Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Kort over Natura 2000-område nr 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å

Transkript

1 Natura 2000-basisanalyse Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Kort over Natura 2000-område nr 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å

2 Titel Natura 2000-basisanalyse Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Udgivet af Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato Juni 2007 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere fra Nordjyllands Amt og Miljøcenter Aalborg Kortene er produceret på baggrund af Nordjyllands Amt GIS-data samt data fra Kort- og Matrikelstyrelsen Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD

3 Indholdsfortegnelse RESUME: Beskrivelse af Natura 2000-området Beskrivelse af områdets natur og dets potentiale Udpegningsgrundlaget Nyfundne naturtyper og arter Naturtyper og arter, som ikke er registreret, men indgår i udpegningsgrundlaget Foreløbig trusselsvurdering Vandrammedirektivets basisanalyse I-II Eutrofiering Tilgroning Hydrologi Invasive arter Planter Dyr Arealmæssige ændringer siden Forstyrrelse af arter Andre Trusler Plejetiltag, igangværende indsats mm Liste over mangler Liste over tilgængeligt materiale... 6 Bilag... 9 B.1 Datagrundlag for naturtyper og arter... 9 B.2 Foreløbig trusselsvurdering B.2.1 Beskrivelse af naturtilstanden B.2.2 Eutrofiering B Tålegrænser B2.2.2 N-deposition og overskridelse af tålegrænser B.2.3 Tilgroning B Vegetationshøjde B Vedplantedækning B Arealandel med græsning og/eller høslet B.2.4 Hydrologi B Afvanding og vandindvinding B.2.5 Invasive arter B.3 Plejetiltag igangværende indsats mm B.4. Vandløb B.5. Søer B.6. Arter B.6.1. Mygblomst(Liparis loeselii) B.6.2. Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) B.6.3. Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) B.6.4. Odder (Lutra lutra) B.6.5. Havlampret (Petromyzon marinus L.) B.6.6. Bæklampret (Lampetra lampetra L.) B.6.7. Laks... 26

4 1 RESUME: Området rummer et meget varieret og artsrigt klitlandskab, og er iflg. Atlas Flora Danica et af de området i Danmark med flest sjældne og halvsjældne plantearter (A og B arter). Variationen er dog svagt faldende på grund af tilgroning. 1. Beskrivelse af Natura 2000-området Natura 2000-område nr. 6, Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å er udpeget som Habitatområde nr.6 med et samlet areal på 442 ha (se tabel 1.1 eller hjemmesiden for Vand og Natur (klik her)). Området ligger i den nye storkommune Hjørring. Området er det mest uspolerede klitområde mellem Rødhus og Hirtshals og det eneste sted hvor forlandet ikke er udstykket til sommerhusområde. Dog finders der centralt i området et mindre sommerhusområde med 7 huse og dertil ca. 5 sommerhuse i landzone og to mindre landejendomme. Området syd for Hølgårdsrende, kommunegrænse mellem gamle Hjørring og Hirtshals Kommuner, ofte kaldet Nørlev Klit eller Nørlev Kær er også sommerhusområde, men uden bebyggelse. Af Natura 2000-områdets samlede areal er 366 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Tabel 1.2). Desuden er der 1,3 ha løvskov og 11,1 ha nåleskov (kilde: Areal Information systemet, Danmarks Miljøundersøgelser). Resten af landarealet består primært af strand, forklit og hvide klitter, samt 1 ha dyrket jord. Indenfor Natura området er der to landskabs- og naturvidenskabelige fredninger: Vandplasken på 190 ha fra 1960 og Liver Ås udløb på 115 ha fra Nr. Navn Areal H6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å 442 ha Samlet areal Natura ha Tabel 1.1. Oversigt over det habitatområde, der er inkluderet i denne basisanalyse. Områdets nummer, navn og areal (i ha) er angivet, ligesom Natura 2000-områdets samlede areal er oplyst. Kilde: Beskyttet Natur Vandløb Hede Naturenge Kulturenge Mose Overdrev Sø I alt Areal 6 km 44,6 ha 0,7 ha 17,5 ha 60,0 ha 236,7 ha 6,9 ha 366,4 ha Tabel 1.2. Antal hektar af registreret beskyttet naturtyper i Natura 2000-område 6 (vejledende registrering, Nordjyllands Amt, feb. 2006). 1.1 Beskrivelse af områdets natur og dets potentiale Området domineres af et varieret klitlandskab, klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige og sandsynligvis det område i Danmark med flest sjældne og halvsjældne arter af planter. På langs i området løber en littorinaskrænt og klitterne findes både på det marine forland mellem skrænten og kysten, på skrænten og ovenfor. Klitlavningerne rummer mange forskellige naturtyper, mange af disse af en sjælden høj kvalitet: Permanente søer, bl.a. flere lobeliasøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede områder. I rigkær og væld findes blandt andet to af landets største bestande af Bilag II-arten Mygblomst, store bestande af den for naturtypen karakteristiske art Sort-Skæne, Bilag II-sneglen Kildevælds-Vindelsnegl samt store bestande af ansvarsarten Vendsyssel-Gøgeurt og orkideen Pukkellæbe. Store dele af klitterne er domineret af buske, især Ene. Området er rigt på insekter og er et af de tre steder i landet med flest dagsommerfuglearter. Området gennemskæres af Liver Å der bryder klitrækken og har efterladt et langt afsnøret, tidligere åløb nord for det nuværende udløb. Arter Kilevælds-Vindelsnegl Vertigo geyeri er registreret i rigkær og væld i klitlavningerne flere steder i Vandplasken i 2001 (Mogens Holmen pers. medd.), samt i Kærsgård Kær i Ved overvågningen i 2005 blev der fundet forholdsvis mange individer (15-20) på kort tid på Kærsgård lokaliteten, mens arten ikke blev fundet i Vandplasken. Arten er fundet flere forskellige steder i Vandplasken, men kun enkelte eksemplarer på de enkelte lokaliteter (Holmen, M. 2006).

