal H21 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Samlet areal Natura ha 937 ha Tabel 1.1. Oversigt over det habitatområde, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom Natura områdets samlede areal er oplyst. Kilde: Beskyttet Natur Hede Naturenge Mose Overdrev Sø I alt Areal 850,2 ha 3,0 ha 0,2 ha 3,6 ha 0,2 ha 857,0 ha Tabel 1.2. Antal hektar af registreret beskyttede naturtyper i Natura 2000-område 21 (vejledende registrering, Nordjyllands Amt, feb. 2006). 1.1 Beskrivelse af områdets natur og dets potentiale Området udgøres af de fire større heder Vindblæs, Oudrup Østerhede, Lundby og Ajstrup Hede, der alle er dannet som indlandsklitter på aflejret morænesand. Hederne fremstår i dag stort set som åbne lyng- og revlingheder med tidvise våde enge i lavningerne ligesom der hist og her er indslag af stilk-egekrat. Arealerne plejes via græsnings- og rydningsaftaler med de enkelte lodsejere. Hederne udgør et meget kuperet bakkelandskab og gennemskæres af Bruså Ådal, som dog ikke er en del af selve habitatområdet. Hederne er tidligere kendt for deres botaniske rigdom, bl.a. de rødlistede arter Lyng-Star og Cypres-Ulvefod (Wind, P., 1992). Ansvarsarten Opret Kobjælde findes stadig flere steder på heden, ligesom en del sjældne hede- og overdrevsindikatorer er registreret i området. Den i Danmark nu uddøde markgræshoppe Hedeskratte, havde et af sine sidste kendte levesteder på netop de Himmerlandske Heder (Nørrevang, A. & Meyer, T. J. 1970), ligesom Urfugl

5 2 fandtes på hederne frem til 1880 erne. Endelig er bilag II-arten Hedepletvinge i dag kendt fra Lundby Hede og Bruså Ådal, som ét af de sidste to tilbageværende levesteder for arten i Himmerland. Områdets særlige værdier: De Himmerlandske Heder er først og fremmest udpeget på grund af områdets store sammenhængende arealer af revling-indlandsklitter (616 ha) i mosaikforekomster med tidvis våde enge (118 ha). Naturtyperne græs-indlandsklit og visse-indlandsklit blev ikke detailkortlagt, men vurderes begge at være repræsenteret med en del forekomster i området i en mosaik med revling-indlandsklitterne. Det vurderes at områdets spredte hedepartier alle er i en relativ god tilstand grundet den igangværende pleje i form af afbrænding af lyng, græsning og rydning. Enkelte mindre delarealer er dog under tilgroning i stilk-egekrat, ligesom bævreasp og pilekrat invaderer de tidvise våde enge og i mindre omfang indlandsklitterne. Det er derfor af stor vigtighed at opretholde det nuværende plejeniveau. En bestand af bilag II-arten Hedepletvinge på Lundby Hede kræver ligeledes en intensiv plejeplan og tæt overvågning for at sikre artens forsatte eksistens på heden. Bestanden blev overvåget i 2004 og 2006, hvor der var en positiv udvikling med en fremgang fra 53 til 162 larvespind, men mindst lige så vigtigt en stor fremgang i artens udbredelsesareal. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde 21 udpeget af hensyn til 5 habitatnaturtyper og 1 art. Se kort med naturtyperne og arter på hjemmesiden for Vand og Natur (klik her) Nr. Naturtype Kortlagt areal (ha) Antal forekomster Arter 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Naturtyper 2310 Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med lyng og revling 616, *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 21, Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 117, Stilkegeskove og krat på mager sur bund (1.) 15,0 3 Tabel 2.1. Oversigt over de arter og naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 21. (1.) Skov naturtyperne bliver kortlagt af SNS og er kun delvist kortlagt i forbindelse med amtets kortlægning i * Prioriteret naturtype. 2.1 Nyfundne naturtyper og arter I tabel 2.2 vises de nyopdagede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke udgør udpegningsgrundlag, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Naturtype og art Areal Antal forekomster 1096 Bæklampret 1 km Indlandsklitter med græs-urtevegetation Vandløb med vandplanter 1 km Enekrat 5,2 ha 2 Tabel 2.2. Arter og naturtyper, der ikke aktuelt er udpegningsgrundlag for Natura 2000-planens internationale naturbeskyttelsesområder, men som vurderes at have væsentlig forekomst heri. En * foran artens eller naturtypens kodenummer betyder, at den er særligt prioriteret af EU.

