Ringive Kommuneplantage

Transkript

1 237. Ringive Kommuneplantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Ringive Kommuneplantage er udpeget som et habitatområde (nr. 237) med et samlet areal på 145 ha (se tabel 1.1). Nr. H237 Navn Areal (ha) Ringive Kommuneplantage 145 Samlet areal NATURA Tabel 1.1. Oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom NATURA 2000 områdets samlede areal er oplyst. Kilde: NATURA 2000 områdets samlede areal på 145 ha, består udelukkende af landarealer. I alt er 58,1 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 fordelt på : 1,7 km vandløb 10,5 ha sø 5,2 ha mose 3,5 ha fersk eng 41 ha tør hede Desuden er der 87,2 ha skov og resten består af agerjord, veje mm. Figur 1.1: Kort over habitatområde 237, Ringive Kommuneplantage. Et næringsfattigt område bestående af en klarvandet, sommerudtørrende sø med grundskudsplanter og af fattigkær og tør hede i en større nåletræsplantage. Området rummer landets nu eneste kendte bestand af bruskbæger. 1

2 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde 237 er udpeget af hensyn til 6 habitattyper. Nr. Naturtype Søer og vandhuller Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter 3130 ved bredden Vandløb 3260 Vandløb med vandplanter Terrestriske naturtyper 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller 7150 blottet tørv Kortlagt areal (ha) Antal forekomster 7,9 1 1,7 km (3) (3) 2,2 16,4 11,6 2, Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 237. (1) Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. (2). Naturtypen er ikke omfattet af NOVANA-programmet. (3) Vandløbene er ikke kortlagt. * Prioriteret naturtype. Figur 2.1: er der vist forekomsten af de enkelte naturtyper. 3. Datapræsentation I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne (ref. DMU). Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven. Oplysningerne om søer, vandløb og havområder bygger udelukkende på den viden der er indsamlet gennem årene via et generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram. I bilag findes en oversigt over Vejle amts øvrige data tilgængelige for H237. Ynglefugle ÅRSTAL ART Hedelærke 1997 YNGLEPAR 2 Tabel 3.2. Oplysninger om særlige ynglefugle på lokaliteten, baseret på oplysninger fra DOF-basen. 2

3 Figur 2.1: Forekomst af naturtyperne i H237 Ringive Kommuneplantage 3

4 4. Foreløbig trusselsvurdering På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster (se bilag 3 og 4) er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået i de følgende afsnit ( ). Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010) Arealerne med naturtypen 4010 er præget af, at de ikke afgræsses eller plejes på anden vis. Der er ingen lav vegetation. Alle arealerne har en forholdsvis høj dækning med middelhøj vegetation (på ca. 40 % af arealet udgør middelhøj vegetation > 30 % af vegetationen). Der er næsten ingen høj græs/urtevegetation på arealerne med naturtypen. Der er problem med opvækst af træer (dunbirk og fyr sp.) på ca. 40 % af arealet, idet dækningen med ved her ligger på %. Ca. 60 % af arealet er i perioder så vådt, at tilgroning ikke finder sted. Områderne med våd hede ligger i en integreret mosaik med naturtyperne 7150 og Data for de våde heder er nærmere beskrevet på bilag 3.1. Tørre dværgbusksamfund (heder) (4030) På de tørre heder er billedet igen det samme, dog er tilgroningen med vedplanter noget mere massiv. På knap 80 % af arealet udgør vedvegetation % af vegetationen. Igen er der tale om tilgroning med dunbirk, skov- og bjergfyr, men også rødgran. Der er flere områder, hvor hedelyngen er i dårlig foryngelsestilstand, og områder hvor bølget bunke dominerer. Data for naturtypen er nærmere beskrevet på bilag 3.2. Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (6410) På de tidvis våde enge er billedet stort set det samme som for de våde heder. Der er næsten ingen arealer med lav vegetation. På det meste af arealet udgør middelhøj vegetation %. Der er ingen høj græs/urtevegetation og vedvegetationen udgør på stort set hele arealet 1-10 %. Arealerne er ved at gro til med dunbirk, skovfyr og bjergfyr. Blåtop dominerer på de fleste af arealerne. Data for de tidvis våde enge er nærmere beskrevet på bilag 3.3 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv (7150) Billedet er det samme som for de to foregående naturtyper dvs.: ingen lav vegetation, hovedvægt af middelhøj vegetation, lettere tilgroet/ til tilgroet. Der er ikke opvækst af træer på ca. 60 % af det samlede areal. Det skyldes, at dele af arealet i perioder er så vådt, at tilgroning ikke kan finde sted. På arealerne er bl.a. fundet rødliste arten bruskbæger samt arter som fin bunke, vandportulak, benbræk, liden soldug, brun og hvid næbfrø, plettet gøgeurt og klokke-ensien. (arter findes hist og her på den integrerede mosaik af naturtyperne 4010, 6410 og 7150). Data for naturtypen er nærmere beskrevet på bilag 3.4. Vandløb I området løber et mindre ikke-målsat vandløb, Dambjerg Bæk. Amtet har ikke undersøgt den biologiske tilstand i vandløbet i selve habitatområdet. Men opstrøms (øst for habitatområdet) undersøgte amtet i 2000 vandløbet. Her blev det karakteriseret som en grøft med ringe vandgennemstrømning. Faunaklassen blev bedømt til 4, idet smådyrslivet var ret sparsomt. Af vandplanter blev der fundet vandstjerne og manna-sødgræs Rødlistede arter: Ingen Gullistede arter: Ingen Data for naturtypen er nærmere beskrevet på bilag