5 2 Hedepletvinge Euphydryas aurinia er sidst fundet i området i Det område den sidst blev fundet i, er groet til dels i tæt græs og urtevegetation, dels i Havtorn. Der er dog stadig velegnede biotoper for arten i området, og den eftersøges forsat. Bestanden kan svigte og være svær at registrere i år med lille bestand. En rydning på det kendte levested er en mulighed, ligesom genetablering af græsning i Hønsebakkerne. Odder Lutra lutra er truffet i området i form af spor og ekskrementer. Disse er fundet ved Liver Å og de gamle afsnørede del af åen. Det må formodes, at den også søger føde i Vandplasken og andre mindre søer, der rummer mange padder. Mygblomst Liparis loeselii findes i klitlavninger med væld og rigkær. En bestand ved Vandplasken har været overvåget i en længere årrække, en bestand i Nørlev Kær i en kortere årrække. Bestanden ved Vandplasken er gået tilbage fra 758 i 2001 til 456 i 2006, mens den i Nørlev Kær er gået frem fra 317 i 2001 til over 1000 i Forklaringen på forskellen skal nok søges i hydrologi og græsningstryk, men kendes ikke med sikkerhed. Havlampret Petromyzon marinus er rapporteret af lystfiskere i 1992 i Liver Å indenfor habitatområdet og uden for området og uden for habitatområdet i Rakkeby Å i Terrestriske naturtyper Forklit (2110) i området bygges ofte op over en årrække for så at forsvinde igen efter en kraftig storm. Hvid klit (2120) findes som høje unge klitter langs kysten, særligt på en strækning der før var præget af Liver Ås udløb. Efter åen er tvunget ud sydligere med faskiner er klitterne opbygget. De hvide klitter er høje og stejle og har Sand- Hjælme flere steder så typen nærmer sig grå/grøn klit med bl.a. Skavgræs og Arter af Hullæbe. Der ses enkelte vindbrud i den hvide klit. I klitterne på den gamle stenalderskrænt syd for Liver Å, findes hvid klit som slidbetinget vindbrud efter græsning med får og kreaturer. Grå/grøn klit (2130*) dækker det største areal i området og varierer meget. Den egentlige grønklit findes især i den statsejede nordlige del af området mellem kysten og Tornby Klitplantage. Her en bl.a. Blodrød Storkenæb vidt udbredte. Larven af dagsommerfuglen Sortbrun Blåfugl Aricia artaxerxes lever på Blodrød Storkenæb og arten kendes i Danmark aktuelt kun fra kyststrækningen af Nordvest Vendsyssel mellem Tornby og Skiveren. Af de mere dominerende plantearter her kan næves Klit-Kambunke, Vegetationen indeholder desuden Stivhåret Kalkkarse, Klit- Vintergrøn, Smalbægeret Ensian, Hvidgrå Drabe, Almindelig Månerude, Sød Astragel og mange flere. Der sker en spredt tilgroning med Bjerg-Rørhvene på hele arealet, dog især langs bækkene og plantagen. Nåletræer, især Sitka- Gran, spreder sig fra plantagen og koloniserer især nordvendte klitskråninger. Så selvom det kun er få procent af arealet, der er tilgroet, forsvinder en stor del af de levesteder, for arter der ikke tåler udtørring vokser. Markfirben Lacerta agilis, der er på habitatdirektivets bilag IV med arter, der skal beskyttes strengt, er talrig i klitten. På dele af de stejleste klitter findes en vegetation domineret af Cladonia rangiformis og Klit-Kambunke, så det ligner en gråklit hvor kambunken erstatter sandskæg. Største delen af de privat ejede arealer afgræsses, primært ekstensivt med kødkvæg, og her set bl.a. store bestande af ansvarsarten Nikkende Kobjælde. En væsentlig del af den grønne klit findes som åbne områder mellem buske, især Ene og Havtorn. Klitter med buske, dvs enebærklit (2250), havtornklit (2160) og grårisklit (2170) findes over hele området og danner store krat. Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata og Rødrygget Tornskade Lanius collurio 1-2 par i krattet i området, og tætheden af almindelige fugle er stor. De fugtige klitlavninger (2190) er nogle steder så fugtige, at der opstår temporære eller permanente søer, bl.a med meget Strandbo og klassificeres som lobeliasøer (3110), andre steder er der kalkelskende vegetation i form af rigkær (7230) eller den kalk- og artsrige udgave af tid vis våd eng (6140) med Blåtop. Enkelte steder er der så meget trykvand at det klassificeres som kildevæld (7220*). Lavningerne er meget artsrige med mange af ekstremrigkærets skillearter: Sort Skæne, Mygblomst, Pukkellæbe og Sump-Hullæbe, samt karakteristiske arter som Bredbladet Kæruld, Kødfarvet Gøgeurt, Vibefedt, Tvebo Star, Loppe-Star og Blågrøn-Star. Desuden forekommer en af landets største bestande af Vendsyssel-Gøgeurt og de rødlistede Dværgulvefod og Liden Padderok.