6 3 3. Foreløbig trusselsvurdering 3.1 Beskrivelse af naturtilstanden Som baggrund for at foretage en trusselsvurdering for naturtyper og arter er der foretaget en foreløbig vurdering af status af tilstanden for de naturtyper og arter, der forekommer i området (se bilag B.2). For de naturtyper og arter, som ikke er omfattet af NOVANA-overvågningsprogrammet, er tilstands- og trusselsvurderingen baseret på et skøn Vandrammedirektivets basisanalyse I-II I Natura 2000-området er der målsat 1 km vandløb. I år 2015 forventes vandløbet at leve op til målsætningen. Ingen af de målsatte vandløbsstrækninger er upåvirkede. Vandløbene er påvirkede biologisk, fysisk og hydrologisk. Vandløbet er påvirket af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Undersøgelser har vist, at der er risiko for udledning af miljøfarlige stoffer i forbindelse med udledninger fra punktkilder. Der er ikke tilstrækkelig viden herom. I regionen er det ved alle dambrug forudsat, at spærringerne ikke hindrer målsætningsopfyldelse 22. december Dette gøres under forudsætning af, at der efter vandløbslovens bestemmelser meddeles påbud om fjernelse af spærringer, der hindrer målopfyldelse. Småsøerne/vandhullerne i habitatområde nr. 21 indgår ikke direkte i Vandrammedirektivets basisanalyse I-II, idet kun særskilt målsatte søer samt søer > 5 ha er vurderet. Generelt gælder, at tilførsel af for store mængder fosfor er den primære årsag til manglende målsætningsopfyldelse i 2015 for størstedelen af søerne. Der er ikke kortlagt søer i området, og det vurderes at der kun findes et par mindre vandhuller af tidvis karakter. Yderligere informationer om Vandrammedirektivets basisanalyse I-II kan findes på Eutrofiering Hovedparten af de terrestriske naturtyper og flere arter, der er omfattet af habitatdirektivet, påvirkes negativt ved relativt lave niveauer af luftbåren kvælstofdeposition. Naturtypernes følsomhed overfor tilførsel af luftbåren kvælstof kan beskrives ved hjælp af tålegrænser. Når tålegrænserne er overskredet må det forventes, at de påvirkede naturtyper vil være truede på mellem til lang sigt. En stor del af de registrerede forekomster af naturtyper i området er kvælstoffølsomme. Det gælder særligt for indlandsklitter med lyng og revling, sure overdrev og stilkege-krat (tålegrænse kg N/ha/år), samt tidvise våde enge og enekrat (15-25 kg N/ha/år). For artsrige forekomster ligger tålegrænsen i den nedre ende af disse intervaller. Eutrofiering i form af kvælstofdeposition vurderes at være en af de største trusler i området. Den nuværende deposition ligger i intervallet mellem 12 og 25 kg N/ha/år (tabel B.2.2.3) og overstiger dermed det nedre tålegrænseniveau for de mest følsomme naturtyper, revling-indlandsklit og sure overdrev. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen luftens generelt forhøjede indhold af kvælstofforbindelser, der stammer fra såvel internationale, nationale, som lokale kilder. I Jylland stammer op mod 60 % af kvælstofdepositionen fra husdyrbrug (Danmarks Miljøundersøgelser 2005). Det er derfor vigtigt, at kvælstofbelastningen fra lokale kilder nedbringes. Driften af naturarealerne bør om muligt tilrettelægges således, at der løbende fjernes kvælstofholdigt materiale fra arealet ved f.eks. afbrænding, græsning, høslet eller rydning. Det er dog ikke muligt at pleje sig ud af problemet på naturtyper, som det ikke er muligt at afgræsse, enten på grund af deres følsomhed overfor slitage eller fordi det ikke er fysisk muligt, som f.eks. de næringsfattige søer. 3.3 Tilgroning Tilgroning er for de lysåbne naturtyper oftest et tydeligt tegn på, at et areal er i en negativ udvikling og ikke har en god tilstand. Tilgroning kan ske både med høje urter og/eller med træer og buske. Tilgroning med vedplanter, er fatal for lysåben natur, da lyskrævende, lave planter hurtigt forsvinder, medens tilgroning med urter oftest kræver længere tid for helt at fortrænge de karakteristiske arter. Rydning, høslet og/eller græsning er metoder til at afhjælpe tilgroningens negative effekter.

7 4 For de tørre naturtyper - indlandsklitter med lyng og revling, sure overdrev og enekrat udgør tilgroning med vedplanter, først og fremmest Bævreasp, en stor trussel på både kort og lang sigt. En fortsat opretholdelse af disse naturtyper vil kræve kontrollerede afbrændinger, afgræsning og periodevis rydning af opvækst i form af træer og buske. 3.4 Hydrologi Naturlig hydrologi er væsentlig for de våde naturtyper. Indgreb i den naturlige hydrologi vil påvirke strukturen, økologien og artssammensætningen på det pågældende areal, således at arter, som under naturlige forhold ikke er tilpassede til at leve på voksestedet, kan etableres og fortrænge de naturlige, tilpassede og karakteristiske arter. Hydrologiske forhold, såsom dræning i form af grøftning og nedlægning af drænrør, samt opstemninger mm., vurderes ikke at udgøre et problem for den våde naturtype tidvise våde enge. 3.5 Invasive arter Invasive arter er arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, men som ved menneskets hjælp er introduceret til denne lokalitet. De invasive og aggressive arter klarer sig så godt i den danske natur, at de udgør en trussel mod de naturligt forekommende arter. De er i stand til at udkonkurrere de specialiserede og lokalt tilpassede arter, og på længere sigt kan de således føre til en markant ændring i naturtyper og økosystemer og være med til at mindske biodiversiteten i naturen. I klitterne er der registreret Rynket Rose, Gyvel og Bjergfyr. Disse kræver alle en særlig indsats og opmærksomhed. Desuden er der megen Bjerg-Rørhvene, Gederams og Hindbær, som på trods af deres danske oprindelse har en negativ effekt på de lysåbne samfund og ligeledes indikerer en høj næringspåvirkning af arealerne. 3.6 Arealmæssige ændringer siden 1994 De væsentligste ændringer i området knytter sig til ændret græsning, tilgroning og stedvis rydning af opvækst. Der har i de seneste år været udført en del arealpleje i form af græsning på store fenner, mens andre arealer har henlagt i tilgroning. 3.7 Forstyrrelse af arter De to bilag II-arter, som er registreret i området, Hedepletvinge og Bæklampret, vurderes ikke at være truet af forstyrrelse. 3.8 Andre Trusler Bæklampret: Forringet vandkvalitet og mangel på gydegrus (Holm 2001, Mikkelsen 2001). Hedepletvinge: Hedepletvingen har metapopulationsstruktur, hvilket vil sige at lokale bestande uddør, samtidig med at nye bestande løbende opstår andre steder. Hedepletvingen er derfor afhængig af, at der er nærliggende gunstige levesteder, hvor nye bestande kan etablere sig. De væsentligste trusler er: Mangel på gunstige levesteder, Generelt ophør af pleje med tilgroning til følge, Intensiv opdyrkning i form af gødskning og dræning, Nedtrampning af larvespind ved for hård græsning og Negative genetiske påvirkninger som følge af at populationen er lille og isoleret i Vesthimmerland. 4. Plejetiltag, igangværende indsats mm Indenfor Natura 2000-området har Nordjyllands Amt udformet 6 plejeplaner: 1. Vindblæs Hede, del af de himmerlandske heder 2. Oudrup Østerhede, del af de himmerlandske heder 3. Ajstrup Hede, del af de himmerlandske heder 4. Oudrup Hede Vest 5. Kyø Dale, del af De Himmerlandske Heder 6. Lundby og Gundersted Heder, del af de himmerlandske heder