5 Søer I forbindelse med kortlægningen og Vejle Amt undersøgelser af små søer er der fundet en næringsfattig sø (3130), en brunvandet sø (3160) og en næringsrig sø (3150). Placeringen af søerne og en kort beskrivelse findes i bilag 3.6. Beskrivelse af naturtilstanden i de terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne habitattyper (ref. DMU) er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tre-trins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel 4.1 giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. Våd hede 4010 Positive U S I 2,2 ha I Tør hede 4030 Positive U S I U ,4 ha I Tidvis våd eng 6410 Positive U S I Negative strukturer S Negative strukturer S 22% U 2% 75% 11,5 ha I Negative strukturer S 5% 78% 6% U Plantesamfund m. næbfrø, soldug 2,2 ha el. ulvefod på vådt sand el. tørv 7150 Negative strukturer Positive I S U 2 8 U S I 11% Tabel 4.1. Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Farvekoden svarer til de 5 tilstandsklasser i TILDA. Udtræk fra TILDA. Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010): På ingen af de våde heder er der fundet en overvægt af positive strukturer. Der er således fundet negative strukturer på alle hederne, heraf falder 10 % i den næst dårligste kategori. Der er ingen i den dårligste kategori. 5

6 Tørre dværgbusksamfund (heder) (4030): På ingen af de tørre heder er der fundet en overvægt af positive strukturer. Der er således fundet negative strukturer på alle hederne, heraf falder hele 75 % i den næst dårligst kategori. Der er dog ingen i den dårligste kategori. Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (6410): Der er fundet en overvægt at positive strukturer på 83 % af de våde enge. Heraf er der fundet 5 % som ligger i den bedste kategori. De resterende 17 % har overvægt af negative strukturer. Dog er der ingen, der falder i den dårligste kategori. Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv (7150): Der er fundet en overvægt af positive strukturer på 100 % af arealerne med naturtypen, der dermed må betegnes som veludviklede. Heraf ligger de 20 % i den bedste kategori. Generelt skyldes overvægten af negative strukturer på naturtyperne i H237, at områderne er ved at gro til og i den grad trænger til pleje. Kun de meget våde områder er ikke tilgroede Eutrofiering Det vurderes, at belastningen med luftbårent kvælstof er af en sådan størrelsesorden i området, at områdets naturtyper modtager mere kvælstof fra luften, end områderne kan tåle. Eutrofiering er nærmere omtalt i bilag 4.1 Alle naturområderne i habitatområdet enten er eller kan være negativt påvirket af luftbårent kvælstof. Den lave ende af tålegrænseintervallet er således overskredet for alle de registrerede habitatnaturtyper. Den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning er desuden overskredet for hele arealet med de mest næringsfattige naturtyper: næringsfattig sø med amphibiske planter (3130), tør hede (4030) og plantesamfund med blottet tørv (7150) der har tålegrænser på henholdsvis 5-10 kg N/ha/år, N/ha/år og N/ha/år. For tidvis våd eng (6410) og våd hede med klokkelyng (4010) er den høje tålegrænse overskredet for henholdsvis 82 % og 52 % af arealet. Tålegrænserne for disse to naturtyper ligger på henholdsvis kg N/ha/år og kg N/ha/år. Alle naturtyperne er i dag (vurderet ud fra Ellenberg værdierne) relativt næringsfattige. Det må formodes at den negative påvirkning fra det luftbårende kælstof med tiden vil bevirke en ændring i naturtypernes vegetationssammensætningen til mere kvælstofelskende arter Tilgroning Tilgroning kan vurderes ud fra områdernes udnyttelse til græsning / høslet, vegetationens højde, dækningsgraden af vedplanter og forekomst af negative strukturer, der har relation til tilgroningen. I bilag 4.2 er der lavet en sammenstilling af tilgroning som en trussel. Generelt er der på naturtyperne 4010, 4030, 6410 og 7140 i H237 meget få arealer med lav vegetation. Hvilket skyldes, at der ikke er græsning/høslet på arealerne. På > 80 % af arealet med 6410 og 7150 udgør middelhøj vegetation % af vegetationen. På 97 % af arealet med 4030 udgør middelhøj vegetation mellem % af vegetationen. På 40 % af arealet med 4010 udgør middelhøj vegetation > 30 % af vegetationen. Den høje andel af middelhøj vegetation på alle naturtyperne indikerer, at en tilgroning så småt er i gang. Der er dog kun fundet få arealer (0-5 %) med naturtyperne, der har høj vegetation (> 50 cm). Årsagen hertil er givetvis, at områderne er forholdsvis næringsfattige. Den høje deposition af kvælstof i H237 kan med tiden bevirke, at andelen af høj vegetation vil øges. På naturtyperne 4010 og 7150 har 60 % af arealerne ingen vedvegetation, hvilket skyldes at de er meget våde. På de resterende 40 % af arealerne udgør vedvegetationen for naturtypen % og for naturtypen %. På 80 % af arealet med 6410 er arealandelen med 6