6 3 De øvrige søer, næringsrige søer (3150) og kransnålalgesøer (3140) findes især som afsnørede dele af Liver Å. Den nordligste, kaldet Nordsø, har meget veludviklede tæpper af kransnålealger. Søerne har generelt god vandkvalitet og en rig flora og invertebrat fauna, fx stor bestand af guldsmeden Stor Blåpil, samt ynglende Spidssnudet Frø og Strandtudse. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde 6 udpeget af hensyn til 15 habitatnaturtyper og 4 arter. Se kort med naturtyperne og arter på hjemmesiden for Vand og Natur (klik her) Nr. Naturtype Kortlagt areal Antal forekomster Arter 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 85,5 ha Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 181 ha Odder (Lutra lutra) 36,3 ha Mygblomst (Liparis loeselii) 22,8 ha 5 Naturtyper 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 6,1 ha Hvide klitter og vandremiler 21,6 ha *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 174,5 ha Kystklitter med havtorn 45,6 ha Kystklitter med gråris 5,1 ha Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter (1.) 0,5 ha Fugtige klitlavninger 42,8 ha *Kystklitter med enebær 37,1 ha Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 5,3 ha Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 1,3 ha Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 1,5 ha Vandløb med vandplanter 3 km Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 0 ha *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 0,4 ha Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 2,1 ha 1 Tabel 2.1. Oversigt over de arter og naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 6. (1.) Skov naturtyperne bliver kortlagt af SNS og er kun delvist kortlagt i forbindelse med amtets kortlægning i * Prioriteret naturtype. 2.1 Nyfundne naturtyper og arter I tabel 2.2 vises de nyopdagede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke udgør udpegningsgrundlag, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Naturtype og art Areal Antal forekomster 1095 Havlampret 3 km ** 1096 Bæklampret 3 km ** 1106 Laks 3 km ** 3110 Lobeliesø 1, Tidvis våd eng 2, Kildevæld 0, Rigkær 15,3 6 91E0 Elle- og askeskov (1) 0,4 1 Tabel 2.2. Arter og naturtyper, der ikke aktuelt er udpegningsgrundlag for Natura 2000-planens internationale naturbeskyttelsesområder, men som vurderes at have væsentlig forekomst heri. En * foran artens eller naturtypens kodenummer betyder, at den er særligt prioriteret af EU. (1.) Skov naturtyperne bliver kortlagt af SNS og er kun delvist kortlagt i forbindelse med amtets kortlægning i ** Se bilag B.5 Lobeliesø (3110), tidvis våd eng (6410), rigkær (7230) og delvis kildevæld (7220) var tidligere registreret som klitlavning (2190). Der er også kortlagt nyfundne kildevæld ligesom ellesumpen langs Liver Å ikke noteredes i første kortlægningsrunde i 2001.

7 4 2.2 Naturtyper og arter, som ikke er registreret, men indgår i udpegningsgrundlaget Naturtypen 3270 (Vandløb med tidvis blottede mudder med enårige planter) er ikke kort lagt, men forekommer muligvis i mindre omfang på bredden af Liver Å da denne stiger meget i vandstand efter store mængder nedbør. Naturtypen er netop karakteristisk ved ikke at være stabil og kan som sådan fortsat være en del af udpegningsgrundlaget. 3. Foreløbig trusselsvurdering 3.1 Beskrivelse af naturtilstanden Som baggrund for at foretage en trusselsvurdering for naturtyper og arter er der foretaget en foreløbig vurdering af status af tilstanden for de naturtyper og arter, der forekommer i området (se bilag B.2). For de naturtyper og arter, som ikke er omfattet af NOVANA-overvågningsprogrammet, er tilstands- og trusselsvurderingen baseret på et skøn Vandrammedirektivets basisanalyse I-II I Natura 2000-området er der målsat 5 km vandløb. I år 2015 forventes 1 km vandløb at leve op til målsætningen, mens 4 km forventes ikke at leve op til målsætningen. Ingen af de målsatte vandløbsstrækninger er upåvirkede. Vandløbene er påvirkede biologisk, fysisk og hydrologisk. Regulering påvirker 2 km, og vandløbsvedligeholdelse påvirker 6 km vandløb i området. Undersøgelser har vist, at der er risiko for udledning af miljøfarlige stoffer i forbindelse med udledninger fra punktkilder. Der er ikke tilstrækkelig viden herom. Vandplasken indgår som sø i habitatområde H 6. Søen vurderes i basisanalysen til at være i risiko for ikke at opnå målopfyldelse i Årsagen til manglende målopfyldelse er tilførsel af for store mængder næringsstoffer og en meget lav vandstand i søen. Småsøerne/vandhullerne i habitatområdet indgår ikke direkte i Vandrammedirektivets basisanalyse I-II, idet kun særskilt målsatte søer samt søer > 5 ha er vurderet. Hovedparten er kortlagt til type Yderligere informationer om Vandrammedirektivets basisanalyse I-II kan findes på Eutrofiering Intensive landbrugsområder med fjerkræ- og svineproduktion er beliggende øst for området og selvom vindretninger er overvejende fra vest, kan der i perioder tænkes tilført luftbåren kvælstof. Østenvind forekommer især i foråret hvor en stor del af gyllen tilføres markerne. Tålegrænsens nedre grænse er overskredet for en del afnaturtyperne og Kildevældsvindelsnegl. En tilgroning i en klitlavning med Bjerg-Rørhvene synes fremmet af lejlighedsvise oversvømmelser fra en bæk fra plantagen, der næringsberiger området. Udledning fra brændeovne og trafik i sommerhuse og feriecenteret syd for område kan evt. bidrage med luftbåren kvælstof. Skibstrafikken holder generelt stor afstand til kysten her. 3.3 Tilgroning Problemer med tilgroning er størst i den nordlige, statslige, del af Hønsebakkerne. Bjerg Rørhvene er ved at kolonisere nye område i grønklitten, i Holland har Bjerg-Rørhvene længe været den væsentligste tilgroningsproblem i kalkrige klitter. Rigkærene langs den gamle åslynge er under tilgroning i rørsump og buske. Tilgroning af rigkær og artsrig grønklit som naturlig succession med buske er en særlig problemstilling da arealerne er meget artsrige. Arealerne var tidligere afgræsset af heste og afgræsses nu af kreaturer, suppleret med harer og rådyr samt enkelte krondyr. Det kan tænkes at kreaturafgræsning ikke er så hård som hesteafgræsning og ifølge lodsejeren har især Havtorn bredt sig.