8 5 Derudover er der udført 5 andre former for pleje eller genopretning inden for området. Siden 1997 har amtet indgået 39 MVJ-aftaler (384 ha) indenfor Natura 2000-området. 5. Modsatrettede naturinteresser Naturlig succession i form af tilgroning kan indebære, at én naturtype udvikler sig til en anden, ligesom eutrofiering, overgræsning eller hårdhændet hugst kan medføre en ændring i vegetationen fra en naturtype mod en anden. Det kan derfor ved udarbejdelse af Natura 2000-planen være nødvendigt, at foretage en prioritering af hvilken drift eller plejemetoder man vil benytte sig af på et givet areal afhængig af hvilken naturtype eller naturtypemiks, man sigter mod. De Himmerlandske Heder har historisk skiftet mellem at være lysåbne og græssede, eller skovdækkede - primært i form af stilkege-krat. Perioder med hårdhændet hugst og overgræsning fører til lysåbne overdrevs- og hedearealer, mens det sidste halve århundredes effektivisering og intensivering af landbruget har medført bl.a. opdyrkning og tilplantning af heden, samt ophør af plejen med efterfølgende tilgroning. En potentiel konflikt i områdes udgøres netop af, at størstedelen af området er under tilgroning i form af opvækst af Bævreasp og egepur, som hurtig kan udvikle sig til naturtypen stilkege-krat på bekostning af revling- og visseheden. En anden potentiel konflikt er, at arealer med enekrat kan brede sig på bekostning af de nuværende hedearealer. Modsat kan man forestille sig at ene- eller stilkege-krattet efter f.eks. en hårdhændet græsning, rydning eller ved langsigtet stagnering ændrer sig til lysåben natur. Endelig kan næringsophobning i forbindelse med eutrofiering føre til et skifte fra hhv. revling- og vissehede til græs-indlandsklit eller sure overdrev, samt fra våde heder til tidvise våde enge eller degraderede heder. Hedepletvinge er specielt tilknyttet blomsterrige naturtyper, såsom sure overdrev og tidvise våde enge, idet den er afhængig af tilstedeværelsen af larvens foderplante - Djævelsbid, samt nektarplanter i form af blomstrende karplanter. Hedepletvingen er derfor afhængig af en mosaikagtig struktur på heden med indslag af disse to naturtyper. Opretholdelsen af de lysåbne heder er afhængig af pleje i form af nedskæring af opvækst af træer og buske, samt afbrænding, græsning eller slåning. Modsat kan en hårdhændet skovgræsning og hugst medføre den modsatte proces fra skovnaturtype til hede. En GIS-analyse med gennemgang af luftfotoserier fra de sidste 50 år vil sandsynligvis kunne vise en tendens i naturtypeudviklingen og dermed udgøre et godt redskab i forbindelse med prioriteringen af fremtidige genopretnings- og plejeforanstaltninger. 6. Liste over manglende data Naturtyper Terrestriske naturtyper Der er behov for en dækkende kortlægning af de naturtyper, som ikke udgør en del af de 18 lysåbne naturtyper, der indgår i kortlægningen og overvågningen i NOVANA-programmet: Visse-indlandsklit (2310) Revling-indlandsklit (2320) Græs-indlandsklit (2330) Enekrat (5130) Urtebræmme (6430) Skovnaturtyper Der er behov for kortlægning af skovnaturtyper udenfor de fredsskovpligtige områder: Bøg på mor (9110) Stilkege-krat (9190) *Elle og askeskov (91E0) Søer og vandhuller Der er generelt behov for kortlægning af søer, vandhuller og damme på under 5 ha: Søbred med småurter (3130) Næringsrig sø (3150)