7 vedplantedække på 1-1. På over 7 af arealet med 4030 udgør vedvegetation mellem 2550 %. Alle naturtyperne trænger mere eller mindre til en rydning af vedopvækst. Det ser værst ud for 4030 der er massivt tilgroet og som trænger til akut pleje Hydrologi I bilag 4.3 er der lavet en sammenstilling af resultaterne for ændring af hydrologien som en trussel mod habitatnaturtyperne. Det fremgår, at der på enkelte af lokaliteterne i de tre våde naturtyper 4010, 6410 og 7150 er tegn på afvanding (grøfter el.lign.) men uden at der er tegn på tydelige vegetationsændringer Invasive arter I bilag 4.4. er der angivet hvilke invasive arter, der er fundet i habitatområdet 237. Der er registreret 1-10 % bjergfyr i plantedækket på hele arealet med våd hede På den tørre hede 4030 er det tilgroning med bjergfyr og graner bl.a. rødgran, der er et stort problem, her er der på 75 % af arealet registreret % invasive arter i plantedækket. På de områder med tidvis våd eng 6410, der ligger som en mosaik med tør hede (områderne i den østlige del af H237) ses opvækst af bjergfyr hist og her. Der er ikke registreret invasive arter på arealer med naturtypen Der er ingen registreringer af kæmpe bjørneklo, springbalsamin eller japansk/kæmpe pileurt i H Arealmæssige ændringer Antallet af plante- og dyrearter på en lokalitet alt andet lige afhænger af lokalitetens størrelse, således at et større areal kan oppebære et større artsantal. Store arealer kan desuden typisk indeholde større bestande af de enkelte arter end små lokaliteter, hvilket til dels kan skyldes, at der på store arealer er en større variation i habitatkvaliteten. 7