8 5 3.4 Hydrologi Uddybning af grøfter syd for Vandplasken i sommerhusområdet ved Nørlev Strand har været et problem. Dræning i det marine forland kan tænkes ikke alene at udtørre lavningerne men også at ændre trykvandstrømningerne fra arealet oven for littorinaskrænten og dermed næringsstofbevægelserne i området. Disse bevægelser er antageligt afgørende for forekomsten af de mange ekstremrigkærsarter. Det faskinesatte udløb af Liver Å kan forhindre naturlige oversvømmelser bag klitterne, men vandkvaliteten i vandløbet er muligvis af en sådan karakter at det ikke ville være en fordel at genetablere denne hydrologi. 3.5 Invasive arter Planter Sitkagran Picea sitchensis er nok den væsentligste invasive art i området. Sitkagran breder sig især i den nordlige del af området Mosset Filtet Bredribbe Campylopus introflexus forekommer men er endnu ikke et større problem. Rynket-Rose Rosa rugosa fylder mest i sommerhusområdet syd for Liver Å, men danner også mindre bevoksninger andre steder i området. Haveplanter (Rododendron, Kærmindesøster, Skilla m.fl.) er udplantet omkring P-pladserne for enden af Rævskærvej, men har ikke bredt sig og er under bekæmpelse. Kæmpe-Bjørneklo Heracleum mantegazzianum ses med enkelte individer langs Liver Å. Alm. Hyld Sambucus nigra er rimeligt udbredt i området men betragtes ikke som invasiv i Danmark af The North European and Baltic Network on Invasive Alien Species (NOBANIS). Arten er antageligt inført med munke i middelalderen, men regnes af de fleste som hjemmehørende. Bjerg-Rørhvene optræder også invasivt i området, men er en hjemmehørende art Dyr Iberisk Skovsnegl Arion lusitanicus er flere gange set langs Liver Å, antageligt skyllet ud fra lokaliteter opstrøms i vandløbssystemet (fx talrig ved Åstrup Hovedgård), individerne har set forkomne ud. I 2006 sås imidlertid 2 individer (aflivet på stedet) i det bedste kær ved Vandplasken. Reddersen (2006) har registreret at arten i en ellesump på Mols bla foretrak at spise orkidéen Ægbladet Fliglæbe, og der udtrykkes i artiklen frygt for at også en anden orkidé: Mygblomst i et nærliggende kær kan trues. Der findes omkring fundstedet i Vandplasken mange sjældne orkidéer bla Mygblomst, Pukkellæbe og Vendsyssssel-Gøgeurt, samt mange andre sjældne planter. Fasan Phasianus colchicus er rimeligt talrig i området og kan vel have betydning for bestandsstørrelser af insekter og padder. Forvildede Mink Mustela vison kan have negativ betydning for ynglefuglene i området, fx ved Vandplasken. 3.6 Arealmæssige ændringer siden 1994 Ingen. Men klassificeringen af rigkær og søer i klitlavninger er ændret. Havtornekrattet (2160) er i udbreddelse, hvilket reducere grønsværsklitten (2130) og klitlavningerne (2190). 3.7 Forstyrrelse af arter Der vurderes ikke at være forstyrrelser af arter i udpegningsgrundlaget, men løse hunde ses hyppigt. 3.8 Andre Trusler Opgravning af orkidéer (Vendsyssel-Gøgeurt og Pukkelæbe) samt Nikkende Kobjælde Pulsatilla pratensis og Blodrød Storkenæb Geranium sanguineum er konstateret.

9 6 4. Plejetiltag, igangværende indsats mm Lodsejeren af den ca 100 ha store indhegning der blandt andet rummer Vandplasken har indgået MVJ-aftale med Nordjyllands Amt om at fjerne selvsåede opvækst af nåletræer, samt rydde knap 3 ha stor plantage i hegnet. Desuden har lodsejerne med tilladelse forsøgsvist ryddet tæt buskvækst to steder i området, dels et tæt men ungt havtornkrat syd for Vandplasken på det marineforland, dels et enekrat oven for littorinaskrænten. Arealerne er ca. ½ ha hver. Siden 1997 har amtet indgået 11 MVJ aftaler (215 ha) indenfor Natura 2000-området. 5. Liste over mangler. Nogle af arealerne er en overgangstype mellem klitlavning (2190), rigkær (7230) og den rige udgave af tidvis våd eng (6410). For nogle af arterne er datagrundlaget næppe dækkende, det gælder især Havlampret og Odder. Hedepletvinge er ikke set siden 1992 og der mangler data fra andre år og evt. andre delområder. Bæklampret kunne være overset i området. 6. Liste over tilgængeligt materiale Asbirk, S. & Pitter, E. (red), Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Baagø, H., Danish bats (Mammalia:Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1): Baktoft, H., Aarestrup, K. & Olsen, J. (In press). Smolttab og forsinkelse ved passage af opstemninger og søer (tentativ titel). Rapport til Dansk Dambrugerforening. Danmarks Miljøundersøgelser (2003): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Miljøundersøgelser (2004): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 1. Danmarks Miljøundersøgelser. 48 s. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelse (2005): Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser Faglig Rapport fra DMU nr http//faglige-rapporter.dmu.dk. Ellenberg, H. et al. (1991): Zeigerwerten von Pflantzen in Mitteleuropa. Scripta Geobotanica vol.18: Fredshavn, J. (2004): Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper (TA-N3 version 1.01). Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. Fredshavn, J., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Skov, F. (2004): Teknisk anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper (TA-N1 version 1.03). Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. Grell, M. B. (1998): Danmarks Fugle. De danske fugles udbredelse, tæthed, bestandsforhold og udviklingtendenser baseret på resultater af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning i Gyrsting, L. & Jørgensen, P. N.(eds), EF-fuglebeskyttelsesområder. Kortlægning og foreløbig udpegning i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. Jensen, F. P., EF-fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne. Kort og områdebeskrivelser, status Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