9 6 Arter Dyrearter Der mangler generelt data for forekomster af, og den geografiske udbredelse af følgende arter hjemmehørende i Nordjylland: Kildevælds-Vindelsnegl Skæv Vindelsnegl Sump-Vindelsnegl Stor Vandsalamander Damflagermus Fisk Der mangler generelt data for forekomster af, den geografiske udbredelse og trusselsvurdering for fiskearterne: Bæklampret Flodlampret Vandindvinding Planer om vandindvinding til drikkevandsforsyning vurderes at kunne udgøre en potentiel trussel i den nærmeste fremtid. En GIS-analyse med potentielle og nuværende konflikter i forhold til vandindvinding bør derfor udarbejdes. 7. Lister over tilgængeligt materiale Anvendt og supplerende litteratur: Asbirk, S. & Pitter, E. (red), Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Baagø, H., Danish bats (Mammalia:Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1): Baktoft, H., Aarestrup, K. & Olsen, J. (In press). Smolttab og forsinkelse ved passage af opstemninger og søer (tentativ titel). Rapport til Dansk Dambrugerforening. Danmarks Miljøundersøgelser (2003): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Miljøundersøgelser (2004): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 1. Danmarks Miljøundersøgelser. 48 s. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelse (2005): Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser Faglig Rapport fra DMU nr Ellenberg, H. et al. (1991): Zeigerwerten von Pflantzen in Mitteleuropa. Scripta Geobotanica vol.18: Fredshavn, J. (2004): Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper (TA-N3 version 1.01). Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. Fredshavn, J., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Skov, F. (2004): Teknisk anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper (TA-N1 version 1.03). Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. Grell, M. B. (1998): Danmarks Fugle. De danske fugles udbredelse, tæthed, bestandsforhold og udviklingtendenser baseret på resultater af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning i

10 7 Gyrsting, L. & Jørgensen, P. N.(eds), EF-fuglebeskyttelsesområder. Kortlægning og foreløbig udpegning i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. Jensen, F. P., EF-fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne. Kort og områdebeskrivelser, status Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Møller, A. P.(red.), 1978, Nordjyllands Fugle deres yngleudbredelse og trækforhold. Scandinavian Science Press Ltd. Nielsen, T., & Nielsen, M., Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt, bind 1 og 2. Dansk Ornitologisk Forening. Nørrevang, A., & Meyer, T. J. (red.) Danmarks Natur. Politikens Forlag. Skov- og Naturstyrelsen (2003): Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Udgivet af Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen (2004): Marine habitatområder - orientering om marine naturtyper. Delrapporter og Kort. Skov- og Naturstyrelsen (2005a): Opdatering af Ammoniakmanualen. Brev til amterne af 15. december. Skov- og Naturstyrelsen (2005b): Vejledning til amterne om udarbejdelse af Natura 2000-basisanalyse. Stoltze, M. og pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet; Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Strand, J. et al Tributyltin (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak, Forum Skagerrak II Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (red.) (2004): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 128 s. Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B., Pihl, S. og Wind, P. 2006: Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 248 s. Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B. et al. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. 3. udgave. Faglig rapport fra DMU, nr van Duinen, G.A Planning for nature restoration peat extraction near the north-western edge og high raised bog Tofte Mose, august 2004 Wind, P., Oversigt over botaniske lokaliteter 9. Nordjyllands Amt. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Databaser: Atlas Flora Danica-data: Fund af rød- og gulliste arter samt andre sjældne arter. DOFbasen: Udtræk af data fra DOFBasen er foretaget af Dansk Ornitologisk Forening efter aftale med Århus Amt. Udtræk af yngle- og rastefugle i Århus Amt i perioden Dansk Ornitologisk Forening, NOVANA - data indsamlet i Det nationale overvågningsprogram for vand og natur.

11 8 TILDA: TILstandsvurdering af DAnske naturtyper. Amternes kortlægningsdata Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur. Plejeplaner: Revideret forslag til plejeplan for Råbjerg Mose. Nordjyllands Amt, april Forslag til plejeplan for Tolshave Mose. Nordjyllands Amt, februar Rapporter mm: Genopretning og sikring af højmosearealer. Aage V. Jensens Fonde har fået udarbejdet en række rapporter om genopretning og sikring af højmosearealer: Cowi, Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose. Cowi, Påvirkning af højmosearealer i Lille Vildmose fra af vanding og tørvegravning. Cowi, Miljøvurdering af materialer til vandstandsregulerende installationer i Lille Vildmose. Moser i Nordjylland 1. Larsen, P.; Pedersen, K.H.; Laubek, Bjarke & Vire, A. (red.), Landskabskontoret, Nordjyllands Amt. Moser i Nordjylland 2. Pedersen, K.H., Laubek, B., Burholt, T., Poulsen, R.S., Iversen, I. & Christensen, A., Natur- og Miljøkontoret, Nordjyllands Amt. Moser i Nordjylland 3. Kortlægning af moser i den nordlige del af Vendsyssel. Naturkontoret, Nordjyllands Amt (ej publiceret). Data fra kortlægningen kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Moser i Nordjylland 4. Kortlægning af moser i den vestlige del af Vendsyssel. Naturkontoret, Nordjyllands Amt (ej publiceret). Data fra kortlægningen kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Kvalitetsvurdering i Halkær Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Kvalitetsvurdering af ca. 750 lokaliteter i Halkær Ådal. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Kvalitetsvurdering i Lindenborg Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Kvalitetsvurdering i Villestrup Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Kvalitetsvurdering af 625 lokaliteter i Villestrup Ådal. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Nationalpark Pilotprojektet på Læsø. I forbindelse med pilotprojektet er der blevet udarbejdet rapporter indenfor områderne: Natur, Kultur, Landskab, Erhverv og Friluftsliv & turisme. Alle rapporterne kan hentes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Registrering af kalkoverdrev i Nordjyllands Amt Jensen, J.M., Poulsen, R.S. & Bioconsult, Resultaterne fra projektet kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Strandenge - ved Kattegat og Mariager Fjord. Larsen, P. & Steffensen A.M. (red.), Nordjyllands Amt. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata Strandenge - ved Limfjorden. Bjerregaard, O. (red.), Nordjyllands Amt. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata

12 9 Bilag B.1 Datagrundlag for naturtyper og arter I er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne. Desuden er der gennem årene indsamlet data i forbindelse med forskellige projekter, som Nordjyllands Amt har igangsat. Oplysningerne om søer, vandløb og havområder bygger udelukkende på den viden der er indsamlet gennem årene via et generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram. I tabel B.1.1 er der vist en oversigt over tilgængelige data for de enkelte naturtyper. Herunder en oversigt over tilgængelige data Nr. Naturtype NOVA NOVANA Andre data ( ) Arter 1065 Hedepletvinge - Overvågning Se bilag B Bæklampret Overvågning Se bilag B.6.2 Naturtyper 3260 Vandløb med vandplanter Overvågning Se bilag B Indlandsklitter med lyng og visse - Kortlægning 2320 Indlandsklitter med lyng og revling - Kortlægning 5130 Enekrat - Kortlægning *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur - Kortlægning bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop - Kortlægning 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund (1.) - Kortlægning TabelB.1.1. Oversigt over datagrundlaget for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. For hver naturtype og art er en henvisning til en mere detaljerede gennemgang af datagrundlaget samt en angivelse af hvor data stammer fra. NOVA: National Overvågningsprogram af VAndmiljøet og NOVANA: Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen. B.2 Foreløbig trusselsvurdering B.2.1 Beskrivelse af naturtilstanden En naturtypes tilstand vurderes ud fra følgende tre kriterier: 1. Areal. Jo større areal en naturtype dækker i området, des bedre tilstand (arealdata ses i tabel B.2.1.1). 2. Struktur og funktion. Jo flere af de særlige strukturer og funktioner, som er nødvendige for at opretholde og bevare naturtypen på langt sigt, som er til stede, des bedre tilstand (summering af struktur- og funktionsdata ses i tabel B.2.1.2). 3. Karakteristiske arter. Jo flere af de arter, som er karakteristiske for naturtypen, som er til stede, des bedre tilstand (data over karakteristiske arter ses i tabel B.2.1.3). I tabel nedenstående er summeret de oplysninger som vurderingen af områdernes naturtilstand er baseret på. I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne habitattyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer på hovedparten af de kortlagte arealer (tabel B.2.1.1). Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tretrins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel B giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogen nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler.

13 10 Naturtype kortlagt tilstandsvurderet ha ha ,1 600, , ,7 21, ,6 117, ,0 0 Tabel B Arealfordeling (ha) af de kortlagte terrestriske lysåbne habitattyper i Natura område 19. Revling-indlandsklit (2320) 600,7 ha *Surt Overdrev (6230) 21,7 ha Tidvis våd eng (6410) 117,6 ha Strukturer Positive Strukturer Positive Strukturer Positive Negative U S I Negative U S I Negative U S I I 0 I 93 I S S 7 S U 66 U U Tabel B Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004) Antal registreringer 6410 Antal registreringer Art Indenfor Udenfor Art Indenfor Udenfor snerre, lyng- 2 blåtop 3 ærenpris, læge- 1 tormentil 1 Tabel B Forekomster med naturtype karakteristiske arter. Arterne er blevet registreret i forbindelse med kortlægningen af habitatnaturtyperne. Indenfor: arten er registret i 5m cirklen, Udenfor: arten er registret udenfor 5m cirklen. B.2.2 Eutrofiering B Tålegrænser For de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, er der fastsat tålegrænseintervaller, som fremgår af tabel B Boks: Tålegrænse: Følsomheden af et naturområde overfor en (forøget) tilførsel af forsurende eller eutrofierende stoffer kan beskrives i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række forskellige naturtyper er blevet fastsat af UN/ECE 1 (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 1 UN/ECE er FN's Økonomiske Komité for Europa. Tålegrænserne (critical loads) fastsættes i Arbejdsgruppen vedr. effekter af konventionen om langttransporterende luftforurening ( i forbindelse med det internationale samarbejdsprogram vedr. modellering og kortlægning af tålegrænser, baggrundsbelastning, effekter, risici og udviklingstendenser for luftforurening.