8 Figur4.1. Kort over arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i H237 fordelt på naturtyper. Reduktion af en naturtypes areal vil derfor betyde, at der først sker en reduktion af bestandsstørrelserne af de enkelte arter, hvorefter nogle af bestandene forsvinder, og endelig vil de enkelte arter begynde at uddø. Det reducerede naturareal kombineret med forringede levevilkår i mange af de resterende naturområder har bevirket, at de forskellige plante- og dyrearter i stadig stigende grad får opsplittet deres bestande i mindre og isolerede delbestande. Sådanne små isolerede bestande er betydelig mere udsatte for at uddø end store sammenhængende bestande pga. indavl og tilfældige katastrofer. Når arterne er forsvundet fra sådanne isolerede lokaliteter, vil det ofte være vanskeligt for nye bestande at sprede sig dertil, netop fordi lokaliteterne er isolerede. Af figur 4.1 samt vores opgørelse over 3 arealer i H237 fremgår det, at der er i alt 58,1 ha beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelsesloves 3 fordelt på 5,2 ha mose, 3,5 ha fersk eng og 41 ha hede. Der er således basis for at nogle af disse arealer, som i dag er for påvirkede til at være habitatnaturtyper, ved den rette drift og pleje kan udvikle sig hen imod en af habitatnaturtyperne. I habitatområde 237 Ringive Kommuneplantage er der til sammenligning registreret habitatnatur på 16,4 ha tør hede, 2,2 ha våd hede og 11,6 ha våde enge. 5. Modsatrettede naturinteresser Der er ingen nævneværdige modsatrettede interesser i området mellem de forskellige naturtyper, som i høj grad betinges af hydrologien i området.. 6. Naturforvaltning og pleje På habitatområdets østlige del, der primært består af forholdsvis tilgroet hede, er græsning ønskelig for at hindre en yderligere tilgroning. Amtet har foreløbig ikke lavet græsningsaftaler eller igangsat pleje i H237. Der har dog været kontakter med lodsejere, uden at det har resulteret i pleje. 8

9 I den vestlige del omkring den store, udtørrende sø, har Give Kommune som ejere foretaget rydning af bjergfyr på de tørre arealer, som et led i hedeplejen i området. Det er foretaget i slutningen af 1980 erne og igen i starten af dette århundrede. Der er ikke foretaget pleje i de våde naturtyper. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er omtalt væsentlige nyopdagede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke udgør udpegningsgrundlag, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Hedelærke yngler med 2 par i området. Der er kortlagt søer af typerne 3160 og 3150 (bilag 3.6). 8. Manglede data - Mangler Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af arealer i fredsskov. 9

10 Bilag 3.1. Data fra våd hede (4010) En detaljeret beskrivelse af naturtypen våd hede findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen våd hede (4010) er registreret på 2,2 ha i habitatområde 237 Ringive plantage, fordelt på 3 forekomster (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 1 9 med græs/urtevegetation under 15 cm 10 med græs/urtevegetation cm 62% 28% 1 med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 38% 62% med vedplanter 62% 38% med forekomst af invasive arter 10 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 2 72 Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 1 28 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning 0 0 Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b1

11 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 4010) med græsning/høslæt 10 med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt 9 Spredt 1 Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der behov for en større plejeindsats over en kortere årrække på alle de våde heder i H237. Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 0 Mindre indsats i en kortere årrække 0 En større indsats i en kortere årrække 3 10 Betydelig indsats i en længere årrække 0 Omfattende og langvarig indsats 0 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 4010 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b2

12 Ellenberg værdier Ellenberg Index for næring 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 237_1_C_1 237_1_E_1_B 237_1_F_1_B Figur b Beregnede Ellenbergværdier for våd hede. Skala: Ellenberg N 1 På de mest kvælstoffattige levesteder 2 Mellem 1 og 3 3 Mere hyppigt forekommende på kvælstoffattige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstofrige levesteder 4 Mellem 3 og 5 5 På levesteder med middel kvælstofindhold, sjældnere på kvælstoffattige eller -rige levesteder 6 Mellem 5 og 7 7 Mere hyppigt forekommende på kvælstofrige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstoffattige levesteder 8 Udpræget indikator for højt kvælstofindhold 9 På levesteder med usædvanligt højt kvælstofindhold, forureningsindikator, møddingsplante Ellenbergværdierne viser, at lokaliteterne er meget kvælstoffattige, idet værdierne ligger mellem 1,6 og 2. Artsdiversitet For naturtypens vedkommende er middelantal arter pr. 5 meter cirkel på 10,3 +/- 2,1 mens det maksimale antal arter der er fundet i en cirkel er på 12 arter. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter På de våde heder i habitatområde 237 er der registreret 1 art, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter klokkelyng 3 Tabel b Karakteristiske arter 4010 i H237. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. b3

13 Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter 10 Tabel b Arealandelen af invasive arter i 4010 i H237. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA. Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der 1-10 % invasive arter på våde heder i habitatområde 237. På alle lokaliteterne er det et problem, at bjergfyr spreder sig. b4