10 7 Møller, A. P.(red.), 1978, Nordjyllands Fugle deres yngleudbredelse og trækforhold. Scandinavian Science Press Ltd. Nielsen, T., & Nielsen, M., Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt, bind 1 og 2. Dansk Ornitologisk Forening. Nørrevang, A., & Meyer, T. J. (red.) Danmarks Natur. Politikens Forlag. Reddersen, J., Effekter af Iberisk Skovsnegk Arion lusitanicus på floraen i den beskyttede naturtype aske/ellesump. Flora og Fauna 112(4): Skov- og Naturstyrelsen (2003): Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Udgivet af Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen (2004): Marine habitatområder - orientering om marine naturtyper. Delrapporter og Kort. Skov- og Naturstyrelsen (2005a): Opdatering af Ammoniakmanualen. Brev til amterne af 15. december. ammoniakmanualen.htm Skov- og Naturstyrelsen (2005b): Vejledning til amterne om udarbejdelse af Natura 2000-basisanalyse. Stoltze, M. og pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet; Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Strand, J. et al Tributyltin (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak, Forum Skagerrak II Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (red.) (2004): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 128 s. Faglig rapport fra DMU nr rapporter/fr508.pdf Søgaard, B., Pihl, S. og Wind, P. 2006: Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 248 s. Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B. et al. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. 3. udgave. Faglig rapport fra DMU, nr rapporter/fr457_3udg.pdf van Duinen, G.A Planning for nature restoration peat extraction near the north-western edge og high raised bog Tofte Mose, august 2004 Wind, P., Oversigt over botaniske lokaliteter 9. Nordjyllands Amt. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Databaser: Atlas Flora Danica-data: Fund af rød- og gulliste arter samt andre sjældne arter. DOFbasen: Udtræk af data fra DOFBasen er foretaget af Dansk Ornitologisk Forening efter aftale med Århus Amt. Udtræk af yngle- og rastefugle i Århus Amt i perioden Dansk Ornitologisk Forening, NOVANA - data indsamlet i Det nationale overvågningsprogram for vand og natur.

11 8 TILDA: TILstandsvurdering af DAnske naturtyper. Amternes kortlægningsdata Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur. Plejeplaner: Revideret forslag til plejeplan for Råbjerg Mose. Nordjyllands Amt, april Forslag til plejeplan for Tolshave Mose. Nordjyllands Amt, februar Rapporter mm: Genopretning og sikring af højmosearealer. Aage V. Jensens Fonde har fået udarbejdet en række rapporter om genopretning og sikring af højmosearealer: Cowi, Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose. Cowi, Påvirkning af højmosearealer i Lille Vildmose fra af vanding og tørvegravning. Cowi, Miljøvurdering af materialer til vandstandsregulerende installationer i Lille Vildmose. Moser i Nordjylland 1. Larsen, P.; Pedersen, K.H.; Laubek, Bjarke & Vire, A. (red.), Landskabskontoret, Nordjyllands Amt. Moser i Nordjylland 2. Pedersen, K.H., Laubek, B., Burholt, T., Poulsen, R.S., Iversen, I. & Christensen, A., Natur- og Miljøkontoret, Nordjyllands Amt. Moser i Nordjylland 3. Kortlægning af moser i den nordlige del af Vendsyssel. Naturkontoret, Nordjyllands Amt (ej publiceret). Data fra kortlægningen kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Moser i Nordjylland 4. Kortlægning af moser i den vestlige del af Vendsyssel. Naturkontoret, Nordjyllands Amt (ej publiceret). Data fra kortlægningen kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Kvalitetsvurdering i Halkær Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Kvalitetsvurdering af ca. 750 lokaliteter i Halkær Ådal. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Kvalitetsvurdering i Lindenborg Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Kvalitetsvurdering i Villestrup Ådal, Naturplan, Udarbejdet af konsulentfirmaet NATURPLAN for Nordjyllands Amt. Kvalitetsvurdering af 625 lokaliteter i Villestrup Ådal. Data kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Nationalpark Pilotprojektet på Læsø. I forbindelse med pilotprojektet er der blevet udarbejdet rapporter indenfor områderne: Natur, Kultur, Landskab, Erhverv og Friluftsliv & turisme. Alle rapporterne kan hentes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Registrering af kalkoverdrev i Nordjyllands Amt Jensen, J.M., Poulsen, R.S. & Bioconsult, Resultaterne fra projektet kan findes i den fælles offentlige database Naturdata. Strandenge - ved Kattegat og Mariager Fjord. Larsen, P. & Steffensen A.M. (red.), Nordjyllands Amt. Strandenge - ved Limfjorden. Bjerregaard, O. (red.), Nordjyllands Amt.

12 9 Bilag B.1 Datagrundlag for naturtyper og arter I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne (ref. DMU). Desuden er der gennem årene indsamlet data i forbindelse med forskellige projekter, som Nordjyllands Amt har igangsat. Oplysningerne om søer, vandløb og havområder bygger udelukkende på den viden der er indsamlet gennem årene via et generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram. I tabel B.1.1 er der vist en oversigt over tilgængelige data for de enkelte naturtyper. Herunder en oversigt over tilgængelige data Nr. Naturtype NOVA NOVANA Andre data ( ) Arter 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) Overvågning Se bilag B Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Overvågning Se bilag B Havlampret Overvågning Se bilag B Bæklampret Overvågning Se bilag B Laks Se bilag B Odder (Lutra lutra) Overvågning Se bilag B Mygblomst (Liparis loeselii) Overvågning Se bilag B.6.1 Naturtyper 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Kortlægning 2120 Hvide klitter og vandremiler Kortlægning *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og Kortlægning 2130 grønsværklit ) 2160 Kystklitter med havtorn Kortlægning 2170 Kystklitter med gråris Kortlægning Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende Kortlægning 2180 træarter (1.) 2190 Fugtige klitlavninger Overvågning Kortlægning 2250 *Kystklitter med enebær Kortlægning 3110 Lobeliesø Kortlægning Se bilag B.5 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske Overvågning Kortlægning Se bilag B planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Kortlægning Se bilag B.5 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Kortlægning Se bilag B vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Overvågning Kortlægning Se bilag B Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Kortlægning Se bilag B.4 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre Kortlægning 6230 sur bund 6410 Tidvis våd eng Kortlægning Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Kortlægning 6430 skovbryn 7220 Kildevæld Kortlægning 7230 Rigkær Kortlægning 91E0 Elle- og askeskov (1) Kortlægning TabelB.1.1. Oversigt over datagrundlaget for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. For hver naturtype og art er en henvisning til en mere detaljerede gennemgang af datagrundlaget samt en angivelse af hvor data stammer fra. NOVA: National Overvågningsprogram af VAndmiljøet og NOVANA: Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen.