14 11 Naturtype Tålegrænse Kg N/ha 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige, Rev Boblerev Strandenge Indlands saltenge Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med Klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med Blåtop Aktive højmoser Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand , Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv , Kalkrige moser og sumpe med Hvas Avneknippe Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtyperne er naturligt kvælstofrige, ufølsomme for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, fx grundvand eller overfladenær afstrømning. 2 Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. 3 Tålegrænsen for højmoser (5 10 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter på lokaliteten ønskes beskyttet. 4 Tålegrænsen for oligotrofe søer (5 10 kg N ha-1år-1) benyttes for småsøer i klitlavninger. 5 Tålegrænsen for heder (10 20 kg N ha-1år-1) anvendes, hvis dværgbuske (lyng mv.) er hyppige. 6 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fersk natureng, der kan være mere kvælstoffølsom. 7 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fattigkær, der har tålegrænse i intervallet kg N ha-1år- 1 8 Naturtypen omfatter også Palludellavæld, der forventes at have tålegrænser i den lave ende af intervallet. 9 Baseret på tålegrænsen for laver. 10 Tålegrænsen bør modelberegnes. En modelberegning kan give lavere tålegrænser, ned til 7 kg N ha-1år-1 11 Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N ha-1år-1 bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset. Tabel B Tålegrænser for terrestriske naturtyper i habitatområdet (Skov- og Naturstyrelsen 2005)

15 12 Som det fremgår af tabel B er det særligt højmose (7110), hængesæk (7140) samt sure overdrev og heder (6230 og 4030), der er følsomme overfor kvælstofbelastning. Rigkær og kalkoverdrev er moderat kvælstoffølsomme med tålegrænser mellem kg N/ha/år. Men rigkær med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter hører dog også til de særligt kvælstoffølsomme naturtyper med en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år. Derimod er naturtyper, der jævnligt overskylles med næringsrigt havvand ikke særligt kvælstoffølsomme, det gælder bl.a. strandeng (1330), men her skal man være opmærksom på at partier med overdrev på strandvolde o.lign. kan være følsomme. For artsrige forekomster ligger tålegrænsen i den nedre ende af disse intervaller. B2.2.2 N-deposition og overskridelse af tålegrænser Kvælstofdepositionen til danske land- og vandområder kommer fra en lang række danske og udenlandske kilder, primært husdyrproduktion (ammoniak) og forbrændingsprocesser (kvælstofoxider). I Jylland og på Fyn stammer ca. 60 % af kvælstofdepositionen fra husdyrproduktion, mens det på Sjælland og Bornholm drejer sig om ca. halvdelen eller under halvdelen (DMU, 2005). De gennemsnitlige tal dækker dog over store lokale variationer afhængig af den lokale husdyrtæthed og ruheden af naturområderne. I forhold til husdyrproduktionen er staldanlæg uden ammoniakbegrænsende teknik typisk den største kilde til landbrugets ammoniakfordampning. I tabel b4.1.2 er den gennemsnitlige afsætning af kvælstof opgivet som kommunevise gennemsnit af NH y og NO x for årene 2000, 2003 og 2004 beregnet med modellen DEHM-REGINA (Skov- og Naturstyrelsen 2005, Bilag 1 til Ammoniakmanualen. Opdatering af 15. december 2005, Den gennemsnitlige deposition i de tre kommuner, hvori Lundby hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs ligger, er mellem 15,5-17,3 kg N/ha/år, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. Belastningen med ammoniak og ammonium (NH y ) er højere end landsgennemsnittet i en af kommunerne. En betydelig del af NH y -fraktionen består af ammoniak fra lokale husdyrbrug, som er ujævnt fordelt i landskabet. Hertil kommer, at afsætningen af ammoniak på forskellige overfladetyper varierer i forhold til ruheden. Der er derfor foretaget en korrektion af de kommunevise gennemsnitstal i forhold til lokal husdyrtæthed og til forskellige naturtypers ruhed inden for habitatområdet. Ruheden af naturarealerne (z 0 ) er vurderet på baggrund af kortlægningsdata (vedplantedækningen i TILDA). Korrektionen er foretaget ved hjælp af metoden beskrevet Ammoniakmanualen (Skovog Naturstyrelsen 2003). Det korrigerede kvælstofnedfald på naturområderne i Natura 2000-området Lundby hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs ligger mellem 12,5 og 20 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed, se figur B Det skal understreges at der er tale om en foreløbig overslagsberegning, der bør følges op med en mere detaljeret beregning af kvælstofbelastning af de enkelte naturområder samt en modelberegnet tålegrænse. Blandt andet kan der være tale om stor variation inden for de enkelte naturområder som følge af varierende tilgroningsgrad, nærhed til lokale husdyrbrug mv. Det vurderes umiddelbart, at der ikke i eller lige uden for habitatområdet er lokale enkeltkilder, der i sig selv er hovedbidragyder til kvælstofbelastningen og dermed hovedårsag til eutrofiering og forringet naturkvalitet i habitatområdet. Dette skyldes bl.a. at en stor del af ammoniakfordampningen fra husdyrproduktionen omdannes til langttransporterende luftforurening. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen således luftens gener.