14 Bilag 3.2 Data fra tør hede (4030) En detaljeret beskrivelse af naturtypen 4030 findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen tør hede (4030) er registreret på 16,4 ha i habitatområde 237 Ringive Plantage, fordelt på 4 forekomster (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen tør hede er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 10 med græs/urtevegetation under 15 cm 78% 22% med græs/urtevegetation cm 2% 97% med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 97% 2% med vedplanter 2% 23% 75% med forekomst af invasive arter 25% 75% Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 4030 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 4030) med græsning/høslæt 10 med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 25% 75% Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 4030 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt 2% Spredt 75% 22% Ikke tilstede b5

15 Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen tør hede er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der et stort behov for pleje på alle de tørre heder i H237. Hederne kræver en betydelig til omfattende plejeindsats over en længere årrække. Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 0 Mindre indsats i en kortere årrække 0 En større indsats i en kortere årrække 1 <0,5% Betydelig indsats i en længere årrække 1 75% Omfattende og langvarig indsats 2 25% Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 4030 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Ellenberg værdier Ellenberg Index for næring 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 237_1_B_1 237_1_F_1_C 237_2_A_1 237_2_D_1 Figur b Beregnede Ellenbergværdier for tør hede (4030). Skala: Ellenberg N 1 På de mest kvælstoffattige levesteder 2 Mellem 1 og 3 3 Mere hyppigt forekommende på kvælstoffattige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstofrige levesteder 4 Mellem 3 og 5 5 På levesteder med middel kvælstofindhold, sjældnere på kvælstoffattige eller -rige levesteder 6 Mellem 5 og 7 7 Mere hyppigt forekommende på kvælstofrige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstoffattige levesteder 8 Udpræget indikator for højt kvælstofindhold 9 På levesteder med usædvanligt højt kvælstofindhold, forureningsindikator, møddingsplante b6

16 Ellenbergværdierne viser, at lokaliteterne er rimelig kvælstoffattige med værdier på 2,0-2,8. Artsdiversitet For hedernes vedkommende er middelantal arter pr. 5 meter cirkel på 10 +/- 4,5 mens det maksimale antal arter der er fundet i en cirkel er på 16 arter. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter På de tørre heder i habitatområde 237 er der registreret 4 arter, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter hedelyng 4 revling 3 tyttebær 3 blåbær 1 Tabel b Karakteristiske arter for tør hede i H237. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter 25% 75% Tabel b Arealandelen af invasive arter på de tørre heder i H237. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA. Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der registreret invasive arter på alle de tørre heder i H237. På 25% af hedearealet udgør invasive arter 1-1 af plantedækket og på 75% af hedearealet udgør invasive arter mellem 10-25% af plantedækket. Det er især tilgroning af bjergfyr, der er et problem, men også gran, bl.a. rødgran, er registreret på arealerne. b7

17 Bilag 3.3. Data fra tidvis våd eng (6410) En detaljeret beskrivelse af naturtypen 6410 findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen tidvis våd eng (6410) er registreret på 11,6 ha i habitatområde 237 Ringive Plantage, fordelt på 5 forekomster (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 89% 11% med græs/urtevegetation under 15 cm 10 med græs/urtevegetation cm 5% 95% med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 85% 15% med vedplanter 6% 78% 15% med forekomst af invasive arter 5 5 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 3 31 Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 2 69 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning 0 0 Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b8

18 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 6410) med græsning/høslæt 10 med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt 78% 5% Spredt 11% 6% Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 2 71% Mindre indsats i en kortere årrække 0 En større indsats i en kortere årrække 2 15% Betydelig indsats i en længere årrække 1 14% Omfattende og langvarig indsats 0 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 6410 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Artsdiversitet For naturtypens vedkommende er middelantal arter pr. 5 meter cirkel på 8,4 +/- 2,6 mens det maksimale antal arter der er fundet i en cirkel er på 11 arter. b9

19 Ellenberg værdier Ellenberg Index for næring 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 237_1_A_1 237_1_E_1_C 237_1_F_1_A 237_2_B_1 237_2_F_1 Figur b Beregnede Ellenbergværdier for våd eng (6410). Skala: Ellenberg N 1 På de mest kvælstoffattige levesteder 2 Mellem 1 og 3 3 Mere hyppigt forekommende på kvælstoffattige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstofrige levesteder 4 Mellem 3 og 5 5 På levesteder med middel kvælstofindhold, sjældnere på kvælstoffattige eller -rige levesteder 6 Mellem 5 og 7 7 Mere hyppigt forekommende på kvælstofrige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstoffattige levesteder 8 Udpræget indikator for højt kvælstofindhold 9 På levesteder med usædvanligt højt kvælstofindhold, forureningsindikator, møddingsplante Ellenbergværdierne viser, at tre lokaliteterne har værdier på 1,5-2,0, mens to lokaliteter ligger noget højere med værdier på 3,1 og 4,2. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter På de tidvis våde enge i habitatområde 237 er der registreret 3 arter, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter tormentil 2 blåtop 5 viol, eng- 1 Tabel b Karakteristiske arter for 6410 i H237. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. b10