13 10 B.2 Foreløbig trusselsvurdering B.2.1 Beskrivelse af naturtilstanden En naturtypes tilstand vurderes ud fra følgende tre kriterier: 1. Areal. Jo større areal en naturtype dækker i området, des bedre tilstand (arealdata ses i tabel B.2.1.1). 2. Struktur og funktion. Jo flere af de særlige strukturer og funktioner, som er nødvendige for at opretholde og bevare naturtypen på langt sigt, som er til stede, des bedre tilstand (summering af struktur- og funktionsdata ses i tabel B.2.1.2). 3. Karakteristiske arter. Jo flere af de arter, som er karakteristiske for naturtypen, som er til stede, des bedre tilstand (data over karakteristiske arter ses i tabel B.2.1.3). I nedenstående er summeret de oplysninger som vurderingen af områdernes naturtilstand er baseret på. I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne habitattyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer på hovedparten af de kortlagte arealer (tabel B.2.1.1). Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tre-trins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel B giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogen nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. Naturtype kortlagt tilstandsvurderet ha ha , , , , , , ,8 16, ,1 2, , , , , , , , ,7 0, ,3 12,7 91E0 0,4 0 Tabel B Arealfordeling (ha) af de kortlagte terrestriske lysåbne habitattyper i Natura 2000-område 6.

14 11 Grå/grøn klit (2130) 174 ha Klitlavning (2190) 16 ha Enebærklit (2250) 3 ha Strukturer Positive Strukturer Positive Strukturer Positive Negative U S I Negative U S I Negative U S I I I 1 I S S 2 97 S 100 U U U Tidvis våd eng (6410) 2 ha Kildevæld (7220) 0,7 ha Rigkær (7230) 13 ha Strukturer Positive Strukturer Positive Strukturer Positive Negative U S I Negative U S I Negative U S I I I 63 I 9 S S 37 S 91 U U U Tabel B Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004) Antal registreringer 7220 Antal registreringer Art Indenfor Udenfor Art Indenfor Udenfor Cladonia sp., s.l. 4 Cratoneuron filicinum 1 dværgbunke, tidlig 1 vibefedt 1 hejre, blød 2 hønsetarm, almindelig Antal registreringer kambunke, klit- 4 Art Indenfor Udenfor mælkeurt, almindelig 2 star, almindelig 2 rottehale, sand- 2 star, blågrøn 2 sandskæg 1 star, hirse- 2 snerre, gul 7 star, krognæb- 1 star, sand- 5 star, loppe- 2 stedmoderblomst, klit- 4 star, næb- 1 star, skede Antal registreringer star, stjerne- 1 Art Indenfor Udenfor star, tvebo 2 ene Antal registreringer Art Indenfor Udenfor tormentil 2 blåtop 2 Tabel B Forekomster med naturtype karakteristiske arter. Arterne er blevet registreret i forbindelse med kortlægningen af habitatnaturtyperne. Indenfor: arten er registret i 5m cirklen, Udenfor: arten er registret udenfor 5m cirklen

15 12 B.2.2 Eutrofiering B Tålegrænser For de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, er der fastsat tålegrænseintervaller, som fremgår af tabel B Boks: Tålegrænse: Følsomheden af et naturområde overfor en (forøget) tilførsel af forsurende eller eutrofierende stoffer kan beskrives i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række forskellige naturtyper er blevet fastsat af UN/ECE 1 (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Naturtype Tålegrænse Kg N/ha 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige, Rev Boblerev Strandenge Indlands saltenge Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med Klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med Blåtop Aktive højmoser Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand , Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv , Kalkrige moser og sumpe med Hvas Avneknippe Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtyperne er naturligt kvælstofrige, ufølsomme for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, fx grundvand eller overfladenær 1 UN/ECE er FN's Økonomiske Komité for Europa. Tålegrænserne (critical loads) fastsættes i Arbejdsgruppen vedr. effekter af konventionen om langttransporterende luftforurening ( i forbindelse med det internationale samarbejdsprogram vedr. modellering og kortlægning af tålegrænser, baggrundsbelastning, effekter, risici og udviklingstendenser for luftforurening.