16 13 NHx (kg N/ha) NOy (kg N/ha) Total N (kg N/ha) Arden 12,4 6,3 18,7 Brovst 7,6 5,7 13,3 Brønderslev 9,7 5,7 15,4 Dronninglund 9,1 6,3 15,4 Farsø 10,7 5,7 16,5 Fjerritslev 7,5 5,8 13,3 Frederikshavn 7,4 6,3 13,7 Hadsund 9,6 6,5 16,1 Hals 8,4 6,4 14,9 Hanstholm 7,4 6,4 13,8 Hirtshals 6,9 6,2 13,2 Hjørring 8,9 6,0 14,9 Hobro 12,1 6,0 18,1 Læsø 4,6 6,5 11,2 Løgstør 9,9 5,6 15,5 Løkken-Vrå 8,1 5,8 13,9 Møldrup 11,9 5,9 17,8 Nibe 9,6 5,7 15,3 Nørager 12,8 5,8 18,6 Pandrup 7,2 5,7 12,9 Sejlflod 8,8 6,1 14,9 Sindal 8,7 6,3 15,1 Skagen 4,7 5,9 10,6 Skørping 11,6 6,7 18,3 Støvring 11,3 6,0 17,3 Sæby 8,9 6,3 15,2 Aabybro 8,0 5,5 13,5 Aalborg 9,4 6,2 15,6 Aalestrup 12,1 5,8 17,9 Aars 11,6 5,7 17,3 Landsgennemsnit 9,1 6,8 15,9 Tabel B Baggrundsbelastningen (i kgn/ha/år) i de nordjyske kommuner. Kvælstof-depositionen er angivet som kommunevise gennemsnit af hhv. NHx (ammoniak og ammonium), NOy (kvælstofoxider, salpetersyre og nitrat) og total N (samlet tør- og våddeposition). Skov- og Naturstyrelsen, N-belastning (kgn/ha/år) i forhold til tålegrænseintervallet Habitattype 12, ,5 17, % (4) 66% (11) 31% (4) 0,2% (1) % (2) 7% (1) 25% (1) % (12) 40% (7) 45% (4) Tabel B Vurdering af de kortlagte terrestriske naturarealers belastning med luftbåren kvælstof i forhold til naturtypernes tålegrænseintervaller. For hver naturtype er angivet andelen af det samlede areal samt antal forekomster i forskellige intervaller af belastninger. Belastninger hvor den lokale N-belastning ligger under den nedre grænse i tålegrænseintervallet (tålegrænsen ikke overskredet) er markeret med grønt, N-belastninger, der ligger indenfor tålegrænseintervallet (overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet) er vist med gult, og N-belastninger, der ligger over tålegrænseintervallet (overstiger den høje ende af tålegrænseintervallet) er markeret med rødt.

17 14 B.2.3 Tilgroning B Vegetationshøjde Vegetationens højde er en god indikator for omfanget af pleje og dermed mulighederne for fortsat at holde arealerne lysåbne. Plejekrævende naturtyper: 0-15 cm Gradient fra ugræsset til meget intensiv græsning ( %) cm Plejebehov (begyndende tilgroning), hvis denne kategori har stor dækning. > 50 cm - Akut plejebehov, hvis denne kategori har stor dækning En lav vegetation er forudsætningen for mange lyskrævende og ikke så konkurrencedygtige arter. Det er ofte afgræsning eller høslet, der holder vegetationen så lav. Er hele arealet under 15 cm højde kan det være udtryk for overgræsning, og dermed en hindring for blomstring og frøsætning Arealandel med lav vegetation 100% 80% 60% 40% 30-75% 10-30% 0-5% 20% 0% Arealandel med middelhøj vegetation 100% 80% 60% 40% 30-75% 5-10% 0-5% 20% 0%

18 15 Arealandel med høj vegetation 100% 80% 60% 40% % 10-30% 5-10% 0-5% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel af den enkelte habitatnaturtype, som indeholder henholdsvis lav, middelhøj og høj vegetation. B Vedplantedækning Vedplanter er en naturlig del af mange lysåbne naturtyper, ofte i form af krat eller solitære træer, der har undgået nedbidning. Afgræsning/pleje og oversvømmelser holder tilgroningen med vedplanter naturligt nede. Arealandel med vedplanter (kronedækning) 100% 80% 60% 1-10% 40% 0% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel af vedplanter i de kortlagte habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-området B Arealandel med græsning og/eller høslet Flere af de lysåbne naturtyper er afhængige af en fortsat afgræsning eller naturlig dynamik, der hindrer tilgroning med høje stauder og vedplanter.

19 16 Arealandel med græsning/høslet 100% 80% 60% 40% % 10-30% 0-5% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel med græsning/høslet i de kortlagte habitatnaturtyper indenfor Natura området B.2.4 Invasive arter Arealandel med forekomst af invasive arter 100% 80% 60% 40% 1-10% 0% 20% 0% Figur B Arealandel med forekomst af invasive arter på de kortlagte habitatnaturtyper i Natura 2000-området B.3 Plejetiltag igangværende indsats mm Indenfor Natura 2000-området har Nordjyllands Amt udformet 6 plejeplaner: 1. Vindblæs Hede, del af de himmerlandske heder 2. Oudrup Østerhede, del af de himmerlandske heder 3. Ajstrup Hede, del af de himmerlandske heder 4. Oudrup Hede Vest 5. Kyø Dale, del af De Himmerlandske Heder 6. Lundby og Gundersted Heder, del af de himmerlandske heder Derudover er der udfør 5 andre former for pleje eller genopretning inden for området. Siden 1997 har amtet indgået 39 MVJ aftaler (384 ha) indenfor Natura 2000-området B.4. Søer Kort beskrivelse: Der findes kun to ukendte 3 beskyttede småsøer/vandhuller, hvis naturtype ikke kan skønnes. Opdatering af udpegningsgrundlaget: Søtyper, som p.t. indgår i udpegningsgrundlaget: ingen Revideret udpegningsgrundlag: ingen (+ ukendte)