20 Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter 5 5 Tabel b Arealandelen af invasive arter i 6410 i H237. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke registreret invasive arter på halvdelen af engarealet, mens der på den anden halvdel er registreret mellem 1-10 % invasive arter i plantedækket. Det er tilgroning med bjergfyr der er et problem på mindst to af lokaliteterne. b11

21 Bilag 3.4. Data fra plantesamfund med næbfrø, soldug el. ulvefod på vådt sand el. blottet tørv (7150) En detaljeret beskrivelse af naturtypen 7150 findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen plantesamfund med næbfrø, soldug el. ulvefod på vådt sand el. blottet tørv (7150) er registreret på 2,2 ha i habitatområde 237 Ringive Plantage, fordelt på 4 forekomster (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 11% 89% med græs/urtevegetation under 15 cm 10 med græs/urtevegetation cm 18% 82% med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 82% 18% med vedplanter 63% 2 18% med forekomst af invasive arter 10 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 1 63 Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 3 37 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning 0 0 Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b12

22 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 7150) med græsning/høslæt 10 med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt 8 2 Spredt Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der ikke behov for pleje på 82 % af arealet med naturtypen 7150 i H237. På 18 % kræves en mindre plejeindsats. Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 3 82% Mindre indsats i en kortere årrække 1 18% En større indsats i en kortere årrække 0 Betydelig indsats i en længere årrække 0 Omfattende og langvarig indsats 0 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 7150 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Artsdiversitet For naturtypens vedkommende er middelantal arter pr. 5 meter cirkel på 6,3 +/- 1,7 mens det maksimale antal arter der er fundet i en cirkel er på 8 arter. b13

23 Ellenberg værdier Ellenberg Index for næring 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 237_1_D_1 237_1_E_1_A 237_2_C_1 237_2_E_1 Figur b Beregnede Ellenbergværdier for Skala: Ellenberg N 1 På de mest kvælstoffattige levesteder 2 Mellem 1 og 3 3 Mere hyppigt forekommende på kvælstoffattige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstofrige levesteder 4 Mellem 3 og 5 5 På levesteder med middel kvælstofindhold, sjældnere på kvælstoffattige eller -rige levesteder 6 Mellem 5 og 7 7 Mere hyppigt forekommende på kvælstofrige levesteder end på levesteder med middel kvælstofindhold, kun undtagelsesvist på kvælstoffattige levesteder 8 Udpræget indikator for højt kvælstofindhold 9 På levesteder med usædvanligt højt kvælstofindhold, forureningsindikator, møddingsplante Ellenbergværdierne viser, at lokaliteterne er kvælstoffattige med værdier mellem 1,3 og 1,7. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter På naturtypen 7150 i habitatområde 237 er der registreret 2 arter, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter soldug, liden 3 næbfrø, brun 4 Tabel b Karakteristiske arter for 7150 i H237. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. b14

24 Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter 10 Tabel b Arealandelen af invasive arter i7150 i H237. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Data for invasive arter er nedjusteret, pga. fej registreringer i TILDA Udtræk fra TILDA. Der er ikke registreret invasive arter på naturtypen 7150 i H237. b15

25 Bilag 3.5 vandløbsregistrering Vandsystem: Omme Å (Skjern Å) Dato/periode for undersøgelse Vandløbsnavn: Dambjerg Bæk 2000 Lokalitetsnavn/strækning: Syd for Elkær EF-habitatområdenavn og -nummer Ringive Kommuneplantage, H 237 Inventør Vejle Amt Vandløbets habitatnaturtype Vandløb med vandplanter Prøvestationens/prøvestrækningens geografiske koordinater (UTM/GIS) øst: , nord: Længde af vandløbet som prøvestationen dækker (km) Længde af vandløb i området 1,9 km Oplandsareal (km 2 ) Opgives ikke efter aftale med Lisbeth Andersen, SNS Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende vandstjerne og manna-sødgræs Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse Vandløb overvejende i naturligt leje, evt. med sparsom grødsekæring Vandløb delvist regulerede. Evt. grødeskæring og oprensning ikke årlig x Vandløb regulerede, med årlig grødeskæring og oprensning Alle vandløb rørlagte Dansk vandløbsfaunaindeks Faunaklasse X Art Forekomst af fisk/lampret Hyppighed eller "+" hvis forekommende 1 DAFOR-skalaen (Dominant, Abundant, Frequent, Occasional, Rare) betegner frekvensen/abundancen af arter i et område. Skalaen er en intervalskala med fem lige store klasser. b16