16 13 afstrømning. 2 Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. 3 Tålegrænsen for højmoser (5 10 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter på lokaliteten ønskes beskyttet. 4 Tålegrænsen for oligotrofe søer (5 10 kg N ha-1år-1) benyttes for småsøer i klitlavninger. 5 Tålegrænsen for heder (10 20 kg N ha-1år-1) anvendes, hvis dværgbuske (lyng mv.) er hyppige. 6 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fersk natureng, der kan være mere kvælstoffølsom. 7 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fattigkær, der har tålegrænse i intervallet kg N ha-1år- 1 8 Naturtypen omfatter også Palludellavæld, der forventes at have tålegrænser i den lave ende af intervallet. 9 Baseret på tålegrænsen for laver. 10 Tålegrænsen bør modelberegnes. En modelberegning kan give lavere tålegrænser, ned til 7 kg N ha-1år-1 11 Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N ha-1år-1 bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset. Tabel B Tålegrænser for terrestriske naturtyper i habitatområdet (Skov- og Naturstyrelsen 2005) Som det fremgår af tabel B er det særligt højmose (7110), hængesæk (7140) samt sure overdrev og heder (6230 og 4030), der er følsomme overfor kvælstofbelastning. Rigkær og kalkoverdrev er moderat kvælstoffølsomme med tålegrænser mellem kg N/ha/år. Men rigkær med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter hører dog også til de særligt kvælstoffølsomme naturtyper med en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år. Derimod er naturtyper, der jævnligt overskylles med næringsrigt havvand ikke særligt kvælstoffølsomme, det gælder bl.a. strandeng (1330), men her skal man være opmærksom på at partier med overdrev på strandvolde o. lign. kan være følsomme. For artsrige forekomster ligger tålegrænsen i den nedre ende af disse intervaller. B2.2.2 N-deposition og overskridelse af tålegrænser Kvælstofdepositionen til danske land- og vandområder kommer fra en lang række danske og udenlandske kilder, primært husdyrproduktion (ammoniak) og forbrændingsprocesser (kvælstofoxider). I Jylland og på Fyn stammer ca. 60 % af kvælstofdepositionen fra husdyrproduktion, mens det på Sjælland og Bornholm drejer sig om ca. halvdelen eller under halvdelen (DMU, 2005). De gennemsnitlige tal dækker dog over store lokale variationer afhængig af den lokale husdyrtæthed og ruheden af naturområderne. I forhold til husdyrproduktionen er staldanlæg uden ammoniakbegrænsende teknik typisk den største kilde til landbrugets ammoniakfordampning. I tabel B er den gennemsnitlige afsætning af kvælstof opgivet som kommunevise gennemsnit af NH y og NO x for årene 2000, 2003 og 2004 beregnet med modellen DEHM-REGINA (Skov- og Naturstyrelsen 2005, Bilag 1 til Ammoniakmanualen. Opdatering af 15. december 2005, Baggrundsbelastningen i Hirtshals og Hjørring kommuner, hvori Natura 2000-området ligger, er mellem 13,2 og 14,9 kg N/ha/år, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. En betydelig del af NH y -fraktionen består af ammoniak fra lokale husdyrbrug, som er ujævnt fordelt i landskabet. Hertil kommer, at afsætningen af ammoniak på forskellige overfladetyper varierer i forhold til ruheden. Der er derfor foretaget en korrektion af de kommunevise gennemsnitstal i forhold til lokal husdyrtæthed og til forskellige naturtypers ruhed inden for habitatområdet. Ruheden af naturarealerne (z 0 ) er vurderet på baggrund af kortlægningsdata (vedplantedækningen i TILDA). Korrektionen er foretaget ved hjælp af metoden beskrevet Ammoniakmanualen (Skovog Naturstyrelsen 2003). Det korrigerede kvælstofnedfald på naturområderne i Natura 2000 området ligger mellem 10 og 17,5 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed, se kortbilag 4 og tabel B

17 14 NHx (kg N/ha) NOy (kg N/ha) Total N (kg N/ha) Arden 12,4 6,3 18,7 Brovst 7,6 5,7 13,3 Brønderslev 9,7 5,7 15,4 Dronninglund 9,1 6,3 15,4 Farsø 10,7 5,7 16,5 Fjerritslev 7,5 5,8 13,3 Frederikshavn 7,4 6,3 13,7 Hadsund 9,6 6,5 16,1 Hals 8,4 6,4 14,9 Hanstholm 7,4 6,4 13,8 Hirtshals 6,9 6,2 13,2 Hjørring 8,9 6,0 14,9 Hobro 12,1 6,0 18,1 Læsø 4,6 6,5 11,2 Løgstør 9,9 5,6 15,5 Løkken-Vrå 8,1 5,8 13,9 Møldrup 11,9 5,9 17,8 Nibe 9,6 5,7 15,3 Nørager 12,8 5,8 18,6 Pandrup 7,2 5,7 12,9 Sejlflod 8,8 6,1 14,9 Sindal 8,7 6,3 15,1 Skagen 4,7 5,9 10,6 Skørping 11,6 6,7 18,3 Støvring 11,3 6,0 17,3 Sæby 8,9 6,3 15,2 Aabybro 8,0 5,5 13,5 Aalborg 9,4 6,2 15,6 Aalestrup 12,1 5,8 17,9 Aars 11,6 5,7 17,3 Landsgennemsnit 9,1 6,8 15,9 Tabel B Baggrundsbelastningen (i kgn/ha/år) i de nordjyske kommuner. Kvælstof-depositionen er angivet som kommunevise gennemsnit af hhv. NHx (ammoniak og ammonium), NOy (kvælstofoxider, salpetersyre og nitrat) og total N (samlet tør- og våddeposition). Skov- og Naturstyrelsen, Det skal understreges at der er tale om en foreløbig overslagsberegning, der bør følges op med en mere detaljeret beregning af kvælstofbelastning af de enkelte naturområder samt en modelberegnet tålegrænse. Blandt andet kan der være tale om stor variation inden for de enkelte naturområder som følge af varierende tilgroningsgrad, nærhed til lokale husdyrbrug mv. Det vurderes umiddelbart, at der ikke i eller lige uden for habitatområdet er lokale enkeltkilder, der i sig selv er hovedbidragyder til kvælstofbelastningen og dermed hovedårsag til eutrofiering og forringet naturkvalitet i habitatområdet. Dette skyldes bl.a. at en stor del af ammoniakfordampningen fra husdyrproduktionen omdannes til langttransporterende luftforurening. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen således luftens gener.