20 17 Foreløbig trusselsvurdering: Den væsentligste påvirkning er eutrofiering, idet tilførslen af næringsstoffer til søerne er for stor. Dette medfører, at vandet farves grønt af alger, undervandplanter forsvinder og at iltindholdet svinger kraftigt. Næringsstoftilførslen formodes at stamme fra atmosfærisk deposition samt fra en øget landbrugsdrift i det åbne land. Desuden kan der være en fremtidig risiko for tilgroning, hvis ikke området plejes. Databilag - indhold: - Ingen data B.5. Vandløb Bruså er på strækningen fysisk reguleret, men har en god strøm og en fast bund med fint grus materiale og grov sand Naturtype 3260, Vandløb med vandplanter, er i Natura 2000-området. Naturtypen findes i 1 km vandløb i området. Der er 1 km vandløb i området, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Bæklampret, er i området. Opdatering af udpegningsgrundlaget: Vandløbstyper, som indgår i udpegningsgrundlaget: ingen. Arter af rundmunde og fisk, som indgår i udpegningsgrundlaget: ingen. Revideret udpegningsgrundlag: 3260, Vandløb med vandplanter 1096, Bæklampret 1 km vandløb med levested med 1 fund, Foreløbig trusselsvurdering: Udgangspunktet for den foreløbige trusselsvurdering er Vandrammedirektivets basisanalyse I og II. Resume fra Vandrammedirektivets basisanalyse I-II: I Natura 2000-området er der målsat 0 km vandløb. I år 2015 forventes 1 km vandløb at leve op til målsætningen, mens 0 km forventes ikke at leve op til målsætningen. Ingen af de målsatte vandløbsstrækninger er upåvirkede. Biologisk påvirkning finder sted i 1 km målsatte vandløb, i 1 km er der tale om fysisk påvirkning, og i 1 km er der tale om hydrologisk påvirkning. Spærringer for fisk påvirker i øjeblikket 0 km vandløb, regulering påvirker 1 km, og vandløbsvedligeholdelse påvirker 1 km vandløb i området. I Regionen er det ved alle dambrug forudsat at spærringerne ikke hindrer målsætningsopfyldelse 22. december Dette gøres under forudsætning af, at der efter vandløbslovens bestemmelser meddeles påbud om fjernelse af spærringer, der hindrer målopfyldelse. Alle øvrige spærringer er registeret til ikke at give fri passage. Undersøgelser har vist, at risikoen for udledning af miljøfarlige stoffer, er i forbindelse med udledninger fra punktkilder. Der er ikke tilstrækkelig viden herom. Data: UTM_ØST UTM_NORD ART Total Bæklampret 1 Tabel B.5.1 Registreringer af fisk på stationsniveau indenfor Natura 2000-området.

21 18 STATIONSNR UTM_ØST UTM_NORD ARTSNAVN Total Andemadslægten (Lemna) 2 Lancetbladet ærenpris (Veronica anagallisaquatica) 2 Lådden dueurt (Epilobium hirsutum) 2 Mjødurtslægten (Filipendula) 1 Mærkeslægten (Sium) 17 Nellikerodslægten (Geum) 1 Pindsvineknopslægten (Sparganium) 2 Tykbladet ærenpris (Veronica beccabunga) 1 Tabel B.5.2 Planteregistreringer på stationsniveau indenfor Natura 2000-området. Nordjyllands Amt har et GIS-tema med flg. oplysninger: Udbredelsen af naturtype 3260 Udbredelsen af vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 DVFI og Saprobie-værdi på stationsniveau Reguleringsgrad af vandløbet på stationsniveau GIS-temaet kan indtil 2007 rekvireres hos Naturkontoret, Nordjyllands Amt. Efter 2007 kan data findes i den fælles offentlige database Danmarks Miljøportal. ( B.6. Arter B.6.1 Hedepletvinge Artkode: 1065 I 2000 blev der iværksat en eftersøgning af Hedepletvinge, på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen, denne undersøgelse har resulteret i Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Link: Nordjyllands Amt ansøgte i 2005 om midler til et life projekt: Life ASPEA (ASPEA = Action for sustaining the population of Euphydryas aurinia), med det hovedformål at forbedre levevilkårene for Hedepletvinge i Nordjylland gennem pleje og formidling om arten. Ansøgningen blev bevilget. Projektet afsluttes ved udgangen af Da Nordjyllands Amt blev nedlagt pr. 31/ , fortsætter projektetet i Skov- og Naturstyrelsens, og de respektive kommuners regi. Projektet har sin egen hjemmeside med to domænenavne: og Hedepletvinge lever i små kolonier på fugtige heder og på magre enge, der ikke gødes. Der skal være rigelige bevoksninger af planten djævelsbid (Succisa pratensis), der er den eneste plante som sommerfuglens æg lægges på, og dens larver lever af. Sådanne bevoksninger skal blot være på nogle få hundrede kvadratmeter, men skal være tætte. Der er tale om en udpræget standsommerfugl, som ikke spreder sig over store afstande. Arten er derfor afhængig af kort afstand mellem eksisterende og potentielle levesteder. Nordjylland rummer hele Danmarks bestand af Hedepletvinge. Her kendes den i dag fra 8 mindre lokaliteter. Område nr. 21. Lundby Hede, Oudrup Østerhede, og Vindblæs Hede Forekomst Arten har i en længere periode forekommet i en hedelavning på Lundby hede, i 2006 blevden genfundet ved Brusådalen på et tidligere afbrændt areal. I forbindelse med SNS handlingsplan blev bestanden betegnet som akut truet. Efterfølgende iværksatte Nordjyllands Amt pleje på arealet, arten har siden været i fremgang på lokaliteten.