26 Bilag 3.6 søer Figur 3.6.1: Søer i H237 Ringive Kommuneplantage 1) Ret næringsfattig sø på 7,9 ha. Søen er temporær og er mere eller mindre en mosaik af naturtyperne 6410, 7150 og På arealet er registreret følgende arter: strandbo, vandpileurt, tråd-siv, vandportulak, tandbælg, alm. tyttebær, blåtop, brun næbfrø, bruskbæger, fliget brønsel, hedelyng, klokke ensian, klokkelyng, krybende pil, liden siv, mangestænglet sumpstrå, smalbladet kæruld og smalbladet ærenpris. 2) Brunvandet sø på ca. 0,15 ha. Søen er omgivet af naturtyperne 6410, (fattigkær) og I søen og på brinken er registreret følgende arter: brun næbfrø, liden soldug, liden ulvefod og mangestænglet sumpstrå, 3) Næringsrig sø på ca. 2,5 ha.: søen ligger på sydsiden af H237 mellem skov og mark. I søen og på brinken er registreret følgende arter: alm. sumpstrå, bjerg-fyr, blåtop, dyn-padderok, fladstjerne sp., kruset skræppe, liden andemad, lyse-siv, næbstar, pil sp., svømmende vandaks, levermos. b17

27 Bilag 4.1. Eutrofiering Tålegrænser Tekstfelt B4.1-1 For de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, er der fastsat tålegrænseintervaller, som fremgår af tabel Tålegrænse: Følsomheden af et naturområde overfor en (forøget) tilførsel af forsurende eller eutrofierende stoffer kan beskrives i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række forskellige naturtyper er blevet fastsat af UN/ECE 1 (SNS, 2003). Naturtype Tålegrænse Kg N/ha 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige, Rev Boblerev Strandenge Indlands saltenge Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Aktive højmoser Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand , Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv , Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær UN/ECE er FN's Økonomiske Komité for Europa. Tålegrænserne (critical loads) fastsættes i Arbejdsgruppen vedr. effekter af konventionen om langttransporterende luftforurening ( i forbindelse med det internationale samarbejdsprogram vedr. modellering og kortlægning af tålegrænser, baggrundsbelastning, effekter, risici og udviklingstendenser for luftforurening. b18

28 1 Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtyperne er naturligt kvælstofrige, ufølsomme for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, fx grundvand eller overfladenær afstrømning. 2 Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. 3 Tålegrænsen for højmoser (5 10 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter på lokaliteten ønskes beskyttet. 4 Tålegrænsen for oligotrofe søer (5 10 kg N ha-1år-1) benyttes for småsøer i klitlavninger. 5 Tålegrænsen for heder (10 20 kg N ha-1år-1) anvendes, hvis dværgbuske (lyng mv.) er hyppige. 6 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fersk natureng, der kan være mere kvælstoffølsom. 7 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fattigkær, der har tålegrænse i intervallet kg N ha-1år- 1 8 Naturtypen omfatter også Palludellavæld, der forventes at have tålegrænser i den lave ende af intervallet. 9 Baseret på tålegrænsen for laver. 10 Tålegrænsen bør modelberegnes. En modelberegning kan give lavere tålegrænser, ned til 7 kg N ha-1år-1 11 Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N ha-1år-1 bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset. Tabel b Tålegrænseintervaller for habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget (Skov- og Naturstyrelsen 2005) N-deposition og overskridelse af tålegrænser Kvælstofdepositionen til danske land- og vandområder kommer fra en lang række danske og udenlandske kilder, primært husdyrproduktion (ammoniak) og forbrændingsprocesser (kvælstofoxider). I Jylland og på Fyn stammer ca. 60 % af kvælstofdepositionen fra husdyrproduktion, mens det på Sjælland og Bornholm drejer sig om ca. halvdelen eller under halvdelen (DMU, 2005). De gennemsnitlige tal dækker dog over store lokale variationer afhængig af den lokale husdyrtæthed og ruheden af naturområderne. Landbrugets udslip af ammoniak må i dag anses for at være en af de væsentligste trusler mod bevarelse af næringsfattige naturtyper i det åbne land (SNS, 2003). Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof er opgivet som kommunevise gennemsnit af NH y og NO x for årene 2000, 2003 og 2004 beregnet med modellen DEHM-REGINA (Skov- og Naturstyrelsen 2005). En betydelig del af NH y -fraktionen består af ammoniak fra lokale husdyrbrug, som er ujævnt fordelt i landskabet. Hertil kommer, at afsætningen af ammoniak på forskellige overfladetyper varierer i forhold til ruheden. Der er derfor foretaget en korrektion af de kommunevise gennemsnitstal i forhold til lokal husdyrtæthed og til forskellige naturtypers ruhed inden for habitatområdet. Korrektionen er foretaget ved hjælp af metoden beskrevet Ammoniakmanualen (Skov- og Naturstyrel 2003). Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne i habitatområde 237 ligger mellem 20 og 29 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed, se figur b Tallene er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig opgørelse på kommuneniveau (baggrundsbelastningen), der er på18,28 kg N/ha/år for Give kommune. Ruheden af naturarealerne (z 0 ) er vurderet på baggrund af kortlægningsdata (vedplantedækningen i TILDA), og varierer fra 0,2-0,8 for naturområderne i habitatområde 223. Heri er ikke medtaget skovnaturtyper, der har en højere ruhed. b19