18 15 N-belastning (kgn/ha/år) i forhold til tålegrænseintervallet Habitattype 10-12,5 12, , % (12) 51% (8) 2% (1) % (2) 97% (5) % (2) % (1) 89% (3) % (3) 63% (1) % (3) 3% (1) Tabel B Vurdering af de kortlagte terrestriske naturarealers belastning med luftbåren kvælstof i forhold til naturtypernes tålegrænseintervaller. For hver naturtype er angivet andelen af det samlede areal samt antal forekomster i forskellige intervaller af belastninger. Belastninger hvor den lokale N-belastning ligger under den nedre grænse i tålegrænseintervallet (tålegrænsen ikke overskredet) er markeret med grønt, N-belastninger, der ligger indenfor tålegrænseintervallet (overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet) er vist med gult, og N-belastninger, der ligger over tålegrænseintervallet (overstiger den høje ende af tålegrænseintervallet) er markeret med rødt. B.2.3 Tilgroning B Vegetationshøjde Arealandel med lav veget at ion Arealandel med middelhøj veget at ion Arealandel med høj veget at ion 100% 100% 100% 80% 80% 80% 60% 30-75% 10-30% 60% % 30-75% 60% 30-75% 10-30% 40% 5-10% 0-5% 40% 10-30% 5-10% 40% 5-10% 0-5% 20% 20% 20% 0% % % Figur B Den procentvise arealandel af den enkelte habitatnaturtype, som indeholder henholdsvis lav, middelhøj og høj vegetation. B Vedplantedækning Arealandel med vedplanter (kronedækning) 100% 80% 60% 40% 25-50% 10-25% 1-10% 0% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel af vedplanter i de kortlagte habitatnaturtyper indenfor Natura området.

19 16 B Arealandel med græsning og/eller høslet Arealandel med græsning/høslet 100% 80% 60% % 10-25% 0% 40% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel med høslet i de kortlagte habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-området B.2.4 Hydrologi B Afvanding og vandindvinding Afvanding og vandindvinding Arealandel i % 100% 80% 60% 40% % 0% Figur B Oversigt over afvanding og vandindvinding i de forekomster, hvor de våde naturtyper er registreret. 0: Er ikke vurderet 1: Afvanding og vandindvinding forekommer ikke. 2: Tegn på afvanding med uden tydelige vegetationsændringer 3: Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning 4: Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 5: Fuldstændig tørlægning af hele arealet. B.2.5 Invasive arter Arealandel med forekomst af invasive arter 100% 80% 60% 40% 10-25% 1-10% 0% 20% 0% Figur B Den procentvise arealandel af den enkelte habitatnaturtype, som indeholder henholdsvis lav, middelhøj og høj vegetation.

20 17 B.3 Plejetiltag igangværende indsats mm Lodsejeren af den ca. 100 ha store indhegning der blandt andet rummer Vandplasken har indgået MVJ-aftale med Nordjyllands Amt og at fjerne selvsåede opvækst af nåletræer, samt rydde knap 3 ha stor plantage i hegnet. Desuden har lodsejerne med tilladelse forsøgsvist ryddet tæt buskvækst to steder i området, dels et tæt men ungt havtornkrat syd for Vandplasken på det marineforland, dels et enekrat oven for littorinaskrænten. Arealerne er ca. ½ ha hver. Siden 1997 har amtet indgået 11 MVJ aftaler (215 ha) indenfor Natura 2000-området. B.4. Vandløb Habitatområde nr. 6: Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Nedre vandløbstrækninger der passerer klit og strandenge. Lille faldhøjde. Naturtype 3260, Vandløb med vandplanter, er i Natura 2000-området. Naturtypen findes i 3 km vandløb i området. Der er 6 km vandløb i området, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Bæklampret og havlampret er i området. Opdatering af udpegningsgrundlaget: Vandløbstyper, som indgår i udpegningsgrundlaget: 3260, 3270 Arter af rundmunde og fisk, som indgår i udpegningsgrundlaget: ingen Revideret udpegningsgrundlag: 1096, Bæklampret 3km vandløb med levested med fund opstrøms habitatområdet 1095, Havlampret 3 km vandløb med levested med fund opstrøms habitatområdet Foreløbig trusselsvurdering: Udgangspunktet for den foreløbige trusselsvurdering er Vandrammedirektivets basisanalyse I og II. Resume fra Vandrammedirektivets basisanalyse I-II: I Natura 2000-området er der målsat 5 km vandløb. I år 2015 forventes 1 km vandløb at leve op til målsætningen, mens 4 km forventes ikke at leve op til målsætningen. Ingen af de målsatte vandløbsstrækninger er upåvirkede. Biologisk påvirkning finder sted i 5 km målsatte vandløb, i 5 km er der tale om fysisk påvirkning, og i 5 km er der tale om hydrologisk påvirkning. Spærringer for fisk påvirker i øjeblikket 0 km vandløb, regulering påvirker 2 km, og vandløbsvedligeholdelse påvirker 6 km vandløb i området. Undersøgelser har vist, at risikoen for udledning af miljøfarlige stoffer, er i forbindelse med udledninger fra punktkilder. Der er ikke tilstrækkelig viden herom. Data: STATIONSNR UTM_ØST UTM_NORD ARTSNAVN Total Mærkeslægten (Sium) 2 Tagrør (Phragmites australis) 1 Tabel B.4.1 Planteregistreringer på stationsniveau indenfor Natura 2000-området. Nordjyllands Amt har et GIS-tema med flg. oplysninger: Udbredelsen af naturtype 3260 Udbredelsen af vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 DVFI og Saprobie-værdi på stationsniveau Reguleringsgrad af vandløbet på stationsniveau GIS-temaet kan indtil 2007 rekvireres hos Naturkontoret, Nordjyllands Amt. Efter 2007 kan data findes i den fælles offentlige database Danmarks Miljøportal. (