29 Figur b Belastningen med luftbårent kvælstof på de kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 237. b20

30 Som det fremgår af tabel b4.1.2 vurderes det, at alle naturområder i habitatområdet enten er eller kan være negativt påvirket af luftbårent kvælstof. Den lave ende af tålegrænseintervallet er således overskredet for alle de registrerede habitatnaturtyper. Den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning er desuden overskredet for hele arealet med de mest næringsfattige naturtyper: næringsfattig sø med amphibiske planter (3130), tør hede (4030) og plantesamfund med blottet tørv (7150) der har tålegrænser på henholdsvis 5-10 kg N/ha/år, N/ha/år og N/ha/år. For tidvis våd eng (6410) og våd hede med klokkelyng (4010) er den høje tålegrænse overskredet for henholdsvis 82 % og 52 % af arealet. Tålegrænserne for disse to naturtyper ligger på henholdsvis N/ha/år og N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallerne anvendes normalt for artsrige naturområder med indhold af kvælstoffølsomme arter, heriblandt mosser og laver. Det understreges at der er tale om en foreløbig overslagsberegning, der bør følges op med en mere detaljeret beregning af kvælstofbelastning af de enkelte naturområder samt en modelberegnet tålegrænse. Bl.a. kan der være tale om stor variation inden for de enkelte naturområder som følge af varierende tilgroningsgrad, nærhed til lokale husdyrbrug mv. Naturtype N-belastning i forhold til tålegrænseintervallet Ikke overskredet Lave ende af interval overskredet Høje ende af interval overskredet % % % % % Tabel b Vurdering af de kortlagte terrestriske naturarealers belastning med luftbåren kvælstof for i forhold til naturtypernes tålegrænseintervaller. For hver naturtype er angivet andelen af det samlede areal hvor den lokale N- belastning ligger under (tålegrænsen ikke overskredet), indenfor (overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet) og over (overstiger den høje ende af tålegrænseintervallet) tålegrænseintervallet. Det vurderes umiddelbart, at der ikke i eller lige uden for habitatområdet er lokale enkeltkilder, der i sig selv er hovedbidragyder til kvælstofbelastningen og dermed hovedårsag til eutrofiering og forringet naturkvalitet i habitatområdet. Det helt afgørende bidrag til eutrofieringen af de terrestriske naturarealer vurderes derfor at være den langttransporterede luftforurening med kvælstofforbindelser fra regionale, nationale og internationale kilder, som udgør langt hovedparten af den deposition, der relaterer sig til den generelle baggrundsbelastning. Undersøgelser viser, at ammoniakudledning fra landbrugsproduktion er den væsentligste bidrager til baggrundsbelastningen (DMU 2005), og traditionelt indrettede staldanlæg er den største kilde til landbruges ammoniakfordampning. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen således luftens generelt forhøjede indhold af kvælstofforbindelser, der overvejende stammer fra husdyrbrug. b21